DK160389B - Radiosystem - Google Patents

Description

DK 160389 B

Opfindelsen angår et radiosystem som angivet i indledningen til krav 1.

Et sådant system kendes fra tysk offentliggørelsesskrift nr. 1 441 130.

5 I dette benyttes til flere nabosendeområder (f.

eks. radiozoner) den samme sendefrekvens, dog til forskellige tider, nemlig i forskellige såkaldte tidsafsnit.

Opfindelsen tager udgangspunkt i et sådant system 10 med tidsafsnit, hvorhos den både er egnet til organisationskanalen i et radiotelefonnet og til et landsdækkende personopkald-radioanlæg. I det følgende benyttes i-midlertid den for personopkald-radioanlæg til landsdækkende opkaldnet sædvanlige udtryksmåde, hvorhos de for 15 et radiotelefonnet sædvanlige betegnelser i begyndelsen er angivet i paranteser.

Et sådant personopkald-radioanlæg gør det muligt for en kaldende telefonabonnent i enkelte opkaldregioner (radiotrafikområder) eller landsdækkende at foranledige 20 afsætning af radioopkald med maksimalt 10 eller 12 cifre (ved opvalg fra udlandet indtil 15 cifre) information, som i en opkaldmodtager synliggøres i en optisk indike-ring og lagres. Dertil skal der ved valg af et nummer, et såkaldt kodeord, tildeles et opkaldopdrag over tele-25 fonnettet til en radioopkaldcentral (omsætningsudstyr), som omsætter opkaldopdraget til et radioopkald. Også overføring af en tidsmæssigt begrænset talemeddelelse er mulig. Et sådant anlæg kan uden nævneværdige indgreb i den bestående telefonteknik integreres i det arealdæk-30 kende offentlige telefonnet, og det kan benyttes fra enhver telefontilslutning. Der er mulighed for over radiovejen at tilføre en ikke i nærheden af en telefon værende opkaldmodtager-abonnent et tilbageopkaldnummer som information. Tilbageopkaldet kan da ske fra en vilkårlig 35 telefon i telefonnettet.

Ved installation af et sådant anlæg eksempelvis i forbundsrepublikken Tyskland skulle denne opdeles i op- 2

DK 160389 B

kaldregioner, som den kaldende telefonabonnent kan nå enkeltvis eller alle i fællesskab (landsdækkende) ved valg af et kodeciffer. Der fremkommer derved tre forskellige opkaldplaner med forskellig trafikmængde, idet 5 en opkaldregion eksempelvis kan have samme udstrækning som en central-formidlingsplads: Første opkaldplan:

Trafik kun inden for en opkaldregion, dvs. den kaldende telefonabonnent og den opkaldte opkaldmodtager-.

10 abonnent befinder sig i den samme opkaldregion. Denne betegnes i dette tilfælde hjemegnsregion. Der regnes med, at ca. 80% af den totale trafikmængde forekommer indenfor hj emegnsregionerne.

Andet opkaldplan: 15 Det indeholder trafikmængden af radioopkald, som udløses af en telefonabonnent i en opkaldregion og modtages af en opkaldmodtager-abonnent i en anden opkaldregion, altså så at sige den regionoverskridende trafik.

Her regnes der med en trafikmængde på ca. 15% af den to-20 tale trafikmængde.

Tredie opkaldplan:

Det vedrører radioopkald, som skal udstråles landsdækkende. Her regnes der med en trafikmængde på ca.

5%.

25 Hvis der nu som vist i fig. 1 for tre naboopkald- regioner A, B, C til udsendelse af radioopkald benyttes den samme sendefrekvens, men anvendt efter en tidsafsnit-fremgangsmåde, bliver der på denne frekvens eksempelvis indenfor et minut i de første 20 sekunder (første 30 tidsafsnit) kun udsendt radioopkald i opkaldregion A, i de næste 20 sekunder kun udsendt radioopkald i opkaldregion B og i de sidste 20 sekunder kun udsendt radioopkald i opkaldregion C osv. i opkald regioner A', B' osv. kan den samme sendefrekvens anvendes, hvis der er 35 sørget for, at der i opkaldregioner, som ligger nær hinanden, benyttes forskellige tidsafsnit. I fig. 2 er det- 3

DK 160389 B

te vist i afhængighed af tiden t i sekunder for sendefrekvensen Fo, der senere skal betegnes på anden måde. Man ser, at denne sendefrekvens i de første 20 sekunder udsendes i opkaldregionerne A og A', i de 5 næste 20 sekunder udsendes i opkaldregionerne B og B' og videre, således at der ved grænserne mellem naboop-kaldregioner ikke kan forekomme forstyrrende interferenser.

Det er en ulempe ved en sådan metode, at der for 10 hver opkaldregion kun står forholdsvis korte tidsafsnit til rådighed. Denne begrænsning af sendetiden føles så meget desto mere generende, som den resulterer af den fordring, at udsendelserne i naboopkaldregioner ikke må forstyrre hinanden indbyrdes, hvorhos dog denne en op-15 kaldregions hensyntagen til naboregionerne egentlig forekommer fornuftstridig, når man betænker, at 80% af den totale trafikmængde i overensstemmelse med det forannævnte første opkaldplan alligevel kun forekommer indenfor hjemegnsregioner. Denne trafikmængde indenfor en og 20 samme opkaldregion betegnes som hjemegnstrafikmængde.

Set fra en opkaldregion, der måske netop har en stor hjemegnstrafikmængde, mens trafikmængden i naboopkald-regionerne måske netop er ringe, ville det være mere rimeligt, hvis denne opkaldregion fik stillet et større 25 tidsafsnit til rådighed. En sådan fremgangsmåde benyttes faktisk også i Storbritannien, hvor der for storbyer står et længere tidsafsnit til rådighed end for landområder, hvor trafikmængden er mindre (EP offentliggørelsesskrift nr. 40 954, ansøgning nr. 81302244). Denne 30 fremgangsmåde lader sig imidlertid ofte ikke overføre til andre lande, hvis der eksempelvis både i opkaldregion A og i opkaldregionerne B og C befinder sig storbyer med stor trafikmængde.

Til omgåelse af disse vanskeligheder er der i 35 DE patentskrift nr. 26 59 570 beskrevet et telefon- og datanet, hvor der til afkobling mellem hinanden overlap- 4

DK 160389 B

pende opkaldregioner benyttes forskellige sendefrekvenser; af hensyn til en stor hjemegnstrafikmængde i et område med stor abonnenttæthed er der til dette (flere opkaldregioner overlej rede) område knyttet en egen hjem-5 egnsfrekvens; denne er så at sige overlejret de forskellige sendefrekvenser for områdets opkaldregioner som yderligere sendefrekvens. Det er igen en ulempe, at modtagere, som arbejder på opkaldregionernes forskellige sendefrekvenser, ved et skift til en anden opkaldregion.

10 skal omkobles, nemlig enten manuelt (hvilket ofte glemmes) eller automatisk, (hvilket kræver et højt teknisk opbud).

Opfindelsen tager sigte på, på den ene side at undgå en urimelig stor begrænsning af sendetiden inden-15 for en opkaldregion som følge af tildelingen af tidsafsnit, men på den anden side også at omgå de vanskeligheder, som ville optræde ved et skift af en opkaldmodtager fra en opkaldregion til en anden, hvis der i stedet for en sendefrekvens med tidsafsnit blev anvendt 20 flere sendefrekvenser.

Denne opgave løses med et radiosystem med de i krav 1 angivne træk. Fordelagtige videreudviklinger er angivet i de tilhørende uselvstændige krav.

De til grund liggende overvejelser er følgende: 25 I et personopkald-radioanlæg til landsdækkende opkald eller i et radiotelefonnet, hvor en afkobling mellem naboopkaldregioner er opnået ved tildeling af forskellige tidsafsnit, kan der til forlængelse af den i en opkaldregion til rådighed stående sendetid ud over 30 varigheden af et tidsafsnit tages hensyn til, at den stadige opnåelighed af en stor procentisk andel af de indenfor en opkaldregion modtagende modtagere ikke påvirkes ved tildeling af en yderligere sendefrekvens (hjemegnsfrekvens), fordi disse modtagere alligevel til 35 stadighed kun benyttes indenfor den samme region, således at der ikke kan opstå vanskeligheder ved overgang 5

DK 160389 B

til en anden opkaldregion med en anden hjemegnsfrekvens.

For denne kategori af modtagere kan der derfor stilles en hjemegnsfrekvens til rådighed, som må udsendes både indenfor og udenfor det for denne opkaldregion gældende 5 tidsafsnit, hvorhos der til afkobling mellem naboopkald-regioner skal benyttes forskellige hjemegnsfrekvenser i disse. Disse forskellige hjemegnsfrekvenser forstyrrer ikke driftsforløbet, fordi de dem tilknyttede modtagere alligevel ikke forlader deres respektive hjemegnsregi-10 on.

ydermere kan den tilbageværende begrænsning af sendetiden, som optræder ved den cykliske videreskift-ning af et tidsafsnit i et tidsafsnitsystem over flere naboopkaldregioner, omgås ved, at der findes flere tids-15 afsnitsystemer; disse tidsafsnitsystemer er set fra en opkaldregion tidsmæssigt indbyrdes forskudt og kan udfylde en cyklus fuldstændigt; til de forskellige tidsafsnitsystemer er der da knyttet forskellige sendefrekvenser. Således belægger en af de normalt i et tidsaf-20 snit overførte datablokke indenfor en cyklus en bestemt sendefrekvenskanal, mens en anden datablok belægger en anden sendefrekvenskanal; derved bliver den samme datablok indenfor cyklen udstrålet så mange gange efter hinanden i flere hinanden overlappende sendeområder (f.eks.

25 opkaldregioner), som cyklen indeholder tidsafsnit, og enhver datablok bliver til et vilkårligt bestemt tidspunkt altid kun udstrålet i et af sendeområderne.

Foretrukne udførelseseksempler ifølge opfindelsen er i det følgende forklaret nærmere under henvisning til 30 tegningen, hvor fig. 1, der skal opfattes som et landkort, viser forskellige opkaldregioner, fig. 2 den gensidige tilknytning mellem opkaldregioner, tiden og de forskellige sendefrekvenser for et 35 første udførelseseksempel, fig. 3 en skematisk fremstilling af en del af et radiotelegram, som er bestanddel af et radioopkald, 6 fig. 4 et blokdiagram, fig. 5 et udsnit af det i fig. 1 viste radiosystems netstruktur, fig. 6 en frekvens- og tidsafsnitplan for et an-5 det udførelseseksempel, fig. 7 et udsnit af et blokdiagram for det andet udførelseseksempel, fig. 8 en af de cykler, i hvilke der sendes i de to udførelseseksempler, og 10 fig. 9 overføringsfunktionen i effektenheder i afhængighed af frekvensen for sendeforstærkerne i senderne i det andet udførelseseksempel.

I fig. 1 findes der i hver opkaldregion A, B, C, A', B' en radioopkaldcentral Z (omsætningsindret- 15 ning). De forskellige radioopkaldcentraler er forbundet med hinanden ved hjælp af datafjernoverføringsledninger DF. I stedet for dem kan man imidlertid også benytte en del af det offentlige telefonnet. Radioopkaldcentralerne Z tjener som indgangsporte for opkaldopdrag, som kommer 20 fra det offentlige telefonnet. Fra hver radioopkaldcentral Z forsynes undercentraler UA1, uA2, ... UAn, som er fordelt over den pågældende opkaldregion, eksempelvis A, og fra undercentralerne forsynet i hvert enkelt tilfælde mindst én dobbeltsender, nemlig SAol/SAal, 25 SAo2/SAa2, ..., SAon/SAan. Disse betegnelser gælder for det første udførelseseksempel med de i krav 1 angivne træk; her står S for sender, A for opkaldregion A, o for den af denne sender som sendefrekvens udsendte landsfrekvens Fo, a for den af den pågældende sender 30 udsendte hjemegns frekvens Fa og cifrene 1, 2, 3 ... n for senderens nummer indenfor en opkaldregion. I overensstemmelse hermed er eksempelvis dobbeltsenderen SB'o2/SB'b2 opstillet som anden dobbeltsender i opkaldregion B', og den omfatter to sendere, nemlig en lands-35 sender SB'o2, som arbejder på landsfrekvensen Fo, og en hjemegnssender SB'b2, som arbejder på hjemegnsfrekvensen Fb.

7

DK 160389 B

Por det første udførelseseksempel viser fig. 2 i afhængighed af tiden t, på hvilke tidspunkter landsfrekvensen Po og hjemegnsfrekvenserne Fa, Fb og Fc må udsendes. I overensstemmelse hermed må landsfrekven-5 sen i de forskellige opkaldregioner kun udsendes indenfor forudgivne tidsafsnit ti, t2, t3, mens der ikke er nogen tidsmæssig begrænsning for hjemegnsfrekvenserne.

Der er altså skabt en afkobling mellem naboop-10 kaldregioner A, B, C ved tildeling af forskellige tidsafsnit ti, t2, t3 for en sendefrekvens (landseller tidsafsnitfrekvens Fo), som er fælles for opkaldregionerne, som sendes trådløst, og som overfører opkald. En forlængelse af den indenfor en region til rå-15 dighed stående sendetid udover varigheden af et tidsafsnit opnås ved, at der ganske vist stilles en yderligere sendefrekvens, en såkaldt hjemegnsfrekvens Fa, til rådighed, hvilken frekvens imidlertid også må udsendes uden for det for den pågældende region A gældende 20 tidsafsnit ti. Afkoblingen mellem naboopkaldregioner A, B, C opnås da ved hjælp af forskellige hjemegnsfrekvenser Fa, Fb, Fc. Desuden bliver hjemegnsfrekvenserne kun stillet til rådighed for modtagere, der alligevel kun til stadighed benyttes inden for den samme 25 region A.

Med henblik på at gøre det muligt for en opkaldt opkaldmodtager-abonnent efter modtagelse af et radioopkald, som en telefonabonnent har udløst, at foretage et tilbagekald, er det nødvendigt til opkaldmodtager-abon-30 nenten at medoverføre det lokalnetgruppenummer, som op-kaldmodtager-abonnenten skal vælge ved sin telefoniske tilbageringning. Foruden netgruppenummeret skal også den resterende del af telefonnummeret for den, der skal opkaldes af opkaldmodtager-abonnenten, overføres. Det to-35 tale opkaldnummer betegnes i det følgende som information. Informationskapaciteten skal række til mindst ti .

DK 160389 B

8 (ved opkald fra udlandet 15) cifre; det forudsættes her, at der kan gives afkald på cifferet nul i netgruppenummeret. Helheden af de numre (begyndende med kaldenummeret for den opkaldmodtager-abonnent, der skal opkaldes), 5 der af telefonabonnenten skal vælges som opkaldopdrag, betegnes i det følgende som opkaldtelegram, der imidlertid i praksis ved begyndelsen suppleres med en preambel og ved afslutningen suppleres med redundanssignaler til kodesikring.

10 Et sådant opkalddiagram begynder som vist i fig.

3 med fire cifre, nemlig radioopkaldcentralens (omsætningsudstyrets) nummer, derpå følger to såkaldte kode-cifre, hvorpå der følger seks cifre, nemlig nummeret for den opkaldmodtager-abonnent, der skal opkaldes (radioop-15 kaldadresse) og sluttelig yderligere ti cifre (information), nemlig telefonnummeret for den telefonabonnent, der skal opkaldes af opkaldmodtager-abonnenten, hvilket nummer indikeres på displayet på opkaldmodtager-abonnentens modtager.

20 Med valget af de to kodecifre, der også er an vendt i hidtidige personopkald-radioanlæg til landsdækkende opkaldnet, kan der opnås følgende:

Med det første kodeciffer kan den kaldende telefonabonnent meddele radioopkaldcentralen (omsætningsud-25 styret), i hvilken opkaldregion (radiotrafikområde) (maksimalt ni) der skal kaldes. Ved et landsdækkende radioopkald (kodeciffer nul) vil den opvalgte radioopkald-central over en dataforbindelse (f.eks. standledning "Datexnet") viderelede opkaldet til alle andre tilslut-30 tede radioopkaldcentraler. Hvis kodecifferet l vælges, hvis det nemlig er kendt, at den opkaldmodtager-abonnent, der skal opkaldes, opholder sig i opkaldregion A, opvælges radioopkaldcentralen i opkaldregion A. Ved valg af kodecifferet 2 opvælges radioopkaldregion B 35 osv..

Det andet kodeciffer bestemmer i det kendte personopkald- radioanlæg til landsdækkende opkaldnet opkald- 9

DK 160389 B

arten. Ialt er der mulighed for ti opkaldarter, som også kan belægges med forskellige gebyrer (også for opkaldopdrag til ulige fjernt beliggende opkaldregioner kan der opkræves forskellige gebyrer). Som opkaldarter kommer på 5 tale: Gruppeopkald, talemeddelelse, presserende opkald osv..

Det er nu nyt, at det ved hjælp af det andet ko-deciffer også kan bestemmes, om radioopkaldet skal ske over en landssender eller en hjemegnssender, dvs. over 10 den til tidsafsnit begrænsede landsfrekvens Fo eller over den den pågældende opkaldregion tilknyttede hjemegnsfrekvens Fa. Den kaldende telefonabonnent skal være bekendt med, hvilken af to modtagertyper der findes ved opkaldmodtager-abonnenten, nemlig enten en modtager, 15 som arbejder på landsfrekvensen, eller en modtager, som arbejder på hjemegnsfrekvensen. Modtagere, som kun arbejder på hjemegnsfrekvensen, findes til opkaldmodta-ger-abonnenter, der til stadighed kun ønsker at kunne nås i den samme opkaldregion og giver afkald på at kunne 20 nås i andre opkaldregioner.

Hvis der i det første udførelseseksempel også skal forblive mulighed for opkaldarter såsom gruppeopkald, prioriteret opkald, talemeddelelse osv., skal der for hver af disse opkaldarter stå to kodecifre til ud-25 vælgelse, nemlig et kodeciffer for et radioopkald på landsfrekvensen og et yderligere kodeciffer for et radioopkald på den pågældende opkaldregions hjemegnsfrekvens.

Med de samme betegnelser som i de forannævnte fi-30 gurer er der i fig. 4 vist et blokdiagram over det første udførelseseksempel på et radiosystem. Fra telefoner T kan man over det offentlige telefonnet F nå frem til radioopkaldcentraler Z, som er indbyrdes forbundet ved hjælp af datafjernoverføringsledninger DF. Fra ra-35 dioopkaldcentralerne Z styres undercentraler UAl UAn i opkaldregion A henholdsvis UBI, ... UBn i op- 10

DK 160389 B

kaldregion B osv., hvilke undercentraler igen styrer dobbeltsendere til udsendelse af radioopkald. Radioopkaldene modtages af modtagere RAa (i opkaldregion A, arbejder på hjemegnsfrekvensen Fa), RB'o (kommet fra op-5 kaldregion B' til opkaldregion A og arbejder på landsfrekvensen Fo), RAo (kommet fra opkaldregion A til opkaldregion B og arbejder på landsfrekvensen Fo), RBb (er forblevet i sin hjemegns region B og arbejder på den tilhørende hjemegnsfrekvens Fb). Modtagerne.

10 RB'o og RAo nås enten med et målrettet radioopkald med det første kodeciffer 1 (for opkaldregion A) henholdsvis med det første kodeciffer 2 (for opkaldregion B) fra de synkront og simultant arbejdende sendere (SAol, ..., SAon) i opkaldregion A henholdsvis fra de 15 tilsvarende sendere SBol, ..., SBon i opkaldregion B, eller de nås - hvis det ikke er kendt, i hvilket opkaldområde modtagerne for tiden befinder sig - som følge af valg af det første kodeciffer nul på grundlag af et landsdækkende radioopkald ved hjælp af en vilkårlig af 20 alle i det netop tilladelige tidsafsnit sendende sendere Sxoy, hvor x står for A, B, C, A', —, og y står for 1, 2, ..., n.

Modtagerne RAa og RBb derimod kan kun nås indenfor deres hjemegnsregion og kun over senderne SAal, 25 ···/ SAan henholdsvis SBbl, ..., SBbn på deres re spektive hjemegnsfrekvens Fa henholdsvis Fb.

Den i fig. 5 viste netstruktur er et udsnit af fig. 1 for overlapningsområdet mellem opkaldregionerne A og B. Da denne struktur imidlertid også skal tjene 30 ved beskrivelsen af det andet udførelseseksempel, er betegnelserne valgt noget mere generelle end i fig. 1. Fra en telefon T kan man nå telefonnettet og dermed navnlig centralformidlingspladsen ZVST, eksempelvis for opkaldregion A. Til denne er der knyttet en opkaldpro-35 cessor RP. De danner tilsammen en opkaldcentral Z.

Flere opkaldprocessorer er indbyrdes forbundet over da- 11

DK 160389 B

taforbindelser og skal hver især for deres opkaldregion overtage formidlingen fra telefonnettet. Hver opkaldprocessor RP fordeler opkaldtelegrammer, der er sammenfattet til datablokke, over et fast ledningsnet med 5 mellemkoblede undercentraler UA til de enkelte sendere SAl, SA2, ___ i opkaldregion A henholdsvis SB1, SB2, ... i opkaldregion B osv..

Hensigtsmæssigt anvendes der sendefrekvenser i VHP- eller UHF-området. Af hensyn til den deraf betinge-10 de ringe rækkevidde for senderne på som regel mindre end 30 kilometer skal flere sendere i en opkaldregions område drives synkront og simultant i fællesbølgedrift eller i quasissynkron fællesbølgedrift, hvorhos radioforsyningsområderne geografisk skal overlappe hinanden med 15 henblik på at opnå en ubrudt radioforsyning. Foruden den højfrekvente stabilitet af senderoscillatorerne kræves der modulatorer med høj svingningskonstans. Med henblik på at der i overlapningsområder mellem radioforsyningsområder af sendere indenfor en region kan foretages en 20 demodulation i samme fase af modtagesignalet, skal senderne moduleres med ens faser, hvilket nødvendiggør en løbetidsudligning for modulationstilførslerne. I større landsdækkende radiosystemer kan der som modulationstilførsler som følge af de større afstande ikke længere an-25 vendes lavfrekvenskabler eller pupiniserede ledninger, men der anvendes overføringsveje med bærebølgefrekvens-afsnit og også impulskodemodulationssystemer. En løbetidsudligning for de over modulationstilførslerne overførte opkaldtelegrammer er imidlertid meget vanskelig at 30 udføre i disse systemer. Det tilstræbes derfor så vidt muligt kun at anvende fællesbølgeradiosystemer indenfor en opkaldregion, hvor man endnu kan dække det ønskede afstandsområde med lavfrekvenskabler eller pupinled-ninger.

35 Det andet udførelseseksempel forklares nu under henvisning til figurerne l, 5 og 6. Til forenkling af 12 DK 1603898 forklaringen indføres begrebet "cyklusområde". Der er her tale om det område, som indenfor et radiosystem omfatter en gruppe opkaldregioner, som grænser umiddelbart op til hinanden, og som indbyrdes overlapper hinanden. I 5 fig. 1 overlapper eksempelvis opkaldregionerne A, B og C hinanden indbyrdes. Til undgåelse af interferensforstyrrelser er det kendt i overlapningsområderne dels at anvende forskellige sendefrekvenskanaler for opkaldregionerne, dels at anvende en fælles sendefrekvenska-.

10 nal, der imidlertid belægges flere gange efter hinanden med det samme opkaldtelegram eller den samme datablok i en i tidsafsnit opdelt cyklus, hvorhos tidsafsnittene er tilknyttet hver sin opkaldregion.

I det andet udførelseseksempel ifølge den fore-15 liggende opfindelse træffes der nu yderligere forholdsregler som vist i fig. 6. Der findes nemlig ud over hjemegnsfrekvenserne (der ikke er omtalt i fig. 6) forskellige sendefrekvenskanaler med landsfrekvenserne fl, f2, f3, der imidlertid samtidigt benyttes som sende- 20 frekvenskanaler, der er fælles for opkaldregionerne A, B, C, idet der under varigheden af en cyklus i hver sendefrekvenskanal udsendes et andet af opkaldtelegrammerne henholdsvis datablokkene flere gange efter hinanden, men fra tidsafsnit til tidsafsnit i en anden op-25 kaldregion i overensstemmelse med den for hver sendefrekvenskanal særlige indbyrdes tilknytning mellem tidsafsnit og radioområder. I fig. 6 er tidsafsnittene betegnet med ti, t2, t3, og deres antal i en cyklus retter sig efter det antal opkaldregioner A, B, C, som 30 findes i et cyklusområde som defineret i det foranstående. I fig. 1 er det tre opkaldregioner, som gensidigt overlapper hinanden. Der kunne imidlertid også være flere. I overensstemmelse med det største antal radioregioner som indbyrdes overlapper hinanden i et radiosystem 35 skulle der da vælges et større antal tidsafsnit til en cyklus.

13

DK 160389 B

I det her beskrevne radiosystem findes der foruden modtagere, der hver især kun arbejder på en hjemegnsfrekvens, tre modtagertyper. En type arbejder på sendefrekvensen fl, den anden type på f2 og den 5 tredje på f3. De kan alle nås i hver opkaldregion, fordi de samme radioopkald udsendes i hver opkaldregion på alle tre sendefrekvenser efter hinanden. Derfor opstår der heller ingen vanskeligheder ved skift af en modtager fra en opkaldregion til en anden. Alligevel kan 10 modtagerne være énkanalapparater og være fast afstemt på en sendefrekvens. Dette er en særlig økonomisk løsning.

Med henblik på også at opnå en økonomisk løsning på sendersiden bør senderne være udlagt således, at hver sender kan arbejde på de tre forskellige sendefrekvenser, 15 således at en og samme sender blot skal omskiftes fra sendefrekvens til sendefrekvens ved tidsafsnitmetoden.

Omkoblingen af sendefrekvensen foretages fortrinsvis ved hjælp af et kodet tilkoblingssignal.

Blokdiagrammet i fig. 7 svarer delvis til det i 20 fig. 5 viste. I opkaldprocessoren RP bliver de ankommende opkaldtelegrammer oparbejdet til datablokke, som over modulationstilførsler og undercentralen UA tilføres en sender SA1, og som er ensartede for alle sendere med hensyn til den principielle opbygning. Data-25 blokkene udfylder hver især et tidsafsnit ti, t2, t3 og indeholder som vist i fig. 8 en preambel til tidsafsnitsynkronisering i modtageren E og efterfølgende opkaldtelegrammer som vist i fig. 3. Før hver preambel findes der som indledning VI, V2 henholdsvis V3 et 30 kodet tilkoblingssignal til omkobling af sendefrekvensen i senderne. Hver sender har en adressedekoder D med frekvenskonstatering, således at den sendefrekvens, der skal udsendes i en cyklus, kan tilkobles; dertil styrer adressedekoderen D en krystaloscillator 0 eller en 35 synthesizer. Den af krystaloscillatoren 0 leverede sendefrekvens bliver i en modulator M moduleret med

Claims (10)

20 Dette radiosystem er fleksibelt anvendeligt til mere eller mindre store områder, fordi størrelsen af en opkaldregion kan varieres, idet der kan opstilles enten kun én sender eller flere synkroniserede fællesbølgeeller quasifællesbølgesendere, hvorhos disse sendere 25 over en undercentral styres centralt af en opkaldprocessor. Flere opkaldprocessorer kan igen være forbundet med hinanden over dataledninger og dermed modtage en fælles tidstakt for de synkront omløbende tidsafsnit i et landsdækkende radiokaldesystem. Dermed er en tidssyn-30 kron omskiftning af sendefrekvenserne i alle sendere mulig.

1. Radiosystem, som udvider et offentligt tele fonnet ved hjælp af mobile modtagere (RAa, RB'o) og ra- DK 160389 B diokaldecentraler (Z), som hver især findes for en opkaldregion (A), hvor opkaldopdrag, som kommer indirekte eller direkte fra et telefonnet (F), ved hjælp af en radiokaldecentral kan overføres som opkaldtelegrammer 5 (fig. 3) til et radionet med henblik på der at udløse udsendelse af et radioopkald, og hvor der til flere sendeområder, som ligger umiddelbart op til og overlapper hinanden, benyttes den samme sendefrekvens, som betegnes landsfrekvens (Fo), til udsendelse af radioopkald, idet 10 der dog findes en afkobling i sendeområdernes indbyrdes overlapningsområder ved, at der til udsendelse af denne landsfrekvens (Fo) findes forskellige, cyklisk tilbagevendende tidsafsnit (ti) i de enkelte sendeområder, og hvor der endvidere til de forskellige, hver især i et 15 sendeområde udsendelige sendefrekvenser (Fo, Fa; fl, f2, f 3) hører sendefrekvenskanaler, som kan belægges med radioopkald, nemlig i hvert enkelt tilfælde mindst en (Fa; fl, f2, f3) også uden for et enkelt tidsafsnit (ti), kendetegnet ved følgende træk: 20 et kodesignal i et opkaldtelegram (fig. 3) tjener til udvælgelse af to forskellige, hver især i et sendeområde udsendelige sendefrekvenser, hvoraf den ene, nemlig den nævnte landsfrekvens (Fo), kun benyttes til udsendelse i det tidsafsnit, som er knyttet til det pågældende sende-25 område (opkaldregion A), mens den anden om nødvendigt også benyttes uden for dette tidsafsnit til udsendelse som en specielt dette sendeområde (opkaldregion A) tilknyttet sendefrekvens, betegnet hjemegnsfrekvens (Fa), nemlig til udsendelse af radioopkald til sådanne modta-30 gere (RAa), som til stadighed kun befinder sig i dette sendeområde, og at op til hinanden beliggende sendeområders (opkaldregion A, opkaldregion B) hjemegnsfrekvenser (Fa, Fb) adskiller sig fra hinanden og fra landsfrekvensen (Fo).

2. Radiosystem ifølge krav 1, kendeteg net ved, at sendeområderne er radiotrafikområder i et DK 160389 B radiotelefonnet eller opkaldregioner (A, B), til hver af hvilke der er knyttet en omsætningsindretning henholdsvis en radioopkaldcentral (Z).

3. Radiosystem ifølge krav 1 eller 2, kende- 5 tegnet ved, at der til udsendelse af hjemegnsfrekvensen (Fa) i et sendeområde (opkaldregion A) findes flere indbyrdes synkroniseret arbejdende hjemegnssendere (SAal, SAa2, ..., SAan) og til udsendelse af landsfrekvensen (Fo) i sendeområderne (opkaldregioner A, B) fin- 10 des flere indbyrdes synkroniserede arbejdende landssendere (SAol, SAo2, ..., SAon; SBol, ..., SBon), som arbejder under regionvist tilknyttede tidsafsnit.

4. Radiosystem ifølge et eller flere af kravene 1-3, kendetegnet ved, at der findes to typer 15 opkaldmodtagere, nemlig en type (RAa, RBb), der er udformet som en fast afstemt énkanalmodtager (E) og kun er egnet til modtagelse af en hjemegnsfrekvens (Fa, Fb), og en type (RB'o, RAo), der også eller som fast afstemt énkanalmodtager udelukkende er egnet til modtagelse af 20 landsfrekvensen (Fo).

5. Radiosystem ifølge krav 4, kendetegnet ved, at i et såkaldt cyklusområde, som består af det største antal sendeområder (A, B, C), som grænser u-middelbart op til og overlapper hinanden, belægges den 25 samme sendefrekvenskanal (Fo, fl) indenfor en cyklus i overensstemmelse med dennes antal af tidsafsnit flere gange efter hinanden med de samme radioopkald, nemlig én gang for hvert af cyklusområdets sendeområder (A, B, C).

6. Radiosystem ifølge krav 5, kendeteg net ved, at indenfor cyklusområdet (A-B-C) og for varigheden af et tidsafsnit bliver der til hvert sendeområde (A) knyttet en anden landsfrekvenskanal (fl, f2, f3), og at denne tilknytning (fl til A) for varigheden 35 af en cyklus ombyttes cyklisk og i rytme med tidsafsnitfølgen . DK 160389 B

7. Radiosystem ifølge krav 6, kendetegnet ved, at senderne (SA1, SBl) hver især har en effektbåndbredde, som omfatter sendekanalerne for de sendefrekvenser (fl, f2, f3), der skal udsendes cyklisk af 5 en sender.

8. Radiosystem ifølge krav 6 eller 7, kendetegnet ved, at hver sender (SA1) til omkobling af senderne på de enkelte sendefrekvenser (fl, f2, f3) indeholder en dekoder (D), som i tidsafsnittenes rytme, 10 der leveres af en opkaldprocessor over den tilhørende radioopkaldcentral, omskifter en senderoscillator henholdsvis -synthesizer på den nødvendige sendefrekvens.

9. Radiosystem ifølge et eller flere af de foregående krav, kendetegnet ved, at styringen af 15 tidsafsnittene (ti, t2, t3), som er tilknyttet enkelte sendeområder, sker over tidstaktsignaler, som over modulationsledninger ledes til de enkelte sendere (SA1), navnlig landssendere (SAol, ..., SAon), og at tidtakt-signalerne når frem til senderne som indledning (VI) ved 20 begyndelsen af hver af flere opkaldtelegrammer dannede datablok, som er bestemt for et tidsafsnit.

10. Radiosystem ifølge et eller flere af de foregående krav, kendetegnet ved, at der til modtagelse af radioopkald findes opkaldmodtagere, som er 25 egnet til at lagre en med radioopkaldet overført information til gengivelse på et display og derved at afgive et opmærksomhedssignal, og at der til udsendelse af den i et radioopkald indeholdte adresse samt af informationen og eventuelt af en taleoverføring til opkaldmodtage- 30 ren findes en fælles sendefrekvenskanal.