DK163040B - Radialdaek med en beskyttelsesribbe paa i det mindste en af daeksiderne - Google Patents

Description

i

DK 163040 B

Opfindelsen angår dæk til entreprenørmaskiner, navnlig maskiner til kørsel i stenbrud, miner og lignende. Sådanne dæk har en radial dækkasse og et topindlæg bestående af mindst to oven over hinanden anbragte lag 5 af kabler, der med omkredsretningen danner spidsvinkler.

Sådanne dæk arbejder under vanskelige forhold og på underlag, hvor der ud over vand oftest findes skarpkantede legemer såsom sten, metalgenstande osv. Disse legemer med skarpe kanter forvolder mange sår eller rif-10 ter ikke alene på slidbanen, men også på dæksiderne. Efterhånden som dækket gentagne gange påvirkes under kørslen, vil disse rifter mere eller mindre hurtigt udvikle sig både i længderetningen og i dybderetningen. Alt efter deres antal, deres oprindelige dybde og længde, de-15 res orientering og deres indbyrdes afstand kan disse rifter udvikle sig og nå ned til den radiale dækkasse, som herved skades mere eller mindre hurtigt, eller føre til, at der flere steder forekommer afrivning af gummi med heraf følgende, hurtig beskadigelse af dæksiderne.

20 For at mindske risikoen for skader på dæksiderne er det i henhold til fransk patentskrift nr. 1 452 787 kendt at udforme området af dæksiden nær ved slidbanen, dvs. skulderområdet, med en fortykkelse, der under svære belastningsforhold rager ud i forhold til alle de øvrige 25 dele af dæksiden. Den radialt yderste flade på denne fortykkelse danner en vinkel på 70° ±10° med tværretningen, og det sted, hvor dækket har sin største aksiale bredde, befinder sig da i en afstand h, der målt fra toppen af dækket er på ca. 1/4 af den totale højde H af 3 0 dækket.

Sådanne fremspring er meget effektive mod udbredelsen af sår, der forårsages af sten på køreunderlaget eller i sidevæggene i underjordiske minegange.

Da praktisk taget alle disse skader koncentrerer 35 sig på de nævnte fortykkelser, vil disse hurtigt miste deres effektivitet på grund af den hurtige beskadigelse

DK 163040 B

2 (slid, afrivning), og den afstand d lig med differensen mellem den maksimale aksiale bredde og den nominelle ak-siale bredde af det belastede dæk kommer til at andrage en negativ værdi, således at der ikke længere er beskyt-5 telse af dæksiden ved det sted, der svarer til dækkets nominelle, aksiale bredde.

Det er også kendt, at beskytte dæksiderne, specielt for køretøjer, der ofte skal standse ved fortovskanter, med rundtgående ribber, jf. f.eks. fransk pat-10 tentskrift nr. 2 131 874. Disse ribber, der befinder sig omtrent i midterhøjde på dæksiderne, yder en god modstand mod slidpåvirkningen. Ved kontakt med genstande med skarpe kanter vil disse ribber imidlertid, på grund af deres beliggenhed, udsættes for mange sår, der hur-15 tigt udvikler sig, hvorfor tilstedeværelsen af sådanne ribber på et dæk af den art opfindelsen beskæftiger sig med, praktisk taget er overflødig.

Opfindelsen tager sigte på at afhjælpe de ovenfor nævnte ulemper og giver anvisning på en sådan aksial 20 ydre profil af dæksiden, at der er mindsket risiko for riftdannelse og nedsat hastighed for udbredelse af rifter, der opstår ved dækkets kontakt med skarpe legemer.

Med henblik herpå er et dæk til entreprenørmaskiner og af den art, der har en radial dækkasse, forankret 25 til mindst én kanttråd i hver dækvulst, et topindlæg bestående af mindst to oven over hinanden anbragte lag af i hvert lag indbyrdes parallelle og fra lag til lag indbyrdes krydsede kabler, der med omkredsretningen danner spidsvinkler, og to dæksider, hvoraf mindst én er udfor-30 met med en rundtgående beskyttelsesribbe, der radialt befinder sig tilnærmelsesvis på det sted, hvor dækkassen har sin maksimale aksialbredde, samt en slidbane, der forbinder dæksiderne med hinanden, ifølge opfindelsen ejendommeligt ved, at beskyttelsesribben på dækket, når 35 dette ses i tværsnitsplanet og monteret på den tilhørende fælg og pumpet op til det normale tryk, dels har en

DK 163040 B

3 retliniet, aksial ydre flade, der med vertikalplanet vinkelret på dækaksen danner en vinkel på 00 ± 5°, og radialt er afgrænset af henholdsvis en øvre kant og en nedre kant, hvilke kanter i forhold til fælgen befinder 5 sig i sådanne højder henholdsvis Hs og Hi, at

0,05 H < Hs - Hi = 2k < 0,07 H

hvor Hi ligger mellem He - 0,5k og He + 0,5k, og hvor H 10 er højden i forhold til fælgen af dækket, og He er højden til det sted, hvor dækkassen har sin største aksial-bredde, dels har en tykkelse på mellem 0,5k og k, at ribbens retliniede flade er forbundet med dæksidens øverste kant gennem et konkavt parti af radius % På 15 mellem lOe og 45e, forlænget tangentialt af et retliniet parti, der med akseretningen danner en vinkel på i det mindste 85°, og er forbundet med dæksidens nedre, konvekse flade gennem et konkavt parti af radius på mellem e og 4e, og at slidbanen har en meridiankrumnings-20 radius på i det mindste 1,5 gange sin krumningsradius i omkredsretningen.

Hensigtsmæssigt kan højden Hi til den radialt nedre kant i det mindste være lig med højden He til det punkt, hvor dækkassen har sin største aksiale bredde, 25 idet ribben i så fald er beliggende oven over den akse, hvor dækket har sin største aksiale bredde.

Slidbanen til et sådant dæk kan eventuelt være udformet med riller, navnlig tværgående eller skråtliggende riller, der i skulderområdet munder ud i dæksidens 30 yderflade. Fortrinsvis har slidbanen overhovedet ingen riller, hvilket under vanskelige anvendelsesforhold sikrer en væsentlig bedre modstandsdygtighed mod beskadigelse af dæksiderne ved afrivning af gummistumper. Hvis tilstedeværelsen af rillerne er nødvendig, kan disse 35 riller hensigtsmæssigt have en dybde, der målt ved dæksiden ikke er større end længden af det retliniede parti

DK 163040 B

4 i den øverste del af dæksiden. Herved undgår man, at der i bunden af noterne opstår belastningskoncentrationer, der kan føre til træthedsbrud i gummiet.

En rift eller et sår, der på dæksiden forårsages 5 af et skarpt legeme, vil sædvanligvis udvikle sig i skrå retning. Hvis den retning, hvori riften først opstår, tilnærmelsesvis svarer til den retning, hvori riften udvikler sig, vil riftudviklingshastigheden i længde og dybde være høj . Hvis den retning, hvori riften oprinde-10 ligt opstår, i hovedsagen svarer til meridianretningen eller omkredsretningen, vil udviklingshastigheden være væsentligt mindre. Opfindelsen beror på den konstatering, at udviklingshastigheden i det mest ugunstige tilfælde afhænger af den cyklus, der omfatter summen af ho-15 vedpåvirkningerne (maksimal påvirkning og minimal påvirkning) ved enderne af riften i den bane, riftenderne følger, fra det øjeblik hvor de kommer ind i dækkets trædeareal på underlaget til det tidspunkt, hvor de forlader dette areal. Hvis man på et givet punkt på dæksi-20 dens yderflade betragter deformationerne i meridianretningen og i omkredsretningen, vil udbredelseshastigheden i så fald tilnærmelsesvis være proportional med summen af disse deformationer, integreret over den vinkel, der dannes mellem det på underlaget vinkelrette plan, der 25 indeholder rotationsaksen, og det meridianplan, der indeholder det pågældende punkt, idet integralets grænseværdier er de to vinkelværdier, der svarer til indtræden af det pågældende punkt i dækkets trædeareal på underlaget og udtræden af dette punkt fra dette trædeareal.

30 En reducering eller endog annullering af udbre delseshastigheden svarer til en minimering af nævnte integral, og den kan opnås ved at annullere deformationen i meridianretningen eller ved at gøre denne deformation i meridianretningen negativ, for belastninger på dækket 35 på mellem den nominelle belastning og 1,5 gange denne belastning.

DK 163040 B

5

Den angivne udformning af yderfladen på dæksiden giver mulighed for for ethvert punkt på denne flade mellem kanten af slidbanen og den nedre kant af ribbens vertikale yderflade at opnå en meridiandeformation lig 5 med nul eller negativ i den bane, det pågældende punkt følger fra det tidspunkt, hvor det træder ind i, til det tidspunkt, hvor det træder ud af dækkets trædeareal, idet deformationsreference-nulværdien tages fra det op-pumpede, ikke belastede dæk.

10 Opfindelsen forklares nærmere i det følgende un der henvisning til den skematiske tegning, der viser et udførelseseksempel for opfindelsen.

Tegningen viser kun snitbilledet gennem den ene halvdel af et dæk i overensstemmelse med opfindelsen og 15 af størrelsen 26.5.25 X, idet den anden halvdel af dækket er symmetrisk i forhold til midterplanet YY*.

Dækket er påmonteret sin fælg, der har en bredde på 558,8 mm og en nominel radius på 317,5 mm (akse ZZ'), og er pumpet op til normaltryk og ubelastet. Dækket har 20 en radial dækkasse l bestående af et enkelt lag af metalkabler, der som vist ved 11 er forankret om en kanttråd 3. Dækkassen 1 har sin maksimale aksiale bredde i den højde He, der måles i forhold til aksen ZZ' og definerer den akse XX', hvor dækket har sin 25 maksimale aksiale bredde.

Topindlægget 2 består af to lag 21 og 22 af lidt strækbare metalkabler og to lag 23 og 24 af elastiske kabler, idet kablerne i disse lag 21, 22, 23 og 24 med omkredsretningen danner ens eller uens vinkler 30 på mellem 5° og 65°.

Yderfladen på dæksiden 4 har en profil, der set fra kanten A af slidbanen 5 omfatter fem partier: a) et retliniet parti AB, der med tværretningen danner en vinkel α på 86°, 35 b) i forlængelse hermed et konkavt parti BC, der i B tangerer partiet AB og har en radius på 470 mm,

Claims (5)

1. Dæk til entreprenørmaskiner og af den art, der 3 har en radial dækkasse (1) forankret til mindst én kant 4 tråd (3) i hver dækvulst, et topindlæg (2) bestående af 5 mindst to oven over hinanden anbragte lag af i hvert lag 6 (21-24) indbyrdes parallelle og fra lag til lag indbyr des krydsede kabler, der med omkredsretningen danner DK 163040 B 7 spidsvinkler, og to dæksider, hvoraf mindst én er udformet med en rundtgående beskyttelsesribbe, der radialt befinder sig tilnærmelsesvis på det sted, hvor dækkassen har sin maksimale aksialbredde, samt en slidbane, der 5 forbinder dæksiderne med hinanden, kendetegnet ved, at beskyttelsesribben på dækket, når dette ses i tværsnitsplanet, og monteret på den tilhørende fælg (J) og pumpet op til det normale tryk, dels har en retliniet, aksial ydre flade (CD), der med vertikalpla-10 net vinkelret på dækaksen danner en vinkel på 0° ± 5°, og radialt er afgrænset af henholdsvis en øvre kant (C) og en nedre kant (D), hvilke kanter i forhold til fælgen befinder sig i sådanne højder henholdsvis Hs og Hi, at 15 0,05 H < Hs - Hi = 2k < 0,07 H hvor Hi ligger mellem He - 0,5k og He + 0,5k, og hvor H er højden i forhold til fælgen af dækket, og He er højden til det sted, hvor dækkassen (1) har sin største ak-20 sialbredde, dels har en tykkelse (e) på mellem 0,5k og k, at ribbens retliniede flade (CD) er forbundet med dæksidens øverste kant (A) gennem et konkavt parti (CB) af radius RH på mellem lOe og 45e, forlænget tangentielt af et retliniet parti (BA), der med akseretningen danner 25 en vinkel på i det mindste 85°, og er forbundet med dæksidens nedre, konvekse flade (EF) gennem et konkavt parti (DE) af radius Rg på mellem e og 4e, og at slidbanen har en meridiankrumningsradius på i det mindste 1,5 gange sin krumningsradius i omkredsretningen. 30

2. Dæk ifølge krav 1, kendetegnet ved, at højden Hi til den nedre kant (D) i det mindste er lig med højden He til det sted, hvor dækkassen (1) har sin største aksiale bredde.

3. Dæk ifølge krav 2, kendetegnet 35 ved, at slidbanen (5) ikke har tværgående eller skråtliggende riller, der munder ud i dæksidens (4) yderfla-de. DK 163040 B 8

4. Dæk ifølge krav 2, kendetegnet ved, at slidbanen (5) har tværgående eller skråtliggende riller, der munder ud i dæksiden (4), og som har en dybde som højst er lig med længden af det retliniede parti

5 (AB).