DK171079B1 - Indoloquinonforbindelser og fremgangsmåder til deres fremstilling samt lægemiddel med indhold deraf - Google Patents

Indoloquinonforbindelser og fremgangsmåder til deres fremstilling samt lægemiddel med indhold deraf Download PDF

Info

Publication number
DK171079B1
DK171079B1 DK659887A DK659887A DK171079B1 DK 171079 B1 DK171079 B1 DK 171079B1 DK 659887 A DK659887 A DK 659887A DK 659887 A DK659887 A DK 659887A DK 171079 B1 DK171079 B1 DK 171079B1
Authority
DK
Denmark
Prior art keywords
group
compound
methyl
methoxy
indole
Prior art date
Application number
DK659887A
Other languages
English (en)
Other versions
DK659887A (da
DK659887D0 (da
Inventor
Everardus Arnoldus Oostveen
Willem Nico Speckamp
Original Assignee
Everardus Arnoldus Oostveen
Willem Nico Speckamp
Priority date (The priority date is an assumption and is not a legal conclusion. Google has not performed a legal analysis and makes no representation as to the accuracy of the date listed.)
Filing date
Publication date
Priority claimed from GB868609369A external-priority patent/GB8609369D0/en
Priority claimed from GB868615383A external-priority patent/GB8615383D0/en
Priority claimed from GB868629049A external-priority patent/GB8629049D0/en
Application filed by Everardus Arnoldus Oostveen, Willem Nico Speckamp filed Critical Everardus Arnoldus Oostveen
Publication of DK659887D0 publication Critical patent/DK659887D0/da
Publication of DK659887A publication Critical patent/DK659887A/da
Application granted granted Critical
Publication of DK171079B1 publication Critical patent/DK171079B1/da

Links

Classifications

    • C—CHEMISTRY; METALLURGY
    • C07—ORGANIC CHEMISTRY
    • C07D—HETEROCYCLIC COMPOUNDS
    • C07D401/00—Heterocyclic compounds containing two or more hetero rings, having nitrogen atoms as the only ring hetero atoms, at least one ring being a six-membered ring with only one nitrogen atom
    • C07D401/02—Heterocyclic compounds containing two or more hetero rings, having nitrogen atoms as the only ring hetero atoms, at least one ring being a six-membered ring with only one nitrogen atom containing two hetero rings
    • C07D401/04—Heterocyclic compounds containing two or more hetero rings, having nitrogen atoms as the only ring hetero atoms, at least one ring being a six-membered ring with only one nitrogen atom containing two hetero rings directly linked by a ring-member-to-ring-member bond
    • A—HUMAN NECESSITIES
    • A61—MEDICAL OR VETERINARY SCIENCE; HYGIENE
    • A61P—SPECIFIC THERAPEUTIC ACTIVITY OF CHEMICAL COMPOUNDS OR MEDICINAL PREPARATIONS
    • A61P35/00—Antineoplastic agents
    • C—CHEMISTRY; METALLURGY
    • C07—ORGANIC CHEMISTRY
    • C07D—HETEROCYCLIC COMPOUNDS
    • C07D209/00—Heterocyclic compounds containing five-membered rings, condensed with other rings, with one nitrogen atom as the only ring hetero atom
    • C07D209/02—Heterocyclic compounds containing five-membered rings, condensed with other rings, with one nitrogen atom as the only ring hetero atom condensed with one carbocyclic ring
    • C07D209/04—Indoles; Hydrogenated indoles
    • C07D209/10—Indoles; Hydrogenated indoles with substituted hydrocarbon radicals attached to carbon atoms of the hetero ring
    • C07D209/12—Radicals substituted by oxygen atoms
    • C—CHEMISTRY; METALLURGY
    • C07—ORGANIC CHEMISTRY
    • C07D—HETEROCYCLIC COMPOUNDS
    • C07D401/00—Heterocyclic compounds containing two or more hetero rings, having nitrogen atoms as the only ring hetero atoms, at least one ring being a six-membered ring with only one nitrogen atom
    • C07D401/02—Heterocyclic compounds containing two or more hetero rings, having nitrogen atoms as the only ring hetero atoms, at least one ring being a six-membered ring with only one nitrogen atom containing two hetero rings
    • C07D401/12—Heterocyclic compounds containing two or more hetero rings, having nitrogen atoms as the only ring hetero atoms, at least one ring being a six-membered ring with only one nitrogen atom containing two hetero rings linked by a chain containing hetero atoms as chain links

Description

DK 171079 Bl
Opfindelsen angår hidtil ukendte indoloquinonforbindelser samt fremgangsmåder til deres fremstilling og et lægemiddel med indhold deraf.
Mitomyciner1 vides at have stærk antibakteriel og cytostatisk virkning. Navnlig mitomycin C 5 med formlen (1)
O
y^OCONH, j (1)
H3cX]T^"\ J>NH
10 o har vist sig at være aktivt mod bryst-, pankreatiske og prostatiske adenocarninomaer og navnlig mod tarm-, blære-, lunge- og gastro-intestinal cancer.
15 Imidlertid har mitomycin C klinisk vist sig at have ulemper, og følgelig har man fremstillet mange derivater af mitomycin C i et forsøg på at udvikle mere effektive antitumormidler med en højere antitumoraktivitet og lavere toksisitet end mitomycin C selv.
Blandt derivaterne af mitomycin C vides y-methoxymitosen med formlen (2)
20 O
°Η30 II y^OCONH, 25 o at have en kraftig antibakteriel virkning in vitro og på mus^, og denne omstændighed har tilskyndet til syntese af et antal beslægtede indoloquinoner med den almene formel (3)3
O
X TVo 131 ’ O R5
Disse forbindelser har vist sig at have antibakteriel virkning, men ingen viser antitumorvirkning 35 under den toksiske dosis. Imidlertid har graden af variation i strukturen af de fremstillede indoloquinoner været begrænset af den benyttede syntesemetode.
f DK 171079 B1 2
Mitomycinantibiotika hører sammen med anthracykliner4, aziridinylquinoner5, streptonigrin®, saframycin7 og mitoxanthron8 ti! de quinoide antitumorforbindelser®, som kræver reduktion for at udøve deres cytotoksiske hovedvirkning. Følgende to virkningsmekanismer kan være involveret: 5 A. Redoxkredsløb10 B. Bioreduktiv alkylering11.
A. Redoxkredsløb 10 Quinoide cytostatiske midler omdannes ved en enzymatisk énelektronreduktion til deres tilsvarende semiquinonradikalanioner. På grund af sin yderst udbredte forekomst i mange celler og celleafdelinger betragtes NADPH-cytokrom-P-450-reduktase som det væsentlige enzym, som katalyserer disse reaktioner. Afhængende af redoxpotentialet af semiquinonradikalanionen kan der foregå en reaktion med oxygen. Den dannede superoxidanion kan undergå en række 15 reaktioner. Den dismuteres spontant til hydrogenperoxid og singletoxygen (1C>2). Grundstadi-umdioxygen dannes, når superoxiddismutase involveres i dette trin. Superoxidanionradikaler sammen med hydrogenperoxidmolekyler giver anledning til dannelsen af cytotoksiske hydrox-ylradikaler i den metalkatalyserede Haber-Weiss-cyklus.
20 Hydroxylgruppen, den mest reaktionsdygtige oxygenmetabolit, antages at være ansvarlig for nogle af de alvorlige skader, som opstår uder redoxkredsløbsprocesser, fx lipidperoxidation, enzyminaktivering og DNA-spaltning. En opbrugen af NADPH kan også være en kritisk begivenhed.
25 Tumorceller mangler enzymer, som normalt beskytter cellen mod fritradikalbeskadigelse, og dette kan forklare en del af den selektive cytotoksitet af antitumorquinoneme1^ Beskyttelsesmekanismen omfatter en kombineret virkning af enten superoxiddismutase og katalase eller superoxiddismutase og glutathionperoxidase.
30 B. Bioreduktiv alkylering
Adskillige reducerede quinoide cytostatiske midler er ikke stabile, men sønderdeles til reaktionsdygtige mellemprodukter, som kan undergå nukleofile additionsreaktioner med adskillige biologisk vigtige nukleofile stoffer. 1
Begrebet "bioreduktiv alkylering", som angår virkningsmekanismen af disse antitumorforbindelser, er formuleret af Lin et al. i 197211a ved studium af den biologiske aktivitet af derivater af methylsubstituerede benzoquinoner og naphthoquinoner. Den bioreduktive aktivering af quinon indeholdende cytostatiske midler omfatter i hovedsagen reduktionen af quinon (4) til DK 171079 B1 3 dets dihydroform (5), hvorefter HX uddrives, og u-methylencarbonylstrukturen (6) dannes. Den sidste form virker antagelig som en Michael-acceptor og binder det nukleofile stof (skema 1A).
Φ, - 5 e * *-> o ^ i 1 ±
Skema 1A
Effektiviteten af sådanne forbindelser kan forøges ved indføring af yderligere methylsubstituen-10 ter, som bærer en afgående gruppe. Ved reduktioner dannes der to eller flere umættede dele, hvilket skaber muligheder for tværbinding af DNA-molekyler (skema 1B). På denne måde vil antitumoraktiviteten af den quinoide forbindelse blive forstærket.
o o is i»-«.··« * x
Skema 1B
Bioreduktive alkylerende indoloquinoner har fået stigende betydning, da de kan virke som se-20 lektive kemoterapeutika for hypoxiske celler13. Disse maligne celler, som danner en del af de langsomt voksende faste tumorer, tilvejebringer flere effektive reducerende omgivelser, end oxygenrige tumorer eller normale celler gør. Således kan den reduktive aktivering af quinon-hydroquinontypen forløbe mere effektivt.
25 Begrevet bioreduktiv alkylering er af stor potentiel betydning som en virkningsmekanisme for mitomycinerm anthracykliner og aziridinylquinoner. De aktiveres reduktivt ved optagelse af både en og to elektroner.
Den molekylære virknigsmekanisme for antibiotisk mitomycin (1) er blevet undersøgt kraftigt i 30 de sidste fem år14. De reaktionsdygtige mellemprodukter (10-121. som opstår ved reduktiv aktivering, fremgår af nedenstående afb. 115,16 35 0 ,-p 4 oh 1- —
1 γ 2 L ?H
H.lomytm« Λ CH,a CH)3 μ Nu
H.lemyei«* C HH, CH|3 H QH
^NHj
PtMerqmycn· Nh, CH,3 0<j
Afb. 1 1? DK 171079 B1 4
Det er klart fastslået, at mitomycin C (MMC), prototypen for denne klasse af anticancermidler, enten ved kemisk eller enzymatisk reduktion, kan binde sig kovalent via sit C-1-atom til passende nukleofile stoffer (fx DNA eller DNA)18. Man har også iagttaget, at MMC virker som et bis-alkylerende middel via sit C-1- og C-10-carbonatom16. Ved samvirke med DNA dannes 5 der tværbundne additionsprodukter på denne måde. Om der foregår mono- eller bis-alkylering, afhænger stærkt af reduktionsbetingeiserne, karakteren af de nukleofile stoffer og omgivelsernes pH-værdi. Tværbinding af DNA med protein ved hjælp af reduktivt aktiveret mitomycin C er blevet rapporteret"* 7 Nylige studier af Dorr et al.18 udført på pattedyrtumorcellekulturer angiver, at mitomycin C forårsager hurtige DNA-tværbindinger inde i strengen på dosisafhæn-10 gig måde. God korrelation mellem DNA-tværbindinger og cytotoksisitet er også blevet rapporteret18·19. De kemiske strukturer af monofunktionelt bundne additionsprodukter opnået ved katalytisk hydrogenering af MMC i tilstedeværelse af kalvethymus-DNA er rapporteret af Ha-shimoto et al1 Sd,e øer fås tre modificerede nukleofile stoffer: C-1-alkyleringsprodukter af MMC med 0-6- og N-2-stillingerne af guanin og N-6-stillngen på adenin. Pan et al.20 har rap-15 porteret alkylering af DNA efter anaerobisk reduktiv aktivering af mitomycin C ved hjælp af NADPH-cytokrom-P-450-reduktase og xanthinoxidase. Det foretrukne sæde for monofunktionel binding har vist sig at være O-6-stillingen i guanin. Dette er i modsætning til de resultater, som fås ved katalytisk hydrogenering, som viser påvirkningen af reduktionsbetingeiserne på sædet for alkylering af DNA.
20
De første trin i den molekylære aktiveringssekvens for MMC omfatter dets omdannelse til hy-droquinon 911c·21. sidstnævnte mellemprodukt er strukturelt beslægtet med de mellemprodukter, som opstår af mitosenerne22 efter reduktiv aktivering. Drivkraften for aktiveringen af C-1-stillingen frem for C-1 O-stillingen i MMC må tilskrives åbningen af aziridinringen, hvorved 25 der sker en frigørelse af spændingsenergien under dannelsen af quinonmethid 10. Aktivering af det andet elektrofile center (C-10) kan ske via en af følgende to ruter: i. Omdannelse af monoquinonmethid 10 til bis-quinonmethid 11 via eliminering af HOCONH2-elementerne. ii. Nukleofil indfangning af quinonmethid 10 og eliminering af HOCONH2 fra det fremkomne additionsproduktgivende iminiumderivat 12, der kan virke både som en elektrofil og en nukleofil 30 fælde. Homemann c.s.16a og for nylig Kohn c.s.28 har tilvejebragt materiale, som favoriserer iminiumruten. Endelig er også den dobbelte reaktionsdygtighed af quinonmethid 10 utvetydigt blevet fastslået183-9-24 For ganske nylig har M.R. Bachur et al ved elektrokemisk teknik påvist, at en énelektronreduktion af lægemidlet er nok til at aktivere det28. Tidligere har denne gruppe26 og også andre27 tilvejebragt utvetydigt E.S.R.-bevis for den enzymatisk frembragte 35 semiquinonmetabolit af mitomycin C. Bachur et al28 har foreslået, at mitomycin C undergår primær molekylær aktivering i cellen under anaerobe betingelser via flavoenzymenkeltelektron-overføring til quinonkemen. Den fremkomne radikalanion frembringer monofunktionelle additionsprodukter med DNA og andre nukleofile stoffer, som kan undergå sekundær flavoenzymak- DK 171079 B1 5 tivering, som fører til et nyt anaerobt frit radikal. Via denne sekundære aktivering kan monofunktionelle additionsprodukter omdannes til bifunktionelle additionsprodukter, fx tværbundet DNA.
5 En anden mekanisme, som virker under aerobe betingelser, er dannelsen af reaktionsdygtige oxygenarter, som dannes ved redoxkredsløb. Når mitomycin C inkuberes med supersnoet (supercoiled) kovalent lukket cirkulært (CCC) DNA og et reduktionsmiddel i nærværelse af oxygen, frembringer det enkeltstrengbrud2®. strengbrud på cirkulært DNA ved hjælp af reduceret mitomycin er oxygenafhængig og inhiberes af katalase, af superoxiddismutase og af frit-10 radikal-scavengers. Dannelsen af hydroxylradikalerne under reduktionen af mitomycin C ved hjælp af NADPH-cytokrom-F-450-reduktase og xanthinoxidase under aerobe betingelser er blevet rapporteret29·30 ligesom dannelsen af både superoxidanion og hydroxylgrupper i tumorceller30. Den letale virkning af mitomycin C - især toksisiteten - kan delvis korreleres med dannelsen af reaktionsdygtige oxygenarter.
15
Referencer: la. W.A. Reners. The Chemistry of Antitumour Antibiotics, Vel. 1, John VViiey & Sens, New York i 979. Ch. 5, p 221.
lb. S.K. Carter and S.T. CrccKe (Eds), Mitomycin C * Current Status and New develcoments. Academic Press, New York (1S79).
lc. M. Ogawa. M. Rosencoweig and M.J. Stacuet (Eds). Mitomycin C -Current Impact on Cancer Chemotherapy. Excerpta Medica, Princeton, Genova. Tokyo (19S2).
2 C.R. Allen, Jr, J.F. Poleito, M.J. Weiss, J. Amer. Chem. Scc.,_££, 3377 (1964).
3 M.J. Weiss, G.S. Rec'in, G.R. Alien, Jr., A.C. Dornbush, H.L. Lindsay, J.F.
Poletto. W.A. Rerners, R.H. Rcth and Α.Ξ. Slcbcda, J. Med. Chem., i_L 742 (1963).
4a. F. Arcamone. Doxorubicin Anticancer Afit;oiot:cs, Academic Press,
New York (1981).
4b. F.Arcamone, Med. Res. Rev., 1984. Vol. 4. 153.
5 J.S. Driscoll in ’Structure -Activity Relationships of Anti-Tumour Acents, D.N. Reinhcudt. T.A. Conners, H.M. Pinedo asnd K.W. van der Poll (Eds.)'. Martinus Nijhoff Publishers. The Hague (1233).
5b M. Yoshimcto. H. Miyaoawa, H. Nakao, K. Shinkai and M. Araxawa, J.
Med. Chem.,£2, 4S1 (1979). ^ , , 6 I A. Shaikh, F. Johnson and A.P. Grcllman. J.Med. Chem., ZL· 1329 (1986).
7a. T. Arai, K. Takanashi anc A. Kabo, J. Antibiot., Z£L, 1015 (1977).
7b. J.w. Lown, A.V. Joshua and J.S. Lee. Eicchem., 1212, (3), 419.
8a. I.E. Smith, Cancer Treat. Rev., 103 (1933)
So. C.C. Cheng, R.K-Y. C-Cheng. Progr. Med. Chem.. 22, 83 (1983).
9. J.W. Lown, Adv. Free Rad. Eiol. & Med., Vcl. 1, pp225-254 (i28o).
10. H. Kaoous, Biochem. Fharmac.. 22, 1 (1286).
1 la A.J. Lin. L.A. Cosby, C.W. Shansky and A.C. Sartorelli, J. Med. Chem., 1 5. 1247 (1972).
llb. H.W. Moore and R. Coemiack. Med.^Res. Rev., 1, 249 (1981).
llc. H.W. Moore. Science. [22, 527 (1977).
12a G. Pcwis. B.A. Svincen and P. Appel, Mol. Pharmac.. 20, 3o7 (1931).
12b LW Oberlay (Ed.) Supercxide dismutase, Vol. 2. CRS Press, Ficrica ; ‘(1982).
j ί DK 171079 B1 6 13a. K.A. Kennedy. B.A. Teicher. S. Rockwell and A.C. Sartorelli, Bicchem. Pharmac., 2JL 1 (19S0).
13b. A.C. Sartorelli, Biochern. Pharmac.. 21, 67 (1SS6).
13c. W.A. Wenny and W.R. V/ilson, J. Med. Chem.. 2£, 379 (1936).
14. S.Stinson, Chem. & Επς. News, Sept. I936 26.
15a. M.Tomasz and R. Lipm.an, Eiochem., 22. 5056 (1931).
15b. M.Tomasz.M.Jung,G.Verdine and K.Nakanishi, J.Amer. Chem. Scc 106.
7367 (1334). --- 15c. Y. Hashimoto, K. Shudo and T.Okamoto, Chem.Pharm. Bull., 23 1261 (1980).
15d. Y. Hashimoto, K. Shudo and T. Okamotc., Tetrahedron lett., 23, 677 (1982).
15e. Y. Hashimoto, K. Shudo and T. Okamcto., Acc. Chem. Res., 17, 403 (1984) .
15g. D.M. Peterson and J. Fisher, Biochern., 21, 4077 (1986).
16a. U. Hornemann, P.J. Keller and J.F. Kczlovski, J.Amer. Cnem. Soc.. 101 7121 (1979).
1 6b. U. Hcrnemann, K. Iguchi, P.J. Keller. H.M. Vu. J.F. Kczlowski and H.
Kohn, J.Org. Chem., ££, 502s (1983).
1 6c. M. Bean and H.Kohn, J.Org. Chem., £2, 5033 (1983).
16d. M. Eean and H.Kohn, J.Org. Chem.,_5Q, 293 (1285).
17. R.E. Meyn, S-F. Jenkins and LH. Thompson, Cancer Res.. £2. 3510 (1 235).
13. R.T. Derr, G.T. Bowden, D.S. Alberts and J.D. Liccil, Cancer Res., ££, 3510 (1935).
19. K.A. Kennedy, J.D. Guri, L. Lecndaris and D. Alabaster, Cancer Res., £1, 3541 (1935).
20. S.S. Pan, T. Iracki and N.R. Bachur, Mel. Pharmac.. 21. 622 (1236).
21 a. S.J. Danishefsky and M. Ciufciini, J. Amer. Chem. Soc., 106. 6424 (1934).
21b. S.J. Danishefsky and M. Egbertsen, J.Amer. Chem. Soc., 103. 4643 (1986).
22a. W.S. Taylor, G. Leadbetter, D.L. Fest and W.A. F.emers, J.Med. Chem., 20. 133 (1977).
22b. J.C. Hedges and W.A. F.emers. J. Med. Chem.. 2£. 1184 (1281).
22c. M.L. Casner. W.A. Renters and W.T. Eracner, J. Med. Chem., 21 £21 (1985) .
23. N. Zein and H. Kohn, J. Amer. Chem. Scc..1Q6. 296 (1986).
24. H. Kohn and N. Zein, J. Amer. Chem. Scc., 1Q5. 4105 (1233).
25. P.A. Andrews, S.S. Pan and N.R. Bachur, J.Amer. Chem. Scc., 108.
4153 (1936).
26. S.S. Pan, P.A. Andrews and C.J. Glover, J. Biot. Chem., 259 (2), 259 (1284).
27. B. Kalyanaraman. E. Pere -Reyes and P.R. Mason, Sicchim. Bicphys.
Acta. £211, 119 (1930).
23. J.W. Lown, Mel. Cellular biochern., ££, 17 (1233).
29. T. Komigama. T. Kikuchi and Y. Suyiera, Eiochem. Pharmac., 21 (22).
3651 (1982).
30. C.A. Pritsos and A.C. Sartorelli, Cancer Res., ££, 2528 (1986).
DK 171079 B1 7
Til syntese af mitomycinanaloge med forbedret antibakteriel og cytostatisk virkning har man i forbindelse med den foreliggende opfindelse beskæftiget sig med følgende fordringer: (i) Tilstedeværelsen af en quinonring er væsentlig, og ved variationer af substituenterne i 5 benzoquinonringen kan reduktionspotentialet af molekylet og følgelig selektiviteten af det bioreduktive alkylerende cytostatiske middel styres.
(ii) Den analoge forbindelse skal indeholde 1-2 afgående grupper bundet enten til C-1 og/eller C-10 eller til carbonatomer i vinyloge stillnger til C-1 eller C-10.
(iii) Lipofiliciteten af molekylet som helhed kan kontrolleres ved indføring af yderligere substi- 10 tuenter.
I forbindelse med den foreliggende opfindelse er der udviklet syntesemetoder, som kan benyttes til fremstilling af indoloquinoner med mere varieret struktur, som opfylder disse fordringer, og det er et formål med den foreliggende opfindelse at anvise indoloquinoner, som har forbed-15 ret antibakteriel og cytostatisk aktivitet ved ikke-toksiske doser.
Ifølge et første aspekt af opfindelsen anvises der indoloquinonforbindelser med den almene formel (I) som anført i krav 1.
20 Ifølge et yderligere aspekt af opfindelsen er foretrukne bioreduktive alkyleringsindoloquinonfor-bindelser sådanne forbindelser, som har den almene formel (II) som angivet i krav 2.
Opfindelsen angår som nævnt endvidere fremgangsmåder til fremstilling af de omhandlede forbindelser, og disse fremgangsmåder er angivet i krav 4-16.
25 Lægemidlet ifølge opfindelsen er ejendommeligt ved, at det indeholder en indoloquinonforbin-delse med den almene formel I eller II som cytostatisk middel.
Særlig foretrukne bioreduktive alkylerende indoloquinonforbindelser ifølge opfindelsen er: 30 (1) 3-acetoxymethyl-5-methoxy-1-methyl-2-(1H-indol-4,7-dion)-prop-h-en-u-yl-acetat (forbindelse E.0.1)
O
CH3°tVC°ac O CH3^0Ac (1A) 3-hydroxymethyl-5-methoxy-1-methyl-2-(1H-indol-4,7-dion)-prop-p-en-a-yl-acetat (forbindelse E.0.1A) DK 171079 B1 8 II i OAc O CH3 10 (1B) 3-acetoxymethyl-5-methoxy-1-methyl-2-(1H-indol-4,7-dion)-prop-p-en-u-ol (forbindelse E.0.1B)
O
15 I
VS^OH
O CH3 (2) Methyl-5-methoxy-3-methoxycarbonyloxymethyl-1 -methyl-2-(1 H-indol-4,7-dion)-prop-p- 20 -en-a-yl-carbonat (forbindelse E.0.2)
O
C H3 0 °c°2 CH3 25 o ch3 \^oco2ch3 (3) 3-carbamoyloxymethyl-5-methoxy-1-methyl-2-(1H-indol-4,7-dion)-prop-p-en-a-yl--carbamat (forbindelse E.0.3)
O
C Ha ° °C0NH2 s6hJL.oconh= DK 171079 B1 9 (4) 3-acetoxymethyl-5-aziridino-1 -methyl-2-(1 H-indol-4,7-dion)-prop-|3-en-a-yl-acetat (forbindelse E.0.4) 5 o CHj O Ac 10 (4A) 3-acetoxymethyl-5-aziridino-1-methyl-2-(1H-indol-4,7-dion)-prop-|3-en-oi-ol (forbindelse E.0.4A)
D N
II I L .OH
O ch3 (5) 3-acetoxymethyl-5-(2-hydroxyethyl-1-amino)-1-methyl-2-(1H-indol-4,7-dion)-prop-p-en-a- 20 -yl-acetat (forbindelse E.0.5)
O
HOCH2CH2NH
25 0AC
(6) 3-acetoxymethyl-5-(2,3-dihydroxypropyl-1-amino)-1-methyl-2-(1H-indol-4,7-dion)-prop-|3--en-a-yl-acetat (forbindelse E.0.6)
O
HOCH,CHOHCH,NH 1 n„,
YrC" (7) 3-hydroxy-ethyl-5-methocy-1-methyl-2-(1H-indol-4,7-dion)-prop-|1-en-u-ol (forbindelse E.0.7) DK 171079 B1 10
O
o chJL^oh 10 (8) 3-hydroxymethyl-1-methyl-5-propylenamino-2-(1H-indol-4,7-dion)-prop-p-en-a-ol (forbindelse E.0.8)
VvV-Y''0"
15 H3c^ T TV
5 W” (9) 5-aziridino-3-hydroxymethyl-1-methyl-2-(1H-indol-4.7-dion)-prop-p-en-(x-ol 20 (forbindelse E.O.9) mTv
25 O ch3 V0H
(10) 5-methoxy-3-methoxymethyl-1-methyl-2-(1H-indol-4,7-dion)-prop-|3-en-a-yl-N-(2-chlor-1--ethyl)-carbamat (forbindelse E.O.10)
O
c Ha 0 y^S^C^0CH3
0^ 6h3 V0C°NHCH2CH2CI
DK 171079 B1 11 (11) S-hydroxymethyl-S-^-hydroxypiperidinoH-methyl^-OH-indoMJ-dionJ-prop-fi-en-a-ol (forbindelse E.0.11) H0 ^
Sy^\ O
^YrC
O ch3V.ch 10 (12) 3-hydroxymethyl-1-methyl-5-morpholino-2-(1H-indol-4,7'dion)-prop-|1-en-u-ol (forbindelse E.0.12) O o
15 (V^C°H
5^ch3v.°h 20 (13) 3-(N-chlorethylcarbamoyloxymethyl)-5-methoxy-1 -methyl-2-(1 H-indol-4,7-dion)-prop- -β-en-a-yl-N-chlorethylcarbamat (forbindelse E.0.13)
O
CH3°\^v^/Scconhch’ch’ci
25 I IX
o ch3 oconhch2ch2ci (14) 3-hydroxymethyl-5-phenylamino-1-methyl-2-(1H-indol-4,7-dion)-prop-|i-en-(x-ol 30 (forbindelse E.0.15)
O
C 5 H 5 N H
O ch3\^0h (15) 3-hydroxymethyl-5-methoxy-1-butyl-2-(1 H-indol-4,7-dion)-prop-(3-en-a-ol (forbindelse E.O.16) DK 171079 B1 12 CH3°vÅ^Oh
5 uiX
o C4H J\^0H
10 (16) 5-aziridino-3-hydroxymethyl-1 -butyl-2-(1 H-indol-4,7-dion)-prop-|1-en-a-ol (forbindelse E.0.17) 15 il o c4h9Voh (17) 1,6-dimethyl-5-hydroxymethyl-5-methoxy-1-(1 H-indol-4,7-dion)-prop-|1-en-a-ol 20 (forbindelse E.0.18)
O
^ H3 O 0 H
ru N II
25 ^ o CH3 (18) 5-aziridino-1,6-dimethyl-3-hydroxymethyl-2-(1H-indol-4,7-dion)-prop-n-en-a-ol (forbindelse E.0.19)
pNrVC0H
i
O CH3V.OH
7 (19) 3-acetoxymethyl-1,6-dimethyl-5-methoxy-2-(1H-indol-4,7-dion)-prop-|Ven-a-yl-acetat (forbindelse E.O.33) DK 171079 B1 13
O
CH3°rVC0AC
H3C/]l'^ ll ~ o CH3 \^OAc 10 (20) 3-acetoxymethyl-5-aziridino-1,6-dimethyl-2-(1 H-indol-4,7-dion)-prop-p-en-a-yl-acetat (forbindelse E.O.35)
^NvV<roAC
15 h3cir *1 II
O ch3 n^OAc (21) 3-benzoxymethyl-5-methoxy-1-methyl-2-(1H-indol-4,7-dion)-prop-p-en-a-yl-benzoat 20 (forbindelse E.0.36)
O
c H3 ° HS
25 V CCOCsHs O ‘3 (22) 3-(N-butylcarbamoyloxymethyl)-5-methoxy-1 -methyl-2-(1 H-indol-4,7-dion)-prop-p-en-a-yl--N-butylcarbamat (forbindelse E.0.37) 30
O
CH3OrVC0C0NHC4H9 35 0h3 oconhc4h, DK 171079 B1 14 (23) 5-methoxy-1-methyl-3-(N-phenylcarbamoyloxymethyl)-2-(1H-indol-4,7-dion)-prop-p-en--«-yl-N-phenylcarbamat (forbindelse E.O.38)
O
5 <'Η3°γΑν^^'000ΝΗ06Η5
Ci^ CHjk»,0CONHCsH5 10 (24) 5-methoxy-1-methyl-3-(N-phenylaminomethyl)-2-(1H-indol-4,7-dion)-prop-p-en-a-yl- -acetat (forbindelse E.0.39)
O
CH3 nhcs hs
is UCS
O CHj^OAc (25) 5-methoxy-1,3-dimethyl-2-(1H-indol-4,7-dion)-prop-p-en-a-yl-acetat 20 (forbindelse E.0.41)
O
CHa 0
25 o åh3 ^0AC
(26) 3-acetoxymethyl-5-(2-(N,N-dimethylamino)-ethyl-1-amino-1-methyl-2-(1H-indol-4,7-dion)--prop-3-en-a-yl-acetat (forbindelse E.0.47)
O
(CH3)2NCH2CH2NH 1Is^^^oac O CH3\^0Ac DK 171079 B1 15 (27) 3-acetoxymethyl-5-(2-N,N-dimethylamino)-ethyl-1-amino-1-methyl-2-(1H-indol-4,7-dion)--prop-p-en-a-ol (forbindelse E.O.48) 0 (CH3)2NCH,CH2 NH 0Ac 0 10 (28) 3-hydroxymethyl-1-methyl-5-(2-pyridylethyl)-1-amino)-2-(1 H-indol-4,7-dion)- -prop-p-en-a-ol (forbindelse E.0.51)
^== n YfV
15 |l
T » l OH
O CM3 (29) 3-acetoxymethyl-1-methyl-5-(2-pyridylethyl-1-amino)-2-(1H-indol-4,7-dion)-prop- 20 -β-en-a-yl-acetat (forbindelse E.0.52) /-V 0 w· i TV, 25 11 ,L V ^CAc 0 Crl3 (30) 3-acetoxymethyl-1-methyl-5-propylenamino-2-(1H-indol-4,7-dion)-prop-p-en-(x-yl-acetat (forbindelse E.O.53) \ 0 L N O Ac
H3C
(31) 5-ethylamino-3-hydroxymethyl-1-methyl-2-(1H-indol-4,7-dion)-prop-|l-en-u-ol (forbindelse E.0.56) DK 171079 B1 16
s CiHiNHrVC0H
CH
O ch3 V^ch 10 (32) 3-acetoxymethyl-5-ethylamino-1-methyl-2-(1 H-indol-4,7-dion)-prop-(:i-en-a-yl-acetat (forbindelse E.O.58)
O
HiC!NHJLTo^ ,s T jTV, τ'" iL^oac O CHj (33) 3-acetoxymethyl-5-ethylamino-1 -methyl-2-(1 H-indol-4,7-dion)-prop-[l-en-a-ol 20 (forbindelse E.0.59)
O
H5 C2 N H °AC
25 ϊ" ' CH
o ch3 (34) 3-acetoxymethyl-1-methyl-5-morpholino-2-(1H-indol-4,7-dion)-prop-|1-en-a-yl-acetat (forbindelse E.O.60) O o
VxC
o c*:> DK 171079 B1 17 (35) 3-acetoxymethyl-1-methyl-5-(2-pyridylethyl-1-amino)-2-(1H-indol-4,7-dion)-prop-|l-en-a-ol (forbindelse E.O.62) \II y^*OA r 5 ' Y«v U » >> E.0.62 I^oh o CH3 10 (36) e-(ethoxy-(thiocarbonyl)-thionethyl)-5-methoxy-1 -methyl-2-(1 H-indol-4,7-dion)-prop- -β-en-a-yl-acetat (forbindelse E.0.64) 1 N II OAc O C H3 ^
Blandt de foretrukne forbindelser har det vist sig, at forbindelserne E.0.1-E.0.6 og E.0.8-20 E.O.15 alle kan fremstilles ud fra forbindelse E.O.7 på simpel måde. Således kan forbindelser ne E.0.1-E.0.3, E.O.10 og E.0.13 direkte fremstilles fra E.0.7 ved erstatning af hydroxy-gruppeme X-j og X2 med de fornødne funktionelle grupper, som har gode egenskaber som "afgående gruppe". Forbindelserne E.0.8, E.O.9, E.0.11 og E.O.12 kan fremstilles direkte fra E.0.7 ved behandling med et overskud af den pågældende sekundære amin. Endelig kan for-25 bindelseme E.O.4, E.0.5 og E.0.6 fremstilles ved behandling af forbindelse E.0.1 (fremstillet ud fra E.O.7 ved behandling med eddikesyreanhydrid) med et overskud af den fornødne primære eller sekundære amin.
Disse synteser er angivet i reaktionsskema II med en angivelse af de for de forskellige forbin-30 delser opnåede udbytter, og de er illustreret i eksempel 2-13 nedenfor.
Syntesen af forbindelserne E.0.36-E.0.38, E.O.47, E.O.48, E.0.51-E.0.53, E.O.56, E.O.58, E.0.59, E.O.60 og E.O.62 fra enten E.0.1 eller E.0.7 forløber analogt med syntesen af de ovenfor beskrevne forbindelser. Forbindelserne E.O.39, E.0.41 og E.O.64 er blevet fremstillet 35 ud fra indoloquinon E.0.1 under reducerende alkyleringsbetingelser, og de er illustreret i eksempel 14-16 nedenfor.
Indoloquinonerne E.O.33 og E.0.35 er blevet fremstillet ud fra forbindelse E.0.18.
DK 171079 B1 18
Selektiv hydrolyse af en af acetatgrupperne i indoloquinonerne E.0.1 og E.0.4 giver forbindelserne E.0.1A og E.0.1B henholdsvis E.0.4A.
DK 171079 B1 19 O o
c H3° ^ A
ΙΙ^Ϊ I 0H l^/X2 O CH3 O ^H3
B H R /ROH
x, x2 · u±$l±e % £.0.1 CAe CAc 60-55 S.0.2 CCOCCHj cccoc;^ 53-50 ε.0.3 oco:»;i cccnh
r /^OH
n2 \ ____ ε.0.13 oco;."!C;!,cs,c: occ::v:ch,c:!,ci 60 ε.ο,ιο cc:tj ccc:::ic:^c:^ci 50 i "Xoh O CH3 _ (E.O. *> ?2 udbytte % ^rCK3 -r -* hr9/roh ε.0.3 M<J J 70-,5 2 £.0.9 »<] 70 E.O.ll y~ O'1* 60-65
E.C.1Z 50-53 O
E.c.15 whc6k5 3C-35 r2 0Ac N I OAc T ^
Skema II
p. udbytte % Ε.ΟΛ M<^] 35-90 £.0.5 r«Jicir2at,CK 70 e.o.5 Niic;t2o:“Hc:i2c:i 60-65 DK 171079 B1 20
Forbindelsen E.0.7 kan selv fremstilles ud fra m-chlorphenol efter følgende reaktionsskema:
S
X
4. S
" O I
u ~ ~~ — ~ u É . g i ϋ - S ')—/ ^ c
= «*" / \ u~ = =T
= s vi § ϊ s· / \ ΓΠ G = <=> ^ o C \ / JT — °v/ £ )^Λ ξ j ϊίω Μ \0> -> ϊ S 5 Μ" 0 ° = "β « / \η — I U 2—< ο c si S _/ ο ^ ci- /q\ yrv 2 °~ «!“ ,Γ /\ Η = “i ΰ ? κ V r* Ο ti. ” *η Ο -Τ’ «Ο ~ U — ϋ X <Ί — U ΰ _ ί “I ! 3· Η ? s c - < \ / — ο _Γ /=\ u\ / 3 σ
Ο ~ι )==( , S
§ =" /—( ? a S' _ ϊ - ο «τ u~ g-v τ s . £ ι § _. s-Hr= S* J G 2 _/ " 2· 5]- )K <Ό) ^ % Ξ I £ W ^ ν=Η ϊ 2ι ϊ S ^ l· * ο α- — r Η α «λ -- £· — ο α 3 8 )=\ , r1 Is 5 s IH* «TV |ί s* o βΓ .£ -Ti DK 171079 B1 21
-Γ S
_ 5 -r s = O o u~- r >> O* £ uj_L*u=su «η r \ *~ r V o -, u U uj il — il'- VL 5 j O c /—Λ ^ i o x" /ri) * / \ y, ΙΙω S c 5 <-> et ° y=( =- y. s-« * J i—\ ί I. sVo) ** -t V_f c \ / o \ ϋ /\ o ° < O c ui — - « <1 C .
2 = c 5
o o Z
u tj r G «G ° x~ IIω u 1[ω r
υνΐ2,ο S u z S
r< u \=^
s Li-*. *-< „ I
I o /¾ = I -I
H c/ / \ _ \=( M u ^ O S' x __ H £ Off Z- = ! °s-| &ο *» “ I ϊ h=~ ^ .J· σ y,
= - O X
© o DK 171079 B1 22
X
jr o
o g. P
Ϊ G 0=0' _ _r* C \ / — r- G «!Ι Γ=·\ £ o* = r~'-> G: w =<> S! / \
_7==\_ «ι ° cT
o=( )=o - X
^u O ^ ’n
O X
l si = \ ? i ^ Vi! ^ c 1¾ w £ !»& — \ <1 < jt \ I to c w ^ j “5 c u.
«/»I 7Γ d ^ '-w * c ** ?: x x S i — o «_ *»
'“I G ^ S
s" s=u/ *- w i
u ' X
2 —u « I j==( 0 4. II ω
" S S oVoT
a w x h £ <-> 1 -J2”" s « il.
«rC i« ^cc o u DK 171079 B1 23
De forskellige trin i syntesen af forbindelse E.0.7 ifølge denne reaktion er beskrevet i enkeltheder i følgende eksempel:
Eksempel 1 5 Syntese af forbindelse E.O.7 (20) 3-chlor-4-nitropbenol (3) a) Nitrosering af m-chlorphenol (1)
Nitroseringen af m-chlorphenol (1) udføres efter metoden ifølge Hodgson et al (J. Chem.
Soc. 1940.1270) for nitroseringen af m-fluorphenol.
10 En opløsning af 265,5 g NaN02 i koncentreret H2SO4 (2,54 liter) fremstilles. Tilsætnin gen af NaNC>2 til koncentreret H2SO4 foregår under omrøring og afkøling ved 5°C. Efter tilsætning af knust is (1,2 kg) til denne opløsning ved en temperatur på 5®C indføres m-chlorphenol (227,5 g, 1,77 mol) opløst i pyridin (400 ml). Derefter hældes reaktionsblandingen i isvand. Krystallerne samles ved filtrering, vaskes med vand og tørres i luft.
15 b) Oxidation af 3-chlor-4-nitrosophenol (2)
Oxidationen af 3-chlor-4-nitrosophenol (2) til 3-chlor-4-nitrophenol (3) foregår som beskrevet af Hodgson et al (J. Chem. Soc. 1925.1579).
Til en omrørt opløsning af 1,65 kg K3Fe(CN)g i 5% KOH aq. (22 liter) sættes det rå 3-20 -chlor-4-nitrosophenol. Omrøringen fortsættes i 7 dage ved stuetemperatur. Derefter symes reaktionsblandingen dråbevis med svovlsyre, og man ekstraherer med ether. Etherekstrakterne vaskes med mættet NaCI aq. og tøaes med MgS04- Fordampning af opløsningsmidlet i vakuum giver 199,5 g (65%) råt 3-chlor-4-nitrophenol (fast stof), som er tilstrækkelig rent til omdannelsen til 3-chlor-4*nitroanisol. Smp. 121-122eC.
25 3-chlor-4-nitroanisol (4)
I en atmosfære af N2 sætter man til en omrørt suspension af 31 g NaH i 2,2 liter vandfrit THF
199,5 g (1,15 mol) 3-chlor-4-nitrophenol. Derefter foretages en tilsætning af dimethylsulfat (575 ml). Hele blandingen opvarmes under tilbagesvaling i 1,5 time. Efter afkøling hældes 30 den i en kold (0eC) fortyndet NfyOH-opløsning til ødelæggelse af overskuddet af dimethylsulfat, og man omrører to timer. Produktet isoleres ved ekstraktion med diethylether. Ethereks-trakteme tørres med Mg SO4 og inddampes ved formindsket tryk, hvorved man får 156 g (72,4%) 3-chlor-4-nitroanisol.
1H NMR 5 (CHCI3): 8,07 (d, 1H, J=9,5 Hz, H-5), 7,05 (d, 1H, J=2,5 Hz, H-2), 6,99 (d.d, IH, 35 J=9,5 Hz, J=2,5 Hz, H-6), 3,92 (s, 3H, OCH3).
DK 171079 B1 24
Ethyl-5-methoxy-3-nitrophenylcyanacetat (5)
Til en suspension af 44,2 g NaH i DMF (870 ml) sættes en opløsning af ethylcyanacetat (197,7 g) i vandfrit DMF(162 ml). Efter tilsætningen omrøres reaktionsblandingen i ti minutter. Derpå tilsættes 156 g (0,83 mol) 3-chlor-4-nitroanisol. Den fremkomne mørke opløsning opvarmes til 5 50-55°C i 16 timer. Efter afkøling hældes reaktionsblandingen i kold (0°C) 5% KOH aq.
Den således opnåede opløsning vakes med ether (3 gange). Derefter syrnes opløsningen med koncentreret 30% HCI aq., medens man afkøler ved tilsætning af knust is. Under syrningen ændrer blandingens farve sig fra mørkerød til bleggul. Af den kollodiale opløsning isoleres 10 produktet via ekstraktion med 1,1,1 -trichlorethan (5 gange). De forenede organiske lag tørres med MgSC>4. Efter afdampning af opløsningsmidlet fås en rød olieagtig rest, der benyttes i næste trin uden yderligere rensning.
Udbytte: 218,5 g (99,5%, indeholder kun noget DMF).
15 Rensning af prøven ved flashkolonnechromatografi under anvendelse af silicagel og CH2CI2 som elueringsmiddel giver en bleggul olie (udbytte: 95-100%), som krystalliserer ved henstand i køleskab.
Smp. 44-47°C. IR(CHCI3): 2220 (C=N), 1740 (ester-C=0), 1580 (N02).
1HNMR6(CDCI3): 8,28 (d, 1H, J=9 Hz, H-3), 7,27 (d, 1H, J=2,5 Ha, H-6), 7,04 (d.d, 1H, 20 J=2,5 og J=9 Hz, H-4), 5,68 (s, 1H, CHCNC02C2H5), 4,33 (q, 2H, J=7 Hz, C02Ch!CH3), 3,98 (s, 3H, OCH3), 1,33 (t, 3H, J=7 Hz, C02CH2CH3). En eksakt massebestemmelse giver 164,0759, C12H12N205 kræver 264,0772 (4,9).
Diethyl-5-methoxy-2-nitrophenylmalonat (6) 25 En opløsning af 85 g (0,32 mol) ethyl-5-methoxy-2-nitrophenylcyanacetat (5) i ethanol (510 ml) mættes med HCI-gas under afkøling i is. Reaktionsblandingen omrøres i to dage ved stuetemperatur. Derefter tilsætter man isvand (500 ml), og omrøringen fortsættes i 24 timer ved stuetemperatur. De udskilte krystaller samles ved filtrering. Omkrystallisation af vandigt ethanol giver 85 g (85,4%) af 6 (hvide krystaller).
30 Smp. 92-93’C. IR(CHCI3): 1725 (ester-C=0), 1580 (N02).
1H NMR δ (CDCI3): 8,28 (d. 1H. J=10 Hz, H-3). 6,9-7,05 (m, 2H, H-4 og H-6), 5,44 (s, 1H, CH C02C2H5), 4,30 (q, 4H, J=7 Hz, C02CH2CH3), 3,92 (s, 3H, OCH3), 1,31 (t, 3H. J=7 Hz, co2ch2ch3).
35 En nøjagtig massebestemmelse giver 311,1004; C14H17NO7 kræver 311,1004 (0,0).
DK 171079 B1 25
Methyl-3,3-diethoxycarbonyl-2,3-dihydro-5-methoxy-2-indolacrylat (9) a) Katalytisk reduktion af (6): diethyl-2-amino-5-methoxyphenylmalonat (7) Diethyl-5-methoxy-2-nitrophenylmalonat (6) (20 g, 64,3 mmol) reduceres med H2 ved atmosfærisk tryk under anvendelse af en blanding af toluen (250 ml) og absolut ethanol (15 5 ml) som opløsningsmiddel og Pt02 (300 mg) som katalysator. Efter forbrug af den teore tiske mængde hydrogen filtreres reaktionsblandingen gennem "high flow". Filtratet inddampes i vakuum ved en badtemperatur under 30°C. Den fremkomne bleggrønne olieag-tige blanding benyttes på grund af sin ustabilitet i næste trin uden yderligere rensning. IR(CHCI3): 3440 og 3350 (NH), 1730 (ester-C=0).
10 1H NMR δ (CDCI3): 6,7-6,9 (m, 3H, aromatiske H-atomer), 4,69 (s, 1H, CHCO2H5), 4,27 (q, 4H, H=7 Hz, C02CH2CH3), 3,77 (s, 3H, OCH), 3-5,4,0 (br, s. 2H, NH2), 1,30 (t, 3H, J=7 Hz, C02CH2CH3).
b) Kondensation af diethyl-2-amino-5-methoxyphenylmalonat (7) med 15 methyl-3-formylacrylat
Det rå diethyl-2-amino-5-methoxyphenylmalonat (7) opløses i methanol (350 ml). Til denne opløsning sættes ved stuetemperatur methyl-3-formylacrylat (se Bohlmann et al, Ber.
§9 (1956) 1276)) (7,33 g) opløst i methanol (50 ml). Den grønne reaktionsblanding omrøres i 15 minutter.
20 Intermezzo:
Til bestemmelse af spektralegenskaberne af iminen 8 udføres kondensationen af diethyl--2-amino-5-methoxy-phenylmalonat med methyl-3-formylacrylat under anvendelse af toluen som opløsningsmiddel. Efter fordampning af opløsningsmidlet optages IR- og 1H NMR-spektre af resten.
25 IR(CHCI3): 1730 (ester-C=0). 1H NMR δ (CDCI3): 8,23 (d, 1H, J=9 Hz, N= CH), 7,47 (dd, 1H, J=16 Hz og J=9 Hz, CH=CHC02Me), 6,7-7,3 (m, 2H, aromatiske H-atomer), 6,41 (d, 1H, J=16 Hz, CH=CHC02Me), 5,51 (s, 1H, CH(C02C2H5)2), 4,24 (q, 4H, J=7 Hz, OCH2CH3), 3,84 (S, 3h, OCH3), 1,27 (t, 6H, J=7 Hz, OCH2CH3).
30 c) 1,5-elektrocykliseringsreaktionen
Cyklisering af iminen 8 til methyl-3,3-diethoxycarbonyl-2,3-dihydro-5-methoxy-2-indolacry-lat (9) opnås ved tilsætning af Zn(OAc)2, 2 H20 (4,5 g) til den methanoliske opløsning af iminen. Omrøringen fortsættes i en time. Derefter fjernes opløsningsmidlet i vakuum. Til resten sættes: 2N HCI (300 ml) og CH2CI2 (100 ml). Det organiske lag fraskilles, og den 35 vandige fase ekstraheres med CH2CI2. De forenede organiske lag vaskes i rækkefølge med 2N HCI. mættet NaHC03 aq. og mættet NaCI aq. og tørres med MgSO^ Fordampning af opløsningsmidlet giver 23,9 g (98,6%) af en rødlig olie, der benyttes i næste trin DK 171079 B1 26 uden yderligere rensning. Rensning af en prøve af resten ved flashsøjlechromatografi (SiC>2(CH2Cl2/acetone 95:5) giver en bleggul olie.
IR(CHCI3): 3375 (NH, w), 1730 (ester-C=0). 1H NMR δ (CDCI3): 6,6-7,15 (m, 4H, CH=CHC02Me og aromatiske H-atomer), 6,17 (dd, 1H, J=15,5 Hz og H=1 Hz, C 5 H=CHC02Me), 5,15 (dd. 1H, J=6,5 Hz og J=1 Hz, N-CH), 4-4,5 (m, 4H, ΟΟΗ2), 3,78 (s, 3H) og 3,73 (s, 3H), (OCH3 og C02CH3), 3,44 (br s, 1H. NH), 1,31 (t, 3H) og 1,20 (t, 3H) (J=7 Hz. OCH2CH3).
En nøjagtig massebestemmelse giver 377,1452; C19H23N1°7 kræver 377,1430 (5,8).
10
Methyl-N-acetyl-3,3-diethoxycarbonyl-2,3-dihydro-5-methoxy-2-indolacrylat (10)
Det rå indol 9 opløses i eddikesyreanhydrid (35 ml). Denne opløsning omrøres i en time ved stuetemperatur. Derefter fjernes eddikesyreanhydridet i vakuum. Resten (ca. 27 g) er tilstrækkelig ren til yderligere omdannelser. En prøve af denne rest renses ved flashsøjlechromato-15 grafi (Si02, CH2CI2/acetone 95:5). Der fås et bleggult olieagtigt produkt.
IR(CHCI3): 1730 (ester-C=0), 1655 (n-C=0). 1H NMR δ (CDCI3): 8,07 (br, d, 1H, J=7,5z, H- 7), 7,13 (d, 1H, J=2,5 Hz, H-4), 6,92 (dd, 1H, J=2,5 Hz, J=7,5 Hz, H-6), 6,85 (dd, 1H, J=15,5 Hz og J=7 Hz, CHC02Me), 6,03 (dd, 1H, J=15,5 Hz og J=1 Hz, CH=CHC02Me). 5,68 (br d, 1H, J=7 Hz N-CH), 4-4,5 (m, 4H, OCH2CH3), 3,83 (s, 3H) og 3,72 (s, 3H) (OCH3 og C02CH3), 20 2,25 (s, 3H, NCOCH3), 1,30 (s, 3H) og 1,23 (s, 3H) (C02CH2CH3).
N-acetyl-3-carboxy-2,3-dihydro-5-methoxy-2-indolacrylsyre (11)
Det rå N-acetylindol (10) opløses i ethanol (270 ml). Under afkøling i is tilsættes en kold (0eC) opløsning af KOH (21,6 g) i vand (180 ml). Omrøring og afkøling fortsættes i 18 timer. Reakti-25 onsblandingen hældes i isvand. Den fremkomne opløsning ekstraheres med ether (3 gange) og syrnes med 2N HCI.
Indolinsyren (11) isoleres fra den vandige opløsning ved ekstraktion med CHCI3 (6 gange). De forenede organiske lag tørres over MgS04. Afdampning af de flygtige stoffer giver 18,8 g af et 30 skum (96% på basis af 6).
IR(KBr): 2700-3600 (carboxylsyre-OH), 1710 (carboxylsyre-C=0). 1H NMR (acetone-dg): 8.1 (br s, 1H, H-7, 6,8-7,2 (m, 3H, CJH=CHC02Me og H-4, H-6), 6,5-7,5 (br s, 2H, carboxylsyre-OH), 5,95 (d.d, 1H, J=15,5 Hz og J=1,5 Hz, CH=CHC02Me), 5,6 (brs, 1H, H-2), 4,07 (br s. 1H, 35 H-3), 3,81 (s, 3H, OCH3), 225 (br S, 3H, COCH3).
DK 171079 Bl 27
Methyl-N-acetyl-2,3-dihydro-5-methoxy-3-methoxycarbonyl-2-indolacrylat (12)
Til en opløsning af indolinsyre (11) (1,8 g) i vandfrit DMF (250 ml) sættes i rækkefølge K2CO3 (19,6 g) og dimethylsulfat (52 ml). Denne blanding omrøres i 4 timer ved stuetemperatur. Derefter hældes den i et overskud af 2N HCI. Indolinesterderivatet (12) isoleres ved ekstrak-5 tion med 1,1,1-trichlorethan (4 gange). De organiske ekstrakter vaskes med mættet NaCI aq. og tørres over MgSC>4. Efter afdampning af opløsningsmidlerne fås en rødlig olie (ca. 20 g, indeholder noget DMF), der kan anvendes i det næste trin uden yderligere rensning. En prøve af denne rest renses ved flashsøjlechromatografi (SiO, Ch^C^/acetone 95:5).
IR(CHCI3): 1730 (ester-C=0), 1650 (N-0=O). 1H NMR δ (CDCI3): 8,13 (br d, 1H, J=8 Hz, H-10 7), 6,75-8,05 (m, 3H, H-6, H-6 og CH=CHC02Me), 5,96 (dd, 1H, J=15,5 Hz, CH=CHC02Me), 5,45 (br d, 1H, NCH), 3,87 (br, s, 1H, CHC02C2H5), 3,81 (s, 3H), 3,77 (s, 3H) og 3,73 (s, 3H), (OCH3 on C02CH3), 2,24 (s, 3H, NCOCH3).
En ci\saKt massebestemmelse giver 333,1240; C^H^gN-iOg kræver 333,1212 (8,4).
15
Methyl-5-methoxy-3-methoxycarbonyl-2-indolacrylat (14)
En opløsning af råt indolin (12) i toluen opvarmes under tilbagesvaling med 1,05 ækvivalenter af DDQ i 18 timer. Der dannes en grå udfældning af DDQ H2, som fjernes ved filtrering. Derefter afdampes toluenet i vakuum. Der fås en meget mørkfarvet rest indeholdende methyl-20 -N-acetyl-5-methoxy-3-methoxycarbonyl-2-indolacrylat (13).
Intermezzo:
En prøve af denne rest underkastes flashsøjlechromatografi (Si02, CH2CI2/acetone 95:5) og giver en rødlig olie, som er blevet karakteriseret ved IR, 1H NMR og massespektrometri.
25 IR(CHCI3): 1710 (ester-c=0). 1H NMR δ (CDCI3): 8,25 (d, 1H, J=16 Hz, CH=CHC02Me), 7,94 (d, 1H, J=9 Hz, H-7), 7,60 (d, 1H, J=2,5 Hz, H-4), 7,02 (dd, J=9 Hz og J=2,5 Hz. H-6), 6,22 (d, 1H, J=16 Hz), CH=CHC02Me), 4,98 (s, 3H), 4,91 (s, 3H) og 4,87 (s, 3H) (OCH3 og C02CH3), 2,60 (S, 3H, NCOCH3).
30
En eksakt massebestemmelse giver 331,1056; Ο-ιγΗ-^Ν-ιΟβ kræver 333,1056 (0,0).
Ved rensning af denne rest ved søjlechromatografi under anvendelse af Al203 (basisk) og bl åndinger af 0Η2Ο 2 og acetone (fra (8:2 til 5:5) som elueringsmiddel fås 11,07 g N-deacetyle-35 ret indolderivat (13) som gule krystaller (59% på basis af 6). Smp. 206-207°C (MeOH).
IR(MRr): 3290 (NH, vs), 1690 (ester-C=0). 1H NMR δ (CDCI3): 1232 (br, s, 1H, NH), 8,44 (d.
1H, J=16 Hz, CH=CHC02Me, 7,51 (d. 1H, J=2,5 Hz H-4), 7,42 (d, 1H, J=8.5 Hz, H-7), 699 (dd.
DK 171079 B1 28 1H, J=8,5 Hz og J=2,5, H-6), 6,78 (d, 1H, J=16 Hz, CH=CHC02Me), 3,93 (s, 3H). 3,84 (s, 3H) og 3,81 (s, 3H), C02Me og OCH3).
En eksakt massebestemmelse giver 289,0950; C15H5N1O5 giver 289,0950 (0,0).
5
Methyl-5-methoxy-3-methoxycarbonyl-4-nitro-2-indolacrylat (15)
Til en opløsning af 9,2 g (31,8 mmol) af methyl-5-methoxy-3-methoxycarbonyl-2*indolacrylat (14) i eddikesyre (123 ml), afkølet i et bad af is og vand, sættes en kold (OeC) blanding af rygende salpetersyre (16,5 ml) og eddikesyre (64 ml). Hele blandingen omrøres derefter 2,5 ti-10 mer ved stuetemperatur. Der fås en gul suspension, som hældes i is/vand. Krystallerne samles ved filtrering, vaskes med vand og tørres ved 50'C og tørres i vakuum.
Udbytte: 9,34 g (88%). Smp. 243-245°C (Me OH).
15 IR(KBr): 3290 (indol-NH), 1700 (ester-C=0). 1H NMR 5 (DMSO-d6): 12,88 (br, s, 1H, NH), 8,21 (d, 1H, J=16,4 Hz, CH=CHC02Me), 7,70 (d, 1H, J=9,1 Hz, Ar H), 7,39 (d, 1H, J=9,1 Hz,
Ar H), 6,06 (d, 1H, J=16,4 Hz), CH=CHC02Me), 3,93 (s, 3H), 3,79 (s, 3H), 3,73 (s, 3H).
En eksakt massebestemmelse giver 334,0805; 5^4^07 kræver 334,0801 (1,2).
20
Methyl-5-methoxy-3-methoxycarbonyl-N-methyl-4-nitro-2-indolacrylat (16)
Denne syntese udføres under en atmosfære af tørt N2. Til en omrørt suspension af NaH (2,9 g) i dimethylformamid (145 ml) sættes 9,34 g (28 mmol) methyl-5-methoxy-3-methoxycarbonyl--4-nitro-2-indolacrylat (15). Derefter opvarmes hele blandingen til 45-50eC. Når udviklingen af 25 H2 er ophørt, sætter man methyliodid (25 ml) til den mørkerøde opløsning. Ved yderligere 1 times opvarmning af reaktionsblandingen til 60°C bliver farven af opløsningen gul. Efter afkøling hældes denne blanding i kold (0°C)'s NaHS04 aq. Der udskilles gule krystaller, som samles ved filtrering, vaskes med vand og ethanol og endelig tørres i vakuum ved 50-60°C.
30 Udbytte: 9,23 g (95%). Smp. 211-213°C.
IR(KBr): 1700 (ester-C=0). 1H NMR δ (DMSOd6): 8,06 (d, 1H, J=16,5 Hz. CH=CHC02Me), 7,96 (d, 1H, J=9 Hz, aromatisk H), 7,43 (d, 1H, J=9 Hz, aromatisk H), 6,68 (d, 1H, J=16,5 Hz, CH=CHC02Me), 3,93 (s, 6H), 3,83 (s, 3H) og 3,71 (s, 3H).
En eksakt massebestemmelse giver 348,0946; CjgHøN207 kræver 348,0957 (3,2).
35 DK 171079 B1 29
Methyl-4-amino-5-methoxy-3-methoxycarbonyl-N-methyl-2-indolacrylat (17)
Til en suspension af 9,23 g (26,5 mmol) methyl-5-methoxy-3-methoxycarbonyl-N-methyl-4--nitro-2-indolacrylat (16) i ethanol (745 mol) sættes i rækkefølge tin (14,9 g) og 3N HCI (200 ml). Denne blanding opvarmes under tilbagesvaling i 30 minutter. Derefter dekanteres opløs-5 ningen fra overskuddet af tin og neutraliseres med mættet vandig NaHCOg-opløsning. Den således opnåede røde suspension sættes til et lige så stort rumfang vand. Den vandige fase ekstraheres med CHCI3 (5 gange). De forenede organiske lag vaskes med en mættet NaCI-opløsning (2 gange), tørres over MgS04 og inddampes under formindsket tryk. Der fås en rød krystallinsk rest (7,94 g), som anvendes i næste reaktionstrin uden yderligere rensning. Smp.
10 164,5-165,5°C (MeOH, røde krystaller).
IR(KBr): 3470 og 3350 (NH2), 1710 (ester-C=0). 1H NMR δ (DMSO-d6): 8,08 (d, 1H, J=16,5 Hz, CH=CHC02Me), 7,05 (d, 1H, J=8,8 Hz, Ar H), 6,75 (d, 1H, J=8,8 Hz Ar H), 6,44 (d, 1H, J=16,5 Hz, CH=CHC02Me), 5,82 (br, s. 2H, NH2) 3,85 (S, 3H),3,81 (S. 3H), 3,80 (s, 3H), 3,77 15 (s, 3H).
En eksakt massebestemmelse giver 318,1227; C-|øH<|8N205 kræver 318,1216 (3,5).
Methyl-5-methoxy3-methoxycarbonyl-N-methyl-4,7-dioxo-2-indolacrylat (18) 20 Til en opløsning af 7,95 g (25 mmol) methyl-4-amino-5-methoxy-3-methoxycarbnyl-N-methyl-2--indolacrylat (17) i acetone (1,0 liter) sættes en opløsning af Fremy's salt (33,65 g) i en NaH2HPC>4-stødpude (1,0 liter, 0,3 M, pH 6). Hele blandingen omrøres ved stuetemperatur i 1 time. De orangebrune krystaller, som udskilles, samles ved filtrering, vaskes med vand og methanol og tørres i vakuum ved 50-60°C, hvorved man får 5,75 g indoloquinon (18). Til opnå-25 else af et andet udbytte ekstraheres filtratet med CH2CI2 (4 gange). De forenede organiske lag vaskes derefter med mættet vandig NaCI-opløsning og tørres med MgS04. Efter afdampning af opløsningsmidlerne fås en mørkerød rest, fra hvilken man ved flashsøjlechromatografi (Si02, CH2CI2/acetone 95:5) fåret andet udbytte på 1,1 g indoloquinon (18).
30 Totalt udbytte: 6,85 g (82%). Smp. 235-236eC.
IR(KBr): 1715 (ester.C=0), 1680 (quinon-C=0), 1600 (quinon-c=0).
1H NMR δ (DMSO-d6): 7,63 (d, 1H, J=16,5Hz, CH=CHC02Me), 6,38 (d, 1H, J=16,5 Hz, 0H=CHCO2Wle), 5,96 (s, 1H, H-6), 4,05 (s. 3H), 3,84 (s, 3H), 3,81 (s, 3H) og 3,76 (s, 3H).
En eksakt massebestemmelse giver 333,0843; C^gHsNOy kræver 333,0838 (1,5).
35 DK 171079 B1 30
MethyMJ-dihydroxy-S-methoxy-S-methoxycarbonyl-N-methyW-indolacrylat (19)
Methyl-5-methoxy-3-methoxycarbonyl-N-methyl-4,7-dioxo-2-indolacrylat (18) (6,64 g, 20 mmol) opløses i en blanding af chloroform (600 ml) og ethanol (215 ml). Reduktionen udføres under omrøring med en vandig opløsning (260 ml) af Na2S2C>4 (42 g) ved stuetemperatur i 30 minut-5 ter.
Det organiske lag fras'killes og vaskes med mættet vandig NaCI-opløsning, tørres over MgSC>4 og inddampes under formindsket tryk. Resten (6,6 g, 99%) er tilstrækkelig ren til anvendelse i det næste reaktionstrin.
10 IR(KBr): 3200-3500 (OH), 1720 (ester-C=0).
1H NMR 6 (DMSO-dg): 10,60 (s, 1H, OH), 9,48 (br, S, 1H, OH), 8,94 (d. 1H, J=16,5 Hz, CH=CHC02Me), 6,53 (s, 1H, H-6), 6,44 (d, 1H, J=16,5 Hz, CH=CHC02Me), 4,06 (s, 3H), 3,90 (s, 3H), 3,83 (s, 3H) og 3,76 (s, 3H).
15 3-hydroxymethyl-5-methoxy-1-methyl-2-(1H-indol-4,7-dion)-prop-p-en-a (20 eller E.0.7)
Til en omrørt suspension af 6,6 g (19,7 mmol) af methyl-4,7-dihydroxy-5-methoxy-3-methoxy-carbonyl-N-methyl-2-indolacrylat (19) i vandfrit CH2CI2 (700 ml) sættes under en atmosfære af tørt N2 en 1,5 M opløsning af diisobutylaluminiumhydrid (DIBAL-H) i toluen (119 ml), idet man 20 holder temperaturen under -30eC. Hele blandingen omrøres i 2,5 timer ved 0°C. Derefter tilsætter man 198 ml 1N (0,1N HCI) FeC^, idet man holder temperaturen på 0’C under afkøling i et bad af tøris og ethanol. Reaktionsblandingen omrøres i 10 minutter ved 0'C og filtreres gennem "high flow". Det mørkerøde øverste lag af filterkagen ekstraheres med varmt CHCI3 (6 gange). Det organiske lag af filtratet og de forenede CHCtø-ekstrakter vaskes med mættet 25 vandig NaCI-opløsning (2 gange) og tørres over MgS04. Afdampning af de flygtige stoffer giver 4,4 g af en mørk krystallnsk rest. Flashsøjlechromatografi (SiC^, C^Ctø/acetone 7:3) giver 3,0 g (55%) af E.0.7 (purpurrøde krystaller). Smp. 216-218°C (C^C^/acetone 6:4).
IR(KBr): 3100-3600 (OH), 1680 (quinon-C=0), 1600 (quinon-C=C).
30 1H NMR 6 (CDCI3): 6,48 (d, 1H. J=16,1 Hz, CH=CHCH2OH), 6,14 (dt, 1H, J=16,1 Hz og J=6,4 Hz), CH=CH2OH), 5,66 (s, 1H,H-6), 4,68 (d, 2H. J=6,4 Hz, C^CHCHgOH). 4,38 (s, 2H, Ar-CH2OH), 3,9 (br. s, 1H, OH), 3,91 (s, 3H), 3,82 (s. 3H).
35
En eksakt massebestemmelse giver 277,0950; C^H-isNOs kræver 277,0950 (0,0).
DK 171079 Bl 31
Noter IR spektrer optages på et Perkin-Elmer 257-instrument. 1H NMR spektre optages på Varian A-10 og Brucker WM 250-instrumenter. Kemiske forskydninger rapporteres som δ-værdier ppm i forhold til TMS (δ TMS = 0,0 ppm). Alle massespektrumdata registreres på et AEI-902- eller 5 Varian Mat 711 -massespektrometer. Tallene i parenteser efter eksakte masebestemmelser angiver den absolutte værdi mellem beregnede og registrerede masser (i ppm). Smeltepunkterne er ikke korrigeret.
De hidtil ukendte bioreduktive aikylerende indoloquinoner ifølge opfindelsen antages at virke 10 som cytostatiske midler, som indvirker på DNA-replikationen (skema IV).
Reduktion af benzoquinonringen og efterfølgende eliminering af begge afgående grupper X fører til et meget reaktionsdygtigt bisvinylisk o-quinonmethid (D). Når man via en Michael-addition forankrer begge komplementære strenge af DNA til denne forbindelse, foregår der 15 tværbinding, hvilket resulterer i forstyrrelse af DNA-replikationsprocessen.
Den reduktive alkyleringsmekanisme for indoloquinonerne (II) er blevet undersøgt i nærmere enkeltheder. Til dette formål er et antal af disse forbindelser blevet underkastet forskellige reduktionsbetingelser (skema V). Efter behandling af p-indoloquinonderivatet 21 (R2=OCH3) 20 med Na2S204 i nærværelse af et svagt eksternt nukleofilt stof ((et p-substitueret derivat af) aminobenzen) fås C-10-additionsforbindelseme (22), idet acylsubstituenten ved C-1"-carbon-atomet stadig er til stede.
Skema IV
s — U CM* »IC °" c"‘ nib
i i i D
xCc^·· ViV"-'· - o
Oli "‘"'άχ?·-..
Γ I ί C CII.OHA.
L CM, '· » * '
C
DK 171079 B1 32
Mest afgørende er det, at hvis reaktionen udføres i fravær af et svagt nukleofilt stof, men i tilstedeværelse af EtøN, synes produktet at være 3-methylderivatet 23.
o 5 ». S r·0*"·s ..-as.-—-w o CH, ^ JIO,
Hj.ocm, , 22 R, · NhCjH,
i i NolsICt/H]a i i: *«»5 A ' Mt3i M*®M
10 **>i/CH|Cl, Lii»r iPfcCCjn, ^"nji o, $ :i o, \ s
n W
o :h, o — sca 'ftyr ^£yr 15 21 a . nic^sI, R . CC^,
Skema V
20 Dannelsen af C-1 O-additionsforbindelserne er også blevet iagttaget under indfangning af reaktionsdygtige mellemprodukter, som fås ved Na2S204*reduktion af indoloquinoner 21 (R2=OCH3 eller NCH2H5) med svovlnukleofiler: kaliumethylxantat eller natrium-N.N-diethyl-dithiocarbamatanioner. Det vil forstås, at disse reaktioner ikke forløber i fravær af ^28204.
25 'tebr - 0 C«, Oh CH> 21 Nu 25.
OH r E “·
Oh Ch, 22 ·· **· ocmj b R,. NHCjH,
35 Skema VI
DK 171079 B1 33
Af disse resultater kan man konkludere, at de bioreduktive alkylerende indoloquinoner 21 udelukkende aktiveres ved C-10-carbonatomet ved Na2S204-reduktion. Dette er i modsætning til den aktiveringsproces, som iagttages ved mitomycinerne, som for størstedelen giver C-1-additionsprodukter. Aktiveringsmekanismen for C-10-carbonatomet er blevet illustreret i skema VI.
5 Det reaktionsdygtige mellemprodukt 26 kan undergå både nukleofile og elektrofile additionsreaktioner.
Foruden dannelsen af reaktionsdygtige iminiumarter har reduktionsforsøg med H2/RO2 skaffet bevis for mellemproduktkarakteren af quinonmethider (27,28), idet man har indfanget dem med 10 elektrofiler (H+ eller D+) og indolodihydroquinon (29). Under passende valgte betingelser kan quinonmethiderne også undergå nukleofile additionsreaktioner (skema VII, se E.O. Oostveen and W.N. Speckamp, Mitomycin analogs I. Indoloquinones as (potential) bis-alkylating agents, Tetrahedron, 43, 255-262 (1987)).
15 ^ »Λ Η'0 ΊΛο* 21 21 20 25 21
Skema VII
Indflydelsen af R2-quinonsubstituenten er klart blevet påvist ved udførelse af reduktionen 30 (H2/PtC>2) af indoloquinoneme 30a og 30b (skema VIII). Elimineringen af OAc-gruppen stimu leres af en elektronafgivende substituent, hvilket er i overensstemmelse med den (bio) reduktive aktiveringsmekanisme. Under aktiveringssekvensen kan NHEt-gruppen også fungere som intern protonacceptor.
DK 171079 B1 34 2 CH, o o CH, o cm o ’"vxp^· ^ ’'CcA-«, O ex, 2J O* O CH, O 'cm, 5 « λ,t och, o. V°CHj ΙΓ7-ΑΙ h,.och, (3t%) *“ s »J· HHCjM, -2- S. Sy, nmC,m, 54%) *“* 6. «, * **C,H1 19 %)
Skema VIII
Man har også iagttaget, at denne rolle også kan udøves af en ydre base (EtN, se sidste refe-10 rence ovenfor.
Hidtil har man antaget, at til dannelsen af quinonmethideme og iminiumforbindelseme ud fra indoloquinoneme (II) kræves der en 2 elektron/2H+-reduktionssekvens. Det er imidlertid også muligt, at énelektronreducerede indoloquinoner (II) - semiquinonradikalanioner - sønderdeles til 15 alkylerende mellemprodukter (skema IX).
20 * V "
o. X
Skema IX 25
Et klart bevis for den sidste aktiveringsproces er for nylig blevet skaffet ved reduktionen af MMC og mitosener (se P.A. Andrews, S.S. Pan og N.R. Bachur, J. Amer. Chem. Soc. 108 (1986)).
30 Gruppen R2 (formel II) har en stærk indflydelse på halvbølgereduktionspotentialet og følgelig på selektiviteten af det potentielle bioreduktive alkylerende cytostatiske middel. Desuden bestemmes lipofiliciteten af molekylet som helhed delvis af karakteren af denne gruppe. Foruden methoxygruppen kan alkoxygrupper og aminogrupper, som afledes af en lang række primære og sekundære aminer, benyttes. Foruden aminogrupperne i de foretrukne forbindelser er fx 35 følgende grupper egnede: CHOCH2CH2NH-, HSCH2CH2NH-, C2H5SCH2NH-, 3-pyridylami-no-, c-N(CH2CH2)2NCHO, F, Cl, Br, 3-pyrazoyl og [s.
J>-
NC
DK 171079 B1 35
Graden af lethed af dannelsen af de reaktionsdygtige mellemprodukter C og D fra hydroquinon B i reaktionsskema IV bestemmes ved karakteren af den afgående gruppe af substituenterne X (Xl og X2) i formel I og II. Foruden de grupper, der benyttes i forbindelserne E.0.1-E.0.64, kan især nævnes grupperne -OCONHCH3, -OSO2CH3, -OSOCH3, -NHAr, -SC=SN(Et)2) og 5 -OSO2C5H5-P-CH3.
Idet man følger reaktionsskemaet III under anvendelse af passende alkylsubstitueret alkyl-benzen til fremstilling af forbindelsen I, kan man let få indoloquinoner, hvor R er en alkyl-gruppe. På denne måde kan man fremstille forbindelsen E.0.18, hvor R2=OCH3, R3=CH3 og 10 Xi=X2=OH. Denne forbindelse kan let omdannes til den tilsvarende 5-aziridinoforbindelse E.0.19.
Hvor gruppen R2 er -O-alkyl, kan forskellige alkylgrupper indføres under anvendelse af 2-alkyl--5-chlor-4-nitrophenol som substrat.
15
Substituenter R2, som er forskellige fra -O-alkyl, og/eller substituenter R3, som er forskellige fra H og alkyl, kan indføres i reaktionsskemaet III under anvendelse af passende substituerede o-chlomitrobenzener.
20 N-substituenten R5 (formel I) kan være en anden alkylgruppe end methyl, og dette kan opnås under anvendelse af reaktionsskemaet III ved behandling af indolderivatet 15 med RX (hvor X = halogen, og R = den ønskede alkylgruppe) i nærværelse af en passende base. På denne måde kan lipofiliciteten af molekylet som helhed varieres uden væsentlig påvirkning af reduktionspotentialet. Som et eksempel kan nævnes, at til forøgelse af lipofiliciteten af forbindelserne 25 E.0.7 og E.0.9 har man fremstillet forbindelsen E.0.16, hvor N-CH3-gruppen i E.O.7 er blevet erstattet med N-C4H9, på denne måde, og af denne forbindelse er E.0.17, som svarer til forbindelsen E.0.9, bortset fra, at N-substituenten (R5) er C4H9, blevet fremstillet i analogi med fremstillingen af E.0.9 fra E.0.7.
30 Hvad angår alkylgruppesubstituenterne Rg, R7, R-| -j og R^. kan disse indføres i reaktionsskemaet III på en af følgende to måder: (a) før elektrocykliseringsreaktionen ved valg af passende aldehyder til kondensationsreaktionen med anilinderivatet 7 eller 35 (b) ved indføring af de fornødne Rg-Rg-grupper efter 1,5-elektrocykliseringen i -CH=CHCO20H3-substituentgruppen (eller en anden 2-substituengruppe) ved hjælp af en passende reaktionssekvens.
DK 171079 B1 36
Bioreduktiv alkylering er mulig foruden redoxkredsløb, en af de underliggende mekanismer for cytotoksicitet hos forbindelserne med formlen (I), hvor grupperne Rq og Rg er henholdsvis -CO2R10 og -CO2R13 eller en gruppe C02'M+ (hvor M+ betegner en metalion).
5 Dette er blevet fastslået ved katalytisk reduktion (H2/RO2) af indoloquinoneme E.O.14 og E.0.57 i EtOD (skema X). De cytotoksiske intermediære quinonmethider (34) er blevet indfanget ved hjælp af deuteriumioner.
o o r“* CO,CM, °" Ch>>'co,cm, 22 u _34 0 -i χ B, 1 OCH, Λ R| · ""Ο,Μ, 15 OL.W"» 7¾.
'i i β i OCM, SO % o- <ncoro»'OI«n O β NHC.H, 7S V. 0*>ACar9»'otan 20
Skema X
De høje cytotoksiske aktiviteter af indoloquinon E.O.22 må tilskrives tilstedeværelsen af et andet (bioreduktivt) alkyleringscenter. Bioreduktive alkyleringsforsøg under anvendelse af 25 N.N-diethyldithiocarmatanioner som nukleofiler har givet bevis for dette yderligere alkyleringscenter (skema XI).
^vl/t0,CM, «.«««.MW i> JL/0’C", co,cm, Jl °« T^J^—eojCM, 0 CM, Oh cm, 36 37 30 il n„ I^CII^CSM,CK,cIiN^Si^^H> ITc; 1y!L^\_co,cm, 0 Cm, ·«<· COKtttMAlKl * M?fCNlC,>Sl,» C">Cll ' *·°” ' M»° 2*·*» »H .
03 II
S
β Me^fcMlCTMj, > CMjCI, I *·°* ' ".0/ JO*.* MX
II
s Skema XI
DK 171079 B1 37
Foretrukne forbindelser af denne type, som har vist sig at have cytostatiske egenskaber, er forbindelserne med den almene formel p2 j? C02ch3 T V, (III)
R3 11 1 X
o RS co2ch3 10 hvor R2, R3 og R5 har samme betydning som i formel (I).
Særlig foretrukne indoloquinonforbindelser med den almene formel (III) er: (37) Methyl-5-methoxy3-methoxycarbonyl-1-methyl-2-(1H-indol-4,7-dion)-acrylat 15 (forbindelse E.0.14) ^YVC*
LAn I
20 l CH3 ^C02CH3 (38) Methyl-5-aziridino-3-methoxycarbonyl-1-methyl-2-(1H-indol-4,7-dion)-acrylat (forbindelse E.0.22) 25 ^yVCT"3 V ^ ^~COjCH3 30 (39) Methyl-5-(2,3-dihydroxypropyl-1-amino)-3-methoxycarbonyl-1-methyl-2-(1H-indol--4,7-dion)-acrylat (forbindelse E.0.23)
O
hoch,chohch2nh : O CH3 ^C02CH3 DK 171079 B1 38 (40) Methyl-5-hydroxy-3-methoxycarbonyl-1 -methyl-2-(1 H-indol-4,7-dion)-acrylat (forbindelse E.O.24)
O
II CO,CH3 HO Jl s - 3 5 XjCs O CHj CO2CH3 10 (41) Methyl-3-methoxycarbonyl-1-methyl-5-propylenamino-2-(1H-indol-4,7-dion)-acrylat (forbindelse E.0.28)
O
fs. M l| COtCHt J 'és'
15 ττ~Ν I
O CH3 ^COjCH;, (42) Methyl-5-methoxy-3-methoxycarbonyl-2-(1H-indol-4,7-dion)-acrylat 20 (forbindelse E.0.29) CH3°
25 II H
O C02CH3 (43) Methyl-1,6-dimethyl-5-methoxy-3-methoxycarbonyl-2-(1 H-indol-4,7-dion)-acrylat (forbindelse E.0.32)
O
|| C02CH3 CH3O 1,
c«i/| '"im CH
O ch3 co2ch3 DK 171079 B1 39 (44) Methyl-5-aziridino-1 ,6-dimethyl-3-methoxycarbonyl-2-(1 H-indol-4,7-dion)-acrylat (forbindelse E.0.34)
O
DN Jl/CO!CH! ch3/V^^j>\ 0 ch3 co2ch3 10 (45) Methyl-3-methoxycarbonyl-1-methyl-5-morpholino-2-(1 H-indol-4,7-dion)-acrylat (forbindelse E.0.55)
O
I * Il C02CH3 15 XTVj O CH3 co2ch3 (46) Methyl-5-ethylamino-3-methoxycarbonyl-1 -methyl-2-(1 H-indol-4,7-dion)-acrylat 20 (forbindelse E.0.57) c2h5nh 1/C0*CH’ 1 IV, E·0·57 25 H ’ ΛΛ O CH3 cu2cm3
Disse forbindelser med undtagelse af indoloquinon E.0.29 kan let fremstilles ud fra forbindelsen (E.O.14), som er et mellemprodukt i reaktionsskema III ovenfor vedrørende fremstillingen 30 af forbindelsen E.O.7. Man kan fremstille E.0.29 ud fra indolderivatet 15 (skema III) efterfulgt af reduktion (NO-gruppe) og oxidationsruter (Fremy’s salt).
Forbindelse E.O.29 har også vist sig at være en egnet indoloquinon til indføring af adskillige R5-substituenter.
Enkeltheder vedrørende fremstillingen af forbindelserne E.0.1-E.0.6 og Ε.Ο.β-Ε.Ο.13 ud fra forbindelse E.O.7 og deres karakterisering er givet i nedenstående eksempel 2-13. Enkelthederne vedrørende syntesen af indoloquinoneme E.O.39, E.O.41 og E.O.64 er anført i eksem- 35 DK 171079 B1 40 pel 14, 15 og 16. Enkeltheder vedrørende fremstillingen af forbindelsen E.O.22 ud fra forbindelse 18 (E.O.14) og dens karakterisering er anført i eksempel 17.
Eksempel 2-13 og 14,15 og 16 er delt i fire grupper: 5 A Syntese af forbindelserne E.0.1-E.0.3, E.O.10 og E.0.13, hvor begge hydroxylgrupper i E.O.7 er substitueret med funktionelle grupper, som har gode egenskaber som afgående grupper; B syntese af forbindelserne E.0.4-E.0.6 ved behandling af forbindelse E.0.1 med et over-10 skud af en primær eller sekundær amin, og C syntese af forbindelserne E.0.8, E.0.9, E.0.11 og E.0.12 ved behandling af forbindelse E.O.7 med et overskud af sekundær amin, og D Syntese af forbindelserne E.0.39, E.0.41 og E.0.64 via reduktive alkyleringsruter under anvendelse af indoloquinonen E.0.1 som substrat.
15
Gruppe A Eksempel 2 3-acetoxymethyl-5-methoxy-1 -methyl-2-(1 H-indol-4,7-dion)-prop-p-en-a-yl-acetat (E.O.1)
Til en opløsning af 0,24 g (0,87 mmol) af E.O.7 i ChtøCtø (24 ml) sættes pyridin (7 ml) og 20 eddikesyreanhydrid (5 ml). Efter omrøring i 6 timer ved stuetemperatur hældes blandingen på is. Vandlaget ekstraheres med CHCI3 (3 gange). De forenede organiske lag vaskes med kold (0°C) 3N HCI (3 gange) og mættet vandig NaHC03*opløsning, tørres over MgS04 og inddampes under formindsket tryk. Resten underkastes flashsøjlechromatografi (S1O2, CH2Cl2/acetone 95:5), hvorved man får 0,205 g (65%) af E.O.1 som orangefarvede krystaller.
25 Smp. 167-168°C (MeOH).
IR(KBr): 1725 (ester.C=0,1680 (quinon-C=0), 1600 (quinon-C=C).
1H NMR δ (CDCI3): 6,49 (dt, 1H, J=16,1 Hz, J=1,4 Hz. CH=CHCH2OH), 6,11 (dt, 1H, J=16,1 Hz og J=5,8 Hz, CH=CjHCH2OH), 5,66 (s, 1H. H-6), 5,23 (s, 2H, ArCtø). 4·74 (<W. 2H, J=5,8 30 Hz og J=1,4 Hz), 393 (s, 3H), 3,80 (s, 3H), 2,10 (S, 3H, COCH3).
En eksakt massebestemmelse giver 361,1133; C18H19N1O7 kræver 361,1105 (7,8).
DK 171079 B1 41
Eksempel 3
Methyl-5-methoxy-3-methoxycarbonyloxymethyl1-methyl-2-(1H-indoM,7-dion)--ρΓορ-β-en-a-yl-carbonat (E.0.2)
Til en afkølet opløsning (-10°C) af 72 mg (0,26 mmol) af E.0.7 i en blanding af vandfrit pyridin 5 (12 ml) og vandfrit CH2CI2 (45 ml) sættes under omrøring methylchlorformiat (2,5 ml) opløst i CH2CI2 (5 ml). Under tilsætningen holdes temperaturen under -10°C. Derefter omrøres reaktionsblandingen natten over ved stuetemperatur. Oparbejdning og rensning er i hovedsagen som beskrevet for E.0.1, hvorved man får 60 mg (5S%) E.0.2 (orangefarvede krystaller). Smp. 156-157°C (MeOH).
10 IR(KBr): 1740 (ester-C=0), 1680 (quinon-C=0), 1600 (quinon-C=C).
1HNMR6(CDCI3): 6,54 (dt, 1H, J=16,1 Hz og J=1,4 Hz, CH=CHCH20H), 6,17 (dt, 1H, J=16,1 Hz og J=5,6 Hz, CH=CHCH2OH), 5,65 (s, 1H, H-6), 5,32 (S, 2H, ArCH2), 4,81 (dd, 2H, J=1,4 Hz og J=5,6 Hz, CH=CHCH2), 3,93 (s, 3H), 3,81 (s, 3H), 3,79 (s, 3H og 3.77 (s. 3H).
15
En eksakt massebestemmelse giver 393,1097; CigH-igNiOg kræver 393,1134 (9,4).
Eksempel 4 3-carbamoyloxymethyl-5-methoxy-1-methyl-2-(1H-indol-4,7-dion)-prop-p-en-a-yl-20 -carbamat (E.O.3)
Til en afkølet opløsning (0°C) af 0,150 g (0,54 mmol) af råt E.O.7 i en blanding af vandfrit pyridin (30 ml) og vandfrit CH2CI2 (75 ml) sættes phenylchlorformiat (6 ml) under omrøring og opretholdelse af en temperatur under 0°C. Derefter omrøres hele blandingen ved stuetemperatur i 1 time. Reaktionsblandingen oparbejdes som i tilfælde af E.0.1 og E.O.2. Det efter 25 afdampning af de flygtige stoffer opnåede råprodukt renses ved flashsøjlechromatografi (S1O2, CH2Cl2/acetone 95:5), hvorved man får 181 mg (65%) af phenyl-4,7-dioxo-5-methoxy-N-me-thyl-3-phenoxy-carbonyloxymethyl-2-indolprop-p-en-u-yl-carbonat. Denne sidste forbindelse opløses i CH2CI2 (40 ml). Der ledes ammoniakgas gennem denne opløsning, medens man afkøler i et bad af tøris og ethanol i 0,5 timer. Badet af tøris og ethanol fjernes, og 30 reaktionsblandingen omrøres ved stuetemperatur i 2 timer. Overskuddet af ammoniak fjernes ved opvarmning på vandbad. Der udskilles røde krystaller, som samles ved filtrering. Krystallerne vaskes med CH2CI2 og absolut ethanol. Efter tørring i vakuum ved 50°C fås 60 mg E.O.3 (47% på basis af E.0.7). Smp. over 300°C.
35 IR(KBr): 3440, 3380, 3280 og 3210 (NH2). 1720 og 1695 (carbamat-C=0), 1675 (quinon--OO), 1605 (quinon.C=0).
DK 171079 B1 42 1H NMR 6 (DMSO-dg): 6,68 (d, 1H, J=16,1 Hz, CH=CHCH2OH), 6,49 (br s, 4H, NH2). 6,20 (dt, 1H, J=16,1 Hz og J=5,5 Hz, CH=CHCH2OH), 5,86 (s, 1H, H-6), 5,04 (s, 2H, ArCH2), 4,67 (d. 2H, J=5.5 Hz). CH=CHCH2), 3,92 (S, 3H), 3,79 (s, 3H).
5 En eksakt massebestemmelse giver 363,1047; C16H17N3O7 kræver 363,1066 (5,2).
Eksempel 5 3-(N-chlorethylcarbamoyloxymethyl)-5-methoxy-1 -methyl-2-(1H-indol-4,7-dion)-prop-p--en-a-yl-N-chlorethylcarbamat (E.0.13) 10 En opløsning af 94 mg (0,34 mmol) af E.0.7 i vandfrit CH2CI2 (30 mol) tilbagesvales med N-chlorethylisocyanat (10 ml) i 48 timer. Efter afdampning af opløsningsmidlet og overskuddet af N-chlorethylisocyanat i vakuum underkastes resten flashsøjlechromatografi (Si02, CH2CI2/acetone (95:5), hvorved man får 95 mg (60%) af E.O.13 (purpurrøde krystaller). Smp. 171-172°C.
15 IR(KBr): 3300 (NH), 1690 (carbamat-C=0), 1670 (skulder: quinon-C=0), 1600 (quinon-c=C).
1H NMR δ (CDCI3): 6,51 (d, 1H, J=16,1 Hz, CH=CHCH2OH), 6,16 (dt, 1H, J=5,4 Hz og J=16,1 Hz), 5,65 (s, 1H, H-6), 5,27 (s, 2H, Ar CH2), 5,16 (br s, 2H, NH), 3,93 (s, 3H), 3,80 (s. 3,4-3,7 (m, 8H)).
20
Eksempel 6 5-methoxy-3-methoxymethyl-1-methyl-2-(1H-indol-4,7-dion)-prop-p-en-a-yl--N-chlorethylcarbamat (E.O.10)
En opløsning af 90 mg (0,325 mmol) af E.O.7 i vandfrit CH2CI2 (30 ml) tilbagesvales med N-25 chlorethylisocyanat (10 ml) i 48 timer. Efter afdampning af opløsningsmidlet og overskuddet af N-chiorethylisocyanat i vakuum udkrystalliseres resten af methanol. De orangefarvede krystaller samles ved filtrering og tørres i vakuum. Udbytte: 56 mg (48%). Smp. 176-177®C.
IR(KBr): 3300 (NH), 1700 (carbamat-C=0), 1675 (quinon-C=0,1600 (quinon-C=C).
30 1H NMR δ (CDCI3): 6,35-6,55 (m, 2H, CH=CHCH2). 5,64 (s, 1H, H-6), 5,18 (br s. 1H, NH), 4,78 (d, 2H, J=3,7 Hz, CH=CHCH2), 461 (s, 2H, Ar0CH2), 3,94 (s, 3H). 3,80 (s, 3H), 3,34-3,7 (m, 4H, ONHCH2CH2CI), 3,39 (s, 3H, CHOCH3).
DK 171079 B1 43
Gruppe B Eksempel 7 3-acetoxymethyl-5-aziridino-1 -methy 1-2-(1 H-indol-4,7-dion)-prop-p-en-a-yl-acetat (E.0.4)
En suspension af 90 mg (0,25 mmol) af E.O.2 i vandfrit methanol opvarmes med aziridin (3,5 5 ml) til 40-45X i 2 timer. Efter afdampning af opløsningsmidlet og overskuddet af aziridin i vakuum underkastes den fremkomne rest flashsøjlechromatografi (SiO, CH2CI2/acetone 7;3), hvorved man får 78 mg (84%) af E.0.4 (rødlige krystaller). Smp. 195-196X (MeOH).
IR(KBr): 1730 (ester-C=0), 1667 (quinon-C=0), 1590 (quinon-C=C).
10 1H NMR 6 (CDCI3): 6,49 (dt, 1H, J=16,1 Hz og J=1,4 Hz, CH=CH-CH2), 6,10 (dt, 1H, J=16,1 Hz og J=5,8 Hz, CH=CH-CH2), 5,80 (s, 1H, H-6), 5,24 (s, 2H, Ar Ctfc), 4,74 (dd, 2H, J=1,4 Hz og J=5,8 Hz), 3,92 (s, 3H, N-CH3), 2,19 (s, 4H, -CH2N), 2,10 og 2,06 (s, 3H, OCOCH3).
En eksakt massebestemmelse giver 372,1345; CigHøN20g kræver 372,1369 (6,5).
15
Eksempel 8 3-acetoxymethyl-5-(2-hydroxyethyl-1-amino)-1-methyl-2-(1H-indol-4,7-dion)-prop-8-en-a--yl-acetat (E.0.5)
Til en opløsning af 40 mg (0,111 mmol) af E.0.1 i vandfrit methanol (60 ml) sættes ethanol-20 amin (1 ml). Hele blandingen omrøres 6 timer ved stuetemperatur. Derefter hældes den i vand og ekstraheres med CHCI3 (5 gange). De forenede organiske lag vaskes med mættet vandig NaCI-opløsning og tørres over Na2S04· Efter afdampning af de flygtige stoffer underkastes resten flashsøjlechromatografi (Si02, CH2CI2/acetone 7:3). Udbytte: 30 mg (70%) af purpurfarvede krystaller. Smp. 198-200X.
25 IR(KBr): 3200-3600 /OH), 3360 (NH), 1710 (ester-C=0), 1650 (quinon-C=0), 1595 (quinon--C=C).
1H NMR δ (CDCI3): 6,49 (dt, 1H, J=16,1 Hz og J=1,4 Hz, CH=CHCH2), 7,16 (br t, 1H, NH), 6,09 (dt, 1H, J=16,1 Hz og J=1,4 Hz, CH=CHCH3), 5,23 (s, 3H, H-6 og Ar CH2), 4,74 (dd, 2H, 30 J=5,9 Hz og J=1,4 Hz, CHCH-CH), 3,96 (S, 3H, N-CH3), 3,80-3,95 (m, 2H, CH2-0), 3,25-3,35 (m, 2H, CH2N), 2,11 og 2,06 (s. 3H, OCOCH3), 1,79 (br t, 1H, OH).
En eksakt massebestemmelse giver 390,1385; C-|gH22N207 kræver 390,1344 (10,5).
DK 171079 B1 44
Eksempel 9 3-acetoxymethyl-5-(2,3-dihydroxypropyM-amino)-lHfnethyl-2-(1H-indol-4,7-dion)-prop-p--en-a-yl-acetat (E.0.6)
Til en opløsning af 90 mg (0,25 mmol) af E.O.3 i vandfrit methanol (110 ml) sættes 1-amino-5 -2,3-dihydroxypropan (0,45 g). Hele blandingen opvarmes til 45-50°C i 10 timer. Oparbejdningen er i hovedsagen som beskrevet for E.O.5. Flashsøjlechromatografi (S1O2, CH2Cl2/acetone 6:4) giver 65 mg (62%) af E.0.6 (purpurfarvede krystaller). Smp. 180-181 °C (MeOH).
10 IR(KBr): 3100-3600 (NH og OH), 1720 (ester-C=0), 1600 (quinon-C=0), 1590 (quinon-C=C).
1H NMR 6 (CDCI3): 6,47 (dt, 1H, J=16,0 Hz og J=1,3 Hz, 6,26 (br t, 1H, NH), 6,09 (dt, 1H, J016.0 Hz og J=5,8 Hz, CH=CHCH2), 5,21 (s, 1H, H-6), 5,19 (s. 2H, Ar CH2), 4,74 (dd, 2H, J=5,8 Hz og J=1,3 Hz), 3,83-4,07 (m, 1H, CHOH), 3,93 (s, 3H, N-CH3), 3,53-3,83 (m, 2H, CH2OH), 3,10-3,30 (m, 2H, CH2N), 2,79 (d, 1H, J=4,2 Hz. CHOH). 2,18 (br, t,1H, CH2OH), 15 2,11 og 2,05 (s, 3H, OCOCH3).
Gruppe C Eksempel 10 3-hydroxymethyl-1-methyl-5-propylenamino-2-(1H-indol-4,7-dion)-prop-p-en-a-ol 20 (E.O.8)
En opløsning af 55,5 mg (0,20 mmol) af E.O.7 i vandfrit methanol opvarmes med propylenimin (1 ml) til 60-65eC i 1 time. Efter omrøring natten over fjernes opløsningsmidlet og overskuddet af propylenimin i vakuum. Af den opnåede rest isoleres indoloquinon E.O.8 ved flashsøjlechromatografi (Si02,CH2Cl2/acetone 7:3). Udbytte: 44 mg (73%) (røde krystaller). Smp. 122,5-25 124eC (MeOH).
IR(KBr): 3100-3600 (OH), 1660 (quinon-C=0), 1590 (quinon-C=C).
1H NMR (100 MHz) δ (CDCI3): 6,49 (dt, 1H, J=1,4 Hz og J=16 Hz, CjH=CHCH2OH), 6,13 (dt, 1H, J=4,5 Hz og J=16 Hz, CH=CHCH2OH), 5,77 (s, 1H, H-6), 4,71 (br, d, 2H, J=6,5 Hz, Ar 30 CH2OH), 4,4 (br s, 2H, CH=CHCjH2OH), 4,25 (br, t, 1H, J=6,5 Hz, Ar CH2OH), 391 (S, 3H, N-CH3), 2-2,5 (m, 4H, CH=CHCH2OH, CH2N, CH-N), 1,43 (d,2H, J=5 Hz, CHCj^).
En eksakt massebestemmelse giver 302,1294; C15H.18N2O4 kræver 302.1267 (9).
DK 171079 Bl 45
Eksempel 11 5-aziridino-3-hydroxymethyl-1-methyl-2-(1H-indol-4,7-dion)-prop-p-en-a-ol (E.O.9)
En opløsning af 80 mg (0,289 mmol) af E.O.7 i vandfrit methanol (30 ml) opvarmes med aziridin (1 ml) til 40-45°C i 1 time. Oparbejdningen sker i analogi med beskrivelsen vedrørende 5 E.O.8, og man får efter søjlechromatografi (Si02,CH2CI2/acetone 6:4) 58 mg (80%) af indolo quinon E.0.9 (purpurfarvede krystaller). Smp. 160-169°C.
IR(KBr); 3100-3600 (OH), 1660 (quinon-C=0), 1595 (quinon-C=C).
1H NMRo(CDCI3): 6,4-6,55 (m, 1H, Cjd=CHCH2), 6,12 (dt, 1H, J=4,6 Hz og J=16,0 Hz, 10 CH=CHCH2), 5,79 (s, 1H, H-6), 4,68 (d, 2H, J=7,1 Hz, Ar CH2OH), 4,38 (m, 2H, CH=CHCH2OH), 4,12 (t, 1H, J=7,1 Hz, Ar CH2OH), 3,90 (S, 3H, N-CH3), 2,20 (S, 4H, CHN), 1,76 (t, 1H, J=5,6 Hz, CH=CHCH2OH).
En eksakt massebestemmelse giver 288,1082; C15H10NO4 kræver 288,1110 (9,9).
15
Eksempel 12 3-hydroxymethyl-5-(4-hydroxypiperidino)-1-methyl-2-(1H-indol-4,7-dion)-prop-p-en-a-ol (E.0.11)
Til en opløsning af 92 mg (0,33 mmol) E.O.7 i vandfrit methanol (30 ml) sættes 4-hydroxypi-20 peridin (100 mg), triethylamin (2 ml) og kaliumcarbonat (7 mg). Hele blandingen tilbagesvales i 16 timer. Derefter fjernes de flygtige stoffer ved formindsket tryk. Resten blandes med silica-gel og uderkastes flashsøjlechromatografi (Si02,CH2CI2/acetone 6:4). Udbytte: 72 mg (63%) af indoloquinon E.0.11 (sorte krystaller). Smp. 180-181 eC (MeOH).
25 IR(KBr): 3100-3600 (OH), 1660 (quinon-C=0), 1595 (quinon-C=C).
1H NMR 5 (DMSO-d6): 6,35-6,6 (m, 2H, CH=CH), 5,50 (s, 1H, H-6), 5,04 (t, 1H, J=5,3 Hz, CH=CHCH2OH). 4,79 (d, 1H, J=4,1 Hz, CHOhD, 4,72 (t, 1H, J=5,1 Hz, Ar CH2OH), 4,56 (d, 2H, J=5,0 Hz, Ar CH2OH), 4,20 (m, 2H, CH=CHCH2), 3,90 (S, 3H, NCH3), 3,6-3,8 (m, 3H, CHOH, NCH2(a)), 3,0-3,2 (M, 2h, NCH2 (e)), 1,7-1,9 (m, 2H, CH2CHOH (a)), 1,4-1,6 (m, 2H, 30 CH2CHOH (e)).
Eksempel 13 3-hydroxymethyl-1-methyl-5-morpholino-2-(1H-indol-4,7-dion)-prop-p-en-tt-ol (E.O.12)
Til en opløsning af 90 mg (0,325 mmol) af indoloquinon E.O.7 i vandfrit methanol (30 ml) 35 sættes morpholin (86 mg), triethylamin (2 ml) og kaliumcarbonat (10 mg). Hele blandingen tilbagesvales i 16 timer. Oparbejdning sker i hovedsagen som beskrevet for E.0.11. Udbytte: 56 mg (52%) (mørkerøde krystaller). Smp. 204-205°C.
DK 171079 B1 46 IR(KBr): 3100-3600 (OH), 1660 (quinon-C=0).
1HNMRS(DMSO-d6): 6.4-6,6 (m, 2H, CH=CH), 5,50 (s, 1H, H-6), 5,05 (t. 1H, J=5,3 Hz, CH=CHCH2OH). 4,71 (t, 1H, J=5,1 Hz, Ar CH2OjH), 4,55 (d, 2H, J=5,0 Hz, Ar CH2OH), 4,20 (m, 2H, CH2OH), 3,89 (s, 3H, NCH3), 3,72 (m, 4H, O.CH2).
5
En eksakt massebestemmelse giver 332,1344; C17H2qN205 KRÆVER 332,1372 (8.6).
Forbindelserne E.0.6, E.O.10, E.0.11 og E.0.13 kan ikke analyseres ved elektronanslagsmas-sespektrometri enten på grund af deres lave flygtighed eller på grund af deres instabilitet ved 10 høje temperaturer. Følgelig haves ingen nøjagtige massebestemmelser for disse forbindelser.
Et feltdesorptionsmassespektrum af E.0.6 viser en molekylær iontop (M+) ved m/e 420. Felt-desorptionsmassespektret for E.0.13 viser meget intensive toppe ved m/e 487 og 489.
15 Gruppe D Eksempel 14 5-methoxy-1-methyl-3-(N-phenylaminomethyl)-2-(1H-indol-4,7-dion)-prop-p-en-a-yl--acetat (E.0.39)
Til en kraftigt omrørt opløsning af 81 mg (0,22 mmol) af E.0.1 og 800 mg anilin (8,6 mmol) i 20 en blanding af methylenchlorid (24 ml) og methanol (16 ml) sættes en opløsning af Na2S204 (2,4 g) i vand (20 ml). Omrøringen fortsættes i 2 minutter. Derefter fraskiller man det organiske lag og vasker det to gange med mættet vandig NaCI-opløsning. Efter tørring over Na2S04 inddampes opløsningen under formindsket tryk.
25 Resten underkastes flashsøjlechromatografi under anvendelse af Si02 som stationær fase og i rækkefølge methylenchlorid - til fjernelse af overskud af anilin - og en blanding af methylenchlorid og acetone (95:5) som elueringsmiddel, hvilket giver 71 mg (80%) af E.O.39 som røde krystaller. Smp. 153-154°C (methanol).
30 IR(KBr): 3350 (NH), 1735 (ester-0=O), 1670 (quinon-C=0), 1600 (quinon-C=C).
1H NMR δ (CDCI3): 7,06-7,13 (m, 2H, phenyl-H), 6.5-6,7 (m, 4H, phenyl-H og -CH=CHCH2-), 6,15 (dt. J=16 Hz og J=5,8 Hz, -CH=CHCH2-). 5,64 (s, 1H, H-6), 4,88 (br s. 1H, NH), 4,79 (dd.
2H, J=1,3 Hz og 5,8 Hz, -CH=CHCH2), 4,37 (s, 2H. Ar CH2-), 3,88 (S, 3H) og 3,81 (s, 3H), 2,12 (s, 3H, -COCH3).
35
En eksakt massebestemmelse giver giver 394,1527; C22H22N205 kræver 394,1529 (0.5).
DK 171079 B1 47
Eksempel 15
Methoxy-1,3-dimethyl-2-(1 H-indol-4,7-dion)-prop-p-en-a-yl-acetat (E.O.41)
Til en kraftigt omrørt opløsning af 86 mg (0,24 mmol) af E.0.1 i en blanding af methylenchlorid (18 ml), methanol (9 ml) og triethylamin (3 ml) sættes en opløsning af Na2S2C>4 (1,5 g) i vand 5 (15 ml). Omrøringen fortsættes i 5 minutter. Derefter skilles det organiske lag fra, og det va skes to gange med mættet vandig NaCI-opløsning. Efter tørring over MgS04 afdampes opløsningen under formindsket tryk.
Resten underkastes flashsøjlechromatografi (S1O2, C^C^/acetone, 95:5), hvilket giver 58 mg 10 (80%) af E.O.41 som mørkerøde krystaller. Smp. 166-167°C (MeOH).
IR (CHCI3): 1735 (ester-C=0), 1670 (quinon-C=0), 1600 (quinon-C=C).
1H NMR o (CDCI3): 6,51 (d, 1H, J=16 Hz, -CH=CHCH2), 6,10 (dt, 1H, J=16 og 6H, -CH=CHCH2-), 5,63 (s, 1H, H-6), 4,75 (d, 2H, J=6 Hz, -CH=CHCH2), 3,94 (s, 3H) og 3,80 (s, 15 3H), 2,39 (s, 3H, Ar-CH3), 2,12 (s, 3H, COCH3).
En eksakt massebestemmelse giver 303,1094; C10H7NO5 kræver 303,1107 (4.2).
Eksempel 16 20 3-{ethoxy-(thiocarbonyl)-thiomethyl)-5-methoxy-1-methyl-2-(1H-indol-4,7-dion)-prop-p--en-a-yl-acetat (E.O.64)
Til en kraftigt omrørt opløsning af 61 mg (0,17 mmol) af E.0.1 og 272 mg (1,7 mmol) af kali-umethylxanthat i en blanding af methylenchlorid (18 ml) og methanol (12 ml) sættes en opløsning af Na2S204 (1,8 g) i vand (15 ml). Omrøringen fortsættes i 10 minutter. Derefter fra-25 skiller man det organiske lag og vasker det to gange med mættet vandig NaCI-opløsning. Efter tørring over MgS04 inddampes opløsningen under formindsket tryk. Resten underkastes flashsøjlechromatografi (Si02, C^C^/acetone, 95:5), hvorved man får 65 mg (89%) af E.O.64 som rød olie.
30 IR (CHCI3): 1740 (ester-C=0), 1672 (quinon-C=0), 1600 (quinon-C=C).
1H NMR 6 (CDCI3): 6,52 (d, 1H, J=16,2 Hz, -CH=CHCH2), 6,17 (dt, 1H, J=16,2 Hz og J=5,7 Hz, -CH=CHCH2), 5,65 (s, 1H. H-6), 4,76 (dd, 2H. J=5,7 Hz og J=1,1 Hz, -CH=CHCH2), 4.6- 4.8 (m, 4H), 3,93 (s, 3H) og 3,80 (s, 3H), 2,12 (s, 3H, -COCH3), 1,42 (t, 3H, J=7,1 Hz, CH2CH3).
DK 171079 B1 48
Eksempel 17
Methyl-5-aziridino-3-methoxycarbonyl-1-methyl-2-(1H-indol-4,7-dion)-acrylat (E.O.22)
0 h cozl- J
En suspension af methyl-5-methoxy-3-methoxycarbonyl-N-methyl-4,7-dioxo-2-indolacrylat (18) 10 (600 mg, 1,8 mmol) i vandfrit methanol (200 ml) opvarmes med aziridin (5 ml) til 45-50eC i 5 ti mer. Den opnåede rest underkastes efter fordampning af opløsningsmidlet og overskud af azi-ridin i vakuum en flashsøjlechromatografi (Si02, CH2CI2/acetone, 95:5), hvorved man får 570 mg (92%) af E.O.22 (orangefarvede krystaller). Smp. 204-206°C (MeOH).
15 IR(KBr): 1720 (ester-C=0), 1690 (quinon-C=0), 1590 (quinon-C=C).
1H NMR δ (CDCI3): 7,60 (d, 1H, J=16,2 Hz, CH=CHCH2Me), 6,40 (d, 1H, J=16,2 Hz, CH=CHC02Me), 5,85 (s, 1H, H-6), 4,04 (s, 3H), 3,94 (s, 3H), 3,79 (s, 3H) og 2,21 (s, 4H, -CH2N).
20 En eksakt massebestemmelse giver 344,0992; Ci7H-|gN20g kræver 344,1008 (4.6). Elementæranalyse:
Beregnet for C^HightøOg: C 59,29, Η 4,69 Fundet: C 59,17, H 4,68.
25
Eksempel 18 3-hydroxymethyl-5-methoxy-1-methyl-2-(1H-indol-4,7-dion)-prop-p-en-a-yl-acetat (E.0.1A)
Til en opløsning af 40 mg (0,11 mmol) af E.0.1 i acetone (15 ml) sættes forsigtigt 10N H2SO4 30 (20 ml). Hele blandingen omrøres i 15 minutter ved stuetemperatur. Derefter hældes reakti onsblandingen, som for størstedelen indeholder indoloquinoneme E.0.1A og E.O.7, i en mættet vandig opløsning af NaHC03. Vandlaget ekstraheres med CHCI3. De forenede ekstrakter tørres over MgSO^ Den efter afdampning af opløsningsmidlet opnåede rest underkastes flashsøjlechromatografi (Si02, CH2CI2/acetone 95:5), hvilket giver 7 mg (20%) indoloquinon 35 E.0.1 A (røde krystaller). Smp. 168-169eC (MeOH).
IR(KBr): 3360 (OH), 1735 (ester-C=0), 1760 (quinon-C=0) og 1595 (quinon-C=C).
DK 171079 B1 49 1NMR 6 (CDCI3): 6,48 (dt, 1H, J=16,1 Hz og J=1,4 Hz, CH=CHCH2OAc), 6,05 (dt. 1H, J=16,0 Hz og J=5,8 Hz, CH=CHCH2OH), 5,67 (s, 1H, H-6), 4,75 (dd, 2H, J=5,8 Hz og J=1,4 Hz, CH=CHCH2), 4,66 (d, 2H, J=7Hz, ArCH2-), 3,96 (t, 1H, J=7 Hz, OH), 3,90 (s, 3H), 3,82 (s, 3H) og 2,10 (s, 3H, -COCH3).
5
En eksakt massebestemmelse giver 319,1095; C-jgH-jyNOg kræver 319,1056 (0.9).
Eksempel 19 3-acetoxymethyl-5-methoxy-1 -methyl-2-(1 H-indol-4,7-dion)-prop-p-en-a-ol (E.0.1 B) 10 En opløsning af 100 mg (0,275 mmol) i en blanding af methanol (80 ml) og NEtg (1 ml) tilbagesvales i 35 minutter. Derefter fjernes opløsningsmidlet i vakuum. Den opnåede rest underkastes flashsøjlechromatografi (Si02, CH2CI2/acetone 7:3), hvilket giver 61 mg (80%) af E.0.1B. Smp. 183-185°C (MeOH).
15 IR(KBr): 3480 (OH), 1715 (ester-C=0), 1670 (quinon-C=0), 1595 (quinon-C=C).
1NMR δ (CDCI3): 6,51 (d, 1H, J=16,1 Hz, CH=CHCH2OAc), 6,19 (dt, 1H, J=16,1 Hz og J=4,6 Hz, CH=CHCH2OH), 5,65 (S, 1H, H-6), 5,24 (s, 2H, ArCH2-), 4,39 (m, 2H, CH=CHCH2), 3,93 (s, 3H), 3,80 (s, 3H) og 2,04 (s, 3H, -ΟΟΟΗ3), 3,93 (t, 1H, J=5,4 Hz, OH).
20 En eksakt massebestemmelse giver 319,1095; Ο-ίβΗ-^ΝΟβ kræver 319,1056 (0.9).
Eksempel 20 3-acetoxymethyl-5-aziridino-1 -methyl-2-(1 H-indol-4,7-dion)-prop-p-en-a-ol (E.0.4A)
En opløsning af 155 mg (0,42 mmol) E.O.4 i en blanding af vandfrit methanol (120 ml) og NE3 25 (2 ml) opvarmes til 50°C i 1 time. Derefter inddampes opløsningen. Den opnåede rest, som for størstedelen er en blanding af indoloquinon E.0.4A og E.O.9, underkastes flashsøjlechromatografi (Si02, CH2CI2/acetone 7:3), hvilket giver 90 mg (64%) af forbindelse E.0.4A (røde krystaller). Smp. 193-195°C (MeOH, sønderdeling).
30 IR(KBr): 3360 (OH), 1725 (ester-C=0), 1665 (quinon-C=0), 1575 (quinon-C=C).
1NMR 6 (CDCI3): 6,51 (dt, 1H, J=16,1 Hz og J=1,8 Hz, CH=CHCH20H), 6,18 (dt, 1H, J=16,1 Hz og J=4,6 Hz, CH=CHCH2OH), 5,79 (s, 1H, H-6), 5,25 (s, 2H, ArCH2), 4,38 (m, 2H, CH=CHCH2), 3,92 (S, 3H, NCH3), 2,19 (s, 4H, -CH2N-), 2,06 (s, 3H, -OCOH3), 1,78 (t, 1H, J=5,5 Hz, OH).
35
En eksakt massebestemmelse giver 330,1305; C^H^gN^s kræver 330,1216 (27).
DK 171079 B1 50
Eksempel 21 3-acetoxymethyl-1,6-dimethyl-5-methoxy-2-(1H-indol-4,7-dion)-prop-p-en-a-yl-acetat (E.0.33)
Syntesen af denne forbindelse ud fra indoloquinon E.0.18 forløber i lighed med den, som er 5 beskrevet for indoloquinon E.0.1 ud fra E.O.7.
Udbytte: 85%, orangerøde krystaller. Smp. 185-187°C.
IR(KBr): 1725 (ester-C=0), 1660 (quinon-C=0), 1600 (quinon-C=C).
10 1NMR 6 (CDCI3): 6,50 (dt, 1H, J016.1 Hz og J=1,3 Hz, CH=CHCH2OAc), 6,10 (dt, 1H, J=16,1 Hz og J=5,8 Hz, CH=CHCH2OH), 5,23 (s, 2H, ArCH2), 4,74 (dd, 2H, J=5,8 Hz og J=1,3 Hz, CH=CHCH2), 4,00, 3,92, 2,10, 2,05 og 1,94 (S, 3H).
En eksakt massebestemmelse giver 375,1317; CigH2-|N07 kræver 375,1318 (0.3).
15
Eksempel 22 3-acetoxymethyl-5-aziridino-1l6-dimethyl-2-(1H-indol-4l7-dion)-prop-p-en-a-yl-acetat (E.0.35)
Syntesen af denne forbindelse ud fra indoloquinonE.0.33 forløber i lighed med den, som er 20 beskrevet for indoloquinon E.O.4 ud fra E.0.1.
Udbytte: 82%, purpurfarvede krystaller. Smp. 200-202eC (MeOH).
IR(KBr): 1725 (ester-C=0), 1660 (quinon-C=0), 1590 (quinon-C=C).
25 1NMR δ (CDCI3): 6,51 (dt, 1H, J=16,1 Hz og J=1,3 Hz, CH=CHCH2-), 6,11 (dt, 1H, J=16,1 Hz og J=5,8 Hz, CH=CHCH2-), 5,26 (s. 2H. ArCH2), 4,76 (dd, 2H, J=5,8 Hz og J=1,3 Hz, CH=CHCH2), 3,94 (s, 3H, NCH), 2,31, (s. 4H. -CH2N-), 2,12, 2,07 og 2,06 (s, 3H).
En eksakt massebestemmelse giver 386,1478; C2oH22N2Og kræver 386,1478 (0.0).
30
Eksempel 23 3-benzoxymethyl-5-methoxy-1-methyl-2-(1H-indo!-4,7-dion)-prop-P-en-a-yl-benzoat (E.0.36)
En opløsning af 70 mg (0,253 mmol) af indoloquinon E.0.7 og 80 mg (0,633 mmol) af 35 benzoylchlorid i en blanding af CH2CI2 (vandfrit; 10 ml) og pyridin (1 ml) tilbagesvales i 3 timer. Derefter opløses reaktionsblandingen, og den fortyndes med en yderligere mængde af CH2CI2 og vaskes med kold 3N saltsyre (5 gange). Efter tørring over MgSO fjernes opløsningsmidlerne i vakuum. Den opnåede rest underkastes flashsøjlechromatografi (Si02, DK 171079 B1 51 CH2Cl2/acetone 95:5), hvilket giver 52 mg (43%) af forbindelse E.O.36 (røde krystaller). Smp. 166-168°C.
IR (CHCI3): 1715 (ester-C=0), 1670 (quinon-C=0), 1595 (quinon-C=C).
5 1NMR δ (CDCI3): 7,9-8,1 (m, 4H, phenyl-H), 7,2-7,6 (m, 6H, phenyl-H), 6,67 (dt. 1H, J=16,1 Hz og J=1,4 Hz, CH=CHCH2-), 6,34 (dt. 1H. J=16,1 Hz og J=5,6 Hz, CH=CHCH2-). 5,68 (S, 1H, H-6), 5,55 (s, 2H, ArCH2-), 4,99 (dd. 2H, J=5,6 Hz og J=1,4 Hz, CH=CHCH2), 3,97 (S, 3h) og 3,80 (s, 3H).
FD MS: m/e 485 (M+).
10
Eksempel 24 3-{N-butylcarbamoyloxymethyl)-5-methoxy-1-methyl-2-(1H-indol-4,7-dion)-prop-p-en-a--yl-N-butylcarbamat (E.O.37)
Til en opløsning af 70 mg (0,253 mmol) i CH2CI2 (15 ml) sættes K2CO3 (1 g) og n-butylisocy-15 anat (2 ml). Det hele tilbagesvales i 4 timer. Efter afkøling af reaktionsblandingen til stuetemperatur fjernes overskuddet af K2CO3 ved filtrering. Resten, som fås efter afdampning af opløsningsmidlet og overskud af n-butylisocyanat i vakuum, underkastes flashsøjlechromatografi (S1O2, C^C^/acetone 95:5), hvorved man får 76 mg (63%) af forbindelse E.0.37 (røde krystaller). Smp. 190.191 “C (MeOH).
20 IR (CHCI3): 3300 (NH), 1685 (br, carbamat-C=0 og (quinon-C=0), 1600 (quinon-C=C).
1NMR δ (CDCI3): 6,51 (br, d, 1H, J=16,2 Hz, CH=CHCH2-), 6,34 (dt, 1H, J=16,2 Hz og J=5,4 Hz, CH=CHCH2-), 5,65 (s, 1H, H-6), 5,24 (s, 2H, ArCH2-), 4,7-4,8 (br, 2H, NH), 4,73 (br, m, 2H, CH=CHCH2), 3,93 (s, 3H) og 3,80 (S, 3H), 3,1-3,3 (m, 4H, NHCH2-), 1,2-1,6 (m, 8H, -25 CH2Cjj2-CH3), 0,8-1,0 (m, 6H, -CH2CH3).
FD MS: m/e 475 (M+).
Eksempel 25 5-methoxy-1-methyl-3-(N-phenylcarbamoyloxymethyl)-2-(1H-indol-4,7-dion)-prop-p-en-a-30 -yl-N-phenylcarbamat (E.O.38)
Til en opløsning af 70 mg (0,253 mmol) i CH2CI2 (15 ml) sættes K2CO3 (1 g) og n-phenyl-isocyanat (400 mg). Det hele tilbagesvales i 17 timer. Efter afkøling af reaktionsblandingen til stuetemperatur fjernes overskud af Κ2003 ved filtrering. Den rest, som fås efter afdampning af opløsningsmidlet og overskud af reagens i vakuum, suspenderes i methanol. Det krystallin· 35 ske produkt samles ved filtrering og underkastes derefter flashsøjlechromatografi (S1O2, CH2CI2/acetone 95:5), hvorved man får 85 mg (50%) af forbindelse E.0.38 (mørkerøde krystaller). Smp. 177-178°C.
DK 171079 B1 52 IR (CHCI3): 3300 (NH), 1690 (br, carbamat-C=0 og (quinon-C=0), 1600 (quinon-C=C).
1NMR δ (CDCI3): 7,2-7,4 (m, 10H, phenyl-H), 6,4-6,6 (br, m, 1H. CH=CHCH2-), 6.1-6,3 (br, m, 1H, CH=CHCH2-), 5,65 (s, 1H, H-6), 5,30 (s, 2H, ArCH2-), 5,0-5,3 (br, m, 2H. NH), 4,3-4,4 (m, 4H, CH2C6H5), 4,7-4,8 (br, m, 2H, CH=CHCH2), 3,91 og 3,80 (S, 3H).
5
Analyse beregnet for C3oH2gN307:C 66,29, H 5,38, N 7,73 Fundet: C 66,38, H 5,39, N 7,60
Eksempel 26 10 3-acetoxymethyl-5-(2-(nlN-dimethylamino)-ethyl-1-amino)-1-methyl-2-(1H-indol-4l7-dion)· -prop-p-en-a-yl-acetat (E.0.47) A) 3-hydroxymethyl-5-(2-(N,N-dimethylamino)-ethyl-1-amino)-1-methyl-2-(1H-indol-4,7--dion)-prop-p-en-a-ol
En opløsning af 206 mg (0,744 mmol) af indoloquinon E.O.7 i en blanding af methanol (60 15 ml) og H2NCH2CH2N(CH3)2 (1 g) tilbagesvales i 2 timer. Efter afdampning af opløs ningsmidlet og overskud af reagens fås en krystallinsk masse, som benyttes i det næste trin uden yderligere rensning.
B) Syntese af indoloquinon E.0.47 20 Det rå reaktionsprodukt opløses i en blanding af CH2CI2 (28 ml) og pyridin (5,6 ml) inde holdende DMAP (20 mg) og AC20 (4 ml). Efter omrøring i 1 time ved stuetemperatur fjernes opløsningsmidlerne og overskud af reagenser i vakuum. Den således opnåede rest underkastes flashsøjlechromatografi (Si02, CH2CI2/MeOH 8:2), hvorved man får 260 mg (84%) af forbindelse E.0.47 (purpurrøde krystaller). Smp. 149-150eC.
25 IR(KBr): 3310 (NH), 1730 (ester-0=O), 1660 (quinon-C=0), 1590 (quinon-C=C).
1NMR δ (CDCI3): 6,4-6,6 (m, 2H, NH og CH=CHCH2-). 6,10 (dt, 1H. J=16,1 Hz og J=5,9 Hz. CH=CHCH2-), 5,24 (s, 2H, ArCH2-), 5,17 (s, 1H, H-6), 4,75 (dd, 2H, J=5,9 og J=1,4 Hz, CH=CHCH2), 3,97 (s, 3H, NCH3), 3,05-3,2 (m, 2H, CH2NH), 2,55 (t. 2H, J=6,1 Hz, 30 -CH2N(CH3)2), 2,23 (s, 6H, N(CH)2), 2,11 og 2,06 (S. 3H).
Analyse beregnet for C^H^^Og: C 6042, H 6,52, N 10,07 Fundet: C 60,37, H 6,55, N 10,05 DK 171079 B1 53
Eksempel 27 3-acetoxymethyl-5-(2-(N,N-dimethylamino)-ethyl-1-amino-1-methyl-2-(1H-indol-4,7-dion)--prop-β-βη-α-οΙ (E.0.48)
En opløsning af 50 mg (0,120 mmol) af indoloquinon E.O.47 i en blanding af methanol 5 (vandfrit; 20 ml) og NEt3 (0,5 ml) opvarmes i 1 time til 50°C. Den rest, som fås efter afdampning af opløsningsmidlerne i vakuum, underkastes flashsøjlechromatografi (Si02, CH2CI2/MeOH 8:2), hvorved man får 25 mg (57%) af forbindelse E.0.48 (purpurfarvede krystaller). Smp. 153-155°C.
10 IR(KBr): 3100-3500 (NH og OG), 1730 (ester-C=0), 1660 (quinon-C=0), 1590 (quinon-C=C). 1NMRo (CDCI3): 6,50 (dt, 1H, 16,1 Hz og 1,5 Hz, CH=CHCH2-), 6,42 (m, 1H, NH), 6,16 (dt, 1H, J=16,1 Hz og J=4,7 Hz, CH=CHCH2-), 5,24 (s, 2H, ArCH2-), 5,16 (s, 1H, H-6), 4,37 (dd, 2H, J=4,7 og J=1,6 Hz, CH=CHCH2), 3,96 (S, 3H, NCH3), 3,05-3,2 (m, 2H. CH2NH), 2,55 (T, 2h, J=16,1 Hz, -CH2N(CH3)2), 2,24 (s, 6H, N(CH3)2), 2,06 (S, 3H).
15
Analyse beregnet for (^HyNsOe: C 60,42, H 6,52, N 10,07.
Fundet: C 60,37, H 6,55, N 10,05.
FD MS: m/e 375 (M+).
20 Eksempel 28 3-hydroxymethyl-1 -methyl-5-(2-pyridylethyl)-1 -amino)-2-{1 H-indol-4,7-dion)--prop-p-en-a-ol (E.0.51)
Man benytter en lignende synteseprocedure som til syntesen af forstadiet for indoloquinon E.0.47 (eksempel 26).
25
Udbytte: 74%, mørkerøde krystaller.
Smp. 208-210°C.
IR(KBr): 3100-3500 (NH og OH), 1650 (quinon-C=0), 1590 (quinon-C=C).
30 1NMR δ (CDCI3): 8,45-8,55 (m, 1H, py-H), 7,7-7,85 (m, 1H, py-H), 7,2-7,45 (m, 3H, ph-H og NH), 6,4-6,6 (m, 2H, CH=CHCH2-), 5,17 (s, 1H, H-6), 5,04 og 4,77 (m, 1H, OH), 4,56 (d, 2H, ArCH2-), 4,2 (m, 2H, CH=CHCH2), 3,92 (S, 3H, NCH3), 3,45-3,6 (m, 2H, CH2NH), 3,04 (t, 2H, J=7 Hz, -CH2-py).
FD MS: m/e 367 (M+).
DK 171079 B1 54
Eksempel 29 3-acetoxymethyl-1-methyl-5-{2-pyridylethyM -amino)-2-(1H-indol-4,7-dion)-prop-p-en-a--yl-acetat (E.0.52)
Man benytter en lignende syntesefremgangsmåde som ved sntesen af indoloquinon E.O.48 5 (eksempel 26).
Udbytte: 86%, purpurfarvede krystaller. Smp. 156-157°C.
IR (CHCI3): 3300 (NH), 1730 (ester-C=0), 1660 (quinon-C=0), 1590 (quinon-C=C).
10 1NMR 5 (CDCI3): 8,55-8,6 (m, 1H, py-H), 7,55-7,65 (m, 1H, py-H), 7,1-7,2 (m, 2H. py-H), 6,4-6,6 (m, 2H, CH=CHCH2- og NH), 6,07 (dt, 1H, J=16,0 Hz og J=5,9 Hz, CH=CHCH2-), 5,35 (s, 1H, H-6), 5,22 (s, 2H, ArCH2-), 4,73 (dd, 2H, J=5,9 og J=1,2 Hz, CH=CHCH2), 3,96 (s, 3H, NCH3), 3,5-3,6 (m, 2H, CH2NH), 3,09 (t, 2H, J=6,6 Hz. -CH2-py), 2,10 og 22,04 (s, 3H, -COCH3).
15 FD MS: m/e 451 (M+).
Eksempel 30 3-acetoxymethyl-1-methyl-5-propylenamino-2-<1H-indol-4,7-dion)-prop-p-en-a-yl-acetat (E.O.53) 20 Indoloquinon E.O.53 fremstilles ud fra forbindelse E.0.8 under anvendelse af samme procedure som beskrevet for forbindelse E.0.47 (eksempel 26B).
Udbytte: 70%, purpurfarvede krystaller. Smp. 143-145°C (MeOH).
25 IR (CHCI3): 1735 (ester-C=0), 1665 (quinon-C=0), 1585 (quinon-C=C).
1NMR δ (CDCI3): 6,51 (dt, 1H, J=16,1 Hz og J=1,3 Hz, CH=CHCH2-), 6,12 (dt, 1H, J=16,1 Hz og J=5,8 Hz, CH=CHCH2-), 5,79 (s, 1H, H-6), 5,27 (s, 2H, ArCH2-), 4,76 (dd, 2H, J=5,8 og J=1,3 Hz, CH=CHCH2), 3,94 (s, 3H, NCH3), 2,25-2,4 (m, 1H, CHCH3), 2,02-2,20 (m, 6H, -COCH3 og CH2N), 1,42 (d, 3H, J=5,5 Hz, CHCH3).
30
Biologiske data (a) Eksperimenter vedrørende aktivitet in vitro
Indoloquinoneme II (formel II) er blevet undersøgt i henseende til deres cytotoksiske aktivitet mod celler L1210 og celler R-1 (Rhabdomyosarcoma celler) i et biovæskeforsøg i de-35 partementet for onkologi i Free University of Amsterdam (tabel I). Foruden dette er syv
forbindelser (E.0.1, E.0.2, E.0.4, E.0.7, E.O.9, E.0.16 og E.0.17) blevet undersøgt for aktivitet over for L1210 i en klonogenisk analyse på TNO, Rijswijk. Endvidere er de laveste aktive doser af forbindelserne E.0.1, E.O.2, E.O.4 og E.0.9 blevet bestemt på TNO
DK 171079 Bl 55
Rijswijk efter den metode, som er beskrevet af Lamberts et al. (Oncology, 40, 302 (1983)), (tabel II). Otte indoloquinoner (E.O.1. E.O.2, E.O.4, E.0.4A, E.0.8, E.O.9, E.O.33 og E.0.35) ev blevet undersøgt i et panel på fem humane tumorlinier (TNO Rijswijk, tabel III). Fra den sidste gruppe er tre indoloquinoner (E.O.1, E.O.4 og E.O.9) 5 blevet udvalgt til en cytotoksisk undersøgelse, som involverer fem langsomt voksende hu mane tumorlinier (University of Freiburg, tabel IV).
(i) Bestemmelse af aktivitet over for R-1 (biovæskeanalyse)
Til bestemmelse af aktiviteten over for R-1 anbringes Rhabdomyosarcoma-celler i Falcon-10 multibrønde (vækstareal 9,6 cm2 (ca. 10® celler pr. tallerken) indeholdende 3 ml Dul- becco's medium suppleret med 10% foetus-kalveserum (FCS). Når cellerne er blevet bundet til den polymere bærer, som danner et monolag (efler 16 timers forløb), inkuberes de ved 37°C i en atmosfære på 5% CO2 i fugtig luft med den forbindelse, som skal undersøges (i en passende koncentration) opløst i det samme medium. Derefter fjernes læge-15 middelopløsningen, og cellerne dækkes med frisk medium. Efter 48 timers forløb tryp- siniseres cellerne, og de tælles på en Sysmex-mikrocelletæller (CC110).
DK 171079 B1 56
Tabel I
Aktivitet in vitro
(Rhabdomyosarcoma/L1210) af indoloquinonerne II
I0-50(jj.g/ml) 5 Forb. R2 R3 R5 Χι X2 fLi M?10 E.0.1 CCH3 H CH3 OAc O Ac 0.3 2.3 E.O. 1A CCH3 H CH3 CH OAc 3.2 2.3 E.C. IB CCH3 H CH3 OAc CH 0.C5 0.3 ε.0.2 cch3 h ch3 ccccch3 ccccch3 0.4 0.5 10 e.o. 3 cch3 h ch3 cccmh2 CCCta-^ >10 3 E.0.4 H CH3 OAc OAc 0.025 1.6 •n<! E.O. 4A H CH3 CAc CH 0.02 0.15 *<! E.O. 5 NHCH2CH2CH H CH3 CAc OAc >10 >10 E.O. S NHCH^HCHCH^CH H CH3 CAc OAc >10 >10 15 E.O. 7 GCH3 H CH3 CH CH 4.2 0.5 E.O. 3 H CH3 CH CH 7.5 0.5 *<l CHj E.C.9 H CH3 CH CH 0.C03 0.46 •N<] E.O. 10 CCH3 H CH3 OCH3 CCCNHCH2CH2CI >10 >10 E.O. 11 H CH3 CH CH >10 >10 •nOoh 20 E.O. 12 H CHj CH CH >10 3.3 /—V •N O V_f E.O. 13 GCH3 H CH3 CCONHCH2CH2CI 1.1 10 E.O. 15 NHCgHg H CH3 CH CH - 0.7 E.0.16 CCH3 H C4H9 CH CH - -
E.O. 17 H C4H9 CH CH
•N0 25 E.O. 18 OCH3 CH3 CH3 CH CH 2.2 2.4 E.O. 19 CH3 CH3 CH CH 0.1 2.0 •N0 E.O. 33 OCH3 CH3 CH3 OAc OAc 2.2 3.6 E.0.35 CH3 CH3 OAc OAc 0.3 0.55 •N<] DK 171079 B1 57
Tabel I (fortsat) ID-5C(ug/ml)
Forb. B2 R3 Rj X, <2 — 5 E.0.35 CCH3 h Ch3 OCCCgHs 25 °·7 E.0. 27 CCHj H ch3 0CCNHC4Hg 63 > 10
£.0.23 CCH3 h CH-, CCCNHC5H5 8.5 > 1C
£.0.29 CCH3 h CH3 NHC5H5 OA c 1.0 10 £.0.41 CCH3 H ch3 H OAc >10 >10 £.0.47 NHCH2CH2(CH3)2 H CH3 OAc OAc 4.4 >10 £.0.-13 NHCH2CH2(CH3), h CH3 OAc CH > 1(1 * 10 Ξ.0.51 H CH3 CH CH A.S > 10 0-Ch2ch jNH· E.O. 52 H CH3 OAc OAc 3.3 >10
OcmjCh|Nh.
15 E.O. S3 η CH3 OAC OAC 1A 3.4 CH j £.0.55 NHC2H5 H ch3 CH CH > 10 5.1 E.0.53 NHC2H5 H CH3 OAc OAC >10 >10 20 E.0.59 NHCjHg H CH3 OAc CH >10 >10 E.O. 60 H CHa OAc OAC 3.3 >10 •N O \_t E.0.62 H CH3 OAc CH >10 >10 ^V-CHjCHjNH.
25 E.0.64 OCH3 H CH3 SCSN(£t)2 OAc MMC NH2 0.03 0.05 30 Syv indoloquinoner E.0.1, E.O.2, E.O.4, E.O.7, E.O.9, E.0.16 og E.0.17 er blevet under søgt for aktivitet over for L1210 i en klonogenisk analyse på TNO Rijswijk. ID-værdierne (pg/ml) andrager henholdsvis 2,5 3,7,1,2,2, 0,8, 0,9 og 0,3 pg/ml.
p-indoloquinonerne sammen med mitomycin C undersøges for deres aktivitet mod celler 35 R-1. Resultaterne fremgår af tabel I.
DK 171079 B1 58 (ii) Bestemmelse af aktivitet over for L1210) (biovæskeanalyse)
Til dette formål dyrkes Celler L1210 som suspension i Falcon-multibrønde (vækstareal 9,6 cm*) under anvendelse af RPMI suppleret med 15% FCS og 2-mercaptoethanol (60 pmol) som medium. I dette medium inkuberes cellerne kontinuerligt med den forbindelse, som 5 skal undersøges, ved 37eC i en atmosfære på 5% CO2 i fugtig luft i 48 timer. Derefter tælles de på en Sysmex-mikrocelletæller (CC110). Forsøgsresulteterne er også angivet i tabel l.
(iii) Bestemmelse af aktiviteten over for L1210 (klonogenisk analyse) 10 Den benyttede klonogeniske analyse på L1210 er en forbedret variant af den metode, som tidligere er beskrevet af H. Martin et al (Cancer Chemother., Rep., 51, 451 (1967)) og L.M. van Putten et al (Cancer Treat Rep., 60, 373 (1976)) for væksten i kolonier af cellerne L1210 i et blødt agarmedium. Fra en suspensionskultur anbringes ved plating ca. 100 celler L1210 (0,1 ml) i 3,5 ml dyrkningsskåle (Falcon) indeholdende 1 ml blødt agarvækst-15 medium og den forbindelse, som skal undersøges, i passende koncentrationer. Det bløde agarvækstmedium består af Dulbecco's medium suppleret med 15,8% hesteserum, 60 pmol 2-mercaptoethanol, 20 mg/ml L-asparagin og 0,3% bacto-agar (Difco).
Dyrkningsskålene inkuberes ved 37°C i en atmosfære af 10% CO2 i fugtig luft i 8 dage.
20 Efter denne periode med kontinuerlig udsættelse for lægemiddel tælles kolonierne, og man optegner dosis-virkning-kurver. Ud fra disse beregnes ID-50-værdier, som også er angivet i tabel IA.
Aktiviteten in vitro over for L1210 og R-1 af indoloquinonerne III (formel III) bestemmes 25 også ved biovæskeanalyseme som beskrevet ovenfor. ID-50-værdieme for disse forbindelser er angivet i tabel IA.
DK 171079 B1 59
Tabel IA
Aktivitet in vitro af p-indoloquinondiesterne r„ II CC;CHj 5 yVl q Rj COjCHj t0*50 (μς/MU)
Forb. R2 Rs R-i 1.:210 Sl/2(nV)* 10 £.0. M CCH3 H CH3 > 10 0.3 .243 £.0.20 OCH3 Η H 49 2.2 -2Π £.0.22 OCH3 CH3 CH3 >10 3.5 £.0.23 NWXjCHCKX-CH H CH3 >10 >10 -343 £.0.57 NHC2H5 H CH3 3.2 1.4 £.0.55 H CH3 8.9 1.4 -240
/—V
15 -NW° £.0.24 ^ H CH3 >10 >10 -2S9 £.0.22 H CH3 OS 0.01 -179 < £.0.34 CH3 CH3 2.3 2.7 -229 ·<
20 N
£.0.23 H CH3 5.7 2.2 -171 *<1 CHj 25 * Halvbølgereduktionspotentialerne (E1/2) er blevet bestemt på det farmaceutiske laboratorium på University of Utrecht. Kun det første (quinon)-reduktionspotential er anført.
(iv) Bestemmelse af laveste aktive dosis (celler L1210; biovæskeanalyse) 30 De laveste aktive doser af forbindelserne E.O.1, E.0.2, E.O.4 og E.O.9 bestemmes efter den fremgangsmåde, som er beskrevet af Lamberts et al (Oncology, 40, 301 (1983)).
Ved denne fremgangsmåde dyrkes cellerne L1210 i en række af brønde i et kulturmedium og i tilstedeværelse af den forbindelse, som skal undersøges, som ved bestemmelsen af aktiviteten over for L1210 i en biovæskeanalyse, som er angivet ovenfor, men forbindel-35 sen er til stede i de respektive brønde i en derfra forskellig koncentration, idet koncentrati onerne strækker sig over et passende område. Efter en passende inkubationsperiode bestemmes de laveste aktive doser af de pågældende forbindelser ved sammenligning af diameteren af hver af udfældningspletterne med diameteren for en kontrol, som kun inde DK 171079 B1 60 holder kulturen og cellesuspensionen, idet en mindre diameter angiver vækstinhibering (tabel II).
Tabel II
5 Laveste aktive dosis (LAD) (L1210; biovæskeanalyse)
Forbindelse LAD 1 (ng/ml) LAD 2a (ng/ml) E.0.1 10224-2048 1024-2048 E.0.2 1024-2048 1024-2048 E.O.4 32-64 64 E.O.9 512-1024 1024 a LAD 2 refererer til et dobbeltforsøg.
10 (v) Bestemmelse af aktiviteten in vitro mod et panel af fem humane tumorlinier (TNO Rijswijk; tabel III)
Forbindelserne E.0.1, E.O.2, E.0.4, E.0.4A, E.O.8, E.O.9, E.0.22, E.0.33 og E.O.35 undersøges for deres aktivitet mod fem humane tumorcellelinier på det radiobiologiske insti-15 tut på TNO Rijswijk.
Den nye forsortering in vitro gør brug af humane tumorkloner. Den er opstillet af Dr. P. Lelieveld på TNO Rijswijk og omfatter undersøgelse af forbindelser i en biovæskeanalyse for deres cytostatiske virkning over for følgende fem humane tumorlinier: DK 171079 B1 61 + + + + + + + + +.-1-+4
O
O +4.+ + .+ .+4+ + ^+1 r- ^ ...+4.+...+·^+^ cn ° -HT· C +- cn ^ P ............+ + “ E ° \ CT> ri ,. + + + + +4+-^+4 +++4 + 11 O T > σ> C +4 • H O . . -H + + · · +4 +4 . "r- +
h C
<U X > •rH O O _
C 5^0 ...........-H
+ > d, ~7- 1—4 U_| >+ Π3 £ ε η o ............
D tU
+J T3
C
Ϊ 3 o + S _ - + * + +1 + + -r| + + ^ ε cu _ z _ s° +«.+ + . - ..-+^¾ ^ -o 6 - H+ + +i h “g > tr· > "H 5
* α « S K - S
^ h q ...........* * ^ φ g « ^ ° > £ g § . * g SH α O “ 03 i
? rn ° + + + + .+ +4 +4 ++4.+ EM
.· ^ o *" o o 4j q u s: »o tu o . , he
jj ι»^4*Χι^»»+ι+1«·+ fO *+ O
•r-4 Ή 10 i-l C 2
> L O tu -ft Ui E
.h + i >1 r-1 u o o
jj r« O ··· ··+··'·*·+|-Η £<—< U E G
κι ,! O II (i 3 (d to r: +- -ouu+j^ y O . * Λ H (U E ¢) o 2 o · * · ' *......-i +> to cu >+ >-ι ε u +4+4 £ U (B (0 jj t-ι C r—t 44 ·- -H tO X> i-i > _ ~ υ - 0)
° — *.JJ**+ + 4. + )+4-1 ·. J+ H
c *" + + + + +1++-^. ++.+ o) tn 4i d η
IH 44 +· >1 <U iH <U
rH 4+ H rH CU
o tu Λ H <U I
+- +4.+ + .+ .I+ + +I+ U I diur- «. 11 U I to
o ^ I I 4-1 I
CN T . ....... O&4«+Q0S
- Q 1 « . I ( + · I i +1 i + +1 +1 N u tN Ή O' < < X E" S *-t _ +4 °. .............+4.+4 " £ " ” "
O
x C ® j < n m N ~ -s ί2 λ *— CMtt V (3 O) to !3 OJ (Ώ fO — O O O O O O O Q O y .« ® c c uiiLiuiijduiujuiiiiSb2>> DK 171079 B1 62
Der er blevet iagttaget høje og selektive toksiske virkninger in vitro for nogle indolo-quinoner i TNO-panelet af humane tumorlinier (se tabel III). Adriamycin benyttes som referenceforbindelse. Der er også udført sammenligninger med andre cytostatiske midler indbefattet mitomycin C.
5
Tabel IV
Koloniinhibering: in vitro, kontinuerlig udsættelse for lægemiddel
Dosis
Tumor type £.0.9 E.o. * £.0. i 0.0 T 0.1 1.0 0.001 0.01 0.1 0.01 0.1 1.0
Tarm 1 ai · *7 - 9 — 5i · se· ss· ioa - 37* 21 —
Tarm 2 us· 20— 1 as· 70 · π — 7i · 24— 3 — 15 Lunge o — o — o —- 6·* · 3 — o — *8 - * -—» o
Bryst 38 - 2 — O — 95 · 46 - ' O —- 99 · O — O —
Nyre 123· β ·— o— ioa- ae- 41 · ne 68- o — 20 * Inhibering af kolonidannelse, behandlet/kontrol (T/C) ** T/C: >50; + 30-50; ++ 10-30; +++ <10.
(vi) Bestemmelse af aktiviteten in vitro mod fem langsomt voksende humane tumorlinier 25 (University of Freiburg, tabel IV)
Tre indoloquinoner undersøges på University of Freiburg med hensyn til deres inhibering in vitro af kolonidannelse af følgende fem humane tumorcellelinier; lunge-NSCLC, bryst-, nyre- og to tarmlinier.
30 I en lav koncentration på 0,01 pg/ml er E.O.9 og E.O.4 aktive mod lungecellelinien. I en koncentration på 0,1 pg/ml ses der aktivitet ved alle tre analoge af adskillige linier (tabel IV).
DK 171079 B1 63 (vii) Elektrokemiske egenskaber af p-indoloquinoner
Tabel V
Halvbølgepotentialer af nogle p-indoloquinoner 5 E1,2 (mV) ved pH = 8 mod Ag/AgCI
Forb. i ij ni iv C.O J OST .435 .775 £.0 6 -5*5 -600 -905
£.0.7 OST
10 £.0.3 -2=3 -700 £ 0.9 -373 -725 E.O ^ ’· --23 £0 :2 -z: 15 Yderligere påvisning af forekomsten af en bioreduktiv aktiveringsmekanisme under den cytotoksiske virkning af indoloquinoner (II) opnås via elektrokemiske studier, som er blevet udført på det farmaceutiske laboratorium på University of Utrecht.
Jævnstrømspolarogrammet for indoloquinon E.O.7 viser en reduktionsbølge, som reprae- 20 senterer den reversible reduktion af benzoquinonkernen. Jævnstrømspolarogrammeme for indoloquinonerne E.0.1 og E.O. er imidlertid sammensat af to eller flere reduktionsbølger, som angiver dannelsen af nye elektrokemisk reducerbare forbindelser under den elektrokemiske reduktion, formentlig via eliminering af en eller begge OAc-grupper (tabel V). Lignende bølger er blevet iagttaget ved reduktion af MMC. De sidstnævnte resultater 25 er blevet bekræftet ved cykliske voltmetriske eksperimenter med forbindelse E.O.6. Stør relsen og formen af reduktions- og oxidationsbølgen afviger betydeligt. Efter den første cyklus giver de kemisk indfangede mellemprodukter imidlertid ret reversible voltammo-grammer.
30 Det fremgår klart af disse forsøg, at der foregår en kemisk reaktion efter reduktonen af quinonringen, som kan være vigtig for aktiveringen in vivo.
DK 171079 B1 64
Tabel VI
Indflydelsen af karakteren af substituenterne R2 og R3 på værdierne for ID-50
O
x'
B/VS
O CH3 !D-50(ng/ml)
Forb. R2 fl3 X, X2 £j. i," Tin E.O. 1 CCH3 H CAc CAc 0 3 2.3 £.0.33 OCH3 CH3 OAc 0Ac 2.2 3 5 £.0.60 H CAc OAc 3.3 >10 •is/ ''o E.O. 47 NHCH2CH2(CH3)2 H CAc OAc u > 10 E.O. 52 H CAc CAc 3.3 >10 O CH2Ch2.nh· E.O. 53 NHC2H5 H OAc OAc >10 >10 E.O. 5 NHCH2CH2CH H OAc OAc >10 >10 E.O. 6 NHCH2Ci-CHCH2CH H Oac OAc >10 >10 E.O. 13 CCH3 H OAc CH 0.C5 0.9 E.O. 43 NHCH2CH2(CH3)2 H OAc CH >10 >10 E.O. 62 H OAC CH >10 >10 <>CH2CH2NH.
E.0.7 CCH3 H CH CH 4.2 0.5 E.O. 18 OCH3 CH3 CH CH 2.2 2.4 E.O. 12 H CH CH >10 3.8 N/ 'o \_t E.O. 11 H CH CH >10 >10 E.O. 51 H CH CH ' 4.5 > 10 O* CHjCHjNH- E.0.56 NHC2H5 H CH ' CH > 10 5.1 DK 171079 B1 65 * Forbindelserne i de tre forskellige serier er blevet anbragt i overensstemmelse med de stigende elektrondonoregenskaber af substituenterne R2 og R3.
(viii) Korrelation af strukturelle parametre med cytotoksisiteten in vitro af indoloquinonerne II 5 Indflydelsen af karakteren af substituenterne R2 og R3 på værdierne for ID-50 (tabel VI) Følgende konklusioner kan drages:
Generelt udviser indoloquinonerne forskellig toksisitet mod de to cellelinier.
Aktiviteten aftager betydeligt ved forøgelse af elektrondonorkarakteren af substituenterne R2 og R3.
10 - De forholdsvis høje aktiviteter (R-1) af indoloquinonerne E.0.47 og E.O.52 kan tilskrives en intramolekylær understøttet protonfjemelse på grund af de yderligere nitrogenatomer i den reduktive aktiveringssekvens. Formentlig er en lignende proces også delvis ansvarlig for den lovende aktivitet af en hidtil ukendt C-7-MMC-analog, som bærer en substituent -N=CH-(CH3)2 ved carbonatom C-7.
15
Indflydelsen af karakteren af de afgående grupper X-| og X2 på værdierne for ID-50 (tabel VII)
Den hovedkonklusion, som kan drages af denne tabel, er, at en reduktion af mulighederne for afgående grupper for substituenterne X-j og X2 ikke forøger værdierne for ID-50.
20 Denne effekt er mest udtalt for substituenten X-j ved carbonatom C-10.
Overraskende er den ret høje R-1-aktivitet, som iagttages for forbindelse E.O.39. Reduktionseksperimenter (H2/Pt02) har skaffet bevis for tilbøjeligheden hos den en- eller to-elektronreducerede indoloquinon E.0.39til at sønderdeles til reaktive iminium- og quinon-25 metidarter (skema XII).
DK 171079 B1 66
Tabel VII
Indflydelsen af karakteren af de afgående grupper X-j og X2 på værdierne for ID-50 o lT^·' O CHj I0-50(ug/ml)
Foi'b. R2 R3 χ1 χ-, nj_ 1 ' *»'Q
E.O i CCHj H OAc Oac 0 3 2.3 c.O IA CCH3 H Ol OAc 3.2 2.3 E.O. IB OCH3 H OAc* Oh 0.05 0.3 E.O. 2 CCH3 h QCCCCH3 OCOCCH3 0.4 0.5 E.O. 36 OCH3 H CCCC6H5 2.5 0.7 E.O. 37 CCH3 H CCCNHC4Hg 5.5 >10 E.O. 33 CCH3 H GCCNHCgHg 5.5 >10 E.O. 13 OC1H3 H CCCN'HCHiCHjCl 1.1 10 E.O. 10 CCH3 H CCH3 OCCNHCH2CH2CI >10 >10
E.O 41 CCn'3 H H CAc >10 > IC
E.O. 39 CCHt h nhC0H5 OAc i.O 10
O
CH3O II NHC5Hs DHn/PiO, TYV 32a |loAc 2)0; O ch3 E.O. 39
Skema XII
DK 171079 B1 67
Aktiviteter in vitro af aziridinylindoloquinoneme (tabel VIII, fig. 1)
Substitution af methoxygruppen ved quinonkernen med en aziridinylgruppe reducerer værdierne for ID-50 - specielt i R-1-serien - i høj grad. Tilstedeværelsen af det yderligere alkyleringscenter i denne gruppe af indoloquinoner er klart blevet påvist ved reduktion af 5 forbindelsen E.0.4 med Na2S2C>4 og samtidig indfangning af det reaktionsdygtige mel lemprodukt med Ν,Ν-diethyldithiocarbamat-anioner (skema XIII).
Tabel VIII
Aktivitet in vitro af de bioreduktive alkylerende 10 aziridinylindoloquinoner
O
»^YrC' ? iL,x> O CH3 , 10-SOOig/ml)
Forb. R2 *3 X, X2 βςΐ t S-O* Η H OAc O Ac 0.C25 1.6 E.O. aa Η H OA« Ot 0X22 0.15 ε·0·9 Η H Ot Q* 0.0034 0.46 E.0.35 H CH3 OAc OAc 0.32 0.55 S·0·19 H · 0¾ Ot CH 0.12 2.0 EO. 53 0-¾ H OAc OAc 1.4 3.4 E.0.6 CH, H Ol 04 7.6 0.46 MMC 0.03 0.05
0 11 NOjSA'HjO/ EtOM J S
C« 1 r0CCH’ S ©£0 IElllNCl H 8 -SCNIEtl, o ch, 21 °* 5 'ch, la jo
Skema XIII
DK 171079 B1 68
De inhiberende doser, som iagttages i R-1-forsøgene, er generelt lavere end doserne i forsøgene med L1210. Indføring af en methylgruppe enten ved et af carbonatomerne i aziri-dinylringen eller ved carbonatom C-6 i indolringen reducerer de cytotoksiske aktiviteter af indoloquinonerne betydeligt.
5
Biologiske data (b) Forsøg in vivo (i) Bestemmelse af akut toksisitet
Forsøgene til bestemmelse af akut toksisitet udføres på TNO, Rijswijk, på hanhybridmus 10 C57 Black/Rij x CBA/Rij Fl. Lægemidlerne indgives IP som suspensioner i carboxyme- thylcellulose (2%) som en enkelt dosis den første dag. Resultaterne fremgår af tabel IX nedenfor.
Tabel IX
15 Akut toksisitet og in vivo eksperimenter med L1210 (TNO/Rijswijk)
Forb. Doser (mg/kg) y.T/c ld-so (mg/xg) E.0.1 10-30 10.15.23 100 E.0.2 30-100 30 100 *0 113 60 100 SO ex.
ΕΌ. 4 _20 4. 8. 12 100 IS tax.
20 100 25.30 ex.
E.0.7 > ICO
ICO. 125. 160. 200 89 250 ex.
E.0.9 10 2 144 4 100 6. 8. 10 ex.
E.0.16 80 80 69 ICO 100 E.O. 17 50-ao 50.60 100 M-C* 3 4 200 5 175 S 175 DK 171079 B1 69 a Remers et al J. Med. Chem. 26 16 (1983); maksimal effekt (T/C) 124-153 (3-6 mg/kg): et område baseret på talrige bestemmelser.
(ii) Eksperimenter in vivo med L1210 5 Eksperimenterne in vivo med L1210 udføres på TNO/Rijswijk med hanhybridmus Balb/c x DBA.2 Fl. Også i disse eksperimenter indgives lægemidlerne IP som suspensioner i carb-oxymethylcellulose (2%) som en enkelt dosis den første dag. Resultaterne er også angivet i tabel IX.
10 (iii) Forsøg in vivo med P-388
Disse forsøg udføres på Institute Jules Bordet, Bruxelles, på CDF-hunmus. Musene indpodes i ntra peritonea It (IP) med 1 x 10® P-388-tumorceller. Efter 24 timers forsøg indgives forbindelserne som suspensioner i ”Tween-80“ ® eller under anvendelse af saltvand som bærestof. Der benyttes seks mus for hver koncentration af forbindelsen, 15 som gives på dagene 1-5, og atten kontrolmus indsprøjtes med saltvand.
To indoloquinoner (E.O.4 og E.O.35) viser reproducerbar og marginal aktivitet ved den optimale dosis (T/C ca. 130%) (tabel X).
20 Tabel X
Forsøg in vivo med P-388 (NCI: Bruxelles)
Forb. Doser (mg/kg) max t/c (%) = c 1 7 5 105 EC. 2 '0 120 E C i 10 125 E.Q aa 100 120 E.C. 9 i.S 108 E C 25 *00 131 DK 171079 B1 70 (iv) Tumorvækstinhibering af humane tumorfremmedpodninger ved hjælp af indoloquinonen E.0.9 på nøgne mus På basis af forsøg in vitro udvælges indoloquinon E.0.9 til en udvidet undersøgelse in vivo. Aktiviteten af denne forbindelse er blevet bestemt for fire humane tumorfremmed-5 podninger transplanteret til nøgne mus.
Fremmedpodningsforsøgene udføres af Dr. H.H. Fiebig fra University of Freiburg (Lung-NSCLC (LXGF) line, Renal line, Breast line, se H.H. Fiebig et al, Behring Inst. Mitt., 74 343) og af Dr. E. Boven fra the Free University Hospital Amsterdam (Ovarian (MRI-H-10 207) line, se E. Boven et al, Cancer Res. 45 86 (1985) og E. Boven et al, Eur. J. Clin.
Oncol., 21, 1253 (1985)).
Lunge-NSCLC (LXFG)-linie: (Dette er den samme som vurderet in vitro, tabel IV.) 15 Tumoren transplanteres s.c., og E.0.9 indgives i.v. på dagene 14 og 21 efter transplanta tionen i en dosis på 4 og 6 mg/kg.
Der nås en optimal vækstinhibering på 42% og en specifik vækstforsinkelse på 1,03 (fig.
II).
20
Nyrelinie (RFX 423): (Dette er samme linie som vurderet in vitro, tabel IV.)
Tumoren transplanteres s.c., og E.0.9 indgives i.v. på dagene 22 og 29 efter transplantationen i en dosis på 4 og 6 mg/kg. Der fås ingen væsentlig vækstinhibering (fig. III).
25
Brystlinie: (På grund af lav indtagelse in vivo er dette ikke den samme linie som vurderet in vitro.) Tumoren transplanteres s.c., og E.0.9 indgives i.v. på dagene 46 og 53 efter transplantationen i en dosis på 4 og 6 mg/kg.
30
Der fås en optimal vækstinhibering på 51% (fig. IV).
Ovarie (MRI-H-207)-linie:
Disse forsøg er udført af Dr. E. Boven fra Free University Hospital, Amsterdam.
DK 171079 B1 71
Materialer og metoder Mus:
Man benytter hunmus C57B1, athymiske (nu/nu), 8-10 dage gamle, til bilateral implantation af tumorfragmenter på 2 mm diameter.
5
Behandling; E.0.9 opløses i saltvand i en koncentration på 0,5 mg/ml før indgiften. Lægemiddeldoser og -skemaer afledes af studier på eksperimentelle murine tumorsystemer og af orienterende undersøgelser på nøgne mus uden tumorer. Behandlingen startes i.v., når tumorer-10 ne måler 50-150 mm3. Efter randomisering behandles en gruppe på 6-7 mus med tumo rer, og en gruppe på 5-6 mus med tumorer tjener som kontrolgruppe.
Vurdering af effektivitet:
Tumorerne måles to gange om ugen i tre dimensioner. Effektiviteten udtrykkes som gen-15 nemsnittet af forholdet mellem tumorrumfanget hos behandlede mus og tumorrumfanget hos kontroldyr x 100 (% T/C). Den optimale værdi beregnes i løbet af 35 dage efter sidste indsprøjtning. Toksisk død (død mus i løbet af to uger efter den sidste indsprøjtning) udelukkes fra bedømmelsen.
20 MRI-H-207
Et udifferentieret adenocarcinoma, som er stillet til rådighed af Dr. A.E. Bogden, Worcester MA, med en fordoblingstid på 3-5 dage.
Resultater 25 Tumoren transplanteres i.v. i en dosis på 5 og 6 mg/kg q8dx2. Der opnås en optimal vækstinhibering på 98% (fig. V, tabel XI). Sammenligningsaktivitet for klinisk relevante forbindelser ved ovariecancer er ligeledes givet i tabel XI.
DK 171079 B1 72
Tabel XI
Cytostatiske midler ved ovariecancerfremmedpodning MRI-H-207
Forbindelse Dosis (mg/kg) Dage for behandling T/C% Toksisk død E.O.9 5 0,7 3,8 0/7 E.0.9 6 07 2,4 1/7 NMC 5 0,7 CRa 1/7
Cisplatin 5 0,8 CR 0/7
Carboplatin 60 0,6 CR 0/6 HVM 150 0,2,4,6 CR 1/6 CTX 180 0,15 CR 2/7 DXR 10 0,7 CR 1/6 MTX 150 0,9,16 47 2/7 5FU 60 0,6,13,20 63 0/7 5 a: CR = fuldstændig bedring.

Claims (23)

1. Indoloquinonforbindelser med den almene formel 5 κ,'-ιΑ_^ . Ί Ji li *«. (r) OR -p * K7 10 ' hvor R2 og R3 i hvert tilfælde betegner hydrogen, halogen, en hydroxygruppe, en alkylgruppe, en alkoxygruppe, en alkylthiogruppe, en aminogruppe. en monosubstitueret aminogruppe -NHR^, hvor RA betyder en phenylgruppe, en alkenylgruppe eller en alkylgruppe, som eventuelt er substitueret med OH, N(CH3>2 eller pyridyl, eller en disubstitueret aminogruppe i form af 15 en aziridinyl-, methylaziridinyl-, morpholino- eller 4-hydroxy-piperidinogruppe. R5 betegner hydrogen eller en alkylgruppe, Rg og R7 betegner i hvert tilfælde hydrogen, halogen eller en alkylgruppe. Rg betegner en gruppe -CH2X1, en gruppe -C02"M+, hvor M+ betegner en metalion, eller en gruppe -C02Rio· hvor R10 betegner hydrogen eller en alkylgruppe,
20 Rg betegner en gruppe -CR11R12X2· en 9ruppe -C02'M+, hvor M+ betegner en metalion, eller en gruppe -CO2R13, hvor R-j 1, R12 og R13 ' hvert tilfælde betegner hydrogen eller en C-|-Cø-alkylgruppe, X1 og χ2 (hvis de forekommer) betegner hydrogen eller en gruppe, som vælges blandt OR, -OCOR, -oco2r, -OCONRR, SR, -SCOR, -SCSR. -SC02R, -SCSOR, -SCONRR, -SCSNRR 25 og -NRR, hvor R betegner hydrogen, en alkylgruppe, en -CH2CH2CI-gruppe eller en aryl-gruppe, og X-) og χ2 kan have samme betydning eller være forskellige.
2. Indoloquinonforbindelser ifølge krav 1 med den almene formel 30 c ^^70 (*) o k X 35 s hvor R2 betegner en methoxygruppe eller en mono- eller disubstitueret aminogruppe, R3 betegner hydrogen eller en methylgruppe, R5 betegner en methyl- eller butylgruppe, og X·) og X2 DK 171079 B1 74 vælges blandt hydrogen, -OH, -OAc, -OCOOCH3, -OCONH2, -OCONHCH2CH2CI, -OCOC6H5, -OCOC4H9, -NHC6H5, -SCOOC2H5 og -OCH3.
3. Indoloquinonforbindelser ifølge krav 1 med den almene formel 5 0 XA_^Co.C»3 ° AoC/, I» O hvor R2, R3 og R5 har samme betydning som i krav 1.
4. Fremgangsmåde til fremstilling af indoloquinonforbindelser ifølge krav 2, hvor X-j og X2 ikke 15 er OH, kendetegnet ved, at man omsætter forbindelsen O WC
0 A med et reagens, som vil erstatte OH med de ønskede funktionelle grupper X-j og X2, og om · ønsket med et overskud af den mono- eller disubstituerede amin R2H svarende til en ønsket 25 mono- eller disubstitueret aminogruppe R2.
5. Fremgangsmåde til fremstilling af indoloquinonforbindelser ifølge krav 2 med formlen o cn OvA VX: O c U ^ v h3 It C sy \ 35 hvor Xi og X2 begge er OAc, OCOOCH3, OCONH2 eller OCONHCH2CH2CI. eller X-| betegner OCH3, og X2 betegner OCONHCH2CH2CI, kendetegnet ved. at man erstatter OH-gruppeme i forbindelsen E.O.7 med formlen DK 171079 B1 75
5. I II o CRj HC^OH med de fornødne funktionelle grupper X-j og X2 ved behandling med en passende reaktionsdeltager. 10
6. Fremgangsmåde ifølge krav 5, kendetegnet ved, at X·) og X2 er OAc-grupper, og at forbindelsen E.0.7 omsættes med eddikesyreanhydrid.
7. Fremgangsmåde ifølge krav 5, kendetegnet ved, at X-| og X2 begge er OCOOCH3-15 grupper, og at forbindelsen E.0.7 omsættes med methylchlorformiat.
8. Fremgangsmåde ifølge krav 5, kendetegnet ved, at X-) og X2 begge er OCONH2-grupper, og at forbindelsen E.0.7 omsættes med phenylchlorformiat og derefter med ammoni ak. 20
9. Fremgangsmåde ifølge krav 5, kendetegnet ved, at X-| og X2 begge er OCONHCH2CH2CI, og at forbindelsen E.0.7 omsættes med N-chlorethylisocyanat.
10. Fremgangsmåde ifølge krav 5, kendetegnet ved, at X-| er OCH3, og X2 er 25 OCONHCH2CH2CI, og at forbindelsen E.0.7 omsættes med N-chlorethylisocyanat, og at produktet omkrystalliseres af methanol.
11. Fremgangsmåde til fremstilling af indoloquinonforbindelser ifølge krav 2 med formlen 0 30 M -( CH Yn/V('· d HC ,CH
35 J \/ hvor R2 er en mono- eller disubstitueret aminogruppe, kendetegnet ved, at man omsætter forbindelsen E.O.7 med formlen DK 171079 B1 76 "tre."
5 N ' ,J CH ϋ cu>ic\y o med et overskud af den tilsvarende mono- eller disubstituerede amin R2H 10 12. Fremgangsmåde til fremstilling af indoloquinonforbindelser ifølge krav 2 med formlen c ttt °* '' i il 0 ° “j 11 c \s hvor R2 er en mono- eller disubstitueret aminogruppe, kendetegnet ved. at man omsætter forbindelsen E.0.7 med formlen 20 0 WV'
25. Ctfj U(L,0H med eddikesyreanhydrid til dannelse af forbindelsen E.0.1 med formlen O ch3° JL 30 \ ' CH Tf N II I i1 OAc S CH, *N/ 35 hvorpå man omsætter forbindelsen E.0.1 med et overskud af den tilsvarende mono- eller disubstituerede amin R2H. DK 171079 B1 77
13. Fremgangsmåde til fremstilling af indoloquinonforbindelsen ^ q A vA——ΆΑ w,
0 CH Wc kendetegnet ved, at man omsætter den tilsvarende 5-methoxy-indoloquinonforbindelse 10 med overskud af aziridin.
14. Fremgangsmåde til fremstilling af indoloquinonforbindelsen E.0.7 med formlen c (kxs λ » V
0 A »'v*" 20 kendetegnet ved følgende trin: (a) nitrosering af m-chlorphenol (1) til 3-chlor-4-nitrosophenol (2), (b) oxidation af (2) til 3-chlor-4-nitrophenol (3), (c) omdannelse af (3) til 3-chlor-4-nitroanisol (4). (d) omsætning af (4) med NaH og ethylcyanoacetat og efterfølgende syrning til dannelse af 25 ethyl-5-methoxy-2-nitrophenylcyanoacetat (5), (e) omdannelse af (5) til diethyl-5-methoxy-2-nitrophenylmalonat (6) ved omsætning med HCI i ethanolopløsning, (f) katalytisk reduktion af (6) til dannelse af diethyl-2-amino-5-methoxyphenylmalonat (7), (g) kondensation af (7) med 3-formylacrylat til dannelse af iminen (8) af methyl-(E)-4-oxo-2- 30 -butenoat (eller methyl-3-formylacrylat) og diethyl-2-amino-5-methoxyphenylmalonat, (h) 1,5-elektrocyklisering af (8) til dannelse af methyl-3,3-diethoxycarbonyl-2,3-dihydro-5- -methoxy-2-indolacrylat (9), (i) reaktion af (9) med eddikesyreanhydrid til dannelse af N-acetylderivatet (10), (j) omsætning af (10) med KOH i ethanolopløsning til dannelse af N-acetyl-3-carboxy-2.3- 35 -dihydro-5-methoxy-2-indol-acrylsyre (11), (k) omsætning af (11) med K2CO3 og dimethylsulfat til dannelse af methyl-N-acetyl-2.3--dihydro-5-methoxy-3-methoxycarbonyl-2-indo!acrylat (12), DK 171079 B1 78 (l) omsætning af (12) med 2,3-dichlor-5,6-cyan-1,4-benzoquinon til dannelse af methyl-N--acetyl-5-methoxy-3-methoxycarbonyl-2-indolacrylat (13). (m) rensning af (13) ved flashsøjlechromatografi til dannelse af methyl-5-methoxy-3-methoxy-carbonyl-2-indolacrylat (14), 5 (n) nitrering af (14) til dannelse af 4-nitroderivatet (15). (o) omsætning af (15) med NaH og derefter med methylhalogenid til dannelse af methyl-5--methoxy-3-methoxycarbonyl-N-methyl-4-nitro-2-indolacrylat (16), (p) reduktion af (16) til dannelse af det tilsvarende 4-aminoderivat (17). (q) omsætning af (17) med Fresmy's salt til dannelse af methyl-5-methoxy-3-methoxy- 10 carbonyl-N-methyl-4,7-dioxo-2-indolacrylat (18). (r) reduktion af (18) til dannelse af det tilsvarende 4.7-dihydroxyderivat (19) og (s) omsætning af (19) med diisobutylaluminiumhydrid og efterfølgende omsætning af produktet med FeCl3 til dannelse af forbindelsen E.0.7 (20).
15. Modifikation af fremgangsmåden ifølge krav 14, kendetegnet ved, at man til erstat ning af H-atomet i 6-stillingen i forbindelsen E.0.7 med en anden gruppe R3 som defineret i krav 1 benytter en tilsvarende substitueret m-chlorpheno! i trin (a).
16. Modifikation af fremgangsmåden ifølge krav 14 eller 15, kendetegnet ved, at man i 20 trin (o) omsætter indolderivatet (15) med et halogenid R5X3, hvor R5 betegner en anden alkylgruppe end methyl, og X3 betegner halogen, og derved opnår et til forbindelsen E.O.7 svarende slutprodukt med alkylgruppen R5 i 1-stillingen. 1 Lægemiddel indeholdende en indoloquinonforbindelse ifølge krav 1 eller 2 som cytostatisk 25 middel.
DK659887A 1986-04-17 1987-12-16 Indoloquinonforbindelser og fremgangsmåder til deres fremstilling samt lægemiddel med indhold deraf DK171079B1 (da)

Applications Claiming Priority (8)

Application Number Priority Date Filing Date Title
GB8609369 1986-04-17
GB868609369A GB8609369D0 (en) 1986-04-17 1986-04-17 Indoloquinone compounds
GB8615383 1986-06-24
GB868615383A GB8615383D0 (en) 1986-06-24 1986-06-24 Pathways to bioactive indoletype compounds
GB8629049 1986-12-04
GB868629049A GB8629049D0 (en) 1986-12-04 1986-12-04 Indoloquinone compounds
GB8700253 1987-04-15
PCT/GB1987/000253 WO1987006227A2 (en) 1986-04-17 1987-04-15 Indoloquinone compounds

Publications (3)

Publication Number Publication Date
DK659887D0 DK659887D0 (da) 1987-12-16
DK659887A DK659887A (da) 1988-02-15
DK171079B1 true DK171079B1 (da) 1996-05-28

Family

ID=27262993

Family Applications (1)

Application Number Title Priority Date Filing Date
DK659887A DK171079B1 (da) 1986-04-17 1987-12-16 Indoloquinonforbindelser og fremgangsmåder til deres fremstilling samt lægemiddel med indhold deraf

Country Status (8)

Country Link
US (1) US5079257A (da)
EP (1) EP0302874B1 (da)
JP (1) JPH0819095B2 (da)
AT (1) ATE82961T1 (da)
AU (1) AU615877B2 (da)
DE (1) DE3782938T2 (da)
DK (1) DK171079B1 (da)
WO (1) WO1987006227A2 (da)

Families Citing this family (8)

* Cited by examiner, † Cited by third party
Publication number Priority date Publication date Assignee Title
DE3891468C2 (de) * 1989-01-12 1994-02-24 Vni Skij Chimiko Farmacevtices Äthylester der 6-Brom-5-hydroxy-4-dimethylaminomethyl-1-methyl-2-phenylthiomethylindol-3-karbonsäure des monohydrat-hydrogenchlorids, Verfahren zu seiner Herstellung und Arzneipräparat mit antiviraler, interferoninduzierender und immunomodulierender Wirkung auf seiner Grundlage
JPH0616628A (ja) * 1992-04-07 1994-01-25 Kyowa Hakko Kogyo Co Ltd インドール誘導体
WO1997023456A1 (en) * 1995-12-21 1997-07-03 British Technology Group Ltd. Indoloquinone derivatives as bioreductive agents
US8563592B2 (en) 2001-11-01 2013-10-22 Spectrum Pharmaceuticals, Inc. Bladder cancer treatment and methods
ES2384208T3 (es) * 2001-11-01 2012-07-02 Spectrum Pharmaceuticals, Inc. Composiciones medicinales para el tratatamiento intravesical del cáncer de vejiga.
AU2004218412A1 (en) * 2003-02-28 2004-09-16 Oxigene, Inc. Compositions and methods with enhanced therapeutic activity
AU2006230582A1 (en) * 2005-03-31 2006-10-05 Spectrum Pharmaceuticals, Inc. Indoloquinone tumor radiation sensitization
US9278124B2 (en) 2012-10-16 2016-03-08 Halozyme, Inc. Hypoxia and hyaluronan and markers thereof for diagnosis and monitoring of diseases and conditions and related methods

Family Cites Families (2)

* Cited by examiner, † Cited by third party
Publication number Priority date Publication date Assignee Title
US3215705A (en) * 1963-10-11 1965-11-02 American Cyanamid Co 4-amino-3-hydroxymethyl indole derivatives
US3265698A (en) * 1964-08-07 1966-08-09 American Cyanamid Co Novel substituted 3-(alpha-carbamoyloxy-lower alkyl)-4, 7-indoloquinones

Also Published As

Publication number Publication date
EP0302874B1 (en) 1992-12-02
DK659887A (da) 1988-02-15
WO1987006227A2 (en) 1987-10-22
DK659887D0 (da) 1987-12-16
ATE82961T1 (de) 1992-12-15
WO1987006227A3 (en) 1988-01-28
JPH0819095B2 (ja) 1996-02-28
DE3782938T2 (de) 1993-10-21
JPH01502906A (ja) 1989-10-05
AU7236187A (en) 1987-11-09
AU615877B2 (en) 1991-10-17
DE3782938D1 (de) 1993-01-14
US5079257A (en) 1992-01-07
EP0302874A1 (en) 1989-02-15

Similar Documents

Publication Publication Date Title
AU661086B2 (en) Linked cyclic polyamines with activity against HIV
US6593342B1 (en) Pharmaceutical compositions comprising 2-quinolones
CN107474011B (zh) 一类2-苯基-4-苯乙烯基吡啶类lsd1抑制剂、其制备方法及应用
DK171079B1 (da) Indoloquinonforbindelser og fremgangsmåder til deres fremstilling samt lægemiddel med indhold deraf
SK1932003A3 (en) Acridin derivatives and the use thereof as pharmaceuticals
JP2010530401A (ja) インドリン−２−オンおよびアザ−インドリン−２−オン
US5371081A (en) N-substituted phenoxazines for treating multidrug resistant cancer cells
EP1960358A1 (en) Antineoplastic compounds
JP3009465B2 (ja) ６，９−ビス（置換アミノ）ベンゾ〔ｇ〕イソキノリン−５，１０−ジオン類
RU2270196C9 (ru) Производные индола, способ их получения, лекарственное средство и способ ингибирования роста опухолевых клеток
Kotb et al. A concise synthesis and antimicrobial activity of a novel series of naphthylpyridine-3-carbonitrile compounds
US6645983B1 (en) Pharmaceutical compositions comprising 4-quinolones for treating cancers
EP3456712A1 (en) Novel 2,4,6-trisubstituted s-triazine compound, preparation method therefor, and use thereof
WO2017175018A2 (en) Mdr-reversing 8-hydroxy-quinoline derivatives
CN116514779A (zh) 2,4-二取代-5-氟嘧啶衍生物及其制备方法和应用
AU722191B2 (en) Radiation-activated cytotoxin therapy
CN113966331B (zh) 含脲结构的三芳环化合物及其应用
de la Cueva-Alique et al. Stereoselective synthesis of oxime containing Pd (II) compounds: highly effective, selective and stereo-regulated cytotoxicity against carcinogenic PC-3 cells
US6069153A (en) Indenoindoles and benzocarbazoles as estrogenic agents
JP7336469B2 (ja) β－グルクロニダーゼを選択的に阻害し、薬物治療誘発性下痢に関連する副作用を緩和する化合物、組成物、及び方法
WO2004026846A1 (en) Dna-targeted benzotriazine 1,4-dioxides and their use in cancer therapy
RU2180333C2 (ru) Производные фенантридина, способы их получения и лекарственные средства, содержащие производные фенантридина
CN108530453A (zh) 一种2（3）-对甲硫基苯乙烯基苯并呋喃喹啉衍生物及其制备方法和应用
A Khalifa et al. Synthesis and in-vitro cytotoxic activity of novel benzo [b] phenazine-6, 11-dione and 1, 4-naphthoquinone derivatives
Llama et al. Synthesis and antitumor activity of pyrido‐amsacrine analogues and related compounds

Legal Events

Date Code Title Description
PBP Patent lapsed

Country of ref document: DK