DK162945B - Fremgangsmaade til fremstilling af forbedret hoejudbyttemasser - Google Patents

Description

i

DK 162945 B

Den foreliggende opfindelse angår en fremgangsmåde til fremstilling af forbedret højudbyttemasse af ved i form af flis (træstumper, spåner etc.). Ved højudbyttemasse forstås en masse som vindes i et udbytte på 65-95% 5 af veddets oprindelige vægt. Eksempler på en sådan masse er skiveraffinørmasse, termomekanisk og kemimekanisk masse.

En variant af kemimekanisk masse er kemitermomekanisk masse (CTMP).

Ved fremstilling af kemimekanisk masse imprægnerer 10 man først flisen med kemikalier og opvarmer den til høj temperatur (for-kogning). Ved behandlingen opnås der et udbytte, regnet på vægten af det som udgangsmateriale anvendte ved, på mellem ca. 65% og ca. 95%. Efter opvarmningen defibreres flisen i en skiveraffinør. Til yderlige-15 re defibrering og bearbejdning (raffinering)er det sædvanligt at behandle fibrene i en anden skiveraffinør. Den således vundne masse er ikke fuldstændigt defibreret og indeholder fiberknipper og såkaldte splinter (spetor). Som splinter defineres sædvanligvis sådant materiale, der ved 20 sining i en laboratories! ikke passerer en siplade med slidsbredde 0,15 mm. For at skille splinter fra massens fibre fortyndes massen under behandlingen med store rumfang vand. Koncentrationen af masse i den opnåede suspension andrager sædvanligvis 0,5-3%. Fibersuspensionen (injek-25 tet) føres sædvanligvis til en eller anden type si, fx en centrifugalsi, hvor fibersuspensionen opdeles i to strømme.

En delstrøm betegnes accept og denne del er renere end in-jektet. Den anden delstrøm er beriget med hensyn til splinter og benævnes rejekt. Acceptet føres til hvirvelrensere 30 til yderligere rensning. Rejektet fra centrifugalsi og hvirvelrenser føres til en skiveraffinør til defibrering og oparbejdning til massefibre. Sædvanligvis føres disse fibre til ovennævnte centrifugalsi. Acceptet fra centrifugalsien og hvirvelrenserne føres efter eventuel blegning 35 til en optagnings- eller papirmaskine.

Ved fremstilling af termomekanisk masse defibreres forvarmet flis i en skiveraffinør, og ved fremstilling af kemitermomekanisk masse defibreres kemikalieimprægneret,

DK 162945 B

2 opvarmet flis i en skiveraffinør.

Højudbyttemassen kan anvendes til alle slags produkter i hvilke massefibre indgår som en væsentlig bestanddel. Store produktområder udgør blandt andet den såkaldte fluff-5 masse til fremstilling af absorptionsprodukter, samt masse til karton, avispapir og andre typer trykpapir samt blød-papir. Ved tilvirkning af trykpapir stilles der høje krav om lavt splintindhold og om at massen skal give et papir med lav overfladeråhed og høj opacitet. Et stort problem 10 ved fremstillng af højudbyttemasse af kemimekanisk type er de vundne produkters højer overfladeråhed og deres forholdsvis lave opacitet. En variant af kemimekanisk masse hvor dette problem gør sig gældende er kemitermomekanisk masse, der normalt opnås i et masseudbytte på 92-95%. Ved 15 fremstilling af CTMP til trykpapir holdes der et højt elektricitets-energiforbrug. Således kan elektricitetsforbruget andrage 2-2,5 MWh for at fremstille en ton masse med en freeness på ca. 100 ml Canadian Standard Freeness (CSF).

Trods en stor indsats af elektrisk energi ved massens raf-20 finering i en eller flere skiveraffinører cpnås der ringere overfladelag med CTMP end med kemisk masse og slibemasse.

Den foreliggende opfindelse har til formål at løse ovennævnte problem og angår en fremgangsmåde til fremstil-25 ling af forbedret højudbyttemasse af ved af kemimekanisk eller kemitermomekanisk type, ved hvilken fremgangsmåde defibre-ret eller raffineret masse sis og opdeles i mindst to fraktioner med uens fibersammensætning. Det ejendommelige for fremgangsmåden ifølge opfindelsen er den kombination 30 at den defibrerede eller raffinerede masse behandles i en første sianordning til opdeling i en første langfiberfraktion og en første finfiberfraktion, hvorved mindst 30 vægt% af den til den første sianordning indkommende fibermængde udtages som langfiberfraktion, ved at den første finfiber-35 fraktion behandles i en anden sianordning til opdeling i en anden langfiberfraktion og en anden finfiberfraktion, ved at den første og den anden langfiberfraktion forenes 3

DK 162945 B

til dannelse af en forbedret langfiberfraktion som afvandes og udtages af processen, og ved at den anden, forbedrede finfiberfraktion afvandes og udtages fra processen.

5 ifølge opfindelsen er det særligt hensigtsmæssigt hvis den fra processen udtagne langfiberfraktions og finfiberfrak-tions fibersammensætning holdes i hovedsagen konstant og uafhængig af fibersammensætningen i den til den første sianordning indkommende fibersuspension ved regulering af 10 den første sianordnings hul- eller slidsareal og/eller de derfra udgående strømme. Fortrinsvis indstilles processen på en sådan måde at den fra processen udtagne langfiberfraktion har en sådan sammensætning at 0-15% af fibrene passerer en si ifølge Bauer McNett med 59 masker/cm, mens den 15 fra prgcessen udtagne finfiberfraktion gives en sådan fibersammensætning af 30-60%, fortrinsvis 35-45% passerer en si ifølge Bauer McNett med 59 masker/cm. Ifølge opfindelsen kan defibrering, raffinering og sining reguleres på en sådan måde at den fra processen udtagne finfiberfrak-20 tion har et splintindhold på 0,01-0,05%. Ved udøvelse af opfindelsen er det endvidere hensigtsmæssigt at udtagningen af rejektmasse i den første sianordning reguleres på en sådan måde i forhold til den usiede masses freeness, at der udtages en større mængde rejektmasse ved høj freeness 25 end ved lav freeness. Særligt hensigtsmæssigt har det derved vist sig at være om der ved en freeness på over 400 ml CSF udtages mindst 40 vægt% af den usiede masse som rejektmasse i den første sianordning, mens der ved en freeness under 400 ml CSF hensigtsmæssigt udtages mindst 30 vægt% af 30 den usiede masse som rejektmasse i den første sianordning.

Den anden langfiberfraktion fra den anden sianordning skal fortrinsvis udgøre 5-20 vægt% af den samlede massemængde i den tilførte fibersuspension.

Ved den således foreslåede fremgangsmåde opnås der 35 med lavt energiforbrug en praktisk taget splintfri højud-byttemasse af kemimekanisk karakter. Massen giver et papir med jævn kvalitet, lav overfladeråhed og høj opacitet, egnet til fremstilling af fx LWC-papir (LWC = light weight coated) og til indblanding i andre slags trykpapir med

DK 162945 B

4 fordring om høj kvalitet. Ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen kan der tilføres højudbyttemasse af kemimekanisk type, fx CTMP, specifikke egenskaber som er på niveau med slibemasse. Foruden de ovennævnte fordele med acceptmassen 5 opnås der en langfiberfraktion med lavt harpiksindhold og lav rumvægt (høj bulk). Denne masse er meget egnet til omdannelse til absorptionsprodukter, fx bleer. Til sådanne produkter kræves der masse med høj bulk (stort rumfang), høj absorptionshastighed og stor absorptionskapacitet med 10 hensyn til optagelse af væske. Langfiberfraktionen er også egnet som råvare til karton og blødpapir.

Tegningen belyser udøvelse af fremgangsmåden, idet fig. 1 viser et simpelt principskema til fremstilling af højudbyttemasse i henhold til kendt teknik, mens 15 fig. 2 viser et principskema over fremgangsmåden ifølge opfindelsen.

Ved den kendte teknik som er anskuet i fig. 1 imprægneres vedflisen med kemikalier i en beholder 1 (imprægneringsdel) . Fremstilles der CTMP andrager tilførslen 20 af NaHS03/Na2S03 ca. 2% regnet på veddets tørvægt. Den imprægnerede flis opvarmes til ca. 130°C i en beholder 2 (kogerdel) . Efter 3-10 minutter i beholderen 2 føres flisen med en transportskrue 3 til en defibreringsanordning (en skiveraffinør) 4 hvor energiindsatsen er ca. 1000 kWh pr.

25 ton tør masse. Det er sædvanligt at massen bearbejdes i yderligere en skiveraffinør (ikke vist på figuren). Efter passagen gennem defibreringsanordningen 4 er massekoncentrationen sædvanligvis 20-40%. Massens freeness varierer mellem 100 og 700 ml CSF og dens splintindhold mellem ca.

30 0,2 og ca. 2%. For at fraskille splinterne og i et vist omfang også fiberbundter (knipper med 2-4 fibre) må massen sis. Den føres gennem en ledning 5 til en beholder 6 hvor den fortyndes med vand og massekonsistensen reguleres til ca. 2%. Massesuspensionen føres derefter gennem en led-35 ning 7 til en lukket sianordning (centrifugalsi) 8 som arbejder under overtryk. Der kan også anvendes andre sianordninger, fx en centrifugalsi som arbejder ved atmosfæretryk, en buesi etc. Frasiet rejekt føres gennem en ledning 9 til 5

DK 162945 B

en anden defibreringsanordning 10 (en skiveraffinør) hvor splinter og fiberbundter defibreres til separate fibre.

Den fra defibreringsanordningen 10 afgående fibersuspension føres gennem en ledning 11 til beholderen 6 til fornyet 5 sining. Acceptet fra sien 8 føres gennem en ledning 12 til en anden sianordning 13, fx en hvirvelrenser, til yderligere rensning. Foruden splinter fraskilles forureninger såsom nåle og sandpartikler i en anordning 27, og disse partikler føres ud fra systemet gennem en ledning 14. Fiber-10 rejektet fra hvirvelrenserne føres gennem ledninger 15 og 28 til skiveraffinøren 10 og behandles der sammen med rejektet fta sien 8. Den samlede mængde rejektmasse til skiveraffinøren 10 andrager normalt ca. 20 vægt% af den gennem ledningen 7 førte fibersuspension. Energiforbruget 15 ved behandlingen af fiberrejektet i skiveraffinøren 10 andrager 500-1200 kWh pr. ton masse. Acceptet fra hvirvelrenserne føres efter en eventuel blegning gennem en ledning 16 til en papir- eller optagningsmaskine 17.

Ved fremstilling af CTMP i henhold til opfindelsen 20 (se fig. 2) behandles flisen og den vundne masse frem til sianordningen 8 på sammen måde som i den i fig. 1 viste. Fibersuspensionen i karret 6 har en massekonsistens på 0,5-6%, fortrinsvis 0,8-3,0%. Den føres gennem ledningen 7 til en første sianordning (en lukket eller åben centrifugalsi) 25 8 til opdeling i en første langfiberfraktion som udtages gennem en ledning 18, og en første finfiberfraktion som udtages gennem en ledning 19. Til denne fraktionering kan der også anvendes andre sianordninger, fx en buesi. Ved fraktioneringen reguleres hul- eller slidsarealet i sien 30 8 og/eller de derfra udgående strømme i ledningerne 18 og 19 på en sådan måde at den fra processen udtagne langfi-berfraktion og den ligeledes fra processen udtagne finfiber-fraktion får i hovedsagen konstant fibersammensætning. Fordelingen på lang- og finfiberfraktionen afhænger af den 35 til sianordningen gennem ledningen tilførte fibersuspensions freeness. således skal der af den totale massestrøm som langfiberfraktion (rejekt) udtages mindst 40 vægt% og fortrinsvis mindst 50 vægt% såfremt suspensionens freeness er

DK 162945 B

6 400 ml eller derover. Hvis fibersuspensionen har en freeness som er under 400 ml, udtages der som langfiberfraktion mindst 30 vægt%. For at tilvejebringe ønsket udtag af hver fraktion vælges der en passende slids- eller hulstørrelse 5 i sipladerne. Ønsket massemængde kan også reguleres ved at man ændrer massekonsistensen af injektmassen i ledningen 7.

Det er desuden muligt i et vist omfang at styre andelene af masse af de respektive kvaliteter ved fx justering af en ventil 20 og/eller en ventil 21. Langfiberfraktionen i 10 ledningen 18 føres efter eventuel blegning gennem en ledning 22 til en optagnings-eller kartonmaskine 26. Finfiber-fraktionen i ledningen 19 føres via ventilen 21 gennem en ledning 23 til en anden sianordning i form af hvirvelrenseren 13. Fra hvirvelrenserne udtages der en vis mængde af 15 en anden langfiberfraktion gennem en ledning 24 og en anden finfiberfraktion gennem en ledning 25. Andelen af langfiberfraktion andrager herved 5-20 vægt% af den totale massemængde i fibersuspensionen i ledningen 23 der fører til hvirvelrenseren. Den anden langfiberfraktion føres 20 gennem en ledning 24 efter eventuel blegning til optagningseller kartonmaskinen 26. Finfiberfraktionen føres efter eventuel blegning gennem ledningen 25 til optagnings^ eller papirmaskinen 17.

Den fiberfraktion der i henhold til den foreliggende 25 opfindelse udtages gennem ledningen 25 har et splintindhold som er meget lavt og ligger inden for området fra 0,01% op til 0,05%. Den har en fibersammensætning som ved fraktionering ifølge Bauer McNett markant afviger fra kendte masser af tilsvarende type (CTMP) ved sammenlignelig freeness. Fin-30 fiberfraktionen indeholder mindst 30% fibre som ifølge

Bauer McNett passerer en sigte med 59 masker/cm (150 mesh).

En finfiberfraktion med en sådan fibersammensætning giver et trykpapir med lav overfladeråhed, hvilket resulterer i en jævn farveoptagelse og høj opacitet i sammenligning med 35 papir fremstillet af sævdanlig kemimekanisk masse såsom CTMP. Den er endog fuld sammenlignelig med slibemasse som er specialfremstillet til anvendelse ved fremstilling af trykpa-

DK 162945 B

7 pir.

Den langfiberfraktion som opsamles gennem ledningerne 22 og 24 har høj freeness (200-750 ml CSF) og lavt harpiksindhold, under 0,3% DKM (efter blegning mindre end 0,15% DKM) 5 og består for 85-100%s vedkommende af fibre som tilbageholdes på en si ifølge Bauer McNett med 59 masker/cm. Den har overordentlige egenskaber til fremstilling af absorptionsprodukter og giver meget høj bulk (rumfang), god absorptionshastighed og meget udmærket absorptionskapacitet.

10 Ved den i henhold til opfindelsen foreslåede frem gangsmåde kan man således i stedet for at producere en enkelt kemimekanisk masse fremstille mindst to produkter med hver for sig meget udmærkede egenskaber, og dette under anvendelse af lavere energitilførsel eftersom det totale ener-15 giforbrug til langfiberfraktionen i ledningen 18 ifølge opfindelsen er 400-600 kWh/ton tør masse, mens den for sædvanlig CTMP masse af tilsvarende kvalitet er ca. 1000 kWh/ ton tør masse. Ved fremstilling af finfiberfraktionen i ledningerne 19 og 25 er energiforbruget 1800-2000 kWh/ton 20 tør masse mens tilsvarende tal for sædvanlig CTMP af tilsvarende kvalitet er ca. 2300 kWh/ton tør masse.

Den ifølge opfindelsen fremstillede langfiberfraktion er meget velegnet til indblanding i andre masser såsom sulfitmasse og sulfatmasse. Den er også meget egnet til 25 fremstilling af karton eller til tilvirkning af absorptionsprodukter. I langfiberfraktionen kan der også indblandes andre fibermaterialer såsom returfibre, tørvefibre og syntetiske fibre.

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen skal i det følgen-30 de belyses ved nogle udførelseseksempler.

Eksempel 1 I overensstemmelse med kendt teknik fremstilledes 35 der i et pilotanlæg ca. 10 ton k@rirnekanisk granmasse af typen CTMP, der transporteredes til en fabrik og blev siet. Af den siede og peroxydblegede masse fremstilledes der papir på en forsøgspapirmaskine.

DK 162945B

8

Granveddet blev derved hugget i en flishugger til flisstumper med en længde på 30-50 mm, bredde på 10-20 mm og tykkelse på 1-2 mm, og flisen transporteredes via en skruetransportør til beholderen 1 (se fig. 1). Denne var 5 fyldt med en sulfitopløsning hvis pH-værdi var 7,5. Indholdet af SC>2 var 5 g/1 og indholdet af NaOH 6,5 g/1. Ved imprægneringen absorberede flisen gennemsnitlig 1,1 liter sulfitopløsning pr. kg tør flis. Indholdet af absorberet S02 blev således 1,1 x 5 = 5,5 g pr. kg flis eller 0,55%.

10 Temperaturen i imprægneringskammeret 1 holdtes på 132°C og flisens samlede opholdstid deri var ca. 2 minutter. I denne opholdstid opnåedes der en svag sulfonering af vedmaterialet. Den imprægnerede flis førtes til beholderen 2 (kogerdel) hvori der tilførtes mættet damp på en sådan må-15 de at der opnåedes en temperatur på 132°C. Flisens opholdstid i kogerdelen var 4 minutter. Med opholdstiden i imprægneringskammeret blev den totale sulfoneringstid således 6 minutter. Fra bunden af kogerdelen 2 førtes flisen via transportskruen 3 til skiveraffinøren 4 hvor den defibre- 20 redes og raffineredes til færdig masse. Tørstofindholdet i skiveraffinørens centrum var 30%, mens massekonsistensen ved skivernes periferi var 32%. Energiindsatsen ved defi-breringen måltes til 1850 kWh pr. ton produceret masse, anskuet som tør masse. Den defibrerede masse blæste til en 25 cyklon (ikke vist på tegningen) til fraskillelse af overskudsdamp fra massefibrene. Massefibrene opsamledes i vogne der tømtes ud i lastbiler som derpå transporterede massen til en fabrik til videre oparbejdning. Ved ankomsten til fabrikken tømtes massen ud i karret 6, en massepulper, hvor 30 den fortyndedes med vand på en sådan måde at massekonsistensen blev 1,2%. Måling viste at massens freeness var 165 ml CSF. Den dannede fibersuspension førtes gennem ledningen 7 til tryksien 8, forsynet med en fast cylindrisk sikurv, til hvis indre kappeoverflade fibersuspensionen tilførtes 35 under overtryk. Sien var forsynet med en indre roterende og pulserende afskrabningsanordning. Hullerne i tryksiens perforerede siplader havde en diameter på 2,1 mm. Strømmen af fibersuspension til tryksien reguleredes på en sådan

DK 162945 B

9 måde at 15 vægt% af den tilførte fibersuspensions fiberindhold blev tilbage på sipladen og førtes videre som rejektmasse via ventilen 20 gennem ledningen 9 til skiveraffinøren 10 til videre behandling. Den i skiveraffinøren behandlede 5 masse førtes gennem ledningen 11 til pulperen 6. Acceptet fra tryksien 8, som havde en massekonsistens på 1,0%, blev udtaget gennem ledningen 12 og rensedes yderligere i hvirvelrenserne 13. Acceptmassen fra hvirvelrenserne førtes via ledningen 16 til optagningsmaskinen 17. Rejektmassen 10 i ledningen 15, der androg 10% af den indkommende masse, rensedes i yderligere en hvirvelrenser (ikke vist på figuren) , hvorved uønskede forureninger såsom sand og nåle fraskiltes i anordningen 27 og udstødtes via ledningen 17.

Renset rejektmasse førtes gennem ledningen 28 til rejekt-15 raffinøren 10. Fra massen på optagningsmaskinen 17 blev der udtaget en prøve med betegnelsen prøve A til bestemmelse af blandt andet freeness, fibersammensætning og til analyse af papirtekniske egenskaber.

I overensstemmelse med opfindelsen modificeredes 20 derefter fremstillingen af CTMP på en sådan måde at energianvendelsen ved defibreringen og raffineringen i skiveraffi-nøren 4 reduceredes fra 1850 kWh/ton masse til blot 900 kWh/ton. Resultatet blev en grov masse med en freeness på 570 ml CFS. Massen førtes med lastbiler til en fabrik 25 til videre bearbejdning og behandling i beholderen 6 (se fig. 2). Fra massepulperen 6 førtes massesuspensionen, som havde en massekonsistens på 0,95%, gennem ledningen 7 til tryksien 8 hvis siplader var ændret til huldiameteren 1,9 mm i stedet for som tidligere 2,1 mm. Samtidig nedsat-30 tes ventilen 21's åbning og ventilen 20 åbnedes mere end tidligere på en sådan måde at mængden af rejektmasse i ledningen 18 - den første langfiberfraktion - steg til 50 vægt% af den tilførte fibersuspensions fiberindhold. Langfiber-fraktionen havde en freeness på 670 ml. Den førtes via led-35 ningen 17, ventilen 20 og ledningen 22 til optagningsmaskinen 26. Den i tryksien 8 vundne acceptmasse - den første finfiberfraktion - førtes gennem ledningen 19, ventilen

DK 162945 B

10 21 og ledningen 23 til hvirvelrenserne 13. Finfiberfrak-tionens massekonsistens i ledningen 23 var 0,70%. Mængden af rejektmasse i hvirvelrenserne - den anden langfiberfraktion - androg 8% af den totale fibermængde op til hvirvel-5 renserne. Den førtes via ledningen 24 mod optagningsmaskinen 26 og blandedes straks før optagningen med den gennem ledningen 22 tilførte langfiberfraktion. Af den vundne blandingsmasse blev der udtaget en prøve med betegnelsen prøve B, hvilken prøve bl-a. analyseredes med hen-r_ 10 syn til absorptionsegenskaber. Inden rejektamssefraktio-nen i ledningen 24 førtes til optagningsmaskinen, rensedes den i et yderligere hvirvelrensertrin 27 hvorved sand og nålepartikler førtes bort gennem ledningen 14 til afløb til videre transport til et rensningsanlæg. Den fra hvir-15 velrenserne 13 vundne acceptmasse - den anden finfiberfraktion - førtes gennem ledningen til optagningsmaskinen 17, hvorfra der blev udtaget en prøve til vurdering, prøve C.

Der udførtes et yderligere forsøg i overensstemmelse med opfindelsen. Ved dette forsøg var elenergiindsatsen 20 i raffinøren 4 1300 kWh/ton. Dette elenergiforbrug resulterede i en masse hvis freeness blev 325 ml (CSF) . Massen transporteredes til videre bearbejdning til samme fabrik som i de foran beskrevne forsøg. Fra raassepulperen 6 førtes massesuspensionen, der havde en massekonsistens på 25 0,95%, gennem ledningen 7 til tryksien 8 hvis siplader havde en huldiameter på 1,9 mm. I sammenligning med siningen ved prøve B og C reduceredes åbningen af ventilen 21 på en sådan måde af mængden af rejektmasse blev 35% af den samlede fibermængde ind til tryksien. Den i ledningen 18 30 vundne langfiberfraktoin havde da en freeness på 660 ml.

Den førtes via ledningen 18, ventilen 20 og ledningen 22 til optagningsmaskinen 26, der både ved fremstilling af prøve B og denne masse bestod af en skruepresse. Acceptmasse opnået i tryksien 8 førtes via ledningen 19, ventilen 35 21 og ledningen 23 til hvirvelrenserne 13. Fibersuspensionens massekonsistens lige inden hvirvelrenserne var 0,75%. Mængden af rejektmasse androg 9% af den samlede fibermængde

DK 162945 B

11 som kom til hvirvelrenserne, og den førtes via ledningen 24 til optagningsmaskinen 26. Straks før optagningen blandedes den med den gennem ledningen 22 tilførte langfiber-fraktion. Af den vundne blandingsmasse blev der udtaget 5 en prøve som fik betegnelsen prøve D, og den analyseredes med hensyn til absorptionsegenskaber, inden rejektmasse-fraktionen (svarende til prøve D) fra hvirvelrenserne 13 førtes til optagningsmaskinen rensedes den i et yderligere hvirvelrensertrin 27, hvorved sand- og nålepartikler 10 førtes bort til et afløb og rensningsanlæg gennem ledningen 14.

Den fra hvirvelrenserne 13 vundne acceptmasse førtes gennem ledningen 25 til optagningsmaskinen 17. Fra denne maskine blev der udtaget en prøve til vurdering, prøve E.

15 Samtlige udtagne prøver blegedes med hydrogenperoxyd, vaskedes med vand og tørredes til et tørstofindhold på 90%.

De blegede massers freeness, splintindhold, fibersammensætning og optiske egenskaber er anført i nedenstående tabel 1.

20 Tabel 1

Prøvebetegnelse ABODE

Udgangsmassens freeness,CSF ml"^ 165 570 570 325 325

Prøvens freeness, CSF ml 130 645 120 630 110

Splintindhold, Sommerville, % 0,06 0,28 0,02 0,23 0,01 25 Fibersammensætning ifølge Bauer McNett ^ + 7,9 masker/cm ( + 20 mesh), % 41,0 61,7 23,0 60,3 20,2 + 59 masker/cm (+150 mesh), % 33,0 30,5 43,0 31,5 42,8 30 - 59 masker/cm (- 150 mesh), % 26,0 7,8 34,0 8,2 37,0

Lyshed, ISO 3), % 76,3 74,2 77,0 74,8 77,5 1) Ifølge SCAN-C 21:65 2) Ifølge SCAN-M 6:69 35 3) Ifølge SCAN-C 11:75

DK 162945 B

12

Som det fremgår af tabellen har langfiberfraktio-nen (prøve B og D) uanset udgangsmassens freeness en jævn fordeling af fibersammensætningen. Også fiberfordelingen for finfiberfraktionen (prøve C og E) er overraskende jævn.

5 Desuden har finfiberfraktionen et overraskende lavt splintindhold (slidsbredde 0,15 mm i Sommerville-sien).

De tørrede prøver A, B og D desintegreredes i en skiveraffinør på en sådan måde at man opnåede en fluffmasse.

På disse prøver bestemtes bulk, absorptionshastighed og 10 absorptionskapacitet. De opnåede resultater fremgår af nedenstående tabel 2, hvorved prøven F angår en kemisk masse, sulfatmasse.

Tabel 2 ^ 3 1) 1)

PréJve Bulk, cm /g Absorption sek ml/g A 14,9 7,1 9,7 B 20,2 7,4 10,5 20 D 20,7 8,1 10,7 F 18,1 6,7 10,3 1) Ifølge SCAN-C 33:80 25 At tabel 2 fremgår det at den ifølge opfindelsen fremstillede langfiberfraktion (B og D) uanset udgangsmassens freeness har ekstremt høje bulkværdier. Prøvernes egenskaber med hensyn til absorptionshastighed og absorptionskapacitet er også meget udmærkede.

30 Prøverne A, C og E opløstes i vand og af fibersus pensionen fremstilledes der papir hvis papirtekniske egenskaber vurderedes. Resultaterne fremgår af tabel 3.

DK 162945 B

13

Tabel 3

Prøvebetegnelse A C E

Trækindex, Nm/g 37,5 41,5 43,7 2 5 Riveindex, mN-m /g 7,6 5,9 5,8 . 2

Lysspredningskoefficient, m /g 41,6 58,0 59,5

Opacitet, % 81,2 89,0 89,3

Overfladeråhed, Bendtsen, ml/min. 350 200 195

Formeringsindex 5,5 10,0 10,0 10

De ifølge opfindelsen fremstillede masser (C og E) med relativt højt indhold af finfibermateriale havde som det fremgår af tabel 3 højt trækindex. Særlig fordelagtig var disse høje massers høje lysspredningskoefficient og 15 opacitet. Papirets lave overfladeråhed er en anden egenskab som er særdeles værdifuld ved tilvirkning af trykpapir med høj kvalitet. Som det fremgår af tabel 3 har prøverne C og E også resulteret i en væsentlig forbedret formering (angivet som formeringsindex i tabel 3). Det er overraskende at 20 fremgangsmåden ifølge opfindelsen, trods uens freeness af udgangsmasserne, resulterede i en overraskende jævn kvalitet af papiret.

Ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen er det muligt ved hjælp af fremstilling af masse fra vedflis i skiveraffi-25 nører at tilvirke produkter til vidt forskellige formål såsom masse til fremstilling af trykpapir med høj kvalitet og masse beregnet til fremstilling af fluff og karton ved en elenergianvendelse som er lavere end normalt.

Claims (9)

1. Fremgangsmåde til fremstilling af en forbedret høj-udbyttemasse af ved af kemimekanisk eller kemitermomekanisk type, ved hvilken defibreret eller raffineret masse sis og opdeles i mindst to fraktioner med uens fibersammensætning, 5 kendetegnet ved den kombination at den defibre-rede eller raffinerede masse behandles i en første sianordning til opdeling i en første langfiberfraktion og en første finfiberfraktion, hvorved mindst 30 vægt% af den til den første sianordning tilførte fibermængde udtages 10 som langfiberfraktion, at den første finfiberfraktion behandles i en anden sianordning til opdeling i en anden langfiberfraktion og en anden finfiberfraktion, at den første og anden langfiberfraktion forenes til dannelse af en forbedret langfiberfraktion som afvandes og udtages fra 15 processen, og at den anden, forbedrede finfiberfraktion afvandes og udtages fra processen.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved at fibersammensætningen af den fra processen udtagne langfiberfraktion og finfiberfraktion holdes i hovedsagen 20 konstant og uafhængig af fibersammensætningen af den til den første sianordning indkommende fibersuspension ved regulering af den første sianordnings hul- eller slidsareal og/eller de derfra udgående strømme.

3. Fremgangsmåde ifølge krav 1 eller 2, k e n d e -25 t e g n e t ved at den fra processen udtagne langfiberfraktion har en sådan sammensætning at 0-15% af fibrene passerer en si ifølge Bauer McNett med 59 masker/cm.

4. Fremgangsmåde ifølge krav 1-3, kendetegnet ved at den fra processen udtagne finfiberfraktion 30 har en sådan fibersammensætning at 30-60%, fortrinsvis 35-45% passerer en si ifølge Bauer McNett med 59 masker/cm.

5. Fremgangsmåde ifølge krav 1-4, kendetegnet ved at defibrering, raffinering og sining reguleres på en sådan måde at den fra processen udtagne finfiberfraktion 35 har et splintindhold på 0,01-0,05%. DK 162945 B

6. Fremgangsmåde ifølge krav 1-5, kendetegnet ved at udtaget af rejektmasse i den første sianordning reguleres i forhold til den usiede masses freeness på en sådan måde at der ved høj freeness udtages en stør-5 re mængde rejektmasse end ved lav freeness.

7. Fremgangsmåde ifølge krav 6, kendetegnet ved at der ved en freeness på over 400 ml CSF udtages mindst 40% af den usiede masse som rejektmasse i den første sianordning.

8. Fremgangsmåde ifølge krav 6, kendetegnet ved at der ved en freeness under 400 ml CSF udtages mindst 30 vægt% af den usiede masse som rejektmasse i den første sianordning.

9. Fremgangsmåde ifølge krav 1-8, kendeteg-15 net ved at den anden langfiberfraktion andrager 5-20 vægt% af den totale massemængde i den til den anden sianordning førte fibersuspension.