DK165493B

DK165493B - Fremgangsmaade til forbedring af den mekaniske styrke af finer med spraekker fra finerskaeringen

Info

Publication number: DK165493B
Application number: DK048887A
Authority: DK
Inventors: Katsuji Hasegawa
Original assignee: Meinan Machinery Works
Priority date: 1986-01-31
Filing date: 1987-01-30
Publication date: 1992-12-07
Also published as: EP0234220A3; NO870403L; DK48887A; KR870006966A; DK48887D0; EP0234220B1; FI87430B; FI87430C; NO166522B; NO870403D0; DE3777853D1; KR920009571B1; US4747899A; EP0234220A2; NO166522C; BR8700442A; DK165493C; FI870222A; CA1291936C; FI870222A0

Description

i

DK 165493 B

Den foreliggende opfindelse angår en fremgangsmåde til forbedring af den mekaniske styrke af finer med sprækker fra finerskæringen og af den i indledningen til krav .1 angivne art.

5 Det er kendt, at finer fremstillet ved skrælning, knivskæring eller lignende på en eller flere overflader har et antal sprækker, nemlig flænger eller revner, fremkommet langs fibrene i lagene ved visse intervaller afhængigt af den bestemte tykkelse af laget på grund af bøjningen af fi-10 neren under skæreoperationen. Generelt vil disse revner eller sprækker være mindre jo tyndere fineren er, og dybden af sprækkerne kan reduceres så meget som muligt ved at vælge de mest egnede forhold ved skrælningen eller skæringen af fineren. Det er imidlertid meget vanskeligt at forhindre, 15 at de ovennævnte typer finer har sprækker. Som vist på fig. 6 er et sådant finerlag 1 sædvanligvis krumt i retning mod dets hele side, dvs. den side, der ikke har sprækker.

Ikke desto mindre kan de indvendige åbninger eller sprækker i fineren 1 på grund af sprækkedannelse 2 ved fi-20 nerskæringen formindskes ved at påklæbe yderligere lag, såsom finer 30, med relativt lille tykkelse og derned uden nævneværdige revner fra skæringen på både den hele side og den åbne side (siden med sprækker fra skæringen 2) for finerlaget 1 (efter at lade fineren 1 tørre eller uden at gøre 25 det) (fig. 10), således at fineren 1 gøres plan. Sprækker fra finerskæringen er imidlertid i det væsentlige overrivninger, og de indvendige overflader frembragt herved er derfor meget grove. Det, at gøre fineren plan, kan derfor ikke fuldstændigt eller i det væsentlige lukke revnerne og kan ikke 30 forhindre i det mindste nogle af sprækkerne fra skæringen i at danne revner eller åbninger i tidens løb.

Det kan også ved sjældne lejligheder ske, at meget tykke finerer dannet ud fra relativt slanke stammer med sprækker fra finerskæringen er krumme i retning mod den åbne side 35 (fig. 7). Hvadenten fineren med sprækker fra skæringen er krum til den ene eller den anden side, kan sådanne finerer let gøres plane med meget lille kraftudøvelse til anvendelse

DK 165493B

2 ved fremstilling af krydsfiner. Dvs. at den mekaniske styrke af en finer med sprækker fra skæringen er meget lille i de to modstående retninger i samme plan som fineren og i det væsentlige vinkelret på fibrene. En sådan finer an-5 vendes derfor ikke i praksis uden at forbedre dens mekaniske styrke undtagen til meget specielle anvendelser, såsom fremstilling af tændstikæsketræ eller meget små trææsker til indpakning af fødevarer.. Den praktiske værdi af en sådan finer som materiale i sig selv er yderst ringe, og i de fleste til-10 fælde anvendes den med et andet eller andre finerer eller . lag limet derpå.

Det er tidligere kendt at forstærke finer ved at fylde lim i sprækker, der stammer fra finerskæringen. Fx er det fra USA-patentskrift nr. 1.657.280 kendt at fremstille rør 15 af finer, hvor der under fremstillingsprocessen fyldes lim i sprækkerne, hvorefter fineren vikles op på en dorn. Fra USA-patentskrift nr. 2.409.785 er det kendt at indføre et balsalag mellem valser under påføring af lim, hvorefter den påførte lim tørres ved, at balsalaget føres gennem opvarmede valser. 20 SU-patentskrift nr. 844.291 omhandler sammenlimning af tre finerlag, hvor det midterste ark bøjes således, at sprækkerne fra skæringen åbner sig og derefter bliver fyldt med lim, hvorefter de to finerlag bliver sammenlimet på sædvanlig måde.

25 Fra USA-patentskrift nr. 2.928.455 er det kendt at lukke endesprækker i en finer ved, at disse midlertidigt holdes lukket ved hjælp af et limbånd. Sprækkerne vil blive holdt permanent lukket ved, at fineren limes sammen med en anden finer. Det kan ikke ses, at sprækkerne udfyldes med lim i hen-30 hold til dette patent.

Med det formål at forøge den mekaniske styrke af finerer med sprækker fra skæringen, har opfinderen udført følgende fremgangsmådetrin ved at anvende sådanne finerer med forskelligt fugtindhold og opdelt i tre tilfælde grupper: 1) Udfyldt sprækkerne fra skæringen i hvert finerlag i den første gruppe, gjort laget plant og hærdet limen; 3

DK 165493 B

2) limet andre finerer på både den tætte og åbne side af hvert finerlag af en anden gruppe, og 3) fyldt lim i sprækkerne fra skæringen i hvert finerlag i en tredie gruppe og limet andre finerer på både den 5 tætte og åbne side af fineren med lim og hærdet limen, som blev fyldt i sprækkerne.

Ingen af de nævnte fremgangsmåder har imidlertid vist sig væsentligt at forøge den mekaniske styrke af finererne.

For at være mere konkret, hvis fx en finer med spræk-10 ker fra skæringen og krummet som vist på fig. 6 får sprækkerne udfyldt med lim og limen hærdes, efter at spalten er gjort plan, kan sprækkerne ikke lukkes helt eller i det væsentlige fordi de i grunden er overrivninger og de indre flader af laget fremkaldt derved er mget grove med talrige træpar-15 tikler mellem dem. Der vil nærmere ske det at ikke blot nogle få af sprækkerne vil udvikle sig til synlige revner før eler senere på trods af tilstedeværelsen af limen i sprækkerne. Hvis en sådan finer som vist på fig. 6 forarbejdes som nævnt i.henhold til fremgangsmåde nr. 2 eller 3, kan spræk-20 kerne fra skæringen ikke lukkes fuldstændigt eller i det væsentlige af samme grund. Derfor er ingen af de nævnte fremgangsmåder 1-3 helt pålidelige til fuldt ud at forøge den mekaniske styrke af fineren. Eftersom udfladningen af en sådan finer som vist på fig. 7 gør sprækkerne større, vil det 25 tillige være mere vanskeligt at forøge den mekaniske styrke af sådanne finerer ved de samme fremgangsmåder som ovenfor.

Der er en tendens til#at størrelsen af åbningerne, som sprækkerne fra skæringen danner, i det væsentlige er direkte proportional med deres dybde. Sprækkerne fra skæringen 30 har også en tilbøjelighed til at udvikle synlige revner efterhånden som finererne tørrer. I hvert fald er det med hensyn til de nævnte fremgangsmåder 1 og 3 ikke muligt helt at udfylde sprækker fra skæringen med den sædvanlige mængde lim bestemt ud fra omkostningerne ved bearbejdning af finererne 35 og lignende.

Opfinderen har udført de ovennævnte fremgangsmåder 1 og 3 under anvendelse af ikke blot den sædvanlige limmængde, %

DK 165493 B

4 men også en større limmængde. Imidlertid er det meget vanskeligt, eftersom sprækkerne fra skæringen indsnævres indefter og indeholder utallige træpartikler, at fylde en større mængde lim ensartet i en sprække, og der er derfor en 5 tendens til at der blot anbringes mere lim udvendigt. Det er også unødvendigt at nævne at anvendelsen af en forøget limmængde forøger omkostningerne ved forarbejdningen af fineren. Endvidere er det kendt, at anvendelsen af en større mængde lim til sammenholdelse af ting kan reducere styrken af lim-10 ningen. Fx ved anvendelse af en forøget mængde ureaklæber til fremgangsmåderne 1 og 3, hvilken lim er ønskelig på grund af dens egenskaber såvel som dens moderate pris, har opfinderen mødt det problem, at limen danner skum, når den tilføres i større mængder og ikke kan sammenklæbes i indvendige 15 overflader i finersprækkerne med den for limen karakteristiske styrke. Anvendelsen af en forøget limmængde vil derfor ikke forøge den mekaniske styrke af finererne proportionalt.

Opfinderen har derfor sluttet,, at ingen af de nævnte fremgangsmåder er tilfredsstillende til forøgelse af den me-20 kaniske styrke af finerer med sprækker fra skæringen, men fundet, at den i væsentlig grad kan forøges ved at forbedre de ovennævnte fremgangsmåder som nævnt nedenfor.

Sammendrag af opfindelsen 25 Det er opfindelsens formål at anvise en fremgangsmåde af den indledningsvis nævnte art til forbedring af den mekaniske styrke af en finer med sprækker fra skæringen, og hvor styrken forøges væsentligt i forhold til de omtalte fremgangsmåder. Dette formål tilgodeses ved, at fremgangsmåden er ejendommelig ved det i den kendetegnende del af' krav 1 angivne.

Finerer med sprækker fra skæringen, men arrangeret i henhold til opfindelsen, såvel som produkter opnået ved til 35

DK 165493 B

5 sådanne finerer at klæbe en plade eller andre plader, kan effektivt anvendes som erstatning for almindelige tømmerprodukter. Sådanne finerer har således mange gange større praktisk værdi, end de havde inden armeringen.

5 Opfindelsen skal i det følgende beskrives nærmere under henvisning til tegningen.

Kort beskrivelse af tegningen 10 På fig. 2 klæbes to tynde plader til et finerlag med sprækker fra skæringen samtidig med at finerlaget sammenpresses i de to modstående vandrette retninger i det væsentlige vinkelret på finerens fibre, på fig. 2 klæbes to tynde plader til et finerlag med 15 sprækker fra skæringen samtidig med at fineren presses i en vandret retning i det væsentlige vinkelret på fibrene, fig. 3 og 4 viser apparater, som kan anvendes i stedet for de på fig. 1 og 2 viste, fig. 5 viser lim eller klæbestof, som fyldes i spræk-20 kerne fra skæringen på en finer, fig. 6 og 7 viser finer med sprækker fra skæringen, fig. 8 viser tillige, hvorledes lim eller klæbestof fyldes i sprækker fra skæringen på en finer, fig. 9 viser fjernelse af overskudslim eller klæbestof, 25 fig. 10 viser en finer med sprækker fra skæringen, til hvilken finer der klæbes to tyndere plader ved en konventionel fremgangsmåde, fig. 11 viser en finer med sprækker fra skæringen udfyldt med lim eller klæbestof, idet fineren sammenpresses i 30 de to. modstående, vandrette retninger vinkelret på finerens fibre, fig. 12 viser en finer med sprækker fra skæringen udfyldt med lim eller klæbestof under presning i en vandret retning i det væsentlige vinkelret på finerens fibre, 35 fig. 13, 14 og 15 viser finer med sprækker fra skærin gen, men armeret ved klæbning af andre plader derpå i henhold til opfindelsen, fig. 16 og 17 viser også, hvorledes lim eller klæbestof fyldes i sprækker fra skæringen på en finer.

5

DK 165493 B

Detaljeret beskrivelse af foretrukne udførelsesformer

Med henvisning til tegningen skal foretrukne udførelsesformer ifølge opfindelsen beskrives detaljeret.

5 Første foretrukne udførelsesform

Fig. 1 er en presse set forfra/ ved hjælp af hvilken en foretrukken udførelsesform i henhold til opfindelsen kan gennemføres.

På fig. 1-4 betegner numrene 4 og 5 et par varme 10 plader opvarmet til en passende temperatur ved hjælp af damp eller lignende. En aktivator 6 omfattende et stempel er forbundet med den øvre varme plade 4. Den varme plade 4 er indrettet til at blive bevæget i retning mod og bort fra den underste varmeplade 5 ved hjælp af aktivatoren 6.

15 Betegnelsen 7 henviser til et par bevægelige stænger til at presse mod en finerplade 1 med sprækker fra skæringen, hvilke stænger er placeret på højre og venstre side af de varme plader og er forblindet til aktiveringsorganer 8 til bevægelse af stængerne 7 i retning mod og bort fra hinanden.

20 Hvert aktiveringsorgan 8 omfatter et stempel.

Med pressen ifølge fig* 1 udføres en foretrukken fremgangsmåde til forbedring af den mekaniske styrke af en finer med sprækker fra skæringen på iølgende måde. En finer 1 med sprækker fra skæringen og forsynet med tyndere finerer 30 25 placeret på den tætte og den åbne side, således at fibrene forløber vandret i det væsentlige vinkelret på fibrene af fineren 1 og limes med en sådan orientering til dens tætte og åbne side, fx ved hjælp af et ureaklæbestof placeret på den underste varme plade 4 på en sådan måde, at fibrene i 30 fineren 1 og derved sprækkerne fra skæringen 2 forløber vandret, i det væsentlige vinkelret på bevægelsesretningen for stængerne 7. Derefter sænkes den øvre varmeplade 4 ved hjælp af ak-tiveringsorganget 6 til et niveau, hvor pladen 4 får en let eller tungere kontakt med det øvre tynde lag 30, medens stæn-35 gerne 7 ved hjælp af aktiveringsorganerne 8 bevæges mod den højre og venstre side af fineren 1 (i fig. 1), indtil de trykker mod fineren 1, således at den sammenpresses i dens to modstående vandrette retninger, i det væsentlige vinkelret på

DK 165493 B

7 fiberretningen (fig. 1). Klæbestoffet/ som er anbragt mellem de tykkere lag 1 og de tyndere lag 30 opvarmes og hærdes gennem laget 30 ved hjælp af de varme plader 4 og 5, således at lagene 30 klæbes fast til fineren 1.

5 Eftersom som nævnt ovenfor finerlaget 1 sammenpresses i de to modstående vandrette retninger i det væsentlige vinkelret på fiberretningen og dermed på sprækkerne 2, medens alle finerlagene fastgøres effektivt til hinanden, lukkes de indvendige åbninger i laget 1 dannet på grund af spræk-10 kerne 2 fuldstændigt eller i alt væsentligt, og fineren 1 kan fastholdes i en sådan tæt indre tilstand ved hjælp af de øvre og nedre lag 30. Derved er ikke blot muligheden for at sprækkerne 2 på fineren 1 kan udvikle sig til synlige revner elimineret eller formindsket, men sprækkerne 2 kan gøres så 15 snævre og lidet bemærkelsesværdige, at de ikke kan ses med det blotte øje. Produkter, som indbefatter finer med sprækker fra skæringen, men armeret på denne måde, har en udmærket kvalitet sammenlignet med produkter, som omfatter finer som har sprækker fra skæringen, men som ikke er armeret på samme 20 måde.

Det er unødvendigt at nævne, at åbningerne i fineren 1 på grund af sprækkerne fra skæringen 2 ikke blot lukkes ved de udvendige dele, men også inde i fineren 1. Derfor vil produktet, hvor det ikke blot anvendes som et hele, men også 25 efter at være opskåret i et antal stykker, således at indre dele af sprækkerne 2 bliver direkte udsat eller hvis produktet anvendes med en not, en spalte eller et hul, som når ind i finerlaget 1, således at sprækkerne 2 bliver synlige udefra, er der ingen frygt eller mulighed for at synlige rev-30 ner kan fremkomme før eller senere, hvor de er synlige udefra. Metoden udvider derfor anvendelsesområdet for finerer med sprækker fra skæringen.

Den mekaniske styrke af finer med sprækker fra skæringen kan også forbedres ved anvendelse af apparatet ifølge 35 fig. 2, som har samme konstruktion som apparatet ifølge fig.

1, bortset fra at det kun har én bevægelig stang 7 og at der anvendes en varm plade 4, der ved dens underside modsat stangen 7 har et fast stoporgan 9, mod hvilket en finer 1

DK 165493 B

8 med tyndere finerer 30 klæbet dertil støtter ved dens ene.-ende, idet den bevæges ved hjælp af stangen 7. Apparatet ifølge fig. 2 har samme funktion som apparatet ifølge fig.

1, bortset fra, at fineren 1 kun sammenpresses i én vandret 5 retning i det væsentlige vinkelret på retningerne af fibrene samtidig med at den ved den modsatte side blokeres ved hjælp af et stoporgan 9_ved venstre side (fig. 2). Det bemærkes, at fineren 1 armeres ved anvendelse af et sådant apparat med en virkning, som svarer til den, der opnås ved anvendel-10 se af apparatet ifølge fig. 1.

Som vist på fig. 1 og 2 har sprækkerne fra skæringen en form, der nogenlunde ligner det alfabetiske bogstav "L". Derfor, når apparatet ifølge fig. 2 anvendes, er det ønskeligt at presse fineren i den retning, i hvilken kniven har 15 virket, til udskæring af fineren fra en træstamme, dvs. i den retning trykket på finerlaget yder mindst modstand mod delene, som er adskilt af sprækken, fordi det er en lettere måde at sammenpresse fineren 1 ensartet på og derved til at opnå en lukning af åbningerne, som sprækkerne danner.

20 De væsentlige træk af den første foretrukne udførel sesform ifølge opfindelsen er som nævnt ovenfor. I det følgende vil mere detaljerede fordringer ved fremgangsmåderne beskrevet under henvisning til fig. 1 og 2 blive givet for at opnå den bedst mulige virkning.

25 Hvis en finer med sprækker fra skæringen armeres i henhold til fremgangsmåden beskrevet med henvisning til fig. 1 og 2 uden forud at være tørret, kan sprækkerne fra skæringen udvikle sig til synlige revner med tiden..Ikke desto mindre vil udviklingen af sprækkerne til synlige rev-30 ner, hvis fineren ikke bevidst tørres i forvejen, let kunne forhindres ved at tilføre et noget højere vandret tryk på fineren ved påklæbningen af de øvrige finerer til fineren.

Ud fra hensynet til bestemte anvendelser af produktet, som indbefatter finerer med sprækker, kan klæbestyrken af fine-35 ren lignende, hvis fineren ikke tørres forud, ikke nødvendigvis være så høj som ønsket. På den anden side hvis finerer med sprækker tørres fuldstændigt eller næsten fuldstændigt på forhånd kan sprækkerne under tørringen blive i så høj

DK 165493B

9 grad fikseret, at der kræves et meget stort tryk til lukning af dem. Derfor vil finer, som er tørret i en sådan grad på forhånd altså ikke være de bedste materialer.

Eksperimenter udført af opfinderen under udviklings-5 processen af den foreliggende fremgangsmåde har vist at det er vigtigt at tørre fineren med sprækker forud, indtil fug-tighedsindholdet er reduceret til ca. 30% af udgangsfugtig-hedsindholdet for på målelig måde at sammentrække fineren og for at klæbe andre finerer til fineren og om nødvendigt 10 yderligere at tørre fineren under samtidig anvendelse af varmen fra de varme plader ved fastgørelsen af finererne til hinanden ved presning eller yderligere tørre pladen ved hjælp af egnede opvarmningsorganer efter fastgørelsen af pladerne eller ved at tillade pladen at tørre på naturlig 15 måde efter fastgørelse af de udvendige plader.

Det eksakte.tryk, som skal tilføres fineren 1 i de nævnte vandrette retninger, når alle lagene 1 og 30 sammen-klæbes, skal vælges i overensstemmelse med tørheden og den mekaniske styrke af fineren 1, idet den tilsigtede kvalitet 20 og brug af produkterne indbefatter fineren 1. Overtryk eller manglende tryk vil resultere i en ustabil kvalitet af fineren 1, efter at fineren er gjort fri af trykket.

Egnede plader eller materialer, som kan klæbes sammen med fineren 1, omfatter finerer med eller uden synlige 25 sprækker fra skæringen eller træplader, såsom krydsfiner plader, spånplader og fiberplader. Endvidere kan anvendes gibsplader, plader af syntetisk harpiks, metalplader, papir eller tekstil uden særlige problemer. Den samme type af to materialer kan klæbes til den tætte og åbne side af pla-30 den 1. To forskellige materialer kan også klæbes på de to sider. Der kan også anvendes et enkelt materialelag eller flere lag af sammenklæbede materialer på den tætte og/eller åbne side af fineren 1. Hvis en finer skal klæbes til laget 1 og har synlige revner fra skæringen, er det ønskeligt at 35 sammenpresse det førstnævnte lag, som det er tilfældet med laget 1 i dets to modstående retninger i det væsentlige vinkelret på fibrene i den ene eller begge retninger inden sammenklæbningen af lagene for at lukke sprækkerne.

DK 165493 B

10

Der er også mulighed for kun at påklæbe et egnet materiale på den ene af siderne på fineren 1.

I begge tilfælde, hvor materialer klæbes til både den tætte og den åbne side af fineren 1 eller til kun én 5 af dem, skal materialet klæbes til fineren 1 på en sådan måde, at fineren 1 forhindres i at udvide sig eller trække sig sammen efter at den frigøres fra trykket vinkelret på fiberretningen. Også-hvis der anvendes finer med sprækker og dermed med en relativt lille mekanisk styrke i de to 10 modstående retninger vinkelret på fibrene,og. denne finer skal klæbes til fineren 1, skal det førstnævnte finerlag fortrinsvis presses sammen i de nævnte retninger, inden det klæbes til det andet lag som beskrevet ovenfor for åt..lukke sprækkerne i det førstnævnte finerlag og dermed forbedre 15 dets mekaniske styrke, og derefter kan de to lag fortrinsvis klæbes sammen på passende måde, fx som følger: Hvis et sådant finerlag la har en tykkelse, der er forskellig fra laget 1, foretrækkes det at placere den åbne side af det sidstnævnte lag 1 på den åbne side af det førstnævnte lag la på en sådan 20 måde, at fibrene af de to lag 1 og la forløber i samme retning og derefter at -klæbe de to lag 1 og la sammen i sådanne retninger (fig. 13) . På den anden side, hvis finerlaget la er i det væsentlige det samme som laget 1 og har samme tykkelse, foretrækkes det at placere den åbne side af laget 1 på 25 den tætte side af laget la på samme måde som nævnt ovenfor og derefter klæbe de to lag 1 og la sammen i sådanne retninger og yderligere placere to tyndere finerlag 30 på over-og undersiden af de sammenklæbede lag 1 og la, således at fibrene i lagene 30 forløber i det væsentlige vinkelret på 30 fibrene i lagene 1 og la og derefter klæbe lagene 30 til den tætte og åbne side af laget 1 i sådanne orienteringer (fig.

14). Det er endvidere foretrukket at placere den åbne side af laget 1 på den åbne side af i det væsentlige det samme lag la på en sådan måde, at fibrene i laget 1 strækker sig 35 i det væsentlige vinkelret på fibrene i laget la og derefter klæbe de to lag 1 og la sammen med disse orienteringer (fig. 15). Enhver af de ovenfor nævnte tre forskellige måder at sammenklæbe to lag vil hjælpe til at forhindre de to 1 1

DK 165493 B

lag i at udvide sig eller trække sig sammen i de respektive vandrette retninger i det væsentlige vinkelret på finerens fibre, fordi de to lag Vil medvirke til at forhindre en sådan udvidelse eller sammentrækning hos hinanden.

5 Med hensyn til klæbestofferne eller limen, som an vendes til sammenklæbning af fineren 1 til et eller flere pladematerialer, anvendes ureaklæbestoffer (inklusive co-polykondensationsharpikser, såsom ureamelanin-copolykon-densationsharpiks eller lignende, som anvendes til fremstil-10 ling af sådanne produkter som krydsfiner, og scm er fordelagtige hvad egenskaber, pris og lignende angår.

Selvom fineren 1 har et relativt højt fugtighedsind-hold, kan et sådant klæbestof anvendes effektivt ved at gøre det muligt for vandet i klæbestoffet at fordampe i et vist 15 omfang efter at klæbestoffet er påført fineren 1 og inden sammenklæbningen med de andre flader. Klæbestofferne, som anvendes i henhold til opfindelsen, omfatter endvidere, men er ikke begrænset til termohærdende klæbestoffer, klæbestoffer, som hærder ved rumtemperatur, termoplastiske klæbestof-20 fer og vådhærdende klæbestoffer. En type af klæbestof kan anvendes med eller uden de andre typer klæbestoffer. Endvidere kan dercsn nødvendigt anvendes et additiv, såsom et flammehæmmende middel# i forbindelse med klæbestoffet. De ovennævnte fremstillingsmetoder kan også udføres ved anvendelse af for-25 skellige apparater, der afviger fra de på fig. 1 og 2 viste, fx de i det følgende beskrevne apparater. Et sådant apparat kan konstrueres i overensstemmelse med de forhold, som egenskaberne ved det anvendte klæbestof og af pladerne, som skal klæbes til fineren 1 og lignende, foreskriver. I korthed^kan 30 ethvert passende apparat anvendes, hvis det er i stand til at klæbe fineren 1 med sprækker til en eller flere plader under sammenpresning af fineren i den nævnte vandrette retning .

Opbøjning af fineren 1 under tilførslen af tryk i den 35 vandrette retning skal fortrinsvis forhindres, eftersom det kan resultere i utilstrækkeligt eller uensartet tryk. Det kan forhindres ved selve pladen eller pladerne, som klæbes til fineren 1, hvis disse plader har tilstrækkelig stivhed til

DK 165493 B

12 at forhindre det. Det kan også forhindres ved hjælp af varme plader i apparatet anvendt ved opfindelsen. Fortrinsvis forhindres det ved et par effektive midler hertil, som skaber en direkte eller indirekte kontakt med den forreste og bage-5 ste side af fineren 1. Hvis det imidlertid anvendes i kon takt enten direkte eller indirekte med hele overfladen af for- og bagside af pladen 1, så kan sådanne midler fastholde fineren 1 og udøve et sådant tryk på den, at. den forhindres i at blive ensartet sammenpresset i den nævnte vandrette ret-10 ning, specielt når sådanne midler har forholdsvis store dimen sioner i samme retning.

Det nævnte problem kan løses ved anvendelse af apparatet ifølge fig. 3 i stedet for apparatet ifølge fig; 1. eller 2, og i hvilket en øvre varm plade 4 er opdelt i tre sektio-15 ner 4a, 4b og 4c, som kan bevæges lodret uafhængigt af hinanden, medens en nedre varm plade 5 ikke er opdelt. Under brugen efter at fineren 1 har fået fastklæbet en eller to plader på den nedre varmeplade 5, sænkes den midterste del 4b, indtil den opnår fuld kontakt med pladen 1, men de to ydre 20 dele 4a og 4c sænkes kun til et niveau, som er en smule højere end niveauet af den midterste del 4b. Dvs. at afstanden Ti mellem den ydre del 4a og den nedre varmeplade 5 og mellem den nedre del 4c og pladen 5 er en smule større end afstanden T2 mellem den midterste del 4b og pladen 5, og i denne til-25 stand tilføres tryk til fineren 1 fra modstående retninger.

Efter tilførsel heraf, men inden den sammenpressede tilstand af fineren 1 er tabt, sænkes de ydre sektioner 4a og 4c yderligere, således at de kommer ned på samme niveau som den midterste del 4b, således at alle pladerne, som limes til 30 fineren 1, fastklæbes helt og fast på denne. Det ovennævnte problem kan også løses ved at anvende apparatet ifølge fig.

4, i hvilket en øvre lang plade 4 med et stoporgan 9 ragende nedefter ved den ene ende kan bringes til at hælde i forhold til en nedre varm plade 5. Under brugen efter at fineren 35 1 har fået fastklæbet en eller flere plader og er blevet pla ceret på den nedre plade 5, sænkes den øvre plade 4, indtil dens endeafsnit med stoporganet 9 har fuld kontakt med fineren 1, medens dens anden ende sænkes til et niveau, som er

DK 165493 B

13 en smule højere end endeafsnittet med stoporganet 9. Dvs. at afstanden T3 mellem den ende af den varme plade 4, som ikke har noget stoporgan og den tilsvarende ende af den varme plade 5 er noget større end afstanden T4 mellem den an-5 den ende af den øvre varmeplade 4 og den tilsvarende ende af den nedre varmeplade 5, og i denne tilstand tilføres et tryk T på fineren 1. Efter tilførslen heraf, men inden den sammenpressede tilstand af fineren 1 er tabt, sænkes den ende af den øvre varme plade 4, som ikke har stoporgan, til 10 sammen niveau som den anden ende, således at pladerne limes til fineren 1 over det hele. Ved at anvende det ene eller det andet af apparaterne ifølge fig. 3 og 4 tilføres trykket T til fineren 1 med betydelig ensartethed, eftersom fineren 1 samtidig kun sammenpresses ovenfra på en del og hvis 15 fineren 1 er blevet bulet under trykket P vil den flades ud, når hele den varme plade 4 presses gennem materialet på den nedre varme plade 5. Det vil derfor forstås, at begge apparaterne ifølge fig. 3 eller 4 gør det muligt at forstærke fineren 1 på en sådan måde, at fineren 1 vil være fri for 20 at slå sig.

Med samme formål som ovenfor kan der også anvendes et apparat, som svarer til fig. 3 eller 4, men som er konstrueret til at forhindre udbuling af fineren 1 på mere end ét sted samtidig, med at trykket P tilføres (selvom et sådant 25 apparat ikke er vist på tegningen).

Hvis en anden plade klæbes til kun enten den tætte eller åbne side af fineren 1 under anvendelse af et klæbemiddel, som hærder ved rumtemperatur, kan passende elastiske organer, såsom en gummiplade, strækkes og presses i 30 en sådan tilstand mod den anden overflade af fineren 1 og derefter bringes tilbage til original størrelse, således at gummipladen tilfører et ensartet tryk på fineren 1 i dens nævnte modstående horisontale retninger.

Som beskrevet ovenfor kan med et apparat som vist 35 på fig. 3 eller 4 hele forstærkningsmetoden for fineren 1 generelt opdeles i et første trin ved på ensartet måde at sammenpresse fineren 1 i dens nævnte vandrette retning og et andet trin med fastklæbning af fineren med andre plader

DK 165493 B

14 under eliminering af udbuling af fineren, hvilken udbuling eventuelt kan opstå under andet trin, således at der frembringes en væsentligt forstærket finer uden tilbøjelighed til at slå sig. På den anden side er det imidlertid også muligt 5 at sammenpresse fineren 1 ensartet i den nævnte vandrette retning under positiv udnyttelse af en kraft ovenfra til fastholdelse af fineren mellem en øvre og en nedre varm plade 4 og 5 og når dette er gjort fx under anvendelse af et apparat, hvor stoporganet 9 er udeladt, men ellers svarende til 10 fig. 4. Hvis et sådantapparat anvendesi forbindelse med en velkendt kontinuerlig presse kan et antal finerplader med sprækker fra skæringen successivt forstærkes (i henhold til de nævnte metoder) og udstødes fra afgangen, som fremkommer ved at udelade stoporganet 9.

15 Fremgangsmåderne ifølge opfindelsen beskrevet ovenfor gør det muligt i betydelig grad at forbedre den mekaniske styrke af finerplader med sprækker fra skæringen inklusive meget tykke finerplader af denne art (fx med en tykkelse på 10 mm eller mere), som konventionelt ikke har været anvendt 20 i praksis, således at den praktiske værdi af sådanne finer plader kan forøges bemærkelsesværdigt. Fremgangsmåden ifølge opfindelsen er derfor yderst værdifuld for de industrier, som beskæftiger sig med finer.

25 Ånden foretrukken udførelsesform

En anden udførelsesform ifølge opfindelsen opnås ved at fylde lim eller klæbestof i sprækker fra skæringen på finerplader til fremgangsmåderne ifølge den første foretrukne udførelsesform. En sådan anden udførelsesform skal i det 30 følgende beskrives detaljeret.

Først påføres .en passende lim eller klæbestof 3, såsom ureaklæbestofy på både den tætte og åbne side af fineren med sprækker fra finerskæringen med en børste 14, således at ikke blot de nævnte to sider af fineren dækkes med klæbe-35 stof, men også sprækkerne 2 udfyldes (fig. 8) . Derefter pla ceres to tyndere finerer 30 på den tætte og åbne side af fineren på en sådan måde, at fibrene i de tynde finerer 30 forløber i retninger i det væsentlige vinkelret på fibrene i fineren 1, og samlingen placeres på den nedre varme plade

DK 165493B

15 5 på apparatet ifølge fig. 1 på en sådan måde, at fibrene af finerlaget 1 og følgelig sprækkerne 2 forløber i vandret retning i det væsentlige vinkelret på bevægelsesretningen af stængerne 7. Derefter sænkes den øvre varme plade 4, indtil 5 den får fuld kontakt med det øvre tynde finerlag 30 med et moderat tryk eller et kraftigere tryk, medens stængerne 7 trækkes indefter, således at de trykker mod den højre og venstre side af fineren 1 (på fig. 1), således at fineren 1 presses i dens to modstående horisontale retninger i det væsent-10 lige vinkelret på fiberretningen. Det påførte klæbestof mellem finererne 1 og 30, såvel som klæbestoffet fyldt i sprækkerne 2 på fineren 1, opvarmes derved og hærder gennem de tyndere finerer 30, således at fineren 1 og 30 er sikkert forbundet eller fastgjort til hinanden.

15 Eftersom som nævnt ovenfor fineren 1 presses i mod stående vandrette retninger i det væsentlige vinkelret på fiberretningen, og sprækkerne 2 er sikkert fastgjort til hinanden, vil alle åbninger i fineren 1 på grund af sprækkerne 2 være helt eller i realiteten lukket, og fineren kan være 20 fikseret i så tæt en indre tilstand af det øvre og nedre lag 30, der er sikkert fastgjort til fineren 1 såvel som det klæbestof, som er bragt ind i sprækkerne 2. Det ses især, atklæbestoffet 3, som er fyldt ind i sprækkerne 2, udbreder sig mere ensartet deri, eftersom sprækkerne 2 er lukket, 25 således at klæbestoffet 3 udfylder et større areal i hver sprække 2 og derved sikkert sammenbinder de indvendige modsatstående vægge af sprækken. Derved er ikke blot muligheden for, at sprækkerne 2 i fineren 1 frembringer synlige revner elimineret eller i høj grad formindsket, men sprækkerne 2 30 kan gøres og holdes-så-smalle og så usynlige, at de ikke let ses med det blotte øje.

Derfor ses det også, at en sådan fremgangsmåde gør det muligt helt eller i det væsentlige at lukke sprækkerne fra finerskæringen og fastklæbe deres indre vægge sammen med 35 en relativt lille mængde klæbestof og dermed uden væsentligt at reducere den iboende bindeevne af klæbestoffet. En sådan fremgangsmåde gør det således muligt i betydelig grad at forøge den mekaniske styrke af finerlag med sprækker fra

DK 165493B

16 finerskæringen med små omkostninger. Det er også i henhold til en sådan fremgangsmåde, selv når klæbestoffet/ som fyldes i sprækkerne, har en farvetone, der afviger mere eller mindre fra fineren 1, at klæbestoffet ikke vil gøre sprækkerne iøj-5 nefaldende, eftersom sprækkerne er helt eller tilnærmelsesvis lukket. Finerplader, som har sprækker fra finerskæringen, men forstærket på en sådan måde, har derfor et udmærket udseende såvel som en væsentlig mekanisk styrke. En sådan fremgangsmåde forøger således anvendelsesområdet for produkter, som 10 indbefatter sådanne finerlag.

I henhold til. den ovennævnte fremgangsmåde vil åbningerne i fineren 1 fra sprækkerne 2 blive lukket ikke alene på de udefra synlige dele, men også inden i pladen 1. Derfor, hvor produkter, som indbefatter finerer, der er forstær-15 ket ved den ovennævnte fremgangsmåde, bliver anvendt ikke alene som et hele, men også efter åt hver er skåret i et antal stykker, således at indre dele af sprækkerne bliver direkte synlige eller hvis et sådant produkt anvendes med en not, en spalte eller et hul, som når finerlaget, således at 20 dets sprækker bliver synlige udefra, vil der ikke være mulighed for, at synlige sprækker kan fremkomme før eller senere, hvor de er synlige udefra.

Eksperimenter udført af opfinderen har vist at i henhold til den ovennævnte fremgangsmåde påføres der til ud-25 fyldning af sprækkerne 2 i det væsentlige den samme mængde klæbestof på den tætte og den åbne side af fineren 1 til fastgørelse af pladerne 30 for forøgelse af den mekaniske styrke af fineren 1 i de nævnte to modsatte horisontale retninger til en grad, som i praksis er lig med den meka-30 niske styrke af de sædvanlig træprodukter af almindelige materiåler. Mere specifikt vil anvendelsen af en sådan moderat mængde klæbestof gøre det muligt i betydelig grad at forøge bøjestyrken af fineren 1, såvel som dens holdekraft for søm og skruer og brudstyrken af dens modsatte endepartier 35 langs fibrene af fineren 1. Anvendelsesområdet for finerpla der, der er forstærket ved den nævnte fremgangsmåde, såvel som for produkter, der indbefatter sådanne finerplader, kan forøges tilsvarende.

DK 165493 B

17

Den ovenfor nævnte fremgangsmåde kan modificeres ved anvendelse af apparatet ifølge fig. 2 beskrevet i forbindelse med den første foretrukne udførelsesform, dvs. ved at presse fineren 1 i kun den ene horisontale retning i det 5 væsentlige vinkelret på retningen af fibrene i fineren 1.

Det ses imidlertid, at apparatet ifølge fig. 2 gør det muligt at forøge den mekaniske styrke af fineren med en virkning, der ligner den, som opnås ved anvendelse af apparatet ifølge fig. 1.

10 Som tidligere nævnt kan sprækker fra finerskæringen have en form, der i nogen grad ligner bogstavet "L". Så når apparatet ifølge fig. 2 anvendes er det ønskeligt at presse fineren i en retning, som svarer til den, kniven har virket i ved skæringen af fineren fra en træstamme, dvs. i den ret-15 ning, i hvilken trykket i fineren yder mindst modstand på grund af de dele, som er adskilt på grund af sprækkerne, fordi dette er den letteste måde at sammenpresse fineren ensartet på og derved lukke de åbninger, som er dannet på grund af sprækkerne.

20 De væsentlige dele af fremgangsmåden ifølge den anden foretrukne udformning ' beskrevet med henvisning til fig.

1 og 2 er som nævnt ovenfor. Detaljerede fordringer for disse fremgangsmåder angående formen af fineren 1, dens fugtig-hedsindhold, en eller flere plader, som fastgøres til fineren 25 og måden af fastgørelsen af de andre plader til fineren, kan imødekommes sådan, at der opnås den bedste virkning deraf på i det væsentlige samme måde som ved den første udførelsesform.

Ethvert egnet klæbestof, såsom det, der er beskrevet 30 i forbindelse med den første udformning, kan anvendes til både den tætte og den åbne overflade af fineren 1 til fastgørelse af et andet eller de andre plader til denne. Som det ses fra den tidligere beskrivelse påføres det samme klæbestof til overfladen og fyldes i sprækkerne fra finer-35 skæringen. Fortrinsvis anvendes imidlertid et meget smidigt klæbestof til udfyldning af sprækkerne ud fra hensynet til den indre udformning af sprækkerne.

DK 165493 B

18

Midlerne til udfyldning af sprækkerne med klæbestof er ikke begrænset til børsten 14 (fig. 8), men kan være enhver anden passende indretning. For eksempel kan der anvendes en sprøjte 31 (fig. 16). Der kan også anvendes et arrangement 5 som vist på fig. 5, hvilket arrangement omfatter en tank 12 indeholdende klæbestof 3, en roterende rulle 10 og et slankt materiale 11, såsom en pianowire eller en fiskeline delvis placeret langs den nedre halvdel.af omkredsen af rullen 10 til understøtning af fineren 1. Ved brugen bevæges fineren 10 1/ medens den understøttes af og mellem den roterende rulle 10 og det smidige materiale 11, således at den kan nedsænkes i klæbestoffet. Klæbestoffet 3 fyldes således ind i sprækkerne 2 på fineren 1. Et overskud af klæbestof på den underste overflade af fineren 1 kan fjernes med en skraber 13. Også 15 arrangementet vist på fig. 17 kan anvendes, hvilket arrangement omfatter en tank 12 indeholdende klæbestof 3, en roterende rulle 34 med et antal tynde cirkulære ringe 33 med ak-sial afstand fra hinanden på omkredsen af rullen 34 og hver forsynet med et antal med samme afstand placerede huller 32, 20 et smidigt materiale 35, en pianotråd, en fiskeline, er delvis placeret langs den nedre halvdel af omkredsen af rullen 34 til understøtning fineren 1. Ved brugen nedsænkes hver ring 33 i klæbestoffet 3 i tanken 12 med den nederste del, som varierer, eftersom rullen 34 roterer. Når den er nedsæn-25 ket i klæbestoffet 3, tillader hvert hul 32 på ringen 33 klæbestoffet at passere derigennem. Fineren 1 bevæges samtidig med at den støttes af og mellem den roterende rulle 34 og det smidige materiale 35, således at den nedsænkes i klæbestoffet 3. Klæbestoffet 3 fyldes således ind i sprækkerne 30 2 på fineren 1, idet det også påføres på den modsatte tætte side. Arrangementet ifølge fig. 17 er endvidere forsynet med et par afstrygere 36 til regulering af mængden af klæbestof, som påføres på de to sider af fineren j. Som det klart fremgår af fig. 5, 8, 16 og 17 skal fineren 1 fortrinsvis bøjes 35 mere eller mindre for at forøge sprækkerne 2 midlertidigt for lettere at fylde klæbestof ind i disse såvel som for at opnå en ensartet udfyldning, deraf. Efter at fineren 1 er blevet behandlet på den ovenfor nævnte måde kan en del af klæbestof- 19 fet på den tætte og åbne side af fineren 1 blive fjernet om ønsket, og derefter kan en anden type klæbestof påføres til fastgørelse af fineren til et andet eller andre plader eller kan blive placeret på andre plader med dette formål.

5 Det apparat, som kan anvendes til metoderne i henhold til anden udføre Ises form, er ikke begrænset til fig. 1 og 2, men kan også omfatte apparaterne ifølge fig. 3 og 4 eller andre apparater konstrueret til sådanne forhold som klæbestofegenskaberne og pladerne, som skal fastgøres til fineren 10 1/ den særlige form af pladerne og lignende. I korthed kan ethvert passende apparat anvendes, hvis det er i stand til at klæbe et andet eller flere plader til en finer 1 med sprækker under presning af fineren i den nævnte vandrette retning.

Udbuling af fineren under påfyldning af tryk i den 15 . nævnte vandrette retning eller retninger skal fortrinsvis forhindres, eftersom det kan resultere i en utilstrækkelig eller uensartet trykpåføring. Det kan forhindres ved enhver egnet af de nævnte metoder herfor beskrevet i forbindelse med den første udførelsesform. Som den første udførelsesform 20 gør fremgangsmåden ifølge den anden udførélsesform det muligt i betydelig grad at forøge den mekaniske styrke af finerer med sprækker fra finerskæringen inklusive en meget tyk finer af denne art (fx med en tykkelse på 10 mm eller mere), som konventionelt ikke ville være praktisk anvendelig, således at den 25 praktiske værdi af en sådan finer er forøget i bemærkelsesværdig grad.

Tredie foretrukne udførelsesform

Endnu en udførelsesform i henhold til opfindelsen kan 30 opnås ved at udelade det trin at sammenføje fineren 1 med et andet eller andre plader ved fremgangsmåden ifølge den anden udformning. En sådan udformning skal beskrives detaljeret i det følgende.

Først fyldes en egnet lim eller klæbestof 3, såsom 35 et ureaklæbestof, i sprækkerne fra finerskæringen på en finer 1 ved hjælp af en børste 14 (fig. 8), og et overskud af klæbestoffet fjernes eventuelt med en skraber 15 (fig. 9). Herefter placeres fineren 1 på en nedre varm plade 5 i en pres-

DK 165493 B

20 se ifølge fig. 11 på en sådan måde, at fibrene i fineren 1 og dermed sprækkerne 2 forløber i vandret retning i det væsentlige på bevægelsen af et par stænger 7. Eftersom pressen ifølge fig. 11 er eksakt samme apparat som ifølge fig.

5 li konstruktion og virkemåde, udelades beskrivelsen af yder ligere detaljer af dette apparat. Efter at fineren 1 er placeret på den nedre varmeplade 5, sænkes den øvre varmeplade 4, indtil den opnår kontakt med fineren 1, medens stængerne 7 bevæges indefter, således at de presser mod højre og ven-10 stre side af fineren 1, således at den presses i to modsatte retninger i det væsentlige vinkelret på fiberretningen. Klæbestoffet 3/ som er fyldt i sprækkerne fra finerskæringen, opvarmes og hærdes ved hjælp af de varme plader 4 og 5, medens fineren således presses ovenfra såvel som fra højre 15 og venstre side (som vist på fig. 11).

Ved det tryk, som tilføres af stængerne 7 på fineren 1 i de ovenfor nævnte modstående vandrette retninger, bevir-kes, at de indvendige åbninger i fineren på grund af sprækker 2 fra finerskæringen bliver fuldstændigt eller i reali-20 teten lukket, således at klæbestoffet 3 deri breder sig ud i det indre af sprækkerne og udfylder et større areal deri. Derfor vil ligesom ved den anden udformning en relativt lille mængde klæbestof 3 være tilstrækkeligt til fast at sammenbinde modstående vægge i hver sprække 2 fra finerskæ-25 ringen. Dette betyder, at sammenbindingen af de modstående vægge kan udføres uden at reducere holdekraften af klæbestoffet, såvel som det kan gøres med relativt små omkostninger.

Med andre ord ved en sådan fremgangsmåde opnås en væsentlig forbedring af den mekaniske styrke af fineren 1 med relativt 30 små omkostninger.

Eksperimenter udført af opfinderen har vist,at en finerplade, som er 10 mm tyk og som har sprækker fra finerskæringen, men som er forstærket ved indfyldning af ca. 3 g 2 ureaklæbestof for hver 10 cm af sprækkerne og hærdning af 35 klæbestoffet i henhold til ovenstående fremgangsmåde, har i det mindste.to gange den mekaniske styrke af en finer med samme egenskaber og forstærket ved udfyldning med det samme klæbestof i sprækkerne, men efterfulgt udelukkende af en 2.1 hærdning af klæbestoffet.

Finerer med sprækker fra finerskæringen, men i det væsentlige forstærket i henhold til den ovenstående fremgangsmåde, kan anvendes som erstatning for konventionelle 5 tømmerprodukter af almindelige materialer eller lignende med eller uden plader fastgjort derpå. Sådanne finerer har derfor en mange gange større praktisk værdi, end de havde inden forstærkningen.

Den ovenstående fremgangsmåde kan modificeres ved 10 anvendelse af apparatet ifølge fig. 12, som er eksakt det samme som apparatet ifølge fig. 2, dvs. ved at presse fineren 1 i kun én vandret retning i det væsentlige vinkelret på fiberretningen i fineren 1. Det forstås, at apparatet ifølge fig. 12 gør det muligt at forøge den mekaniske styr-15 ke af fineren med en virkning svarende til den, som blev opnået ved anvendelsen af apparatet ifølge fig. 11.

Som tidligere nævnt har sprækkerne en form tilnærmelsesvis som "L". Når apparatet ifølge fig. 12 anvendes, er det ønskeligt at presse fineren i den retning, i hvilken 20 kniven har virket ved skæringen af fineren ud fra stammen, dvs. i den retning, i hvilken trykket på fineren yder mindst modstand på grund af de dele, som er adskilt ved hjælp af sprækkerne, fordi det er en lettere måde at sammenpresse fineren 1 på ensartet måde og derved opnå en ensartet luk-25 ning af sprækkerne fra finerskæringen.

De væsentlige træk ved fremgangsmåderne i henhold til den tredie foretrukne udformning beskrevet med henvisning til fig. 11 og 12 er som nævnt ovenfor. Detaljerede fordringer til disse fremgangsmåder med hensyn til fugtighedsindhold 30 af fineren 1 for at opnå den bedste virkning er i det væsentlige den samme som ved den første udførelsesform. Den nøjagtige grad af tryk, som påføres fineren i den nævnte vandrette retning, vælges i overensstemmelse med tørhedsgraden af fineren 1, størrelsen af sprækkerne 2, mængden af anvendt klæbe-35 stof, den påtænkte brug af produktet og lignende. Selvom sprækkerne 2 som allerede nævnt kan lukkes fuldstændigt i fineren 1 i henhold til de foreliggende fremgangsmåder, er graden af det nævnte tryk ikke nødvendigvis højt nok til at

DK 165493 B

22 gøre det, men skal være således, at sprækkerne lukkes, således at fineren kan forstærkes som ønsket til den påtænkte anvendelse.

Med hensyn til klæbestoffet, som fyldes i sprækkerne 5 2 fra finerskæringen 1, er ureaklæbestoffer (inklusive copoly- kondensationsharpikser, såsom ureamelamin-copolykondensations-harpiks eller lignende), som anvendes til fremstilling af sådanne produkter som krydsfiner, fordelagtige med hensyn til egenskaber, pris og lignende. Selvom fineren 1 har et rela-10 tivt højt fugtighedsindhold, kan et sådant klæbestof anvendes effektivt ved at tillade det indeholdte vand i klæbestoffet at fordampe i et vist omfang efter påføringen af klæbestof og inden lukning af sprækkerne. Klæbestoffet som kan anvendes ved tredie udformning, omfatter desuden, men er ikke be-15 grænset hertil, termohærdende klæbestoffer, klæbestoffer, som hærder ved rumtemperatur, termoplastiske klæbestoffer og klæbestoffer, som hærder i våd tilstand. En type klæbestof kan anvendes med og uden andre typer klæbestof. Set ud fra formen af sprækkerne foretrækkes et yderst smidigt klæbe-20 stof.

Med hensyn til apparatet til påføring af klæbestoffet i sprækkerne fra finerskæringen kan., anvendes ethvert egnet, såsom apparaterne ifølge fig. 5 og 6,. i,stedet for børsten 14. Som ved den anden udformning skal fineren 1 25 fortrinsvis bøjes mere eller mindre til udvidelse af spræk kerne 2 midlertidigt for at lette indtrængningen af klæbestoffet deri, såvel som for at opnå en ensartet udfyldning.

Det er økonomisk at fjerne et overskud af klæbestof, som kan være til stede på overfladen af fineren 1. Imidlertid kan 30 klæbestoffet, hvis det ikke påvirker hærdningen af klæbe stoffet i sprækkerne, efterlades på overfladen, eller over-skudet kan fjernes, fx ved slibning, efter at klæbestoffet i sprækkerne er hærdet.

Det apparat, som kan bruges i forbindelse med frem-35 gangsmåderne ifølge anden udformning, er ikke begrænset til fig. 11 og 12, men kan også være apparaterne ifølge fig. 3 og 4 eller andre egnede apparater konstrueret i henhold til forholdene og egenskaberne ved det anvendte klæbestof, samt % 23 egenskaberne ved det anvendte klæbestof, samt især formen af fineren og lignende. Kort sagt kan ethvert egnet apparat anvendes, hvis det er i stand til at hærde klæbestoffet i sprækkerne samtidig med, at det sammenpresser fineren 1 i 5 den ovennævnte vandrette retning eller retninger.

Udbukning af fineren 1 under påføring af trykket i den nævnte vandrette retning, eller retninger skal fortrinsvis forhindres, fordi det kan resultere i en utilstrækkelig og uensartet påføring af trykket. Det forhindres ved passen-10 de valg af en af de beskrevne metoder dertil i forbindelse med første udformning.

Som ved første udformning gør fremgangsmåden ifølge tredie udførelsesform det muligt i betydelig grad at forøge den mekaniske styrke af finer med sprækker fra finer- · 15 skæringen inklusive meget tykke finerer (fx med en tykkelse på 10 mm eller mere), som konventionelt ikke har flindet praktisk anvendelse, således at den praktiske værdi af sådanne finerer i betydelig grad kan forøges.

20 25 30 35

Claims

DK 165493 B 24 Fremgangsmåde til forbedring af den mekaniske styrke af en finer (1) med åben side med sprækker (2) fra skæringen 5 og med en modsat side uden sprækker, ved hvilken fremgangsmåde der indføres lim (3) i sprækkerne (2) i fineren, hvorefter fineren (1) presses i en retning, der er vinkelret på finerens plan, indtil limen (3) er afbundet, idet fineren (1) eventuelt samtidig forankres til mindst en anden finer 10 (30), såsom en finerplade, spånplade eller hård fiberplade på den ene eller begge sider af fineren (1) under pressetrinnet, kendetegnet ved, at fineren (1) samtidig sammenpresses i finerens plan og vinkelret på finerens fiberretning . 15 20