DK168090B1 - Anlaeg til sortering af genstande - Google Patents

Description

i DK 168090 B1

Opfindelsen angår et anlæg til transport og sortering af genstande fra pålæsnings- til aflæsningsstationer, og som omfatter; et antal baner, som indbyrdes er forbundet ved hjælp af sporskifter; et antal vogne, som kan løbe på ba-5 nerne og er forsynet med hver sin motor, der tilføres strøm fra elledninger langs banerne; faste koder, som er anbragt på vognene og tjener til at identificere hver af disse; organer til at forbinde hver vogns faste kode med en midlertidig kode til identificering af de transporte-10 rede genstandes slutdestination; organer, som er placeret langs banerne for kontinuerligt at detektere hver vogns kode for påvirkning af nævnte sporskifter; og organer til at aktivere aflæsningen af de transporterede genstande, når disse passerer aflæsningsstationerne.

15

Bagagen transporteres af vogne, som hver især kan identificeres elektronisk ved hjælp af sin egen faste kode, og som på pålæsningstidspunktet tildeles en kode, som kan variere hver gang og identificere genstandens destinati-20 on.

Langs banen findes der i nærheden af sporskifterne indretninger, som kan læse sådanne koder, når vognen passerer forbi, og i overensstemmelse hermed påvirker spor-25 skifterne til at lede vognen mod det forudbestemte sorteringssted .

Der kendes transport- og sorteringsanlæg, hvor et antal vogne bevæges langs en forudbestemt bane og afgiver gen-30 standene på forudbestemte steder i banen svarende til lige så mange forskellige endelige destinationer.

Ved anlæg af denne art tildeles genstanden på pålæsningstidspunktet en kode, som svarer til genstandens destina-35 tion; der findes passende organer, enten anbragt med afstand langs banen eller på et centralt sted, til at styre vognen, når den bevæges fremad langs banen, og til at på- DK 168090 B1 2 virke organerne, som bevirker aflæsning, når vognen ankommer til den tilsvarende opsamlingsstation.

Generelt er der i denne type anlæg forholdsvis få indfø-5 ringssteder for genstandene, medens der kan være mange destinationer og derfor afgivelsesstationer; typiske anlæg af denne art er anlæg til sortering af genstande på postkontorer eller anlæg til sortering af ordrer i store postordrefirmaer.

10 I andre tilfælde findes der mange indføringspunkter, såsom f.eks. ved håndtering af bagage i lufthavne, medens der er få afgivelsesstationer eller -områder, som endnu ikke er fastlagt på indcheckningstidspunktet.

15

Det er derfor ikke muligt at lægge en fast og direkte bane mellem indførings- og sorteringsstederne, og det er som følge heraf heller ikke muligt at give genstanden en distinktiv kode for afgivelsesstationen.

20

Endvidere kan genstandene endog indføres i anlægget lang tid før afgangstidspunktet, hvilket kræver, at bagagen skal opbevares i opmagasineringszoner, før bagagen selektivt ledes mod sorteringsstationerne.

25

Der kendes metoder til automatisering af transporten af bagage fra indcheckningsstedet til afgiveområderne, men disse metoder afhjælper dog ikke problemet fuldstændigt.

30 Der kendes f.eks. fra US patentskriftet 4 058 217 en metode til forsyning af hver bagagegenstand med et mærkat, som afgives af en speciel maskine, og som er forsynet med automatisk læsbar information vedrørende den destination, som bagagen skal dirigeres til af en central datamat.

Ved dette anlæg er der imidlertid ikke taget tilstrækkelig højde, for, at der på indcheckningstidspunktet ofte 35 DK 168090 B1 3 ikke findes nogen frie sorteringssteder, eller at disse endnu ikke er blevet fastlagt på nævnte tidspunkt? opmagasineringen af vognene er ikke differentieret ud fra destinationerne? omstændelige operationer er derfor nødven-5 dige for at finde frem til bagagen til en bestemt destination (når denne bliver fri) på.grund af den tilfældige opmagasinering.

Det er derfor nødvendigt at foretage manuel sortering, 10 hvilket formindsker hele anlæggets effektivitet.

Fra US patentskriftet 4 239 434 kendes en fremgangsmåde, der er baseret på detektion af bagagens vægt, men denne fremgangsmåde tager ikke højde for det forhold, at de ba-15 ner, som bagagen skal følge under sin bevægelse mod sorteringstederne, ikke kan fastlægges på forhånd? en sådan fremgangsmåde kan i virkeligheden kun anvendes i forbindelse med faste baner.

20 US patentskriftet 3 260 349 vedrører problemet med sortering af bagage, før denne sendes til afgivestationerne. Dette problem er blevet løst på helt utilfredsstillende måde ved, at bagagen recirkuleres? et sådant uselektivt opbevaringssystem indebærer imidlertid mange ulemper.

25

Der er henvist til disse patentskrifter - uanset de utilfredsstillende løsninger de beskriver - som bevis på den aktuelle interesse i et anlæg til håndtering af bagage i lufthavne.

30

Det fremgår klart af det ovenstående, at bagagesortering i anlæg af typen med åbne baner er et yderst komplekst problem.

35 Til løsning af dette problem er der ifølge opfindelsen angivet et anlæg, som er ejendommeligt ved, at hver vogn er forsynet med et antal afkodningsorganer eller sensorer DK 168090 B1 4 og en med disse forbundet mikrodatamat til styring af vognens motor, og at der i elledningerne er indført en moduleret bærer, hvorved afkodningsorganerne omfatter en zoneafkodende indretning til at detektere bæreren og i 5 overensstemmelse hermed via mikrodatamaten at styre vognens funktioner i overensstemmelse med den banezone, hvori vognen befinder sig.

Vognen er forsynet med sin egen faste kode, f.eks. af 10 stregtypen, som identificerer den og kan detekteres af lasere af kendt art, der er anbragt langs banen i nærheden af sporskifterne.

Der er mulighed for, at koden kan tilknyttes a.m.-infor-15 mationen i hukommelsen i en central datamat, som styrer hele anlægget, således at anlægget kan udføre andre operationer .

Hver vogn identificeres således af to distinkte og uaf-20 hængige koder: mærket, der tildeles ifølge opgaven, der skal udføres, og stregkoden, som er fast og identificerer den pågældende vogn.

Mærket læses af organer, som ved påvirkning af sporskif-25 terne leder vognen til dens korrekte destination; stregkoden, som også detekteres langs banen, forsyner den centrale datamat med en information, hvorved det kan verificeres, at en bestemt opgave er tildelt hver vogn.

30 Opfindelsen forklares nærmere i det følgende under henvisning til tegningen, hvor fig. 1 er en skematisk perspektivisk afbildning af et anlæg til sortering af bagage i lufthavne, fig. 2 er et blokdiagram over logiksorteringen af bagage, 35 DK 168090 B1 5 fig. 3 er et blokdiagram over de elektroniske organer, som er monteret på hver vogn, fig. 4 og 5 viser en sporskiftetype, som kan anvendes i 5 det i fig. 1 viste anlæg, og fig. 6 skematisk viser de mekaniske organer til aktivering af sporskiftet.

10 Det i fig. 1 viste anlæg består i det væsentlige af et antal blokke, nemlig: et område 1 til opsamling af vogne, som hver især er markeret med en kode, som viser, om vognen er tilgængelig eller ikke; et antal indcheckningszoner 2; en hovedkredsløbssløjfe 3; opbevaringszoner 4 for 15 vogne, der er bestemt til flyafgange, og som endnu skal gennemgå pålæsningsfasen; aflæsningsområder 5; læsningszoner 6 for den ankomne og afgående bagage; banestykker 8, 9 og 10 til bevægelse af vognene f.eks. fra banen til opsamlingsområdet, derpå fra dette til indcheckningsste-20 det og igen til banen.

Hver vogn er fortrinsvis forsynet med en selvstændig motor, som driver den i de åbne banezoner; i de faste banezoner, såsom f.eks. opsamlings- og pålæsningszonerne i 25 nærheden af indchecknings stedet, eller de opadgående og nedadgående ruter (når anlægget er i forskellige niveauer), foretages håndteringen fortrinsvis ved hjælp af kæder, så at vognene forskydes på synkroniseret måde i alle disse dele af banen.

30

De enkelte organer, som udgør anlægget, vil ikke blive beskrevet detaljeret, eftersom de generelt er af kendt art eller er illustreret i andre patentskrifter, såsom de ovenfor nævnte.

Programmerbare logiske styreorganer er anbragt i nærheden af banelegemets sporskifter og forsynes med information 35 DK 168090 B1 6 om de afgående flyvemaskiner, som skal læsses.

Disse organer, som tjener som programmerbare lokale styreorganer, styrer påvirkningen af dirigeringsorganerne, 5 såsom sporskifter eller lignende, så at vognen, som passerer forbi styreorganet, ankommer til en specifik destination ad den optimale vej ifølge den kode, som den er mærket med.

10 Udveksling af information kan finde sted mellem vognen og de faste programmerbare logiske styreorganer vedrørende identifikationskoderne. I tilfælde af sammenfald mellem pålæsningen og den opbevarede kode vil organerne dirigere vognen mod et forudbestemt sorteringssted; i modsat fald 15 vil vognen blive dirigeret længere langs banen og om nødvendigt til det opbevaringsområde, som er bestemt for de enkelte fly.

De af vognene afgivne meddelser kan også indeholde infor-20 mation om tilgængelighed eller svigt. I sådanne tilfælde leder de programmerbare logiske styreorganer vognene til opsamlingsområderne eller til reparationszoner, hvis sådanne forefindes.

25 Som allerede nævnt er transportvognene fortrinsvis selvdrevne. Motorfødningen styres via organer af kendt art af en mikrodatamat, der er monteret på vognen, som fra på vognens hjul monterede følere modtager indikationer om driftsforhold vedrørende både banen (f.eks. passagen gen-30 nem lange løbebaner, opsamlingsområder, normale transitområder etc.) og trafikken (linier, forhindringer etc.), så at de logiske organer kan justere vognens bevægelseshastighed til de forskellige driftsforhold med henblik på opnåelse af maximal tilladelig hastighed.

35

Andre følere signalerer til de logiske organer, hvis der findes en fast forhindring og/eller vognen er i kontakt I ^__ ____ DK 168090 B1 7 med ydre elementer, såsom andre vogne; i dette tilfælde vil de logiske organer indstille motoren til minimal hastighed med henblik på eventuel fjernelse af forhindringen. Når der findes en fast forhindring i banen, bringes 5 fremføringen til ophør, og styreorganerne forsøger med forudbestemte tidsmellemrum på at bringe cirkulationen i gang igen.

Ud for opbevaringsområderne, hvor vognene sædvanligvis er 10 i berøring med hinanden, er der i busstængerne indført en speciel tonebærer eller moduleret bærer, så at mikrodatamaten, som af denne tone informeres om, at den befinder sig i et opbevaringsområde, eliminerer de programmerbare logiske styreorganers gentagne forsøg på at bringe cirku-15 lationen i gang igen; når tonen forsvinder, kan håndteringen begynde igen.

Processen kan derfor defineres som en asynkron sorteringsproces under anvendelse af åbne baner, hvor en ho-20 vedstyredatamat (MCC) kommunikerer med de styrede elemen ter ved detektion af information og afgivelse af instruktioner; forskellige sprogniveauer svarer til de forskellige organers forskellige grader af ansvar.

25 I det første niveau er hoveddatamaterne (MCC) forbundet med lufthavnsinformationssystemet (AIS) og med det Logistiske Informationssystem (LIS) samt med et kontrolrum.

Anlæggets undersystemer arbejder ved et andet sprogni-30 veau, der er mere passende for de typer informationer og instruktioner, som udveksles mellem hoveddatamaten og banestyreenhederne (PCU), som tjener til at styre trafikken i de forskellige zoner, såsom opsamlingsområderne etc, som banen er inddelt i.

Et endnu mere forenklet sprogniveau anvendes for dialogen mellem banestyreenhederne og de programmerbare lokale 35 8 DK 168090 B1 styreorganer, som tjener til at læse den på vognen markerede meddelse, styre organerne til aktivering af sporskifterne, og identificere de data, som tilføres fra følerne, der detekterer sporskifternes stilling.

5

De programmerbare logiske styreorganer modtager instruktioner om, hvorledes de skal opføre sig i forbindelse med vogne, der er forsynet med givne koder; hver vogn sender kontinuerligt den information, som den har fået, (f.eks.

10 en kombination af luftfartsselskab, fly, destination), når vognen er på en transportopgave, eller en kode, som afslører, at den kan gå igang med en opgave, eller en kode om svigt, så at vognen kan opfanges ved en teststation.

15 I nærheden af sporskifterne findes et fast modtageorgan, som modtager den af vognen sendte kode og sender denne videre til det lokale programmerbare logiske styreorgan, der alt efter om koden tilhører en vogn, som skal opfan-20 ges, påvirker eller ikke påvirker sporskiftets elektrome-kaniske styreorgan.

Med henblik på bedre forståelse af fremgangsmåden ifølge opfindelsen henvises der til den følgende detaljerede be-25 skrivelse af de forskellige sorteringsoperationer svarende til de forskellige zoner, som anlægget er inddelt i.

Læsning på indcheckningssteder 30 En fast modtager 11 detekterer fra de ankomne vogne koden, som indikerer, at disse vogne er tomme og kan læsses; en sender 12 markerer en fiktiv kode, og en modtager 13 kontrollerer, at denne fiktive kode gentages nøjagtigt af vognen; hvis dette er tilfældet ledes vognen via et 35 sporskifte 14 til banens opadgående strækning, hvorfra den ankommer til opsamlingszonen 1.

DK 168090 B1 9

Fra zonen 1 bevæges vognene gennem den nedadgående strækning 10 til indcheckningsstederne, hvor bagagen vejes, og dens størrelse kontrolleres automatisk.

5 På dette tidspunkt forsyner operatøren ved hjælp af et tastatur bagagen med koden vedrørende luftfartsselskab/-fly/destination, og denne kode opbevares i det lokale programmerbare logiske styreorgan. Dette kontrollerer indcheckningszonen og reserverer derpå en af de frie an-10 komne vogne og kontrollerer, at bagagen overføres fra læssestationen til vognen ved hjælp af et bånd 16.

Efter at være blevet ført ned ad den nedadgående strækning 9 passerer vognen en sender 17, som mærker vognen og 15 tilføjer vognens faste kodeinformation om den opgave, der skal udføres.

Denne information kontrolleres af den følgende modtager 18, som i tilfælde af et positivt resultat aktiverer for-20 bindeisen mellem vognens faste kode (kontrolleret af stregkodelæseren 19) og de relevante data for opgaven (passagernavn, luftfartsselskab, fly, destination) i ho-veddatamatsystemets database.

25 Vognen kommer da ind i hovedsorteringssløjfen og begynder at bevæge sig autonomt via den på vognen monterede motor og transmitterer fortsat sin kode, der identificerer bagagen, selskabet, destinationen etc.

30 Hver gang en vogn nærmer sig et sporskifte, detekterer passende organer vognens kode og påvirker sporskiftet ifølge de af hoveddatamaten givne instruktioner: hvis flyvemaskinen skal gennemgå læsningsfasen, aktiveres sporskifterne, som leder vognen til det respektive områ-35 de, medens vognene, hvis flyvemaskinen endnu ikke er klar, dirigeres mod opbevaringsområderne.

10 DK 168090 B1

De tomme vogne opfanges og sendes tilbage til zonen mod-sat den opadgående banestrækning 8.

Opbevaringsområder 5

Vognene, der er bestemt for opbevaringsområderne, ledes langs et kredsløb 20: når en fast modtager 21 detekterer koden på en vogn, som skal opbevares i et område i modtagerens nærhed, f.eks. området 22, aktiverer det sporskif-10 tet 23.

Hvis et område er beregnet til opbevaring af vogne, som er markeret ved en forudbestemt kode, anbringes et mekanisk blokeringsorgan 24, der udgør stoppet for den første 15 af de opbevarede vogne, i opfangningsstilling; hvis et område endnu ikke er klar til at opbevare vognene, som er markeret med en vis kode, holdes det mekaniske blokeringsorgan i en ikke-opfangningsstilling og omdanner således det område til en almindelig bane, som kan udnyt-20 tes, når alternative ruter er nødvendige.

Så snart et aflæsningsområde erklæres tilgængelig for de med en vis kode markerede vogne, bringes det mekaniske blokeringsorgan i de opbevaringsområder, som indeholder 25 de med denne kode identificerede vogne, til en ikke-op-fangningsstilling; samtidig informeres de logiske styreorganer, som er monteret på de med den nævnte kode identificerede vogne, om denne nye tilstand og bevirker, at vognene bevæges fremad og går ind i banen, der fører til 30 aflæsningsområderne.

Transport af bagagen til aflæsningszonerne

Vognene, der kommer fra hovedsorteringssløjfen 3 og fra 35 opsamlingsområderne, identificeres af en modtager 25 og af en stregkodelæser 26.

11 DK 168090 B1 Når vognene ankommer til aflæsningsområderne 27, afgiver de bagagen automatisk via organer såsom f.eks. et rundt-løbende bånd, der er monteret på vognen, eller lignende.

5 Når vognene har passeret aflæsningsområdet, kontrollerer yderligere styreorganer, at bagagen faktisk er blevet aflæsset, og giver vognen en tilgængelighedskode ved de allerede nævnte metoder.

10 Herefter begynder vognen sin recirkulationsbevægelse over anlægget, eller den kan alt efter behov ledes til et opbevaringsområde, der er specifikt beregnet til tomme vogne.

15 Sortering af ankomst-bagage

Bagagen fra et landet fly læsses på vognene i zonen 6, og hver vogn forsynes alt efter omstændighederne enten med en destinationskode med relation til en af udleverings-20 karrusellerne, eller med en kode, der indikerer, at bagagen skal overføres til en anden flyvemaskine.

Hvis modtageren 27 modtager en kode om, at destinationen for vognen f.eks. er karrusellen 7, påvirker den spor-25 skiftet 28.

Stregkodelæseren, der findes i tilknytning til modtageren 27, verificerer vognkoden for at kontrollere, at vognen faktisk er blevet læsset med en bagagegenstand med en så-30 dan destination, og herefter aflæsses vognens last til en transportør 29, som fører bagagen til udleveringskarrusellen.

Efter aflæsning markeres vognen af senderen 30 med en 35 tilgængelighedskode, og modtageren 31 kontrollerer, at denne kode er korrekt, før vognen frigives til hovedbanen.

DK 168090 B1 12

Hvis derimod bagagen, der er læsset på vognen ved an-komstzonen 6, skulle have været dirigeret til en anden flyvemaskine, vil den relevante vogn blive cirkuleret i hovedsorteringssløjfen og derpå håndteret som om den kom 5 fra indcheckningsstedet.

Selektiv udtagning af en bagagegenstand

Ved selektiv udtagning af en bagagegenstand fra et opbe-10 varingsområde anvendes identifikationsnumret for hver transportvogn.

I anlæggets database opbevares associationen mellem bagageidentifikationskoden, passagerens navn og identifikati-15 onstallet for transportvognen, der identificeres via stregkoden.

Ved udtagelse af en individuel bagagegenstand håndteres vognene i de pågældende opbevaringsområder: når den ef-20 tersøgte vogn passerer stregkodelæseren, erstattes koden eller mærket, som tidligere tildeltes på indchecknings-tidspunktet, af en anden destinationskode, og vognen dirigeres langs hovedbanen og derpå til den ønskede zone.

25 Der kan anvendes en analog fremgangsmåde til opfangning af en bagagegenstand, som allerede findes i nærheden af aflæsningsområderne.

Som afslutning på beskrivelsen omtales i det følgende de 30 organer, som anvendes til aktivering af fremgangsmåden ifølge opfindelsen, omend disse ikke er angivet i kravene, og nogle af dem er allerede kendt, fordi de er beskrevet i tidligere patentskrifter eller patentansøgninger, f.eks. italiensk patentskrift 1 140 188 eller de 35 italienske patentansøgninger 22 264 A/84, 23 110 A/84, 20 779 B/85 og 24 227 B/85.

13 DK 168090 B1

De vigtigste organer til udøvelse af de ovennævnte operationer er: vognene, sporene, de programmerbare styreorganer og skubelementerne.

5 Hver vogn er forsynet med en aflæsningsenhed, som kan håndteres både via uafhængige motorer, som er monteret på vognen, og via ydre organer såsom kæder, elevatorer etc.

På hver vogn er der monteret aflæsningsorganer af kendt 10 art, f.eks. et rundtløbende bånd, der danner transportplanet, på hvilket de genstande, der skal sorteres, er anbragt, og som kan aktiveres ved hjælp af kendte midler både af en uafhængig motor, der er forbundet med båndets drivrulle, eller ved hjælp af ydre motororganer, som er 15 anbragt ud for aflæsningsstationerne og er indrettet til indgreb med forbindelsesorganer på vognene samt er forbundet med båndets drivrulle.

Vognen er udstyret med en mikrodatamat, en sender/modta-20 ger, nogle føleorganer såsom en nærhedsføler, en antikollisionsføler og en mekanisk blokføler.

Fig. 3 viser forbindelsesdiagrammet, hvor: 25 31 er mikrodatamaten, som behandler de forskellige mod tagne informationer og kontrollerer vognens funktioner; 32 er et zoneafkodningsorgan, som identificerer den på busstangen tilstedeværende tone og sender et tilsvarende 30 signal til mikrodatamaten; 33 er en mekanisk blokføler, f.eks. en magnetisk føler, som detekterer eventuelle mekaniske blokke, der er aktiveret af kontrolsystemet, f.eks. opbevaringsområdernes 35 blok; DK 168090 B1 14 34 er en føler, som detekterer det ene vognhjuls bevægelse og sender et signal til mikroprocessoren om, at bevægelse faktisk er igang; 5 35 er en nærheds- og kontaktføler, som detekterer tilste deværelsen af forhindringer langs banen og sender et signal til mikrodatamaten, så at denne kan formindske hastigheden for at undgå kollisioner; 10 36 er vognens motor, som styres af mikrodatamaten 1 og fødes via busskinner 37, som sørger for energitilførsel og gennemløbes af elektriske signaler, der korrekt afkodet informerer mikrodatamaten om vognens position? 15 38 er indgangslinien for mærkesignalet, som påføres vog nen og indeholder karakteristiske data for den opgave, der skal udføres; og 39 er udgangslinien for mærkesignalet, som identificerer 20 vognen, og som kontinuerligt udsendes og modtages af de programmerbare logiske kontrolorganer, som foretager de nødvendige foranstaltninger for selve vognens korrekte destination.

25 De i fig. 4-6 viste spor eller sporskifter er forsynet med organer, som tillader, at banen kan tilpasses det for hver vogn fastlagte program.

Disse sporskifter kontaktes af respektive styrehjul, som 30 løber i sædet 40 og er fastgjort til vognen. Sporskifte-styreorganet, som både kan være elektrisk og pneumatisk, er undergivet de programmerbare logiske styreorganer.

Når vognen bevæges fremad, hviler den via mellemhjul på 35 skinner 41, der tjener som glidebaner.

15 DK 168090 B1

Disse glidebaner er vist i fig. 4 og 6, idet skifteorganerne findes i to mulige stillinger, som definerer vognens rute.

5 De programmerbare styreorganer er elektroniske organer, som er anbragt nær sporsystemets sporskifter og er udstyret med kombinerede modtagere og sendere og med programmerbare logiske organer.

10 I overensstemmelse med programmet styrer de programmerbare logiske styreorganer sporskifterne f.eks. ved hjælp af en elektrisk servomotor.

Fig. 2 viser blokdiagrammet over de programmerbare logi-15 ske styreorganers logik, hvor: 42 er lufthavnens hoveddatamat; 43 er den knude, som behandler informationen fra datama-20 ten 42 (den modtager information vedrørende flytidspunktet og begyndelsen af læsningsoperationerne; den modtager relevante data om bagagen fra indcheckningsstederne; den associerer destinationsmeddelsen modtaget af datamaten 42 til den relevante bagagegenstand; den informerer de andre 25 organer om destinationen; den fastlægger den optimale bane for hver bagagegenstand; den informerer de andre styreorganer om banen, der er tildelt hver bagagegenstand; den kontrollerer, at bagagen i anlægget er sorteret korrekt ); 30 44 er det undersystem, som styrer anlæggets topologi, holder knuden 43 informeret om anlæggets driftsforhold, og tilvejebringer via en videoskærm den nødvendige information til styring af anlægget; 35 45 er det programmerbare logiske styreorgannetværk, som sætter sorteringen af bagage igang ved aktivering af 16 DK 168090 B1 skiftesporerne og består af et vist antal programmerbare logiske styreorganenheder, der er forbundet med undersystemet 44 via et hurtigt lokalt netværk; 5 46 er mikrodatamaten, der er monteret på hver vogn og ud veksler information med anlægget; og 47 er et stregkodelæseorgan, som detekterer hver vogns nummer.

10 Når bagagen indføres i sorteringsanlægget og tildeles de respektive vogne, modtager den programmerbare logiske styreorganenhed, der er anbragt ved kredsløbets begyndelse, identifikationskoden og sender denne til vognen, når 15 sidstnævnte passerer forbi nævnte enhed.

Skubbeorganerne er f.eks. af pneumatisk art, som er styret af elektromagneter eller af kamme, som aktiveres enten elektrisk eller mekanisk af selve vognen og er an-20 bragt i overensstemmelse med passagerne fra det ene transportsystem til det andet; nærmere bestemt på de steder, hvor vognen passerer fra en bane, langs hvilken den bevæges af sin egen motor, til en bane, hvor den drives af kæder, således som det sker f.eks. i de opadgående og 25 nedadgående strækninger 8, 9 og 10 eller i opsamlingsområdet 1.

Aktiveringen af skubelementet foretages synkront med elevatoren, enten under den opadgående eller nedadgående be-30 vægelse, så at vognen skubbes på transportøren med visse tidsintervaller, som bestemmes af selve transportørens driftscyklus.

35

Claims (4)

1. Anlæg til transport og sortering af genstande fra på-5 læsnings- til aflæsningsstationer, og som omfatter; et antal baner, som indbyrdes er forbundet ved hjælp af sporskifter; et antal vogne, som kan løbe på banerne og er forsynet med hver sin motor, der tilføres strøm fra elledninger langs banerne; faste koder, som er anbragt på 10 vognene og tjener til at identificere hver af disse; organer til at forbinde hver vogns faste kode med en midlertidig kode til identificering af de transporterede genstandes slutdestination; organer, som er placeret langs banerne for kontinuerligt at detektere hver vogns 15 kode for påvirkning af nævnte sporskifter; og organer til at aktivere aflæsningen af de transporterede genstande, når disse passerer aflæsningsstationerne, kendetegnet ved, at hver vogn er forsynet med et antal afkodningsorganer eller sensorer (32-25) og en med disse 20 forbundet mikrodatamat (31; 46) til styring af vognens motor (36), og at der i elledningerne (37) er indført en moduleret bærer, hvorved afkodningsorganerne omfatter en zoneafkodende indretning til at detektere bæreren og i overensstemmelse hermed via mikrodatamaten (31; 46) at 25 styre vognens funktioner i overensstemmelse med den banezone, hvori vognen befinder sig.

2. Anlæg ifølge krav 1, kendetegnet ved, at sensorerne omfatter en blokeringssensor (33) til detekte- 30 ring af mekaniske blokeringer.

3. Anlæg ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at sensorerne omfatter en nærheds- og kontaktsensor (35) til detektering af forhindringer langs banerne. 35

4. Anlæg ifølge krav 1, 2 eller 3, kendetegnet ved, at sensorerne omfatter en sensor (34) til detektering af et vognhjuls bevægelse.