DK168673B1 - Indretning til tilførsel af medietryk til pneumatiske eller hydrauliske systemer - Google Patents

Description

DK 168673 B1 i

Foreliggende opfindelse angår en metode til tilførsel af medietryk til pneumatiske eller hydrauliske systemer, især tilførsel af medietryk til trykluftdrevne membranpumper af den slags, som nærmere fremgår af indledningen til patentkrav 1.

5 Med opfindelsen ar det hensigten specielt at tilvejebringe en fremgangsmåde til at eliminere de ulemper, som opstår, når et media under tryk eller trykreguleret medie tilføres an maskine eller lignende apparat, hvor man ikke på en gang vil tilføre fuldt tryk. Når indstrømningsventilen til tilførsel af sådant strømmende trykreguleret medie åbnes, lean 10 den pludselige trykstigning resultere i chockvirkning, som kan beskadige maskiner og udstyr omkring maskinerne. I hydrauliske systemer kaldes dette vandslag og i pneumariske systemer kaldes dette trykluftchock. Opfindelsen er dog ikke begrænset til beskyttelse af en efterfølgende maskine, men kan også benyttes til tømning eller ventilering af et 15 trykreguleret system.

Med hensyn til pneumatiske systemer vil man undgå for hurtig ventilering af systemet.

De pneumatiske systemer kan inddeles i flere kategorier, hvor man især skelner imellem statiske og dynamiske systemer. De statiske systemer 20 består bl.a. af forskellige cylinderindretninger, mens de dynamiske består af luftforbrugende maskiner, såsom roterende maskiner eller stempelmaskiner, f.eks. trykluftdrevne merabranpumper. Med hensyn til de statiske pneumatiske systemer findes idag på markedet ventiler, som virker tilfredsstillende, ved at et på forhånd bestemt tryk opbygges fra be~ 25 gyndelsen i systemer og indstrømningsventilen åbnes helt, når stemplerne i respektive s tempalcylinderindretninger eller lignende indretninger når deres dødpunktlejer. Derved undgås rykninger og stød i systemer.

Disse tidligere kendte ventiler fungerer imidlertid ikke tilfredsstillende i luftforbrugende maskiner, som f.eks. pumper, i hvilke det ikke er 30 muligt at frembringe en trykopbyggelse inden fuldt tryk~ arbejdsbetingelser opnås, idet maskinen vil begynde at arbejde såsnart luften under DK 168673 B1 2 tryk passerer igennem indstrømningsventilen og strømmer ind i maskinen.

Dette gælder især for trykluftdrevne membranpumper. Sådanne pumper har variabel kapacitet og vil fungere fint fra 0 til 100 % kapacitet afhængig af mængden af tilført luft og af lufttrykket. Dette bevirker, at 5 hvis man forsøger at opbygge trykket langsomt i pumpen, så vil den kun arbejde langsomt uden nogen stigning i trykket.

Udover en afspesrringsventil vil indstrømningsrørets føderør i en luft-forbrugende maskine ofte omfatte en trykregulator til at sænke trykket i hovedledningen til et ønsket lavere arbejdstryk, eller sekundærtryk, 10 og til at fastholde dette sekundære tryk på et konstant niveau. En sådan kendt trykregulator omfatter en tilførselskanal i hvilken der er anbragt en sædeventil med en ventilspindel, som er tilsluttet en membran. Et kammer på membranens ane side kommunikerer via et hul med regulatorens udløbsside. Membranens anden side er fjederforspændt. For-15 spændingen af fjederen kan reguleres ved hjælp af en indstillingsknap eller -hjul og dermed også det ønskede tryk i regulatorens udløbsside.

En sådan trykregulator kan dog kun bruges til at frembringe et konstant maksimum tryk og ikke til at forsyne maskinen mad luft under langsom forøgelse af tryktilførslen.

20 EP-A-0125291 beskriver og viser en fjederforspændt, dobbsltvirkende stempel. Begge sider af stemplet er forbundet med indstrømningen via styraventiler. Endvidere kan kamrene på begge sider af stemplet udluftes til atmosfæren gennem rørledninger, som omfatter styreventiler. Ingen stempel side er dog furbundet til ventilens udløbsside og ventilindstil-25 lingen sker uafhængigt af trykket på ventilens udløbsside.

Ifølge et andet kendt princio har man en ventil, hvis ventillegems eller -prop påvirkes af en membran via ventilspindlen. Ventillegemet, herefter benævnt ventilprop, påvirkes også i dens åbnende retning af en fjeder.

På ventilens indløbsside er anbragt en indstillelig spiralfjeder, som 30 afgrænser et mellemliggende område på ventilåbningens indstrømningsside. Strømmen fra indstrømningssiden til det mellemliggende område kan dros-les nemt og varierende ved at begrænse kompressionen af f jadren. Ind- 3 DK 168673 B1 strømningen står i forbindelse med membranen via en ledning, således at ventilen vil blive bevæget i dens lukkende retning ved hjælp af ind-strøraningsrørets tryk. Det mellemliggende område er også forbundet med membranen via en anden ledning, således at ventilen påvirkes i dens 5 åbnende retning ved hjælp af det mellemliggende områdes tryk.

Denne ventil er konstrueret anderledes end en trykregulator og fungerer ikke på samme måde som en regulator. Blandt andet påvirkes ventilproppen i en trykregulator af ventilf jedren og indstrømningsledningens tryk i den modsatte retning. Trykregulatorer har heller ikke indretninger, 10 som kan sammenlignes mad den før nævnte droslende spiralfjeder og opnår ikke tilsvarende effekt.

Formålet med foreliggende opfindelse er derfor at tilvejebringe en metode til tilførsel af medietryk til pneumatiske eller hydrauliske systemer, som ikke er behæftet med de før nævnte ulemper og som vil gøre det 15 muligt at langsomt forøge trykket i dynamiske, pneumatiske eller hydrauliske systemer. Formålet er endvidere at tilvejebringe en langsom trykopbygning og at tilpasse indstillingen af ventilen i overensstemmelse med graden af trykstigning på ventilens udløbsside.

For at opnå dette formål kendetegnes indretningen ifølge opfindelsen 20 især af det særpræg, som angives i den kendetegnende del af patentkrav 1 og som beskrives i beskrivelsens specielle del side 5, andet afsnit.

De ovennævnte skrifter viser ventil, som styres eller kontrolleres af en membran eller et stempel via en ventilspindel. De respektive kamre af de to sider af membranen eller stemplet står i forbindelse med ven-25 tilens indstrømningskanal via rør og også muligvis via kontrolventiler.

Disse tidligere kendte ventiler påvirkes imidlertid ikke af trykket i ventiles udløbskanal. Derved kan disse tidligere kendte ventiler ikke tilvejebringe nogen tilpasning til trykstigningshastigheden på ventilens udløbsside.

30 Opfindelsen vil beskrives i det følgende ved hjælp af i vedlagte tegning viste udførelseseksempler. Tegningen viser: DK 168673 B1 4

Fig. 1 et skematisk tværsnit af en indretning ifølge opfindelsen,

Fig. 2 en indretning tilsvarende den i fig. 1 omfattende en kompensationsanordning i form af en membran,

Fig. 3 en indretning tilsvarende den i fig. 1 omfattende en trykregula-5 tor til begrænsning af udløbstrykket,

Fig. 4 en indretning tilsvarende den i fig. 1 omfattende en stilleskrue til begrænsning af den maksimale gennemstrømningsåbning,

Fig. 5 en indretning tilsvarende fig. 1 omfattende en membran ifølge fig.

2 og en stilleskrue ifølge fig. 4, 10 Fig. 6 en indretning tilsvarende fig. 2 omfattende en trykregulator ifølge fig. 3 og en stilleskrue ifølge fig. 4,

Fig. 7 en indretning tilsvarende fig. 6 omfattende en tilførselsledning til et trykmedium til trykregulatoren fra en separat kilde, og Fig. 8 et gennemskåret detaljevy af trykregulatoren i fig. 3 og 6 samt 15 de nærmest omgivende dele af indretningen.

I figurerne har tilsvarende konstruktionsdetaljer fået påsat samme henvisningstal. For overskuelighedens skyld er indretningens hus eller krop 1 vist som en enkel massiv blok. Huset kan selvfølgelig også bestå af flere forskellige dele, som er forenede med hinanden, for eksempel 20 gennem rørforbindelser. Husets ydre form er således vilkårlig og påvirker ikke principperne for indretningens funktion. En del detaljer er vist meget skematisk i tegningsfigurerne. Således er huset selvfølgelig delt eller muligt at åbne indenfor området for dets forskellige hulrum for indsættelse/udtagelse af membran, ventiler og andre komponenter.

25 Fig. 1 viser en principiel grundform af en indretning ifølge opfindelsen omfattende en tilførselskanal med en indstrømningsside 24 og en udløbsside 26 samt en i kanalen beliggende, indstrømnings- og udløbssiden adskillende venti lindretning. Indstrømningen er tilsluttet til et rørsystem til gas under tryk, i hvilket rørsystem der findes en trykluft- el-30 ler gasfrembringende maskine indkoblet. Man kan også tænke sig, at tilførsel af trykgas sker fra en gasflaske eller beholder. Udløbet fra ventilen er tilsluttet til en luftforbrugende maskine, for eksempel en membranpumpe.

5 DK 168673 B1

Fig. 1 viser trykændringsindretningen i lukket hvilestilling. Fra indstrømningen 24 når trykluften en ventil med et ventilseede 9, et ventil-legeme 10 og en ventilpakning 10'. Ventillegamet 10 holdes på plads i huset 1 af en ventilhætte 13 med en trykfjeder 14 og pakninger 11, 12.

5 Indstrømningen 24 står i forbindelse med et kammer 6 gennem en kanal eller forbindelsespassage 22, som omfatter en tregangsventil 15, et dr os sal vent il sæde 18 med en tilhørende drosselventilspindel 17. Kammeret 6 begrænses nedad af en membranindretning bestående af en membran 2, som fastholdes af membranpladar 3 og 4. Membranplademe er fæstnet til 10 en ventilspindel 7 forbundet med ventillegemet 10 på kendt vis, som ikke er vist detaljeret i figurerne.

Når trykluft tilføres gennem indstrømningen 24, vil en delstrøm passere igennem kanalen 22 til kammeret 6. Når trykket derved stiger i kammeret 6, vi.l membransamlingen bevæge sig nedad og presse luftventilspindlen 7 15 samt ventillegemet 10 ned. Derved opstår en spalte imellem sædet 9 og pakningen 10', således at trykluft kan passere ud igennem udløbet 26.

En del af luften fra udløbet 26 kan passere igennem en kanal eller trykudjævningspassags 25 til et kammer 5 anbragt under membranen 2. Denne delstrøm af luft vil derved udøve et modtryk på membranen, som tilstræ-20 ber at føre membranen opad og derved mindske ventilens åbningsspalte.

Ved en hastig trykopbygning i udløbet 26 vil trykket i kammeret 5, hvis tryk er lig mad trykket i udløbet, øges hurtigere end trykket i kammeret 6. Når trykket i kammeret 5 bliver det samme som i kammeret 6, lukkes ventilen ved hjælp af en fjsdren 14 og membranen 2 vil vende tilba-25 ge til sin ligevægtsstilling. Ventilen og membranen forbliver i ligevægtsstilling indtil trykket i kammeret 6 igen er blevet øget til en værdi, som er større end trykket i kammeret 5, hvorved ventilen åbnes.

En sådan pludselig trykopbygning kan forårsages af et lukket udløb 23 eller opbygning af arbejdstryk i en maskine. Sker der på den anden side 30 en meget langsom trykopbygning i udløbet 26, bliver trykforskellen mellem kammeret 6 og kammerat 5 tilsvarende større. Membranen udsættes så for en større kraft og ventilen vil blive åbnet mere, hvilket resulterer i en hurtigere trykstigning indtil trykket på udløbssiden begynder at‘indhentes og ventilåbningen mindsker i tilsvarende grad. Resultatet DK 168673 B1 6 bliver, at trykket i udløbet 26 vil øges jævnt i omtrent samme hastighed som i kammeret 6, uanset forholdene på udløbssiden.

Når udløbssiden tilsluttes en trykluftforbrugende maskine og der sker en langsom stigning af belastning, vil trykket stige langsomt i kamme-5 ret 6 og med en ringe forsinkelse til næsten samme grad i kammeret 5 og udløbet 26. Forskellen består af trykfaldet over ventilen. Den tid det tager at bringe kammeret 6 til fuldt arbejdstryk bestemmes ved hjælp af drosselventilen 17, 18. Denne tid svarer til belastnings tiden, d.v.s. den tid det tager, at øge indstrømningstrykket til fuldt arbejdstryk 10 fra start af en luftforbrugende maskine.

Den luftforbrugende maskine slukkes ved hjælp af tregangsventilen 15, som til denne brug omstilles til an position, hvor kammeret 6 forbindes med en udløbskanal 23. Dette resulterer i hurtig afluftning af kammeret 6 via en kontraventil forbundet parallelt med drosselventilen og består 15 af et ventilsæds 19, et ventillegeme 20 og en tilholdsfjeder 21. Naturligvis vil en del af luften passere ud samtidigt igennem drosselventilen 17, 18. Når luften forlader kammeret 6, vil trykket i kammeret 5 blive større and end i kammeret 6 og vsntillegemet vil blive bevæget til ventillukkestilling. Ventilen forbliver så lukket. Når maskinen 20 startes op igen, vil tregangsventilen 15 omstilles til den illustrerede stilling, hvorved der sker en blød genstart som beskrevet ovenfor. Tre-gangsvantilen 15 kan f.eks. være en manuelt betjent ventil, en magnetisk ventil eller en pneumatisk ventil. De sidstnævnte ventiler kan være f jambet jente ventiler.

25 Den beskrevne trykændringsindratning indeholder et antal pakninger, som f.eks. en pakning 16 anbragt rundt om drosselventilspindlen 17.

Pakningen 3 ved luftventilspindlen 7 er i princip ikke nødvendig for tætninggbrugog tjener mere til styring af ventilspindlens 7 bevægelser.

I ventilhætten 13 findes et centerhul, i hvilket ventillegemet går ind 30 i. Dette hul er tætnet, især for at undgå et stort trykfald over ventilen, da en større kraft så vil være nødvendig til at åbne ventilen, fordi fuldt indstrømningstryk ligger på hele undersiden af ventillegemet.

7 DK 168673 B1

Belastningstiden, d.v.s. den tid det tager at bringe kammeret 6 til det ønskede arbejdstryk er isser styret ved hjælp af drossel ventilen 16, 17, men kan også varieres ved at ændre volumen af kammeret 6.

Ifølge opfindelsen kan membranen 2 i den illustrerede trykændringsind-5 retning udskiftes med et stempel og pakningssystem. Brugen af et stempel muliggører en større slaglængde ved små ydre dimensioner på kamrene 5 og 6. Brugen af et stempel frembyder dog tætningsproblemer og en membran vil udgøre den simplesta og billigste løsning i de fleste tilfælde.

10 I indretningen vist i fig. 1 vil der altid findes et vist trykfald over ventilen, d.v.s. en trykdifference mellem indstrømningssiden 22 og udløbssiden 26, afhængig af trykket udøvet af fjedren 14. Dette kan modvirkes ved at forsyne ventilen med et yderligere membransystem 29, 30, 31 med tilhørende kamre 32, 33, som vist i fig. 2. I denne indretning 15 er de kræfter som virker på oversiden af membranen meget større end de som virker på undersiden af membranen, på grund af at fuldt arbejdstryk råder i de to nedad virkende kamre 6 og 32. Et opadrettet, fuldt arbejdstryk råder også i kammeret 5. Undersiden af membranen 29 er derimod udsat for omgivende atmosfæretryk, idet kammeret 33 er for-20 bundet mad omgivelserne igennem en kanal 34. Den øvre ventilspindel 27 i indretningen er forsynet med en pakning 28, som tætner kammeret 6 i forhold til kammerat 33.

Kraften udøvet af fjedren 14 overvindes ved hjælp af de kræfter som udøves i membransystsraet 29, 30, 31. På denne måde opnås en ventilind-25 retning i hvilken efter en blød opstartperiode der næsten ikke er trykfald over ventilen, mans man på samme tid bibeholder muligheden for en blød start med en langsom trykstigning.

Anvendelsen af en tregangsventil 15 frembyder en vigtig fordel, idet det er muligt på denne måde at kontrollere en meget stor strøm af luft 30 med en meget lille tregangsventil. En tregangsventil med en gennemløbs-passage diameter på f.eks. 2 mm kan bruges til at styre ventiler, som DK 168673 Bl 8 har en tilførselkanal eller hovedgennemløb med en diameter på f.eks.

150 - 200 mm.

Tregangsventilen 15 og kanalen 23 kan udelades, hvis man på anden måde tilvejebringer an aflukning af strømmen før indstrømningen 24 og tømmer 5 systemet nedenfor denne aflukning i strømretningen. Dette kan f.eks. tilvejebringes med en tregangsventil ovenfor indstrømningen 24 i strømretningen, hvorved denne tregangsventil ved lukning tømmer systemet nedenfor i strømretningen.

Den i fig. 1 og 2 viste indretning kan tilvejebringe an langsom tryk-10 stigning ved start men derimod ingen begrænsning af systemets maksimum-tryk. Denne indretning forudsætter altså, at en trykregulator er indsat på et andet sted i systemet, f.eks. ovenfor i strømretningen, eller at nogen begrænsning af maksimumtrykket ikke kræves.

Fig. 3 viser en udførelsesform af opfindelsen, som også muliggør en be-15 grænsning af trykket på udløbssidan. Det i fig. 3 viste system svarer til det i fig. 1, men omfatter også en i kanalen 22 inden tregangsventilan 15 indsat trykregulator 37 af konventionel type, ved hjaalp af hvilken maksimumtrykket i kammeret 6 kan begrænses til en lavere værdi end dat tryk, som råder i indstrømningen 24. Derved begrænses samtidigt 20 trykket i udløbet 26 på tilsvarende måde. Trykregulatoren 37 beskrives nærmere i det følgende med hensvisning til fig. 8.

Trykregulatoren 37 kan med fordel være meget lille med en lille gennemløbsåbning og lille kapacitet, idet volumen i kammeret 6 er lille og trykstigningen i dette skal ska langsomt for at tilvejebringe en blød 25 start. Samtidigt kan gennemløbsåbningen, d.v.s. kapaciteten, i selve blødstartventilen 9, 10 være meget stor. Trykregulatoren 37 behøver ikke nødvendigvis være indbygget i huset 1, men kan placeres på afstand, f.eks. i et betjeningspanel eller lignende. I dette betjeningspanel kan også indstillingsindretninger til tregangsventilen 15 eller selve 30 tregangsventilen være placeret. Trykregulatoren 37 er derved forbundet med kanalen 22 i huset 1 ved hjælp af rør eller trykslanger.

9 DK 168673 B1

Fig. 4 viser en udførelsesf orm af opfindelsen svarende til fig. 1, i hvilken ventilhætten 13 er ombyttet med en ventilhætte med et med gevind forsynet centerhul, i hvilket en stilleskrus 36 er monteret. Denne stillaskrue er god til begrænsning af den nedadgående bevægelse af ven-5 tillegemet 10 og dermed mulighederne for at åbne ventilen og dermed begrænse og kontrollere mængden af luft som passerer imellem ventilsædet 9 og pakningen 10'.

På denne måde er der tilvejebragt en blødstartventil med hvilken hovedstrømmen kan aflukkes samtidigt med at maksimalt arbejdstryk bibeholdes.

10 Når skruen 36 strammes helt kan ikke noget medium passere igennem ventilen og en billig aflukningsventil er tilvejebragt.

Fig. 5 viser en udførelsesform, som kombinerer udførelsesformeme vist i fig. 2 og 4. Udførelsesforman vist i fig. 5 arbejder analogt med de tidligere beskrevne udførelsesformer og har tilsvarende fordele.

15 Fig. 6 viser en udførelsasform af opfindelsen, som er en kombination af udførelsesformeme vist i fig. 3 og 4.

Udførelsesforman vist i fig. 7 svarer hovedsagelig til udføralsesformen vist i fig. 6, med undtagelse af en separat tilførsel af trykgas; til trykregulatoren 37. Denne gas fungerer som kontrolluft og tilføres til 20 trykregulatoren 37 igennem et rør 38 og fortsætter fra regulatoren 37 igennem en passage 39 svarende til luftpassagen 22. Dette system kan anvendes, hvis den regulerede hovedstrøm er en væske, en opslæmning eller en kostbar, giftig, eksplosiv eller brændbar gas.

25

Fig. 8 viser en del af indretningen ifølge opfindelsen i hvilken en trykregulator 37 er indbygget i passagen 22, ifølge det i fig. 3 og 6 viste. Trykregulatoren 37 omfatter et hus 50 som indeholder en indstrømningskanal 51 og en udløbskanal 52, hvilke kanaler er adskilt af en ven-30 til, som indeholder et ventilsæde 53 og et ventillegeme 54. Ventillege- DK 168673 B1 10 met er f jederbalastet ved hjælp af en trykfjeder 55 anliggende en ventilhætte 56. Ventilspindlen 57 anligger en nedre membranplade 58, som har et centralt hul. Membranpladen 58 er fæstnet til en membran 59 og en øvre membranplade 60. Membranpladen 60 er belastet af en fjeder 61, 5 livis forspænding indstilles ved hjælp af en indstillingsknap eller -hjul 62. Et kammer 63 anbragt på undersiden af membranen står i forbindelse med udløbskanalen 52 igennem en passage 64.

Det ønskede tryk på udløbssiden indstilles ved hjælp af indstillingsknappen 62. Membranen og ventillegemet presses nedad og ventilen bliver 10 derved åbnet. Det trykregulerede medium kan nu passere til udløbssiden og igennem passagen 64 ind i kammeret 63, hvor mediet udøver et modtryk på membranen, som virker i lukkende retning på ventilen. Når det ønskede udløbstryk er nået, vil trykket i kammeret 63 balancere det indstillede fjedertryk i ventillukkeindstillingsn. Hvis trykket på udløbssiden er 15 for højt, løftes membranen og den nedre membranplade fra spindlen 57, således at det centrale hul i membranpladen frilægges. Trykgas kan nu tømmes igennem det centrale hul indtil man når det ønskede indstillede tryk på udløbssiden.

Et nanometer til at registrere trykket på indløbssiden 24 kan monteres 20 på indretningen for at kunne kontrollere trykket i systemet.

Sekundsertrykket kan påvises ved udløbet 26 eller i kammeret 6, idet trykket deri vil være næsten det samme som udløbstrykkat.

Ved udførelsesformeme vist i fig. 3, 6 og 7 er det at foretrække at måle sekundærtrykket på et punkt imellem trykregulatoren 37 og tregangs-25 ventilen 15, idet det ønskede sekundærtryk så lean indstilles ved hjælp af trykregulatoren 37, inden indretningens hovadstrømskanal åbnes, ved at åbne tregangsventilan 15.

I de ovenfor beskrevne udføralsesformer af indretningen ifølge opfindelsen indeholder en ventil, som omfatter et ventillegeme og at modstående 30 vant ilsæde. Enfivefupassende type af ventil eller drossalindretning kan 11 DK 168673 B1 naturligvis anvendes til at mindske gennemstrømningsarealet og dermed sænke trykket i et rør. Måden hvorpå bevægelsen af membranen 2 overføres mekanisk til ventilen er tilpasset til måden hvorpå ventilen virker, f.eks. reliniet bevægelse, drejende bevægelse eller hydraulisk drosling 5 af en guramiglideprofil.

Ventilen ifølge opfindelsen kan også forsynes med en fjeder i kammeret 6 svarende til fjedren 61 i udførelsen i fig. 8. Denne fjeder modvirker fjedren 14 på en måde, således at ventilen vil være delvis åben, når den er i hvilestilling. Dette kan være ønskeligt i særlige tilfælde hvor 10 trykændringsindretningen ifølge opfindelsen bliver anbragt. Denne udførelsesform forudsætter dog, at systemet indeholder en separat lukkeindretning, fortrinsvis ovenfor ventilen i strømretningen.

Indretningen ifølge opfindelsen kan anvendes til transport af både gasser og væske i hovedkanalen eller tilførselskanalen. Et komprimerbart 15 medium, f.eks. en gas, bør derimod tilføres til kammeret 6 igennem en drossslvantil 17, 18, således at der opnås den ønskede langsomme trykstigning. Alternativt kan kammeret 6 indeholde en mængde gas, som kan give den samme effekt. Gassen er fortrinsvis indesluttet i en gummiblæ-re eller lignende af den slags, som bl.a. anvendes i lukkede ekspan-20 sionskar i opvarmningssys tame r.

Claims (9)

1. En indretning til tilførsel afmsdi'stryk i pneumatiske eller hydrauliske systemer, især trykluftmembranpumper, i hvilke et trykreguleret medium tilføres igennem en tilførselskanal, som omfatter en indstrømning (24) og et udløb (26) og en lukkende og droslende indretning (9, 5 10), som er anbragt imellem og sammen deler nævnte indstrømning (29) og udløb (26) og som har en kontrollerende indflydelse på trykket på det trykregulerede medium, og i hvilken den lukkende og droslende indretning påvirkes via en indstillingsanordning, f.eks. en ventilspindel (7), af en membran (2), et stempel eller lignende indretning, mad kamre (5, 6) 10 på begge sider af membranen (2), d.v.s. et kammer (5) og et andet kammer (6), det andet kammer (6) på den ene side af membranen (2) står i forbindelse med igennem en forbindelsespassaga (22) en kilde af trykregu-laret medium (24), hvis drosselindretning (9, 10) bliver påvirket på dan ene side deraf i en åbnende retning og påvirkes på den anden side 15 deraf i en lukkende retning, ved at et kammer (5) på nævnte anden side står i forbindelse mad nævnte udløb (26), via en passage (25), og tilfører trykregularet medium med det samme tryk som udløbs trykket, kendetegne t ved, at membranen (2), stempel eller lignende indretning påvirkes pneumatisk eller hydraulisk på nævnte ene side af selve 20 medietrykket eller et tryk, der er afledet deraf via forbindelsespassagen (22, 39), som omfatter en strømbegrænsende indretning, f.eks. en drosselventil (17, 18), som tilvejebringer forsinket trvkudjævning imellem nævnte andet kammer (6) og nævnte kilde af trykreguleret medium (24, 38). 25

2. Indretning ifølge patentkrav 1, kendetegnet ved, at det trykregulerede medium tilføres fra nævnte indstrømning (24) eller fra en separat trykmediumindstrømning (38) og/sller at det andet kammer (6) til tilvejebringelse af en vent i 1 lukkebevægslse tømmes til den omgiven- 30 de atmosfære via en tregangsventil (15), hvorved trykmediet fortrinsvis bringes til at flyde fra det andet kammer (6) mad større hastighed igennem den strømreducerende del (17, 18) og igennem en kontraventil (19-21) anbragt parallelt denned. DK 168673 B1 13

3. Indretning ifølge patentkrav I eller 2, kendetegnet ved, at den strømreducerende del omfatter en fortrinsvis indstillelig drosselventil (17, 18) og/eller en permanent indsnævring i form af en snævrere del i forbindelsespassagen (22, 39) og/eller i form af en forbin- 5 delsaspassage, som har et meget smalt gennemløbsareal langs ihvertfald en del af dans længde.

4. Indretning ifølge et af patentkravene 1-3, kendetegnet ved, at det andet kammer (6) er forbundet med indstrømningen (24) gennem nævnte forbindelsespassage (22).

5. Indretning ifølge et af patentkravene 1-4, kande tegnet ved, at forbindelsespassagen (22, 39) omfatter en tregangsventil (15), som indstillet i en første stilling forbinder det andet kammer (6) på en side af membranen (2) med indstrømningen (24) eller den separate trykmediuraindstrømning (38), og som indstillet i en anden stilling gør 15 det muligt for det andet kammer (6) på en side af membranen at tømmes igennem et udløb (23), f.eks. til atmosfæren.

6. Indretning ifølge mindst et af patentkravene 1-5, kendetegnet ved, at der er anbragt imellem det andet kammer (6) på nævnte ene side af membranen (2) og tregangsvantilen (15) en kontraventil 20 (19-21), som er forbundet parallelt med den strømreducerende del, f. eks. drosselventilen (17, 13) til hurtig lettelse af trykket i det andet kammer (6) anbragt på nævnte ene side af membranen.

7. Indretning ifølge mindst et af patentkravene 1-6, kendetegnet ved, at en trykregulator (37) er anbragt i forbindelsespassagen 25 (22, 39) og/bller at det andet kammer (6) ar forbundet via en forbindel sespassage (39) til en trykmediumindstrømning (38) fra en separat trykmediekilde.

8. Indretning ifølge mindst et af patentkravens 1-7, kendeteg-net ved, at den maksimale åbning af lukkelegemat (10) af lukke- og 30 drosleindretningen er bestemt af en indstillelig stilleskrue (36) og/ eller at stillingen af lukkelegemst (10) bestemmes af en yderligere DK 168673 B1 14 membran (27), hvorved et kammer (32) på en side af den yderligere membran (29) står i forbindelse med indstrøraningssiden (24) og et modstående kammer (33) står i forbindelse med den omgivende atmosfære.

9. Indretning ifølge mindst at af patentkravene 1-8, kendeteg-5 net ved, at indretningen omfatter anordninger til at bestemme trykket på udløbssiden (26) af nævnte indretning, og/eller anordninger til at bestemme trykket i det andet kammer (6) eller i dets forbindelsespassage (22, 39) og/eller at indretningen omfatter anordninger til fjernkontrol af tregangs ventilen (15)og/eller trykregulatoren (37).