DK158048B

DK158048B - Fremgangsmaade til forstaerkning af en partikelformet grundmasse

Info

Publication number: DK158048B
Application number: DK456783A
Authority: DK
Inventors: Frank Brian Mercer
Original assignee: Frank Brian Mercer
Priority date: 1982-10-05
Filing date: 1983-10-04
Publication date: 1990-03-19
Also published as: FI833593A0; AU1987683A; AU563959B2; BR8305478A; GB2120475B; ES8502195A1; FI74772C; NO833593L; JPS59130909A; GR79699B; DK158048C; FI833593A; IN161172B; HK52084A; NO165305C; SG19084G; EP0122995A1; MY8500533A; DK456783A; KR920004621B1

Description

DK 158048 B

i

Opfindelsen angår en fremgangsmåde af den i krav l's indledning angivne art. Udtrykket "forstærkning" skal indbefatte armering og/eller stabilisering.

Grundmassen kan være en hvilken som helst lastbærende 5 eller ikke bærende partikelformet substans. Der kan f.eks. være tale om formede geotekniske strukturer, konstruktionskomponenter til bygningsformål eller overfladematerialer. Grundmassen kan f.eks. være jord, hvilket indbefatter klippe, sten, grus, sand, ler med mere, 10 med cement stabiliseret jord, et med cement sammenbun det granulært materiale (der normalt indeholder 2-12% cement), affald fra miner eller slagge, substanser med et carbonhydrid-bindemiddel såsom asfalt, bituminøs asfalt eller tjære, stoffer indeholdende et hydraulisk 15 bindemiddel eller fyldstof såsom cement, beton, mager betonblanding eller puds (der betragtes som partilfor-mede materialer), substanser indeholdende et puzzolan-bindemiddel, samt substanser indeholdende et formstof-bindemiddel såsom æskekarton. Grundmassen kan være par-20 tikelformet og ikke sammenhængende eller i sig selv tilnærmelsesvis stiv. Materialer såsom ler eller tjære kan være viskøse og i stand til store bevægelser eller stor deformation. Materialer såsom cement eller beton kan være stive og ude af stand til store bevægelser 25 eller vidtgående deformation. I partikelformede grund- masser findes naturlige tomrum, der kan være fyldt f.eks. med vand og/eller luft. .

I GB-patentskrift nr. 2 073 090A beskrives en metode til forstærkning af jord, ved hvilken lange og temme-30 lig brede baner af et fleksibelt formstofnet indlejres i grundmassen, og hvor banerne er beliggende i parallelle lag og dækkende hele laget. Nettets maskestrenge er sammenhængende i krydsnings- og forbindelsespartier, og nettet har stor dimensionsstabil i tet i netplanet.

2

DK 158048 B

Denne kendte metode er meget effektiv til de fleste formål, men kræver færdighed og omhu samt et specielt fremstillet netmateriale.

I CH-patentskrift nr. 592 219 beskrives en metode til 5 forstærkning af cement, tjære eller bitumen, ved hvil ken et stort antal fleksible stykker formstofnet indlejres i tilfældig orden i grundmassen, uden at der derved i væsentlig grad fremkommer supplerende tomrum.

Hvert plastmaterialestykkes overflade har et areal, 10 der er lille i forhold til grundmassens størrelse, og hvert plastnetstykke har mere end én netmaske. Disse netstykker tilføres imidlertid oprindeligt i form af korte, snoede snore, der er beregnet til at blive af-snoet og fladet ud under deres blanding med grundmas-15 sen. Blandeoperationen skal tidsmæssigt afpasses såle des, at snorene afsnoes fuldstændigt, men ikke når at sammensnoes påny eller lukkes på anden vis. Det er formodentlig meget vanskeligt at sikre, at snorene afsnos og åbnes på den ønskede måde og at undgå, at afsnoede 20 plane materialestykker af sig selv atter sammensnos, idet stykkerne er tilbøjelige til at rulle sig sammen påny, især når blandeoperationen medfører en rulnings- ; bevægelse, hvilket som regel vil være tilfældet. Ved den kendte metode frembringes netstrukturen ved tilve-25 jebringelse af parallelle indsnit i et plastfoliemate riale og ved, at folien dernæst åbnes ved en tværgående trækpåvirkning, muligvis under anvendelse af en vis varmehærdning. Et sådant netmateriale har kun ringe styrke i tværretningen og er et meget dårligt forstærk-30 ningsmateriale.

I en artikel på side 47-52 i C.R. Coll. Int. Renforce-ment des Sols, Paris 1979, beskrives små strimler til forstærkning af jord. Disse strimler medfører ikke nogen optimal forstærkningseffekt ved forstærkning af

DK 158048 B

3 et jord-substrat, idet de ikke har nogen væsentlig styrke i tværretningen.

I GB-patentskrift nr. 1 539 898 omtales anvendelsen af stykker af svejset stålnet til forstærkning af be-5 ton. Hvert stykke har netop kun én komplet netmaske.

Netstykkerne er forholdsvis stive og har hvert otte udragende trådendepartier, så at der vil være en tilbøjelighed til brodannelse og dermed til dannelse af yderligere tomrum.

10 I EP-A-0002267 beskrives anvendelsen af et sammensat textilmateriale til armering af beton. Et vævet netmateriale med store masker har i forskellige vinkler vedhængende fibre. Materialet er i ét stykke og anbragt i lag i cementen.

15 Den foreliggende opfindelse har til formål at afhjælpe de omtalte mangler ved den kendte teknik, og dette opnås ved de i krav l's kendetegnende del angivne foranstaltninger.

Krav 3 kendetegner en foretrukken alternativ udførelses-20 form for fremgangsmåden ifølge opfindelsen.

Netstykkerne sammenlåses effektivt med grundmassen, så at den tilsigtede forstærkningseffekt ikke udelukkende beror på friktion eller kemisk binding mellem forstærkningsmaterialet og grundmassen, der skal for-25 stærkes. Denne sammenhægtning beror på, at grundmasse-partiklerne i forskellige maskeåbninger sammenlåses.

I det mindste når grundmassen er jord, danner netstykkerne og i disses masker fasthold te jordpartikler partikelaggregater i jordmassen. Forudsat et tilstrække-30 lig stort antal netstykker vil disse aggregater samvir ke på en sådan måde, at hele jordmassen sammenlåses

DK 158048 B

4 til dannelse af ét sammenhængende grundmasselegeme. Netstykkernes ef-fektivitet beror på, at de hinanden krydsende netmaskestrenge er fast forbundet med hinanden på krydsningsstederne, så at hvert netstykke sam-5 menhægtes effektivt med grundmassen, og at netmateria lets styrke kan udnyttes, uden at netstykket rives itu.

Hvert nétstykke har stor dimensionsstabilitet i netstykkets plan, så at det kan modstå kraftpåvirkninger i nævnte plan og holde grundmassen på plads.

10 Asfalt indeholder som regel partikler fra en forudbe stemt maksimal størrelse og ned til fin pulverstørrelse. Det formodes, at ved hjælp af fremgangsmåden ifølge opfindelsen forstærkede grundmassers store partikler er forankret ved hjælp af netstykkerne, medens grund-15 massens mindre partikler er forankret via de store par tikler.

Netstykkerne er som regel let at fremstille, hvorved forstærkningen billiggøres. Forstærkningsmaterialet kan f.eks. tilføres i'form af kompakte ruller og op-20 skæres i netstykker umiddelbart inden disse skal blan des med grundmassen.

Netstykkerne kan blandes med grundmassen på vilkårlig måde (tredimensional fordeling af netstykkerne på tilfældig vis). Netstykkerne i grundmassen er som regel 25 ikke orienteret indbyrdes parallelt. Ved forstærkning af en grundmasse i form af pladeelementer, f.eks. beklædningsplader af beton, vil nogle netstykker være orienteret vinkelret på pladens flader, medens andre netstykker vil være orienteret parallelt med disse, 30 afhængigt af den forstærkede plades tykkelse. Ved for stærkning af tynde plader eller folier vil netstykkerne i højere grad hovedsageligt være beliggende i den forstærkede grundmasses plan.

DK 158048 B

5

Da hvert netstykke er lille i forhold til grundmassens samlede størrelse, og da blandingen er tilfældig, kan netstykkerne let indarbejdes i grundmassen uden anvendelse af avanceret teknologi og uden større færdighed, 5 selv når der findes et stort antal netstykker. Ikke desto mindre har man overraskende fundet, at netstykkerne er meget effektive til forstærkning af grundmassen forudsat, at der ved netstykkernes iblanding i grund-massematerialet ikke fremkommer yderligere tomrum i 10 dette. Desangående skal det nævnes, at det af et net stykke optagne rumfang i grundmassen ikke betragtes som tomrum. Det er ønskeligt om end ikke nødvendigt, at massefylden af grundmassen plus netstykkerne ikke mindskes på grund af netstykkernes indeslutning i grund-15 massen.

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen er f.eks. anvendelig ved: forstærkning af jord, indbefattende stabilisering af denne; 20 erstatning af asbest i asbestcementplader; forstærkning af cement- og betonprodukter; forstærkning af pudsplader; forstærkning af æskekarton, forstærkning af asfalt.

25 Ved anvendelse af fremgangsmåden ifølge opfindelsen til forstærkning af jord opnås en særlig fordel. Såfremt jorden på stedet er af ringe kvalitet, vil man ofte fjerne jorden og erstatte denne med et partikel-

DK 158048 B

6 formet eller granulært materiale af god kvalitet, d.v.s. et ikke sammenhængende materiale. Blandes netstykkerne med den eksisterende jord, forbedres derved dennes kvalitet. Den eksisterende jords belastningsevne øges, 5 og mængden af nødvendigt opfyldningsmateriale over jor den, f.eks. ved vejbygning mindskes. Tilblandet jorden i det korrekte forhold ændrer netstykkerne jorden til en forholdsvis homogen masse med forbedrede tekniske egenskaber, idet jorden stabiliseres. Ved en optimal 10 forstærkning kan inkorporeringen af netstykkerne i jord medføre en forøgelse af den naturlige friktions- eller anlægsvinkel med 2-3°. Belastningskræfter fordeles gennem det forstærkede lag, hvorved der opnås en effektiv forøgelse af fundamenteringsbredden. Jord har normalt 15 ikke nogen nævneværdig elasticitet, -medens med plast- netstykker forstærket jord viser sig at have nogen elastisk tilbagefjedring, hvilket er særlig fordelagtigt ved dynamisk belastning af en jordgrundmasse, f.eks. et underlag for start- og landingsbaner, veje eller 20 jernbanespor. Desuden' har forstærket jord ved stærk belastning (d.v.s. efter en væsentlig bevægelse) stadig en stor belastningskapacitet uden at skride ud.

Er grundmassen stiv, f.eks. beton, med cement stabiliseret jord eller et med cement bundet granulært materi-25 ale, begrænser netstykkerne bevægelsen, såfremt der opstår revner i grundmassen, samtidigt med, at netstykkerne giver grundmassen en vis elastisk tilbagefjedring.

Man regner som regel med, at der f.eks. i med cement stabiliseret jord efterhånden opstår et stort antal 30 meget små revner.

Netstykkernes materiale I den foretrukne udførelsesform består netstykkerne af et formstofnetmateriale med molekylært orienterede

DK 158048 B

7 netmaskestrenge. Formstofnet er let at Fremstille og håndtere. Til specielle formål, f.eks. til forstærkning af beklædningsplader af beton, er formstofmaterialets ikke-korroderende egenskaber meget fordelagtige. Så-5 fremt netmaterialet fremstilles efter en valgt hensigts mæssig metode, kan netstykkernes formstofmateriale være vidtgående molekylært orienteret. Alle zoner i hvert netstykke kan i det mindste være delvis orienteret eller også vidtgående orienteret, hvorved man undgår 10 spild af formstof og opnår netstykker med en maksimal trækstyrke og elasticitetskoefficient. Normalt vil net-maskerne have fire sider, og der vil fra hvert strengforbindelsesparti udgå fire strengpartier. I så tilfælde strækkes nettet fortrinsvis i to retninger, nemlig 15 i de to hinanden krydsende strengsæts længderetninger.

Dette kan i praksis opnås ved successiv biaksial strækning, idet man først strækker nettet i ét strengsæts længderetning og dernæst i det andet strengsæts længderetning. Alternativt kan et net med rhombiske netmasker 20 strækkes i kun én retning til strækning af alle netstren ge, hvorefter nettet spredes på tværs af denne strækningsretning og maskerne varmehærdes. Biaksialt orienterede netstrukturer foretrækkes, fordi det ved disse er nemmere at opnå dimensionsstabilitet.

25 Generelt er et hvilket som helst i ét fremstillet, f.eks.

ekstruderet formstofnet anvendeligt. Sådanne formstofnet er f.eks. beskrevet i GB-patentskrifterne nr. 836 555, 969 655, 1 210 354, 1 250 478, 1 290 437, 2 034 240A eller 2 035 191B. Et net med høje netmaskestrenge som 30 beskrevet i GB-patentskrift nr. 1 210 354 er særlig velegnet på grund af den forbedrede forankrings- eller sammenlåsningseffekt, der opnås med netmaskestrenge med ikke-cirkulært tværsnit, hvor strengenes højde er større end deres bredde.

8

DK 158048 B

Foretrukne formstoffer er højdensitets-polyethylen (HDPE), polypropylen (PP) eller polyestere. Højdensi-tets-polyethylen eller polypropylen kan orienteres molekylært op til et strækningsforhold 6:1 eller mere, 5 fortrinsvis 10:1 eller mere, medens strækningsforhol dene for polyesteres vedkommende er mindre, f.eks. op til ca. 5:1. Til forstærkning af f.eks. asfalt, hvor formstofnetstykkerne blandes med den varme asfalt, bør der anvendes et over for høje temperaturer modstands-10 dygtigt formstof, f.eks. polyester. Polyesternettet kan være varmehærdet ved en temperatur op til f.eks.

230°C.

Der kan dog også anvendes andre materialer end form-stof, f.eks. ikke-metalliske materialer eller materials ler på en organisk basis såsom med formstof bundne væ vede materialer med åbne masker, fortrinsvis et Leno-væv. Til forstærkning af jord bør forstærkningsmaterialet ikke være biologisk nedbrydeligt.

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen kan medføre væsent-20 lige fordele ved anvendelse i forbindelse med andre forstærkningselementer i form af aflange legemer, der strækker sig gennem en del af grundmassen eller helt gennem denne. Sådanne aflange forstærkningselementer kan svare til de i GB-patentskrift nr. 1 066 361 beskrev-25 ne elementer, der i en alternativ udførelsesform kan være fremstillet af fiberglas, f.eks. med en vanduigennemtrængelig beskyttelsesbelægning. Angående sådanne elementer henvises endvidere til GB-patentskrifterne nr. 2 035 191B, 2 073 090B og 2 096 531A. Sådanne af-30 lange forstærkningselementer er ikke blot anvendelige til forstærkning af jord, men også til forstærkning af grundmasser indbefattende carbonhydrid, hydrauliske eller puzzolan bindemidler.

DK 158048 B

9

Forbindelsepartierne mellem nettets maskestrenge skal være faste og må ikke kunne rives op for let under indvirkning af trækkræfter, uanset, i hvilken retning disse påvirker netstykket. Dette skyldes, at netstykkerne 5 som regel vil være beliggende i grundmassen i mange forskellige retninger, d.v.s. næsten helt vilkårligt.

Da grundmassen består af partikler, beror netstykkernes forstærkende virkning på sammenlåsningen mellem disse og partiklerne, hvorved de hinanden krydsende 10 netstrenge i forbindelsespartierne vil kunne rives fra hinanden, selv når trækkræfterne virker i strengenes længderetning, med mindre netstrengene er fast forbundet med hinanden i forbindelsespartierne.

Forbindelsespartierne er stærke' i den forstand, at de 15 kan kraftpåvirkes i en hvilken’som helst retning, uden at de i disse forbundne to netmaskestrenge for let rives fra hinanden. Forbindelsespartierne bør fortrinsvis være så stærke, at strengene rives itu uden for forbindelsespartierne mellem disse, inden de i forbin-20 delsespartierne indgående strengpartier rives fra hin anden, såfremt netstykkerne i en hvilken som helst retning påvirkes af excessive indbyrdes modsat rettede trækkræfter. Det er imidlertid tilstrækkeligt, at forbindelsespartiernes træk-brudstyrke ved trækpåvirkning 25 i en hvilken som helst retning i netstykkets plan ikke er væsentlig mindre end 50% af de frie strengpartiers træk-brudstyrke. Forbindelsespartierne kan med andre ord være svagere end de frie strengpartier og' alligevel opfylde deres funktion, skønt dette ikke er foretrukket.

30 Isotropisk styrke

Der bør såvidt muligt tilstræbes isotropisk styrke under netstykkets trækpåvirkning i to modsatte retninger i netstykkets plan. Dette betyder, at trækstyrken ved

DK 158048 B

10 brud i en hvilken som helst retning i netstykkets plan ikke er væsentlig mindre end trækstyrken ved trækpåvirkning i en hvilken som helst anden retning i netstykkets plan, hvad enten bruddet finder sted på et 5 frit strengparti eller i et forbindelsesparti. Det er imidlertid tilfredsstillende, hvis trækstyrken ved brud i en hvilken som helst retning i netstykkets plan ikke er væsentlig mindre end 50% af træk-brudstyrken ved netstykkets trækpåvirkning i en hvilken som helst an-10 den retning i dets plan. I almindelighed er det ønske ligt, at et kvadratisk eller rektangulært netstykke har tilnærmelsesvis samme styrke i de to strengsæts længderetning.

Stor elastisk udfladning efter bøjning 15 Netstykkerne er normalt i det mindste tilnærmelsesvis flade, inden de iblandes substratmaterialet henholdsvis indlejres i dette, d.v.s. at netstykkerne højst er svagt krummet på grund krumningen af rulleoverfladen, hvorfra de tilføres. Netstykkerne har en vis flek-20 sibilitet og vil normalt ikke være helt flade, når de indlejres i grundmassen. Netstykkerne bør dog i forhold til grundmassematerialets beskaffenhed vælges således, at der på grund af netstykkernes indlejring i materialet ikke i væsentlig grad fremkommer yderligere tomrum 25 i grundmassen. Det har vist sig, at netstykker til en vis grad kan blive foldet under indlejringen eller blandingen. En enkelt fold vil reducere et netstykkes effektive areal og er derfor uønsket. Sammenlåsning mellem grundmassematerialet og netstykkerne vil indtræde, 30 selv om disse ikke bøjes eller foldes i nævneværdig grad, og derved undgås dannelse af ekstra tomrum i grund-massen. Det formodes, at ekstra tomrum fremkommer, såfremt for mange lag af ét og samme netstykke er i berøring med hinanden eller beliggende meget tæt ved hinan-

DK 158048 B

11 den, medens to lag på grund af en fold i netstykkerne ikke synes at have nogen udpræget virkning. Ikke desto mindre medfører tæt sammenpakning af netstykker, f.eks. oprulning af disse, snoning, kugledannelse eller sam-5 menkrølning af netstykkerne ekstra tomrum. Tæt sammen pakning af netstykker vil hindre grundmassematerialet i at trænge ind i netmaskerne, så at man ikke opnår den ønskelige korrekte sammenlåsning mellem netstykkerne og grundmassens materiale. Når et netstykke f.eks.

10 er sammenrullet, findes der i rullen et forholdsvis stort tomrum, i hvilket materialet kun vanskeligt vil kunne trænge ind. Det er derfor ønskeligt at undgå, at et væsentligt antal netstykker eller en væsentlig del af disse er tæt sammenpakket.

15 Netstykkerne bør derfor have så stor evne til efter bøjning at vende tilbage til deres flade form, at størstedelen af netstykkerne ikke bliver tæt sammenpakket under deres indlejring i grundmassen eller deres blanding med dennes materiale. Netstykkernes udretnings-20 evne efter bøjning kan betegnes som stivhed eller fjedringsevne af netstykkematerialet, der kan bøjes kraftigt, inden det giver efter. Skønt det antages, at evnen til at vende tilbage til flad form efter bøjning og/eller bøjningsstivheden er de grundlæggende egenska-25 ber, er den aktuelle værdi for netstykkernes udretnings- evne eller stivhed ikke nødvendigvis alene det afgørende kriterium, idet netstykkernes længde, grundmassens beskaffenhed og indlejringsmetoden også er vigtige.

Der kan udtænkes forskellige prøver til konstatering, 30 om der vil fremkomme ekstra tomrum. Materialet kan f.eks.

vælges således, at netstykket kan bøjes svarende til en forudbestemt vinkel uden urimelig stor plastisk deformation. Prøven udføres over en kort tidsperiode og ved den temperatur, ved hvilken netstykkerne agtes in-

DK 158048 B

12 korporeret i grundmassen. En hensigtsmæssig standardiseret prøve til., konstatering af genudretningsevnen er følgende: Fire prøvestykker med dimensionerne 40 x 100 mm tilskæres. Et prøvestykkes langsider er parallelle 5 med det ene strengsæt. De tre andre prøvestykkers langsider danner en vinkel på 45° i hver retning og en vinkel på 90° med det første prøvestykkes langsider. Er kun mindre prøvestykker til rådighed, kan resultaterne beregnes. Med prøvestykkerne i horisontal stilling sam-10 menklemmes disse i en længde på 60 mm ved en rand med en bredde på 3 mm, så at 40 mm rager ud fra kanten.

Spidsen bør ikke synke mere ned end svarende til en vinkel på 3° målt langs med det nedsynkende stykkes korde. Dernæst bukkes prøvestykket 90° nedad omkring 15 kanten og fastholdes i 5 sekunder, hvorefter det slip pes. Efter yderligere 5 sekunder måles den vinkelstilling, til hvilken stykket er vendt tilbage langs med korden. Genudretningsevnen efter bøjning er det stykke, som prøven vender tilbage, angivet i procent af den 20 oprindelige bøjningsvinkel. Hvis f.eks. den oprindelige nedhængning er a°, og hvis prøvestykket vender tilbage til en nedhængningsvinkel på b° (større end a°), er udretningsevnen efter bøjning 100 gange (90-a)/90-b)5o.

Man har fundet, at det i praksis tilnærmelsesvis er 25 muligt at opnå 100¾ genudretning efter bøjning. Net-stykker med en rimelig kvalitet har en genudretningsevne på 95¾, og der bør fortrinsvis ikke anvendes net-stykker med en genudretningsgrad på mindre end 75%, fortrinvis 83¾. Prøven kan udføres med prøvestykker 30 af forskellig størrelse, medens størrelsen i sig selv er bestemmende for prøvestykkernes tilbøjelighed til at rulle sig sammen under iblandingen i grundmassemate-rialet, idet tendensen til at rulle sig sammen vil være des større, jo større netstykkerne er.

35 Til netstykker beregnet til passende jord, f.eks. sandet

DK 158048 B

13 jord, kan anvendes følgende prøve til konstatering af tilbagefjedringsevnen efter bøjning. En tilstrækkelig stor prøve af den forstærkede jordmasse anbringes i en beholder og sammentrykkes svarende til britisk stan-5 dard BS 5930-1981. Efter sammentrykningen anbringes et yderligere, 100 mm højt lag af samme jordprøve, men uden forstærkende netstykker, oven på overfladen af den sammentrykkede blanding. Prøven i beholderen anbringes dernæst i en opvarmet ovn, hvor den forbliver 10 i en vis tid og ved en passende temperatur til udtør ring af sandet og til varmehærdning af netstykkerne i den form, som de har antaget under sammenblandings-operationen og sammentrykningen. Efter afkøling hældes blandingen i beholderen på en metalsi, der rystes, ind-15 til praktisk taget al jord er passeret ned gennem sien og kun de varmehærdede netstykker er tilbage oven på sien tilgængelige til undersøgelse. Så godt som ingen netstykker bør da være sammenrullet, kugleformet, snoet eller sammenkrøllet i nævneværdig grad. En lignende 20 prøve kan gennemføres med beton- eller cementblandin ger, hvor cementen er udeladt eller om muligt erstattet med meget fint sand.

Såfremt der til laboratoriearbejde kræves et på passende vis forstærket jordsubstrat, kan dette tilvejebrin-25 ges på følgende måde: I en blandetromle iblandes der velsorteret sand, f.eks. middelfint sand, successivt tilførte netstykker. Sandet indeholder en vis procentdel empirisk bestemt fugtighed, der letter blandeopera-tionen. Blandeoperationen fortsættes, indtil den ønske-30 de procentdel indesluttede netstykker er opnået, hvor efter blandeoperationen yderligere fortsættes et minut.

Stor dimensionsstabilitet

Stor primær dimensionsstabilitet i netstykkets plan

DK 158048 B

14 ________ _ betyder, at netstykket yder stor modstand mod forlængelse; når det påvirkes af trækkræfter i sit plan og i retning parallelt med et strengsæt, hvilket er vigtigt. Stor sekundær dimensionsstabilitet betyder, at 5 netstykket yder betydelig modstand mod netmaskernes lukning under blandeoperationen, især når netstykket påvirkes af trækkræfter i retningen diagonalt i forhold til netmaskerne. Hvis netmaskerne lukkedes under blandeoperationen, ville derved grundmassematerialets 10 evne til at trænge ind i netmaskerne blive reduceret.

Det kan være vigtigt, et netstykkernes evne til genopretning af netmaskernes oprindelige form efter distorsion er god. Et nyttigt mål for den sekundære dimensionsstabilitet er forholdet mellem "distorsionsbelast-15 ningen" og netstykkets vægt pr. arealenhed. Distorsi onsbelastningen er den trækkraft, som virkende i retning af en hvilken som helst diagonal i netmaskerne reducerer maskearealet med 50% i forhold til det ubelastede netstykkes maskeareal. Distorsionsbelastningen: 20 vægt pr. kvadratmeter- kan være så lav som 0,5:1, 0,6:1 eller 0,75:1 (forhold under 0,5:1 er ikke foretrukket, men er ikke udelukket). Foretrukne mindsteværdier for nævnte forhold er imidlertid 1:1, 1,5:1, 2:1, 3:1 eller 3,5:1.

25 Prøven bør gennemføres i de diagonale retninger. Når den sekundære stabilitet er tilstrækkelig stor, vil som regel også den primære stabilitet være tilstrækkelig stor, så at det ikke er nødvendigt at undersøge sidstnævnte separat. Den omtalte prøve kan f.eks. ud-30 føres med prøvestykker med meget aflange rektangulære masker eller med kvadratiske eller næsten kvadratiske masker.

For netstykker med kvadratiske eller næsten kvadratiske maskers vedkommende kan der foretages en enklere bereg-

DK 158048B

15 ning, ved hvilken en modificeret distorsionspåvirkning betragtes som den påvirkning, ved hvilken den modsatte diagonale dimension reduceres med halvdelen - idet der kun skal påføres snarere en mindre belastning, og de 5 relative reduktioner er forskellige på grund af, at de forskellige maskestørrelser og vægte ændrer stiv- heden. Forholdet mellem den modificerede distorsions- 2 belasning og forstærkningsnettets vægt pr. m er fortrinsvis mindst 0,6:1 og kan være mindst 0,8:1 eller 10 1:1, skønt mindsteværdier på 2:1 eller 2,5:1 eller me re kan realiseres ved nogle materialer.

Densitet

Netstykkematerialets relative densitet kan være vigtig, afhængigt af blanderne toden og 'grundmassens konsistens, 15 f.eks. konsistensen før hærdning eller konsolidering.

Netstykkerne bør forblive tilfædigt fordelt i grundmassen, d.v.s. at netstykkerne ikke bør være tilbøjelige til at samle sig ved grundmassens øvre flade eller synke ned mod bunden.

20 T ræks tyrke

Forstærkningsnetstykkets effektive trækstyrke bør i det mindste tilnærmelsesvis svare til grundmassens, såfremt grundmassen er stiv, d.v.s. når der er tale om en grundmasse som beton. Opfindelsen medfører imid-25 lertid stadig fordele i de tilfælde, hvor trækstyrken er mindre. Netstykker med lille trækstyrke er anvendelige til substrater såsom jord.

Forholdet mellem netstykker og qrundmasse I en hvilken som helst grundmasse vil der findes et 30 stort antal netstykker. I en hvilken som helst bestemt

DK 158048 B

16 grundmasse med netstykker vil der være et optimum for antallet af netstykker pr. volumenenhed grundmasse til opnåelse af en maksimal forbedring af grundmassens egenskaber, hvilket kan bestemmes ved forsøg. Andelen af 5 netstykker er blandt andet afhængig af grundmaterialets egenskaber, partikelstørrelsesfordelingen i grundmaterialet, dimensionerne af netstykkernes netstrenge, net-maskevinkelen, netstykkernes størrelse og form samt deres bøjningsstivhed og trækstivhed. Er antallet af 10 netstykker for stort, vil netstykkerne påvirke hinanden med risiko for, at de sammenfoldes eller krølles, og sammenlåsningen mellem grundmassens partikler og net-stykkerne vil da blive undertrykket, hvorved grundmassens styrke reduceres. Der kan således ikke kompenseres 15 for en utilstrækkelig styrke af de individuelle netstyk ker ved, at man anvender et meget stort antal netstykker. Ikke desto mindre kan der findes så mange netstykker pr. volumenenhed grundmasse, at disse netstykker uden grundmassen ville danne en selvbærende masse med 20 omtrent samme volumen som grundmassens volumen. Når netstykkernes strenge rager ud ved netstykkernes kanter, som det normalt vil være tilfældet, kan denne masse være sammenhængende til en vis grad, idet de udragende strengendepartier eller selv et netstykkes hjørner 25 kan komme i indgreb med et andet netstykkes netmaskeåb-ninger, hvilket især vil være tilfældet, når der anvendes netstykker med kun fire 18 mm store komplette net-masker (2 x 2) i en mængde på 0,5¾ vægt pr. vægt (tørvægt) til forstærkning af sand.

30 Det antages, at et foretrukkent minimum er ca. 5.000 eller 10.000 netstykker pr. ni grundmasse og et foretrukkent maksimum er ca. 500.000 netstykker pr. m^ grund-masse, selv om netstykkernes antal blandt andet er afhængigt af netstykkernes størrelse. Forholdet mellem 35 netstykkernes vægt og grundmassens vægt er fortrinsvis

DK 158048 B

17 mellem en tiendedel af det forhold, ved hvilket grundmassen har en maksimal densitet, og ca. to en halv gange dette forhold. Alle angivne forhold er baseret på tørvægt. For jord er forholdet fortrinsvis mindre end 5 2% eller 1%, men større end 0,05?i. For carbonhydrid og hydrauliske samt puzzolan-bindemidler er forholdet fortrinsvis det samme som for jord eller op til 5¾.

Antal netmasker i et netstykke

Hvert netstykke kan have op til 1.000, 500 eller 250 10 komplette netmaskeåbninger, fortrinsvis dog kun 25 el ler 20 maskeåbninger. Der kan dog også anvendes netstykker med kun otte eller ni eller kun ganske få, f.eks. tre eller fire maskeåbninger. ·

Netstykkernes størrelse 15 Et netstykkes overfladeareal er lille i forhold til grundmassens størrelse. Netgtykkets største dimension er ligeledes lille i forhold til grundmassens største dimension, f.eks. mindre end en tiendedel, en hundrededel eller en tusindedel af grundmassens største di-20 mension. Hvis netstykkerne er smalle, kan de have en betydelig længde på f.eks. op til 300, 400 eller 500 mm eller mere. Netstykkerne er dog fortrinsvis tilnærmelsesvis kvadratiske eller har en længde af samme størrelsesorden som deres bredde, idet f.eks. længden ikke 25 er mere end ti gange bredden eller fortrinsvis ikke mere end to gange bredden.

Overfladerne på netstykker beregnet til forstærkning af jord har hver et fladeareal på fortrinsvis ca.10.000 2 -2 mm eller mindre, f.eks. omtrent 1.000 mm , f.eks.

30 35 x 35 mm eller 30 x 40 mm. Er netstykkerne lange og forholdvis smalle, kan hver overflade have et areal 2 18

DK 158048 B

væsentlig større end 10.000 mm , f.eks. op til 20.000 eller 30.000 mm.^.

Til produkter med carbonhydrid-bindemidler kan netstykkerne være større end ved forstærkning af jord og have 2 5 en størrelse på f.eks. ca. 20.000 mm eller mindre.

Netstykker beregnet til produkter med hydrauliske bindemidler eller puzzolan-bindemidler kan have samme størrelse som netstykker til forstærkning af jord, selv om der kan anvendes væsentlig mindre netstykker med 10 et fladeareal på f.eks. 100 mm på hver side. Maskeåb ningernes størrelse kan være afhængig af tilslagsmaterialets eller fyldstoffets partikelstørrelse. Til forstærkning af cement-tagdækningsplader kan der imidlertid anvendes netstykker, som er langt mindre end net-15 stykker til forstærkning af jord.

Netmaskestørrelse og strenqtykkelse

Det er nemmere at fastlægge maskeåbningernes vidde end deres areal. Maskevidden kan vælges i relation til grund-massens partikelstørrelse. Hvad angår jordpartikelstør-20 reisen tages der normalt hensyn til D85 værdien, d.v.s.

størrelsen af siåbningerne i en si, gennem hvilken 85% af grundmassepartiklerne kan passere i våd tilstand. Maskevidden bør være væsentlig større end jordpartiklerne. Et foretrukket maksimum er 25 gange partikelstør-25 reisen, medens et foretrukket minimum er to gange parti kelstørrelsen. Som regel kan maskevidden i netstykker til forstærkning af normalt anvendt jord og andet gra-nulært materiale være mellem 5 og 40 mm. Til fint sand med en 1 mm D85 værdi kan netstykkerne have tilnærmel-30 sesvis kvadratiske maskeåbninger med en maskevidde på ca. 3 mm og strenge med en tykkelse på f.eks. ca. 0,1 mm. Til produkter med et carbonhydridbindemiddel, et 19

DK 15 8 O 4 8 B

hydraulisk eller et puzzolan-bindemiddel og med en maksimal partikelstørrelse på 20 mm kan netstykkerne have tilnærmelsesvis kvadratiske netmasker med en vidde på ca. 50 mm og strenge med en tykkelse på f.eks. 2 mm.

5 I det følgende forklares opfindelsen nærmere ved hjælp af tegningen, hvor fig. la skematisk viser et snit i en grundmasse, der er forstærket efter fremgangsmåden ifølge opfindelsen, fig. Ib viser netstykker, der ikke svarer til de ved 10 fremgangsmåden ifølge opfindelsen anvendte netstykker, fig. lc viser netstykker af den art, der anvendes ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen, fig. Id og le skematisk og teoretisk anskueliggør egenskaberne af en ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen 15 forstærket grundmasse, fig. 2-4 viser tre forskellige udførelsesformer for netstykker til brug ved udøvelse af fremgangsmåden til forstærkning af en grundmasse, fig. 5 er et diagram, der viser de trækkræfter, hvor- 20 med et netstykke påvirkes under prøvning, fig. 6a og 6b i grafisk fremstilling viser forholdet mellem bæreevnen og tørdensiteten på den ene side og netstykkeandelen i grundmassen på den anden side, fig. 6c grafisk viser belastningskapaciteten i forhold 25 til spændingen, fig. 7 og 8 skematisk og set fra siden viser to udførel-

DK 158048 B

20 sesformer for eb apparat til forstærkning af jord under anvendelse af fremgangsmåden ifølge opfindelsen, og fig. 9 perspektivisk viser en i apparatet ifølge fig.

7 og 8 anvendelig rulle bestående af en netbane.

5 Fig. la viser en grundmasse 2 med i denne tilfældigt fordelte netstykker 1 af plast til forstærkning af grundmassen. Den viste skive af grundmasse har en finit tykkelse på f.eks. en tiendedel af substratlagets højde.

Alle netstykker (eller dele deraf) i grundmassen er 10 vist med kortstreg-linier. For overskuelighedens skyld er netstykkerne 1 ikke vist skåret af ved masseskivens yderflader, idet fra disse udragende partier af net-stykkerne er vist med fuldstreglinier. Om ønsket kan der i grundmassen 2 være inkorporeret kontinuerlige, 15 langstrakte forstærkningselementer, af hvilke ét er antydet ved streg-prik-linier og betegnet med 3.

Fig. Ib og lc viser netstykker, der er fjernet fra en grundmasse efter iblanding i denne og sammentrykning i det i det foregående beskrevne prøveapparat til un-20 dersøgelse af netstykkers genudretningsevne efter buk ning ved iblandingen i materialet. Fig. Ib anskueliggør resultatet af anvendelsen af til formålet uegnede netstykker, der kun er genudrettet i én retning. Fig. lc viser derimod resultatet af anvendelsen af egnede 25 netstykker svarende til eksempel 4 i den efterfølgende tabel 1. Fig. Id viser et teoretisk sammenlåst jordag-glomerat med jordpartikler 2, der er sammenlåst ved / hjælp af netmaskestrenge 1' hørende til et enkelt net stykke 1. Fig. le viser ved hjælp af netmaskestrengene 30 1' sammenknyttede jordpartier.

Fig. 2 viser et varmehærdet toplans-netstykke 1 med rhombe formede netmaskeåbninger som beskrevet i GB-pa-

DK 158048 B

21 tentskrift 836 535. Netstykket 1 i fig. 3 er ligeledes varmehærdet og har to sæt i hvert sit plan beliggende netmaskestrenge. Nettet er biaksialt orienteret og beskrevet i GB-patentskrift 1 250 478. Fig. 2 og 3 viser, 5 at netstykkernes netmasker kan være placeret "rhombisk" eller danne kvadrater, set i netstrengenes længderetning.

Fig. 4 viser en netstruktur som beskrevet i GB-patent-skrift 1 210 354 med høje netstrenge. De i fig. 2-4 viste netmaskestrenge er på deres krydsningssteder for-10 bundet med hinanden i forbindelsespartier 5, som for binder stærkt orienterede netstrengpartier 6. I fig.

2 og 3' er formstofmaterialet i forbindelsespartierne 5 uorienteret, medens materialet i forbindelsespartierne 5 i fig. 4 er orienteret i en vis grad.

15 Forskellige netstrukturer er blevet underkastet "krog-prøver" til bestemmelse af deres trækstyrke i forskellige retninger hen over nettet. Resultaterne af disse prøver er angivet i nedenstående tabeller 1 og 2. Hvert netprøvestykke blev molekylært orienteret biaksialt 20 ved strækning med tilnærmelsesvis samme strækningsfor hold i hver af de to retninger ved 90°. Netstrengene var stærkt orienteret. Netprøverne 1-3 i tabellerne svarede til fig. 3 og blev strakt i forholdet 4,5:1 i begge retninger. Den molekylære orientering strakte 25 sig ind i forbindelsespartierne, idet der i hvert for bindelsesparti dog fandtes noget uorienteret materiale. Netprøverne 4-6 i tabellerne var biplane netstrukturer fremstillet efter den i GB-paten tskrift 969 655 beskrevne metode. Disse prøver blev generelt strakt i forhol-30 det 4:1. Tabellernes netprøve 7 svarede til det i fig.

4 viste net og blev strakt i forholdet 6:1 overalt, dog uden varmehærdning. Nettet 8 i tabellen svarede til fig. 3 og blev strakt i forholdet 4:1 overalt og varmehærdet ved 185°C.

DK 158048B

22

Kræfterne virkede som vist i fig. 5 i fire eller seks forskellige retninger A-D eller A-F, idet to kræfter virkede i hvert sit strengsæts længderetning, medens to kræfter virkede i den pågældende diagonale retning.

5 Disse retninger valgtes, fordi den største styrke og den mindste styrke i det mindste tilnærmelsesvis skulle være repræsenteret. Tabellerne 1 og 2 angiver styrkerne ved maksimal belastning sammen med nogle materialedetaljer. I intet tilfælde konstateredes brud i for-10 bindelsespartierne. I alle tilfælde var minimumskraften ved brud større end 50/¾ af maksimum. Forlængelsen ved topbelastning for A og B er i tabel 2 angivet i procent (som et gennemsnit for netstrukturerne 1-3). Hver net-maskestreng var stort set tyndest midt mellem forbindel-15 sespartierne.

Tabel 2 angiver også distorsionsbelastningen og den modificerede distorsionsbelastning i forhold til vægten pr. løbende meter net. Da maskerne var kvadratiske og nettet var i balance, var forholdene mellem påvirk-20 ningerne på respektive diagonaler meget tæt ved hinan den. Tabel 1 angiver gennemsnittet. I alle tilfælde havde netprøverne en stor primær dimensionsstabilitet.

I alle tilfælde bestod materialet den praktiske genudretningsprøve. Tabellens netprøve 4 er vist i fig. lc.

25 Nettene nr. 7 og 8 var ikke til rådighed og er ikke prøvet. Deres vægt pr. arealenhed skønnedes. Det formodes imidlertid, at også disse netprøver ville bestå dimensionsstabilitets- og genudretningsprøven.

DK 158048 B

23

Tabel 1

Net Materiale Vægt, "askevidde strengtykkelse / 2 mm (midbpunkbeb) mm ^ rebning rebning rebning rebning _A B_A_B_ 1 HDPE 38.2 6.0 6.0 0.25 0.24 2 HDPE 14.5 6.0 6.0 0.25 0.21 3 PP 17.4 6.0 6.0 0.23 0.19 4 PP 40 4.3 5.1 0.39 0.20 5 PP 18.5 6.2 7.2 0.24 0.17 6 PP 15.4 3.3 3.5 0.07 0.17 7 PP 60 10.0 10.0 * * 8 Polyesber 150 20.0 20.0 1.2 1.2 *sbrengbredde 0,3 mm sbrenghøjde 2 mm gennemsnib for alle rebninger

Tabel 2

Neb Krog-brudbelasbning (spidsbelasbning kg) forhold forlængelse A B C D E Γ max/min. % spidsbe- brudbe- lasbning lasbning 1 1.44 1.40 1.65 1.74 1.66 1.72 1.24:1 27 2 0.98 1.04 1.37 1.30 1.16 1,23 1.40:1 25 3 1.38 1.18 1.67 1.52 1.50 1.60 1.42:1 15 4 1.47 1.88 1.50 1.29 - - 1.46:1 55 35 5 1.26 1.53 0.87 1.34 - - 1.76:1 66 25 6 0.59 0.51 0.38 0.35 - - 1.69:1 55 100

Tabel 3

Neb Disborsionsbelasbning Modificereb disbor- forhold bil 50% åbenb sion forhold bil 50% _areal_diagonal dimension 1 3.7:1 2.61:1 2 5.2:1 2.35:1 3 5.3:1 4.98:1 4 6.5:1 5 4.0:1 6 _6.5:1_-_

DK 158048 B

24

Fig. 6a illustrerer variationen af den gennemsnitlige (top og bund) CBR værdi af Mid-Ross sand med et fugtig-hedsindhold på 9,3 vægtpct., der formodentlig er lidt over optimum), i afhængighed af ændringen af andelen 5 af netstykker (x.) angivet i vægtpct. af sandet i tør tilstand. Fig. 6b viser, hvorledes densiteten af blandingen (^) i tør tilstand angivet i ton pr. m^ ændrer sig med vægtandelen af netstykker (x). Densiteten tiltager til at begynde med, fordi netstykkerne optager 10 en del af tomrummet. Netprøven 4's netstykker var kva dratisk med en sidelængde på 40 mm, jfr. efterfølgende tabel 4. Blandingen sammentrykkedes i overensstemmelse BS 5930-1981, og belastningsstyrken måltes efter CBR standardprøven.

15 Maksimum i fig. 6a er ca. 0,65°ό, (men varierer mellem 0,5 og 0,7%)> og maksimum i fig. 6b er ca. 0,32¾. Den maksimale styrke konstateredes således ved et forhold mellem netstykker og substratmængde tilnærmelsesvis to gange det forhold, ved hvilket vægtfylden af sub-20 strat plus netstykker har et maksimum. Indeslutningen af den optimale mængde netstykker medførte en forøgelse af CBR værdien til over 8 gange den oprindelige værdi. Det kan dog være økonomisk at reducere andelen af indesluttede netstykker, idet CBR værdien mere end for-25 dobles ved en vægtandel netstykker på 0,1?0, sammenlig- , net med sand uden indesluttede forstærkningsnetstykker.

*

Fig. 6c viser variationen af belastningskapaciteten angivet i KN/m i forhold til belastningen s, når Mid-Ross sand med 9,3¾ fugtighed og dannende et 170 mm højt 30 lag nede i en 500 mm lang, 75 mm bred og 500 mm dyb tank komprimeres ved hjælp af en kvadratisk plade med dimensionerne 75 x 75 mm, der bevæges lodret nedad.

Kurven W er for sand alene, medens kurverne X, Y og Z svarer til kurven W, men med 32,5, 75 og 150 mm af

DK 158048 B

25 sandfyldningens øvre del erstattet med sand iblandet 0,1 vægtpct. netstykker som i fig. 6a og 6b.

Når den maksimale belastningskapacitet overskrides, flyttes sand i sideretningen, og dette sand ophobes 5 rundt om trykpladen. Det ses, at inkorporeringen af netstykkerne ikke blot medfører en forøgelse af den maksimale belastningskapacitet, men også bevirker, at grundmassen har sin maksimale belastningsevne ved en ^ øget sammentrykningsgrad.

10 Diagrammet viser endvidere med kortstreglinier rever sionen, når trykpladen bringes til at aflaste substrat-prøven fra punktet med den maksimale belastningskapacitet. Sand alene (kurven W) har kun en minimal evne til elastisk at genoptage sit oprindelige volumen. For-15 stærket sand (kurven Z) har derimod en betydelig evne til elastisk at vende tilbage til sin oprindelige tilstand .

De nedenstående tabeller 4 og 5 angiver datå for de optimale CBR værdier for netstrukturerne 4-6 til for-20 stærkning af Mid-Ross sand med et fugtighedsindhold op til 9,3 vægtpct.

Tabel 4 26

DK 158048 B

_

Eks. Net Netstykker- Gennemsnit- Vægtpct. Areal i^m nes middel- ligt antal pr. m jord- størrelse mm maskeåbnin- substrat _ger _ 1 4 40 x 40 63 0.64 290 2 5 40 x 40 30 0.31 303 3 5 40 x 40 131 0.10 98 4 6 40 x 40 121 0.30 333

Tabel 3

Eksempel _CBR %_ _top_bund_ 1 11.0 21.5 2 7.0 12.5 3 5.8 7.5 4 4.5 11.0

Tabel 4 angår kvadratiske netstykker, der dog også kan være aflange. Specielt til forstærkning af jord beregnede netstykker i eksempel 1-4 kan have en længde på 400 mm og en bredde på 40 mm.

5 De følgende eksempler er teoretiske. Nogle detaljer er sammenlignet med nedenstående tabel 6.

EKSEMPEL 5 (forstærkning af jord)

Ved hjælp af det i fig. 8 viste apparat forstærkes en 3 8 3 jordmasse på mellem 5 m og op til 5 x 10 m . Jordma-10 terialet var Mid-Ross sand med en D85 værdi på 1,7 mm og en vægtfylde i tør tilstand på 2000 kg/rn (fugtig-hedsandelen var 9,3 vægtpct.).

DK 158048 B

27 EKSEMPLER 6-9 (forstærkning af jord)

Eksempel 6 svarer til eksempel 5 bortset fra, at der anvendtes en mindre andel netstykker. I eksemplerne 7-9 anvendtes en lettere netstruktur (i dette tilfæl-5 de havde netstrukturen 6 en vægt pr. enhed på 15,0).

EKSEMPEL 10 (forstærkning af beton)

Der formedes en betonplade med dimensionerne 1000 x 500 x 50 mm ved blanding i en konventionel blander af sorteret tilslag med en maksimal størrelse på 10 mm, sand, 10 Portlandcement og netstykker ifølge eksempel 8 i forhol dene (tørvægt) 1250:370:240:6,7 (netstykkerne udgjorde 0,3% af blandingens totale tørvægt). Der tilsattes 180 dele vand. Pladen ville stadig være i brugbar stand, selv om den havde et stort antal revner, fordi et stort 15 antal netstykker danner broforbindelse hen over revner ne. Det ville være muligt at anvende mindre netstykker.

Skønt netstrukturen 8 er varmehærdet, vil varmehærdning være unødvendig, såfremt netstykker anvendes i cement.

I dette eksempel og eksempel 11 kan der, da der i ti 1 — 20 slaget findes partikler, som er forholdsvis store, f.eks.

i forhold til sand, anvendes en normal netstruktur.

Der kan dog også anvendes netstykker som vist i fig.

4 med høje netmaskestrenge.

EKSEMPEL 11 (forstærkning af asfalt) 25 I en asfaltblandemaskine blandedes spaltesigtet tilslag med partikler på maksimalt 10 mm med netstykker, og denne blanding blandedes ved 170°C med asfalt. Asfalten påførtes en vejoverflade til dannelse af en 50 mm tyk slidbane med en længde på mindst 10 m og en bredde 30 på mindst 3 m. Asfalten underkastedes en hjulsporprøve og viste mindre udprægede hjulspor end ikke forstærket

DK 158048 B

28 asfalt.

Tabel 6

Eks. Net Enhetjsvægt Netstykker- Gennemsnit- andel areal antal gm/ nes gennem- ligt antal i m^ pr.netstyk- snitlige netåbninger vægt. m ker^pr. størrelse pr.stykke pct. grund- in grund- mm (beregnet) (tør) masse masse (nærmeste __tusind) 5 7 60 45x45 16 0.2 67 33000 6 7 60 45x45 16 0.1 33 16000 7 6 15 40x40 121 0.1 136 85000 8 6 15 40x40 121 0.5 680 425000 9 6 15 100x100 809 0.1 136 14000 10 8 150 60x60 4 0.3 48 13000 11 8 .150 60x60 4 0.5 77 21000 FIG. 7-9

Fig. 7 og 8 viser to forskellige udførelsesformer for et apparat til udøvelse af fremgangsmåden. Analoge dele er betegnet med de samme henvisningsbetegnelser i ,5 de to figurer. Apparatet er udformet som et køretøj, f.eks. en påhængsvogn og har kørehjul 11, en.sammentrykningsvalse 12 og et leje 13 for en forrådsrulle 14 af en netbane. Forrådsrullen kan have en diameter på f.eks. 1 m, og netbanen kan have en bredde på f.eks.

10 2 m. Når apparatet køres eller trækkes frem, aftrækkes der fra forrådsrullen 14 netbane ved hjælp af aftræk-ningsruller 15. Netbanen opskæres i langsgående strimler (f.eks. 50 strimler) ved hjælp af knive 16. Dernæst opdeles strimlerne i netstykker 1 ved hjælp af en rote-15 rende kniv 18, der samvirker med en som modskær tjenende stang 19, som er placeret under skrånende styr 20. Alternativt kan forrådsrullen 14 i forvejen være opdelt i båndformede lange strimler som vist i fig. 9. Hver strim-

Claims

20 Begge udførelsesformer for apparatet kan være forsynet med sideforhæng 25, der forhindrer, at netstykkerne blæses bort af vinden. Apparaterne skubbes eller trækkes frem i retning af pilene i fig. 7 og 8. Når netstykkerne 1 er placeret i underlaget, sammentrykkes dette 25 af valsen 12.

1. Fremgangsmåde til forstærkning af en partikelformet grundmasse (2) ved, at der pr. m grundmasse i denne DK 158048 B 30 uden fremkomst af nogen væsentlig andel yderligere tomrum og i tilfældig stilling indlejres et stort antal hovedsageligt flade, bøjelige netstykker (1) med åbne netmasker, kendetegnet ved, at hvert netstyk- 2 5 ke (1) har et fladeareal på højst 20000 mm , som er lille i forhold til grundmassens (2) størrelse, at hvert netstykke (1) har mere end én komiet netmaskeåbning, at hvert netstykkes i dets plan målte trækstyrke ved brud i en hvilken som helst retning ikke er væsentlig 10 mindre end 50% af trækstyrken ved brud i en hvilken som helst anden retning i nævnte plan, at hvert netstykke efter bøjning har en elastisk genudretningsevne på mindst 83% bestemt ved den i beskrivelsen angivne genudretningsprøve, og at den trækkraft, hvormed et net-15 stykke Cl) påvirkes i en vilkårlig diagonal i en netma skeåbning, og som reducerer maskeåbningens areal til halvdelen af dens oprindelige areal, er lig med mindst 2 50% af netstykkevægten pr. m .

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet 20 ved, at hvert netstykke (1) er tilnærmelsesvis kvadra tisk.

3. Fremgangsmåde til forstærkning af en partikelformet grundmasse (2) ved, at der pr. rn grundmasse i denne uden fremkomst af nogen væsentlig andel yderligere tom- 25 rum og i tilfældig stilling indlejres et stort antal hovedsageligt flade, bøjelige netstykker (1) med åbne netmasker, kendetegnet ved, at hvert netstyk-ke (1) har et fladeareal på højst 20000 mm , som er lille i forhold til grundmassens størrelse, at hvert 30 netstykke (1) har mere end én komplet, tilnærmelsesvis kvadratisk netmaskeåbning, at hvert netstykkes i dets plan målte trækstyrke ved brud i en hvilken som helst retning ikke er væsentlig mindre end 50% af træks tyrken ved brud i en hvilken som helst anden retning i DK 158048 B 31 nævnte plan, at hvert netstykke (1) efter bøjning har en elastisk genudretningsevne på mindst 83% bestemt ved den i beskrivelsen angivne genudretningsprøve, og at den trækkraft, hvormed et netstykke (1) påvirkes 3 i en vilkårlig diagonal i en netmaskeåbning, og som reducerer maskeåbningens areal til halvdelen af dens oprindelige areal, er lig med mindst 60% af netstykkevægten pr. m^.

4. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet 10 ved, at nettet består af i ét tilvejebragte, molekulært orienterede netstrenge (6).

5. Fremgangsmåde ifølge et vilkårligt af kravene 1-4, kendetegnet ved, at strengene (6) har et ikke-cirkulært tværsnit med en større dimension vin- 15 kelret på netstykkets (1) plan end i nettets plan.

6. Fremgangsmåde ifølge et vilkårligt af kravene 1-5, kendetegnet ved, at der i grundmassen ind-lejres mindst 10000 netstykker (1) pr. m grundmasse.

7. Fremgangsmåde ifølge et vilkårligt af kravene 1-6, 20 kendetegnet ved, at hvert netstykke (1) ikke har mere end tusinde komplette netåbninger.

8. Fremgangsmåde ifølge et vilkårligt af kravene 1-7, kendetegnet ved, at grundmassen (2) er jord.

9. Fremgangsmåde ifølge krav 8, kendetegnet 25 ved, at netstykkernes (1) vægt er tilnærmelsesvis 2% eller mindre af grundmassens (2) vægt i tør tilstand.

10. Fremgangsmåde ifølge krav 8, kendetegnet ved, at netstykkernes (1) vægt er tilnærmelsesvis 1% eller mindre af grundmassens (2) vægt i tør tilstand. DK 158048 B 32

11. Fremgangsmåde ifølge krav 8, 9 eller 10, kendetegnet ved, at netstykkernes (1) vægt er tilnærmelsesvis 0,05¾ eller mere af grundmassens (2) vægt i tør tilstand.

12. Fremgangsmåde ifølge krav 11, kendetegnet 5 ved, at netstykkernes (1) vægt er ca. 0,2¾ eller mere af grundmassens (2) vægt i tør tilstand.

13. Fremgansmåde ifølge et vilkårligt af kravene 1-7, kendetegnet ved, at grundmassen (2) indeholder et carbonhydrid-bindemiddel.

14. Fremgangsmåde ifølge et vilkårligt af kravene 1-7, kend. etegnet ved, at grundmassen (2) indeholder et hydraulisk bindemiddel eller et puzzolan-jord-gipsslaggecement-bindemiddel.

15. Fremgangsmåde ifølge krav 13 eller 14, kende- 15 tegnet ved, at netstykkernes (1) vægt udgør til nærmelsesvis 5¾ eller mindre af grundmassens (2) tørvægt .

16. Fremgangsmåde ifølge krav 15, kendetegnet ved, at nets'tykkernes (1) vægt udgør tilnærmelsesvis 20 1¾ eller mindre af grundmassens tørvægt.

17. Fremgangsmåde ifølge et vilkårligt af kravene 1-16, kendetegnet ved, at netstykkernes (1) masker dannes af to sæt netmaskestrenge, at hvert sæts strenge strækker sig i det væsentlige parallelt, og at et 25 sæts strenge er beliggende tilnærmelsesvis vinkelret på det andet sæts strenge til afgrænsning af maskeåbninger på fire sider.