DK169854B1 - Apparat og fremgangsmåde til bestemmelse af mønter - Google Patents

Description

i DK 169854 B1

APPARAT OG FREMGANGSMÅDE TIL BESTEMMELSE AF MØNTER

Den foreliggende opfindelse angår et apparat og en fremgangsmåde til bestemmelse af mønter indkastet i en automa-5 tisk salgsautomat eller en telefonautomat, hvilket apparat og hvilken fremgangsmåde er af den art, som omhandles i den indledende del af krav 1 henholdsvis krav 13.

Et sædvanligt møntbestemmelsesapparat er beskrevet i US pa-10 tentskrift nr. 3.918.565. Ifølge dette apparat omsættes fysiske karakteristika, såsom møntens tykkelse og dens ydre diameter, til elektriske signaler af en detektor. Samtidig er øvre og nedre grænseværdier svarende til detekteringssignalerne af de fysiske karakteristika lagret i en hukom-15 melse. De øvre og nedre grænseværdier sammenlignes med de respektive detekteringsværdier, og derved fastslås møntens ægthed og værdi.

Ifølge denne konventionelle teknik må data, der repræsente-20 rer øvre og nedre grænseværdier for møntens fysiske karakteristika svarende til møntværdien, udlæses fra hukommelsen, og alle de udlæste data skal sammenlignes med de tilsvarende detekteringssignaler med langsommere drift og stigende kraftforbrug til følge. De nævnte operationer medfø-25 rer tilmed et kompliceret program for den processor, som udfører operationen, og en tidsmargin for andre kontroloperationer mindskes, idet bestemmelsestiden er begrænset til den tid, det tager for en mønt at gennemløbe møntkanalen.

30 Fra FR patentskrift nr. 2.353.910 kendes et apparat og en fremgangsmåde af den art, der omhandles i den indledende del af krav 1 henholdsvis krav 13.

Her bestemmes diameteren og materialet for en mønt som fy-35 siske karakteristika ved hjælp af detekteringsindretninger 2 DK 169854 B1 % og omsættes til elektriske signaler. En A-D konverter omsætter de elektriske udgangssignaler fra detekteringsindretningerne til digitale signaler. En hukommelse modtager digitalsignalerne som adressesignaler og lagrer binære sig-5 naler, som hver omfatter et antal bits til fastlæggelse af den fysiske karakteristik til bit-positioner til en angivelse af mønten på hver adresse for hver af de fysiske karakteristika. Til en endelig bestemmelse af arten og ægtheden af den pågældende mønt sammenlignes digitale data fra 10 hukommelsen med de digitale signaler, som kommer fra A-D konverteren og føres til møntbestemmelsesorganer.

Hvis den omgivende temperatur varierer, vil resultatet af møntens bestemmelse imidlertid ikke være nøjagtigt.

15

Det er derfor formålet for den foreliggende opfindelse at tilvejebringe et apparat og en fremgangsmåde, som er i stand til med høj hastighed at skelne ægte og falske mønter fra hinanden, idet apparatet samtidigt skal være indrettet 20 til mindskelse af begrænsningerne i udformningen af møntbearbejdelsen, og det angivne apparat skal også medføre en besparelse på kraftforbruget til møntbestemmelsen.

Dette formål opnås med et apparat af den indledningsvist 25 angivne art, hvilket apparat ifølge opfindelsen er særegent ved, - at detekteringsindretningerne tillige bestemmer møntens tykkelse som en yderligere fysisk karakteristik, 30 at hver af adresserne omfatter et øvre tal og nogle nedre tal, idet den ene fysiske karakteristik for mønten er knyttet til det øvre tal og andre fysiske karakteristika er knyttet til de nedre tal i de digitale signaler, * 35 3 DK 169854 B1 - at der er korrektionsorganer omfattende en temperaturføler til måling af en omgivende temperatur og organer indrettet til at korrigere det til hukommelsen leverede adressesignal i overensstemmelse med temperaturdata op- 5 nået fra en udgang på temperaturføleren, og at møntbestemmelsesorganerne er udformet til logisk at kombinere de binære repræsentationer, der er udlæst fra hukommelsen i overensstemmelse med de tre fysiske karak- 10 teristika, der er detekteret til den endelige bestemmel se af møntsorten og ægtheden af mønten, henholdsvis ved en fremgangsmåde af den ligeledes i indledningen angivne art, hvilken fremgangsmåde er særegen ved 15 følgende trin: - man detekterer møntens tykkelse som en yderligere fysisk karakteristik af denne, 20 - man detekterer den omgivende temperatur, - man korrigerer adressesignalet, der føres til de respektive hukommelser i overensstemmelse med de fastlagte temperaturdata, og 25 - kombinerer logisk de binære repræsentationer for de tre fysiske karakteristika, som er målt, til en endelig bestemmelse af møntsorten og ægtheden af mønten.

30 Foretrukne udførelsesformer for et apparat ifølge opfin delsen er angivet i underkravene 1-12.

Apparatet og fremgangsmåden ifølge opfindelsen skal forklares nærmere i det følgende under henvisning til tegningen, 35 hvor: 5 4 DK 169854 B1 *

Fig. 1 viser et blokdiagram af et møntbestemmelsesapparat ifølge en udførelsesform af den foreliggende opfindelse; fig. 2 viser en møntkanal i apparatet i fig. 1 set ovenfra; fig. 3 viser en tilstand forfra, hvori en mønt med lille 10 diameter passerer møntkanalen i fig. 2; fig. 4 viser et hastighedsdiagram af et detektionssignal, som fremkommer, når mønten med den lille diameter passerer møntkanalen i fig. 2, 15 fig. 5 viser en tilstand forfra, hvori en mønt med stor diameter passerer møntkanalen i fig. 2; fig. 6 viser et hastighedsdiagram af et detektionssignal, 20 der fremkommer, når mønten med den store diameter passerer møntkanalen i fig. 2; fig. 7 viser et flow-diagram, som forklarer en CPU's kontroloperation ; 25 fig. 8 er en datatavle, der viser indholdet af en ROM og et dataområde for kategorien; fig. 9 viser et flow-diagram til forklaring af driften af 30 en CPU; fig. 10 viser et flow-diagram til forklaring af driften af CPU'en på samme måde som i fig. 9, når en temperaturkorrektion er sket; 35 ·» 5 DK 169854 B1 fig. 11 er et flow-diagram, der viser en første underrutine af trin 202 af hovedrutinen i fig. 10, og fig. 12 er et flow-diagram, der viser en anden underruti-5 ne af trin 202 i overensstemmelse med et andet kontrolskema.

Den foreliggende opfindelse vil blive beskrevet i detaljer med henvisning til en foretrukken udførelsesform af den ιοί 0 religgende opfindelse.

Fig. 1 er et blokdiagram af en udførelsesform af et møntbestemmelsesapparat. Sendespoler LI og L2 og modtagespoler L3 og L4 er anbragt over for hinanden langs en møntkanal 1. En 15 oscillator 2 er forbundet til spolerne LI og L2, som oscillerer med en forud bestemt frekvens til frembringelse af magnetisk flux. Magnetiske felter frembragt af spolerne LI og L2 detekteres af spolerne L3 henholdsvis L4.

20 Detektorer 3a og 3b i form af en kombination af et lysemit-terende element og et lysmodtagende element er placeret nær åbningen af møntkanalen 1. Detektorerne 3a og 3b detekterer et møntindkast til frembringelse af en startinstruktion til de respektive dele.

25

Spolerne L3 og L4 er forbundet til forstærkere 4 henholdsvis 5. Output fra oscillatoren 2 og forstærkerne 4 og 5 detekteres af ensrettere 6-8. En multiplekser 9 udvælger et detektionssignal, og en A-D konverter (i det følgende kaldt 30 ADC) 10 forsynes med det udvalgte multiplekssignal. ADC’en 10 omdanner et analogsignal til et 8-bit-digitalsignal. En processor (her kaldt CPU) 11, såsom en mikroprocessor, får tilført digitalsignalet.

35 Når en mønt er indkastet og ruller gennem møntkanalen 1, 6 DK 169854 B1 «* bliver output'et fra oscillatoren 2 og forstærkerne 4 og 5 ændret i overensstemmelse med møntens materiale, tykkelse og ydre diameter. Output'et fra ensretterne 6-8 ændres i overensstemmelse hermed. Blandt output omdannet af ADC'en 5 10 vælges maksimalværdien af output fra ensretteren 6 af CPU'en 11 som en bestemmelsesfunktion af maksimalværdier, hvorved den skaffer data, som repræsenterer møntens materiale. CPU'en 11 vælger også en maksimalværdi af output'et fra ensretteren 7 som data, der repræsenterer møntens tyk-10 kelse. CPU'en 11 detekterer et krydsningspunkt mellem out put fra ensretteren 7 og 8 for at bestemme møntens ydre diameter. Bestemmelsen af møntens materiale, tykkelse og ydre diameter beskrives i detaljer med henvisning til fig. 2-7.

15 Multiplekseren 9 tilføres output'et fra en temperaturføler 12 anbragt så nær spolerne L1-L4, som det behøves. Input til multiplekseren 9 er fortløbende eller selekteres gentagne gange som svar på et selekteringssignal SEL leveret fra CPU'en 11. CPU'en 11 får tilført det selekterede signal 20 gennem ADC'en 10. CPU'en 11 er forbundet til en I/O inter-fase (henvises til som en I/F) 13 og en ROM (read-only memory) 14 gennem en databus 15. CPU'en 11 forsyner selektivt ROM'en 14 med bestemmelsessignaler C1-C4, som hver repræsenterer et møntbestemmelsesresultat, gennem I/F'en 13.

25 Indholdet af ROM'en 14 udlæses som svar på et adressetilgangssignal leveret fra CPU'en 11 gennem en adressebus 16.

ROM'en 14 lagrer et program og et signal, der repræsenterer referenceværdier for mønters fysiske karakteristika. Mønt-30 bestemmelsesapparatet har også en RAM (random access memory) 17. CPU'en 11 udfører programmet lagret i ROM'en 14 og foretager en forudbestemt operation, samtidig med at den giver adgang til nødvendige data i RAM'en 17.

35 I fig. 2 er spolen L2 konstrueret på samme måde som spolen 7 DK 169854 B1 LI. Spolerne LI og L2 er anbragt med en forud fastsat indbyrdes afstand på en flade 1A med møntkontakt i møntkanalen 1, der hælder i sideretningen. Spolerne L3 og L4 har identisk konstruktion og er anbragt uden møntkontakt på en fla-5 de IB i møntkanalen 1, så de er overfor spolerne LI henholdsvis L2. Spolerne L2 og LI er forbundet med hinanden i serie til oscillatoren 2 for således hver især at frembringe magnetiske vekselfelter. Det magnetiske felts signalfrekvens er lille nok til at bevirke, at den magnetiske 10 flux passerer gennem mønterne C01 og C02. Output'et fra oscillatoren 2 ensrettes af ensretteren 6 for at opnå en output-spænding VI, der har bølgeformen I på fig. 4 eller 6.

Impedansen (induktansen) af sendespolerne LI og L2 skifter, 15 mens en mønt passerer kanalen. Ændringen i impedansen (induktansen) afhænger af møntens materiale. De maksimale output-spændinger Vil og Vil' (af output-spændingen VI fra ensretteren 6) til tidspunkterne ti og ti', hvor mønterne C01 og C02 passerer, sammenlignes med de tilsvarende værdi-20 er for ægte mønter, og således udføres bestemmelsen af materialet. Output-spændingen VI omdannes af ADC'en 10 til digitale data, som CPU'en 11 tilføres. Digitaldataene lagres derefter midlertidigt i CPU'ens 11 eller RAM'ens 17 register. I ROM'en 14 er forud lagret output-værdier for ægte 25 mønter. CPU'en 11 sammenligner detekterede data med udlæste data fra ROM'en 14 for at bestemme møntens ægthed. Topbredden af output-spændingen VI for en mønt med stor diameter er større end for en mønt med lille diameter. Med andre ord er forholdet T2 < T2' oprettet.

30 Møntens ydre diameter bestemmes af output fra spolerne L4 og L3. Dette output forstærkes af forstærkerne 4 og 5 og ensrettes af ensretterne 7 og 8 for at opnå, at outputspændingerne V2 og V3 har bølgeformerne II og III på fig. 4 35 eller 6. Output-spændingerne V2 og V3, der fremkommer, når 8 DK 169854 B1 ændringerne i spolernes impedans er den samme på tidspunkterne t3 og t3* (det vil sige, mønten er placeret midt mellem spolerne LI og L2), er små, hvis møntens ydre diameter bliver større.

5

Hvis møntens ydre diameter imidlertid reduceres, stiger output-spændingen V2 (=V3). Dette skyldes, at møntens indflydelse på spolernes L3 eller L4 impedans er maksimal, når mønten befinder sig ved midten af spolerne L3 eller L4. Når 10 mønten bevæger sig bort fra midten af spolerne L3 eller L4 reduceres indflydelsen. I tilfælde af at den ydre diameter er stor, opnås en stor indflydelse, også når mønten befinder sig borte fra midten af hver af spolerne L3 eller L4. Derfor krydser bølgeformerne II og III hinanden på et rela-15 tivt lavt spændingsniveau. Når den ydre diameter imidlertid . reduceres, svækkes møntplaceringens indflydelse hurtigt, når mønten flyttes væk fra midten af spolen L3 eller L4, så skæringen mellem bølgeformerne II og III flyttes opad til et relativt højt spændingsniveau.

20

Output-spændingerne V23 og V23' ved skæringer mellem bølgeformerne II og III bliver sammenlignet med de tilsvarende data, hvorved mønten bestemmes.

25 Som det ses af fig. 4 og 6, kan den ydre diameter bestemmes i overensstemmelse med et spændingsniveau (af output-spændingen VI fra spolerne LI eller L2) svarende til en dal (maksimalværdi) af dobbelt maksimalkurven I. I dette tilfælde gives et eventuelt detekteringsomfang af den ydre di-30 ameter D som Dl < D < D2, hvor Dl er afstanden mellem spolerne LI og L2, og D2 er afstanden mellem centrene af spolerne LI og L2. Derfor vil ovennævnte output-spændingsniveauer ikke falde sammen med hinanden, med mindre mønten er placeret midt mellem spolerne LI og L2 og overlapper både 35 spolerne LI og L2. Når møntens diameter er usædvanlig stor, 9 DK 169854 B1 kan maksimalværdien (det vil sige dalen i den dobbelt maksimale kurve I) af impedansændringen ikke detekteres.

Når maksimalværdien er detekteret af skæringen mellem out-5 put-spændingerne V2 og V3 fra spolerne L3 og L4, er den nedre grænse af det eventuelle detekteringsomfang af mønternes ydre diameter D det samme som beskrevet ovenfor. Den øvre grænse kan øges for at tilfredsstille forholdet D s D3, hvor D3 er afstanden mellem de yderste punkter af spo-10 lerne L3 og L4, hvilket resulterer i bedre måleresultater.

Spolens L3 størrelse (eller spolen LI) behøver ikke være den samme som spolens L4 (eller spolen L2). Selvom størrelserne på spolerne L3 og L4 (eller spolerne LI og L2) er 15 forskellige, kan der anvendes forskellige teknikker for at frembringe møntbestemmelse. I dette tilfælde falder skæringen mellem output ikke sammen med midterpunktet mellem spolerne. Output-spændingerne ved skæringen kan ændres i overensstemmelse med ændringerne i spolens ydre diameter, hvor-20 ved der frembringes en bestemmelse af den ydre diameter. Spolerne har fortrinsvis en konstruktion som beskrevet ovenfor for at opnå en enkel struktur af møntbestemmelses-apparatet set i sin helhed.

25 Møntens tykkelse kan bestemmes af spændingen V2 eller V3 fra spolen L3 eller L4. Ændringerne i impedansen af spolen L3 eller L4 øges ved en mønts passage gennem kanalen, når mønten er tyk. Maksimalændringen af output-spændingerne V22 og V22' (af output-spændingen V2 fra spolen L3) omformes af 30 ADC'en 10 til digitale data, som derefter sammenlignes med referencedata om tykkelse lagret i ROM'en 14, hvorved møntens tykkelse bestemmes.

Møntbestemmelsesoperationen af apparatet indrettet som be-35 skrevet ovenfor skal beskrives med reference til flow-dia- 10 DK 169854 B1 grammet på fig. 7.

Output-spændingen VI af spolerne L2 og LI og output-spæn- ’ dingen V3 af spolen L4 omdannes til digitaldata (trin 51).

5 Når maksimalværdierne (minimumværdier) af de respektive spoler er detekteret (trin 52), sammenlignes de med de for-udindstilbare data lagret i ROM'en (trin 53). Når de detekterede maksimalværdier falder inden for referenceområdet (trin 54), omdannes output-spændingerne V3 og V2 af spoler-10 ne L4 og L3 til digitale data (trin 55). Når en skæring mellem output-spændingerne V2 og V3 er detekteret (trin 56), sammenlignes niveauet repræsenteret af skæringen med referencedata (trin 57). Når det detekterede niveau falder inden for referenceområdet (trin 58), frembringes et ægte 15 møntsignal S (trin 59) for at fuldende møntbestemmelsen.

Når mønterne, der skal bestemmes, er klassificeret i en mængde sorter, er de data, der repræsenterer de eventuelle output-områder af materiale, ydre diameter og ægte mønters 20 tykkelse i typebetegnelser, lagret i ROM'en 14. Når et output, der repræsenterer materialet og tykkelsen af en indkastet mønt, falder inden for området for en bestemt typebetegnelse, er output, der repræsenterer den ydre diameter, bestemt med hensyn til, om output falder inden for referen-25 ceområdet for denne typebetegnelse eller ikke, hvorved sort og ægthed bestemmes.

Fig. 8 viser indholdet af ROM'ens 14 og RAM'ens 17 betegnelsesdataområde. Adresserne 800 til 8FF i ROM'en 14 er 30 indlæst i en materialeblok 21, og adresserne 900 til 9FF er indlæst i en tykkelsesblok 22, og adresserne A00 til AFF er indlæst i en ydre diameterblok 23. Bit B7-B5 af bit B7-B0 af data lagret ved hver adresse svarer til sorterne A-C af mønterne. Logisk "0" data lagres ved en adresse tilgængelig 35 ved hver detekteringsdata af den fysiske karakteristik. Et DK 169854 B1 n signal for logisk "0" lagres også ved et adresseområde tilgængeligt ved de detekteringsdata, der fremkommer i overensstemmelse med en tilladt ændring i hver fysisk karakteristik, 5

Da den tilladelige ændring i materiale- og tykkelsesdata giver delvis overlapning, selvom typebetegnelserne A-C af mønterne er forskellige i blokkene 21 og 22, overlapper signalerne af logisk "0" også i blokkene 21 og 22. Det sam-10 me signal af logisk "0" anvendes i blokken 23, da den tilladte ændring i den ydre diameter for betegnelsen A er den samme, som er tilladt for betegnelsen B.

Af de data, der svarer til de ensrettede signaler fra spo-15 lerne L1-L4, som via ADC'en 10 føres til CPU’en 11, tilgår materialedata den læste adresse i blok 21, tykkelsesdata den læste adresse i blok 22 og data for den ydre diameter den læste adresse i blok 23. Dataene ved de tilgængelige adresser af ROM'en 14 udlæses til CPU'en 11.

20 Når output fra ADC'eren 10 omfatter 8-bit-data, overdrager CPU'en 11 de bageste to hexadecimale cifre af hver af a-dresserne 800 til AFF, og de mest betydningsfulde hexadecimale cifre "8", "9" og "A" af adresserne henholdsvis til 25 blokkene 21 og 23. Disse mest betydningsfulde hexadecimale cifre tilføres i rækkefølge gennem adressebussen 16.

Når materialedata, tykkelsesdata og data for den ydre diameter benævnes henholdsvis D5hex (det vil sige "11010101" i 30 binær notation), 9Ehex (det vil sige "10011110") og E7hex (det vil sige "11100111"), er adresserne 8D5, 99E og AE7 udpegede henholdsvis i blokkene 21, 22 og 23. Data "01011111", "00111111" og "00111111" lagret på adresserne 8D5, 99E og AE7 udlæses følgeligt fra blokkene 21-23. Alle 35 data lagret i et typebetegnelsesdataområde 24 af RAM'en 17 DK 169854 Bl 12 slettes. Indholdet af dataområdet 24 er logisk OR'et med indholdet af blokken 21, og de resulterende data lagres i dataområdet 24. Det tilsvarende OR-produkt mellem indholdet af dataområdet 24 og blokken 22 frembringes og lagres i da-5 taområdet 24. På lignende måde beregnes et OR-produkt mellem indholdet af dataområdet 24 og blokken 22 og lagres i dataområdet 24. I ovennævnte tilfælde er bit B7 af blokkene 21-23 sat ved logisk "0", så bit B7 af dataområdet 24 er sat ved logisk ”0", hvorved indikeres, at den indkastede 10 mønt detekteres til at have betegnelsen A og fysiske karakteristika for betegnelsen A.

De resulterende data sendes som betegnelsessignalerne C1-C4 angående betegnelsen A gennem dekoderen eller lignende ind-15 retning, og sorten af den indkastede mønt kan umiddelbart bestemmes.

Hvis en forkert adresse er tilgået blokken 22, udlæses eksempelvis data "10111111" givet i parantes, og det resulte-20 rende indhold af dataområdet 24 bliver "11111111", så logisk "0" forsvinder. I dette tilfælde bestemmes den indkastede mønt som en falsk mønt, og der frembringes et signal · NG.

25 Fig. 9 er et flow-diagram til forklaring af CPU'ens 11 drift som beskrevet ovenfor. Efter "START" klargøres initialiseringen i trin 101 og input-selekteringen i trin 102 i multiplekseren udføres i overensstemmelse med selekteringssignalet SEL. Hentning af ADC-output udføres i trin 103.

30 Hvis JA i trin 104, hvilket betyder, at CPU'en fastslår, at maksimalværdien eller skæringsværdien svarer til en forud fastsat værdi, lagres output-data fra ADC'eren 10 i RAM'en 17, og maksimalværdien eller skæringsværdien lagres i trin 105. Hvis NEJ i trin 106, hvilket betyder, at CPU'en har 35 afgjort, at ikke alle input-operationer i multiplekseren 9 13 DK 169854 B1 er komplette, gentages operationerne fra trin 102. Hvis JA i trin 106 er adressen tilgængelig af de udlæste data i trin 11. OR-produktet beregnes i trin 112 og er lagret i RAM'ens 17 typebetegnelsesdataområde 24 i trin 113.

5

Hvis JA i trin 121, hvilket betyder, at CPU'en beslutter, at "O"'s bit er til stede i typebetegnelsesdataområdet 24, gentages operationerne efter trin 11, mens trin 122 bestemmes som NEJ, hvis CPU'en 11 fastslår, at ikke alle datapro-10 cesser er fuldendt. Hvis JA i trin 122 frembringes et typebetegnelsessignal i trin 123.

Fig. 10 er et flow-diagram til forklaring af CPU'ens 11 drift, som inkluderer den operation, hvor de detekterede 15 fysiske karakteristika korrigeres i overensstemmelse med output fra temperaturføleren 12 i fig. 1. I trin 201 lagres temperaturdata efter trin 105 i fig. 9. Efter at have nået trin 106 i fig. 9 foretages korrektionsoperationen svarende til de indlæste temperaturdata i trin 202. De korrigerede 20 data giver adresseadgang i trin 203.

De følgende operationer er de samme som i fig. 9.

Fig. 11 er en subrutine af trin 202 i fig. 10. I dette til-25 fælde er et dataområde i ROM'en 14 reserveret til temperaturkorrektion. Logisk "1", der repræsenterer en addition eller logisk "0”, der repræsenterer en subtraktion, lagres i bit B7 ved hver adresse. Korrigeringsdata lagres ved bit B6 til B0-positioner og lagres i et hukommelsesområde sva-30 rende til hver af blokkene 21-23 i fig. 8.

Derfor udlæses korrigeringsdata fra den forud bestemte blok ved adgangen til adressen af temperaturdata i trin 301. Bit'en B7 af de udlæste data kontrolleres i trin 302. CPU'-35 en 11 kontrollerer i trin 303, om forholdet B7 = 1 er op- 14 DK 169854 B1 tf rettet eller ej. Hvis JA i trin 303 er bit B7 rettet til logisk "0" i trin 311. Korrigeringsdata dc trækkes fra den fysiske karakteristiks detekteringsdata dd (dd - dc = Dc). * 5 Hvis NEJ i trin 303 opnås korrigerende data, så dd + dc =

Dc i trin 321.

Møntbestemmelsesoperationen udføres for at bestemme, hvilken typebetegnelse, der falder sammen med den indkastede 10 mønts ved samtidig hukommelsesadgang på basis af data opnået ved den indkastede mønt. I modsætning til den traditionelle metode, hvor hver af en mønts detekterede fysiske karakteristika sammenlignes med referenceværdierne, kan møntbestemmelsestiden derfor nedsættes betydeligt. Programmet 15 kan tilmed forenkles meget.

Fig. 12 er en subrutine til forklaring af operationen i fig. 11 i overensstemmelse med et andet skema. I dette tilfælde dannes der et referenceværdiområde og korrigeringsda-20 taområde i ROM'en 14. Referenceværdierne udlæses følgelig fra referenceværdiområdet og sammenlignes med temperaturdata for at opnå en korrektionsværdimængde i trin 401. Adressen af korrektionsdataområdet er tilgængelig ved korrektionsværdimængdedata for at opnå korrektionsdata svarende til 25 korrektionsværdimængden i trin 402. De følgende operationer er de samme som i fig. 11.

CPU'en 11 udfører fortrinsvis operationerne i fig. 8 og 9.

ADC'ens 10 output-data, som er udvalgt som den værdi, der 30 repræsenterer møntens fysiske karakteristika, kan anvendes uden modifikationer. Ved brugen af disse data er adressen af blokkene 21-23 i RAM'en 14 tilgængelige. I dette tilfælde repræsenterer de udlæste data direkte møntens ægthed og sort. På denne måde kan bestemmelsesprogrammet yderligere 35 forenkles, og procestiden kan yderligere afkortes.

15 DK 169854 B1 I en udførelsesform, hvor der kun anvendes en enkelt fysisk karakteristik, behøver man ikke beregne et OR-produkt. Derimod i en udførelsesform, som den er beskrevet ovenfor, når 5 en mængde fysiske karakteristika er forberedt, må der beregnes et OR-produkt.

I beskrivelsens fig. 10, når korrigeringen er frembragt af detekteringssignalet fra temperaturføleren 12, kan bestem-10 melsesresultatet blive mere nøjagtigt. Ved ændringer i detekteringsoutput, som skyldes temperaturkarakteristika af mønten, kan spolerne L1-L4 og ensretterne 6-8 annulleres. Korrigering ved temperaturdata kan undgås under forhold fri for temperaturændringer.

15

Da CPU'ens 11 procestid kan afkortes, kan kraftforbruget nedsættes, og mønter kan indkastes i hurtig rækkefølge. Begrænsninger i udformning af møntkanalen kan tilmed lettes, og der kan sikres en tidsmargin til frembringelse af andre 20 kontroloperationer.

I en mønttelefon med et stationært kraftkildesystem, hvor en kondensator er opladet med liniestrøm fra en kraftkilde i et tavleanlæg, og hvor en kondensatorspænding anvendes 25 som stationær kraftkilde, kan kraftforbruget, der er nød vendigt for møntbestemmelse, sænkes til muliggørelse af hurtig repetition af bestemmelsesoperationer. Ved sådanne bestemmelser med høj hastighed, kan CPU'ens 11 funktion, som kontrollerer andre procesfunktioner, let forbedres.

30

Sorten og den fysiske karakteristik af mønten, der skal bestemmes, kan vælges vilkårligt i overensstemmelse med givne omstændigheder. Blokkens nummer og bit-positionerne i fig.

8 og detektortypen bestemmes i overensstemmelse med de giv-35 ne sorter og fysiske karakteristika. Signalet for bestem- 16 DK 169854 B1 melse af mønten er ikke begrænset til logisk "0", men kan erstattes med logisk "1" eller en kombination af flere bit.

Når der anvendes flere bit, kan der opnås et logisk pro- k dukt.

*

Claims (12)

17 DK 169854 B1

1. Apparat til bestemmelse af mønter, hvilket apparat har 5. detekteringsindretninger (L1-L4, 4-8) til detektering af en mønts diameter og materiale som fysiske karakteristika af mønten og for dannelse af et elektrisk udgangssignal , 10. en analog-til-digital omformer (10) til at omsætte det elektriske udgangssignal til digitale signaler, en hukommelse (14) indrettet til fra omformeren (10) at modtage og opfatte digitalsignalerne som et adressesig- 15 nal og at lagre binære signaler, der hver omfatter et antal bits, til fastlæggelse af den fysiske karakteristik til bit-positioner svarende til en møntsort på hver adresse for hver af de fysiske karakteristika, 20. læseorganer (11; 16) indrettet til at udlæse digitale data fra hukommelsen (14) i overensstemmelse med . digitalsignalerne fra omformeren (10), og - møntbestemmelsesorganer (11), 25 kendetegnet ved, at detekteringsindretningerne (L1-L4, 4-8) tillige bestemmer møntens tykkelse som en yderligere fysisk ka- 30 rakteristik, - at hver af adresserne omfatter et øvre tal og nogle nedre tal, idet den ene fysiske karakteristik for mønten er · knyttet til det øvre tal og andre fysiske karakteristika 35 er knyttet til de nedre tal i de digitale signaler, DK 169854 Bl 18 at der er korrektionsorganer (11, 12) omfattende en tem- s· peraturføler (12) til måling af en omgivende temperatur ' og organer (11) indrettet til at korrigere det til hu-5 kommeisen (14) leverede adressesignal i overensstemmelse med temperaturdata opnået fra en udgang på temperaturføleren (12), og at møntbestemmelsesorganerne (11) er udformet til logisk 10 at kombinere de binære repræsentationer, der er udlæst fra hukommelsen (14) i overensstemmelse med de tre fysiske karakteristika, der er detekteret til den endelige bestemmelse af møntsorten og ægtheden af mønten.

2. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at apparatet har en anden hukommelse (17) indrettet til midlertidig lagring af udgangsdata fra analog-til-digital omformeren (10).

3. Apparat ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at detekteringsindretningerne omfatter i det mindste en en magnetisk flux frembringende spole (LI, L2) og i det mindste en modtagespole (L3, L4), hvilke spoler er anbragt overfor hinanden i en møntkanal (1), at apparatet har orga-25 ner til at føre et skiftende signal til nævnte, en magnetisk flux frembringende spole eller spoler (LI, L2), og organer til at ensrette og bruge et udgangssignal fra nævnte modtagespole eller -spoler (L3, L4) som et bestemmelsesudgangssignal . 30

4. Krav ifølge ethvert af de foregående krav, kendetegnet ved, at detekteringsindretningerne omfatter i det mindste en elektromagnetisk spole udformet til at frembringe det elektriske signal svarende til en ændring af 35 spolens impedans. 19 DK 169854 B1

5. Apparat ifølge krav 4, kendetegnet ved, at detekteringsindretningerne omfatter strømensrettende organer (6, 8) til at udtrække et elektrisk jævnstrømssignal 5 fra et elektrisk vekselstrømssignal.

6. Apparat ifølge ethvert af de foregående krav, kendetegnet ved, at detekteringsindretningerne omfatter organer, som er indrettet til at kunne detektere en 10 maksimal værdi af det elektriske signal.

7. Apparat ifølge ethvert af de foregående krav, kendetegnet ved, detekteringsindretningerne er indrettet til at kunne detektere en ændring i frekvensen af det 15 elektriske signal.

8. Apparat ifølge ethvert af de foregående krav, ken detegnet ved, at detekteringsindretningerne omfatter i det mindste en en magnetisk flux frembringende spole 20 (LI, L2) anbragt langs en væg (1A) i en møntkanal (1) til modtagelse af et skiftende signal, en første og en anden modtagespole (L3, L4) anbragt på en væg (IB) i møntkanalen (1) over for nævnte en magnetisk flux frembringende spole eller spoler (LI, L2) og i en indbyrdes afstand langs mønt-25 kanalen (1), at detekteringsindretningerne yderligere har organer, som er beregnet til at kunne detektere et møntma-terialesignal fra udgangen af nævnte en magnetisk flux frembringende spole eller spoler (LI, L2), når en mønt passerer gennem møntkanalen (1), og at detekteringsindretnin-30 gerne også har organer til at kunne detektere et mønttykkelsessignal fra en udgang på en af modtagespolerne (L3, L4), når en mønt passerer gennem møntkanalen (1). 1 2 Apparat ifølge ethvert af de foregående krav, k e n - 2 35 detegnet ved, at data om en mønts yderdiameter kan 20 DK 169854 B1 udledes af udgangen af den første og den anden modtagespole (L3, L4).

10. Apparat ifølge krav 8, kendetegnet ved, at 5 yderdiameteren af en mønt bestemmes i overensstemmelse med en ændring af udgangssignalet fra i det mindste en af nævnte en magnetisk flux frembringende spole eller spoler (LI, L2).

11. Apparat ifølge ethvert af kravene 1-10, kende tegnet ved, at korrektionsorganerne omfatter en korrektionsdatahukommelse (14) udformet til at modtage et korrektionsadressesignal svarende til udgangssignalet, som genereres fra temperaturføleren (12), og til at lagre korrek-15 tionspolaritet og korrektionsdata fra et antal bits i overensstemmelse med en ændring i temperaturen ved hver adresse i korrektionsdatahukommelsen, hvilket adressesignal, der . skal føres til nævnte hukommelsesorgan og svarer til de målte møntdata, skal korrigeres af et udgangssignal fra 20 korrektionsdatahukommelsen. 1 35 Apparat ifølge ethvert af de foregående krav, kendetegnet ved, at korrektionsorganerne omfatter organer til sekventiel sammenligning af udgangssignalet fra 25 temperaturføleren (12) med en af de referenceværdier, der kan udledes fra et flertal af temperaturgradienter, organer til fastlæggelse af hvilket korrektionsinterval, der er defineret af på hinanden følgende referenceværdier, som omfatter udgangssignalet fra temperaturføleren, og organer 30 til at videregive korrigerede data svarende til et bestemt korrektionsområde på en sådan måde, at adressesignalet, som skal føres til hukommelsesorganet og svare til de målte data for mønten, bliver rettet i overensstemmelse med de korrigerede data. 21 DK 169854 B1

13. Fremgangsmåde til at bestemme mønter ifølge deres art under anvendelse af det i krav 1 omhandlede apparat, ved hvilken fremgangsmåde man 5. fastlægger diameteren og materialet af en mønt som fysi ske karakteristika i form af elektriske signaler, - digitaliserer de elektriske signaler, 10. lagrer binære repræsentationer af sorterne for en mønt i et antal hukommelser, og anvender de digitaliserede elektriske signaler som adressesignaler for tilgang til de respektive lagrede 15 binære repræsentationer, kendetegnet ved følgende trin: - man detekterer møntens tykkelse som en yderligere fysisk 20 karakteristik af denne, - man detekterer den omgivende temperatur, man korrigerer adressesignalet,der føres til de respek-25 tive hukommelser i overensstemmelse med de fastlagte temperaturdata, og kombinerer logisk de binære repræsentationer for de tre fysiske karakteristika, som er målt, til en endelig be-30 stemmelse af møntsorten og ægtheden af mønten.