DK164848B - Fremgangsmaade til fremstilling af en tekstureret belaegning paa et substrat - Google Patents

Description

i

DK 164848 B

Opfindelsen angår en fremgangsmåde til frembringelse af en tekstureret og fotohærdnet belægning på et substrat.

Indenfor fotohærdning er det velkendt at frembringe forskellige overflader for substratbelægninger, såsom matte, skinnende eller ® rynkede overflader eller mellemliggende variationer af disse overflader. Indtil nu er disse overflader tilvejebragt ved, at der anvendes specielle kemiske formulationer eller additiver, såsom pigmenter, der frembringer et mat udseende; at der hengår et tidsinterval mellem bestråling med ultraviolet lys; at hele belægningen 10 undtagen overfladen hærdnes, og at det belagte substrat derefter udsættes for ultraviolet bestråling i luft, indtil overfladen er helt hærdnet; at der med ultraviolet lys først opnås en delvis hærdning i luft af den indre og ydre belægning, førstnævnte i højere grad, at den ydre belægning dernæst hærdnes mere end den indre, og *5 at den indre tilsidst hærdnes; at hele belægningen med undtagelse af overfladen hærdnes og derefter bestråles i en inert atmosfære; eller ved, at det indre af belægningen først hærdnes og derefter det ydre ved specielle bestrålingsniveauer.

I den foreliggende beskrivelse beskrives teksturerede overfla- 20 der. Med udtrykket "tekstureret" menes et vævet eller sammenvævet udseende, der er karakteriseret ved antallet af vævninger eller tråde pr. liniær længdeenhed. Denne overflade frembringes ved at tilvejebringe et tidsinterval mellem bestrålinger med ultraviolet lys. Som udført for tiden har denne metode begrænsninger med hensyn 25 til muligheden for (i) at tilvejebringe forskellige teksturtætheden ved anvendelse af samme belægning, dvs. tilvejebringelsen af en styret række af teksturtætheden, der løber fra grov til fin til meget fin til ul traf in til teksturløs, (i i) at opnå, hvad der betragtes som værende en ultrafin tekstur ("ultrafin tekstur" 30 defineres som mere end 59 vævninger eller tråde pr. cm), (iii) at tilvejebringe forbedret optisk klarhed, ikke-skinnende og rheologi-ske egenskaber, og (iv) at tilvejebringe selektiv og/eller differentiel strukturering.

Mere specifik benyttes ved de kendte tekstureringsmetoder meget tynde belægninger til opnåelse af tilstrækkelig styring af metoder til tilvejebringelse af det ønskede teksturmønster og -dybde. Ulempen ved den tynde belægning er, at enhver defekt i belægningen, såsom tilstedeværelsen af fremmedstof, viser sig ved overfladen, hvilket giver en betragtelig spildfaktor. Hvor der ikke anvendes 2

DK 164848 B

tynde belægninger, er det typiske resultat en forholdsvis grov og dyb tekstur, dvs. forholdsvis tynde teksturer opnås simpelthen ikke med tykke belægninger under anvendelse af kendte tekstureringsmetoder.

5 Formålet med den foreliggende opfindelse er derfor at tilveje bringe en fremgangsmåde til frembringelse af teksturerede belægninger, hvorhos teksturtætheden styres, er ultrafin og selektiv, belægningen har ønsket optisk klarhed, ikke-skinnende og rheologiske egenskaber uden anvendelse af additiver, teksturtætheden er uafhæn-10 gig af belægningstykkelse, og teksturen er forholdvis fin i modsætning til grov.

Med den foreliggende opfindelse tilvejebringes en fremgångsmå-de, der er en forbedring af den kendte fremgangsmåde til fremstilling af en tekstureret belægning på et substrat, hvilken belægning 15 er hærdelig med ultraviolet lys og har en tykkelse på fra ca. 0,0025 mm til ca. 0,254 mm, hvilken fremgangsmåde omfatter: (a) at en belægning, der kan hærdnes med ultraviolet lys, påføres substratet, hvilken belægning har en viskositet i påført tilstand på mindst ca. 50 mPa»s, 20 (b) at det belagte substrat bestråles med ultraviolet lys med bølgelængder i området fra ca. 180 nm til ca. 275 nm i en inert atmosfære i en periode, der er tilstrækkelig lang til at initiere teksturering ved overfladen af belægningn, (c) at det belagte substrat fra (b) holdes i et rum, der er i 25 alt væsentlig uden ultraviolet lys, i en periode, der er tilstrækkelig lang til at overfladen af belægningn kan danne tekstur, og (d) at det belagte substrat fra (c) bestråles med ultraviolet lys med bølgelængder i området fra ca. 180 til ca. 400 nm i en inert atmosfære eller luft, indtil belægningen er i alt væsentlig hærdnet 30 og fremgangsmåden ifølge opfindelsen er ejendommelig ved det i krav l's kendetegnende del angivne.

Forbedringen af den kendte fremgangsmåde omfatter altså, at viskositeten af belægningen efter trin (a) og før trin (b) forøges ved at bestråle belægningn med ultraviolet lys, idet viskositeten 35 ikke forøges mere end til en værdi, ved hvilken belægningn er i stand til at danne tekstur i trinnene (b) og (c) ovenfor.

Apparatur, som kan anvendes til at udføre fremgangsmåden, svarer til det apparatur, der omtales i beskrivelsen til US patent nr. 3.807.052. Heri omtales et apparat til udførelse af hærdning af 3

DK 164848 B

belægninger på substrater med ultraviolette kviksølvlamper under frembringelse af en inert atmosfære ved laminar strømning, hvorved hærdningen forøges ved at erstatte oxygen på overfladen af et belagt substrat i bevægelse med en inert gasatmosfære, sædvanligvis nitro-^ gen. Det specielle apparat, der omtales, er særdeles tilfredsstillende for trin (d), idet det skal bemærkes, at ved den foreliggende fremgangsmåde kan der imidlertid anvendes luft i stedet for den i ovennævnte amerikanske patentskrift omtalte inerte gas. Trinnene forud for trin (d) udføres simpelthen ved at- modificere 10 apparatet til tilpasning af det viskositetsforøgende trin og trinnene (b) og (c). Dette betyder'ganske enkelt, at der tilføres to rækker af ultraviolette kviksølvlamper og et mellemrum eller et mørkt område foran det i US patentskrift nr. 3.807.052 omtalte apparat. Den samlede konstruktionsstruktur forbliver imidlertid den ^ samme, for så vidt angår transportbåndet, gasinjektionsmidler (hvor ønsket) og apparatets legeme.

En typisk apparatkonfiguration er 193 cm lang og opererer ved 6 m/min. Det viskositetsforøgende trin udføres i de første 25 cm af apparatet. Trin (b) udføres i sidste halvdel af det næste 64 cm 20 lange område. Det næste 61 cm lange område er hvor trin (c) udføres.

Dette er også området, hvor gasinjektionsmidlerne befinder sig. Den afsluttende del af trin (d), dvs. delvis hærdning, udføres i det næste 13 cm lange område. De sidste 30 cm tjener som en afgangskanal for den inerte atmosfære og som en lysskærm. Trin (d) kan udføres i 25 et hvilket som helst af en række af omdannede efterfølgende ultraviolet hærdningsenheder. Ovennævnte konfiguration er specielt fordelagtigt for de, der allerede har hærdningsenheder. I det tilfælde man ønsker en fuldt integreret enhed forlænges den 13 cm lange del til ca. 183 cm, således at hærdningen kan udføres i den 30 . .

samme enhed.

En anden typisk konfiguration er 198 cm lang, hvori det viskositetsforøgende trin udføres i det første 41 cm lange område. Der er derefter et 15 cm langt mellemrum efterfulgt af et 25 cm langt område, i hvilket nitrogen indføres fra gasinjektionsmidlerne. Trin 35 (b) udføres derefter i det næste 15 cm lange område, trin (c) i det næste 30 cm lange område, trin (d) i en 13 cm lang sektion efterfulgt af en 58 cm lang sektion, i hvilken processen afsluttes.

Alternativt beregnes 58 cm til trin (c) og afslutningen finder sted i de sidste 30 cm. Det vil forstås, at længden af den sektion, hvori 4

DK 164848 B

trin (c) finder sted, kan varieres, og længden af afslutningssektionen varieres i overensstemmelse hermed, idet en længere sektion til trin (c) betyder en kortere afslutningssektion og omvendt. Ved at variere trinnet (c) eller mørke områder tilvejebringes yderligere ® styring for processen samt et område, hvor kompensation for linie-hastighedvariationer kan foretages.

En forbedret opstilling tilføjer fra 30 til 60 cm til systemet, og tilvejebringer et luftventuri-injektionsmiddel forud for den viskositetsforøgende sektion. Dette efterfølges af en indstillelig 10 luftstrømsindføring, som nedsætter niveauet af inert gas i den viskositetsforøgende sektion. Luften injiceres vinkelret på båndet og styres af et indstilleligt indføringsspjæld. Den næste sektion er beregnet til trin (b), hvorefter følger nitrogeninjektionsmiddeldob-ling som trin (c)-sektionen. Den sidste sektion er beregnet til trin ^ (d), hvor fremgangsmåden afsluttes med en fuld hærdning.

Fordelagtige konfigurationer for den indstillelige luftstrømindføring, som følger efter sektionen til viskositetsforøgelse, er som følger: Hvor luften i det belagte substrat er blevet helt udskiftet med inert gas lukkes og forsegles indgangen til luftind- 20 føringen; hvor det belagte substrat får lov til at komme ind sammen med luft åbnes en opstrømsluftindføringsdør for at tillade luften af komme ind, og en nedenstrømsdør åbnes for at tillade nedenstrømsni- trogen at komme ud sammen med luften. På denne måde trækkes luft til overfladen af det belagte substrat i starten af lufttilføringssekti-25 onen, og nitrogenen nedenstrøms stripper luften til forberedelse for trin (b) i den sidste halvdel af luftt il føringssektionen. Hele luftindføringssektionen er typisk ca. 15 cm lang.

Typiske båndhastigheder ligger i området fra ca. 6,1 m/min til ca. 36,6 m/min og er fortrinsvis fra ca. 18,3 m/min til ca. 24,4 30 m/min. Når luftinjektion anvendes ligger den typisk i området fra 2 ca. 30,5 til ca. 122 standard m/h pr. m liniebredde og ligger 2 fortrinsvis i området fra ca. 45,7 til ca. 91,4 standard m /h pr. m liniebredde. Nitrogeninjektion (eller injektion af en anden inert gas), igen hvor den anvendes, ligger typisk i området fra ca. 15,2 35 2 til ca. 198 standard m/h pr. m liniebredde. Gasinjektion koordineres selvfølgelig med båndhastighed for at tilvejebringe det ønskede resultat. Koordination opnås ved manuelt at indstille strømmen i opadgående retning efterhånden som båndhastigheden forøges. Trin (b) udføres altid ved behandling med inert gas, medens det 5

DK 164848 B

viskositetsforøgende trin og trinnene (c) og (d) kan udføres i luft eller i en inert atmosfære.

I det viskositetsforøgende trin kan det ultraviolette lys, som anvendes til opnåelse af forøgelsen i viskositet, have bølgelængder 5 i området fra ca. 180 til ca. 400 nm. Som kilde til ultraviolet lys kan anvendes hel spektret kviksølvlamper, spektralstyrede kviksølvlamper, sortgi aslamper eller lamper af "L"-typen, der virker bakteriedræbende.

Ifølge The Condensed Chemical Dictionary, 6. udg., Rose, ^ Reinhold Publ.Corp. 1961 defineres "ultraviolet" som "det område af det elektromagnetiske spektrum, der indbefatter bølgelængder fra 10 til 390 nm". Eftersom nogle definitioner udvider området til ca. 410 nm, skal det forstås, at "ca. 400 nm" her betragtes som inkluderende dette udvidede område op til 410 nm.

^ Hovedkilden til ultraviolet lys eller bestråling for så vidt angår fotohærdning er den middel trykkviksølvlampe, der f.eks.

omtales i beskrivelsen til US patent nr. 3.983.385. En sådan lampe omfatter typisk et kv'artshylster eller tube forseglet i begge ender.

Indeni tuben er der i hver ende en wolframelektrode forbundet med en on strømførende ledning gennem et mellemliggende molybdænbånd, idet båndet er indlejret i kvartsen til tilvejebringelse af hvad man kunne kalde en kvarts-til-metalforsegling. Lampen fyldes med argongas og en lille mængde kviksølv før forsegling. Der er en sådan mængde gas i tuben, at det indre tryk vil være ca. 1 bar ved drifts- 25 o temperatur, hvilket er fra ca. 800 til 1000 C. I en hel spektrumlampe er der en sådan mængde kviksølv, at hele spektret af ultraviolet lys, dvs. alle de bølgelængder, som kviksølv er i stand til at udstråle, udsendes fra røret, når der sendes strøm igennem, forudsat at kvartssammensætningen i røret har en transmission på 100% med 30 hensyn til disse bølgelængder. Til frembringelse af de ønskede eller foretrukne bølgelængder ved den foreliggende opfindelse kan man enten ændre sammensætningen i kvartsen ved f.eks. doping eller anbringe et filter i form af en Vycor-glaskappe eller -plade mellem lampen og den overflade, der skal hærdnes. Både kvartsen og Vycor-35 glasfilteret kan fremstilles, og det er traditionelt, til tilvejebringelse den ønskede transmission, f.eks. en som frafiltrerer stort set alle bølgelængder under ca. 300 nm. En kommerciel betegnelse for en sådan lampe er Voltarc H 22C/24 V 17. En anden type lampe eller lampe/filter-kombination fjerner stort set al stråling under ca. 200 6

DK 164848 B

nm og reducerer strålingstransmissionen mellem ca. 200 nm og 255 nm med mindst ca. 50%. Denne specielle lampe kaldes almindeligvis en "ozon-fri" eller spektralstyret lampe. Den fremstilles af kvarts dopet med titandioxid, og den transmitterer ultraviolet lys som 5 følger: Bølgelængde (nm) % Transmission under 200 stort set nul 200 til 255 mindre end 25 10 255 til 300 større end 50 - 75 over 300 stort set 100

En kommerciel betegnelse for den "ozonfrie" eller spektral- styrede lampe er Voltarc H22C/24 G, (SC-1).

15

Den i trin (d) omtalte hærdning finder sted i ultraviolet lys med bølgelængder i området fra ca. 180 til ca. 400 nm og fortrinsvis fra ca. 200 til ca. 400 nm. De mere foretrukne bølgelængder ligger i området fra ca. 250 til ca. 400 nm. Et alternativ, men et kompromis, ville være at hærdne med ultraviolet lys med bølgelængder i området 20 fra ca. 200 til ca. 400 nm med den forholdsregel at mindst ca. 50% af det ultraviolette lys i området fra ca. 200 til ca. 250 nm fra- filtreres.

Et eksempel på en hel spektrumkviksølvlampe er en Voltarc H22C/24B. Et eksempel på en spektral styret lampe er en 200 til 400 25 nm ultraviolet lampe med variabel indgangseffekt på fra 10 til 30 W pr. liniær cm lampelængde. Et eksempel på usynligt lys er en opstilling af 24 lamper af 300-400 nm med en indgang på fra 0,4 til 0,8 W pr. liniær cm. Et eksempel på en bakteriedræbende lampe af "L"-typen er en 253,7 nm ultraviolet lampe uden ozonproduktion.

30

Lamperne med usynligt lys kan blandes med de bakteriedræbende lamper af "L"-typen, i opstillingen med 24 lamper med usynligt lys kan f.eks. 12 af lamperne udskiftes med 12 bakteriedræbende lamper af "L"-typen. De bakteriedræbende lamper går fortrinsvis forud for lamperne med usynligt lys i opstillingen. Det skal bemærkes, at når 35 den viskositetsforøgende lampe anvendes i luft vil den almindeligvis kræve større effektindgang fra de ultraviolette lamper, der er beregnet hertil, end effekttilgangen til trin (b), dvs. flere lamper og/eller stærkere lamper.

Typiske bestrålingstider i den viskositetsforøgende sektion 7

DK 164848 B

ligger i området fra ca. 0,5 til ca. 50 sekunder og er fortrinsvis fra ca. 1,5 til ca. 30 sekunder. Enhver forøgelse i viskositet under det viskositetsforøgende trin, indtil det punkt, ved hvilken belægningen er i stand til at danne tekstur i trin (b) og (c), vil 5 tilvejebringe den styrede strukturdannelse, man ønsker ved den foreliggende fremgangsmåde.

En prøve til at bestemme om viskositeten er blevet forøget til sin grænse, dvs. den viskositet, over hvilken strukturdannelsen i trinnene (b) og (c) ikke vil finde sted kaldes diffraktionsprøven.

^ "Diffraktionsprøven" udføres i overensstemmelse med følgende trin: 1. En sammensætning, der kan hærdnes med ultraviolet lys, udvælges 2. alle additiver, som (i den hærdnede tilstand) ville gøre sammensætningen uigennemtrængelig for alle farver i det synlige ^ hvide lysspektrum, fjernes, 3. sammensætningen (modificeret efter trin 2 om nødvendigt) overføres på et klart, dvs. transparent substrat, såsom glas, 4. viskositeten af belægningen forøges ved at udsætte det belagte substrat for ultraviolet lys med bølgelængder i området fra ca. 180 20 til ca. 400 nm, 5. efter at viskositeten er forøget, struktureres belægningen under anvendelse af trinnene (b) til (d) som anført ovenfor, 6. det belagte substrat holdes derefter i udstrakt hånd mellem operatøren og en enkelt, skart skinnende 100 W Wolfram-pære (pærer 25 af forskellige størrelser kan anvendes, f.eks. fra 75 til 150 W pærer), fra ca. 7,6 til 15 m borte, således at operatøren kan se pæren gennem den transparente belægning og substratet. Pæren kan være hvid, matteret eller klar. Belægningen klarer diffraktionsprøven, hvis operatøren er i stand til at se en cirkulær regnbue 30 koncentrisk i forhold til den hvide lyskilde. Formålet er her at fokusere på en hvid punktlyskilde. Jo mere intens lyskilden er, jo større afstand kan der tillades mellem den transparente belægning og substratet samt kilden og omvendt jo mindre intens kilde, jo kortere afstand mellem den transparente belægning og substratet og lyski 1d-35 en. Øjet er altid i en position på ca. en arms længde fra det belagte substrat. Så længe lyskilden er hvid og tilvejebringer et lyspunkt til at fokusere på, kan en hvilken som helst type lys anvendes, f.eks. klart skinnende eller fluorescerende. Den cirkulære regnbue består af koncentriske bånd eller ringe af farve som 8

DK 164848 B

strækker sig fra blå på indersiden af cirklen nærmest lyspunktet til rødt på ydersiden af cirklen længst væk fra lyspunktet. Disse farvebånd indicerer, at viskositetsniveauet ikke er for højt til, at der kan frembringes et strukturmønster. Det skal bemærkes, at et 5 transparent pigment i belægningssammensætningen kunne tjene til at maskere det bånd eller den ring, der svarer til farven af pigmentet.

En grov test til bestemmelse af, om viskositeten er blevet øget over dens grænse, er baseret på iagttagelsen af, om belægningen er blevet hærdnet under det viskositetsforøgende trin eller ej. Hvis belægningen ikke er blevet hærdnet, kan den nemt opløses med acetone, lakfortynder eller et lignende opløsningsmiddel. Hvis den på den anden side er blevet hærdnet, vil belægningen klare gnidetesten, som består af gnidning af overfladen af belægningen med en klud mættet med et af de ovennævnte opløsningsmidler. Hvis belægningen er 1® hærdnet vil den klare kraftig gnidning. Begyndelsesviskositeten af belægningen, som påføres, adskiller sig ikke fra den viskositet, som traditionelt anvendes under omgivelsesbetingelser. Typiske viskositetsområder for forskellige belægningsmetoder er som følger:

Vi skositetsmade

Belæqningspåførinqsmåder (i mPa»s)_

Gravurebelægning 50 til 200

Valsebelægning (eng:roll er) 150 til 500 F1ydebelægning (eng: flow) 400 til 1500 25

Skabelonbelægning (eng: screen) 750 til 5000

Litografisk belægning (eng: litho) 5000 til 10.000

Af de ovennævnte er gravurebelægning og lithografisk belægning almindeligvis de mindst foretrukne ved den foreliggende fremgangs-^ måde.

Forøgelsen i viskositet skal finde sted in situ, dvs. efter at belægningen er påført substratet. Skønt infrarød energi kan anvendes til yderligere styring af viskositeten initieres trin (b) fortrinsvis straks efter, at viskositetsændringen stort set er afsluttet.

35

Til opnåelse af den ønskede virkning anvendes almindeligvis en væsentlig forøgelse i viskositet, dvs. mindst ca. 25 %. Viskositeten er ikke nødvendigvis ensartet gennem hele belægningen, men kan variere fra top til bund afhængig af bølgelængdeområdet for det ultraviolette lys, der anvendes i de viskositetsforøgende trin.

9

DK 164848 B

Anvendelsen af en belægning med højere viskositet i stedet for det viskositetsforøgende trin eller anvendelsen af additiver for at forøge viskositeten er ikke acceptable. Viskositetsforøgelsen skal opnås ved hjælp af ultraviolet lys. Dette omtales andet sted i ^ beskrivelsen.

I trin (b), i hvilket strukturdannelsen (eller krympningen) påbegyndes, anvendes ultraviolette lamper med bølgelængder i området fra ca. 180 til ca. 275 nm og fortrinsvis i området fra ca. 184,9 til ca. 253,7 nm. Disse bølgelængder kan opnås ved at anvende de ^ ovenfor nævnte helspektrede kviksølvlamper i forbindelse med det viskositetsforøgende trin; en mere praktisk lampe er imidlertid en bakteriedræbende lampe med en typisk indgangseffekt pr. lampe på ca.

0,4 W pr. liniær cm. Det her nødvendige antal lamper vil variere afhængig af liniehastighed, længden af sektionen i trin (b), be- 15 strålingstid og størrelsen af lampeopstillinger.

Trin (c) udføres sædvanligvis ved at tilvejebringe et rum uden ultraviolet lys, som kan omtales som et mørkerum. Længden af et typisk mørkerum vil være 61 cm i 6,1 til 45,7 m pr. minut området.

Andre typiske rumlængder angives ovenfor. Dette er stedet, hvor 20 strukturdannelsen i overfladen afsluttes efter at den er påbegyndt i trin (b).

Trin (d) udføres ved at anvende ultraviolet lys med bølgelængder i området fra ca. 180 til ca. 400 nm og fortrinsvis i området fra ca. 200 til ca. 400 nm til at hærdne belægningen.

25 Hærdningen afsluttes stortset i dette trin og kan ikke vendes i modsat retning. Spektralstyrede eller helspektrede ultraviolette kviksølvlamper, der udvikler fra 39 til 78 W pr. liniær cm er typiske for de lamper, der anvendes i dette trin.

De belægninger, der anvendes, er traditionelle fotohærdelige 30 belægninger. De kan anvendes ved den foreliggende fremgangsmåde, hvis de vil danne struktur efter at være gået gennem trinnene 1, 2, 3 og 5 i diffraktionsprøven. Bemærk at det ikke er nødvendigt at forøge viskositeten for at udføre denne bestemmelse. Denne strukturdannelsesprøve er specielt fordelagtig i betragtning af, at mange ^ belægninger er mærkevarer for producenten, og de kemikalier, der anvendes i belægningen, ikke er offentlig kendte.

Nogle belægninger, som kan anvendes her, omtales i beskrivelsen til US patent nr. 3.840.448. Andre belægninger (både klare og farvede) kan findes blandt de traditionelle med ultraviolet lys 10

DK 164848 B

hærdelige (polymenserbare) grafiske skabel onsværtesammensætninger.

Disse skabelonsværter indeholder typisk én eller flere med ultraviolet lys pol ymeriserbare monomerer, med ultraviolet lys polymenserbare oligomerer, med ultraviolet lys reaktive tværbindende midler, 5 pigmenter, flydemidler, udjævningsmidler (eng: leveling agents), klæbefremmende midler samt midler til sensibilisering overfor udtraviolet lys. Pigmentindholdet heri er forholdsvis lav sammenlignet med lithografiske sværter, dvs. ca. 5 vægt% for skabelonsværter i forhold til ca. 40 vægt% for lithografiske sværter.

De komponenter, som indgår i traditionelle, med ultraviolet lys polymeriserbare, grafiske skabe!onsværtesammensætninger er med undtagelse af pigmenterne almindeligvis reaktive i hærdningsomgivelser. Oligomererne og monomererne udgør typisk ca. den halve vægt af sammensætningen, det klæbefremmende middel fra ca. 15 til 20 vægt%, det tværbindende middel fra ca. 10 til 15 vægt%, flydemidlet eller det viskositetsreducerende middel fra ca. 5 til 10 vægt% og pigmenter, sensibiliserende midler og udjævningsmidlerne hver ca. 5 vægt%.

Oligomererne er ofte acrylatterminerede urethaner, som f.eks.

20 er fremstillet ved at omsætte et alifatisk diisocyanat og en polyes-terpolyol med hydroxyethylacrylat eller toluendi isocyanat og acryl-syre med pentaerythritol. Monomererne kan være en hvilken som helst af oligomerreaktanterne, men er sædvanligvis acrylater. Disse oligomerer og/eller monomerer fungerer sædvanligvis som fortynder ud over 25 deres funktion som hoveddelen af den endelige belægning. Tværbindingsmidlerne er polyfunktionelle midler, såsom neopentylglycoldia-crylat. Andre tværbindingsmidler omtales i beskrivelsen til US patent nr. 4.003.751, spalte 6, linierne 41-58. De ultraviolet lys sensibiliserende midler eller fotoiniti atorer er fortrinsvis todelte 30 sammensætninger, idet den ene af fotoinitiatorerne er modtagelig overfor de bølgelængder, som tilvejebringer en gennemhærdning, og den anden for de bølgelængder, som tilvejebringer en overfladehærdning. Et eksempel på et sensibiliserende middel til overfladehærdning er dimethoxyphenylacetophenon og på et middel til gennemhærd-35 ning benzophenon. En række fotoiniti atorer såvel som monomere fortyndermidler og udjævningsmidler omtales i beskrivelsen til US patent nr. 4.003.877, spalte 4 linie 50 til spalte 5 linie 58 samt spalte 6 linie 67 til spalte 7 linie 9. En anden liste over fotosen-sitiverende midler omtales i beskrivelsen til US patent nr.

11

DK 164848 B

3.847.767, spalte 3 linierne 48-70. Acrylmonomerer, fotosensibiliserende midler samt tværbindende midler omtales i beskrivelsen til US patent nr. 4.023.973, spalte 4, linie 1 til spalte 5, linie 63. En liste over egnede pigmenter kan findes i beskrivelsen til US patent 5 nr. 3.803.109, spalte 9, linierne 54 til 64. Skabelonsværteformula-tioner omtales i beskrivelsen til US patent nr. 3.803.109, eksempel 7, og i "UV Curing: Science and Technology," red. af S.Pappas, Technology Marketing Corporation, 1978, s.201. Der anvendes ofte klæbefremmende midler, som er forenelige med substratet, f.eks.

10 vinyl acetatharpiks for et vinyl substrat. En nyttig skabelonsværte-formulation kan fremstilles ved ‘formaling af 12,2 vægtdele "UVIMER DV-775" acrylattermineret urethanoligomer, 3,0 vægtdele "DT-790" rødt pigment og 0,9 vægtdele 13-7000 rødt pigment og tilsætning af følgende blanding, som først formales: 20,0 vægtdele "UVIMER DV-775" ^ acrylattermineret urethanoligomer, 5,0 vægtdele "UVIMER DV-530" acrylattermineret oligomer, 14,0 vægtdele klæbefremmende vinyl-acetatharpiks, 7,0 dele n-vinylpyrollidonflydemiddel (viskositets-nedsættende middel), 10,0 vægtdele neopentylglycoldiacrylattværbin-dingsmiddel, 5,0 dele dimethoxyphenylacetophenonfotoinitiator og 2,0 20 dele benzophenonfotoinitiator. Den første blanding kaldes rivedelen (eng: the grind portion) og den anden afspændingsdelen (eng: the let-down portion).

Andre brugbare oligomerer og monomerer omtales i beskrivelserne til US patenterne nr. 3.661.614, nr.3.825.479, nr. 4.026.939, nr.

25 4.056.453 og nr. 4.082.710.

Sammensætningerne af forskellige andre traditionelle og brugbare belægninger er varemærker for producenten. Varebetegnelserne samt producentens navn er som følger: I. "UV 30-99" Graphic O.P. Clear Ink med ca. 20% UV 30-98 visko-30 sitetsmodificerende middel fra Colonial Printing Ink Co., East Rutherford, New Jersey, II. "DURAC0TE" gulvbelægning fra Armstrong World Industries, Lancaster, Pennsylvania.

III. "Naz Flex UV-170" O.P. Clear fra Naz Dar Company, Chicago, 35

Illinois.

IV. "V-1509" Flatted Clear fra Polychrome Printing Ink Division, Cincinatti, Ohio.

V. "PSG-27" O.P. Clear fra Kansas City Coatings, Inc., Kansas City, Missouri.

12

DK 164848 B

VI. "GA-72" Flattet Clear fra Dynachem Corp., Tustin, Californien.

VII. "UV 580-293" Litho O.P. Clear fra Colonial Printing Ink Co., (se I ovenfor).

VIII. "UV 703" fra Polychrome (se IV ovenfor).

5 IX. "PSG PB-18" Tsp. Red Ink fra Kansas City Coatings (se V ovenfor) .

X "UV 21033" Flattet Clear fra Polychrome (se IV ovenfor).

XI. "UV 580-290" Litho Overprint Clear fra Colonial Printing Ink (se I ovenfor).

^ XII. "RC-001" Clear fra H.B.Fuller, Minneapolis, Minnesota.

XIII. "V1503" Overprint Clear fra Polychrome (se IV ovenfor).

XIV. "701" fra Polychrome (se IV ovenfor).

Det skal her bemærkes, at "Syl oid" silicageler og andre spatel-^ midler ikke er nødvendige i de belægningsammensætninger, der er nyttige ved den foreliggende fremgangsmåde, og de er almindeligvis uønskede. Fremgangsmåden er ydermere almindeligvis ikke-skinnende, ganske enkelt fordi der ikke i nogen væsentlig grad anvendes pigmenter, fyldstoffer og lignende.

?o

De substrater, hvorpå belægningerne påføres, er også traditionelle, f.eks. vinyl pi ast, både bøjelige og stive, idet det bøjelige vinyl kan være understøttet eller ikke-understøttet, nylonplast, papir, karton, glas, børstet aluminium og et hvilket som helst materiale, der har egenskaber, som ligner egenskaberne hos de 25 ovennævnte. Andre substrateksempler er termoplasti ske, carbonatbund- ne "Lexan" polymerer (herefter kaldt "Lexan" polymer), som er fremstillet ved at omsætte Bisphenol A med fosgen; lithografisk materiale; forskellige metaller eller metal legeri nger ud over det ovenfor nævnte opbørstede aluminium, sædvanligvis i pladeform; 30 polyesterplast og forskellige plastmaterialer til gulve, såsom vinylfliser, vinyl-asbestfliser og opskummet bagbeklædningsmaterialer. Tykkelsen af disse substrater ligger sædvanligvis i området fra ca. ca. 0,013 mm til ca. 25,4 mm og fortrinsvis i området fra ca.

0,13 mm til ca. 6,4 mm.

35

Den foreliggende fremgangsmåde kan anvendes til fremstilling af talrige produkter, f.eks. navneplader, facadeplader, LED- og LCD-aflæsningsdisplaybeklædninger, underskriftsstrimler til kreditkort, gulvfliser og gulvpladematerialer, postkort, lykønskningskort, matte billedafdækninger, margasinmidterfalser, belægninger til billeder og 13

DK 164848 B

kunstværker, plakatbelægninger, afblændende belægninger for TV-rør og afbildningsskærme, diffraktionsark til farveseparation, til forbedring af læsbarheden af manuskripter, erstatning for mat glas eller plast, lavt skinnende belægninger til vinyl produkter, såsom 5 vægbelægninger, lavt skinnende belægninger til træ eller imiterede træprodukter, såsom paneler, møbler, den øvre del af skranker, topbelægninger med styret glans til den øvre del af møbler og andre arbejdsoverflader, lavt skinnende, klare belægninger til plasteller papirkort, lavt skinnende, klare belægninger til testmønstre, ^ lavt skinnende adskillelsesblade til fotoalbums, lavt skinnende belægninger, der forøger tydeligheden, til skilte, nummerplader, mærker samt til formål, hvor der ønskes et lavt skinnende udseende med forbedret optisk klarhed.

Trin (å) angår påføringen af belægningen på substratet, og dette kan udføres på mange måder, der alle er traditionelle. Sværterne kan f.eks. påføres gennem en skabelon (eng: screen). Der anvendes ofte 79, 138 og 165 mesh (tråde pr. liniær cm). Andre brugbare metoder til påføring af belægninger på substrater er valsebelægning, flyde- eller tæppebelægning, gravurebelægning eller ^ lithobelægning.

Efter trin (a) udføres det viskositetsforøgende trin. Dette trin udføres fortrinsvis i nærværelse af luft, skønt inerte gasser kan anvendes. Som anført ovenfor vil enhver forøgelse af viskositeten af belægningen mellem trin (a) og trin (b) tilvejebringe for-25 bedret og styret teksturdannelse. Enhvert punkt fra en lille forøgelse til et punkt, hvor den teksturerede belægning stadig er i stand til at passere diffraktionsprøven, kan udvælges. Det skal forstås, at sammensætnings- og fremgangsmådeparameterne skal noteres omhyggeligt, så den samme tekstur kan opnås på et hvilket som helst 30 tidspunkt. I den forbindelse er det fordelagtigt at have så mange konstanter som muligt, når man begynder på et program til udvælgelse af ønskede teksturer til et specielt formål, det kan f.eks. gøres ved at anvende det samme apparatur, inklusiv UV-spektrum, Watt pr.

liniær cm, UV-flux, atmosfære, standard kubikmeter pr. time strøm-35 hastigheder og liniehastighed eller båndhastighed.

Et kendetegn for belægningen efter at den er gået igennem forøgelsen i viskositet er, at fremgangsmåden er stort set reversibel, f.eks. vil anvendelsen af infrarød energi bringe belægningen tilbage mod dens begyndelsesviskositet. Den infrarøde energi kan 14

DK 164848 B

ydermere anvendes til finstyring af viskositetsgraden. "Calrod"-op-varmningsenheder med en indføring på 20 W pr. liniær cm, dvs. pr. cm substratbredde er nyttige til denne metode, hvilket også muliggør selektiv variation af teksturmønsteret over mørk- versus lysfarvede 5 substratområder.

Det viskositetsforøgende trin kan udføres med forskellige ultraviolette lamper, hvoraf nogle har været nævnt ovenfor. Eksempler på andre ultraviolette lamper og det anvendte antal lamper er som følger: 6 ultraviolette lamper med usynligt lys,der hver ^ tilvejebringer bølgelængder i området fra 300 til 400 nm, 0,4 til 0,8 W pr. liniær cm; kombination af de ovennævnte lamper med usynligt lys og 253,7 nm bakteriedræbende lamper af "L''-typen; spektral-styrede 200 - 400 nm ultraviolette lamper med variabel indgangseffekt, og som giver 10 til 30 W pr. liniær cm; en 39 W pr. liniær cm ^ indgangsspektralstyret ultraviolet lampe drevet ved ca. 25 W pr. liniær cm (1180 Volt vekselstrøm og 1,3 Ampere vekselstrøm) og ved ca. 21 W pr. liniær cm (1200 Volt vekselstrøm og 1,1 Ampere vekselstrøm), der giver fra ca. 200 til ca. 400 nm, samt ultraviolette lamper med Vycor-hylster og med et output på 300 til 400 nm, og som 20 bliver drevet ved en indgangseffekt på 25 W pr. liniær cm. Valget af spektralbølgelængde i det viskositetsforøgende trin (200 - 400 nm i forhold til 300 - 400 nm) kan have stor betydning med hensyn til den type struktur, der opnås (retning af teksturvækst) og behovet for en infrarød modulator til finstyring af viskositeten. I en 200 - 400 nm 25 enhed kan et infrarødt modul anvendes til at nedsætte viskositeten af belægningen over områder med mørkfarvet baggrund og holde viskositeten på stort set på samme niveau med lysfarvet baggrund. De mørke områder kan således bringes til at danne tekstur, medens de lyse områder forbliver blanke og/eller har et ultrafint strukturmøn-30 ster. I en 300-400 nm enhed gør tilstedeværelsen af alene lange ultraviolette bølgelængder det muligt for bølgelængderne at passere gennem en klar belægning og enten blive absorberet eller tilbagekastet fra substratoverfladen og/eller et reflekterende eller ikke-re- flekterende materiale på bagsiden i tilfælde med et gennemsigtigt 35 substrat. Det tilbagekastede ultraviolet lys forøger viskositetsniveauet i de reflekterende områder i modsætning til de mørke områder, der tilvejebringer en formindskning i tekstur over de reflekterende områder og en forholdsvis større mængde tekstur i de ikke-reflekterende områder.

15

DK 164848 B

Det er blevet vist, at i det viskositetsforøgende trin er lagene i belægningen kun delvist hærdnet (stort set reversibelt) og har tendens til at blive i en halvflydende tilstand. Den delvise hærdning af det nedre lag påvises ved det faktum, at det teksture-5 rede mønster har tendens til at vokse fra overfladen i belægningen, når der anvendes 200-400 nm ultraviolette lamper i det viskositetsforøgende trin, dvs. det teksturerede mønster trykkes under belægningsoverfladen. Når der anvendes 300 til 400 nm ultraviolette lamper i det viskositetsforøgende trin har teksturmønsteret en 10 tendens til at vokse opad fra belægningsoverfladen, dvs. det teksturerede mønster rejser sig over overfladen. Disse samme 300 til 400 nm lamper giver teksturen mere følsomhed mod baggrundsfarver, således at der frembringes grove teksturer over mørke eller ikke-reflekterende farver og ultrafine eller skinnende teksturer over 15 lyse eller reflekterende farver. De 200 til 400 nm ultraviolette lamper giver på den anden side teksturen mindre følsomhed overfor baggrunds- eller substratfarver. I dette tilfælde kan omtrent den samme tekstur opnås over både mørke eller ikke-reflekterende områder og lyse eller reflekterende områder.

?0

Tekstureringskontrol i det viskositetsforøgende trin er blevet omtalt ovenfor. Det skal imidlertid huskes, at den faktiske teksturdannelse ikke påbegyndes før trin (b) og ikke afsluttes før trin (c). Hvad der bliver gjort i det viskositetsforøgende trin har således en stor virkning på resten af fremgangsmåden.

pc

De fremkomne teksturer kan være så fine, at de kun er synlige ved stor forstørrelse. Der er faktisk observeret teksturvævninger eller -tråde, der har en størrelse på omtrent fra ca. 1/5 til 1/10 af et 150 linieskabelon Litho punkt 3,3 · 10 ^ til 1,7 · 10 ^ mm. Ud over teksturfinheden opnås meget ensartede teksturer selv under de 30 dårligste betingelser, f.eks. når dårlige skabelonsænkninger tekstureres. Variationer i viskositeten i det viskositetsforøgende trin påvirker finheden i teksturmønsteret. Fine teksturer er karakteriseret ved en lavt skinnende overflade; meget fine teksturer ved en middel skinnende overflade og ultrafine teksturer ved en halv-35 skinnende overflade.

På grund af forsyningsmæssige grunde er der almindeligvis en kort forsinkelse mellem det viskositetforøgende trin og trin (b).

Der er ingen indikation på, at nogen som helst forsinkelse er nødvendig for at processen fungere rigtigt. På grund af fysiske 16

DK 164848 B

begrænsninger må der selvfølgelig være en forsinkelse, når et infrarødt modul indsættes mellem det viskositetsforøgende modul og det strukturdannende modul (trin (b)). I alle tilfælde foretrækkes det, at afstanden mellem det viskositetsforøgende modul og modulet, 5 hvor strukturdannelsen påbegyndes (trin b), er så kort som muligt for at undgå enhver ukontrolleret ændring i viskositet.

Foretrukne betingelser for det viskositetsforøgende område er som følger: 1. Indgangseffektområde, minimalt, for ultraviolet lampe: fra ca. 12 til 18 W pr. liniær cm, 2. optik: præfokuseret elliptisk optik, 3. spektrum: fra ca. 200 nm til ca. 400 nm, hvor tykkelsen af belægningen nominelt er lig med eller mindre end 0,025 mm, og fra ca. 300 nm til ca. 400 nm, hvor tykkelsen af belæg- 15 ningen nominelt er større end fra ca. 0,025 mm, 4. strømti 1 føring: multi lampe- eller enkel tiampeforsyning afhængig af længden af lampen, 5. afkøling: konvektion eller bestråling kun for forbedret lampedrift stabilitet, 20 6. substratkontrol: statisk fastholdning kan anvendes, hvor det er hensigtsmæssigt, 7. flux: fra ca. 5400 til ca. 11800 watt ultraviolet lys pr.

2 m ved præfokusering og fra ca. 1600 til ca. 3200 watt pr.

2 m ved interfokusering.

25

Indstilling af lampeudgangseffekten, dvs. Watt pr. liniær cm, idet viskositetsforøgende trin anvendes til at opnå en bred række af strukturer, der løber fra fin til ultrafin. Det formodes, at de ved den foreliggende fremgangsmåde frembragte teksturmønstre har tætheder på fra ca. 3900 til ca. 11.800 teksturvævninger eller tråde pr.

30 liniær cm, når diffraktionsprøveviskositetsforøgelsesgrænsen nås. Teksturmønsteret får almindeligvis en større tæthed af teksturvævninger eller -tråde pr. cm, når antallet af ultraviolette lamper forøges. Dybden af teksturen kan imidlertid reduceres væsentligt derved, og det kan resultere i en mere skinnende overflade.

35

Hvor forholdet mellem volumen og overflade (i belægningen) er større, er der en indikation på, at indgangseffektområdet kan sænkes i betragtning af de nedsatte virkninger fra oxygenhæmning. Ved den foreliggende fremgangsmåde frembringes i hvert fald meget tilfredsstillende teksturer med tykke belægninger. Omvendt synes der at 17

DK 164848 B

skulle anvendes højere indgangseffektområder for tynde belægninger, som udsættes for større oxygenhæmning.

Der er blevet udviklet et viskositetsforøgende modul med tre lamper til tilvejebringelse af tilstrækkelig fleksibilitet til 5 håndtering af en lang række belægninger, som kan anvendes ved den foreliggende fremgangsmåde. De 3 lamper ligger typisk i en linie over og på tværs (vinkelret på) de belagte substraters bane. Hver lampe giver bølgelængder i 200 til 400 nm spektret med et indgangseffektområde på fra 11,8 til 15,7 W pr. liniær cm. Bag hver lampe er ^ der en præfokuseret reflektor, som kan indstilles vertikalt til defokusering om nødvendig. Mellem hver lampe og de belagte substrat er der tilvejebragt som krævet et Vycor-filter for området fra 300 til 400 nm. Brændbåndet (som observeret) er ca. 1,27 cm, og den 2 ultraviolette flux er fra ca. 0,86 til 1,18 W/cm beregnet ved en ^ lampeeffektivitet på 26%. Differentiel eller selektiv strukturdannelse, dvs. evnen til differentiel eller selektiv strukturdannelse over mørke eller ikke-reflekterende baggrund og lyse eller reflekterende baggrunde opnås med held med modulerne omfattende tre lamper. Disse moduler er specielt gode, når der anvendes fra 200 til 20 400 nm for belægninger på mindre end 0,025 mm i tykkelse og fra 300 til 400 nm for belægninger med en tykkelse på 0,025 mm eller derover. Først hæves viskositeten til et punkt, hvor der ikke opnås teksturdannelse over nogen af baggrundfarverne. Dernæst reduceres indgangseffekten eller liniehastigheden forøges, indtil viskositeten 25 er reduceret til opnåelse af det ønskede niveau af teksturdannelse over de mørke eller ikke-reflekterende farver. Finindstilling i viskositeten foretages derefter til finindstilling af den differentielle eller selektive teksturkontrast efter ønske. Som en almen regel kan finstyring og ensartethed af teksturdannelserne i klare 30 belægninger på transparente substrater forøges ved at anbringe enten reflekterende eller ikke-reflekterende materialer bag substratet i det viskositetsforøgende trin. Denne fremgangsmåde kan anvendes i stedet for at ændre indgangseffektenergien eller båndhastigheden til opnåelse af beskedne ændringer i viskositet og efterfølgende teks-35 turdensitet.

Anvendelsen af en luftatmosfære i det viskositetsforøgende trin kan undertiden kræve en meget stor indgangseffekt, hvorved der indføres for megen varme, hvor der arbejdes med varmeføl somme substrater. For at formindske dette problem er der blevet anvendt 18

DK 164848 B

lamper med lav effekt og usynlig lys med begrænset held i en luftatmosfære. Virkningen af lamper med usynligt lys forøges imidlertid meget, hvis de anvendes i en inert atmosfære, fortrinsvis nitrogen, og denne metode foreslås anvendt.

5 Efter udførelse af det viskositetsforøgende trin fortsættes med et trin (b), dvs. det belagte substrat fra det viskositetsforøgende trin bestråles med ultraviolet lys med bølgelængder i området fra ca. 180 nm til ca. 275 nm, fortrinsvis ved 184,9 og 253,7 nm, i en inert atmosfære, fortrinsvis nitrogen, i en tidsperiode, der er tilstrækkelig til at påbegynde teksturdannelse (eller krympning) ved belægningens overflade. Den fremkomne tekstur skal normalt observeres under en forstørrelse på fra 10 til 50 gange på grund af teksturvævningernes eller trådenes ekstreme finhed. Det foretrukne spektrum på dette trin (b) er bølgelængder på ca. 184,9 nm og ca.

^ 253,7 nm, og typiske tider, som er tilstrækkelig til at påbegynde krympning, ligger i området fra ca. 0,25 til ca. 2,5 sekunder. Disse tider afhænger selvfølgelig af indgangseffektenergien, båndhastigheden og krympningsfaktoren af den specifikke belægning, der anvendes. Typiske parametre i trin (b) er: en bakteriedræbende lampe 20 (184,9 og 253,7 nm) med en indgangseffekt på 0,4 W pr. liniær cm; en behandling med nitrogen på 5,7 m pr. time pr. 30 cm liniebredde og en båndhastighed på 7 m pr. minut. En ultraviolet flux i området fra 2 ca. 0,011 til ca. 0,054 W/cm (ikke-fokuseret) er ønskelig.

Efter trin (b) føres det belagte substrat igennem eller holdes pc i et rum, der er stort set uden ultraviolet lys (også omtalt som hvile- eller mørkerummet eller det sorte rum) i en periode, der er tilstrækkelig til, at belægningens overflade danner tekstur. Typiske tidsperioder er fra ca. 0,5 til ca. 30 sekunder og fortrinsvis fra ca. 1 til ca. 15 sekunder, men igen skal det sættes i forhold til 30 længden af rummet, båndhastigheden og teksturmængden. Til bestemmelse af om teksturen er tilstrækkelig til slutbrug observeres overfladen både med det blotte øje og under stor forstørrelse. I denne henseende er teksturdannelse og krympning synonymer, for det er krympningen ved overfladen af substratet, som tilvejebringer det 35 med ultraviolet lys frembragte teksturmønster. Et typisk mørkerum er 61 cm langt ved fra 6,1 til 36,6 m/min. liniehastighed. Det skal påpeges, at parametrene i det viskositetsforøgende trin og trinnene (b) og (c) er determinanter for den endelige tekstur af det belagte substrat, der hver komplementerer og/eller kompenserer for hinanden, 19

DK 164848 B

f.eks. kan viskositeten forøges sammen med mørkerummet til tilvejebringelse af en ultrafin tekstur, medens begge kan reduceres til tilvejebringelse af en fin tekstur. Atmosfæren i mørkerummet kan være inert gas eller kan være en luftatmosfære.

5 Trin (d) er det traditionelle hærdningstrin, som anvendes ved fotohærdning. Det belagte substrat bestråles med ultraviolet lys med bølgelængder i området fra ca. 180 til ca. 400 nm i en inert atmosfære, såsom nitrogen eller i luft, indtil belægningen stort set er hærdnet. I modsætning til det viskositetsforøgende trin er trin (d) 10 irreversibelt. Produktet fra trin (d) er således det færdige produkt. Bølgelængderne i trin (d) ligger fortrinsvis i området fra ca.

200 til ca. 400 nm. Dette trin kan udføres ved anvendelse af styrede lamper eller helspektrede lamper med en indgangseffekt på fra 39 til 78 W pr. liniær cm og en ultraviolet flux på fra ca. 0,08 til ca.

2,7 W/cm2, hvor belægningstykkelsen ligger mellem ca. 0,006 mm til ca. 0,25 mm eller derover.

Opfindelsen illustreres ved følgende eksempler: EKSEMPLERNE 1-38

Fremgangsmåden i eksemplerne udføres på den ovenfor omtalte 20 foretrukne måde.

Det apparatur, der anvendes i disse eksempler, svarer til det

apparatur, der vises skematisk på figur 1 i beskrivelsen til US

patent nr. 3.807.052, med to moduler med ultraviolet lys indføjet opstrøms gasinjektionsmidlet. Det viskositetforøgende trin udføres 25 saledes i et første modul, trin (b) udføres i et andet modul, trin (c) udføres i rummet under gasinjektionsmidlet, idet dette område er et mørkeområde (stort set uden ultraviolet lys) og trin (d) eller hærdningstrinnet udføres i et fotohærdningsmodul, som beskrevet i beskrivelsen til US patent nr. 3.807.052. Det belagte substrat 30 passerer på et kontinuerligt bånd under hvert modul, som indeholder de ultraviolette lamper, der er nødvendigt for det specielle trin.

Eftersom trin (b) altid udføres i en inert atmosfære, anbringes gasinjektionsmidlerne til opnåelse heraf. Når der anvendes luft i det viskositetsforøgende trin, såsom her i eksemplerne, tilveje-35 bringes en ventil umiddelbar opstrøms modulet til trin (b) til tilvejebringelse af en udgangsåbning for både luft og inert gas, idet den inerte gas ikke alene anvendes i trin (b), men også i trinnene (c) og (d).

De anvendte belægninger er varemærker, og hver udsættes for den 20

DK 164848 B

ovenfor beskrevne teksturdannelsesprøve for at bestemme deres anvendelighed ved den foreliggende fremgangsmåde. Belægningerne identificeres ved de romerske tal, som er anført foran hver belægning i beskrivelsen. Der anvendes det samme apparat til teksture-5 ringsprøven og diffraktionsprøven, som anvendes i eksemplerne. Eftersom de højeste viskositeter anvendes til opnåelse af de ultra-fine teksturer, underkastes de belægninger, som skal anvendes ved de højeste viskositeter, diffraktionsprøven, og de højeste viskositeter, ved hvilke belægningerne vil klare diffraktionsprøven, bestem-mes.

Apparatet er 5,2 m langt og 122 cm bredt, det viskositetsforøgende modul er 61 cm langt, trin (b)-modulet er 41 cm langt, mørkerummet er 61 cm langt og trin (d)-modulet er 1,8 cm langt. Der er 20 cm mellem det viskositetsforøgende modul og trin (b)-modulet.

15 Det viskositetsforøgende trin udføres som ovenfor beskrevet i et modul med 3 lamper. I opstillingen anvendes 3 spektralstyrede ultraviolette lamper med bølgelængder i området fra 200 til 400 nm, som hver giver 11,8 W pr. liniær cm, hver er forsynet med en præfokuseret reflektor og et Vycor-filter til filtrering af bølgelængder i området fra 200 til 300 nm. Lamperne kan indstilles vertikalt til defokusering om nødvendigt. Det observerede brændbånd for hver lampe er ca. 1,3 cm og den beregnede ultraviolette flux er ca. 0,86 W/år.

Hver lampe har en ultraviolet effektivitet på ca. 26%. Bemærk at det foretrækkes at anvende multiple lamper i det viskositetsforøgende 25 trin eftersom dette tilvejebringer finstyring.

Båndhastigheden ligger fra mellem 14,3 m pr. minut til 20,4 m pr. minut.

Modulet til trin (b) har 6 bakteriedræbende ultraviolette lamper af VH-typen, hver med en bølgelængde på fra ca. 184,9 nm og 30 253,7 nm, en tilgangseffekt på 0,4 W pr. liniær cm og en ultraviolet 2 flux, der varierer fra ca. 86 til 538 W/m .

Nitrogenstrømmen gennem dette modul til trin (b) er ca. 91 standard m /h pr. m liniebredde. Den samme flowhastighed anvendes almindeligvis i trin (c) (mørkerummet) og trin (d)-modulet.

35 I moduler til trin (d) er der 6 spektralkontrollerede ultraviolette lamper hver med bølgelængder i området fra 200 nm til 400 nm, en indgangseffekt på 39 W pr. liniær cm og en ultraviolet flux 2 på ca. 0,16 W/m .

Belægningerne påføres substratet ved skabe!ontrykmetoden under 21

DK 164848 B

anvendelse af 79 mesh skabeloner med undtagelse af de steder, hvor der anvendes skabeloner på 138 og 165 mesh. Alle belægninger har en viskositet på mindst ca. 50 mPa*s som påført og en tykkelse på fra 0,01 til 0,02 mm.

5 Variabierne angives i den efterfølgende tabel I.

10 15 20 25 30 35

22 DK 164848 B

S- S- S- S- S. ·ι~ 33 S- S- 33 33 S- S- S- =3 S- S- S- S- =3 S- +3 3 3+3 P 3 3 3 +j 3 3 3 3 +J 4- .X +3 +3 -X +J +J +) -X +J +>+:+>ϋ i— 3 -X .X 3 3 -X -X -X 33 -X .X -X .X 3 ·<-> S- 33 33 S- S- 3! 33 33 S-3S-333S-S- Φ S-+3S-S-S-+3S-+3S-S-S-S-+3S-3S-S-S-+33 4— 3 CO +3 33 +3 to 33 CO +3 +3 4J =3 M+J+3+3+I+) CO +3 +3 CO 4-3 (O +-3 (Λ t/1 (/) 4-3 CO -X (O CO (/) -X ~ -X E -X £3 -X C -X C 33 C 3 S- 43 3,rC3C,r3,rCCC3,rCi-CCC,ri- 33 (0 5- 4- V- t- -Γ- 4- 1- 4- -I- -Γ- -i- S- 4- -i- 4-3 ·>- ·!- -I- 4- 4-3 4-3

+3+3 4-+3 4- 4-3 (+-(+-(4-43 (4-004-4-4- CO .X

,— Ι/14->(β(0(β4->Μ4->Π3Όη!Μ4-3Ι1) (0(0034-3 33 33 CDS- S- Φ φ S- S- t- 0)S->S-S-S-0)> s- OO E 03+3 C +3 O) £3 03+3 +3 +3 E 03+3 O +3 +3 +3 03 O +3

φ -r-Q)i— -I— .— (1)-1- <Dr—r—I— -I— CD 1— S-I— 1— 1— CD S- »CO

ο; ϋ-ζου-οευ-εοοου-εοσοοοΣο oo CD CD 00 Ό Ή c • E O)

o E (O E

(D -r- -X E

i .e E cococorocofocococorofororocococoror-icoco t I I 11 — - — — — — - — - — — — t> — 4*3 3^

E-I-S- COOOCOCOCOCOCOCOCOCOCOCOCOCOCOCOCOOi-<CO (DOO

•(O -4—3 Q l—H r—4 1—4 —-4 f—4 r—4 r—4 I—H i-H IH r-4 I—H pH r-H I—H i—I I—4 CM CM p—4 I- I- CO 00 O) (O £ I—Ό x: — ·τσ <D -p-

-r- —I 4- E

XI

i- — CSJCMCVICMC0CM(O(OlOl0l0V0(0(0(0(0CMr-4p-4CM S-·· r— CD CD S- (O CL E >33 +3 E T- -=+3

E (O S- C -X

<C r— 4-3 Q) 33 S- S- +3 ·

i S- O oo CD

S- CD > TO

0+3 x: e (O

Op— O p-h CM O r—4 i—i O OOOOOOOOOO O O O ->-i— >5-i- -4-4- >4- Φ S-

"O 4-3 CD

03 CD >

i—OO

i—i +3 i 4— CD

CD DO S- Σ. ·(— ,— Ό 4-3 CD S- CD CD CD > 4- X) 4-430 O I— (0 -r- E '<->

h- 5- 00 CD +3 · CD

i— CD O OO 11 0)4- (0 CL-X O. E S- T3 +3 E c/o S- -I— CD (ø - ECØ-r-OS- S- r— S- <p- > 4- +3 <—(CMCOp-h—I ·—<p—i CM CO CO 00 ·—ICMCOONOOMCOO 33 4- 3 +3 S- +3

-X <U -X

33 > 33 S- O s- •---- 4-3 +3

-E -E OO-i-OO

C/l oo > S- CD CD 0 4-0)

E E S- i— "O

OO'c-J C

CO LO CD CD

ΓΟ CO -4- E

iH iH φ C

Ό ~·«- C S- S_&-S_&-S_S_S»S-S-S-&-S-S-&-S-S~&.S»S-S- Q) 3 (Λ ΦΦΦΦΦΦΦΦΦΦΦΦΦΦΦΦΦΦΦΦ C-P> EEEEEEEEEEEEEEEEEEEE £= -X r— ·<- p «

r— i— i— [— r— p— i— i— i— i— i— i— r— r— r— i— i— i— i— r— -X L- IC

OOOOOOOOOOOOOOOOOOOO CO +3 0-0-0-0-0.0-0.0-0.0.0.0.0.0.0-0.0.0-0.0. CO·· +3 *4—3 S_ (0 = = = = = = = = = = = = = = = = = = = = >0)33

i- CEC£3E£3E£3COCECEEEEEEE (ØT34J

+3 (ØCØCØCØCØCØCØCØCØCØCØCØCØCØCØCØCØCØCØCØ 1 E 3C

CO XXXXXXXXXXXXXXXXXXXX CD33 X3 φφφφφφφφφφφφφφφφφφφφ ·· e s- 33 I I I I I I t I I f —I —I —I —1 —I —1 —I —I —I —i E +3

C/1= = = = = K = = = = = = = = = = = = = = S--I-CO

3 -X 4-3 CO E

.X -ιοί 33 43 4- E X X S- > cø

-1— >—I I—I DHL

C i—i i—i CO i— +3 0 I—1 I—I I—I I—I 4—4 l-H 1—4 I—I O& C*3 P—

Rj 1—<| II—4P—41—II—-ll-HI-HI—IP—4XXX > * * O

r— >>>MHMHHPH>>>>>IHI—II—II-HI-H4-H O S- Φ 5- 33 - CQ O +3 φ -X Ό 33 (ø ·· s- Γόε: 43 4- . UJ (O S_ CO l— E Φ _X Oi-4CM(0"3-imDNC0aiO O -I- >

1 i I *—H CM CO M? LO CO f-- 00 03 *—4 *—4 ·—H i—I i—4 i—1 I—Η i—H i—I i—4 CM ZZ. Li— O

DK 164848 B

23 φ <— •r- φ 4J *1 S- s- s- ε ρ Φ 3&-S-3S-S-S-S- Φ C r- P 3 3 P 3= =»= S- ^ ΓΓ ^ jj ρ p ρ Ρ .ε Φ P Φ 3 -X! 3 if" et? m s_ i-33j- 33 3 3-1- S- 4— %- 4- Φ 3S_S-PS-S-PS-S-S-S-S-S-E3;r- 34- <Λ P 3 3 ΙΛ P P 4> 3-P-P 3 P P ;r- Ρ X3 Ρ 2Γ ^ ν' -i-J -i-l V} C/l +31ΛΙΛ-ΡΙΛ1Λ^2ιί -££ Ό 1 -5 O c r ^ 3 C S3 p S-33-i-CE-i“3CC3CCVlS--r-S:-i-C:S;. S- 03 p i. 4— *r- -r- 4— P T- *r- S- ·ι ·<— Ε P 4— 3 -P *r~ 3 Φ p l/l+J+J 4-4- Ρ4-4-Ρ4-4-Φ41Ρ414-Ρ >

— wc/j+JnJni-PWnJniWfOfOr- 4-5 ^ O

3 > (DS-S-QJ S-S- i.S-W>Q)3>S-3 <A o c c σ>ρ +io)c+>4JC+J+>'npciii-p+JS- Φ m t_ «r— ap— Λ) *—·> p— QJ *r— r“ ·** r““ 'St t· (D 4·^ S— r* 4·^ ^

£3 OLlU.£DDZ:U-33U-333:^2:wC33W C

C

_ c -OC ^ Q) *r— CO(r)fOCOn^'Sf<'lN‘,-l'_,f,5MM(v>fO COCO 41 ™ ^ OOCOCOOOM-t-.OOr-.OOCOCOOOOOOO »CO n> ,.r-S_ MPPPrtPCVlCVJPIMPJPP'-'PP HM © Ό·Ρ Q c C 4) 2

^ rt E -S

“ -= — .fO

s- ε o ,-J Φ r; Φ £ I i g VD Φ » to φ » tO CO P H '—1 » tO O CO CO tO ^ί* Φ —4 c ra i- t; P <C '— p m Φ 41 Γ_ ti 0)

O I s- V

it; o -p © o,— OOOOOOOOOOOOOOOO oo s ^ 03 P I ti - -S3 * Φ ω Φ •f Ό v •r* C C ““ S_ (Λ Φ -r- O i—r CO CO ΓΟ CO CO CO CO CO OJ CO ro O O CO o CO s- r- Φ O Dl S- 3

ro O..X ’S P

P E 41 S- c E ro *p O 35 C — > 4- > o φ φ φ Φ Φ S- r— r—“ r— f- r—- 3

s— S— S— S— S— S— S— S-S— S- S- fO rO ro r0o3 P

φφφφφφφφφ φ Φ ·γ- -ι- ·<- ·Ρ ·Ρ -Ρ ΕεεεεΕΕεε ees-s-s- s-s- ρ 2S i ΟΟΟΟΟΟΟΟΟ Ο Ο to φ φ ΦΦ 40 0.0.0.0.0.0.0.0.0. O.Q-EEE ΕΕ ρ ρ οι ι ' ' 1 1 :· · (TJ-r = = = = = = =S-3= = = = = = = S- Ρ S_ eEEEEEEEEOi— ΕΕΟΟΟ OO © © ρ <ΟΦΦΦΦΦΦΦΦ411-ΦΦ_Ε.Ε-Ε .ε -ε Ρ 41 ΧΧΧΧΧΧΧΧΧ ΦΧΧΡΡΡ ΡΡ -5£ *© ο ωφφφφΦΦΦΦΌ'σΦΦ-ρ-'-'ρ ·ρ·ρ ρρ 3 _I Ρ Ρ Ρ Ρ Ρ Ρ —IP Φ Ε —I —I —I —IP —1 —ι s- ε go = = = = = = = = = ε 3= = = = = = = ρ ° φ r— -α £31 Φ © ° ·Γ- φ .Ε: ρ s- Ζ Ι-Η Ε Φ Ε > 1-Η Φ Ρ Q1 ►—4 I—I i- ηηηηηημη>>>ΧΧμημ ι-r ι-η ΦΦ Φ 4— 4= α s- φ

+J

r-rcNJoTO-miorpcooo-Hcvjco^-Lnio t^-co ο 111 cococococococococonMconroM» coco z

DK 164848 B

24 EKSEMPLERNE 39-44

Eksempel 1 gentoges med den undtagelse, at modulet i det viskositetsforøgende trin ændres til en ultraviolet lampe med Vycor-hylster, og som har en ultraviolet udgang på fra 300 til 400 5 nm og en indgangseffekt på 25W pr. liniær cm. Alle test blev udført med en nr. 60 trådvunden stavsænkningsstang. Belægningstykkelserne er ca. 0,10 mm ± 0,013 mm. Substratet er traditionelle vinyl asbestgulvfli ser. Båndhastigheden ligger mellem 6,1 m/min. og 36,6 m/min.

10 Variabierne angives i tabel II. Det skal bemærkes, at i alle eksemplerne er teksturen ufølsom overfor ± 0,013 mm variation i belægningstykkelse.

EKSEMPLERNE 45-50

Eksempel 39 gentoges. Den anvendte belægning var nr. II. Der 15 anvendtes en ultraviolet lampe i trin (b)-modulet og en i trin (d)-modulet. Lamperne er af den samme type som anvendt i trin (b)-modulet i eksempel 39.

Variabierne angives i tabel III. Der opnåedes en glat overflade med et ensartet lavtskinnende niveau over alle arealer.

20

Tabel II

Antal Båndlamper i hastighed ^ Eks. Belægning trin (bl (m pr.min.) Resultat 39 III 2 6,1 Fin struktur 40 III 6 6,1 Meget fin struktur 41 I 2 21,3 Meget fin struktur 42 I 6 21,3 U1trafin struktur 43 I 2 36,6 Fin struktur 44 I 6 36,6 Meget fin struktur 35 25

DK 164848 B

Tabel III

Belægnings- Båndtykkelse hastighed

Eks. (mm ) (m pr.min.l Resultat 5 45 0,254 22,9 Ultrafin struktur 45 0,127 30,5 Meget fin struktur 47 0,102 38,1 Fin struktur 48 0,152 38,1 Fin struktur 49 0,203 38,1 Fin struktur 50 0,152 til 0,229 30,5 Meget fin struktur 15 20 25 30 35

Claims (5)

1. Fremgangsmåde til fremstilling af en tekstureret belægning på et substrat, hvilken belægning har en tykkelse på fra ca. 0,0025 mm 5 til ca. 0,254 mm og er hærdelig med ultraviolet lys, hvilken fremgangsmåde omfatter: (a) at en belægning, der kan hærdnes med ultraviolet lys, påføres substratet, hvilken belægning har en viskositet i påført tilstand på mindst ca. 50 mPa*s, 10 (b) at det belagte substrat bestråles med ultraviolet lys med bølgelængder i området fra ca. 180 nm til ca. 275 nm i en inert atmosfære i en tidsperiode, der er tilstrækkelig lang til at initiere teksturering ved overfladen af belægningen, (c) at det belagte substrat fra (b) holdes i et rum, der er i 15 alt væsentlig uden ultraviolet lys, i en periode, der er tilstrækkelig lang til, at overfladen af belægningen kan danne tekstur, og (d) at det belagte substrat fra (c) bestråles med ultraviolet lys med bølgelængder i området fra ca. 180 til ca. 400 nm i en inert atmosfære eller luft, indtil belægningen er i alt væsentlig hærdnet 20 kendetegnet ved, at viskositeten af belægningen efter trin (a) og før trin (b) forøges ved at bestråle belægningen med ultraviolet lys, idet viskositeten ikke forøges mere end til en værdi, ved hvilken belægningen er i stand til at danne tekstur i de ovennævnte trin (b) og (c).

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at det ultraviolet lys, som anvendes til forøgelse af viskositeten, har bølgelængder i området fra ca. 180 til ca. 400 nm.

3. Fremgangsmåde ifølge krav 2, kendetegnet ved, at viskositeten af belægningen forøges mindst ca. 25 % i forhold til 30 viskositeten i påført tilstand.

4. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, (i) at der anvendes en belægning, der stort set mangler pigment, (ii) at der som substrat anvendes (A) et substrat, hvis overflade er delvis mørkfarmet og ikke-reflekterende overfor ultraviolet lys og 35 delvis lysfarvet og reflekterende overfor ultraviolet lys, eller (B) et substrat, der er gennemtrænge!ig overfor ultraviolet lys, med en baggrund, der delvis er mørkfarmet og ikke-reflekterende overfor ultraviolet lys og delvis lysfarvet og reflekterende overfor ultraviolet lys, og DK 164848 B (i i i) at viskositeten af den belægning, der ligger over den mørk-farvede del forøges i mindre grad end viskositeten af belægningen, som ligger over den lysfarvede del, idet viskositeten af belægningen, som 5 ligger over den mørkfarvede del, ikke forøges mere end at belægningen er i stand til at danne struktur i trinnene (b) og (c), hvorved der opnås en relativ større mængde struktur i den belægning, der ligger over den mørkfarvede del end i den belægning, der ligger over den lysfarvede del.

5. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, (i) at der anvendes en belægning, der stort set mangler pigment, (ii) at der som substrat anvendes et substrat, hvis overflade delvis er mørkfarvet og absorberer infrarødt lys og delvis er lysfarvet og reflekterer infrarødt lys, og 15 (iii) at det belagte substrat efter forøgelsen af viskositeten og før trin (b) udsættes for infrarødt lys, hvorved viskositeten af den belægning, der ligger over den mørkfarvede del, formindskes i højere grad end viskositeten af den belægning, der ligger over den lysfarvede del, 20 hvorved der opnås en relativ større mængde struktur i den belægning, der ligger over den mørkfarvede del end i den belægning, der ligger over den lysfarvede del. 25 30 35