DK162488B

DK162488B - Beholder af gavltoptypen

Info

Publication number: DK162488B
Application number: DK287785A
Authority: DK
Inventors: Michihiro Ando; Ryoichi Kawajiri; Hiroshi Uematsu
Original assignee: Dainippon Printing Co Ltd; Meiji Milk Prod Co Ltd
Priority date: 1984-06-26
Filing date: 1985-06-25
Publication date: 1991-11-04
Also published as: CA1228333A; DK287785D0; EP0167095B1; EP0167095A2; US4669640A; DK162488C; EP0167095A3; DE3579960D1; DK287785A

Description

i

DK 162488 B

Opfindelsen angår generelt emballager bestemt til at fyldes med mælk, saft eller lignende drikkevarer eller andre væskeformige produkter. Nærmere betegnet angår opfindelsen en beholder af gavltoptypen til flydende 5 fyldgods og omfattende: (a) en kasselignende krop med en lukket bund og en forseglet gavltop, hvor (b) gavltoppen har to i modsatte retninger hældende sider, en forseglingsfinne og en åbning i den ene af de 10 to sider til udhældning af fyldgodset, (c) et mundstykke i form af et sammenhængende plastemne, som lukker åbningen væsketæt, hvor mundstykket indbefatter et låg, hvorfra en trækflig rager ud, og som kan rives op ved udøvelse af et træk i trækfligen.

15 Praksis ved udtømning af væske fra en beholder af gavltoptypen har i lang tid været den, at man åbnede gavltoppens forseglingsfinne ved at presse dens modstående sider bort fra hinanden. Denne praksis er kritisabel på grund af den betydelige kraftanvendelse, som er 20 nødvendig. Der opstår også et hygiejnisk problem ved den direkte manipulering med gavltoppen, hvorfra væsken skal hældes ud.

Med henblik på at afhjælpe disse svagheder har man foreslået at anvende et mundstykke af plast, spe-25 cielt i forbindelse med beholdere til spirituosa, soya-sauce eller lignende. Mundstykket fastgøres til en af gavl toppens skrå sider, så det ikke er nødvendigt at presse den forseglede finne op for at kunne hælde fyldgodset ud. Hidtil udførte mundstykker har været sam-30 mensat af to dele, bestående i det væsentlige af en tud og en hætte. Brugeren måtte først fjerne hætten og derefter afrive lukket fra tuden.

Det tidligere todelte mundstykke kræver ikke blot betydelig tid og arbejdsindsats til åbning, men dets 35 fremstilling er også bekostelig, fordi der fordres to forskellige forme. Samlingen og monteringen af det 2

DK 162488 B

todelte mundstykke på beholderen er heller ikke så let, som man kunne ønske sig.

Fra DE-A-30 39 299 kendes en beholder af gavl-toptypen, som omfatter et mundstykke med en løs hætte.

5 Selve mundstykket består her af to særskilte dele, hvoraf den ene presses ind mod beholderen for at åbne denne.

Det samlede mundstykke består således af ikke mindre end tre dele.

Fra US-A-3 215 329 kendes en beholder af gavl-10 toptypen, som omfatter en udhældningsåbning i selve beholderen. Denne åbning er lukket af et låg, der med en flig ved sin ene side er fastgjort til beholderen og ved sin anden side har en trækflig til åbning. På undersiden af låget findes et øje, hvorigennem er trukket et suge-15 rør således, at dettes ene ende trækkes ud af beholderen ved lågets åbning. Udover sugerøret findes ingen midler til at sikre, at låget ikke bøjer ind i strømmen af indhold under dettes udhældning fra beholderen.

Nærværende opfindelse angiver en løsning på de 20 hidtil konstaterede problemer i forbindelse med fremstilling og anvendelse af beholdere af gavltoptypen, idet opfindelsen angiver et helt nyt mundstykke udformet i ét stykke.

Kort udtrykt angiver opfindelsen en beholder af 25 gavltoptypen til flydende fyldgods og omfattende en kasselignende krop med en lukket bund og en forseglet gavltop, der lukker den kasselignende krop foroven. Gavltoppen har to skrå sider og i den ene side er der en åbning. Åbningen er væsketæt lukket med et mundstykke 30 udført i ét stykke og indbefattende et låg med en udragende trækflig. Denne er ifølge opfindelsen ud i ét med en hage, som kan gå i indgreb med gavltoppens forseglingsfinne, når låget er revet op, og derved holde låget åbent. Efter at et ønsket kvantum af væsken er hældt ud, 35 kan hagen frigøres fra finnen, og låget kan lukkes og holdes lukket til næste aftapning fra beholderen.

3

DK 162488 B

Mundstykket til beholderen kan være sprøjtestøbt af plast som et sammenhængende emne. Ved brugen kan låget rives op ved udøvelse af et træk i trækfligen.

Inden for opfindelsens generelle rammer er to 5 grundliggende konfigurationer mulige. Den ene har en flangebærende, i det væsentlige rørformet tud, hvis ydre ende er lukket af det af rivelige låg. Flangen på tudens indre ende er svejst indvendig til den kantzone af gavltoppen, som afgrænser åbningen. Den anden konfiguration 10 har form af en plan plade, som er fastgjort til ydersiden af gavltoppens kantzone. I begge tilfælde kan låget let åbnes ved udøvelse af et træk i trækfligen, hvorved låget rives delvis fri af enten tuden eller gavltoppen. Der er absolut intet behov for at berøre de 15 dele af mundstykket eller beholderen, hvormed væsken kommer i kontakt under udhældningen. Endvidere vil låget, når det er delvis revet op, men stadig hængslet til resten af mundstykket, ikke komme i vejen for væskens udhældning, eftersom hagen på trækfligens distale ende 20 kan holde låget fuldt åbent, når den indgriber med forseglingsfinnen på gavltoppen.

Det vil uden videre ses, at et mundstykke, der i overensstemmelse med opfindelsen er udført i ét stykke, er meget lettere at fremstille og mindre bekosteligt end 25 det kendte todelte mundstykke. Monteringen af mundstykket på gavltoppen er også enkel, da det let kan svejses, enten termisk eller ultrasonisk, til kartonmaterialet i beholderen.

En beholder ifølge opfindelsen er egnet som em-30 ballage for mælk, saft eller lignende. Beholdere til sådanne drikkevarer benyttes forholdsvis hurtigt efter at være åbnet. Som regel skal de ikke åbnes eller lukkes særlig hyppigt, og de behøver ikke være alt for tæt lukket. Det nu foreslåede mundstykke er særdeles egnet 35 til sådanne beholdere, da det er enkelt opbygget, billigt at fremstille, let at bruge og gunstigt i hygiejnisk henseende.

4

DK 162488 B

Opfindelsen, herunder yderligere valgfri detaljer og fordele ved denne, samt forskellige udførelsesformer vil nu blive beskrevet med henvisning til tegningen, på hvilken 5 fig. 1 er et perspektivbillede af en foretrukket udformning for en gavltopbeholder ifølge opfindelsen, fig. 2 et lodret snit i større skala gennem selve gavltoppen og specielt mundstykket til den i fig. 1 viste beholder, 10 fig. 3 et længdesnit gennem selve mundstykket, fig. 4 et planbillede af mundstykket set ovenfra, fig. 5 et billede af mundstykket set bagfra, dvs. fra venstre i fig. 3 og 4, fig. 6 et billede af mundstykket set forfra, dvs.

15 fra højre i fig. 3 og 4, fig. 7 et til fig. 3 svarende billede af et let ændret mundstykke, fig. 8 et perspektivbillede af en anden udførelsesform for et egnet mundstykke til beholderen ifølge 20 fig. I, fig. 9 et længdesnit gennem det i fig. 8 viste mundstykke, fig. 10 et til fig. 9 svarende billede visende, hvorledes låget til mundstykket ifølge fig. 8 er hindret 25 i at blive trykket for dybt ned i tuden, fig. 11 et perspektivbillede af endnu et eksempel på et egnet mundstykke til beholderen i fig. l, fig. 12 et længdesnit gennem mundstykket ifølge fig. il, 30 fig. 13 et til fig. 12 svarende billede visende, hvorledes låget til mundstykket ifølge fig. 11 er hindret i at blive trykket for dybt ned i tuden, fig. 14 er et perspektivbillede af endnu et eksempel på et mundstykke egnet til brug i beholderen 35 ifølge fig. 1, fig. 15 et længdesnit gennem det i fig. 14 viste mundstykke, 5

DK 162488 B

fig. 16 et perspektivbillede af et i forhold til fig. 14 let modificeret mundstykke, fig. 17 et perspektivbillede af et yderligere eksempel på et mundstykke egnet til brug i beholderen 5 ifølge fig. l, fig. 18 et længdesnit gennem mundstykket ifølge fig. 17, fig. 19 et billede af mundstykket i fig. 17 set bagfra, dvs. fra venstre i fig. 18, 10 fig. 20 et til fig. 19 svarende billede af en let ændret udførelsesform for mundstykket, fig. 21 et perspektivbillede af endnu et mundstykke, som kan bruges i beholderen ifølge fig. l, fig. 22 et længdesnit gennem mundstykket ifølge 15 fig. 21, fig. 23 et billede af mundstykket i fig. 21 set forfra, dvs. fra højre i fig. 22, fig. 24 et perspektivbillede af endnu et eksempel på et mundstykke, som er egnet til brug i beholderen 20 ifølge fig. 1, og som kombinerer træk fra mundstykkerne i fig. 17 og 21, fig. 25 et lodret udsnit gennem en beholder af gavltoptypen med en anden form for mundstykke ifølge opfindelsen, 25 fig. 26 et planbillede af mundstykket til behol deren i fig. 25 set ovenfra, og fig. 27 et sidebillede af samme mundstykke.

Den beholder af gavltoptypen, som i fig. 1 er vist i sin helhed, er generelt betegnet med 20. Den er 30 typisk fremstillet af karton med en kasselignende krop 22, der forneden er lukket med en konventionel bund 24.

Foroven slutter kroppen 22 med en gavltop 26 i form af et dobbeltsidigt skrånende tag med to i modsat retning hældende sider 28 og en mellemliggende forseg-35 lingsfinne 30, se også fig. 2. En af gavltoppen 26's skrå sider 28 har en åbning 32 ca. midt i gavlsiden.

6

DK 162488 B

Åbningen 32 er lukket væsketæt ved hjælp af et mundstykke 34, som udgør sjælen i den foreliggende opfindelse. Mundstykket 34 er fremstillet i ét stykke som et emne af polyethylen, polypropylen eller et lignende 5 plastmateriale.

Som anskueliggjort mere detaljeret i fig. 2-6 har mundstykket 34 en i det væsentlige rørformet tud 36, som rager ud fra åbningen 32 i gavltoppen 26. Tuden 36 er ved sin indre ende åben mod det indre af beholde-10 ren 20, og dens ydre ende er lukket med et af riveligt låg 38. En trækflig 40 rager udad eller opad fra låget 38 og slutter i en hage 42, som er rettet ind mod gavltoppen 26's finne 30.

Et stop 44 rager ud fra trækfligen 40 i 15 retning bort fra forseglingsfinnen 30, og når låget, efter at være oprevet, bliver lukket igen, kan stoppet 44 indgribe med tuden 36's ydre ende og derved hindre låget i at presses for dybt ind i tuden. Stoppet 44 virker endvidere som forstærkning af trækfligen 40 og 20 gør den stivere. Stoppet 44 bør ikke rage væsentligt ud over tuden 36 for ikke at komme i vejen for det ultrasoniske eller termiske svejseværktøj, som forklares senere. Fortrinsvis ligger stoppet 44 i lille afstand fra låget 38, så det positivt kan holde låget genluk-25 ket, når det først har været åbent. Afstanden kan med tilnærmelse være lig med tykkelsen af låget 38.

Mundstykket 34 er yderligere udformet med en montageflange 46 på den indre ende af tuden 36. Montageflangen 46 er væsketæt svejst til den indvendige 30 overflade af gavltoppen 26's kantzone omkring åbningen 32.

Mundstykket 34 har desuden flere, typisk tre eller fire, holdeknaster 48, som rager ud til siden fra tuden 36 med indbyrdes afstand i omkredsretningen.

35 Holdeknasterne er bestemt til at holde mundstykket 34 korrekt placeret på gavltoppen 26, inden montageflangen 7

DK 162488 B

46 svejses fast. Holdeknasterne 48 må ligge i en sådan afstand fra montageflangen 46, at kantzonen af gavltoppen 26 rundt om åbningen 32 kan finde plads mellem knasterne og montageflangen. Generelt bør afstan-5 den mellem hver holdeknast 48 og montageflangen 46 være ca. 4-5 gange tykkelsen af hver sidevæg 28 i gavltoppen 26, så holdeknasterne let kan passere forbi kanten af åbningen 32 i gavltoppen, når mundstykket 34 monteres. Afstanden kan i praksis være mellem ca.

10 1,5 og ca. 2,0 mm. Hvis afstanden er mindre end det ovenfor angivne interval, ville holdeknasterne måske ikke komme i indgreb med gavltoppens kantzone. Hvis afstanden omvendt var større end intervallets overgrænse, kunne mundstykket kæntre på gavltoppen, hvilket ville 15 vanskeliggøre korrekt fastsvejsning af montageflangen 46.

Som anskueliggjort i fig. 7 foretrækkes det, at afstanden S2 mellem montageflangen 46 og den af holdeknasterne 48, som ligger ved den stumpe ende af tuden 20 36 (dvs. til venstre i fig. 7), og som er betegnet med 48', er større end afstanden S2 mellem montageflangen 46 og hver af de andre holdeknaster 48 på tudens krumliniede afsnit. Hvis afstanden S2 f.eks. er 1,0 mm større end tykkelsen af det karton, hvoraf beholderen 25 20 er fremstillet, kan afstanden S2 være mellem 1,5 og 2,0 mm større end kartontykkelsen. Denne forskel mellem afstandene S2 og S2 foretrækkes, fordi den ret-liniede kant af gavltoppen 26, som løber parallelt med forseglingsfinnen 30, og som ligger over for den stumpe 30 ende af mundstykkets tud 36, er mere fleksibel end de andre kanter af åbningen 32, hvilket senere vil blive forklaret mere udførligt.

Som vist i planbilledet i fig. 4 har tuden 36, låget 38 og montageflangen 46 på mundstykket 34, 35 samt den åbning 32 i gavl toppen, som mundstykket lukker, alle form som en fristedsplade i baseball, nem-

DK 162488 B

s lig med en stump ende vendende mod forseglingsfinnen 30 og en relativt spids (faktisk passende afrundet) ende rettet bort fra finnen.

Af fig. 3 og 4 vil det specielt også ses, at det 5 afrivelige låg 38 er afgrænset af en retliniet første rille 50 på indersiden af den stumpe ende af tuden 36' s lukkede top og af en anden, krumliniet rille 52, som strækker sig fra den spidse eller afrundede ende af tudens top til de to modstående ender af den første 10 rille 50 langs de to modstående sider af tudens topvæg. Den anden rille 52 er så dyb, at låget 38 kan rives løs langs denne rille ved udøvelse af et træk i trækfligen 40. Den første rille 50 har derimod så lille dybde, at låget 38 ikke af rives langs denne 15 rille, som tværtimod tjener til dannelse af en hængselsforbindelse mellem det oprevede låg og tuden. Låget 38 har således en hængselende ved den stumpe ende af tudens top og en riveende ved den relativt afrundede ende. Trækfligen 40 er placeret ved eller i nærheden af 20 låget 38's riveende.

Dybderne af rillerne 50 og 52 bestemmes selvsagt i relation til tykkelsen af låget 38. Tykkelsen T^, se fig* 3, af materialet i den første rille 50 bør være tilstrækkelig stor til at kunne tåle gentagen åb-25 ning og lukning af låget 38 under brug af beholderen 20. Et anbefalet område for tykkelsen T^ er fra 0,4 til 0,5 mm. Tykkelsen T2 af materialet i den anden rille 52 skal derimod være så lille, at det er let at oprive låget 38, men den må dog ikke være så lille, at 30 godset brister, når mundstykket 34 monteres på gavltoppen 26 eller under forsendelse af beholderen 20.

Det anbefales derfor, at tykkelsen T2 vælges i området fra 0,2 til 0,3 mm.

Det ovenfor beskrevne mundstykke 34 monteres på 35 beholderen 20, inden denne omformes til den i fig. i viste kasselignende facon med gavltop. Mundstykket 34's 9

DK 162488 B

tud 36 kan indefra føres ind i og gennem åbningen 32 i gavltoppen 26, indtil holdeknasterne 48 på tuden kommer fri af åbningen, så dennes kanter kommer til at ligge mellem holdeknasterne og montageflangen 46. Der-5 efter kan montageflangen 46 svejses, termisk eller ultrasonisk, til indersiden af gavltoppen 26's kantzone.

Som nævnt i forbindelse med fig. 7 er afstanden mellem montageflangen 46 og holdeknasten 48' 10 ved den stumpe ende af tuden 36 mellem 0,5 og 1 mm større end afstanden S2 mellem montageflangen og de øvrige holdeknaster 48. Selv om den retliniede kant af gavltoppen, som kommer i indgreb med holdeknasten 48' er mærkbart mere fleksibel end de andre kanter, som kom-15 mer i indgreb med holdeknasterne 48, vil alle holdeknaster 48 og 48' alligevel passere samtidig gennem åbningen 32, hvorved de samtidig kommer til at fiksere åbningens kanter mellem sig selv og montageflangen 46.

På denne måde lettes montagen af mundstykket 34 på 20 gavltoppen 26 ganske betydeligt.

Det vil bemærkes, at mundstykket 34's tud 36 tilspidser udefter fra sin åbne indre ende mod sin lukkede ydre ende. Tilspidsningen tjener til at fremme indføringen af tuden 36 i og gennem åbningen 32 i gavl-25 toppen. Tilspidsningen gør det også lettere at svejse montageflangen til gavltoppen 26, da det ultrasoniske horn eller den termiske svejsebakke får lettere ved at komme til ydersiden af gavltoppens kantzone omkring åbningen 32.

30 Beholderen 20 kan fyldes med den ønskede drik kevare eller et andet flydende fyldgods efter montagen af mundstykket 34, og derefter lukkes og forsegles dens gavltop på tidligere kendt måde.

Det flydende fyldgods hældes ud, efter at mund-35 stykket 34's låg 38 er åbnet. Låget 38 kan åbnes ved udøvelse af et træk i trækfligen 40 eller ved kæn- 10

DK 162488 B

tring af trækfligen ind mod forseglingsfinnen 30. Da trækfligen 40's stivhed er forøget af stoppet 44, overfører trækfligen det fulde manuelle tryk, som udøves på den, til låget 38's riveende. Det koncentrerede 5 træk i riveenden af låget 38 fremkalder først brud eller overrivning af tudens top i den del af den dybe rille 52, som ligger ved lågets riveende. Ved fortsat udøvelse af et relativt let træk i trækfligen 40 rives låget 38 derefter op langs den dybe rille 52, hvorved 10 der på de modstående kanter af låget og tuden, som er blevet revet fra hinanden, dannes grater. Oprivningen ophører ved enderne af den flade rille 50 ved låget 3 81 s hængselende.

Når låget 38 på denne måde er helt frigjort, 15 kan det ved sin hængselende svinge i forhold til tuden 36. Låget 38 kan holdes fuldt åbent ved indgreb mellem dets hage 42 og forseglingsfinnen 30 på gavltoppen 26, som antydet med stiplede linier i fig. 2. Væsken kan nu hældes ud af mundstykket 34's åbne tud 36.

20 Efter aftapning af en ønsket mængde af væsken kan hagen 42 frigøres fra forseglingsfinnen 30, og låget 38 kan genlukkes ved at blive trykket ind i toppen af tuden 36. Den forudgående oprivning af låget 38 skabte grater på lågets periferi og på overkanten af tu-25 den 36. Når låget 38 genlukkes, vil dets periferigrater derfor komme i indgreb med graterne på tudens overkant, så låget forbliver lukket og ikke fjedrer tilbage til åben stilling på grund af elasticitet i dets hængselende.

30 Det kan tænkes, at brugeren trykker for kraftigt på låget 38 for at genlukke det. Stoppet 44 på trækfligen 40 vil da støde mod overkanten af tuden 36 og derved hindre låget 38 i at blive presset for dybt ind i tuden. Det blev nævnt, at stoppet 44 ligger i 35 lille afstand opad eller udad fra toppen af tuden 36.

Som følge deraf vil låget 38, når dets indtrykning i

DK 162488 B

n tuden 36 er mindre end afstanden mellem stoppet 44 og toppen af tuden, være låst mere positivt mod tilfældig genåbning som følge af indgrebet mellem graterne på låget og tuden.

5 Fig. 8, 9 og 10 anskueliggør en lille modifika tion af det ovenfor beskrevne mundstykke 34. Det generelt med 134 betegnede modificerede mundstykke er tænkt til montage på den i fig. 1 og 2 viste beholder 20's gavltop 26 som erstatning for mundstykket 34.

10 Mundstykket 134 afviger fra mundstykket 34 ved at have to hager 142 og 160 ud i ét med den distale ende af trækfligen 40. Den første hage 142 er i det væsentlige ækvivalent med hagen 42 i den forrige udførelsesform, idet den er rettet mod gavltoppens for-15 seglingsfinne for at indgribe med denne, når låget er revet op. Den anden hage 160 er rettet bort fra forseglingsfinnen og indrettet til at indgribe med yderkanten af tuden 36, når låget presses for dybt ind i tuden ved genlukningen, efter at det først er blevet revet op.

20 De andre konstruktionsdetaljer ved mundstykket 134 kan være identiske med dem i den foregående udførelsesform.

De to hager 142 og 160 på trækfligen 40, som rager ud i modsatte retninger fra fligens top, tjener i forening det yderligere formål at muliggøre fastere hold 25 om trækfligen end hvis denne kun havde én hage, som ved mundstykket 34. Brugeren kan trække i fligen 40 for at åbne låget 38 ved at holde om begge hager 142 og 160.

Når låget 38 derefter genlukkes, kan det blive 30 trykket ind i tuden forbi den stilling, som bestemmes af stoppet 44 på trækfligen 40. Som vist i fig. 10 vil den anden hage 160 da komme til anlæg mod overkanten af tuden 36 og derved hindre låget i at blive trykket yderligere ind i tuden eller ind i beholderen. Det vil 35 ses, at mundstykket 134's låg 138 er dobbeltsikret mod uønskelig indpresning i tuden 36.

12

DK 162488 B

Pig. 11, 12 og 13 viser et mundstykke 234, der kan monteres på beholderen 20's gavltop i stedet for mundstykket 34. Mundstykket 234 har en fordybning 262 udformet i et punkt af trækfligen 40 mellem hagen 5 42 og stoppet 44. Fordybningen 262 går på tværs af trækfligen 40, hvis tykkelse således er reduceret midtvejs mellem hagen 42 og stoppet 44. I sine andre detaljer kan mundstykket 234 være analogt med det først beskrevne mundstykke 34.

10 Meningen med fordybningen 262 er, at trækfligen 40 skal kunne knække sammen og derved forebygge uønskelig indtrykning af låget 38 i tuden 36. Efter at låget 38 er revet op som antydet med stiplede linier i fig. 13, kan det genlukkes ved et greb om trækfligen 15 40's fortykkede top 42. Når låget 38 derefter genluk kes med tilpas kraftudøvelse, kommer stoppet 44 på trækfligen 40 til anlæg mod overkanten af tuden 36.

Hvis den manuelle kraft på trækfligen 40 stadig ikke ophører, vil trækfligen klappe sammen og bøje sig ind 20 mod forseglings finnen som antydet med pilen i fig. 13.

Både låget 38 og stoppet 44 vil derefter være i det væsentlige aflastet fra kraften på trækfligen 40 og vil derfor blive stående i de i fig. 13 viste stillinger, hvor låget lukker den åbne top af tuden 36 på 25 korrekt måde.

Af ovenstående vil det være fremgået, at den sammenklappelige trækflig på mundstykket 234 kan betragtes som et alternativ til den med dobbelthage udformede trækflig på mundstykket 134 ifølge fig. 8-10. Da for-30 dybningen 262 er bestemt til at gøre trækfligen sammenklappelig, vil det forstås, at en sådan fordybning eller en tilsvarende forsænkning kunne udformes enten på den ene side eller på begge sider af trækfligen. Mundstykket 234 med den sammenklappelige trækflig 40 har 35 den fordel, at der kan anvendes et relativt blødt plastmateriale.

13

DK 162488 B

Fig. 14 og 15 illustrerer et yderligere eksempel på et mundstykke 334 ifølge opfindelsen og egnet til brug i beholderen 20 ifølge fig. 1 og 2 i stedet for mundstykket 34. Mundstykket 334 er udformet med tanke 5 på beskyttelse af det flydende fyldgods mod utidig denaturering eller fordærvelse.

Et af vilkårene for emballager til fordærvelige produkter er evnen til at holde produktet i frisk stand så længe som muligt. I tilfælde hvor beholdermundstykket 10 ifølge opfindelsen er fremstillet af polyethylen eller et lignende transparent eller semitransparent plastmateriale, kan det gennem mundstykket transmitterede lys forårsage en hurtig denaturering af fyldgodset. I de fleste lande foreskriver lovgivningen, hvilke plastmate-15 rialer der må anvendes til emballering af levnedsmidler, og den forbyder anvendelse af additiver for at gøre materialerne ugennemsigtige.

I mundstykket 334 ifølge fig. 14 og 15 er den udvendige overflade af låget 38 derfor krydsriflet som 20 angivet med 364. Låget 38's krydsrifling 364 virker således, at indfaldende lysstråler reflekteres diffust og derved formindskes intensiteten af de stråler, som kan trænge gennem låget, betydeligt, i sine andre konstruktionsdetaljer svarer mundstykket 334 i det væ-25 sentlige til mundstykket 34 ifølge fig. 1-7.

Det er klart, at man for i endnu højere grad at hindre lysgennemgang kan rifle ikke blot ydersiden men også indersiden af låget 38. Endvidere kan mundstykkets tud, som illustreret i fig. 16, med samme formål også 30 forsynes med en rifling 366. En sådan rifling af mundstykket er let at etablere ved rifling af den eller de modsvarende overflader i f.eks. en sprøjtestøbeform.

Fig. 17, 18 og 19 viser endnu et foretrukket eksempel på et mundstykke 434, som indeholder en for-35 stærkning 468 ved overgangen mellem låget 38 og trækfligen 40. Forstærkningen 48 strækker sig over 14

DK 162488 B

hele bredden af trækfligen 40 og er placeret på den side af trækfligen, som vender mod låget 38's hængselende. De andre konstruktionsdetaljer ved mundstykket 434 kan være i det væsentlige som nævnt i forbindelse 5 med fig. 1-7.

Forstærkningen 468 tjener ikke blot til at forstærke sikkerheden mod brud i forbindelsen mellem trækfligen 40 og låget 38, men hindrer også bøjning af trækfligen, når låget 38 genlukkes efter først at være 10 revet op. Hvis trækfligen 40 skulle være for bøjelig, kunne stoppet 44 på fligen komme til at pege opad, når låget 38 genlukkes ved et tryk på trækfligen, og derved kom stoppet ikke i anlæg mod overkanten af tuden 36 og låget kunne blive presset for dybt ind i tuden.

15 Tilstedeværelsen af forstærkningen 468 udelukker denne mulighed.

Fig. 20 viser en modificeret forstærkning 468' i form af en relativt tynd ribbe, der også er udformet ved overgangen mellem låget 38 og trækfligen 40. Rib-20 ben udfører samme funktioner som den i fig. 17-19 viste forstærkning 468. Det er dog ikke ønskeligt at anbringe to sådanne ribber med indbyrdes afstand, eftersom støv eller andre fremmedlegemer kunne samle sig mellem dem.

I det i fig. 21-23 viste mundstykke 534 er 25 trækfligen 40 forbundet med låget 38 via en indsnævret hals 570. Mundstykket 534's øvrige konstruktionsdetaljer minder om mundstykket 34 i fig. 1-7.

Når man trækker i trækfligen 40 for at rive låget 38 op, virker fligens indsnævrede hals 570 til 30 at koncentrere trækkraften på låget 38. Som følge heraf kan låget 38 åbnes med mindre kraftudfoldelse, end hvor trækfligen går direkte over i låget som i de foregående udførelsesformer.

Et i fig. 24 vist mundstykke 634 indeholder 35 detaljer fra mundstykket 434 ifølge fig. 17-19 og fra mundstykket 534 ifølge fig. 21-23. Trækfligen 40 går 15

DK 162488 B

over i låget 38 gennem en indsnævret hals 670, som er udformet med en forstærkning 668 i retning mod lågets hængselside. De fordele, som følger af disse træk, er de samme som allerede forklaret.

5 I fig. 25-27 er der vist endnu et eksempel på et mundstykke 734, og dette afviger fra alle de foregående udførelsesformer ved ikke at have nogen tud. Mundstykket 734 er i det væsentlige formet som en plan plade omfattende et relativt tykt låg 738 suppleret med en træk-10 flig 740, der rager udad fra låget og slutter i en hage 742, samt en montageflange 746, som løber rundt om låget 738. Både låget 738 og montageflangen 746 er, som det ses af fig. 26, i planbillede udformet som en fristedsplade for en baseballspiller. Låget 738 passer 15 ind i den tilsvarende udformede åbning 32 i en af gavltoppen 26's skrå sider 28, og montageflangen 746 er svejst til den tilstødende kantzone af gavltoppen. En rille 772 er udformet i indersiden af montageflangen 746 i nærheden af flangens stumpe ende, som vender mod 20 forseglingsfinnen 30. Rillen 772 løber parallelt med forseglingsfinnen 30. Trækfligen 740 er anbragt i nærheden af den relativt spidse ende af låget, som vender bort fra forseglingsfinnen 30.

Ved udøvelse af et træk i trækfligen 740 vil 25 montageflangen 746 blive revet løs fra gavltoppen 26, først i området i den umiddelbare nærhed af trækfligen og derfra skrider oprivningen frem til rillen 772. Derefter kan låget 738 og en del af montageflangen 746 bøjes omkring rillen 772. Trækfligen 740 kan nu 30 hægtes på forseglings finnen 30, som vist med stiplede linier i fig. 25, hvorpå det flydende fyldgods kan hældes ud gennem åbningen 32 i gavltoppen.

Når åbningen 32 i gavltoppen skal genlukkes, bringes hagen 742 på trækfligen 740 ud af indgreb 35 med forseglings finnen 30, og låget 738 svinges tilbage sammen med en del af montageflangen 746, indtil

Claims

1. Beholder (20) af gavl toptypen til flydende fyldgods og omfattende: 35 (a) en kasselignende krop (22) med en lukket bund (24) og en forseglet gavltop (26), hvor (b) gavltoppen (26) har to i modsatte retninger hæl- DK 162488 B dende sider (28), en forseglingsfinne (30) og en åbning (32) i den ene af de to sider (28) til ud-hældning af fyldgodset, (c) et mundstykke (34; 134; 234; 334; 434; 534; 634; 5 734) i form af en sammenhængende plastemne, som lukker åbningen (32) væsketæt, hvor (d) mundstykket (34; 134; 234; 334; 434; 534; 634; 734. indbefatter et låg (38; 738), hvorfra en trækflig (40; 740) rager ud, og som kan rives op 10 ved udøvelse af et træk i trækfligen (40; 740), kendetegnet ved at (e) trækfligen (40; 740) på mundstykket (34; 134; 234; 334; 434; 534; 634; 734) indbefatter en hage (42; 142; 742) indrettet til at indgribe med 15 gavltoppens (26) forseglingsfinne (30), når låget (38; 7 38) er revet op, for at holde låget (38; 738) åbent.

2. Beholder (20) ifølge krav 1, kendetegnet ved, at mundstykket (34; 134; 234; 334; 434; 534; 20 634; 734) indbefatter en i det væsentlige rørformet tud (36), som rager udad fra åbningen (32) i gavl toppen (26), og at tuden ved sin indre ende er åben mod beholderens indre og ved sin ydre ende er lukket med låget (38), som kan rives i det mindste delvis løs fra tuden 25 ved udøvelse af et træk i trækfligen (40).

3. Beholder (20) ifølge krav 2, kendetegnet ved, at mundstykkets (34; 134; 234; 334; 434; 534; 634; 734) låg (38) har en hængselende placeret tæt ved gavltoppens (26) forseglingsfinne (30) og en riveende i 30 afstand fra finnen, at låget (38) er afgrænset af et retliniet og relativt lav første rille (50) i hængselenden og en dybere anden rille (52), som fra riveenden forløber i retning mod de to ender af den første rille langs to mod-35 stående sider af låget, og at trækfligen (40) er placeret nærmest ved lågets riveende, så låget ved udøvelse af et træk i træk- DK 162488 B fligen rives op langs den anden rille, medens den første rille virker som hængselforbindelse mellem det oprevne låg og tuden.

4. Beholder (20) ifølge krav 2 eller 3, k e n -5 detegnet ved, at åbningen (32) i gavltoppen (26) samt mundstykkets (34; 134; 234; 334; 434; 534; 634; 734. tud (36) og låg (38) set i planbillede alle har form som en baseball fristedsplade, hver med en stump ende vendende mod gavltoppens forseglingsfinne (30) og 10 en spids ende vendende bort derfra.

5. Beholder (20) ifølge et af kravene 2-4, kendetegnet ved, at mundstykket (34; 134; 234; 334; 434; 534; 634; 734) er udformet med en montageflange (46) omkring den indre ende af tuden (36), og at 15 flangen er svejst til indersiden af en kantzone af gavltoppen (26) omkring åbningen (32).

5 De kantzoner af gavltoppen, som afgrænser åbnin gen 32, er ikke beskyttet af mundstykket 734 efter oprivning af låget 738. Dette frembyder dog.ikke noget problem, specielt ikke hvis beholderen indeholder mælk, saft eller lignende drikkevarer, som konsumeres 10 forholdsvis hurtigt. De andre her beskrevne mundstykker, som alle er svejst indefra til gavltoppen, er egnet til beholdere med mere gennemtrængende former for flydende fyldgods, eksempelvis spirituosa og kinesisk soya. Uanset de forudgående detaljerede beskrivelser af 15 foretrukne udførelsesformer må det forstås, at disse kun er beskrevet som eksempler, der i sig selv ikke indebærer nogen begrænsning af opfindelsen. En fagmand vil let kunne komme i tanke om mange forskellige modifikationer eller ændringer af udførelsesformerne. Eksempel-20 vis behøver et planbillede af mundstykket ikke have form som en fristedsplade, men det kan være cirkulært, rektangulært, trekantet, sekskantet osv. Det vil også forstås, at når låget 38 er afgrænset af to riller 50 og 52, behøver den anden rille 52 ikke nødvendigvis fin-25 des i indersiden af tuden 36's lukkede ydre ende. Der kunne i stedet findes to sådanne riller med en samlet dybde større end dybden af den første rille 50 og placeret ud for hinanden i henholdsvis den indvendige og den udvendige overflade af tudens ydre ende. 30

6. Beholder (20) ifølge et af kravene 2-5, kendetegnet ved, at mundstykkets (34; 134; 234; 334; 434; 534; 634; 734) tud (36) tilspidser i ret- 20 ning fra dens indre mod dens ydre ende.

7. Beholder (20) ifølge krav 5 eller 6, kendetegnet ved, at mundstykket (34; 134; 234; 334; 434; 534; 634; 734) har flere holdeknaster (48), som rager ud til siden fra tuden (36) med henblik på at holde 25 mundstykket på plads på gavltoppen (26), før flangen (46) svejses til gavltoppen, idet gavltoppens nævnte kantzone indgriber i mellemrummet mellem flangen og knasterne.

8. Beholder (20) ifølge krav 7, kendeteg-30 net ved, at afstanden mellem montageflangen (46) og hver af tudens (36) holdeknaster (48) er mellem ca. fire og ca. fem gange tykkelsen af gavltoppens (26) skrå side (28).

9. Beholder (20) ifølge krav 7 eller 8, k e n -35 detegnet ved, at åbningen (32) i gavltoppen (26) har en retliniet endekant parallelt med gavltoppens (26) DK 162488 B forseglingsfinne (30) og at én af holdeknasterne (48'), som ligger ved den retliniede endekant af åbningen, har større afstand til montageflangen (46) end de øvrige holdeknaster (48).

10. Beholder (20) ifølge et af kravene 2-9, kendetegnet ved, at mundstykkets (34; 134; 234; 334; 434; 534; 634; 734) trækflig (40) har et stop (44), som rager således frem fra fligen, at det kan komme til anlæg mod den ydre ende af tuden (36), når låget 10 (38) genlukkes efter at have været revet op, og derved hindre at låget presses for langt ind i tuden.

11. Beholder (20) ifølge krav 10, kendetegnet ved, at stoppet (44) på mundstykkets (34; 134; 234; 334; 434; 534; 634; 734) trækflig (40) ligger 15. afstand fra låget (38).

12. Beholder (20) ifølge krav 10 eller 11, kendetegnet ved, at mundstykkets (134; 334; 435; 534; 634;) trækflig (40) er udformet med en anden hage (160) på sin fra låget (38) bortvendende ende, 20 og at den anden hage (160) vender bort fra gavl toppens (26) forseglings finne (30) og er indrettet til at komme til anlæg mod den ydre ende af tuden (36), når det forud oprevne låg genlukkes og derved presses ind i tuden forbi den stilling, som fastlægges af stoppet (44) 25 på trækfligen.

13. Beholder (20) ifølge krav 10 eller 11, kendetegnet ved, at der i mundstykkets (234) trækflig (40) er udformet en fordybning (262), som ligger længere borte fra låget (38) end stoppet (44), så 30 trækfligen kan klappe sammen i fordybningen, når det forud oprevne låg genlukkes ved et tryk på fligen, hvorved låget er hindret i at blive trykket længere ind i tuden (36) end til den af stoppet på trækfligen bestemte dybde.

14. Beholder (20) ifølge et af kravene 1-13, kendetegnet ved, at mundstykkets (234) låg DK 162488 B (38) er riflet (364), så det reflekterer indfaldende lysstråler diffust.

15. Beholder (20) ifølge krav 14/kendetegne t ved, at mundstykkets tud (36) også er riflet 5 (366), så den reflekterer indfaldende lysstråler dif fust.

16. Beholder (20) ifølge et af kravene 1-15 kendetegnet ved, at mundstykket (434) er udformet med en forstærkning (468, 468') ved overgangen 10 mellem låget (38) og trækfligen (40).

17. Beholder (20) ifølge et af kravene 2-16, kendetegnet ved, at mundstykkets (434) låg (38) har en hængselende placeret tæt ved gavltoppens (26) forseglingsfinne (30) og en rilleende i afstand fra 15 finnen, at trækfligen (40) er placeret på lågets riveende, så låget kan oprives fra riveenden i retning mod hængselenden og forblive i hængselforbindelse med den rørformede tud (36) ved hængselenden, 20 og at mundstykket er udformet med en forstærkning (468, 468') ved overgangen mellem låget og trækfligen, hvilken forstærkning er beliggende på den side af trækfligen, som vender mod lågets hængselende.

18. Beholder (20) ifølge et af kravene 1-17, 25 kendetegnet ved, at mundstykkets (534) trækflig (40) er forbundet med låget (38) via en indsnævret hals (570).

19. Beholder (20) ifølge krav 18, kende tegnet ved, at mundstykket (634) er udformet med 30 en forstærkning (668) ved overgangen mellem låget (38) og trækfligens (40) indsnævrede hals (670).

20. Beholder (20) ifølge krav l, kende tegnet ved, at mundstykket (734) inklusive låget (738) i hovedtrækkene er udformet som en plan plade 35 fastgjort til ydersiden af en kantzone af gavltoppen (26) rundt om åbningen (32), og at låget (738) er ind- DK 162488 B rettet til at afrives fra gavltoppen ved udøvelse af et træk i trækfligen (740).