DK169490B1 - Fremgangsmåde til toning af kontaktlinser - Google Patents

Description

DK 169490 B1

Den foreliggende opfindelse angår en fremgangsmåde til toning eller farvning af en hydrogelkontaktlinse eller et lignende oftalmisk prostetisk tilbehør. Fremgangsmåden er særligt egnet i forbindelse med den linsetoningsprocedure 5 og det linsemonteringsapparat, som er beskrevet i US patent nr. 4 518 390 og nærmere omtalt i det efterfølgende.

Kontaktlinser kan tones af kosmetiske hensyn samt for at reducere lystransmissionen og dermed give bæreren forøget 10 synskomfort. Det er naturligvis vigtigt, at de tønede eller farvede linser giver bærerens øjne et naturligt udseende. En naturligt udseende blød kontaktlinse må have et klart centralt område, et tonet mellemliggende område og et klart ydre område, således at den tonede del ikke 15 dækker øjets senehinde eller sclera. Den centrale del af linsen skal endvidere være ikke-tonet for at tillade maksimal passage af lys ind i øjets indre.

Bortset fra de ovennævnte betragtninger må toningsproce-20 duren opfylde andre krav, hvis en teknisk tilfredsstillende og økonomisk farvning skal opnås. Det er vigtigt, at operatøren ikke berører linsen direkte med sine fingre eller fingerspidser, fordi den mindste mængde olie fra operatørens fingerspidser vil kunne bevirke, at farven 25 ikke modtages eller absorberes ensartet over linsen. Hvis operatøren anvender handsker, vil manipulation af linsen under toningsproceduren være vanskelig.

Hvis operatøren anvender pincet og manuelt monterer lin-30 sen i et fixtur, vil linsefremstillingen være langsom, og det kan også gå ud over nøjagtigheden af monteringen.

Som ovenfor antydet er det vigtigt, at det tonede ringformede område af linsen og, tilsvarende, den klare cen-35 trale del er præcist defineret og nøjagtigt placeret.

DK 169490 B1 2

Selv den mindste uskarphed eller løbning af farvestoffet ind i andre ufarvede områder af linsen vil straks kunne ses. Uskarphed eller løbning af farven vil medføre, at den færdige linse må kasseres.

5

Til opnåelse af en præcis og økonomisk procedure til toning af en kontaktlinse, der opfylder de ovennævnte kriterier, kan benyttes en fremgangsmåde, som er omhandlet i US patent nr. 4 518 390, hvorved der anvendes et linse-10 monteringsapparat, som består af en rørformet beholder, der er lukket i den ene ende ved afmaskningsorganer og åben i den anden ende. Hensigtsmæssigt bliver behandlet vand, f.eks. fysiologisk saltopløsning, indført i røret til fyldning af dette. Den linse, som skal tones, bringes 15 til at falde ned i væsken og efterhånden som linsen synker ned gennem væsken, antager den en tilstand af dynamisk ligevægt med den konvekse side nedefter. Endvidere vil de hydrauliske kræfter, der virker på linsen, efterhånden som den passerer gennem væskelaget, få linsen til 20 at centrere sig i forhold til det indre af røret. Linsen vil derfor, når den når rørets bund, være centreret, idet den laagger sig til hvile på afmaskningsorganet ved rørets bund. Ifølge en udførelsesform består dette afmasknings-organ af to koaksiale sæder, der definerer et åbent ring-25 formet linseområde imellem disse. Det er dette ringformede område, der skal tones.

Når linsen er centreret på masken, indføres en dorn i røret. Spidsen af dornen er udformet, så den i det væsent-30 lige passer til den konkave overflade af linsen. Når dornen således kommer i berøring med linsens konkave side, bliver den konvekse side af linsen trykket ind i fast berøring med masken. Dornen låses derpå fast i forbindelse med røret. Når dornen passerer gennem væskesøjlen, vil 35 den også være centreret som følge af de hydrauliske kræfter, der virker på den til opnåelse af en dynamisk ligevægtstilstand. Når dornen kommer i berøring med linsen, DK 169490 B1 3 vil den derfor ligeledes være centreret i forhold til røret.

Derefter bliver fixturet vendt, og væsken løber ud af rø-5 ret. Derpå indføres et toningsmedium eller en farvestof-opløsning i det kammer, som dannes i bunden af røret op til masken. Toningsmediet kommer kun i berøring med den ikke-maskerede del af linsen og vil trænge ind i linsematerialet i dette område til opnåelse af den ønskede far-10 ve.

Den beskrevne linsefarvningsprocedure og det her anvendte apparat giver sædvanligvis udmærkede resultater med linser, der skal bæres af individer, som ønsker farvede øj-15 ne. F.eks. kan en grå iris bringes til at antage samme farve som næsten enhver farvet linse. Imidlertid har skønsmæssigt 70% af jordens befolkning en mørk iris, dvs. brune og i så tilfælde vil der kun opnås en farveændring med de allerkraftigst tonede linser, fordi den underlig-20 gende farve af iris har tilbøjelighed til at dominere den totale farveeffekt. Sådanne øjne kan kun bringes til at se mørkere ud, ikke lysere.

I US 4 460 523 er beskrevet en fremgangsmåde til frem-25 stilling af en blank til en linse med en ringformet og en central del, hvor både den ringformede og den centrale del er tonet eller farvet, medens kun den ringformede del er opak.

30 Den foreliggende opfindelse angår en fremgangsmåde til toning af en hydrogel bestående kontaktlinse, hvor den visuelle effekt af toningen ikke i væsentlig grad er påvirket af eller modificeret ved farven af brugerens øjne, omfattende: (A) at en eller flere udvalgte dele af linsen gøres opake med et opak-frembringende medium, der består af et 35 DK 169490 B1 4 metalsalt, som reagerer med et fældningsmiddel til dannelse af et metallisk opak-frembringende materiale, valgt blandt sølv, guld og platin; og 5 (B) at kun den eller de opake dele af linsen tones, hvil ken toning udføres ved kun at udsætte den eller de opake dele af linsen for en opløsning af en vandopløselig leuco-ester af et kype-farvestof, som trænger ind i den eller de opake dele af linsen, hvorpå 10 farvestoffet oxideres til regenerering af kype-far- ven.

Yderligere udførelsesformer er genstand for krav 2-7.

15 Udtrykket "hydrogel" dækker ethvert vandabsorberende optisk klart polymert materiale, som er egnet til fremstilling af kontaktlinser. Eksempler på sådanne polymerer er kvældbare i vand, vanduopløselige formstabile hydrogeler, som er omtalt i beskrivelserne til US patenterne nr.

20 2 976 576, 3 220 960, 3 882 089, 4 208 364, 4 208 365 og 4 517 139. Kontaktlinser fremstillet af sådanne materialer, såkaldte "bløde" linser, bliver bløde og bøjelige ved absorption af vand, og de er i den hydratiserede tilstand forholdsvis behagelige at anvende. Ved hjælp af den 25 omhandlede farvningsproces kan udvalgte områder af sådanne linser efterfølgende tones til opnåelse af forskellige ønskede farveeffekter, såsom til kosmetiske formål, upåvirket og uafhængig af farven af bærerens øjne.

30 Opfindelsen skal i det efterfølgende beskrives nærmere under henvisning til tegningen, hvor fig. 1 er et eksploderet billede ved hjælp af et kendt apparat til montering af linser, og som kan anvendes ved 35 fremgangsmåden ifølge opfindelsen, DK 169490 B1 5 fig. 2 er et tværsnit, som viser apparatet ifølge fig. 1 i samlet tilstand og med bunden i vejret, fig. 3 er et udsnit, som viser detaljeret maskningsorga-5 ner i apparatet i den i fig. 1 viste stilling og i omvendt stilling i forhold til fig. 2, fig. 4 er et udsnit efter en plan bestemt af linien 4-4 i fig. 3, 10 fig. 5 er et tværsnit efter planer, bestemt af' linierne 5-5 i fig. 4, fig. 6 er en del af et tværsnit, som viser bevægelsen af 15 en kontaktlinse, når den passerer gennem en væskesøjle, som er indført i fixturets rørformede beholder, fig. 7 er en del af et tværsnit svarende til fig. 6, og som viser virkningen af væsken, når dornen indføres i rø-20 ret, og fig. 8 er et tværsnit af et samlet linsemonteringsapparat ifølge fig. 1-7, der viser linsen L, passende centreret i apparatet og parat til farvning med opakt materiale og 25 toningsoperationen ifølge opfindelsen.

A. Linsemonteringsapparat I fig. 1 og 2 er vist et linsemonteringsapparat 10 som 30 angivet i beskrivelsen til US patent nr. 4 518 390, og som er velegnet til anvendelse ved udøvelse af fremgangsmåden ifølge opfindelsen. Apparatet 10 kan betragtes som omfattende et aflangt rør 12, hvori man kan lade en hydrogelkontaktlinse L synke ned igennem eller på anden 35 måde indføres. Den ene ende 16 af dette rør 12 er sædvanligvis åben, medens den anden ende 18 er lukket ved en specielt udformet maskestruktur.

DK 169490 B1 6

Den rørlukkende struktur 18 omfatter en linsemaske 20. I den viste udførelsesform omfatter masken et ydre ringformet sæde eller maskedel 22, og i en afstand derfra men koaksialt dermed findes et indvendigt sæde eller en mas-5 kedel 24. Til opnåelse af den ønskede elasticitet ved undersøgelsen, fastgørelsen og afmaskning af dele af kontaktlinsen L, udformes dette indvendige sæde eller masken 24 på spidsen 26 af et stempel 28, der er påvirket, f.eks. ved hjælp af en fjeder 30, imod linsen L. Fjederen 10 30 presser således det indvendige maskesæde 24 mod linsen L og i fast kontakt hermed. Stempelbevægelsen mod linsen L standses eller holdes tilbage ved hjælp af en flange 32 ved bunden af røret 12, idet stemplet 28 er forsynet med en reces 34. Fjederen 30 og stemplet 28 er fastgjort i 15 røret 12 ved en passende anordning, såsom en kapsel eller en prop 36.

Et kammer 40 er tilvejebragt ved den lukkede ende af røret 12 nær ved masken 20 for tilførsel af først et væske-20 formigt opakt materiale og derefter et toningsmedium til den udækkede del P af linsen L som nærmere beskrevet i det efterfølgende. Kammeret 40 omfatter en cylindrisk hulhed 42, der omgiver stempelspidsen 26 og et indvendigt maskesæde 24, og anbragt inden for den ydre maskedel 22.

25

For at tilføre flydende opakt materiale og derefter et flydende toningsmedium til kammerhulheden 42 er indførelses- og udførelsesåbningerne 50 og 52 udstyret som vist på fig. 1, 2, 4 og 5. Disse medier bringes til at hvirvle 30 rundt gennem kammeret 40 og forbi linsen L ved at rette indførelses- og udførelsesåbningerne 50 og 52 i det væsentlige tangentielt til væggen 54 af det cylindriske hulrum 42. For at fremme fjernelse af luftbobler og tidligere opsamlet væske, som kan være klemt ud af linsen 35 under dennes fastgøring, er åbningen 50 gjort smallere end udtagningsåbningen 52, og indførelsesåbningen 50 er anbragt tangentielt som ovenfor angivet, samt højere oppe DK 169490 B1 7 i forhold til udførelsesåbningen 52.

Røret 12 omfatter en forlænget del 62, som kan fastholde en væskesøjle. Diameteren af beholderen 62 er en smule 5 større end diameteren af linsen L. Fortrinsvis er den indvendige diameter, ID, af rørdelen 62 ca. 2 mm større end linsediameteren, LD. Højden af væskesøjlen og højden af hoveddelen 62 er mellem en og tre gange linsediameteren, LD, og fortrinsvis to en halv gange linsediameteren 10 LD. Når linsen D bringes til at falde ned i det væske-fyldte rør 12, synker den gennem væsken og antager en dynamisk ligevægtstilstand, idet linsens konvekse side CV vender nedad, således som det er vist i fig. 6. Efterhånden som linsen synker nedad gennem væskesøjlen, vil de på 15 linsen virkende hydrauliske kræfter få linsen til at centrere i forhold til røret. Linsen vil således opnå den ønskede orientering og vil være passende centreret, når den kommer i berøring med masken 20 for den efterfølgende farvningsoperation.

20

For at fastgøre og sikre linsen L imod masken eller strukturen 20, så linsen kan komme i berøring med de opake og tonede farvningsmedier, indføres en dorn 66 i røret 62 som vist i fig. 2 og 7. Denne dorn er udstyret 25 med en afrundet næsedel 68, som er afpasset til den konkave side CC af linen L.

For at væskesøjlen ikke skal strømme over ved den øverste åbne ende 16 af røret 12, er dornen 66 hul, og en åbning 30 eller et hul 72 findes i dornens næsedel 68, så væsken kan strømme ind i dornens indre som vist på fig. 7. Derved kan dornen 66 synke ned i væsken i røret med en kontrolleret hastighed, idet dornen centreres ved hjælp af de hydrauliske kræfter på samme måde, som tilfældet var 35 med linsen L. Desuden er anbragt ydre afstandsribber 74 på ydersiden af dornen 66, så denne holdes i en afstand fra rørvæggen og tillader væske at strømme mellem dornen DK 169490 B1 8 66 og den rørformige beholdervæg og derved forøger centreringsvirkningen .

Når dornen 66 er helt indført i røret 12, indføres en 5 låsemekanismen 80 i røret 12 for at presse dornen 66 imod linsen L og samtidig presse linsen L imod masken 20. Som vist på fig. 1, 2, 3 og 4 har denne låsemekanisme 80 form af et stempel 82, som er udstyret med en stand 84, omgivet af et trykfjeder 86. Et låsedæksel 88, som bekvemt 10 kan have form af en prop, fastgøres til stempelstangen 84, og denne er udstyret med et udvidet næseparti 90 til at forhindre, at låsedækslet 88 løsnes fra stangen 84.

Det bemærkes, at stemplet 82 er udstyret med en udvidet 15 basis 92, der har flere udskæringer 94. Endvidere er dækslet 88 udstyret med flere afløbshuller 96. Når det samlede rør- og dorn-arrangement er anbragt i omvendt position i forhold til den oprindelige eller i samlings-positionen som vist i fig. 1 til opnåelse af arbejdsstil-20 lingen vist i fig. 2 og 8, vil væskesøjlen løbe fra røret.

B. Opak-farvningsproceduren 25 Som vist på fig. 8 bliver det fuldt samlede linsemonte-ringsapparatet af fig. 1-7 med passende centrerede hydro-gelkontaktlinse L anbragt i en holder 110. Åbningspropper 102 og 104 (fig. 1) er erstattet med fleksible indførings- og udløbsslanger 111 og 112, sat i forbindelse med 30 indføringsåbningen 50 og udløbsåbningen 52, respektivt.

Slangerne 111 og 112 er hver udstyret med en klemme eller en anden anordning til at kontrollere væskestrømmen derigennem. Linsemonteringsapparatet er fyldt til en passende højde med en modtagevæske eller præparationsvæske, så-35 som en fysiologisk saltopløsning, der sikrer, at hydro-gellinsen vil opretholdes under sterile og hydrofile betingelser. Klemmerne løsnes til fyldning af slangerne 111 DK 169490 B1 9 og 112 med væske, hvorved alle luftbobler fjernes. Appa-ratet fyldes atter med væske under fjernelse af eventuelle luftbobler som ovenfor beskrevet.

5 Den linse, som skal farves opakt og derefter tones, opsamles med en pincet eller en anden ren anordning og anbringes i modtagervæsken, hvor den får lov til at synke frit mod den lukkede ende af røret. Efterhånden som den synker, vil linsen orientere sig og centrere sig som vist 10 i fig. 6 og vil til slut falde til ro på masken 20 som vist i fig. 6 og 7, ikke blot med den konvekse side nedad, men passende centreret i forhold til masken 20. Derefter indføres dornen 66 i røret 12. Dornen vil også centrere sig selv, og dornens næseparti 68 vil komme i ind-15 greb med den konkave side CC af linsen L. Væske strømmer ind i det indre af dornen 66 gennem åbningen 72 som ovenfor forklaret, således at dornen 66 kan synke ned til indgreb med linsen og undgå at løbe over for blive spildt. Ved samling af anordningen bliver dornlåsemeka-20 nismen 82 derefter indført i den åbne top 16 af røret 12. Derved bliver dornen 66 presset i fast indgreb med linsen L, og denne presses fast imod både den ydre maske 22 og den indre maske 24 af maskestrukturen 20. Det vil erindres, at den indre maske 24 kan forskydes svagt under 25 indvirkning af dornens tryk imod virkningen af stemplets trykfjeder 30.

Den komplet samlede anordning med den fastgjorte linse bliver nu visuelt inspiceret for at sikre, at linsen L er 30 passende anbragt og centreret. Til dette formål bliver røret 12 og andre dele af samlingen fortrinsvis formet af transparent plast eller et andet egnet materiale. Dornen 66 er dog fortrinsvis fremstillet af et opakt plastmateriale, således at operatøren lettere kan se linsen L.

35 Hvis linsen ikke er blevet passende anbragt og fastholdt, fjernes låsemekanismen 82 og dornen 66, og linsen udtages. Linsen bringes derefter til atter at falde, og meka- DK 169490 B1 10 nismen samles som før nævnt. Hvis linsen er passende opfanget og fastgjort, bliver propperne 102 og 104 fjernet for at lade præparationsvæsken flyde ud af kammeret 14. Dernæst bliver hele samlingen eller fixturen vendt om i 5 den i fig. 2 og 8 viste position. Som ovenfor forklaret vil denne bevægelse tillade, at væskesøjlen på den side af linsen, som er modsat toningskammeret 40, løber ud af samlingsfixturen.

10 Processen til opak indfarvning af linsen ifølge opfindelsen udføres fortrinsvis ved stuetemperatur, men der kan om ønsket anvendes temperaturer over eller under denne værdi, for så vidt der ikke derved indvirkes skadeligt på farvningsproceduren. Det opake farvningsmedium består 15 hensigtsmæssigt af et udfældet metalsalt som nærmere forklaret i det efterfølgende, og det indføres i kammeret 40 gennem indføringsåbningen 50 i den omvendte linsemonteringssamling. På grund af størrelsen og beliggenheden for indføringsåbningen 50 og udløbsåbningen 52 som ovenfor 20 beskrevet vil det opake farvningsmedium føres ind i kammeret 40 i tangential retning i forhold til væggene med en lavtrykshvirvlende virkning. Denne væske-hvirvlende virkning sikrer en jævn indføring af det opak-farvende medium til linsens udækkede områder. Endvidere bevirker 25 denne bevægelse, at enhver luftboble fjernes fra den konvekse overflade CV af linsen L, som udgør den midlertidige bund af kammeret 40. Disse luftbobler bliver derefter skyllet ud gennem udføringsåbningen. Fjernelse af luftbobler på denne måde er meget ønskelig, fordi tilstedevæ-30 reisen af luftbobler på overfladen af linsen L kan forårsage bare pletter eller uregelmæssigheder i den færdige tonede linse.

Det bemærkes endvidere, at enhver præparationsopløsning 35 på linsen L, som er klemt ud af linsen ved låsningseller sikrings virkningen af dornen 66, også vil blive skyllet ud af kammeret 40. Hvis denne opløsning fik lov DK 169490 B1 11 til at samles i kammeret 40, kunne det opake farvningsmedium blive fortyndet, og en ujævn opak-virkning kunne opstå.

5 Mange forskellige opake indfarvningsmaterialer, f.eks. de i US patentskrift nr. 3 476 499 angivne, kan anvendes med gode resultater. F.eks. kan metallisk sølv, guld og platin, som hver for sig kan give en opak effekt i en hydro-gellinse, blive udfældet af opløsninger af deres salte i 10 hydrogelen ved hjælp af hydrazin, reducerende sukkerstoffer, eller formaldehyd, respektivt. Opake bundfald kan også dannes ved omsætning af egnede imprægnerings- og udfældningsmidler med reaktionsproduktet, som derefter selektivt udsættes for lys. Et særligt velegnet imprægne-15 ringsmiddel er sølvnitrat, der vil reagere med et halogenid, f.eks. natriumchlorid, til udfældning af det tilsvarende sølvhalogenid, som er lysfølsomt. Efter en passende eksponeringstid for lys vil sølvhalogenidet danne et opakt bundfald i den ikke-maskerede del af hydrogellin-20 sen, som er bestandig mod tab ved tæring eller ved den børstende virkning af øjelågene.

Mængden af imprægnerings- og udfældningsmiddel, kontakttiden for disse midler med den ikke-maskerede del af lin-25 sen og eksponeringstiden for det udfældede metalsalt er ikke kritisk og kan let bestemmes af fagmanden ved i og for sig kendte relativt simple procedurer.

Når linsen skal belyses med lys eller en anden aktinisk 30 bestråling, udtages den af monteringsapparatet, anbringes i en transparent ampul, som er delvis fyldt med fysiologisk saltopløsning, og ampullen udsættes for lys. Den dannede selektivt opake linse er derefter parat for toning som ovenfor beskrevet.

35

De omhandlede opake indfarvningsmaterialer er fysiologisk inerte. De kan ikke i kemisk henseende irritere øjet, og DK 169490 B1 12 de kan heller ikke aktuelt komme i berøring med dette i væsentlige mængder, fordi de er ude af stand til at diffundere ind i hydrogelmaterialet.

5 C. Toningsproceduren

Den opakt indfarvede linse centreres i et andet linsemonteringsapparat, som er udstyret og samlet som ovenfor angivet, og samlingen monteres i omvendt stilling som vist 10 på fig. 8. Toningsoperationen udføres fortrinsvis ved forhøjet temperatur, f.eks. mellem 50 °C og 60 0lC, for at opnå de bedste resultater.

Den foretrukne metode til toning af den opake linse be-15 står i at tilføre en opløsning af en vandopløselig leuco-ester af et kype-farvestof til linsen efterfulgt af behandling med et oxidationsmiddel for at regenerere kype-farven. Selv om en vilkårlig leuco-ester af et kype-farves tof kan anvendes ved den omhandlede fremgangsmåde, 20 foretrækkes det ofte at anvende sådanne farvestoffer, som giver øjenfarven et neutralt udseende. I almindelighed er de anvendelige farvestoffer vandopløselige svovlsyreestere af leuco-kype-farver af typen anthraquinolin og indigo. Forskellige kombinationer af sådanne farvestoffer kan 25 anvendes. En mere detaljeret beskrivelse af sådanne leuco-estere af kype-f arver kan ses i Lubs, "The Chemistry of Synthetic Dyes and Pigments", ACS Monograph No.

127, Reinhold Publishing Corporation, 1955, siderne 534 til 546 og Vankataraman, "Synthetic Dyes", Academic 30 Press, 1952, siderne 1046-1059. Et antal specifikke vandopløselige leuco-estere, der kan anvendes ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen, er nævnt i det ovennævnte værk af Lubs, se siderne 538 til 546 inklusiv. Eksempler på i handelen forekommende farvestoffer, der kan anvendes ved 35 den omhandlede fremgangsmåde, er følgende: 13 DK 169490 B1

Opløselig kype-farve, blå 6, C. I. 69826 Opløselig kype-farve, orange 1, C. I. 59106 Opløselig kype-farve, brun 1, C. I. 70801 Opløselig kype-farve, gul 3, C. I. 61726 5 Opløselig kype-farve, grøn 1, C. I. 59826

Opløsningen af vandopløselige leuco-estere af kype-farven anvendes sædvanligvis i form af en vandig opløsning med en koncentration af farvestof på mellem 0,1% og 25% efter 10 vægt. Foruden at anvende vandige opløsninger kan den vandopløselige leuco-ester af kype-farven opløses i forskellige organiske opløsningsmidler eller blandinger deraf med vand.

15 Hvis man anvender organiske opløsningsmidler, bør de være blandbare med vand og af relativ høj flygtighed for hurtig fordampning. Eksempler herpå er methanol, ethanol, propanol, butanol, acetone, dimethylformamid, Cellosolve (ethylether af ethylenglycol), butyl-Cellusolve (butyl-20 ether af ethylenglycol) og dimethylsulfoxid. Andre tilsætningsmidler kan om ønsket være til stede.

Farveintensiteten påvirkes af sådanne faktorer som koncentration af farveopløsningen, temperaturen og kontakt-25 tiden af farveopløsningen med linsen, tykkelsen af de umaskerede dele af linsen, som skal gennemtrænges af farvestoffet, og oxidationsgraden, som gennemføres ved regenerering af den originale chromophore. Simple og rutineprægede forsøg kan udføres for at bestemme kombinationen 30 af farvekoncentration, temperatur og kontakttid og den nødvendige oxidationsgrad til at fremkalde den ønskede farveeffekt i en given hydrogellinse. Oxidationstrinnet kan udføres ved tilsætning af syren og reduktionsmidlet samtidig eller i vilkårlig rækkefølge. Egnede syrer om-35 fatter mineralsyre og stærke organiske syrer, såsom chlorsulfonsyre. Svovlsyre giver helt tilfredsstillende resultater. I almindelighed kan et vilkårligt kendt oxi- DK 169490 B1 14 dationsmiddel anvendes til at regenerere kype-farven. Egnede oxidationsmidler omfatter sådanne forbindelser som peroxider, persyrer, chlorater, ferrisalte, cupronitra-ter, nitriter, chromsyre, chromater, chlorater og lignen-5 de. Natriumnitrit anvendes hensigtsmæssigt til dette formål.

Efter regenerering af kype-farven til opnåelse af den ønskede farveudvikling neutraliseres syren for at afslut-10 te oxidationsreaktionen, og linsen vaskes grundigt med destilleret vand til fjernelse af alle spor af reagens og ikke-oxideret farvestof.

Opfindelsen skal i det efterfølgende illustreres nærmere 15 ved hjælp af et eksempel, hvorved der under operationerne med de flydende medier anvendes stuetemperatur, med mindre andet er angivet.

EKSEMPEL

20

Det i fig. 1-7 viste linsemonteringsapparat er udstyret med indføring- og afløbsslanger for respektivt at føre væsker til og fra kammeret 40, og apparatet er anbragt i en holder. Klemmer er anbragt på indførings- og afløbs-25 slangerne, og apparatet er fyldt med fysiologisk saltopløsning. Klemmerne løsnes, og der påfyldes saltopløsning til fjernelse af luftbobler. Apparatet fyldes derefter op med saltopløsning, og luftbobler fjernes fra de indre vægge.

30

Hydrogelkontaktlinsen, som skal tones, fjernes fra ampullen og bringes til at falde ned i søjlen af saltvand, hvor den falder til hvile med den konkave side opad på midterdelen af masken. Dornen indføres derefter i appara-35 tet og låses ved hjælp af en trykfjeder imod den konkave side af linsen. Linsemonteringssamlingen vendes derefter og indføres i en holder. Ved at anvende en sprøjte indfø- 15 DK 169490 B1 res 2 ml af en 2,5 vægt-% vandig opløsning af sølvnitrat gennem den åbne indføringsslange i kammeret 40, medens den terminale ende af den med klemme lukkede afløbsslange er anbragt i et bægerglas eller et andet væskeoptagende 5 kar. Sølvnitratopløsningen holdes i kontakt med den ikke-afmaskede del af linsen fra 12 til 240 sekunder eller derover i afhængighed af intensiteten af den opake indfarvning, som ønskes. Derefter indføres 20 ml fysiologisk saltopløsning gennem den ikke-tillukkede indføringsslange 10 i kammeret 40. Reaktion af sølvnitrat og natriumchlorid fra saltopløsningen forårsager en udfældning af sølvchlo-rid, som ved belysning frigiver metallisk sølv, der udgør det opake indfarvningsmateriale. Linsen fjernes fra appa-ratet, indføres i en ampul, der er halvt fyldt med salt-15 opløsning, og ampullen med linsen anbringes nær en neonlampe i mindst 8 timer med det resultat, at der opstår en opak farve med en lys beige farve.

Den tonede linse, der sidder i et andet linsemonterings-20 apparat og udstyret med indførings- og afløbsslanger som ovenfor nævnt, anbringes i en holder i omvendt position som vist på fig. 8. Holderen tilsluttes et opvarmningsapparat (ikke vist), som er i stand til at opretholde en temperatur for linseapparatet og indholdet på en konstant 25 værdi, i det foreliggende tilfælde ca. 50 °C, for at fremskynde farvningsprocessen. Så snart linseapparatet har opnået denne temperatur, benyttes en sprøjte til at indføre en vandig opløsning af den vandopløselige leuco-ester af den udvalgte kype-farve. Efter at farvningsperi-30 oden er udløbet, frigives klemmen på afløbsslangen, så farveopløsningen løber ud, sprøjten fjernes fra indføringsslangen, og en anden sprøjte indføres i indføringsslangen og benyttes til indføring af en svovlsyreopløsning af natriumnitrit som oxidationsmiddel til kammeret 35 40. Efter at den ønskede kontakttid mellem den farve-im- prægnerede linse og oxidationsmidlet er forløbet, udtages linsen fra monteringsapparatet og anbringes i en opløs DK 169490 B1 16 ning af natriumbicarbonat, der neutraliserer svovlsyren og standser enhver yderligere oxidation af farvestoffet.

Den opake tonede linse indføres derefter i destilleret vand i 15 minutter eller deromkring, tages ud igen og an-5 bringes i en en saltopløsning, hvor den autoklaveres. 30 minutter efter autoklaveringen kontrollers pH-værdien, som skal opfylde specifikationerne (pH = 5,50-8,50).

10 15 20 25 30 35

Claims (7)

1. Fremgangsmåde til toning af hydrogelkontaktlinser, så 5 den visuelle effekt af toningen ikke i væsentlig grad påvirkes eller modificeres af farven af brugerens øjne, kendetegnet ved, (A) at en eller flere udvalgte dele af linsen gøres opake 10 med et opak-frembringende medium, der består af et metalsalt, som reagerer med et fældningsmiddel til dannelse af et metallisk opak-frembringende materiale, valgt blandt sølv, guld og platin; og 15 (B) at kun den eller de opake dele af linsen tones, hvil ken toning udføres ved kun at udsætte den eller de opake dele af linsen for en opløsning af en vandopløselig leuco-ester af et kype-farvestof, som trænger ind i den eller de opake dele af linsen, hvorpå far-20 vestoffet oxideres til regenerering af kype-fairven.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at trin (A) til opak-farvning udføres ved følgende procestrin 25 (a) frembringelse af en rørlignende struktur, der er lukket i den ene ende ved hjælp af en struktur, som omfatter maskeringsmidler, der er åbne i den anden ende, 30 (b) orientering af den rørlignende struktur i en første stilling med den åbne ende rettet opad, (c) anbringelse af en væskekolonne til det indre af nævn- 35 te rørstruktur, DK 169490 B1 18 (d) indføring af de linser, som skal gøres opake, i væsken i røret, så linserne bringes til at synke gennem væskekolonnen på en sådan måde, at linserne orienteres og centreres i forhold til røret, 5 (e) bringe de orienterede og centrerede linser til hvile på de i rørbunden definerede maskeringsmidler, (f) indsættelse af en dorn i røret indeholdende væske til 10 sikring af linsen mellem dornen og maskeringsmidlet, og (g) frembringelse af opak-farvning på den eller de ikke-maskerede dele af linsen. 15

3. Fremgangsmåde ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at trin (B) til toning udføres ved følgende procestrin: 20 (a) frembringelse af en rørlignende struktur, der er luk ket i den ene ende ved hjælp af en struktur, som omfatter maskeringsmidler, der er åbne i den anden ende, 25 (b) orientering af den rørlignende struktur i en første stilling med den åbne ende rettet opad, (c) anbringelse af en væskekolonne i det indre af nævnte rørstruktur, 30 (d) indføring af de linser, som i forvejen er gjort opake, og som skal tones i væsken i røret, så linserne bringes til at synke gennem væskekolonnen på en sådan måde, at linserne orienteres og centreres i forhold 35 til røret, DK 169490 B1 19 (e) bringe de orienterede og centrerede linser til hvile på de i rørbunden definerede maskeringsmidler, (f) indsættelse af en dorn i røret indeholdende væske til 5 sikring af linsen mellem dornen og maskeringsmidlet, og (g) frembringelse af toning på den eller de opake ikke-maskerede dele af linsen. 10

4. Fremgangsmåde til toning af hydrogelkontaktlinser, så den visuelle effekt af toningen ikke i væsentlig grad påvirkes eller modificeres af farven af brugerens øjne, kendetegnet ved, at den omfatter følgende pro- 15 cestrin: (a) frembringelse af en rørlignende struktur, der er lukket i den ene ende ved hjælp af en struktur, som omfatter maskeringsmidler, der er åbne i den anden en- 20 de, (b) orientering af den rørlignende struktur i en første stilling med den åbne ende rettet opad, 25 (c) anbringelse af en væskekolonne i det indre af nævnte rørstruktur, (d) indføring af de linser, som skal gøres opake, i væsken i røret, så linserne bringes til at synke gennem 30 væskekolonnen på en sådan måde, at linserne orienteres og centreres i forhold til røret, (e) bringe de orienterede og centrerede linser til hvile på de i rørbunden definerede maskeringsmidler, 35 (f) indsættelse af en dorn i røret indeholdende væske til sikring af linsen mellem dornen og maskeringsmidlet, DK 169490 B1 20 (g) frembringelse af opak-farvning af den eller de ikke-maskerede dele af linsen med et opak-frembringende medium, der består af et metalsalt, som reagerer med et fældningsmiddel til dannelse af et metallisk opak- 5 frembringende materiale, valgt blandt sølv, guld og platin, (h) opretholdelse af en opake linse i den rørlignende struktur fra trin (a), eller overføring af den opake 10 linse i en anden rørlignende struktur som angivet i trin (a), i hvilket tilfælde trin (b) til (f) gentages, og (j) toning af den eller de ikke-maskerede dele af linsen, 15 idet toningen udføres ved påvirkning af den eller de opake dele af linsen med en opløsning af en vandopløselig ester af en kype-farve, hvorved farven trænger ind i den eller de opake dele af linsen, hvorpå der foretages en oxidering til regenerering af kype-far-20 ven.

5. Fremgangsmåde ifølge krav 2 eller 3, hvorved toningen i trin B udføres ved at behandle den eller de ikke-maskerede dele af linsen med en opløsning af en vandopløselig 25 leuco-ester af en kype-farve, som trænger ind i den eller de ikke-maskerede dele af linsen, hvorefter der foretages en oxidering til regenerering af kype-farven.

6. Fremgangsmåde ifølge ethvert af de foregående krav, 30 kendetegnet ved, at metalsaltet er sølvnitrat, fældningsmidlet er et halogenid og det udfældede sølvha-logenid er lysfølsomt.

7. Fremgangsmåde ifølge krav 6, kendetegnet 35 ved, at sølvhalogenidet er sølvchlorid, der ved belysning danner metallisk sølv som opak-dannende materiale.