DK167391B1 - Fremgangsmaade og apparat til smeltning og raffinering af glas eller lignende materiale samt anvendelse af fremgangsmaaden til fremstilling af soda-kalk-silikatglas - Google Patents

Description

DK 167391 B1

Den foreliggende opfindelse angår anvendelsen af underatmosfærisk tryk til at fremskynde raffinering af smeltet glas eller lignende materiale. Nærmere bestemt angår opfindelsen et praktisk arrangement til en kontinuerlig 5 udnyttelse i kommerciel målestok af en sådan raffineringsmetode .

Ved smeltningen af glas frembringes der væsentlige mængder af gas som en følge af en sønderdeling af chargematerialer. Andre gasser er fysisk medført af chargemateri-10 alerne eller indføres i det smeltende glas fra forbrændingsvarmekilder. Det meste af gassen undslipper under den begyndende smeltefase, men noget bliver indesluttet i smelten. Noget af den indesluttede gas opløses i glasset, men andre dele danner adskilte gasformige indeslutninger kendt 15 som bobler eller "kim", som ville være kritisable, hvis de fik lov til at blive i for store koncentrationer i glasproduktet.. Gasindeslutningerne vil stige til overfladen og undslippe fra smelten, hvis de får tilstrækkelig tid i det trin af smeltningen, der er kendt som "raffinering" eller 20 "lutring". Der tilvejebringes sædvanligvis høje temperaturer i raffineringszonen for at fremskynde stigningen og und-slipningen af de gasformige indeslutninger ved at formindske viskositeten af smelten og ved at forøge boblediametrene.

Den energi, som kræves til de høje temperaturer,der anvendes 25 i raffinereingstrinnet,og den store smeltebeholder, der kræves for at tilvejebringe tilstrækkelig opholdstid til, at de gasformige indeslutninger kan undslippe fra smelten, er store udgifter ved glasfremstilling. Det ville følgelig være ønskeligt at forbedre raffineringsprocessen for at reducere 30 disse omkostninger.

Det er blevet kendt, at reduceret tryk vil kunne understøtte raffineringsprocessen ved at reducere partialtrykket over smelten af de indesluttede gasarter. Ligeledes forøger reduktion af trykket rumfanget af bobler inde i 35 smelten for at fremskynde deres stigning til overfladen. Uigennemførligheden af at tilvejebringe en gastæt beholder i 2 DK 167391 B1 i samme målestok som et sædvanligt raffineringskammer for at pålægge et vakuum deri har begrænset anvendelsen af vakuumraffinering til portionsdrift i forholdsvis lille målestok såsom omhandlet i US patentskrifterne nr. 1 564 235, 5 2 781 411, 2 877 280, 3 338 694 og 3 442 622.

Kontinuerlige vakuumraffineringsprocesser er blevet foreslået men er ikke blevet accepteret til kontinuerlig fremstilling af glas i stor målestok på grund af forskellige ulemper. I de kontinuerlige vakuumraffineringsar-10 rangementer oxnhandlet i US patentskrifterne nr. 805 139, 1 598 308 og 3 519 412 er en ret alvorlig ulempe kravet om forholdsvis snævre, lodrette kanaler, som fører ind i og ud fra vakuumzonen,nødvendiggjort af trykforskellen. Disse kanaler komplicerer konstruktionen af en sådan beholder, 15 navnlig i betragtning af kravet om gastætte vægge, forøger det gennemgående materiales udsættelse for forurenende kontakt med ildfast materiale og meddeler gennemgangsstrømmen en betydelig viskos hæmning. Det kan bemærkes, at der kræves en væsentlig glashøjde for at udligne selv en moderat 20 vakuumgrad. Variering af ydelsen af et sådant anlæg er ligeledes et problem navnlig i betragtning af den viskose hæmningsfaktor. Fleksibel ydelse er vigtig ved en kontinuerlig kommerciel drift på grund af ændringer i produktet, som fremstilles (tykkelse, bredde), og økonomiske faktorer, som 25 påvirker den ønskede produktionshastighed.

I hvert af de tre ovennævnte patentskrifter kan den drivende kraft til forøgelse af strømningshastigheden gennem kanalerne i vakuumafsnittet kun tilvejebringes ved at forøge dybden af smelten ovenstrøms for vakuumafsnittet i 30 forhold til dybden af smelten nedenstrøms for vakuumafsnittet. Størrelsen af denne niveauforskel forøges ved den viskose hæmning, der er knyttet til disse anlæg. Fordi der forekommer fremskyndet erosion af sidevæggene ved niveauet for smeltens overflade, forværrer væsentlig ændring af ni-35 veauet erosionen, hvilket igen forringer kvaliteten af glasproduktet .

3 DK 167391 B1

En simplere konstruktion er omhandlet i US patentskrift nr. 3 429 684, hvor chargematerialer tilføres gennem en vakuumlås og smeltes foroven i et lodret, langstrakt va-kuumkammer. Varierende materialegennemgang synes ved dette 5 arrangement at kræve ændring af den mængde vakuum, der påføres i kammeret, hvilket på ufordelagtig måde ville ændre den opnåede raffineringsgrad. Smeltning af råmaterialer inden i vakuumkammeret er en anden ulempe ved dette arrangement af adskillige grunde. For det første ville store rumfang 10 skum blive frembragt ved at udføre den begyndende sønderdeling af råmaterialerne under vakuum, hvilket ville kræve en beholder, der er stor nok til at indeholde skummet. For det andet foreligger der en risiko for, at råmaterialerne kan følge en kort cirkulationsbane til afgangsstrømmen og såle-15 des undgå tilstrækkelig smeltning og raffinering. For det tredje kræver udførelse af de begyndende trin med smeltning og opvarmning af smelten til en raffineringstemperatur inden i vakuumkammeret, at der tilføres store mængder varme til smelten inden i beholderen. En sådan stor varmetilfør-20 sel til beholderen inducerer i sig selv konvektionsstrømme inden i smelten, som forøger erosionen af væggene, hvilket fører til forurening af den raffinerede produktstrøm. For det fjerde ville carbondioxid frigivet ved dekomposition af chargecarbonaterne skabe et forholdsvis højt partialtryk 25 af carbondioxid inden i beholderen og derved i hvert fald delvis ophæve evnen hos det formindskede tryk til at fjerne carbondioxid fra smelten.

US patentskrift nr. 4 195 982 omhandler begyndende smeltning af glas under forhøjet tryk og derpå raffine-30 ring af glasset i et særskilt kammer ved et lavere tryk.

Begge kamre er opvarmet.

US patentskrift nr. 4 110 098 omhandler en proces med forsætlig opskumning af glas for at understøtte raffinering. Opskumningen foranlediges ved intens varme og ke-35 miske skumdannelsesmidler ved atmosfæretryk.

DK 167391 Bl 4

Fra US patentskrift nr. 3 951 635 kendes en tretrinssmelteproces for glaschargemateriale, ved hvilken smeltet, komprimeret glaschargemateriale raffineres i en centri-fugalraffinator for at fjerne små gasformige indeslutninger 5 fra glasproduktet. I et første trin opvarmes glaschargemateriale i et kammer for at danne en skummende glasblanding, som så overføres til et andet kammer indeholdende et bad af smeltet glas. Denne blanding fremføres så til det tredie raffineringstrin i centrifugalraffinatoren.

10 Det er formålet med opfindelsen at tilvejebringe en fremgangsmåde og et apparat til smeltning og raffinering af chargemateriale, navnlig glaschargemateriale, som resulterer i et forbedret glas.

Dette formål opnås med en fremgangsmåde til smelt-15 ning og raffinering af glas eller lignende materiale ved frembringelse af en smelte af materialet og raffinering af det smeltede materiale i et yderligere trin inden i en raffineringsbeholder og udtagning af det smeltede materiale fra massen af smeltet materiale i raffineringsbeholderen, hvilken 20 fremgangsmåde er ejendommelig ved opskumning af det smeltede materiale, mens det indføres i et rum, der holdes ved et underatmosfærisk tryk oven over massen af smeltet materiale inden i raffineringsbeholderen, og sammenfald af skummet i massen af smeltet materiale.

25 Opfindelsen indbefatter et apparat til smeltning og raffinering af glas eller lignende materialer og omfattende et første kammer med organer til opvarmning af et chargeringsmateriale til en flydedygtig tilstand og organer til at aftappe flydendegjort chargeringsmateriale direkte derfra 30 efter opnåelse af den flydedygtige tilstand, et andet kammer indrettet til at modtage det flydendegjorte chargeringsmateriale fra det første kammer og indrettet til at bevirke i det væsentlige fuldstændig opløsning af partikler i det flydendegjorte materiale, og en raffineringsbeholder indret-35 tet til at modtage det opvarmede materiale fra det andet kammer ved en øvre ende og organer til at aftappe materiale 5 DK 167391 B1 fra en nedre del af raffineringsbeholderen, hvilket apparat er ejendommeligt ved, at raffineringsbeholderen ved sin øvre del er forsynet med organer til at opretholde et underatmosfærisk tryk inden i beholderen og over den kompakte 5 masse af opvarmet materiale, når apparatet er i drift.

Ved fremgangsmåden og apparatet ifølge opfindelsen tilføres smeltet glas til vakuumraffineringsbeholderen, efter at den overvejende del af den varmeenergi, der kræves til smeltning, er blevet meddelt smelten, så at der skal 10 tilføres ringe eller ingen varmeenergi til det smeltede materiale, som er indeholdt inden i vakuumbeholderen. Fortrinsvis tilføres der ikke mere varme i vakuumtrinnet end nødvendigt for at kompensere for varmetab gennem beholdervæggene. Ved tilstrækkelig store gennemgangshastigheder 15 kan vakuumbeholderen være fuldstændig uopvarmet af andet end selve det indkommende, smeltede glas. Ved foretrukne udførelsesformer for den foreliggende opfindelse gøres chargematerialerne først flydende ved et stadium, der er specielt indrettet til dette trin af processen. Og det flydendegjorte 20 materiale overføres til et andet stadium, hvor opløsning af faste partikler i det væsentlige fuldføres, og temperaturen af materialet kan hæves til en temperatur, som tilvejebringer en viskositet, der er egnet til raffinering. Derefter føres det smeltede materiale til vakuumbeholderen. Som en følge 25 heraf afdrives en stor del af de gasformige biprodukter fra smeltningen, før materialet underkastes vakuum, og området for størst gasudvikling er adskilt fra raffineringszonen, hvorved materialer, som undergår de tidligere stadier af smeltning, ikke kan blive blandet med dele af smelten, som 30 undergår raffinering. Fordi det meste af eller hele varmebehovet til smeltning er blevet tilfredsstillet, før materialet kommer ind i vakuumraffineringsstadiet, og opvarmning af raffineringsstadiet derfor i det væsentlige kan undgås, kan kraftig konvention i smelten i raffineringszonen 35 undgås. Som en følge heraf formindskes beholdererosion, og muligheden for, at ufuldstændigt raffinerede dele af smelten 6 DK 167391 B1 bliver blandet med mere raffinerede dele, er formindsket.

Den medvirken, som vakuum frembyder ved raffineringsprocessen, tillader anvendelse af lavere temperaturer til raffinering. Lavere temperaturer er fordelagtige ikke 5 blot på grund af mindre energiforbrug men også på grund af formindsket korrosiv virkning på beholderen. Glas, som normalt raffineres ved spidstemperaturer af størrelsen 1520^0, kan raffineres i samme omfang ved temperaturer, der ikke er større end ca. 1425°C eller endog 1370°C eller lavere afhæn-10 gigt af det anvendte vakuumniveau.

Det er teoretisk overvejet, at dannelsen af skum i vakuumraffineringsbeholderen i betydelig grad fremmer fjernelsen af gasser fra smelten. Den tynde film og det store overfladeareal, som skummet frembyder, forøger udsæt-15 telse for de lave trykbetingelser og fremskynder transport af gasserne ud af væskefasen. Dette står i modsætning til sædvanlig raffinering, hvor der må være tilvejebragt opholdstid for at tillade bobler at stige til overfladen og undslippe fra den viskose smelte, hvilket medfører tilbagehol-20 delse af en stor masse af smelten. Ved vakuumraffinering ifølge den foreliggende opfindelse kan man således opnå en given raffineringsgrad på en betydeligt mindre plads. Ved foretrukne udførelsesformer for opfindelsen forøges de gunstige virkninger af at udsætte opskummet smelte for vakuum 25 ved at opskumme materialet, når det kommer ind i vakuumbeholderen, og før det kommer ind i massen af flydende materiale, der er tilbageholdt deri, og fortrinsvis før den indkommende strøm trænger ind i skumlaget.

Opfindelsen tillader styring af materialegennemgang 30 ved den kontinuerlige raffinering. Flydendegjort materiale udmåles i den øvre ende af vakuumbeholderen gennem ventilorganer, og raffineret smelte føres fra den nedre ende af vakuumbeholderen gennem et andet ventilarrangement. Væskehøjden, som opretholdes inden i vakuumbeholderen, er i hvert 35 fald lidt større end den højde, der kræves for at udligne vakuumet, så at smelten kan strømme ved tyngdekraftens hjælp 7 DK 167391 B1 fra afløbet. Ved at tilvejebringe en væskehøjde, der er større end det minimum, der kræves til tapning, kan gennemgangshastigheden styres ved hjælp af ventilerne uden at ændre vakuumtrykket i beholderen og uden at ændre væskenive-5 auet inden i beholderen. Omvendt kan der anvendes et område af vakuumtryk uden at ændre gennemgangshastigheden. Bortset fra ventilerne er anlægget forsynet med forholdsvis lav modstand mod strømning af det flydende materiale derigennem.

Ikke blot er materialegennemgangen variabel i en 10 given installation, hvor den foreliggende opfindelse udøves, men effektiviteten er forholdsvis uafhængig af anlæggets målestok til forskel fra sædvanlige recirkulerende raffineringsanlæg af tanktypen, som ikke fungerer effektivt ved lawolumenanvendelser. Derfor kan den foreliggende opfindelse 15 anvendes effektivt til et vidt område af glasfremstillings-Den foretrukne udformning af vakuumraffineringsbeholderen er en lodret, langstrakt beholder mest bekvemt i form af en opretstående cylinder. Flydendegjort materiale indføres i det Øvre rum over det flydende materiale, som er 20 indeholdt i beholderen. Efter at være kommet ud for det reducerende tryk i det øvre rum,opskummer i hvert fald en væsentlig del af materialet på grund af afgivelse af gasser, som er opløst i materialet, og på grund af forstørrelse af bobler og kim, der er tilstede i materialet. Frembringelse 25 af et skum forøger i høj grad det overfladeareal,der er udsat for det reducerede tryk,og medvirker således til fjernelse af gasarter fra væskefasen. Frembringelse af skummet ovenover den smeltede masse, som er indeholdt i beholderen, i stedet for fra den smeltede masse er fordelagtig med hen-30 blik på sammenfald af skummet og på medvirken til undslip-ning af gasser. Det har ligeledes vist sig,at aflejring af nyligt frembragt skum ovenpå et skumlag fremskynder sammenfald af skummet. En anden fordel ved den lodret langstrakte geometri er, at der forekommer lagdeling på grund 35 af det mindre tætte skum- eller bobleindeholdende materiale, 8 DK 167391 B1 der forbliver ved den øvre ende, så at den samlede massetransport sker bort fra skumområdet og derved gør det u-sandsynligt, at noget af det uraffinerede materiale skulle indgå i produktstrømmen. Fjernelse af gasser fra smelten 5 ved reduceret tryk formindsker koncentrationen af gasser, der er opløst i smelten, til under deres mætningspunkt ved atmosfæretryk. Efterhånden som det smeltede materiale bevæger sig nedad imod et udløb ved bunden, foranlediger det forøgede tryk på grund af dybden af smelten i beholderen 10 eventuelle resterende gasser til at forblive i opløsning, og formindsker rumfanget af eventuelle små kim, som måtte være tilbage. Opløsningen af gasser kan ligeledes fremmes ved at tillade temperaturen at falde, efterhånden som materialet bevæger sig imod udløbet. Endvidere reducerer 15 den lave koncentration af gasser, der er tilbage efter vakuumraffinering, sandsynligheden for dannelse af bobler i påfølgende trin i glasfremstillingsprocessen, som hyppigt er et problem ved sædvanlig raffinering.

Ved kommerciel smeltning af glas, navnlig soda-20 -kalk-silikatglas, indgår natriumsulfat eller calciumsulfat eller andre kilder for svovl sædvanligvis i chargeringsmaterialerne for at medvirke i smelte- og raffineringsprocessen. Antimon, arsenik og fluor er ligeledes kendt som raffineringshjælpemidler. Tilstedeværelsen af raffinerings-25 hjælpemidler såsom svovl i smelten har vist sig at være et problem, når man raffinerer med vakuum, på grund af de store rumfang af skum, de foranlediger, og på grund af angreb på de keramiske ildfaste vægge i en vakuumraffineringsbeholder. Men hidtil har effektiv smeltning og raffinering 30 af glas været vanskelig at opnå uden raffineringshjælpemidlerne. Ved udøvelse af opfindelsen kan glas smeltes og raffineres til en høj kvalitetsstandard med ringe eller ingen anvendelse af kemiske raffineringshjælpemidler. Dette er muligt ved den foreliggende opfindelse, fordi smelt-35 nings- og raffineringstrinnene udføres i adskilte stadier, hvorved hvert stadium kan udføres med en proces, der er 9 DK 167391 B1 indrettet til at minimere eller undgå brugen af kemiske raffineringshjælpemidler. Det er generelt antaget, at kemiske raffineringshjælpemidler tjener til at fremskynde samlingen og stigningen af bobler fra det indre af en smeltet masse, 5 men denne mekanisme antages kun at spille en mindre rolle i raffineringsprocessen ifølge den foreliggende opfindelse.

Derfor fremkommer der ikke nogen betydende virkning på kvalitetsresultaterne ved at eliminere eller væsentligt reducere mængden af raffineringshjælpemidler, som anvendes.

10 Eliminering eller reduktion af raffineringshjælpemidlerne er ligeledes ønskelig med henblik på at reducere uønskede udledninger til omgivelserne. Ved flydeprocessen til fremstilling af planglas er reduktion eller eliminering af svovl fra glasset yderligere fordelagtig med henblik på at 15 undgå defekter forårsaget af dannelsen og forflygtigelsen af tinsulfid i planformningskammeret, som fører til kondensation og neddrypning på den øvre overflade af glasset.

Svovl i kombination med jern har en farvningseffekt på glasset, så undgåelsen af svovl til raffinering tillader en mere nøj-20 agtig styring af farven af visse glas.

Speciel fordelagtig er anvendelsen af den diskrete afsmeltningsproces til flydendegørelse, der er omhandlet i US patentskrift nr. 4 381 934,til omdannelse af pulverfor-mige chargeringsmaterialer til det begyndende flydedygtige 25 stadium forud for raffinering deraf ved det adskilte processtadium ifølge den foreliggende opfindelse. Andre metoder til flydendegørelse vil imidlertid kunne anvendes.

Opfindelsen skal i det følgende beskrives nærmere, idet der henvises til tegningen, som viser et lodret tvær-30 snit gennem et anlæg, hvori udføres tre stadier af en smelteoperation indbefattende et flydendegørelsesstadium, et opløsningsstadium og et vakuumraffineringsstadium ifølge en fore-trukken udførelsesform for den foreliggende opfindelse.

Den detaljerede beskrivelse skal gives i forbin-35 delse med en fremgangsmåde og et apparat, der specielt er indrettet til smeltning af glas, men det vil forstås, at 10 DK 167391 B1 o opfindelsen ligeledes er anvendelig til behandling af andre materialer -

Med henvisning til tegningen består den samlede smelteproces ifølge den foreliggende opfindelse fortrins-5 vis af tre stadier: et flydendegørelsesstadium 10, et opløsningsstadium 11 og et vakuumraffineringsstadium 12. Forskellige arrangementer vil kunne anvendes til at påbegynde smeltningen i flydendegørelsesstadiet 10, men et yderst effektivt arrangement til isolering af dette stadium af 10 processen og udføre det økonomisk er det i US patentskrift nr. 4 381 934 omhandlede.

Den grundlæggende struktur i flydendegørelses-beholderen er en tromle 15, som kan være fremstillet af stål og har en hovedsagelig cylindrisk sidevægsdel, en hovedsage-15 lig åben top og en bunddel, der er lukket bortset fra et tapudløb. Tromlen 15 er monteret til drejning om en i det væsentlige lodret akse, f.eks. ved hjælp af en omsluttende understøtningsring 16, der er drejeligt båret på et antal understøtningshjul 17 og holdt på plads af et antal opret-20 ningshjul 18. Et i det væsentlige omsluttet hulrum er dannet inden i tromlen 15 ved hjælp af en lågkonstruktion 20, som er forsynet med en stationær understøtning f.eks. ved hjælp af en omkredsramme 21. Låget 20 kan antage et antal forskellige former, som vil være kendt af fagmanden på området 25 konstruktionen af ildfaste ovne. Det foretrukne arrangement, der er afbildet på tegningen, er en opadtil kuplet,fagdelt buekonstruktion fremstillet af et antal ildfaste blokke.

Det vil forstås, at monolitiske eller plane ophængte udformninger vil kunne anvendes til låget.

30 Varme til at gøre chargeringsmaterialet flydende kan være tilvejebragt med én eller flere brændere 22, som strækker sig gennem låget 20. Fortrinsvis er et antal brændere anbragt langs omkredsen af låget, så at de retter deres flammer mod et bredt område af materialet inden i trom-35 len. Brænderne er fortrinsvis vandkølede for at beskytte dem mod de barske omgivelser inden i beholderen. Forbræn- 11 DK 167391 B1 o dingsgasser kan undslippe fra det indre af smeltebeholderen gennem en åbning 23 i låget. Spildvarmen i forbrændingsgasserne kan med fordel anvendes til at forvarme chargeringsmaterialet i et ikke vist forvarmningsstadium såsom det i 5 US patentskrift nr. 4 519 814 omhandlede.

Chargeringsmaterialer,fortrinsvis i den pulverfor-mige tilstand, kan tilføres til hulrummet i smeltebeholderen ved hjælp af en slisk 24, som i den afbildede udførelsesform strækker sig gennem afgangsåbningen 23. Enkeltheder af til-10 føringsliskarrangementet vil fremgå af US patentskrift nr.

4 529 428. Chargeringsslisken 24 ender tæt grænsende til sidevæggene i tromlen 15, hvorved chargeringsmateriale afle jres på de indre sidevægsdele af tromlen. Et lag 25 af chargeringsmaterialet tilbageholdes på de indvendige vægge 15 af tromlen 15 under medvirkning af tromlens rotation og tjener som en isolerende foring. Efterhånden som chargeringsmaterialet på overfladen af foringen 25 udsættes for varme inden i hulrummet, danner det et flydendegjort lag 26, som strømmer ned ad den skrå foring til en central tapåbning 20 ved bunden af beholderen. Afløbet kan være udstyret med en keramisk ildfast bøsning 27. En strøm af flydengjort materiale 28 falder frit fra smeltebeholderen gennem en åbning 29, der fører til det andet stadium 11. Det andet stadium kan kaldes opløsningsbeholderen, fordi en af dets funktio-25 ner er at fuldføre opløsningen af eventuelle usmeltede korn af chargeringsmaterialet, som er tilbage i den flydendegjor-te strøm 28, som forlader smeltebeholderen 10. Det flydendegjorte materiale er på dette tidspunkt typisk kun delvis smeltet, idet det omfatter usmeltede sandkorn og en væsent-30 lig gasformig fase. Ved en typisk soda-kalk-silikat-smel-teproces, hvor der anvendes carbonatchargeringsmaterialer og sulfater som et raffineringshjælpemiddel, består den gas-formige fase hovedsagelig af carbonoxider og svovloxider. Nitrogen kan ligeledes være tilstede fra indesluttet luft.

35 Opløsningsbeholderen 11 tjener den funktion at fuldføre opløsningen af usmeltede partikler i det flydende-

O

12 DK 167391 B1 gjorte materiale, som kommer fra det første stadium, ved at tilvejebringe opholdstid ved et sted, der er isoleret fra det nedenstrøms raffineringsstadium. En soda-kalk-sili-kat-glascharge bliver typisk flydende ved en temperatur på 5 ca. 1200°C og kommer ind i opløsningsbeholderen 11 ved en temperatur på fra ca. 1200°C til ca. 1320°C, ved hvilken temperatur resterende usmeltede partikler sædvanligvis bliver opløst, når de får en tilstrækkelig opholdstid. Opløsningsbeholderen 11 er vist i form af et vandret, langstrakt, 10 ildfast bassin 30 med et ildfast loft 31 og med indløbet og udløbet ved dets modstående ender for at sikre tilstrækkelig opholdstid. Dybden af smeltet materiale i opløsningsbeholderen kan være forholdsvis ringe med henblik på at modvirke recirkulation af materiale.

15 Selv om tilførelse af væsentlig varmeenergi ikke

er nødvendig til udøvelse af opløsningstrinnet, kan opvarmning fremskynde processen og således reducere størrelsen af opløsningsbeholderen 11. Mere betydende foretrækkes det imidlertid at opvarme materialet i opløsningsstadiet for at 20 hæve dets temperatur som forberedelse til det følgende raffineringsstadium. Maksimering af temperaturen til raffinering er fordelagtig med henblik på at formindske glasviskositeten og forøge damptrykket af indesluttede gasser. Typisk anses en temperatur på ca. 1520°C for ønskelig til raf-25 finering af soda-kalk-silikat-glas, men når der anvendes vakuum for at medvirke ved raffineringen, kan der anvendes lavere spidsraffineringstemperaturer, uden at det går ud over produktets kvalitet. Det omfang,i hvilket temperaturerne kan reduceres, afhænger af vakuumgraden. Når raffinering 30 skal udføres under vakuum ifølge den foreliggende opfindelse, behøver glastemperaturen derfor ikke at blive hævet til mere end f.eks. 1480°C og valgfrit til ikke mere end 1430°C

forud for raffinering. Når det nedre trykområde, der er angivet heri, anvendes, behøver temperaturen i raffinerings-35 beholderen ikke at være større end 1370°C. Spidstemperaturformindskelser af denne størrelse medfører betydelig læn- 13 DK 167391 B1 gere levetid af ildfaste beholdere såvel som energibesparelser. Det flydendegjorte materiale, der kommer ind i opløsningsbeholderen, behøver kun at blive opvarmet moderat for at forberede det smeltede materiale til raffinering.

5 Forbrændingsvarmekilder ville kunne anvendes i opløsningsstadiet 11, men det har vist sig, at dette stadium er velegnet til elektrisk opvarmning, hvorved der kan være tilvejebragt et antal elektroder 32, der som vist på tegningen strækker sig vandret gennem sidevæggene. Varme frembringes 10 ved modstanden i selve smelten mod elektrisk strøm, der passerer mellem elektroderne, ved den metode, der sædvanligvis anvendes til elektrisk smeltning af glas. Elektroderne 32 kan være af carbon eller molybden af en art, der er velkendt af fagmanden på området. Et af skumningselement 33 kan 15 være tilvejebragt i opløsningsbeholderen for at forhindre eventuelt svømmende materiale i at nærme sig afløbsenden.

En ventil, som styrer strømmen af materiale fra opløsningsstadiet 11 til raffineringsbeholderen 12, består af en prop 35, der ligger aksialt ud for et taprør 36. En 20 stang 37 på proppen strækker sig gennem loftet 31 i opløsningsbeholderen for at tillade styring af mellemrummet mellem proppen 35 og røret 36 for derved at styre hastigheden af materialestrømmen til raffineringsbeholderen. Selv om ventilarrangementet foretrækkes, kunne andre midler være til-25 vejebragt til styring af strømningshastigheden af smeltet metal til raffineringsbeholderen, som det er kendt på området. Et eksempel ville være anvendelsen af opvarmnings-og/eller afkølingsorganer knyttet til taprøret for at styre viskositeten og dermed strømningshastigheden af det smeltede 30 materiale, som passerer derigennem.

Raffineringsbeholderen 12 består fortrinsvis af en lodret, opretstående beholder, som kan være af hovedsagelig cylindrisk udformning med en indvendig keramisk ildfast foring 40 omsvøbt med en gastæt, vandkølet omslut-35 ning. Det ildfaste materiale kan være en aluminiumoxid-zir-koniumoxid-siliciumoxid-type, der er velkendt på området.

14 DK 167391 B1

Omslutningen kan indbefatte et dobbeltvægget, cylindrisk sidevægselement eller svøb 41 med en ringformet vandkanal deri og cirkulære endekølere 42 og 43. Der kan være tilvejebragt et ikke vist isolationslag mellem det ildfaste 5 materiale 40 og sidevæggen 41. Taprøret 36 kan være fremstillet af et ildfast metal såsom platin og er tætnende monteret i en åbning 44 ved den øvre ende af raffineringsbeholderen.

Efterhånden som det smeltede metal passerer gennem røret 36 og møder det reducerede tryk inden i raffinerings-10 beholderen, ekspanderer gasser, som er indesluttet i smelten, i rumfang og skaber et skumlag 50, som hviler på en væskemasse 51. Efterhånden som skummet falder sammen, indgår det i væskemassen 51. Underatmosfærisk tryk kan etableres inden i raffineringsbeholderen gennem en vakuumledning 52, der 15 strækker sig gennem den øvre del af beholderen. Som anvendt her kan "opskumning" anses for at være karakteriseret ved i det mindste en fordobling af rumfanget af det smeltede materiale. Hvis materialet er helt opskummet, forøges rumfanget sædvanligvis til langt mere end det dobbelte. Fordeling 20 af det smeltede materiale som tynde membraner i et skum forøger i høj grad det overfladeareal, der er udsat for det reducerede tryk. Derfor foretrækkes en maksimering af opskum-ningseffekten. Det foretrækkes ligeledes, at skummet udsættes for det laveste tryk i anlægget, som man træffer for-25 oven i beholderen i det øvre rum over væsken, og derfor forbedres denne udsættelse ved at tillade det nylig indførte, opskummede materiale at falde gennem det øvre rum ned på oversiden af skumlaget. Det er ligeledes mere i overensstemmelse med masseoverføringen i beholderen at aflejre friskt 30 opskummet materiale oven på skumlaget i stedet for at frembringe skum fra overfladen af væskemassen nedenunder skumlaget. Afhængigt af trykket i vakuumrummet og volumenstrømningshastigheden af det smeltede materiale, som kommer ind i raffineringsbeholderen, kan den indtrængende strøm enten 35 trænge ind gennem skumlaget som en hovedsagelig sammenhængende væskestrøm, hvorved skumning forekommer fra overfladen DK 167391 Bl

O

15 af massen 51, eller strømmen kan skumme umiddelbart ved mødet med det reducerede tryk. Begge metoder kan anvendes, men af de ovenfor anførte grunde har den sidstnævnte måde vist sig at være mest effektiv.

5 Varmeindholdet i det smeltede gennemgangsmateriale, som kommer ind i raffineringsbeholderen 12, kan være tilstrækkeligt til at opretholde passende temperaturer inden i beholderen, men ved lavere gennemgangshastigheder kan energitabene gennem væggene overstige den hastighed, med hvilken 10 energi transporteres til beholderen med det smeltede materiale. I et sådant tilfælde kan det være ønskeligt at tilvejebringe opvarmning inden i raffineringsbeholderen med henblik på at undgå for stor temperaturformindskelse. Omfanget af opvarmning vil kunne være forholdsvis lille, eftersom 15 dens formål blot ville være at opveje varmetab gennem væggene, og den kan gennemføres ved sædvanlige elektriske opvarmningsarrangementer, ved hvilke elektroder strækker sig radialt gennem sidevæggen, og elektrisk strøm føres mellem elektroderne gennem glasset.

20 I den afbillede udførelsesform tappes den raffinerede smeltende masse fra bunden af raffineringsbeholderen 12 ved hjælp af et taprør 55 af et ildfast metal såsom platin. Det ville også være muligt at placere tapåbningen i en sidevæg af beholderen i området for bunden. Taprøret 55 strækker 25 sig fortrinsvis over overfladen af det ildfaste bundafsnit 56, inden i hvilket det er monteret, for at forhindre eventuelt nedbrudt,løst materiale i at komme ind i afgangsstrømmen. Bundafsnittet 56 kan være forsynet med en formindsket tykkelse i nærheden af røret 55 for at formindske den iso-30 lerende virkning på røret og derved tillade, at temperaturen af røret hæves for at forhindre størkning af materialet inden i røret. Lækage omkring røret forhindres med en vandkøler 57 under bundafsnittet 56. Strømningshastigheden af smeltet metal fra taprøret 55 styres af et konisk drøv-35 leelement 58, som bæres på enden af en stang 59. Stangen 59 er knyttet til ikke viste mekaniske organer til at 16 DK 167391 B1 o indstille højden af drøvleelementet 58 og således indstille mellemrummet mellem drøvleelementet og røret 55 for at styre strømningshastigheden derfra. En smeltet strøm 60 af raffineret materiale falder frit fra bunden af raffine-5 ringsbeholderen og kan føres til en ikke vist formningsstation, hvor det kan formgives til det ønskede glasprodukt. Raffineret glas kan f.eks. føres til et flydeglasformnings-kammer, hvor det smeltede glas flyder på en masse af smeltet metal til dannelse af en plan glasplade, eller det kan formes 10 til flasker.

Selv om der vil kunne anvendes forskellige faconer, er raffineringsbeholderen 12 fortrinsvis cylindrisk i udformning. Den cylindriske facon er fordelagtig med henblik på konstruktion af en gastæt beholder. Forholdet mellem det 15 indvendige overfladekontaktareal og rumfanget er ligeledes minimeret med et cirkulært tværsnit. Sammenlignet med et sædvanligt recirkuleringsraffineringsapparat af arten med åben hærd, følger der kun en brøkdel af det ildfaste kontaktareal med den cylindriske vakuumraffineringsbeholder ifølge 20 den foreliggende opfindelse.

Højden af smeltet materiale 51, som tilbageholdes i raffineringsbeholderen 12, er bestemt af det vakuumniveau, som påføres beholderen. Den tryksøjle, som skyldes væskehøjden, må være tilstrækkelig til at etablere et tryk lig med 25 eller større end atmosfæretrykket ved udløbet for at tillade materialet at løbe frit af fra beholderen. Højden vil afhænge af massefylden af det smeltede materiale som for soda--kalk-silikat-glas ved temperaturerne i raffineringsstadiet er ca. 2,3. En højde over det minimum, der kræves til at 30 overvinde vakuumet, kan være ønskelig for at tage hensyn til svingninger i atmosfæretrykket, for at tillade variation af vakuumet og for at sikre en stabil strøm gennem udløbet. Tilstandene kan opretholdes således, at strømmen gennem afløbet reguleres uden bundventilorganer. Men ved de foretruk-35 ne udførelsesformer for den foreliggende opfindelse er der tilvejebragt en væsentlig overskydende højde, så at udløbs- 17 DK 167391 B1 strømhastigheden ikke bestemmes af vakuumtrykket men i stedet af mekaniske ventilorganer, dvs. drøvleelementet 58. Et sådant arrangement tillader, at gennemgangshastigheden og vakuumtrykket varieres uafhængigt af hinanden. Alternativt 5 vil trykket ved udløbet kunne være under atmosfæretryk, hvis udløbet er forsynet med pumpeorganer til at overvinde trykforskellen. Et eksempel på en pumpe, som er beregnet til brug med smeltet glas, er omhandlet i US patentskrift nr.

4 083 711.

10 Trykudligningsfunktionen af beholderen 12 er uaf hængig af dens bredde, og derfor kunne beholderen teoretisk foreligge i form af et snævert, lodret rør. Imidlertid foretrækkes en forholdsvis bred beholder med henblik på opholdstid til at tillade reabsorption af gasser, med henblik på 15 formindsket strømningsmodstand og med henblik på fordeling af varme til den nedre del af beholderen, uden at det kræver hjælpevarmekilder. Til dette formål foretrækkes et forhold mellem højde og bredde på ikke mere end 5 til 1.

Fordelene ved vakuum i raffineringsprocessen opnås 20 gradvis. Jo lavere tryk des større fordel. Små trykreduktioner under atmosfæretryk kan give målelige forbedringer, men for økonomisk at retfærdiggøre vakuumbeholderen foretrækkes anvendelsen af væsentligt reducerede tryk. Således foretrækkes et tryk på ikke mere end 1/2 atmosfære til de kendelige 25 raffineringsforbedringer, der meddeles soda-kalk-silikat--planglas. Betydelig større fjernelse af gasser opnås ved tryk på 1/3 atmosfære eller mindre. En klar soda-kalk-si-likat-planglasstandardsammensætning blev raffineret ved et absolut tryk på 133 mbar og gav et produkt med ét kim pr.

30 100 cm3, hvilket er et kvalitetsniveau, der er acceptabelt til mange glasprodukter. Et raffineringstryk under 133 mbar, f.eks. 27 til 67 mbar, vil blive foretrukket til at give en kommerciel flydeglaskvalitet med ca. ét kim pr. 1000-10000 cm3. Kim mindre end 0,01 mm i diameter betragtes som uskel-35 nelige og er ikke inkluderet i kimtællingerne.

O

18 DK 167391 B1

Smelte- og raffineringshjælpemidler såsom svovl-og fluorforbindelser indgår sædvanligvis i glascharger men frembringer en væsentlig del af de uønskelige udledninger i afgangsgas fra glassmelteovne. Deres elimina-5 tion ville være ønskelig, men for at opnå de højeste kvalitetsniveauer, navnlig til planglasstandarder, har anvendelsen af hjælpemidlerne været betragtet som nødvendige.

Ydermere har svovlkilder (f.eks. natriumsulfat, calciumsulfat) vist sig at forårsage overdreven skumning under va-10 kuum. Typisk omfatter planglascharger natriumsulfat i mængder på omkring 5 til 15 vægtdele pr. 1000 vægtdele af silikatkildematerialet (sand), idet ca. 10 vægtdele anses for ønskeligt for at sikre tilstrækkelig raffinering. Når man arbejder ifølge den foreliggende opfindelse, har det imid-15 lertid vist sig, at man må foretrække at begrænse natriumsulfat til 2 vægtdele for at holde et håndterligt opskum-ningsniveau, og alligevel har det vist sig, at raffineringen ikke påvirkes skadeligt. Mest foretrukkent anvendes natriumsulfat med ikke mere end én del pr. 1000 dele sand, 20 idet 1/2 del er et specielt fordelagtigt eksempel. Disse vægtforhold er givet for natriumsulfat, men det turde være klart, at de kan omsættes til andre svovlkilder ved mole-kylevægtforhold. Fuldstændig eliminering af raffineringshjælpemidler er mulig med den foreliggende opfindelse, 25 selv om spormængder af svovl typisk er tilstede i andre chargeringsmaterialer, så at små mængder svovl kan være tilstede, selv om der ikke er foretaget nogen forsætlig tilsætning af svovl til chargen.

Der har ikke vist sig nogen betydende skadelig 30 virkning på de fysiske egenskaber hos glas, som har været underkastet vakuumraffineringsfremgangsmåden ifølge den foreliggende opfindelse. Imidlertid har vakuumbehandlingen nogen påviselig virkning på sammensætningen af glasset, så 35 19 DK 167391 B1 ° at glas produceret ved denne fremgangsmåde kan skelnes fra den samme glastype produceret ved en sædvanlig kommericiel proces. Vakuumbehandlingen har vist sig at reducere koncentrationen af flygtige gasformige komponenter, navnlig raffineringshjælpemidlerne såsom svovl, til niveauer la- 5 vere end de ligevægtsniveauer, som opnås ved konventionelle processer. Glas, som er produceret i små pottesmeltere eller på lignende måde, angives sommetider at have meget ringe eller intet resterende raffineringshjælpemiddelindhold. Dette er fordi ikke-kontinuerlige smelteprocesser 10 kan frembyde lange tidsrum til raffinering og derved undgå behovet for kemiske raffineringshjælpemidler. Ligeledes produceres små smelter ofte af kemisk rene råmaterialer og ud fra oxidråmaterialer, som til forskel fra sædvanlige car-bonatmineralchargeringsmaterialer ikke frembringer væsentlige 15 rumfang af gasformige biprodukter. Imidlertid er soda-kalk--silikat-glasprodukter, som er masseproduceret ved kontinuerlige smelteprocesser, karakteriseret ved betydelige mængder af resterende raffineringshjælpemidler. Sådanne produkter vil omfatte glasplader, der er egnede til be- 20 tragtningsåbninger i bygninger eller køretøjer (f.eks. flydeglas) og beholderartikler (f.eks. flasker). I sådanne produkter er det resterende svovlindhold (udtryk som SO^) typisk af størrelsen 0,2 vægtprocent og sjældent mindre end 0,1 vægtprocent. Selv når der ikke foretages nogen for- 26 sætlig tilsætning af svovlraffineringshjælpemiddel til chargen, påvises sædvanligvis mindst 0,02% SC>3 i et soda--kalk-silikat-glas fremstillet i et konventionelt kontinuerligt smelteanlæg. Planglas til transparente betragtningsan- 3Q vendelser har normalt mere end 0,05 procent S03· Til forskel herfra kan soda-kalk-silikat-glas fremstilles kontinuerligt ved den foreliggende opfindelse ved de foretrukne vakuumniveauer med mindre end 0,02% resterende S03, selv når der indgår forholdsvis små mængder af svovlraffinerings- 35 hjælpemiddel i chargen som beskrevet foran, og mindre end 0,01% SC>3, når der ikke foretages nogen forsætlig tilsætning DK 167391 B1 20 o af svovl. Ved de laveste tryk og uden forsætlig svovltilsætning kan der opnås S03-indhold mindre end 0,005%. Kommercielt soda-kalk-silikat-glas, som sædvanligvis raffineres med svovlforbindelser, kan karakteriseres som følger: 5 Vægtprocent

Si02 70-74

Na20 12-16

CaO 8-12

MgO 0-5 A1203 0-3 K20 0-3

BaO 0-1

Fe203 0-1 15

Små mængder af farvemidler eller andre raffineringshjælpemidler kan ligeledes være tilstede. Arsenik-, antimon-, fluor-, og lithiumforbindelser anvendes sommetider som raffineringshjælpemidler , og rester kan påvises i denne art glas.

20 En plade af flydeglas eller en flaske repræsenterer kommercielle udførelsesformer for den ovennævnte sammensætning.

En glasplade, som er dannet ved flydeprocessen (dvs. flydende på smeltet tin) er karakteriseret ved målelige mængder af tinoxid, som er trængt ind i overfladedele af glasset 25 på i hvert fald den ene side. Typisk har et stykke flydeglas en Sn02~koncentration på mindst 0,05 vægtprocent i de første få μπι nedenunder den overflade, som var i berøring med tinnet. Fordi flydeprocessen medfører en kontinuerlig smelteovn i forholdsvis stor målestok af den art, som sædvanligvis anvender betydelige mængder af svovlindeholdende raf-30 fineringshjælpemidler, er flydeglas karakteriseret ved minimum SC>3-koncentrationer større end disse, der er anført ovenfor for soda-kalk-silikat-glas i almindelighed. Derfor vil flydeglas, der er raffineret ved den foreliggende fremgangsmåde, og som har mindre end 0,08% SO_, adskille sig fra kon-

OO O

O

21 DK 167391 B1 ventionelt, kommercielt tilgængeligt flydeglas. De fleste flydeglas falder indenfor de følgende sammensætningsområder: Vægtprocent 5 Si02 72-74

Na20 12-14

CaO 8-10

MgO 3-5

Al203 0-2 10 K2° 0-1

Pe2°3 °"1

Farvemidler og spor af andre substanser kan være tilstede.

15 20 25 30 35

Claims (31)

1. Fremgangsmåde til smeltning og raffinering af glas eller lignende materiale ved fremstilling af en smelte af materialet og raffinering af materialet i et yderligere 5 trin inden i en raffineringsbeholder (12) og udtagning af det smeltede materiale fra en masse (51) af smeltet materiale i raffineringsbeholderen, kendetegnet ved opskum-ning af det smeltede materiale, mens det indføres i et rum (50) , som holdes ved underatmosfærisk tryk oven over massen 10 af smeltet materiale (51) inden i raffineringsbeholderen (12), og sammenfald af skummet i massen af smeltet materiale (51) .

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at det smeltede materiale indføres i det under- 15 atmosfæriske rum (50) gennem en ventilforsynet åbning (44) over niveauet for det smeltede materiale (51).

3. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at udtagningshastigheden styres af afgangsåbningsorganer (35,36,37).

4. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendeteg net ved, at transport gennem massen af smeltet materiale (51) overvejende sker i en lodret retning i retning mod stedet for udtagning.

5 MgO 0-5 A1203 0-3 K20 0-3 BaO 0-1 ^e2®3 0—1 10

5. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendeteg-25 net ved, at det underatmosfæriske tryk ikke er mere end halvdelen af atmosfærisk tryk.

6. Fremgangsmåde ifølge krav 5, kendetegnet ved, at det underatmosfæriske tryk forefindes inden i den øvre del af beholderen (12), og at trykket ved den 30 nedre del af denne raffineringsbeholder (12) er mindst atmosfærisk.

7. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at det underatmosfæriske tryk ikke er mere end en trediedel af atmosfærisk tryk.

8. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendeteg net ved, at trykket i massen af smeltet materiale (51) DK 167391 B1 ved højden for udtagning er mindst atmosfæretryk.

9. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at materiale, som er nyopskummet, aflejres på en masse af tidligere opskummet skum.

10. Fremgangsmåde ifølge ethvert af kravene 1 til 8, kendetegnet ved, at materialet, som raffineres, er glas.

11. Fremgangsmåde ifølge ethvert af kravene 1 til 10, kendetegnet ved, at smelten af materialet 10 fremstilles ved opvarmning af materialet i et første kammer (10) , og deri bringes chargeringsmaterialer i en ufuldstændigt smeltet, flydedygtig tilstand, aftapning af det flydedygtige materiale inklusive usmeltede partikler til et andet kammer (11), hvor smeltning af partiklerne i det væsentlige 15 fuldføres, og føring af materialet fra det andet kammer (11) til raffineringsbeholderen (12), hvor det raffineres.

12. Fremgangsmåde ifølge krav 11, kendetegnet ved, at materialet føres fra det første kammer (10) til det andet kammer (11) ved en temperatur på fra 1200°C 20 til 1320 °C.

13. Fremgangsmåde ifølge krav 11, kendetegnet ved, at materialet føres fra det andet kammer (11) til raffineringsbeholderen (12) ved en temperatur, der ikke er større end 1450°C.

14. Fremgangsmåde ifølge krav 11, kendeteg net ved, at materialet, der kommer ind i det andet kammer (11), indbefatter usmeltede partikler, og at der tilvejebringes tilstrækkelig opholdstid i det andet kammer (11) til at tillade opløsning af partiklerne.

15. Fremgangsmåde ifølge krav 11, kendeteg net ved, at materialet opvarmes i det andet kammer (11) til en temperatur, der er egnet til raffinering.

16. Fremgangsmåde ifølge krav 11, kendetegnet ved, at den samlede temperatur af glasset ikke forøges 35. raffineringsbeholderen (12).

17. Fremgangsmåde ifølge krav 11, kendeteg- DK 167391 B1 net ved, at chargeringsmaterialet smeltes kontinuerligt for at frembringe et transparent soda-kalk-silikatglasprodukt uden tilsætning af materialer, der primært tjener som raf-f ineringshjælpemidler.

18. Fremgangsmåde ifølge krav 17, kendeteg net ved, at materialet, som smeltes, er soda-kalk-sili-katglas, og at chargeringsmaterialerne tilføres til det første kammer (10) med en svovlkilde som raffineringshjælpemiddel i en mængde ikke større end en ækvivalentmængde på 10 2 vægtdele natriumsulfat pr. 1000 vægtdele silikatkildema teriale.

19. Apparat til smeltning og raffinering af glas eller lignende materialer og omfattende: et første kammer (10,15) med organer til opvarmning af et chargeringsmateriale 15 til en flydedygtig tilstand og organer (27) til at aftappe flydendegjort chargeringsmateriale (28) direkte derfra efter opnåelse af den flydedygtige tilstand, et andet kammer (11) indrettet til at modtage det flydendegjorte chargeringsmateriale (28) fra det første kammer (10,15) og indrettet til 20 at bevirke i det væsentlige fuldstændig opløsning af partikler i det flydendegjorte materiale, og en raffineringsbeholder (12) indrettet til at modtage det opvarmede materiale fra det andet kammer (11) ved en øvre ende og organer (55,56) til at aftappe materiale fra en nedre del af raffineringsbe-25 holderen (12), kendetegnet ved, at raffineringsbeholderen (12) ved sin øvre del er forsynet med organer (52) til at opretholde underatmosfærisk tryk inden i beholderen (12) over den kompakte masse af opvarmet materiale, når apparatet er i drift.

20. Apparat ifølge krav 19, kendetegnet ved, at der er tilvejebragt tilgangsorganer (44) ved en øvre del af raffineringsbeholderen (12) indrettet til at føre smeltet materiale til et rum oven over den smeltede masse i beholderen (12), og der er tilvejebragt afgangsor-35 ganer (55) ved en nedre del af beholderen (12) indrettet til at føre smeltet materiale fra beholderen (12). DK 167391 B1

21. Apparat ifølge krav 20, kendetegnet ved, at tilgangsorganerne (36) til sig har knyttet organer (37) til styring af strømningshastigheden af smeltet materiale derigennem.

22. Apparat ifølge krav 20, kendetegnet ved, at afgangsorganerne (55) til sig har knyttet organer (53,59) til styring af strømningshastigheden af smeltet materiale derigennem.

23. Apparat ifølge krav 19, kendetegnet 10 ved, at raffineringsbeholderen (12) er hovedsagelig cylindrisk af udformning.

24. Apparat ifølge krav 23, kendetegnet ved, at højden af raffineringsbeholderen (12) ikke er mere end fem gange dens bredde.

25 Na20 12-16 CaO 8-12 MgO 0-5 A1203 0-3 K20 0-3

25. Apparat ifølge krav 19, kendetegnet ved, at raffineringsbeholderen (12) indbefatter et gastæt svøb (41).

26. Apparat ifølge krav 25, kendetegnet ved, at svøbet er forsynet med køleorganer (42,43).

27. Anvendelse af fremgangsmåden ifølge ethvert af kravene 1 til 18 til fremstilling af et soda-kalk-silikat-glas omfattende: Si02 70-74 vægtprocent

28. Anvendelse ifølge krav 27, kendeteg net ved, at massesammensætningen i det væsentlige består DK 167391 B1 af: Si02 70-74 vægtprocent Na20 12-16 CaO 8-12

29. Anvendelse ifølge krav 27, kendetegnet ved, at S03-indholdet er mindre end 0,005 vægtprocent.

30. Anvendelse ifølge ethvert af kravene 27 til 29, kendetegnet ved, at glasset har mindre end 15 én gasformig indeslutning pr. 100 cm3.

30 BaO 0-1 Fe203 0-1 med en rest af et svovlholdigt raffineringshjælpemiddel i en mængde mindre end 0,01 vægtprocent målt som S03.

31. Anvendelse ifølge krav 30, kendetegnet ved, at glasset har mindre end én gasformig indeslutning pr. 1000 cm3.