DK160730B - Kontinuert stroemningsanlaeg for vaesker - Google Patents

Description

i

DK 160750 B

Opfindelsen omhandler et anlæg og en fremgangsmåde til kontinuert strømningsanalyse af væsker, især til blanding af væskeprøver med tidligere adskilte behandlingsvæsker, såsom reagensmidler eller fortyndere, i analysatorer med 5 kontinuert strømning.

Opfindelsen omhandler et analyseanlæg af den i krav l’s indledning angivne art samt en fremgangsmåde af den i krav 15's indledning angivne art.

10

Fra US patentskrift nr. 4 253 846 kendes et analyseanlæg, hvor de enkelte væskeprøver transporteres i en ledning, adskilt af gasbobler og indkapslet i en bærervæske, der også fugter ledningens vægge. Reagensmidler injiceres 15 senere i anlægget i de enkelte prøvemængder.

Fra US patentskrift nr. 3 485 295 kendes et lignende analyseanlæg, hvori der indgår et kapillarrør med en i et rørafsnit udvidet rørdiameter.

20

Opfindelsen har til formål at tilvejebringe et analyseanlæg og en fremgangsmåde af den i indledningen angivne art, hvor prøvevæsker, inaktiv gas og reagensmidler tilsættes samme sted i den ene ende af den gennemgående 25 transportledning.

Dette opnås ifølge opfindelsen for et analyseanlæg af den omhandlede art, der er udformet som angivet i krav l’s kendetegnende del, samt for en fremgangsmåde, der udøves 30 som angivet i krav 15’s kendetegnende del.

Et sådant anlæg frembyder en selektiv reagensmiddeltilgang over et bredt område af analysemuligheder kombineret med en ikke hidtil tilgængelig gennemstrømningsmængde og 35 en tidsforsinket væskeafsnitsblandingsevne. Kun de for en aktuel prøve påkrævede særskilte analyser foretages, og de kan foretages i en vilkårlig orden. Alle de prøver,

DK 160730 B

2 der skal analyseres, og alle de påkrævede reagensmidler indføres igennem en enkelt sugeprøve, hvorved man undgår alle problemer i forbindelse med fasevis tilførsel af de enkelte reagensmidler langs transportledningen, og alle 5 analyserne på hver prøve foretages, uanset om det drejer sig om en ettrins- eller en totrinsreaktion, gennem en enkelt analysekanal.

Opfindelsen forklares nærmere nedenfor i forbindelse med 10 tegningen, hvor; fig. 1 viser en foretrukken udførelsesform for et kontinuerligt strømningsanlæg med en enkelt kanal ifølge opfindelsen, 15 fig. 2 er en forstørret afbildning af reagensmiddeldispenseren på fig. 1, fig. 3 er en forstørret afbildning af måleopbygningen på 20 fig. 1, fig. 3A viser rækkefølgen af adskilte væskeafsnit tilvejebragt i overensstemmelse med en foretrukken fremgangsmåde til anvendelse af måleapparatet på fig. 3, 25 fig. 4A-4E er på hinanden følgende afbildninger af kombinationen af adskilte væskeafsnit og ikke-blandbare afsnit langs ledningen ifølge en foretrukken udførelsesform for opfindelsen, 30 fig. 5A-5C er en rækkefølge af afbildninger af kombinationen af de adskilte væskeafsnit og ikke-blandbare afsnit langs ledningen ifølge en ændret udførelsesform for opfindelsen, fig. 6 viser en anden udførelsesform for det kontinuerte strømningsanlæg med en enkelt kanal ifølge opfindelsen, i 35 3

DK 160730 B

hvilket beslægtede første og andre reagensmidler anbringes i hver sin særskilte reagensmiddeldispenser på hver sit reagensmiddeldrejebord, og 5 fig. 7 er en forstørret afbildning af reagensmiddeldispenseren på fig. 6.

Fig. 1 viser en styreenhed 10 i form af en generel datamaskine med et lagret (fast) program, og som er forbundet 10 med en brugerterminal 12 og et skriveapparat 14. Terminalen 12 omfatter et konventionelt katoderør (CRT) og tastatur. Skriveapparatet 14 rummer en konventionel skriver til registrering af testdataene for hver analyse. Styreorganet 10 beordrer, overvåger og styrer rækkefølgen og 15 koordineringen af anlægsoperationerne, som nærmere beskrevet nedenfor, samt beregner og overvåger kvaliteten af resultaterne og tilvejebringer uddata i et antal formater .

20 En prøveopbygning 20 omfatter et prøvebord 22, der understøtter et antal prøverummende blokke 24 og en forskydelig blok 26. Prøveblokkene 24 rummer hver især et antal prøvekar 28, der indeholder en kropsvæskeprøve S (eksempelvis serum). Gennem en ledning 21 beordrer styreorganet 25 10 en fremføring i rækkefølge af prøveblokkene 24 i ur vi ser retningen, så at de i rækkefølge positioneres til at frembyde prøvekarrene 28 til opsugning. Ud for den til opsugning frembudte blok 24 befinder sig den forskydelige blok 26, der indeholder hjælpevæskekar 27 med hjælpe-30 væsker, såsom kalibratorer, farvestoffer, kontrolstoffer og lignende. Når anlægget har afsluttet den nødvendige opsugning af prøven S fra alle prøvekarrene 28 i en særskilt prøveblok 24, bevæges den hen til et venteområde 23 på prøvebordet 22.

En reagensmiddelopbygning 30 omfatter et reagensmiddel-drej ebord 32, som er forbundet med et (ikke vist) dob- 35

DK 160730 B

4 beltrettet rotationsdrivorgan. Drivorganet aktiveres af styreorganet 10 langs en ledning 31 til drejning af reagensmiddeldrej ebordet 32 en bestemt vinkel til at frembyde en udvalgt reagensmiddeldispenser 38 til opsugning.

5 Reagensmiddeldrejebordet 32 er forsynet med en række af reagensmiddeldispensere 38, der hver især rummer de nødvendige komponenter til at dispensere det første reagensmiddel R1 og det andet reagensmiddel R2, som indgår i den aktuelle totrinsreaktion med en prøve S. Drivorganet 10 drejer drejebordet 32 lidt efter opsugningen af det første reagens R^ til at frembyde det andet reagensmiddel R2 til opsugning. Reagensmiddeldispenserne 38 er nærmere beskrevet nedenfor.

15 En analysesondeopbygning 60 omfatter en analysesonde 62, der indsuger prøven, et reagensmiddel og luft ind i en ledning 70. Analysesonden 62 understøttes ved den ene ende af en sondearm 64, hvis anden ende er forbundet med et (ikke vist) dobbeltrettet lineært drivorgan, som af 20 styreorganet 10 igennem en ledning 61 tildeler sondearmen 64 en dobbeltrettet vandret bevægelse til positionering af analysesonden 62 over et udvalgt prøvekar 28, hjælpe-* væskekar 27 eller den reagensmiddeldispenser 38, der er blevet frembudt til opsugning. Endvidere tildeler driv-25 organet, styret af styreorganet 10 langs en ledning 63, analysesonden 62 en dobbeltrettet lodret bevægelse til sænkning i prøvekarret 28 eller reagensmiddeldispenseren 38 og genopløftning efter opsugningen. Opsugningen af væsker sker ved hjælp af pumpeorganer, som er anbragt ved 30 anlæggets nedstrøms-ende og nærmere beskrevet nedenfor.

De opsugede væskeafsnit fremføres langs ledningen 70, hvis inderflade hensigtsmæssigt er belagt med en ikke-blandbar væske for at forhindre en overføring af urenheder.

Et hus 71 rummer en dispenser opbygning 80 for en ikke-blandbar væske med en (ikke vist) beholder, der indfører 35

DK 160730 B

5 ikke-blandbar væske IL i indløbet af et tilgangsrør 82, hvis udløb er forbundet med et applikatorsvøb 84. Den ikke blandbare væske IL dispenseres fra applikatorsvøbet 84 på yderfladen af analysesonden 62 og vil fortrinsvis 5 befugte og danne en kontinuert hinde over yder- og inder-fladerne af analysesonden 62, inderfladen af ledningen 70 og af andre ledninger i anlægget til at forhindre den ovennævnte overføring af urenheder. Under drift passerer analysesonden 62 igennem en linse af den ikke-blandbare 10 væske IL, der manuelt eller ved en automatiseret mekanisme er dannet på overfladen af reagensvæskerne i reagensmiddeldispenseren 38, som nærmere beskrevet nedenfor, til opsugning af et kvantum af reagensmidlet og den ikke-blandbare væske IL. Denne væske IL, som herved indføres i 15 analysesonden 62, erstatter den ved analysen forbrugte ikke-blandbare væske IL og erstattes selv af ikke-bland-bar væske IL, der strømmer ned langs ydersiden af analysesonden 62. Såfremt eksempelvis analysesonden 62, ledningen 70 og andre ledninger i anlægget er udformet fra 20 polytetrafluorethylen, kan der anvendes fluorcarbon som ikke-blandbar væske IL, som nærmere beskrevet i den sideløbende danske patentansøgning nr. 5196/83.

Huset 71 rummer også et måleapparat 90, som anvender en 25 væskeafsnitspositionsdetektering i forbindelse med strømningsafspærringsventiler til at styre (udmåle) prøve/rea-gensmiddel-opsugningen i ledningen 70 til at afgrænse en væskesamling til foretagelse af en særskilt analyse. Et antal detektorer (sensorer) og ventiler kan frembringe 30 forskellige afsnitsmønstre af luft/væskerumfang. I en fo-retrukken udførelsesform opsuger måleapparatet 90 i rækkefølge (1) et kvantum af en prøve, der skal analyseres, (2) et kvantum af et første reagensmiddel, der kombineres med prøvemængden i ledningen 70 til dannelse af 35 et første væskeafsnit, dvs. det første trin af en totrinsreaktion, (3) et lille afsnit af luft, (4) et kvantum af et andet reagensmiddel, der udgør et andet væske-

DK 160730 B

6 afsnit, dvs. det andet trin af en totrinsreaktion, og (5) et stort afsnit af luft. Styreorganet 10 koordinerer operationen af opbygningen 20, reagensmiddelopbygningen 30, analysesondeopbygningen 60 og dispenseropbygningen 80 for 5 den ikke-blandbare væske IL med hverandre og med måleopbygningen 90, som nærmere beskrevet nedenfor. Hver væskesamling rummer de nødvendige komponenter til en af de mange individuelle analyser, der kan foretages med en særskilt prøve. Der kan opsuges flere kvanta af en sær-10 skilt prøve, hvert i forbindelse med en særskilt prøvesamling, der indeholder de passende reagensmidler for den aktuelle analyse. Derved kan der tilvejebringes en rækkefølge af analysesamlinger indeholdende reagensmidler til analyser, der kan udvælges i en vilkårlig orden.

15

En afsnitskombinationszone 100 ifølge opfindelsen omfatter et snævert afsnit 102, igennem hvilke væskeafsnit, tilvejebragt som ovenfor beskrevet, i rækkefølge strømmer ind i en strømningszone 104 med udvidet diameter og der-20 efter til en udvidet blandezone 106. Den endelige diameter af strømningszonen 104 er lig med diameteren af blandezonen 106. Den første væskesamling indeholdende en blanding af det første reagensmiddel og prøven indløber i strømningszonen 104. Det efterfølgende lille luftafsnit, 25 der har et utilstrækkeligt rumfang til at spærre strømningszonen 104, indløber, flyder ovenpå og strømmer til toppen af strømningszonen 104. Derefter indløber det andet væskeafsnit, omfattende det andet reagensmiddel eller en fortynder for det første væskeafsnit, i strømningszo-30 nen 104 og starter en blanding med det første væskeafsnit til dannelse af et nyt afsnit som en kombination af de to tidligere adskilte væskeafsnit. Derefter begynder blandingen af og reaktionen imellem prøven, det første reagensmiddelafsnit og det andet reagensmiddelafsnit. Det 35 påfølgende store luftafsnit indløber i strømningszonen 104 og har et tilstrækkeligt stort rumfang til at afspærre denne zone. Det store luftafsnit forenes med det lil- 7

DK 1607ό0 B

le, ikke-afspærrende luftafsnit. Det således kombinerede luftafsnit og de kombinerede væskeafsnit indløber i det udvidede afsnit 106. De kombinerede væskeafsnit blandes kontinuerligt under vandringen igennem de på hinanden 5 følgende partier af anlægget og analyseres derefter. Det kombinerede luftafsnit tjener til at opretholde de på hinanden følgende kombinerede væskeafsnit, der hvert især resulterer fra en analysesamling, beliggende diskret under strømningen gennem anlægget. Denne rækkefølge af be-10 givenheder og ændrede udførelsesformer beskrives nærmere nedenfor.

Rækkefølgen af kombinerede væskeafsnit, adskilt indbyrdes af et aflukkende luftafsnit, strømmer igennem ledningen 15 70 og ind i en detektoropbygning 110, der omfatter en række kolorimetre 112, en omløbsventil 114 og en ionspecifik elektrode 116. Kolorimetrene 112 aktiveres selektivt af styreorganet 10 på grundlag af den type analyse, der skal foretages. Statiske eller kinetiske prøver 20 under anvendelse af en eller flere af kolorimetrene 112 kan foretages over et bredt spektrum af bølgelængder. Omløbsventilen 114 leder strømmen af en analysesamling til en grenledning 74. denne og en anden grenledning 72 samles i en fitting 76, som er forbundet med et pumperør 78 25 til en slangepumpe 120. Pumpen 120 tilvejebringer drivkraften til at trække alle væskerne ind i og igennem anlægget. Efter gennemgangen af anlægget føres væskerne til en spildbeholder.

30 Fig. 2 er en detaljeret afbildning af dispenseren 38 for to reagensmidler, hvilken dispenser er indrettet som nærmere beskrevet i den sideløbende danske patentansøgning nr. 5196/83.

35 Fig. 3 viser måleopbygningen 90, der omfatter a) en række af positionsdetektorer 92a-92e, såsom fotodetektorer, af hvilke nogle særskilte er programmeret til at detektere 8

DK 160 730 B

grænsefladen imellem et udvalgt luftafsnit og det følgende væskeafsnit, og (b) afspærringsventiler 94a-94c og en pufferventil 96, der er positioneret i bestemte afstande nedstrøms for rækken af positioneringsdetektorer 5 92a-92e. Afspærringsventilerne 94a-94c danner respektive ventilporte 95a-95c. Pufferventilen 96 omfatter en ventilport 97 og en pufferinjektionsport 98, der indfører en puffervæske B fra en (ikke vist) beholder ind i ledningen 70 til at gennemskære det store luftafsnit i hver ana-10 lysesamling.

Rumfanget af hvert opsuget afsnit etableres gennem stillingen af den tilhørende detektor 92a-92e i forhold til opsugningsstedet ved prøvens indløbsende, hvilken detek-15 tor frembringer en impuls, der fører til styreorganet 10 langs en ledning 91. Svarende hertil frembringer det i styreorganet 10 lagrede program et signal langs en ledning 93 til aktivering af den tilhørende afspærringsven-til 94a-94c og pufferventilen 96, hvilket standser ind-20 sugningen af væske igennem prøven under passagen gennem ledningen 70 igennem et luftafsnit. Da ventilen kun gennemskærer luft, manipuleres der ingen væske herved, og en forurening imellem på hinanden følgende væskeafsnit er forhindret. Når udvalgte store luftafsnit passerer igen-25 nem ledningen 70 ved pufferventilen 96, aktiveres denne til at gennemskære luftafsnittet ved at indføre et afsnit af puffervæske B igennem pufferinjektionsporten 98.

Fig. 3A viser en foretrukken opbygning af en væskeanaly-30 sesamling etableret af måleapparatet på fig. 3 og i rækkefølge omfattende et prøveafsnit 5 kombineret som vist med et første reagensmiddelafsnit et lille luftafsnit A^, et andet reagensmiddelafsnit A2 og et stort luftafsnit A2, et andet reagensmiddelafsnit A2 og et 35 stort luftafsnit A2, som af et pufferafsnit B er opdelt i lige store afsnit A2, og A2„. Indførelsen af pufferen B sikrer endvidere en uønsket forurening. Først opsuges

DK 160730B

9 prøven S og umiddelbart derefter reagensmidlet uden mellemkommende luftafsnit. Disse to væsker kan således blandes og danne et i det væsentlige homogent enkelt afsnit. De to reagensmidler og R2 indføres i det væsent-5 lige lige store mængder, normalt ca. 7,0 al. Rumfanget af opsuget prøve S er meget mindre end rumfanget af de enkelte reagensmidler, normalt ca. 1,0 al. Rumfangsforholdet imellem det lille og det store luftafsnit er fortrinsvis ca. 1:10 og normalt ca. 0,5 al: 5,0 al. Mængden 10 af puffervæske B er normalt ca. 2,0 al.

Herved frembringes der på hinanden følgende analysesamlinger, der strømmer langs en enkelt kanal i et analyseanlæg med kontinuert strømning.

15

Fig. 4A-4E viser passagen af de aktuelle afsnit af en enkelt analysesamling fra det snævre afsnit 102 af af-snitskombinationszonen 100, igennem strømningszonen 104 og ind i det udbredte blandingsafsnit 106. Forholdet mel-20 lem inderdiametrene af det snævre afsnit 102 og det brede blandingsafsnit 106 kan variere fra ca. 1:1,5 til ca.

1:3. Inderfladen af ledningen 70 inklusive afsnitskombinationszonen 100 er belagt helt igennem med en ikke-blandbar væske IL, der fortrinsvis befugter inderfladen 25 for at forhindre et afsnit i at berøre denne.

De således frembragte afsnit er i rækkefølge vist i gen-nemskårne partier af ledningen 70. Luftafsnitsartierne ' B °9f A2„ holder de foregående reagerende afsnit af 30 hver analysesamling adskilt fra efterfølgende analysesamlinger. Væskestrømningen sker i retning fra venstre mod højre på fig. 4A. Som vist på fig. 4B strømmer afsnittet R^ + S ind i strømningszonen 104 og efterfølges af en lille luftboble A^.

Fig. 4C viser bevægelsen af den lille luftboble A^ ind i strømningszonen 104, idet den mister kontakten med den 35

DK 160730 B

10 nederste overflade af indervæggen og begynder at stige op i strømningszonen 104. Lige efter dette sted ophæves til-strømningsmuligheden.

5 På fig. 4d er det lille luftafsnit A1 ophørt med afspærringen og strømmer ind i toppen af strømningszonen 104. Afsnittet 1*2 passerer ind i strømnings zonen 104 og begynder at blandes med afsnittet + S som vist med en kortstreglinie 108. Herved dannes der et nyt afsnit som 10 en kombination af afsnittene, blanding og indbyrdes reaktion mellem disse påbegyndes. Luftafsnittet a2, er ved at indløbe i strømningszonen 104.

På fig. 4E er det lille luftsegment A^ forenet med luft-15 afsnittet A2, til dannelse af luftafsnittet A2, + A1· De kombinerede luft- og væskeafsnit efterfulgt af pufferafsnittet B og luftafsnittet A2„ vandrer igennem det udvidede afsnit 106, idet det kombinerede væskeafsnit kontinuert blandes under vandringen. Derefter analyseres det 20 af et af kolorimetrene 112 eller af den ionselektive elektrode 116.

Opbygningen og fremgangsmåden i denne udførelsesform kan anvendes i forbindelse med en række af sådanne strøm-25 ningszoner langs en ledning. Eksempelvis kan det blandede væskeafsnit, som er dannet ved kombinationen af to afsnit med hver sin reagensmiddelblandingskomponent, bringes til at kombinere med et andet væskeafsnit, der følger et kombineret luftafsnit. For at opnå dette kan en anden ud-30 videlse tilvejebringe en strømningszone, i hvilken det kombinerede luftafsnit er ikke-afspærrende. Derved bringes et væskeafsnit, der følger efter det kombinerede luftafsnit, til at kombineres med det blandede væskeafsnit, der blev dannet ved den første strømningszone.

Fig. 5A-5C viser en anden udførelsesform for opfindelsen, som afviger fra de foregående udførelsesformer ved at mu- 35 11

DK 16 O 7 i O B

liggøre en fysisk fjernelse af i det mindste en del af det mellemkommende luftafsnit, så at dette ikke kan bevirke en afspærring. Dette kan opnås ved at anvende et semipermeabelt eller porøst afsnit af ledningsvæggen, et 5 egnet ventilarrangement eller andre organer, såsom en boblefjerner, der har tilslutning til ledningens strømvej .

Fig. 5A viser passagen af et enkelt analyseafsnit fra et 10 første afsnit 202 af en afsnitsfjernelseszone 200, igennem et andet afsnit 204, der rummer en løfteventil 208, og ind i et tredje afsnit 206. Inderfladen af ledningen 70 er helt igennem belagt med en ikke blandbar væske IL. Spidsen af løfteventilen 208 afgrænser en del af led-15 ningens inderflade i lukket stilling til at lette gendannelsen af laget af ikke-blandbar væske IL. Et væskeafsnit R^ + S, der indeholder et første reagensmiddel og en prøve S til analyse, efterfølges af en lille luftboble A^. Derefter følger et væskeafsnit indeholdende et andet 20 reagensmiddel A2, som reagerer med væskeafsnittet R^ + S til at tilvejebringe en detekterbar reaktion. Det sidste afsnit er et stort luftafsnit A2, der adskiller de førnævnte afsnit fra den umiddelbart følgende analysesamling.

25

Fig. 5B viser passagen af en portion af et lille luftafsnit A^ ind i det andet afsnit 204. På dette tidspunkt aktiveres løfteventilen 208 til indsugning af i det mindste en del af det lille luftafsnit A^, så at det ikke 30 kan virke afspærrende langs resten af ledningen 70. Den resterende portion af den lille luftboble A^ har mistet kontakten med den nederste overflade af indervæggen. Afsnittet R2 indløber i det andet afsnit 204 og begynder at blandes med afsnittet R1 + S, som vist ved en stiplet 35 linie 209. Herved dannes der et nyt afsnit, som er en kombination af afsnittene R^ + S og R^. En følgende kombination af væskeafsnittene, blandingen af og reaktionen

DK 160730B

12 imellem R^, R2 og S begynder. Den store luftboble A2 er ved at indløbe i det andet afsnit 204.

På fig. 5C er luftboblefragmentet A^, det eneste, der re-5 sterer af det lille luftafsnit A^. Luftfragmentet A^, forbliver et øjeblik stationært, berøres af og kombineres med det store luftafsnit A2 til dannelse af et kombineret luftafsnit A2 + A^,, der vandrer igennem det tredje afsnit 206 og herunder blandes kontinuerligt. Derefter ana-10 lyseres det på en eller anden konventionel fremgangsmåde, som nærmere beskrevet nedenfor. Opbygningen af fremgangsmåden ifølge denne udførelsesform af opfindelsen kan anvendes med en række sådanne opsugningsapparater langs den samme ledning. Som vist på fig. 5A kan en anden løfteven-15 til 210 (vist med stiplede linier) positioneres nedstrøms for løfteventilen 208. Det i den første analysesamling dannede kombinerede afsnit A^ + S + R2 kan bringes til senere at kombineres med et andet væskeafsnit eller en rækkefølge af afsnit, der efterfølger det kombinerede 20 luftafsnit A^ + A2* En °Psu9nin9 af en tilstrækkelig portion af det kombinerede luftafsnit A^ + A2 ved aktivering af løfteventilen 210 gør det ikke-spærrende. Derved bringes et væskeafsnit, der følger efter væskeafsnittet A2, til at blandes med det kombinerede afsnit R^ + S + R2, 25 som blev kombineret ved aktiveringen af løfteventilen 208.

Fig. 6 viser en ændret udførelsesform for den forreste ende af anlægget, hvor alle de første reagensmidler R^ 30 til analyserne, der skal udføres, befinder sig i reagensmiddeldispensere 138 for en enkelt sump, anbragt på et første reagensmiddeldrejebord 132, som er forbundet med et (ikke vist) dobbeltrettet rotationsdrivorgan. Alle de andre reagensmidler R2 for de analyser, der skal fore-35 tages, befinder sig i reagensmiddeldispensere 238 for en enkelt sump, anbragt på et andet reagensmiddeldrejebord 232, der er forbundet med et andet (ikke vist) dobbelt-

DK 160730 B

13 rettet rotationsdrivorgan. Drivorganerne aktiveres indbyrdes uafhængigt af et (ikke vist) styreorgan, som eksempelvis tidligere beskrevet, til at foretage en udmålt vinkeldrejning af reagensmiddeldrejebordene 132 eller 232 5 som påkrævet til at frembyde en udvalgt reagensmiddeldispenser henholdsvis 138 eller 238 til opsugning af væske fra denne og ind i ledningen 170. Som i de tidligere beskrevne udførelsesformer koordinerer styreorganet operationen af en prøveopbygning 120, en reagensmiddelopbyg-10 ning 130, en sondeopbygning 160, en dispenser opbygning 180 for den ikke-blandbare væske IL og en måleopbygning 190.

Fig. 7 viser reagensmiddeldispenseren 138, der er udfor-15 met i det væsentlige identisk med reagensmiddeldispenseren 238. Dispenseren 138 omfatter en reagensmiddelbeholder 140, der omslutter to bristelige beholdere 141 og 142, der rummer henholdsvis et lyophiliseret reagensmiddel 141' og en rekonstitutionsvæske 142', normalt en puffer-20 væske. Beholderen 140 har fleksible sidevægge, der muliggør en bristning af beholderne 141 og 142 ved udøvelse af et tryk udefra. Når dispenseren 138 er positioneret på drejebordet 132, strømmer reagensmidlet i beholderen 140 igennem en port 143 ind i et reagensmiddeltrug 144, der 25 af grænses af sidevægge 145. Ved den anden ende af truget 144 er der et filter 146. Der etableres en væskestandsudjævning imellem beholderen 140 og en dispenseringssump 147.

30 En dråbe af ikke-blandbar væske IL positioneres på me-nisken, enten manuelt eller fra en dispenser for ikke-blandbar væske. Dispenseren 138 virker på samme måde som beskrevet ovenfor i forbindelse med det første reagensmiddel R1 eller det andet reagensmiddel R2 og er i Øvrigt 35 nærmere beskrevet i den sideløbende danske patentansøgning nr. 5196/83.

DK 160730 B

14

Den ved anlægget ifølge opfindelsen tilvejebragte detektoropbygning måler en eller anden detekterbar karakteristik i forbindelse med den originale prøve gennem en passende analyseteknik. Som eksempler kan nævnes elektromag-5 netisk stråling, såsom fluorescens, phosphorescens, che-moluminescens, ændringer i lysabsorptionen, reflektansen eller spredningen i det synlige, ultraviolette eller infrarøde områder. Endvidere kan detekteres enhver observerbar ændring af en anlægsparameter, såsom en ændring i 10 eller fremkomsten af en reaktionsdeltager, et observerbart bundfald eller agglutinering af en eller anden komponent i reaktionsblandingen, samt hvad der kan detekteres direkte igennem sanseorganerne eller ved anvendelse af hjælpedetekteringsorganer.

15

Efter at analyseresultatet, såsom et reaktionsprodukt, er tilvejebragt som en detekterbar ændring, måles det, normalt ved at lade reaktionsblandingen passere igennem en zone med et passende apparat til refleksion, emissions-20 transmission, spredning eller fluorescensfotometri. Et sådant apparat virker til at lede en stråle af energi, såsom lys, igennem ledningen. Derefter passerer lyset hen til en detektor. Almindeligvis har en elektromagnetisk stråling i området fra ca. 200 til ca. 900 nm vist sig 25 nyttig til sådanne målinger, men der kan også anvendes en anden stråling, der kan trænge igennem ledningen og reaktionsblandingen, og som kan kvantificere måleresultaterne. En sådan detektor kan omfatte instrumenter, såsom spektrofotometre, et ultraviolet lysfølsomt udstyr, fluo-30 rometre, spektrofluorometre, nephelometre, turbidimetre, pH-metre eller elektroder.

35

Claims (16)

1. Anlæg til kontinuert strømningsanalyse, omfattende en 5 ledning (70), bestående i rækkefølge af et første (102), et andet (104) og et tredje (106) afsnit, en doseringsenhed (90) til indføring af væsker i ledningen, en pumpe (120) til gennem ledningen at pumpe en fluidumstrøm, omfattende i det mindste et første (R^+S) og et andet (R^) 10 væskeafsnit, adskilt af et ikke-blandbart fluidumafsnit (A^), et organ i det andet ledningsafsnit (104) til forskydning af det ikke-blandbare fluidumafsnit til at muliggøre en kombination af det første og det andet væskeafsnit og en efterfølgende passage gennem det tredje 15 ledningsafsnit (106), i hvilket de undergår en fuldstændig blanding, og en detekteringsenhed (110) til optagelse af blandingen fra det tredje rørafsnit (106), kendetegnet ved, at ledningen (70) er indrettet til kun at optage fluida ved ledningens ene ende, og at dose-20 ringsenheden (90) indfører væskerne og fluidet ved den nævnte ene ende af ledningen (70) og ind i ledningens første afsnit (102).

2. Anlæg ifølge krav 1, kendetegnet ved, at 25 det omfatter et organ til at kombinere de fuldstændigt blandede væskeafsnit med et andet afsnit.

3. Anlæg ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at ledningens (70) andet afsnit (104) har fuldstæn- 30 digt lukkede vægge.

4. Anlæg ifølge krav 1-3, kendetegnet ved, at ledningsafsnittene (102, 104, 106) er således indrettede, at det første ikke-blandbare fluidumafsnit (A^) er af- 35 spærrende i det første ledningsafsnit (102) og ikke-af-spærrende i det mindste en del af det andet ledningsafsnit (104) og i det tredje ledningsafsnit (106), samt DK 160730 B at det andet ledningsafsnit (104) fortrinsvis har en større diameter end det første ledningsafsnit (102).

5. Anlæg ifølge krav 1-4, kendetegnet ved, at 5 forskydningsorganet omfatter et organ (208) langs det andet ledningsafsnit (104) og er indrettet til at fjerne i det mindste en del af det første ikke-blandbare fluidumafsnit (A^) derfra.

6. Anlæg ifølge krav 1-5, kendetegnet ved, at det omfatter et organ indrettet til at kunne tilføre til ledningens (70) inderflade et overtræk af en kontinuert film af en væske, der er ikke-blandbar med den til analyse værende væskesamling, og som fortrinsvis befugter 15 ledningens inderflade.

7. Anlæg ifølge krav 6, kendetegnet ved, at det første ikke-blandbare fluidumafsnit (A^) omfatter mindst ét gasformigt afsnit, og at den kontinuerte væske- 20 film er en fluorcarbon-forbindelse.

8. Anlæg ifølge krav 1-7, kendetegnet ved, at detekteringsenheden (110) omfatter organer (112, 116) indrettet til at måle en detekterbar reaktion i det fuld- 25 stændigt blandede væskeafsnit.

9. Anlæg ifølge krav 1-8, kendetegnet ved, at doseringsenheden (90) er indrettet til at kunne indføre på hinanden følgende analysesamlinger, indbefattet væske- 30 afsnit, der omfatter forskellige komponenter af en reaktionsblanding og er adskilt af mindst ét gasformigt afsnit i den nævnte ene ende af ledningen (70).

10. Anlæg ifølge krav 9, kendetegnet ved, at 35 det omfatter en styreenhed (10) til at styre indføringen af de væskeformige og gasformige afsnit af analysesamlingen. DK 160730 B

11. Anlæg ifølge krav 9 eller 10, kendetegnet ved, at styreenheden (10) til indføring af analysesam-lingsafsnittene omfatter et organ indrettet til at kunne indføre alle afsnittene gennem en enkelt ledningsindgang. 5

12. Anlæg ifølge krav 1-11, kendetegnet ved, at det omfatter organer (112, 116) indrettet til at kunne analysere det fuldstændigt blandede væskeafsnit.

13. Anlæg ifølge krav 9-12, kendetegnet ved, at ledningen (70) består af fluorcarbon i fast form.

14. Anlæg ifølge krav 1, kendetegnet ved, at det omfatter: 15 en ledning (70) af fluorcarbon i fast form med en inder-flade, der (under brug) er overtrukket med en kontinuert film af et flydende fluorcarbon, en analysesonde (62) og en tilhørende doseringsenhed (90) indrettet til at kunne 20 indføre på hinanden følgende væskeafsnit (R^+S; R2), der udgør forskellige komponenter af en reaktionsblanding og er adskilt af mindst ét gasformigt afsnit (A^) i ledningens (70) første afsnit (102), hvilket gasformige afsnit er afspærrende i det første ledningsafsnit, og at 25 ledningens (70) andet afsnit (104) har en tilstrækkelig stor diameter til at gøre det gasformige afsnit ikke-afspærrende til at kunne kombinere de adskilte væskeafsnit opstrøms.for pumpen (120), en detektorenhed (110) anbragt langs ledningens (70) tredje ledningsafsnit (106) 30 og omfattende mindst ét colorimeter (112) og mindst én ionspecifik elektrode (116), en slangepumpe (120) indrettet til at føre afsnittene gennem ledningen (70) langs det tredje ledningsafsnit (106) nedstrøms for detektorenheden (110) samt en styreenhed (10) til at styre ind-35 sugningssonden (62) og den tilhørende doseringsenhed (90), detektorenhed (110) og pumpen (120). DK 160730 B

15. Fremgangsmåde til kontinuert strømningsanalyse, hvor en fluidumstrøm, der omfatter mindst ét første og ét andet flydende afsnit (R^+S; R£) adskilt af et ikke- blandbart fluidumafsnit (), pumpes gennem en ledning 5 (70), der i rækkefølge omfatter et første afsnit (102), et andet afsnit (104) og et tredje afsnit (106), og hvor det ikke-blandbare fluidumafsnit forskydes til at fremkalde en kombination af det første og det andet væskeafsnit i det andet ledningsafsnit (104) og til at undergå 10 en fuldstændig blanding under passage gennem det tredje ledningsafsnit (106), kendetegnet ved, at alle de væskeformede og gasformige afsnit indføres i kun den ene ende af ledningen (70) til indstrømning i det første ledningsafsnit (102). 15

16. Fremgangsmåde ifølge krav 15, kendetegnet ved, at ved kombinationen af de adskilte afsnit forhindres det ikke-blandbare fluidumafsnit i at kunne afspærre det andet ledningsafsnit (104). 20 25 30 35