DK170967B1 - Dekantercentrifuge - Google Patents

Description

i DK 170967 B1

Opfindelsen angår en dekantercentrifuge omfattende en roterbart lejret tromle og en i tromlen roter-bart lejret transportør med en transportørkrop, der indeholder et som et hulrum udformet indløb for feeden, 5 der skal separeres, hvilket indløb radialt er begrænset af en med transportørkroppen koaksial væg, der indeholder indløbsåbninger, der forbinder indløbet med det mellem transportørkroppen og tromlens inderside beliggende rum, og hvor et periferiområde af indløbet, be-10 grænset udadtil af radius til indløbsåbningerne, er frit for medbringere, indragende fremspring eller lignende, et med tromlen koaksialt indløbsrør for feeden, og ved tromlens ene ende en udløbskant for den fraseparerede væskefase.

15 Fra GB patentskrift nr. 1 025 079 kendes en de kantercentrifuge af ovennævnte art, i hvilken indløbet radialt begrænses af en cirkulærcylindrisk væg og aksi-alt begrænses ved den ene ende af en endevæg, der danner en konusflade med en åbning for et i indløbet ind-20 ragende indløbsrør, hvis munding er beliggende ved konusfladens lilleende, og peger i en retning, der er vinkelret på tromleaksen. I den cirkulærcylindriske, radiale væg er fordelt et stort antal indløbsåbninger.

Dekantercentrifugen har yderligere et tilsæt-25 ningsrør for et flokkuleringsmiddel. Dette tilsætningsrør er ført ind i indløbet gennem indløbsrøret og er koncentrisk med dette. Formålet med tilsætningsrøret er at flokkuleringsmidlets skal kunne tilsættes feeden efter at denne er blevet accelereret op til en vinkelha-30 stighed, der i det væsentlige svarer til vinkelhastigheden af tromlen. I tidligere centrifuger blev flokku-leringsmidlet tilsat feeden før denne blev indført i indløbet. Dette resulterede i at feeden med flokkuleringsmiddel blev udsat for store indre forskydnings-35 kræfter under accelerationen til den nævnte vinkelhastighed, så allerede udfældet materiale igen blev sønderdelt.

DK 170967 B1 2

Fra US patentskrift nr. 3 143 504 kendes en anden dekantercentrifuge af ovennævnte art, i hvilken indløbet radialt afgrænses af en cirkulærcylindrisk væg og aksialt af en endevæg, der er plan og vinkelret på 5 tromleaksen, medens en anden endevæg danner en konusflade med en åbning for et i indløbet indragende indløbsrør, hvis munding er beliggende ved konusfladens lille ende, og ligger i et plan, der er parallelt med tromleaksen. I den cirkulærcylindriske væg er fordelt 10 et stort antal indløbsåbninger til udledning af sediment, og i den plane endevæg er der indløbsåbninger gennem hvilken væskefasen forlader indløbet.

I begge disse kendte dekantercentrifuger strømmer eller falder feeden fra indløbsrøret direkte ud på 15 den anden endevægs konusflade, hvor den i løbet af en brøkdel af et sekund accelereres til samme vinkelhastighed, som transportøren. Som følge af overløbskantens beliggenhed dannes på indervæggen af indløbet et tyndt væskelag i hvilket der sker en begyndende separe-20 ring. De udseparerede faste stoffer strømmer gennem indløbsåbningerne ind i rummet mellem transportørkroppen og tromlens inderside, hvor de føres aksialt bort af en transportsnegl på kendt måde.

I sidstnævnte patentskrift angives, at det er u-25 heldigt at lade separeringen finde sted i rummet mellem transportørkroppen og tromlens inderside, fordi transportsneglen her fremkalder kraftige turbulente strømme, der hindrer en god separering, hvorimod separering allerede i indløbet er at foretrække fordi det rum, hvori 30 separeringen foregår er frit for indbyggede dele, såsom vinger, ledeplader, transportsnegle og lignende elementer, der kan virke forstyrrende på separeringen.

Begge dekantercentrifuger repræsenterer forsøg på at løse et problem, der er generelt for dekantercen-35 trifuger af denne art, nemlig at feeden under accelerationen til transportørkroppens vinkelhastighed tilføres 3 DK 170967 B1 omkring dobbelt så meget energi, som den der er nødvendig for at væsken skal kunne danne et væskelag langs indløbets inderside. Den overskydende energi afsættes i væsken i centrifugen som uønskede turbulensstrømninger, 5 der fra indløbet strækker sig ud i rummet mellem transportørkroppen og tromlens inderside hvor energien sluttelig omsættes til varme.

At væsken tilføres overskydende energi indses ved at betragte en enhedsterning af væske, der befin-10 der sig ved den indvendige væskeoverflade i indløbet. Denne terning vil have en kinetisk energi, der er givet ved ½p(ύ2r2, hvor ω er transportørkroppens vinkelhastighed, og r er 15 radius til overløbskanten. Væsketerningens impulsmoment L omkring rotationsaksen er poor2.

Dette impulsmoment er opnået ved påvirkninger fra indløbet, der roterer med vinkelhastigheden ω. Den tilfør-20 te energi fra motoren, der driver dekantercentrifugen er derfor

Laj=pco2r2.

Det ses at denne energi er dobbelt så stor som den ovenfor anførte energi, der var nødvendig for at holde væ-25 sketerningen i den fri overflade.

I de kendte centrifuger kan den overskydende energi ikke afsættes i væsken eller dissiperes uden at give anledning til forstyrrende væskestrømme i det forholdsvis tynde væskelag på indløbets inderside, hvilket 30 forringer effektiviteten af separeringen.

Det er en hovedhensigt med opfindelsen at angive en dekantercentrifuge med et indløb, i hvilket denne overskydende energi kan dissiperes, før feeden strømmer gennem indløbsåbningerne og ud i rummet mellem trans-35 portørkroppen og tromlens inderside, hvor udseparerin-gen af de faste bestanddele fra feeden foregår.

DK 170967 B1 4

Det er en yderligere hensigt med opfindelsen, at angive hvorledes dekantercentrifugens indløb kan udformes for at afpasse strømningen i dette til forskellige gennemstrømningsmængder eller forskellige arter af 5 feed.

Dekantercentrifugen ifølge opfindelsen adskiller sig fra de kendte ved at indløbsåbningernes mundinger i indløbet er beliggende på en radius, der er større end radius til udløbskanten, at indløbet aksialt er begræn-10 set af en overfor indløbsrøret beliggende rotationssymmetrisk første endevæg, og en overfor den første endevæg beliggende rotationssymmetrisk anden endevæg, der i midten har et mod den første endevæg ragende fremspring med en aksial boring for indløbsrøret, og at indløbsrø-15 rets munding vender mod indløbet og er beliggende i et plan vinkelret på tromleaksen.

Herved opnås at den gennem indløbsrøret indstrømmende feed ledes som en stråle direkte mod den første endevæg, hvor den deler sig og strømmer ud mod 20 indløbets radialt begrænsende væg. Da væggen ikke indeholder elementer, der bidrager til at sætte feeden i rotation, kan der kun overføres et drejningsmoment til feeden, der er bestemt af friktionen mellem feeden og endevæggens inderside. Vinkelhastigheden af feeden i 25 indløbet kan derfor holdes væsentlig lavere end vinkelhastigheden af transportørkroppen. Den frie væskeoverflade i indløbet vil derfor være beliggende på en væsentlig mindre radius end radius til udløbskanten.

Herved opnås, at strømningen i indløbet, når de-30 kantercentrifugen har opnået sin normale driftstilstand, hovedsagelig forløber i retning fra den første endevæg og parallelt med den frie overflade i indløbet mod den anden endevæg, samtidig med, at der foregår en jævn udstrømning gennem indløbsåbningerne. Når feeden 35 befinder sig i nærheden af indløbsåbningerne, har den stort set opnået samme vinkelhastighed som transportør- 5 DK 170967 B1 kroppen, men som følge af den forholdsvis lange strømvej i det tykke væskelag i indløbet er den overflødige energi blevet dissiperet på en sådan måde, at der ikke forekommer turbulente strømninger, der føres med ind 5 gennem indløbsåbningerne til rummet mellem transportørkroppen og tromlens inderside.

En udførelsesform af opfindelsen er ejendommelig ved, at den anden endevægs fremspring har form af en keglestub, hvis spidse ende vender mod den første ende-10 væg. Herved opnås at eventuel luft der findes i feeden eller rives med af denne under indstrømningen i indløbet, kan føres bort langs periferien af den anden endevægs fremspring, så det undgås at der dannes en luftpude i indløbet som kan virke forstyrrende på den til-15 sigtede strømning. Eventuel udskilt luft vil med den angivne udformning af fremspringet, strømme langs dettes periferi og ud af indløbet gennem den aksiale boring i fremspringet.

I foretrukne udførelser af opfindelsen kan den 20 anden endevægs fremspring have hovedsagelig radiale længderibber, der er jævnt fordelt langs fremspringets periferi, eller der kan være en eller flere hovedsagelig radiale ribber, der følger skruelinier langs fremspringets periferi. Herved opnås at der overføres et 25 større moment til væsken i indløbet i tilfælde hvor den fri væskeoverflade nærmer sig fremspringets periferi, f.eks. fordi gennemstrømningsmængden af feeden er forøget. Ved at ændre ribbernes form, f.eks. fra retlinede ribber til ribber der snor sig flere gange om frem-30 springet følgende en skruelinie, kan strømningen rettes stærkere mod den anden endevæg, så der fås en bedre ak-sial fordeling af feeden, og ved at ændre ribbernes radiale udstrækning er det muligt at opnå, at væskens frie overflade ikke kommer ind på en så lille radius, 35 at væsken kan strømme ud igennem boringen for indløbsrøret i fremspringet.

DK 170967 B1 6

En anden foretrukken udførelsesform er ejendommelig ved, at den første endevæg i midten har en mod indløbsrøret fremspringende prelknop. Herved opnås en bedre styring af den indstrømmende feed når den skifter 5 fra at være en aksialstrømning til at være en radialstrømning, fordi den pludselige retningsændring undgås.

I en yderligere udførelsesform kan prelknoppen have radiale ribber, der er jævnt fordelt langs prel-knoppens periferi. Dette kan være nødvendigt for at 10 tildele feeden i indløbet en tilstrækkelig rotation til at der opnås en stabil cirkulationsstrømning i indløbet .

I andre udførelsesformer kan indløbet være udformet i en udskiftelig del af transportørkroppen, og 15 prelknoppen kan være udskifteligt fastgjort til den første endevæg, og fremspringet, der indeholder den ak-siale boring for indløbsrøret, kan være udskifteligt fastgjort til den anden endevæg. Ved disse foranstaltninger opnås at en og samme dekantercentrifuge kan an-20 vendes til forskellige typer af feed ved, at en eller flere af de nævnte komponenter udskiftes.

I en foretrukket udførelsesform af dekantercen-trifugen ifølge opfindelsen kan indløbsrøret være aksi-alt forskydeligt. Herved opnå, at diameteren af strålen 25 ved prelknoppen kan ændres ved forskydning af indløbsrøret, hvorved der gives mulighed for at afpasse strømningen i indløbet til arten af feeden og/eller gennemstrømningsmængden af denne.

Opfindelsen vil nu blive forklaret nærmere ved 30 hjælp af nogle udførelsesformer og med henvisning til tegningen, på hvilken fig. 1 i stærk skematisk form viser en del af en dekantercentrifuge ifølge opfindelsen, fig. 2 en udførelsesform af indløbet i en de-35 kantercentrifuge som i fig. 1, fig. 3 et indløb som i fig. 2, hvor forløbet af strømningen i feeden i indløbet er indikeret, 7 DK 170967 B1 fig. 4 et indløb som i fig. 2, hvor den anden endevægs fremspring har to ribber, der følger skruelinier langs fremspringets periferi, fig. 5 et indløb som i fig. 4, hvor den første 5 endevæg har et ringformet fremspring, og fig. 6 et indløb som i fig. 2, hvor indløbet, prelknoppen og den anden endevægs fremspring er udskifteligt monteret.

Den i fig. l viste dekantercentrifuge har en 10 tromle 1, der er lejret roterbart i lejer 22 ved hver ende. I tromlen 1 er en transportør 2 lejret roterbart i forhold til tromlen ved hjælp af lejer 23 ved hver ende. Transportøren 2 omfatter en transportørkrop 3 med en udvendig transportsnegl 21. Trans-15 portørkroppen 3 indeholder et indløb 4, der aksialt begrænses af en første endevæg 11 og en anden endevæg 13. Indløbet 4 begrænses radialt af en med transportørkroppen 3 koaksial væg 5 i hvilken der er indløbsåbninger 6, der forbinder indløbet 4 med det 20 mellem transportørkroppen 3 og tromlen's 1 inderside beliggende rum 7. Dekantercentrifugen har yderligere et indløbs rør 8 med en mod indløbet 4 rettet munding 16.

Fig. 2 viser indløbet 4 med endevæggen 11, 25 der centralt har en mod indløbsrøret fremspringende prelknop 12, der i denne udførelsesform er udformet som en tilnærmelsesvis sfærisk flade, der går jævnt over i endevæggen 11, der selv danner en jævn overgang til den radialt begrænsende væg 5. Den anden endevæg 30 13 har et mod prelknoppen vendende fremspring 14, der indeholder en med tromleakslen koaksial boring 15 for indløbsrøret 8. Fremspringet 14 har form af en keglestub, hvis lilleende vender mod prelknoppen. Ved storenden går fremspringet jævnt over i endevæggen 13, 35 der selv går jævnt over i væggen 5. På fremspringet 14's periferi er placeret seks i hovedsagen radiale, DK 170967 B1 8 svagt skruelinieformede, langsgående ribber 17, der er jævnt fordelt langs fremspringets periferi. Mundingen 16 af indløbsrøret 8 ligger i et plan, der er vinkelret på tromleaksen. Indløbsrøret 8 er aksialt for-5 skydeligt, hvorved afstanden mellem mundingen 16 og prelknoppen 12 kan varieres. Indstillingen af denne afstand kan efter valg foregå under driften, og variationen af afstanden kan foregå manuelt eller automatisk ved hjælp af en ikke-vist styremekanisme.

10 I den radiale væg 5 er der indløbsåbninger 6, der alle er placeret således, at de ligger mellem vindingerne af transportsneglen 21. Yderligere er åbningerne placeret jævnt over hele den aksiale udstrækning af væggen 5. Derved opnås at væsken frit kan strømme 15 fra indløbet gennem indløbsåbningerne ind i rummet 7 uden at passere elementer, som kan frembringe turbulens og hvirvler.

Fig. 3 tjener til illustration af strømningsforløbet i indløbet. I figurens øverste halvdel er med 20 punkterede linier angivet forskellige karakteristiske strømningsområder, som feeden kommer igennem ved passagen af indløbet. I figurens nederste halvdel er med pile indikeret retningen af feedens ikke-tangentiale hastigheder i indløbet.

25 Feedens vej gennem indløbet kan beskrives såle des. Feeden forlader indløbsrøret 8 og fortsætter i en stråle mod prelknoppen 12, hvor den spredes radiært ud mellem prelknoppen og et hvirvelområde 31 beliggende ved den fri væskeoverflade. Feeden fortsætter 30 derefter ud i et opblandingsområde 30, hvor der sker en opblanding med væske fra et radialt ydre område 33 af indløbet, hvorved feedens vinkelhastighed øges. Denne vinkelhastighed er noget mindre end vinkelhastigheden i det tilgrænsende område 33, det såkaldte dissi-35 pationsområde, og feeden vil derfor blive presset tilbage mod væskeoverfladen i retningen mod de radiale 9 DK 170967 B1 ydre kanter af ribberne 17. Da ribberne roterer med samme hastighed som transportørkroppen, tildeles væsken i dette område en vinkelacceleration, der bevirker at væsken ikke trænger længere ind mod fremspringet 14.

5 Ribberne har en svag skruelinieform, der trækker væsken mod endevæggen 13. I dette accelerationsområde 32 opnår feeden samme vinkelhastighed som ribberne, medens overskudsenergien ved denne acceleration findes som en radial hastighed, der bringer feeden ind i dissipa-10 tionsområdet 33 over hele fremspringet 14's længde.

I dissipationsområdet 33 omsættes den radiale hastighed via en turbulensstrømning til en temperaturstigning af feeden, og der sker en opblanding således at den høje vinkelhastighed i væsken, der kommer fra 15 ribberne 17, omsættes til en middelvinkelhastighed i væsken, der bevæger sig radialt ud mod området 34 omkring indløbsåbningerne 6. De tre indløbsåbninger 6 er placeret mellem vindingerne, så der ikke er kanter der kan frembringe turbulens eller tilbageholde tråde 20 og lignende større partikler i feeden. Åbningerne er så store, at de ikke udgør nogen restriktion for strømningen, og da de følger vindingerne er de aksielt forskudt i forhold til hinanden, og dækker næsten hele længden af den cirkulærcylindriske væg 5. Ved passage af et af 25 indløbshullerne vil feeden få en lille ekstra acceleration, men denne påvirkning er kun lille, fordi feeden allerede har opnået omtrent samme vinkelhastighed som transportørkroppen på det pågældende sted.

I figuren er det vist, at endevæggene 11 og 13 30 går jævnt over i den cirkulærcylindriske væg 5. Dette er ikke en nødvendig forudsætning for at indløbet funktionerer som forklaret ovenfor. Såfremt overgangen mellem endevæggene og den cirkulærcylindriske væg var udformet som et retvinklet hjørne, ville der blot danne 35 sig en stationær strømning i dette hjørne som ikke ville forstyrre de ovenfor omtalte strømninger. I et så- DK 170967 B1 10 dant tilfælde ville der være mulighed for, at der på det pågældende sted blev udfældet sediment fra feeden, hvilket kunne medføre at der efter nogen tids drift måtte foretages en rensning af indløbet. For at undgå 5 dette bør de forskellige flader i indløbet gå jævnt over i hinanden.

Det i fig. 4 viste indløb har ribber 17, der er placeret i skruelinieform langs fremspringet 14's omkreds. Sådanne ribber vil fremkalde en kraftigere 10 strømning i accelerationsområdet 32 mod endevæggen 13 end de i fig. 3 viste ribber 17. I denne udførelsesform af indløbet er der seks indløbsåbninger 6, der alle er placeret mellem sneglevindingerne 21.

Det i fig. 5 viste indløb har en endevæg 11 15 med et ringformet fremspring 20, der på den radialt indvendige og udvendige side af fremspringet går jævnt over i endevæggen 11. Med et sådan fremspring er det muligt at opnå en kraftig styring af strømningsforløbet i indløbet, og ved sammenligning med øverste halvdel af 20 fig· 3 ses det, at fremspringet vil adskille opblandingsområdet fra dissipationsområdet og derved tvinge feeden til at løbe over en længere strækning, hvor den kan dissipere sin energi før den når hen i nærheden af indløbsområdet 34.

25 Fig. 6 viser et indløb, der i hovedsagen er ud formet som indløbet i fig. 2, men hvor selve indløbspartiet er udformet som en separat komponent, der er sammenboltet med transportørkroppen 3 via bolte 25 og flanger på transportørkroppen. Prelknoppen 12 er 30 også udformet som en separat komponent, der er fastboltet til endevæggen 11 ved hjælp af en central bolt 26. Fremspringet 14 er ligeledes udført som en separat komponent, der via bolte 27 er fastboltet i endevæggen 13.

35 Ved tilpasningen af en dekantercentrifuge ifølge opfindelsen til en bestemt driftsform, er der med det 11 DK 170967 B1 beskrevne Indløb store muligheder for at variere størrelsen og faconen af de forskellige indgående elementer med henblik på at opnå optimal ydelse. Indløbets radius kan kun ændres indenfor snævre grænser, men det er mu-5 ligt at forlænge indløbet i aksial retning. Herved skal det overvejes, at en forlængelse af indløbet almindeligvis vil medføre at fremspringet 14 også må forlænges, da det er nødvendigt at kontrollere den indvendige overflade af væsken i indløbet for at sikre, at den ik-10 ke trænger så langt ind mod rotationsaksen, at væsken kan strømme ud gennem boringen 15 i fremspringet.

Hvis indløbsåbningerne 6 i et langt indløb fordeles jævnt over væggen 5 er der risiko for at en del af feeden kun vil få en kort vej gennem indløbet før den 15 passerer en indløbsåbning og trænger ud i rummet 7. I et sådant tilfælde kan det være gavnligt at benytte sig af en endevæg 11 med et ringformet fremspring 20 som vist i fig. 5.

Det er ribberne 17's funktion, over et stort 20 gennemstrømningsområde, at hindre overløb gennem boringen 5, at tilføre feeden vinkelhastighed, og at fordele feeden aksialt over hele indløbet, således at den fra accelerationen stammende overskudsenergi kan dissi-peres over hele indløbets dissipationsområde 33. Den 25 aksiale udstrækning af ribberne 17 skal derfor tilpasses indløbets aksiale længde, dog bør ribberne 17 dække området ud for indløbsåbningerne. Radialt skal ribberne være beliggende på så lille en radius som muligt, under hensyntagen til diameteren af indløbsrøret 30 og dermed af boringen 15, og længden og dermed styrken af fremspringet 14.

Den enkelte ribbe kan forløbe helt aksialt, under en konstant vinkel i forhold til rotationsaksen, eller med variabel vinkel i forhold til aksen. Vinklen 35 i forhold til aksen skal sørge for den aksiale fordeling af feeden over dissipationsområdet 33, og må af- DK 170967 B1 12 passes efter gennemstrømningsmængden, typen af den feed der skal separeres og den aksiale udstrækning af ribberne 17 og indløbet 4 som omtalt ovenfor. Ribberne udformes så hår og tråde i feeden ikke sætter sig fast 5 på kanter, men vil blive slynget af. Prelknoppen har til formål at ændre feedens retning, så den bliver ført ind i opblandingsområdet 30 med et minimum af forstyrrelse af feedens fri overflade i indløbet, og således at der opnås en ensartet fordeling over endevæggen 10 11's overflade. Såfremt ribberne 17 på fremspringet 14 ikke kan give den ønskede rotation kan der anbringes ribber på prelknoppen. Disse ribber skal ligeledes være udformet så hår og tråde ikke sætter sig fast.

Som omtalt ovenfor vil feeden idet den passerer 15 gennem indløbsåbningerne 6 til rummet 7 får tildelt en lille acceleration. For at formindske dette accelerationstilskud er det fordelagtigt at godstykkelsen i området ved indløbsåbningerne er så lille som de styrke- og slidmæssige aspekter tillader.

20 Da indløbsåbningerne ligger under den fri væ skeoverflade i indløbet, kan der kun ledes meget små mængder luft ud af indløbet af denne vej. Derfor gives fremspringet, som omtalt ovenfor, fordelagtigt form af en keglestub, således at eventuel luft i indløbet kan 25 ledes tilbage langs indløbsrøret.

Ved roterende indløbsrør, der er lejret inde i transportørkroppen, bør der være midler til at sikre, at indløbet kan udluftes gennem lejringen. I en sådan dekantercentrifuge er der mulighed for en yderligere 30 forbedring af separeringen, idet der ved udsugning kan skabes et undertryk i indløbet. Et sådant undertryk vil mindske den energi, der skal dissiperes, idet noget af overskudsenergien i dette tilfælde går til at udligne undertrykket.

Claims (14)

1. Dekantercentrifuge omfattende en roterbart lejret tromle (1) og en i tromlen roterbart lejret transportør (2) med en transportørkrop (3), der indeholder et som et hulrum udformet indløb (4) for feeden, 5 der skal separeres, hvilket indløb (4) radialt er begrænset af en med transportørkroppen koaksial væg (5), der indeholder indløbsåbninger (6), der forbinder indløbet (4) med det mellem transportørkroppen (3) og tromlens (1) inderside beliggende rum (7), og hvor et 10 periferiområde af indløbet (4), begrænset udadtil af radius til indløbsåbningerne (6), er frit for medbrin-gere, indragende fremspring eller lignende, et med tromlen koaksialt indløbsrør (8) for feeden, og ved tromlens ene ende en udløbskant (9) for den frasepare-15 rede væskefase, kendetegnet ved, at indløbsåbningernes (6) mundinger i indløbet (4) er beliggende på en radius, der er større end radius til udløbskanten (9), at indløbet (4) aksialt er begrænset af en overfor indløbsrøret (8) beliggende rotationssymmetrisk første 20 endevæg (11), og en overfor den første endevæg (11) beliggende rotationssymmetrisk anden endevæg (13), der i midten har et mod den første endevæg (11) ragende fremspring (14) med en aksial boring (15) for indløbsrøret (8), og at indløbsrørets (8) munding (16) vender mod 25 indløbet (4) og er beliggende i et plan vinkelret på tromleaksen.

2. Dekantercentrifuge ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den anden endevægs (13) fremspring (14) har form af en keglestub, hvis spidse ende vender 30 mod den første endevæg (11).

3. Dekantercentrifuge ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at den anden endevægs (13) fremspring (14) har en i hovedsagen radial ribbe (17), der følger en skruelinie langs fremspringets periferi.

4. Dekantercentrifuge ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at den anden endevægs (13) DK 170967 B1 14 fremspring (14) har flere, i hovedsagen radiale ribber (17), der følger skruelinier langs fremspringets periferi .

5. Dekantercentrifuge ifølge krav 1 eller 2, 5 kendetegnet ved, at den anden endevægs (13) fremspring (14) har i hovedsagen radiale længderibber (17), der er jævnt fordelt langs fremspringets periferi.

6. Dekantercentrifuge ifølge ethvert af de fo- 10 regåede krav, kendetegnet ved, at den første endevæg (11) i midten har en mod indløbsrøret (8) fremspringende prelknop (12).

7. Dekantercentrifuge ifølge ethvert af de foregående krav, kendetegnet ved, at prelknoppen 15 (12) har i hovedsagen radiale ribber, der er jævnt for delt langs prelknoppens periferi.

8. Dekantercentrifuge ifølge krav 7, k ende-tegnet ved, at prelknoppens (12) i hovedsagen radiale ribber følger skruelinier langs prelknoppens 20 periferi.

9. Dekantercentrifuge ifølge ethvert af de foregående krav, kendetegnet ved, at den første endevæg (11) har et mod indløbsrøret (8) vendende, ringformet fremspring (20).

10. Dekantercentrifuge ifølge ethvert af de fo regående krav og hvor transportøren (2) omfatter en transportsnegl (21) kendetegnet ved, at hver indløbsåbning (6) er beliggende mellem to hosliggende sneglevindinger (21).

11. Dekantercentrifuge ifølge ethvert af de fo regående krav, kendetegnet ved, at transportørkroppen (3) omfatter en udskiftelig del (24) i hvilken indløbet (4) er udformet.

12. Dekantercentrifuge ifølge krav 6-11, k e n - 35 detegnet ved, at prelknoppen (12) er udskifteligt fastgjort til den første endevæg (11). 15 DK 170967 B1

13. Dekantercentrifuge ifølge ethvert af de foregående krav, kendetegnet ved, at fremspringet (14), der indeholder en aksial boring (15) for indløbsrøret (8) er udskifteligt fastgjort til den an- 5 den endevæg (13).

14. Dekantercentrifuge ifølge ethvert af de foregående krav, kendetegnet ved, at indløbsrøret (8) er aksialt forskydeligt.