DK157967B - Mikroprocessor-styreindretning til brug i et telefonsystem - Google Patents

Description

I t

1 DK 157967 B

Opfindelsen angår en mikroprocessor-styreindretning til et telefonsystem, og omfattende et antal mikroprccessorstyreenheder, der hver har en mikroprocessor og en programlagerindretning i forbindelse med de respektive mikroprocessorer.

Telefon-systemerne har udviklet sig til at omfatte forskellige former for datastyring med lagret program. I almindelighed har de datastyrede styreindretninger været udformet som monoprocessorer til multiple opgaver, hvilket har medført et behov for at anvende forholdsvis komplekse styreorganer og opstille forholdsvis komplekse hukommelseskonfigurationer. En af de ting, der kendetegner denne løsning med en monoprocessor er, at der behøves et organisations- \

2 DK 157967 B

program eller en organisationsprocessor til styring af anlæggets funktioner. Dette fører typisk til et program, som kører i intor-rupt-drift, hvilket kræver et potentionelt komplekshieraki for de forskellige interrupts. Desuden er det typisk nødvendigt at stille opgaverne i kø med det formål at fordele processorens tidstro arbejdsbelastning. Den heraf følgende kompleksitet af programmeringsopgaverne er således klar ikke blot for så vidt angår den indledende frembringelse og fejlretning af programmerne, men også hvad angår vedligeholdelsen af systemet, såfremt der skulle opstå en fej].

Ud fra det foroven anførte er formålet med opfindelsen at tilvejebringe en mikroprocessor-styreindretning af den indledningsvis angivne art, hvor der gives mulighed for fordelt behandling af opkaldene og som overflødiggør behovet for en organisation af styreprocesserne. Mere specifikt er et af formålene at fordele opkaldsbehandlingsfunktionerne blandt de mange processorer i styreindretningen på en sådan måde, at styrefunktionen modulopbygges og således at programmeringen forenkles.

Med henblik herpå er en mikroprocessor-styreindretning af den indledningsvis angivne art ifølge opfindelsen ejendommelig ved, at programmerne i de respektive lagerindretninger adskiller sig fra ninanden og er således udformede, at alle funktioner af systemet er delt op i opkaldbehandlingsafsnit og de således opdelte funktioner er tildelt tilhørende mikroprocessorstyreenheder for iværksættelse af disse funktioner, at der findes indretninger til at overføre ordremeddelelser mellem udvalgte par af mikroprocessorerne og asynkront for i det mindste den ene mikroprocessor i et par, for at koordinere udførelsen af de opdelte funktioner, og at overføringsindretningerne indbefatter kommunikationsveje, som er anbragt mellem og kun tjener tilkommunikation mellem nævnte par af mikroprocessorer, og at der findes midler til for hver i et par indgående mikroprocessor at skabe individuel tilgang til den pågældende kommunikationsvej.

Ved på denne måde at forenkle styreopgaverne for telefonsystemets styreindretning, nemlig ved at fordele sådanne opgaver på funktionelle opkaldsbehandlingslinier og ved at disse opgaver overdrages til respektive processorer i en fordelt processor-konfiguration, kan man formindske systemets kompleksitet til det mindst mulige og forøge dets pålidelighed.

!

4 I

3 DK 157967B

De respektive processorer tildeles specifikke opgaver# således at den interne kommunikation imellem processorerne nedsættes til det mindst mulige. Styringen forenkles ved# at tillade processorerne at arbejde asynkront uafhængigt af enhver form for styrings-organisation. På denne måde kan hver af mikroprocessorerne styret af sit særlige program fortsætte med at operere asynkront i forhold til de andre processorer i det pågældende kompleks.

Opfindelsen forklares nærmere nedenfor under henvisning til tegningen, hvor fig. 1 viser et samlet blokdiagram af et telekommunikations-forbindelsesetableringsanlæg,hvori en foretrukken udformning af opfindelsen er virkeliggjort, : fig. 2 et blokdiagram over arrangementet af fordelte processorer i styrekompleksdelen af det i fig. 1 viste anlæg, fig. 3 et blokdiagram, som skematisk viser udfoxmningen af den redundans, som benyttes for mikroprocessor-styreenheden i styrekomplekset 55, fig. 4 et skematisk diagram af programlageret og busstrukturen for hver processor, fig. 5 et diagram over kommunikationskanalerne,som forener et par af partner-processorer, fig. 6 et mere udvidet skematisk diagram over det redundante mikroprocessor-arrangement for en af de fordelte processorer, idet der vises dennes grænseflade til kobleanlægget, fig, 7 et blokdiagram over strukturen af en interprocessor-buffer, som eksemplificerer en tilegnet kommunikationskanal imellem partner-processorer, fig. 8 et skematisk diagram over de elementer,som indg&r i en mikroprocessor-styreenhed,og som på generel basis illustrerer de interne forhold,der består herimellem, fig. 9a-h et kredsløbsdiagram af en interprocessor-buffer, ( t f

4 DK 157967 B

fig. 10 et blokdiagram af en bus-multipJekscr, som forbinder en mikroprocessor med det hertil knyttede programlager/ fig. lla-b et skematisk diagram over bus-multipleksercn, fig. 12 et blokdiagram af et grænsefladekredsløb på, højt niveau for tilpasning af en mikroprocessor til koblosysternet, fig. 13a-b et skematisk diagram over højniveau-grænseflade-kredsløbet, fig. 14 et blokdiagram af et lavniveau-grænsefladekredsløb for tilpasning af en mikroprocessor til koblesystemet, fig. 15a-b et skematisk diagram over de+-te lavniveau-grænsc-fladekredsløb, fig. 16 et diagram over programhierakiet over de lagrede programmer for henholdsvis abonnetlednings-, forbindelseslednings-, status-, register-, database-, konsol- og lystableau-mikroprocesso-rerne, fig. 17-25 rutediagrammer til illustrering af et underprogram S, som udføres af forskellige processorer, der sammen tilvej-bringer ,,standardopkald,,-systemfunktionen, og fig. 26-31 rutediagrammer, som illustrerer underprogrammer for en af processorerne, specielt database-processoren, som eksemplificerer underprogrammerne for de andre processorer.

Medens opfindelsen vil blive beskrevet i forbindelse med visse udførelsesformer, der for tiden synes at ville blive foretrukket, er det ikke hensigten at begrænse opfindelsen til disse udførelsesformer. Tværtimod er de^ hensigten at dække alle alternativer, modifikationer og ækvivalenter, der kan falde inden for opfindelsens ramme,således som denne er defineret i kravene.

I fig. 1 er der vist et samlet blokdiagram af et telekommuni-kations-forbindelsesetableringsanlæg, der er tænkt som et eksempel på det miljø,som omgiver styrekomplekset ifølge den foreliggende opfindelse. Anlægget er indrettet til at danne forbindelse til et antal abonnentlednihger, som er repræsenteret ved telefonapparaterne 30 og 31, og ligeledes til et antal forbindelsesledninger, der generelt er betegnet med 32. Den generelle betegnelse tilgangsporte vil i det følgende blive anvendt for disse og andre indgange til anlægget. Der er tilvejebragt kredsløbsenheder, som tilpasser abonnentledningerne og forbindelsesledningerne til forbindelsesetableringsanlægget, hvilke kredsløbsenheder er repræsenteret ved abonnentled-ningskredsløbene 33 og 34, analoge forbindelsesledningskredsløb 35 og digitale forbindelsesledningskredsløb 36. Da forbindelseseta-

5 DK 157967 B

bleringsanlægget er af firtrådstypen omfatter abonnentledningskreds-løbene 33 og 34 og de analoge forbindelsesledningskredsløb 35 gaffelkoblinger til omsætning af totrådsledningssignalér til fir-trådsledningssignaler til brug for forbindelsesetableringsanlægget. Endvidere omfatter således som det vil blive forklaret mere detaljeret i det følgende abonnentledningskredsløbene 33 og 34 og forbindelsesledningskredsløbene 35 passende følepunkter til indike-ring af status på den eller de ledninger, hvortil de er forbundne; og de omfatter ligeledes passende styrepunkter, som -illader forbindelsesetableringsanlægget at styre status heri. De digitale forbindelsesledningskredsløb 36 er ikke nødvendige for at føre opfindelsen ud i praksis; men de er vist for fuldstændigheds skyld. Sådanne kredsløbsenheder er bestemt til direkte tilpasning af en TI digital ledning til forbindelsesetableringsanlægget; uden at der er behov for nogen form for kodeomsætning.

Ud over at etablere og opretholde "standardopkalds"-forbindelser imellem abonnentledninger og forbindelsesledninger er anlægget i stand til at tilvejebringe yderligere tjenester, hvor dette måtte ønskes, hvilket apparat til udøvelse af sådanne tjenester er repræsenteret ved en enhed 38. Anlægget kan f.eks. være udformet til som frivillige eller valgfri funktioner at udføre personsøgning, kodeopkald, etablering af konferenceforbindelser og lignende tjenester. Ekstra apparater, f.eks. i form af lydudstyr til brug i forbindelse med personsøgningstjenesten, er generelt betegnet med 39.

Der findes midler til modtagelse og lagring af drejede eller opkaldte cifre til brug for styrekomplekset ved etablering af forbindelser imellem abonnentledningerne og forbindelsesledningerne som forlangt, sådant udstyr der generelt er betegnet med 40, kan omfatte både opkaldsnummer-impulsmodtagere og DTMF-modtagere, Idet der for begge de to modtageres vedkommende benyttes fællesbetegnelsen opkaldsmodtagere. Ud over dette omfatter udstyret registre til oplagring af cifre, efterhånden som de modtages.

For at informere en bruger om anlæggets reaktion på hans opkald kræves der tonesignaler, som i den foreliggende udførelsesform frembringes ved hjælp af digitale tonegeneratorer 41. De tones; der frembringes af sådanne generatorer omfatter en klartone, ringetone, optagettone og lignende signaler. Selv om der kan anvendes analoge

6 DK 157967 B

tonegeneratorer,eliminerer de digitale tonegeneratorer 41 ifølge den foreliggende udførelsesform behovet for kodcomsætning'og er derfor direkte kompatible med kobleanlægget.

Som anført foroven er· forbindelsesetableringsanlæyge£ udformet som et digitalt firtrådsanlæg og kræver derfor omsætning mellem analoginformation på forbindelsesledningerne Og på abonnentledningerne til et digitalt format. Til den ende er der tilvejebragt et antal kodeomsættere, som generelt er betegnet med 45. I den foretrukne udførelsesform er den benyttede digitale kode kompatibel med North American Industry-standarder, som benytter et 8-bit format, en transmissionshastighed på 1,544 Mbit og en kompression med JLLlig med 255. Som følge heraf kan kodeomsætter-blokken 45 være'omfattet af et antal temmelig almindelige Ti PCM kodeomsættere, som hver er i stand til at betjene 24 kanaler og som hver giver en analog/di-gital-omsætning i retning ad netværket og en digital/analog-omsæt-ning i retning ad abonnent- og forbindelsesledningerne. En praktisk udformning af dette viste forbindelsesetableringsanlæg blev bygget til en maksimal kapacitet på 3088 kanaler, nemlig 3072 aktive kanaler og 16 kanaler til mellemkobling. Et sådant system ville kræve ca. 128 kodeomsættere, der hver var i stand til atJbetjene 24 kanaler og derved på udgangen af kodeomsætterne 45 et antal PCM-bus'er 46, der hver førte en tovejsinformation for 24 kanaler. I 3088-kanal anlægget er der ca. 128 sådanne bus’er, og hver bus er udført som et par indbyrdes modsatte rettede envejsbus'er.

For at kunne dirigere de kodede signalprøver korrekt fra abonnentledningerne til netværket til effektiv forbindelsesetablering og fra netværket til abonnentledningerne til distribuering er der tilvejebragt et par multipleksere, der er vist som en første ordens eller lavniveau-multiplekser 48 og en anden ordens eller højniveau-multiplekser 49. Lavniveau-multiplekseren 48 ordner i tidsmæssig rækkefølge den indkommende information fra kodeomsætterne på 32 bus1 er 50» der hver fører serieinformation for 96 kanaler, og demultiplekser de signaler, der går i den modsatte retning. Højniveau-multiplekseren 49 modtager informationen på de 32 indgående bus'er, omsætter dem til parallelinformation og arrangerer dem.på 4 parallelle bus'er 51, der hver fører information for 772 kanaler. Høj-niveau-demultiplekseren udfører den komplementære funktion i den modsatte retning. De fire 772-kanalbus'er er ført til et firtråds, ikke blokerende, digital koblingsnetværk 52, som tjener til at indkoble tidsinformationen fra udvalgte kanaler med henblik på at fuld- 7 DK 157967 Β ί! Ί føre forbindelser imellem disse kanaler.

Opbygningen af selve det digitale koblenetværk er kendt ,idet det f.eks. er beskrevet i artiklen "A Review of Telecommunications Switching Concepts-Part 1" og "Part 2", som er publiceret i 1976 i henholdsvis februar-og martsnummeret af tidsskriftet "Telecommunication". Det er tilstrækkeligt at nævne, at netværket eller hver af dets blokke omfatter et informationslager med individuelt adresser-Lcrs pladser for hver kanal i systemet. Information,der er modtaget og behandlet igennem kodeomsætterne,multiplekses på de hertil bestemte bus*er, hvor hver kanal optageren dedikeret eller tilegnet tidsspalte. Denne information skrives sekventielt ind i de tilegnede hukommelsespladser,idet alle "samples" opdateres_for hver 125 ^us. Med henblik på at etablere forbindelser omfatter netværket eller hver blok i dette netværk én eller fortrinsvis to forbindelseslagre, der hver har -».n adresserbar plads tilegnet hver kanal i systemet. En forbindelse etableres ved at skrive "parrede numre" ind i forbindeiseslageret. Adressen for den første ledning skrives ind på den plads,som er tildelt den anden ledning,og vfse-versa til etablering af en forbindelse imellem den første og den anden ledning. Derefter skrives informationslageret under den første tidsspalte for den første kanal med data for den pågældende kanal og der læses også data ud af informationslageret på den adresserder er etableret ved hjælp af forbindelseslageret, hvorved signalbidraget for den anden kanal placeres i tidsspalten for den første kanal for at blive returneret til den første kanal. Dernæst-finder en lignende operation sted i løbet af tidsspalten for den anden kanal med det resultat,at signalbidraget for de to kanaler udveksles i tid, hvilket forårsager,at den første kanal modtager signalbidrag fra den anden kanal og omvendt. Der er kort sagt etableret en kommunikationsvej .

For at kunne rumme de 3072 kanaler effektivt er netværket fortrinsvis delt op i fire blokke. Hver blok skriver kun information til en fjerdedel af det samlede antal kanaler,nemlig til 772 kanaler . For at skabe fuld tilgængelighed skrives informationen for hver kanal imidlertid ind i hver af de fire blokke.

Styrekomplekset

Samspillet imellem elementerne i det hertil beskrevne system styres af et fordelt processor-styrekompleks 55. Udtrykt generslt detekterer styrekomplekset bestillinger fra abonnentledninger, for-

8 DK 1S7967B

binde.iscsledningcr og lignende, bestemmer den tilgængelige tjenesteklasse for disse elementer og fuldfører forbindelser i det pågældende netværk. Til den ende har det fordelte processor-styrckomplcks 55 kredsløbsforbindelser til abonnentledningskredsløbene* 33 og 34 og navnlig til disses følepunkter til detektering af den pågældende lednings "fri"- eller "optagef -tilstand og ændringer imellem sådanne tilstande. Der findes ligeledes kredsløbsforbindelser til styrepunkter på abonnentledningskredsløbene, der f.eks. kan benyttes til indledning eller afslutning af ringning til valgte ledninger, til indstilling af dæmpningsled i transmissionsvejen eller lignende funktioner. Komplekset 55 har ligeledes kredsløbsforbindelser til forbindelsesledningerne Og navnlig til følepunkterne til detektering af tilstandene på disse og til styrepunkter til styring af forbindelsesledningerne. Lignende forbindelser er etableret til særtjenestekredsløbene 38. Kredsløbsforbindelser imellem styrekomplekset og opkaldsmodtagerne og -registrene 40 benyttes til at få disse modtagere til at indsamle opkaldte cifre og til at modtage de indsamlede cifre med henblik på komplettering af forbindelser. Komplekset 55 har ligeledes kredsløbsforbindelser til de digitale tonegeneratorer 41, til kodeomsætterne 45 og til multiplekserne 48 og 49 til udøvelse af en behørig styring af disse elementer. Der findes ligeledes forbindelser imellem komplekset 55 og netværket 52» som tillader komplekset at skrive adresser ind i forbindelseslagrene med det formål at etablere forbindelser imellem'tilgange-portene.

Desuden er der sørget for operatørbetjente konsoller 56, som typisk omfatter en række indikatorer eller udlæsningsenheder til informering af en tilsynsførende om tilstande i anlægget, kombineret med en række tryktaster,som giver vedkommende mulighed for at få anlægget til at udføre særlige, funktioner.

Endelig er der for fuldstændigheds skyld vist yderligere elementer forbundet til styrekomplekset 55, som omfatter et administrationspanel 57 for systemstatus og -vedligeholdelse, som normalt er placeret 1 udstyrstavlen til informering af en vagthavende om udstyrets drifttilstand. En dataterminal 58 danner en port til indføring af information i anlægget, såsom ændring af nummertilde-linger og til udlæsning af Information fra anlægget,f.eks. trafikinformation eller lignende. En grænseflademhed 59 til fjerntliggende terminaler giver adgang til styrekomplekset 55 fra en fjerntliggende lokalitet med henblik på fejlfinding eller opdatering af 9 DK 157967 8 programmet. Endelig findes der en fleksibel pladeafspilningsenhed 60 indeholdende anlæggets operationsprogram, hvilken enhed aktiveres indledningsvist til indlæsning af programmet, og son kan aktiveres automatisk til genindlæsning af progrananet, såfremt cfer opstår en større systemfejl.

Saror >nfa+-tende kan det siges, at hvert abonnentledningskredsløb (det ii^r eksemplific_rede 3088-kanals anlæg stiller op til 2400 sådanne kredsløb til rådighed), hvert forbindelsesledningskredsløb (anlægget stiller op til 576 sådanne kredsløb til rådighed) og hvert register (anlægget sørger for 64 stykker) lægger beslag på en tilegnet kanal på en af kodeomsætterne i kodeomsættermodulet 45, Disse kanaler multiplekses ved hjælp af multipleksere 48 og 49 på en sådan måde, at hver abonnentledning, forbindelsesledning, hvert register eller hver tone til sidst lægger beslag på en tilegnet tidsspalte på en af de 772-temals netværkbus'er. Under en forenklet opkaldsbehandlingsrutine detekterer styrekomplekset 55 under skanderingen af rækken af abonnentledningskreds løbs-føhgxnkfcer hvornår en abonnent har løftet mikrotelefonen fri af gaflen. Ved detektering af denne potentielle opkaldstilstand etablerer processoren til sidst netværk-gennem-forbindelser ved skrivning af korresponderende adresser i forbindelseslagrene i det pågældende netværk. De fra abonnent-ledninger, forbindelsesledninger eller lignende kredsløb modtagie PCM-indkodede, diskrete signalværdier udveksles mellem den opkaldte og den opkaldende abonnent for hvert 125^us. Efter at denne netvark-génnem-forbindelse er blevet etableret ved hjælp af processorerv accepterer netværksinformationshukommelserne de PCM-indkodede diskrete signalværdier fra abonnet A i løbet af den tidsspaltev der er tilegnet abonnent å, og. afgiver abonnent B's i forvejen oplagrede diskrete signalværdi. Abonnent A*s diskrete signalværdi oplagres, indtil abonnent B ' s tidsspalte kommer frenv hvorpå denne værdi læses ud, medens en ny diskret signalværdi oplagres for abonnent B. Denne bytteproces fortsætter uafhængigt af styrekomplekset 55, indtil der aftastee en afslutning af opkaldet eller en anden handling, hvorpå den pågældende forbindelse kan blive nedkoblet eller ændret gennem en yderligere indskrivning af adresser i netværkforbindelses-hukommelserne.

Fordelte mikroprocessorer: I fig. 2 er mikroprocessor-styrekomplekset 55 vist mere detaljeret, idet der her vises den nye systemarkitektur, som er et \. < i vigtigt træk ved den foreliggende opfindelse. Komplekset 55, der, t

DK 11)7967 B

taget under ét styrer alle centralens funktioner, udstykker disse funktioner på opkaldsbehandlingslinier og fordeler disse udstykkede funktioner på flere mi’ oprocessor-styreenheder. I det i fig. 2 viste eksempel er disse funktioner fordelt på en status-mikroprocessor-s-yreenhed 130, en abonnentlednings-mikroprocessor-styreenhea 110, en register-mikroprocessor-styreenhed 150, en forbindelses-ledniivgs-mikroprocessor-styreenhed 160, e.n database-mikroproces-sor-styreenhed 170, en konsol-mikroprocessor-styreenhed 180 og en belægnings-mikroprocessor-styreenhed 190. Det skal bemærkes her til at begynde med,at denne særlige fordeling af mikroprocessor-styreenhederne, endskønt den repræsenterer en foretrukken udførelses-form, kun skal opfatter, som et eksempel,og at koblefunktionerne i nogle tilfælde er fordelt på en' andefl' måde ri* el -mindre anlæg kunne f.eks. abonnetlednings- og forbindelseslednings-raikroprocessor-styreenhederne kombineres til eliminering af den ene af disse styreenheder. Endvidere er belægningsindikering-mikroprocessor-styreenheden 190 vist med stiplede forbindelser til indikering af,at en sådan mikroprocessor ikke er strengt nødvendig,og at den kun benyttes,når der i forbindelse med den operatørbetjente konsol er tilvejebragt et ekstra lyspanel til indikering af belagte (optaget) tilstande.

En side af betydningen af dette fordelingsarrangement bemærkes her med et kort sidespring til fig. 8. Her vises på et meget generelt grundlag de funktionselementer,der indgår i en mikroproces-sor-styreenhed. Selve mikroprocessoren,der er betegnet med 112, er en kcnmercielt tilgængelig enhed,hvortil der er knyttet et hukommelsessystem 113, der fysisk ved hjælp af et indført instruktionsprogram er konditioneret til at udføre de til denne knyttede opkaldsbehandlingsfunktioner. Mikroprocessoren 112 drives af en taktenhed 114, der frembringer de nødvendige taktsignaler. Internt omfatter mikroprocessoren typisk et instruktions-adresseregister, en aritmetisk logikenhed (ALUV et arimetisk/logisk-indgangsregister og en eller flere akkumulatorer sammen med styrekredsløb til dirigering af signalerne fra et sted til et andet med en tidsmæssig afpasning »som styres af taktenheden. En adressebus fører til hukommelsessystemet 113 med henblik på at udvælge et hvilket som helst særligt ord i hukommelsessystemet ved hjælp af kodede adressesignaler, son er påtxykt denne bus, idet det udvalgte ord si indeholder signaler,som er udlæst herfra eller indlæst heri gennem en databus som svar på læseller skriv-signaler henholdsvis R eller w, som er frembragt ved

" DK 157967 B

* i hjælp af mikroprocessoren. Efterhånden som en logisk prograrafølge udføres itterativt læses signaler, som repræsenterer forskellige instruktioner, fra hukomraeisesdelen 113a ind i mikroprocessoren, således at denne indrettes til senerehen at udføre en særskilt operationstype . Instruktionerne kan f.eks. udpege,at et særligt ord (på en særlig adresse) i datahukommelsesdelen 113b skal læses gennem databus'en ind i mikroprocessoren, at en bestemt operation skal udføres på dette dataord og at resultatet skal skrives tilbage til on anden, udpeget dataord-lagerplads.

Ud over instruktions- og data-hukommelsesfeltet henholdsvis 113a og 113b er andre hukommelsesfelter reserveret til kommunikation med udstyr, som befinder sig udenfor den her betragtede mi-kroprocessor-styreenhed. Højniveau-grænsef-ladefelter 113c tjener til at processoren får adgang til føle- og styrepunkter i koblingssystemet. Feltet 113c indikerer, at føle- og styrepunkterne kan adresseres som hukommelsespladser, selv om de adresserede punkter fysisk befinder sig langt fra den foreliggende hukommelse. På samme måde er hukommelsesfelter 113d oq 113e reserveret til adressering af interprocessor-bufferlagre til kommunikering med partner-processorer.

Det er vigtigt at bemærke sig, at hver af mikroprocessorsty reenhederne 130-180 er arrangerede således som vist i fig. 8, idet hver.styreenhed har sit eget programlager inclusive instruktionslager og datalager, at hver enhed har sine egne hukommelsesfelter til adressering af koblingssystemet eller partnerprocessorer, og at hver har sin egen taktenhed. Følgelig arbejder hver processor asynkront i forhold til de andre# idet den drives af sin egen taktenhed til udførelse af de funktioner, som er tildelt den igennem dens eget programlager. Den betjener de dele af koblingsanlsgget, som den har fået tildelt gennem dens højniveau-grænsefladefelter·

Den frembringer udgangskommandoer eller arbejdssignaler (felt 113d), idet den anmoder andre processorer om at udføre særskilte funktioner, som er knyttet til disset under styring af deres helt adskilte programmer, og den udfører lignende kommandoer eller behandler ar-. bejdssignalér modtaget fra andre processorer (felt 113e), efterhånden som den kommer i besiddelse af dem under styring af sine egne programmer.

Vi vender tilbage til fig. 2. I modsætning til almindelige monoprocessor-konfigufationer, hvor underenhederne styret af et organisationsprogram kommunikerer gennem en fælles bus, er mikro- i • i

'2 DK 157967 B

processor-styreenhederne 130-190 forbandet indbyrdes gennem tilegnede kommunikationskanaler ,sora forener pnrtnerprocessorer med hinanden/ således at disse partnere kan udveksle informationer efterhånden som det bliver nødvendigt/medens de arbejder asynkront i forhold til hinanden. Således kan enhver processor være drevet af sin egen taktenhed, som ikke behøver at være faselåst til de andre processorers taktenheder. Hertil kommer,at programsamarbejdet imellem de respektive processorer er stærkt forenklet- I den viste udførelsesform er sådanne kommunikationsveje tilvejebragt ved hjælp af interprocessor-bufferlagre, der fungerer som asynkrone simplex-kommunikationskanaler med en begrænset lagerkapacitet for data,der transmitteres imellem partnerprocessorer. Sådanne kanaler tilvejebringes kun mellem processorer ,som har et behov for at kommunikere indbyrdes. Det betyder,at abonnentlednings-mikro-processoren, der kun har behov for at kommunikere med status-mikroprocessoren, har et første interprocessor-bufferlager 141 til o-verføring af data fra abonnentlednings- til status-mikroprocessor-styreenheden og et andet interprocessor-bufferlager 142 til overføring af data i den modsatte retning. Fordi interprocessor-buffer-lagrene skiftevis står under kontrol af den sendende og den modtagende mikroprocessor afhængigt af ,hvilken en af dem der accepterer data fra den sendende processor eller sender data til den modtagende processor, kan hver bufferlager opfattes som om den omfatter et sender-buffer lager og et modtager-buf ferlager. Dette er f.eks. vist ved at interprocessor-bufferlageret 141 har en sendesektion 14ia forbundet til abonnentlednings-mikroprocessoren og en modtagesektion 141b forbundet til status-mikroprocessoren. Som nævnt for oven har interprocessor-bufferlageret en begrænset kapacitet over for data, som er under overførsel. Fordi det er bekvemt at benytte samme lager til både sender- og modtager-buf ferlagre; er det nyttigt at tænke sig, at hvert bufferlager har en tredie sektion, f.eks. sektion 141c, som hukoromelsesorgaiv der er tilgængeligt for både sendersektionen 141a cg modtagersektionen 141b. Til den ende er hver af de i fig. 2 viste interprocessor-bufferlagre tegnet som et rektangel med indre stiplede skillelinier til inddeling af bufferlageret i en sendersektion a, en modtagersektion b og en mellemliggende lagersektion c.

Kår det drejer sig om interprocessor-buf fer lagrene skal det erindres, at det vigtige træk beatår i processorernes uafhængige og asynkrone arbejdsmåde »ed kommunikation mellem partnere ad tilegnede j. 1

13 DK 157967B

kanaler uden behov for en overvågning. Interprocessor-bufferlagrene selv kan være virkeliggjort på adskillige måder. De kan f.eks. være udformet med tre sektioner således som beskrevet foroven og være tilvejebragt med alle sektioner på et enkelt trykt kredsløbskort.

I nogle til fælde kan det være bekvemt at opfatte et bufférlager eom bestående af et sende-bufferlager og et modtage-bufferlager/som begge er knyttet til en given mikroprocessor samt midler til overføring af dat^. fra en første mikroprocessors sende-bufferlager til en anden processors modtage-bufferlager. Bufferlageret kan være virkeliggjort i overensstemmelse med disse retningslinier eller efter ideen med at inddele den i tre sektioner således som anført foroven. I det sidstnævnte tilfælde omfatter sende-bufferlageret sendersektionen og det mellemliggende lager, modtage-bufferlageret omfatter modtagesektionen og det mellemliggende lager, medens overføringsorganet omfatter styrekredsløbetfsom overfører styringen af bufferlageret imellem den sendende og modtagende mikroprocessor. Det centrale træk,der er tilbage,er,at partnerprocessorerne har individuel adgang til bufferlagrene under kontrol af deres respektive programmer, medens de arbejder asynkront i forhold til hinanden.

Abonnentlednings-mikroprocessor (LMP):

Idet der i det følgende gås mere i detaljer med hensyn til den viste arkitektur af det i fig. 2 viste styrekompleks ser man,at a-bonnentlednings-mikroprocessoren 140 er udstyret med tovejs kommunikationsbaner 141 og 142 til kommunikation med status-mikroprocessoren 130. I den viste opstilling behøver abonnentlednings-mi-kroprocessoren 140 ikke at kommunikere med nogen af de andre mikroprocessorer. Abonnentlednings-mikroprocessorens funktion er at betjene abonnentledningskredsløbene ved at detektere anmodninger om at blive betjent og at kommunikere disse anmodninger til styrekomplekset og ved at udøve nogen form for styring af liniekredsløbet, idet en sådan styring i den viste udførelsesform består i initieringen eller afslutningen af ringning på de pågældende ledninger eller indstillingen af dæmpningsled i talekanalerne. Til den ende har abonnentlednings-mikroprocessoren 140 kredsløbsforbindelser til abonnentledningskredsløb 33 og 34, hvortil der er forbundet telefonapparater 30 og 31. De to viste liniekredsløb og telefonapparater repræsenterer det samlede felt af abonnent ledninger, som det eksemplificerede system kan betjene,hvilket faktum er vist ved at betegne liniekredsløbene som L-L2400. Kredsløbsforbindelserne' til abonnentledningskredsløbene består specielt i en række føle- og ' ; i· i

,4 DK 157967 B

- ( styrepunkter, som .mikroprocessoren er i stand til at adressere som hukommelses- eller lagerpladser. Med andre ord, en blok af adresser i abonnentlednings-mikroprocessoren 140 (det i fig. 8 viste HLI-felt 113c) er tilegnet abonnentledningskredsløb, og når mikroprocessoren adresserer en vilkårlig plads inden for denne blok,så er den i kommunikation med føle- eller styrepunkterne frem for med en virkelig hukommelse. Som det vil blive beskrevet mere detaljeret i det følgende styres følepunkterne af de respektive abonnentledningskredsløb til indikering af status på den pågældende ledning. Abonnentlednings-mikroprocessoren fortsætter med at skandere følepunkterne til detektering af signifikante statusændringer og til at kommunikere sådanne statusændringer til status-mikroproceSsoren via interprocessor-bufferlageret 142. Det betyder, at anlægget er i stand til at detektere anmodninger om tjenesteydelse, opkaldstil-endebringelser, gaffel kontaktsignaler, klartoneimpulser og lignende signaler.

Kresløbsforbindelserrne 143 er vist som tovejsforbindelser, hvilket viser, at abonnentlednings-mikroprocessoren også er i stand til at sende data til abonnentledningskresløbene. I den viste udførelsesform er denne facilitet brugt til at styre ringning på linierne. Når styrekomplekset afgør at der skal ringes på en bestemt linie kommunikeres dette faktum ved hjælp af arbejdssignaler, der af status-mikroprocessoren 130 sendes til abonnentlednings-mikro-processoren 140 via interprocessor-bufferlageret 141. Abonnent- ^ Mt* lednings-mikroprocessoren 140 reagerer herpå ved at adressere det ord som inkluderer det pågældende abonnentledningskredsløbv og ved i dette ord at indskrive det styrepunkt der gælder for det pågældende abonnentledningskredsløbv hvilket sætter en lås således, at en ekstern ringetonegenerator forbindes til den pågældende ledning. Abonnentlednings-mikroprocessoren fortsætter med at udføre andre opgaver medens der ringes på linien. Hvis vedkommende abonnent svaret detekterer abonnentledningskredsløbet under den normale skandering af følepunkterne tilstandsændringen fra "fri"-tilstanden til "optaget"-tilstander> netop som den indledende anmodning om tjenesteydelse bliver detekteret. Den kommunikerer dette faktum ved at afsende arbejdssignaler til status-mikroprocessoren via interprocessor-bufferlageret 142 og den skriver ligeledes det pågældende styrepvnkt til tilbagestilling af den foroven nævnte l&s og til afslutning af ringningen på den svarende linie. Selv om det kan tage nogle øjeblikke at læse beskrivelsen af denne operation,udføres ,5 DK 1 b7967 8 - selve operationen næsten øjeblikkeligt.

Forbindelseslednings-mikroprocessor (TMP):

For at kunne udføre operationer for forbindelsesledningerne i anlægget, som er analoge med dem der gælder for abonnentledningskredsløbet, er forbindelseslednings-mikroprocessoren 3.60 forsynet med tovejskommunikationsveje 161 og 162 til status-mikroprocessoren og tovejskredsløbsforbindelser 163 til føle- og styrepunkterne i forbindelsesledningskredsløbene 35 og 36. Lige som for abonnentledningskredsløbenes føle- og styrepunkter er føle- og styrepunkterne for forbindelsesledningskredsløbene adresserbare som en hukommelse, og hukommelsesblokke (HLI-feltet) er tilegnet sådanne føle- og styrepunkter. Fordi en forbindelsesledningsoperation er noget mere sammensat end en abonnentledningsoperation,er hvert forbindelseslednings-kredsløb forsynet med fire følepunkter og fire styrepunkter. Såfremt føle- og styrepunkterne er konfigureret som 8-b.lt ord som i et abonnentledningskredsløb,kan hvert ord følgelig kun rumme to forbindelsesledninger.

Forbindelseslednings-mikroprocessoren 160 skanderer kontinuerligt følepunkterne via kredsløbsforbindelser 163 til detektering af signifikante følepunktsovergange. Ved detektering at en sådan overgang udformes der en passende arbejdsbesked, som viderebringes til status-mikroprocessoren 130 via interprocessor-buf-ferlageret 161. På grund af de mange forskellige typer af forbindelsesledninger og signaleringsprotokoller er det nødvendigt at forbindelseslednings-mikroprocessoren reducerer alle forbindelseslednings-signaleringer gældende for en vilkårlig forbindelsesledningstype til et fælles sæt af standardmeddelelser såsom "beslaglæg-forbindelsesledning", afbryd-forbindelsesledning", "stop indstilling", etc. Ved modtagelse af en sådan arbejdsmeddelelse bestemmer statusmikroprocessoren 130 den fornødne handling, udformer en passende styremeddelelse til udførelse af en sådan handling og kommunikerer en sådan styremeddelelse til forbindelseslednings-mikroprocessoren 160 via interprocessor-bufferlageret 162. Forbindelsesledningsmikroprocessoren 160 udfører sin opgave ved at skrive det pågældende styrepunkt i vedkommende forbindelsesledingskredsløb via kredsløbsforbindelserne 163.

Register-mikroprocessor (BMP):

Som nævnt i det foregående omfatter anlægget flere opkaldsmodtagere og -registre til modtagelse af opkalds informationer fra de forskellige netværksporte via det pågældende netværk. For at kunne

16 DK 157967 B

modtage og analysere opkaldsinformationer findes der en register-mikroprocessor 150 med tovejskommunikationsvejc, der er etableret ved hjælp af interprocessor-bufferlagre 151-154 og kredsløbsforbindelser 155 (der kan læses som en adresseret datahukommelse) til registrene i anlægget. Når status-mikroprocessoren 130 bestemmer at drejede cifre skal modtages, sender den efter at have forbundet en ledig modtager til den udgående station en meddelse til register -processoren via interprocesor-bufferlageret 152, idet den definerer arten af cifre^ som skal opsamles. Register-processoren overvåger modtager-opkaldsimpulserne eller DTMF-tonerne via kredsløbsforbindelserne 155, indtil det tørste ciffer er registreret.

Når det første ciffer først er blevet registreret, sendes det til database-processoren via interprocessor-bufferlageret 153 med anmodning om en første cifferomsætning til definering af det antal cifre^ der skal modtages. Register-processoren 150 fortsætter med at modtage cifre og anventer en svarineddelelse fra database-mikroprocessoren, hvilket svar kommunikeres via interprocessor-bufferlageret 154. Register-processoren sluser de forventede cifre ind, og sender,efter at alle cifre er blevet modtaget, disse via interprocessor-bufferlageret 153 til database-processoren sammen med en identificerende information. Herpå kommunikerer database-processoren med status-processoren 130 til fuldførelse af forbindelsen.

Database-mikroprocessor (DMP):

Database-mikroprocessoren 170 lagrer i sit programlager alle tjenesteklasser og nummeromsætningstabeller for hele anlægget. Som svar på den førnævnte arbejdsmeddelelse fra register-processoren via interprocessor-bufferlageret 153 med anmodning om en første cifferomsætning bestemmer database-mikroprcessoren 170 på grundlag af sådanne tabeller (som definerer den lokale nummereringsplan) antallet af cifre,som skal modtages, og forbereder en meddelelse til register-mikroprocessoren, der skal transmitteres via interprocessor-bufferlageret 153. Dernæst modtager database-mikroprocessoren alle cifrene fra register-mikroprocessoren via interprocessor-bufferlageret 153 og udfører på disse cifre en opkaldsnummeromsætning med passende henvisning til de førnævnte tabeller til bestemmelse af pladsnummeret i netværket for den opkaldte station, sammen med information om.tjenesteklassen for både den opkaldte og den opkaldende station. Den udformer en passende meddelelse, som inkluderer denne information, og transmitterer meddelsen til status-mikroprocessoren 130 via interprocessor-bufferlageret 171.

DK 157967B

Database-mikroprocessoren 170 viser ,at en gruppe af opkaldsbehandlingsfunktioner kan opdeles og knyttes til en af de fordelte processorer, uden at det er nødvendigt at forsyne denne processor med kredsløbsforbindelser til direkte styring af kobling§anlægget. Database-mikroprocessoren har ingen følepunkter, som indfører opkaldsbehandlede stimuli og har heller ingen styrepunkter, hvis tilstande indgår direkte i opkaldsbehandlingen. De til database-processoren knyttede opkaldsbehandlingsfunktioner udføres ved kommunikation med dens respektive partnere, nemlig status- og registerprocessoren.

Database-processoren har kredsløbsforbindelser til koblingsanlægget, selvom de ikke benyttes ved opkaldsbehandlingen. Dhtabase-processoren har f.eks. indgangsporte for eksterne data, som går ind i anlægget såsom fra administrationspanelet 57 for anlægsstatus og vedligeholdelse, dataterminalen 58, grænsefladen 59 mod fjerntliggende terminaler og enheden 60 for fleksible plader, som er beskrevet i forbindelse med fig. 1. Sådanne kredsløbsforbindelser er betegnet med 176, hvor der henvises generelt til de førnævnte elementer 57-60 med udtrykket dataterminaler.

Status-mikroprocessor (SMP):

Som man kan slutte ud fra det antal gange,status-mikroprocessoren 150 er blevet nævnt indtil nu, udgør den et brændpunkt i sty-rekomplekset,idet den kommunikerer med hver af de andre mikropro-cessor-styreenheder. Status-mikroprocessoren opretholder^en fortegnelse over den løbende aktivitetstilstand for hver abonnentledning, forbindelsesledning og register i anlægget. Indgående interproces-sor-buffermeddelelser fra de forskellige styreenheder informerer status-mikroprocessoren om udviklingen i anlæggets enheder. Udtrykt i generelle vendinger overvejer status-mikroprocessoren den løbende tilstand for en enhed og de apparater,hvortil den er forbundet,idet de løbende indgående interprocessor-buffermeddelelser og den relevante tjenesteklasse-information bestemmer, hvad den næste tilstand for det pågældende apparat skal være. Efter at have bestemt den efterfølgende tilstand får den det pågældende apparat eller den pågældende enhed til at antage denne tilstand, enten ved hjælp af passende interprocessor-buffermeddelelser til en partnerprocessor eller -processorer, eller ved at etablere forbindelser i netværket· Status-mikroprocessoren har kredsløbsforbindelser 131 til netværket 52, og navnlig til netværkskontrolenheden 152, som er vist 1 \ som en del af dette netværk. Netværks-kontrolenheden 152 tjener | i t

DK 157967 B

som grænseflade mellem status-mikroprocessorens udgangslinier og det pågældende netværk og specielt til forbindelsoslagrene. I den som eksempel viste udførelsesform benytter status-mikroprocessoren sit højniveau-grænsefladefelt (113c i fig. 8} til at få netværket til at skrive eller nedtage forbindelser. Status-mikroprocessoren skriver to typer af data ind i netværkskontrolenheden ved at adressere sit højniveaugrænsefladefelt. Den første type er forbindelseslageradressen, hvor en ny forbindelse skal skrives. Den anden type er de aktuelle forbindelsesdata,som skal skrives på denne adresse. Netværkskontrolenheden 152 accepterer denne information og skriver forbindelsen til et passende tidspunkt i netværkets arbejds-cyklus. Netværket er så tilgængeligt for status-mikroprocessoren og kan adresseres som hukommelse med henblik på at etablere forbindelser imellem portene i anlægget.

Konsol-mikroprocessor (CMP):

Som grænseflade mellem styrekomplekset og en eller flere operatørbetjente konsoller,op til et maksimum på 16,findes der kredsløbsforbindelser, der er betegnet med 183 og som forbinder sådanne konsoller med konsol-mikroprocessoren 180. Det skal i forbigående bemærkes, at operatørbetjente konsoller ikke er nødvendige for at anlægget kan arbejde, men sådanne konsoller tilvejebringes kun når det ønskes. Konsol-mikroprocessoren modtager via kredsløbsforbindelserne 183 meddelelser svarende til nedtrykning af taster hos de operatørbetjente konsoller, analyserer meddelelserne og returnerer meddelelser, som vil tænde passende lamper hos de operatørbetjente konsoller via kredsløbsforbindelserne 183. Herudover sender konsol-mikroprocessoren kommandoer til status-mikroprocessoren 130 via interprocessor-bufferlageret 181 for at holde statusprocessoren korrekt informeret om status hos de forskellige enheder og for at anmode status-processoren om at foretage de fornødne korrektioner. Konsol-mikroprocessoren 180 modtager ligeledes meddelelser fra status-processoren 130 via interprocessor-bufferlageret 182, idet sådanne kommandoer retter konsol-processorens opmærksomhed mod bestemte opkald.

Konsol-mikroprocessoren kommunikerer ligeledes roed database-mikroprocessoren 170 via interprocessor-bufferlageret 174 f.eks· for at anmode om konsol-tjenesteklasser og modtager meddelelser fra database-mikroprocessoren via interprocessor-bufferlageret 175 f.eks. for at svare på tjenesteklasse-anmodninger.

Lyspanel-mikroprocessor (BMP):

19 DK 157967 B

Det blev anført foroven ,at der sammen med de operatørbetjente konsoller valgfrit kan være tilvejebragt et lyspanel til indikering af status og for at tillade direkte stationsvalg for udvalgte abonnentledninger i anlægget inden for bestemte grupper. Fer at kunne gøre det,er det nødvendigt at tilvejebringe kommunikation imellem lyspanal-mikroprocessoren 190 og konsol-mikroprocessoren 180, hvor sådan kommunikation udføres via interprocessor-bufferlageret 191, der kommunikerer anmodninger fra lyspanal-mikroprocessoren til konsol-mikroprocessoren, og via interprocessor-bufferlageret 192- der kommunikerer anmodninger eller meddelelser i den modsatte retning. Herudover har lyspanel-mikroprocessoren envejskommunikation med status-mikroprocessoren via interprocessor-bufferlageret 193, som tillader status-mikroprocessoren at sende kommandoer til lyspanel-mikroprocessoren. Sidstnævnte mikroprocessor har kredsløbsforbindelser 194 til lyspanelet og til de "direkte stationsvalg"-konsoller, hvor forbindelserne 194 antyder,at der kan forefindes op til 16 lyspanel-konsoller.

Sammenfattende skal det bemærkes, at den for oven beskrevne arkitektur for styrekomplekset forenkler både programmering og kommunikation imellem processorer i det fordelte kompleks ved at tilvejebringe kanaler,som kun er tilegnet de processorer, som skal kommunikere indbyrdes. I det simple tilfælde med abonnentledningseller forbindelseslednings-mikroprocessorerne er der kun etableret kommunikation imellem sådanne processorer og status-mikroprocessoren. I dette tilfælde kræves der to interprocessor-bufferlagre til dirigering af information i hver sin retning. Forholdene indbyrdes mellem register-, database- og status-mikroprocessoren viser en mere kompleks situation, hvor register- og database-mikroprocessoren ikke blot skal kommunikere med status-mikroprocessoren men også med hinanden. Den for oven i detaljer beskrevne struktur tjener til at opnå dette. Det er også værd at bemærke,at interprocessor-bufferlagrene 172 og 173, der begge kommunikerer data fra status-mikroprocessoren til database-mikroprocessoren, antyder,at der kan forefindes mere end en enkelt af sådanne buffere for at sikre fyldestgørende kommunikation gennem en kommunikationsvej, som forventes at være belagt. Det er også værd at lægge mærke til den envejskommunikation imellem status-mikroprocessoren og lyspanel-mi-kroprocessoren, der er tilvejebragt ved hjælp af interprocessor- bufferlageret 193, som viser, at bufferlagrene kan anvendes, når & der kun ønskes kommunikation i én retning. v t 20 DK1S7967B '

Figurerne 3-6 viser skematisk de indbyrdes forhold imellem sty-rekomplekset 55’s elementer såvel som fo:holdet imellem disse c— 4 lementer og andre dele af koblingsanlægget. Fig. 3 angår selve mi-kroprocessor-styreenheden og viser derfor strukturen hos hyer af status-/ abonnentlednings-, register-, forbindelseslednings-, database-, konsol- eller lyspanel-mikroprocessorstyreenhcderne henholdsvis 130, 140, 150, 160, 170, 180 eller 190. Hver af disse styre-enheder omfatter en processor 200, som udgør styreelementet i systemet, en hukommelse 201, som er programmeret til at fa processoren til at udføre de til denne knyttede funktioner, samt inter-processor-bufferlagre 202 til tilvejebringelse af kommunikations- to veje mellem partner-processorer. Af hensyn til pålideligheden er hele den beskrevne styreenhed såvel som busstrukturen dubleret, således at et modul i den sekundære processor automatisk kan blive koblet ind, såfremt et modul i den primære processor svigter, således at anlægget kan fortsætte med at fungere. Hver mikroprocessor-styreenheds reservedel indeholder elementer- ,som er af samme art som dc tilsvarende elementer i det primære afsnit, og kan simpelthen blive koblet ind til erstatning af et svigtende element ,når dette bliver nødvendigt. Følgelig er henvisningstallene til de reserveelementer, der svarer til de samme elementer i det primære afsnit, forsynet med et mærke. Følgelig findes der en sekundær processor 200' såvel som en sekundær programhukommelse 201' såvel som et sekundært sæt af kommunikationsveje, som er repræsenteret ved et inter-processor-bufferlager 202'. Da ét organ i detekteringssystemet kan svigte »omfatter hver af processor-styreenhederne to mikroprocessor-chip, nemlig mikroprocessorchip'ene 207 cg 208, som udgør den primære processor 200, og mikroprocessor-chip'ene 207' og 208', som udgør den sekundære processor 200'. Selve mikroprocessor-chip' ene er enheder, som findes i handelen, såsom typen Intel 8080 eller Texas Instruments TMS 8080. Disse enheder kan parres til kontrolformål således som vist i fig. 3 eller anvendes enkeltvis i et mindre forfinet anlæg. Når mikroprocessor-chip'ene anvendes parvist i en processor, drives de hver for sig af det samme program, og udgangssignalerne fra mikroprocessorerne sammenlignes kontinuerligt, således at en hvilken som helst afvigelse, der bemærkes af komperatoren, benyttes som et signal til indikering af en potentiel maskinfejl i anlægget.

Den primære mikroprocessor 200 har en bus 212, der forbinder

DK 157967 B

den med de hertil hørende sæt 202 af interprocessor-bufferlagre, cg som for nemheds skyld er vist som en tovejsforbindelse. Der findes en udgangsbus 213, der repræsenterer forbindelserne imellem de primære bufferlagre 202 og den primære styreenhed hos partner-processorer. Der findes også en anden bus 214 imellem'de primære buffere 202 i den pågældende styreenhed og den sekundære styreenhed hos partner-processorerne. Det betyder at hvis den sekundære styreenhed hos en partner-processor var akti\} ville den viste busstruktur tillade kommunikation imellem dennes sekundære processor og den pågældende processor. Det betyder, at der er skabt redundans på processor-til-processorbasis, således at hvis en enkelt processor svigter, er det kun den der erstattes, medens procescorerne i den resterende del af styrekomplekset forbliver tilbage som reserve. Det ses at den sekundære styreenhed 200’ er forsynet med en lignende bus 212’, der forbinder denne med det hertil hørende sæt af interprocessor-buffere 202' og et par udgangs-bus'er 213' og 214' til de respektive afsnit hos partner-processorerne. Den fleksibilitet der er skabt med denne bus-struktut vil fremgå af det følgende.

En lignende fleksibilitet er skabt ved hjælp af den bus-struk-tur, som forbinder programhukommelserne 201 og 201' med styreenhederne henholdsvis 200 og 200'. Det ses at en første bus 218 forbinder den primære hukommelse med ikke blot den primære styreenhed 200 men også med den sekundære styreenhed 200'. På *»* lignende måde forbinder bus'en 218' den sekundære programhukommelse 201' med både den primære styreenhed 200 og den sekundære styreenhed 200'.

Yderligere detaljer ved denne bus-struktur er vist i fig. 4, hvor det er vist at programhukommelserne 201 og 201' omfatter en lagerfil som består af flere hukommelseskort M^-M^. Som det vil forstås kan man ved at benytte den viste struktur udskifte de primære og sekundære hukommelser kort for kort, således at hvis et enkelt hukommelseskort svigter, kan den automatisk blive erstattet med sin reserve i reservefilen, idet de resterende kort efterlades som tilgængelige reserver. For at imødekomme den funktion findes der et par bus-multipleksere 220 og 220' med bus-forbindelser til hvert hukommelseskort i hvert a£ afsnittene og andre bus-forbindelser til begge styreenhederne 200 og 200'. Det vil sige,at anlægget kan opbygges med en vilkårlig kombination af hukommelseskort, som enten betjener de primære eller de sekundære styreenheder.

t 4

22 DK 1S 7 9 6 7 B

Medens fig. 4 viser bus-strukturen imellem hver mikroprocessorstyreenhed og det hertil knyttede programlager viser fig. 5 den busstruktur, som giver den interne forbindelse imellem styreenhedernes reserveafsnit og disses partner-processorer. Til illustrattensformål viser fig. 5 den bus-struktur, der forbinder status-mikroprocessor s tyreenheden, der generelt er betegnet med 130, og en lignende abonnentlednings-mikroprocessorstyreenhed, der generelt er betegnet med 140. Som det huskes fra beskrivelsen af fig. 2 kommunikerer abonnentlednings-mikroprocessoren kun med status-mikroprocessoren. Følgelig viser fig. 5 kun den del af busstrukturen, idet det er klart, at status-mikroprocessoren har andre elementer til kommunikation med de øvrige partner-processorer.

Fig. 5 viser de redundante afsnit af abonnentlednings-mikropro-cessorstyreenheden 140 og 140* og af status-mikroprocessors tyreenheden 130 og 130', idet hver af abonnentlednings- og status-processorerne' beslaglægger forskellige filer i en apparatstruktur og er forbundet indbyrdes ved hjælp af interne fil-forbindelser 225 som vist. Hver af mikroprocessor-styreenhederne 130, 130', 140 og 140' omfatter et tilknyttet programlager, hvor disse pro-gramlagre kan være forbundet indbyrdes imellem den primære og den sekundærs enhed således som beskrevet i forbindelse med fig. 4.

For at kunne sende meddelelser fra den primære abonnentledningsmikroprocessor 140 til status-mikroprocessoren har interproces- · sor-bufferlageret 141 sendesektionen 141a forbundet til jden primære abonnentlednings-mikroprocessor 140, Som det kan huskes omfatter hver af interprocessor-bufferlagrene, såsom bufferlageret 141, mellemliggende lagre i efen foretrukne udførelsesform, selvom sådanne lagre for simpelheds skyld ikke er vist i fig. 5. Bufferlageret 14Is modtagersektion 141b er forbundet til status-mikroprocessoren 130 ved hjælp af en bus-struktur, der kan udformes til kommunikation med hvert sit afsnit af status-mikroprocessoren. Følgelig er modtagersektionen 141’b forbundet til en primær bus-forlænger 222 og ligeledes til en sekundær bus-forlænger 222', hvilke bus-forlængere er forbundet til deres respektive primære eller sekundære mikroprocessor-styreenheder henholdsvis 130 og 130*. Bus-forlængerne 222 og 222' er simpelthen grænsefladekredsløb, . som skaber en jævnspænding »mæssig isolation imellem mikroprocessor-styreenhederne og vil derfor ikke blive beskrevet yderligere i detaljer. For at give den sekundære abonnentlednings-mikroprocessor-styreenhed 140' mulighed for at kommunikere både med den primære

23 DK 157967 B

og den sekundære status-mikroprocessorstyreenhed har interprocessor-bufferlageret 141' sin sendesektion 141a' forbundet til den sekundære styreenhed 140' og retursektionen 141b* forbundet til begge bus-forlængerne 222 og 222'. Interprocessor-bufferlagre-ne 142 og 142', som kommunikerer information fra status-mikro-processorstyreenheden til abonnentlednings-mikroprocessorenheden, er forbundet på lignende måde. Følgelig kan hvert afsnit af hver mikroprocessor-styreenhed kommunikere med hvert afsnit af partneren ,således at der kan opnås en virksom konfiguration selv under tilstedeværelsen af kredsløbsfejl.

Processorstyring af koblingsanlæg: *

Efter at have haft opnærkscroheden rettet imod den bus-struktur, der forbinder mikroprocessoren med de tilknyttede programlagre og til den bus-struktur, der forbinder partner-processorer indbyrdes, vil opmærksomheden nu blive rettet imod fig. 6, som fokuserer på en typisk mikroprocessorstyreenhed og dennes forhold til koblingsanlægget. Som beskrevet i forbindelse med figurerne 3 og 4 er der vist et redundant par af mikroprocessor-styreenheder 200 og 200', deres tilknyttede programlagre 201 og 201' og bus-multiplekser-ne 200 og 200' til indbyrdes forbindelse mellem disse elementer. Ligesom i fig. 5 er der også vist en del af redundante, sendende interprocessor-bufferlagre 141, 141' såvel som svarende partnerinterprocessor-bufferlagre 142 og 142' , der er forbundet gennem tilknyttede bus-forlængere 221 og 221'. Til udgangene af de respektive processorafsnit 200 og 200' er der forbundet timere 229 og 229' til processorovervågning, og de betjenes forskriftsmæssigt af det tilknyttede processorafsnit. Såfremt processoren svigter, i betjeningen af timeren inden for det på forhånd etablerede interval, . løber timeren over til indikering af, at den pågældende processor har svigtet, og tilvejebringer hermed et passende indgangssignal til vedligeholdelses- og fejldetekteringskreds-løbet.

Fig. 6 viser endvidere,at der findes et antal bus-forlængere til etablering af en forbindelse imellem mikroprocessor-styreenhé-den og andre elementer i anlægget og giver mikroprocessor-styre-enheden mulig for at adressere disse elementer på samme måde som interprocessor-bufferlagrene adresseres. Med andre ord adresseres både interprocessor-buf fer lagrene og de eksterne elementer som la- 1 gerord, især blokke af lageradresser, der tilegnes sådanne elemen- » ter, så at mikroprocessoren, når disse adresser frembringes ved i . * 1

,a DK 157967 B

24 hjælp af denne mikroprocessor, er i kommunikation med de andre enheder frem for med det aktuelle lager.

Bus-forlængerne 230 og 230' er tilvejebragt for at give den aktive af de redundante mikroprocessorer mulig for at kommunikere igennem det aktive kredsløb blandt højniveaugrænsefladekreds-løbene 231 og 231' til koblingsanlæggene via lavniveaugrænse-fladekredsløbene 233-235. De af mikroprocessoren frembragte adressebit afkodes i denne kæde af kredsløb således,at processoren sættes i kontakt med føle- og styrepunkter 237-239, som er fordelt igennem hele koblingsanlægget. Adressebittene kan f.cks. afkodes dels i bus-forlængerne, dels i højniveau-grænsefladen og dels i lavniveuagrænsefladen, hvilket giver processoren mulighed for selektiv adressering af grupper på føle- eller styrepunkter. Processoren kan sammenkoble adressen med et læsesignal til statuskontrol hos en gruppe følepunkter via dens databus eller med et skrivesignal til skrivning af data på dens databus ind i en udvalgt gruppe af styrepunkter. Med hensyn til adresseafkodningen ses det, at busforlængerne 230 og 230’ virker til selektiv adressering af højniveaugrænsefladerne 231 og 231' eller via forbindelser 250 og 250' lignende højniveaugrænseflader i andre apparatstrukturer. På lignende måde kan højniveaugrænsefladerne 231 eller 231', når de er adresseret, adressere gruppen af lavniveaugrænseflader 233-235 i fil nr. 1 eller via forbindelser 251 og 251' til lignende grupper., i andre filer. Endelig aktiverer de adrescebit af lavere orden,som er ført igennem til lavniveaugrænsefladerne 233-235, én af disse grænseflader og får denne til at udvælge én af grupperne på 8 føle- eller styrepunkter CD3-CDY.

Hvis en mikroprocessor følgelig er i en læs-tilstand, vil et adresseret følepunkt blive læst som hukommelse og tilvejebringe data til mikroprocessor-styreenheden. Antag f.eks. at højniveaugrænsefladen 231 er adresseret og at de behørige bit adresserer et bestemt ord, der betjenes ved hjælp af lavniveaugrænsefladen 234. I dette tilfælde vil data fra de adresserede følepunkter i gruppen 238 være tilgængelige på mikroprocessorens datalinier, således at den kan læse tilstanden hos de pågældende 8 følepunkter. Hvis pro- ' cessoren er i skriv-tilstanden, vil data på lignende måde strømme fra processoren igennem det pågældende kredsløb til styrepunkterne for at skrive disse styrepunkter således som bestemt af processoren. I en skanderingstilstand frembringer processoren således de behørige adresser for at aktivere bus-forlængeren 230 og højniveaugræn-

DK 157967B

25 sefladen 231 cg manipulere adressebittene af lavere orden til aktivering af lavniveaugrænsefladerne 233-235 i rækkefølge, således at den bliver i stand til at skåne—re ille følrpunkterne i den pågældende fil. Dernæst manipulerer CPt»* enheden de behørige bit i adressen til aktivering af en efterfølgende fil og udfører en lignende operation til skander i*: af disse punkter. Skrivning kan ud føres på samme måd^ idet processoren simpelthen aktiverer skriv-led-ningen i stedet for læs-ledningen.

Busforlængerne 240 og 240' viser, at processoren kan kommunikere med yderligere enheder. I den viste udførelsesform kommunikerer disse bus-forlængere med en ind/ud-enhed 2*1 og et vedli- . geholdelses-displaypanel 242. Disse elementer er anbragt i apparatstrukturen, idet vedligeholdelsespanelet 242 giver en indikation af anlæggets status, medens ind/ud-panolet 241 giver en tekniker en vis kontrol over hvordan anlægget fungerer.

Som nævnt i begyndelsen er koblingsanlæggets samlede funktion fordelt blandt styrekompleksets enkelte mikroprocessorer, der kun udveksler nødvendige data med det formål at koordinere deres bestræbelser. yderligere detaljer af dette indbyrdes forhold gives i det følgende. Med henblik på en fuldstændig beskrivelse vil opmærksomheden først og fremmest blive rettet imod en mere detaljeret beskrivelse af de elementer, som er omtalt i forbindelse med figurerne 2-6. Generelt vil beskrivelsen skride frem under henvisning til et mere . detaljeret blokdiagram, efterfulgt af et kredsløbsdiagr^m af en bestemt udførelsesform. Det skal imidlertid erindres, at disse detaljer gives som eksempler på udførelsesformer for de pågældende elementer, og at disse elementer kan virkeliggøres på adskillige for en fagmand indlysende måder, uden at opfindelsens rammer derved o-verskrides.

Interprocessor-bufferstruktur-oversigt: idet der nu ses på fig. 7 er der her vist et mere detaljeret blokdiagram af et interprocessor-buf fer lager. Da hvert af de i fig.

2 viste inferprocessor-bufferlagre kan være.identiske, vil det i fig. 7 viste buf fer lager blive opfattet som interprocessor-buf ferlageret 141, dvs. det bufferlager, der kommunikerer data fra a-’ bonnentlednings-mikroprocessoren 140 til status-mikroprocessoreh 130. Som beskrevet i generelle vendinger foroven har buf fer lageret t <t 141 en sendesektion 141a, en modtagesektion 141b og et mellemliggende lager 141c, hvilke sektioner er individuelt tilgængelige for både sendende og modtagende mikroprocessorer. Sendesektionen |

26 DK 157967 B

141a har kredsløbsforbindelser til dens tilknyttede afsnit af mikroprocessoren 140, blandt hvilke forbindelser der findes en adresse- og paritetsforbindelse 250 omfattende adressebit A1-A16 og AP og en data- + en paritetsforbindelse 251 omfattende databit D1-D8 og DP. Styresignaler 252 fra den sendende mikroprocessor omfatter et læs-signal og et skriv-signal. Der er ligeledes tilvejebragt et aktiveringssignal 253 til aktivering af styreenhedens sendeside, når det hertil knyttede afsnit af mikroprocessoren udgør den aktive del af det redundante par. Både sendesektionen 141a og modtagesektionen 141b er tildelt en éntydig adresse ved hjælp af IPB-adressestrimler 254, som er trådet på bagsiden af kortfilen. Følgelig har mikroprocessoren mulighed for selektivt at adressere sine interprocessor-bufferlagre ved hjælp af passende styresignaler på adresselinierne 250.

Modtagesektionen 141b er forbundet til begge afsnit af den modtagende mikroprocessor og omfatter følgelig to sæt adresse- og paritetslinier 255 og 255', to sæt data- og paritetslinier 256 og 256', to sæt læs/skriv-styrelinier 257 og 257’ og særskilte aktiveringslinier 258 og 258' for henholdsvis det primære og det sekundære afsnit.

Idet der nu ses på mellemlageret konstateres det, at lageret er delt i to sektioner, nemlig en 15 oktetter lang meddelelsesbuffer 260 og en 1 oktet lang statuslås 261. Bufferlageret 260 er en læs/skriv-hukommelse med en kapacitet på 15 oktetter, idet hver oktet omfatter 9 bit, nemlig 8 databit plus en paritetsbit. Statusoktetten 261 indeholder ligeledes 9 bit og udover at lagre data til overføring imellem sendende og modtagende processorer fungerer den også som et parat/udført-flag til overføring af kontrol mellem sådanne processorer. Endelig findes der en bufferadresse-multiplek-ser 262 til adressering af den 15 oktetter store meddelelsesbuffer 260 og giver individuel adressetilgang til bufferen fra sender- og modtager-styreenhederne.

Med de forneden anførte undtagelser skriver sendeafsnittet 141a generelt arbejdssignaler til mellemlageret 141c, medens modtagesektionen 141b generelt læser disse arbejdssignaler. Til den ende findes de datasignaler, der via forbindelser 251 er koblet til sendersektionen, i form af indgangs-datasignaler 264 for både status-låsekredsen 261 og for meddelelsesbufferen 260. Skrivning af status-låsekredsen 261 styres ved hjælp af et skriv-sig-nal 265, som er afkodet fra indgående styresignaler 252. Læs- 27

DK 157967 B

ning eller skrivning af det 15 oktetter store bufferlager 260 er styret af et læs/skriv-signal 266, som ligeledes er afledt fra indgående styresignaler 252. Data, som skal skrives, tilvejebringes på bus 264, medens data, der er læst fra hukommelsen, kobles til udgangs-bus'en 271. De fire lavereordens adressebit AS1-AS4 benyttes til selektiv adressering af ordene i lagersektio-ren 141c, idet sender-bittene på linien 267 og modtager-bittene på linien 269 kobles i form af indgangssignaler til bufferadres-se-multiplekseren 262, således at et udvalgt sæt passerer igennem multiplekseren til adressering af lagerordene. Adressemulti-plekseren 262's status bestemmes ved hjælp af et vælgesignal 268 frembragt ved hjælp af sendesektionen 141a. Sendesektionen overvåger status hos status-låsekredsen 261 for at holde inter-processor-bufferlageret parat til at modtage data fra den sendende processor,nårsomhelst status-låsekredsløbet er i en total O-tilstand, og til at overføre styresignaler til modtagersiden,nårsomhelst der i status-låsekredsen optræder data forskellige fra O-data.

De ord, der er lagret i statusoktet-låsekredsen,læses af både sender- og modtager-styreenheden, idet udgangsdata 270 omfattende DS1-DS8 og DSP er koblet til begge disse styreenheder. Følgelig kan processoren på sendersiden læse statusoktetten for at afgøre, om interprocessor-bufferlageret er tilgængeligt til overførsel af en kommando, medens processoren på modtagersiden på lignende måde kan læse statusoktetten, for at afgøre,om der er nogen kommandoer, der skal udføres.

Styreenheden på modtagersiden har ingen skrivemulighed med hensyn til den 15 oktetter store meddelsesbuffer 260 men har en skrivemulighed overfor statusoktet-låsekredsen 261. Denne mulighed er skaffet til veje ved hjælp af en indstillings-styreledning 272 og en tilbagestillings-styreledning 273. Tilbagestillingsledninger. 273 giver raodtager-styreenheden mulighed for at tilbagestille statusoktet-låsekredsen 261 efter have læst en meddelelse heri, og at overføre styringen tilbage til den sendende processor. Indstillingsmuligheden benyttes for størstedelens vedkommende i vedligeholdelses-driftstilstanden. Endelig udføres paritetskontrollen i både sender- og modtager-styreenheden og udgående fra hver af dis* se findes der "alt synes 0K"-linier, idet sådanne linier får påtrykt en impuls,hver gang der detekteres en paritetsfejl. Styreenheden på sendersiden har kun en enkelt "alt synes 0K"-linie 274, : * medens styreenheden på modtagersiden liar en sådan linie for både ' - ** ί ·. I -

28 DK 157967 B

det primære og det sekundære afsnit henholdsvis 275 og 275*.

Som nævnt foroven udgør interprocessor-bufferlagrcne dc asynkrone kommunikationskanaler/som sammenbinder partner-processorer, og som er tilvejebragt til at overføre arbejdssignaler imellem processorer med det formål at koordinere koblingsanlæggets funktioner. Det vil nu være klart, at hver af de partner-processorer, der er forbundet til hinanden via et interprocessor-bufferlager, har særskilt adgang til denne buffer, således at den sendende processor kan skrive en meddelelse, medens den modtagende processor udfører andre funktioner, hvorefter den sendende processor kan vende tilbage til betjening af dens tilegnede elementer, medens den modtagende processor, når den finder et ledigt øjeblik, kan læse meddelelsen og eksekvere arbejdssignalet. I den viste udførelsesform er der tilvejebragt 16 oktetter til lagring af arbejdssignaler. Disse arbejdssignaler kan afhængigt af meddelelsens kompleksitet være så kort som 2 oktetter eller så lang som 16 oktetter. Hvis meddelelsen er kort, kan en gruppe af sådanne meddelelser blive læst ind i bufferlageret før overførslen til den modtagende processor.

Den første oktet i ethvert arbejdssignal specificerer den kommando, der direkte svarer til en opgave, som skal udføres hos eller inden for den modtagende mikroprocessor. I kommando- eller ordretabellen, som vil blive beskrevet senere, er der som referencekode henvist til kommandoen selv. Efter kommandoen vil der være en eller flere oktetter indeholdende information, idet antallet af oktetter varierer fra kommando til kommando, men dette tal er for hver særskilt kommandotype kendt af den modtagende processor. Specifikke kommandoer og kommandoformater er entydigt specificeret både for den sendende og den modtagende mikroprocessor. Dette er ønskeligt for at lette dekodning og illegal statuskontrol af kom-mar.dooktetter og for at lette fejlfindings- og vedligeholdelsesfunktioner i anlægget. Kommandokoden 00 (nul) benyttes overalt i anlægget som en stop/ingei koimando-indikator. Enhver oktet, som er 00, når der ventes en kommandokode, betyder "ingen yderligere information i denne buffer".

Overføring af arbejdssignaler:

Til overførsel af et arbejdssignal fra en sendende til en modtagende mikroprocessor fungerer styrekomplekset normalt på følgende måde. Efter at en sendende mikroprocessor har udført et program, der som udgangssignal frembringer et arbejdssignal for en partner-

29 DK 157967 B

processor, læser den statusoktet-låsekredsen 261 for at afgøre, om bufferlageret er tomt og parat til at modtage en meddelelse.

Hvis dette er tilfældet fylder den bufferlageret, idet den starter med buffersektionen 260 for meddelelser, og ender med at læse meddelelsens kommandooktet ind i statusoktet-låsekredsen 261. Buf-feradresse-multiplekseren kobler dernæst hukommelsen 260’s adressestyring fra den sendende til den modtagende mikroprocessor. Under sin normale betjening af de dele af forbindelsesetableringsanlægget, som er knyttet hertil, skanderer den modtagende mikroprocessor statusoktetten for at se,om arbejdssignaler venter på at blive udført. Når den afgør,at data forefindes i statusoktet-låsekredsen 261 , vil den til at begynde med genlæse statusoktetten for at sikre, at informationen har stabiliseret sig, hvorefter den går videre til at læse og eksekvere hver af de arbejdssignaler, der indeholdes i bufferen. Efter at have udført den sidste opgave, frembringer den modtagende processor et passende signal på styrelinierne 257 og 257' for at tilbagestille statusoktet-låsekredsen 261, hvilket indikerer,at interprocessor-bufferlageret er parat til at overføre en anden meddelelse.

I hver mikroprocessor er der til bufferadressering reserveret 256 lagerpladser. Både den sendende og den -modtagende mikroprocessor benytter hensigtsmæssigt identiske adresser til at skabe adgang til de bufferlagre, der forbinder dem indbyrdes. Der findes to sæt adresser i brug, hvoraf det ene er grupperet omkring statusmikroprocessoren, medens det andet er grupperet omkring database-mikroprocessoren.

Den generelle buffer-adresseringsplan benytter de 8 højereor-dens bit som en flytning til bufferområdet. Sagt mere specielt skal de 8 højereoraens bit danne et bestemt mønster for at give en vilkårlig processor lov til at adressere sit interprocessor-bufferla-ger. De næste fire bit udvælger en specifik interprocessor-buffer ( en ud af 16). De fire lavereordens bit udvælger som nævnt i forbindelse med beskrivelsen af fig. 7 individuelle ord indenfor bufferlageret.

Delvis som følge af arkitekturen for det fordelte styrekompleks er de programmer, som driver eller styrer læsningen af interprocessor-buffer lagrene, ens for alle mikroprocessorerne. I en sendende mikroprocessor udføres drivningtn ved hjælp af et underprogram» efter at en interprocessor-buf ferkø. er blevet læst ind ved hjælp ? « af andre underprogrammer. Da et underprogram i en mikroprocessor ’ ? ' * l l c

30 DK 157967 B

frembringer arbejdssignaler fer en partner-processor, bliver sådanne arbejdssignaler læst ind i en i’-'tcrprocessor-buffcrkø i dennes datalager. Det underprogram, der driver bufferlageret, sættes i gang periodisk ved hjælp af processorens hovedprogram. Underprogrammet til drivning af bufferen afprøver interprocessor-bufferkø-en for meddelelser, som venter på at blive afsendt. Hvis der findes nogen, foranlediger programmet/ at status-låsekredsen 261 i interprocessor-bufferlageret bliver prøvet. Hvis det detektorer en nul-tilstand (tilgængeligt bufferlagor), læser driver-programmet så mange ventende arbejdssignaler som muligt ind i bufferlageret. Det efterfølger arbejdssignalerne med et nul på den lagerplads, der følger efter, med mindre alle 16 oktetter i bufferlageret-er brugt. Endelig indlæser det den første oktet, dar er tilbage, sammen med den første meddelelsesrefferencekode til indikering af, at bufferlageret er klar til at blive læst.

I den modtagende processor kalder hovedprogrammet periodisk underprogrammet til kommandoanalysering, hvilket program tester hvert indgående interprocessor-bufferlager for arbejdssignaler, som venter på at blive udført. Mere specielt forårsager kommando-analysator-programmet,at statusoktetten 261 for hvert indgående interprocessor-bufferlager bliver læst og at teste den for en ikke-nultilstand (parat). Når der detekteres et bufferlager, som er parat, gennemlæser analysatoren koramandooktetten for at sikre * dennes integritet. Oktetten testes for en total nul-tilstand (stop/ ingen kommando) og hvis prøven viser en total nul-tilstand, vender analysatoren tilbage til hovedprogrammet. Såfremt statusoktetten er gyldig,analyserer kommandoanalysatoren den heri indeholdte kommando og hopper til det underprogram, der tager sig af denne specifikke kommando eller ordre. Underprogrammet læser de data, som følger efter kommandooktetten, og udfører de fornødne funktioner, hvorpå det vender tilbage til kommandoanalysatoren med et lagerdessin til en eventuel efterfølgende kommando. Analysatoren kontrollerer, at den efterfølgende kommando-oktetplads stadig befinder sig i interprocessor-bufferlageret, og læser,såfremt dette er tilfældet, den næste kommando. Hvis kommandoen er et nul, vender analysatoren tilbage til hovedprogrammet således som angivet foroven. Hvis kommandoen er gyldig «betjener det den på den for oven beskrevne måde. Denne behandling fortsætter, indtil alle arbejdssignaler i interprocessor-buf fer lageret er udtømt, hvorpå den modtagende processor tilbagestiller statusoktetten og vender derefter tilbage

DK 157967 B

til hovedprogrammet.

IPB-struktur (flg. 9a-g);

Med dette arbejdskendskab til strukturen af interprocessor-buf-ferlagrene og disses operation under styring af de respektive sen-dende og modtagende processorers programmer, rettes opmærksomheden nu mod figurerne 9a-h, som viser et kredsløbsdiagram af en foretrukken udførelsesform for et sådant interprocessor-bufferlager.

IPB indlæsning:

Idet der først ses på fig. 9a er der ved henvisningstallet 250 vist de tilgående sender-adresselinier SA1-SA16 og SAP fra sender-mikroprocessoren. Inverterende drivtrin, der generelt er betegnet med 280, kobler de indgående sender-adressesignaler til afkodningskredsløb. De 8 bit af højere orden SA9-SA16, der som det vil huskes tilvejebringer én til interprocessor-bufferlagrene tildelt fast forskydning, afkodes ved hjælp af portkredsløb 282.

Ud fra et studium af kredsløbsdiagrammet vil det være klart, at den faste forskydning eller flytning er et hexadecimalt 1F, der, når det modtages af afkodningskredsløbet 282, frembringer et højt signalniveau på udgangen af en AND-kreds 283. Denne AND-kreds aktiverer en komparator 284, som tjener til at afkode den adresse, som er tildelt et bestemt interprocessor-bufferlager. Det ses, at de fire adresselinier SA5-SA8 er tilvejebragt som én gruppe af indgange til dekoderen 284 til sammenligning mod de sammenkoblede adressesignaler ST5-ST8. Hvert interprocessor-bufferlager har i det hertil hørende ledningsmønster i det bageste plan samftienkob-lede forbindelser, der tildeler den pågældende buffer en adresse, som er entydig inden for dennes gruppering. Når følgelig sender-mikroprocessoren påtrykker adresselinierne SA5-SA8 denne adresse, tilfredsstilles komparatoren 284, hvilket aktiverer denne bestemte interprocessor-buffer. Det ses at dekoderen 284's udgang er med til at aktivere et par NAND-kredse 285 og 286, jvf. fig. 9b. NAND-kredsen 285 har en anden indgang, der fra sender-mikroprocessoren tilføres et "meddelelse,skriv"-signal SMWR*. NAND-kredsen 285's udgang er koblet til hukommelseskredsene 288's skriveindgange, hvilke hukoromelseskredse udgør meddelelsesbufferlageret 260, således at sender-mikroprocessoren kan skrive ind i meddelelsesbufferen. NAND-kredsen 286's anden indgang får tilført signal fra udgangen af en 4-input AND-kreds 289, der som indgangssigna- ' ler får tilført de fire lavereordens sender-adressesignaler SAl-

X

SA4. Når de fire lavereordens adressebit følgelig alle har antaget \ ; ·-·. « t

32 DK 157967 B

et lavt stgnaluiveau (hvilket får alle de inverterede adressesig-naler til at antage et højt signalniveau) tilfredsstilles AND-kred-sen 289, hvilket aktiverer NAND-kredsen 286. Det er klart at det sker/når sender-mikroprocessoren adresserer ord O i interpro-cessor-lageret, dvs. statusoktetten. Følgelig kan NAND-kredsen 286's udgangssignal tages som et sender-statusoktet-tilgangssig-nal. Dette signal er med til at aktivere en NOR-kreds 290, der til sin anden indgang får tilført "meddelelse,skriv’'-signalet SMWR^ fra sendersiden via to invertere. NOR-kredsen 290's udgang er forbundet til låsekredsene 291‘s taktindgange/ hvilke låsekredse omfatter en primær statusoktet-låsekreds 292/ såledés at sender-mikroprocessoren har mulighed for at skrive ind i den primære statusoktet-låsekreds.

Den information, der skrives ind i meddelelses-bufferlageret og i statusoktet-låsekredsen, styres af sender-mikroprocessoren, som anbringer 8 databit og en paritetsbit på de datalinier, der i fig. 9c generelt er betegnet med 251. Dataene SD1-SD8 og SDP fra sender siden kobles igennem en samling inverterende drivtrin, der generelt er betegnet med 294, og tjener som indgangssignaler bå-de for hukommelseskredsene 288 i meddelelsesbufferlageret 260 og låsekredsene 291's dataindgange.

Ved adressering af hukommelseskredsene til oplagring af disse data på bestemte pladser er de fire lavereordens adressebit SAO-SA4 forbundet som indgange til bufferadresse-multiplekseren 262, hvis udgange igen er forbundet til hukommelseskredsene 288*s ad-resreindgange. Bufferadresse-multiplekseren 262's sclcktor-ind-gang drives ved hjælp af dekodningskredsløb, der generelt er betegnet med 296, og som responderer på statusoktet-registeret 292's udgangstilstand. Det ses at udgangssignalerne D1-D8 fra statusoktet-registeret benyttes som indgangssignal for det pågældende portkredsløb på en sådan måde, at NAND-kredsen 297's udgang kun vil antage et lavt signalniveau, når statusoktet-registeret befinder sig i nultilstanden. I denne tilstand forårsager NAND-kredsen 297, idet den har sin udgang forbundet til bufferadresse-multipleksen 262's selektorindgang, at denne multiplekser lader de lavereordens adressesignaler SA1-SA4, som er modtaget fra sender-mikroprocessoren, passere, i den anden tilstand får den nultiplekseren 292 til at lade adressesignaler RA1-RA4 fra modtagersiden passere, hvilket vil blive omtalt senere. I begge tilfælde føres adressesignalerne igennem til meddelelsesbufferlageret 260 til selektiv

33 DK 157967B

adressering af ordklasser heri. Kort sagt# når sender-mikroprocessoren har en meddelelse, som skal skrives ind i et bestemt inter-processor-bufferlager, adresserer den den pågældende buffer, adresserer en specifik ordplads med fire lavereordens adressebit og af-sender de data, som skal skrives, sammen med et "meddelse skrive-signal SMWR, hvorpå dataene skrives ind i det udvalgte ord i meddelelsesbufferen. Som et sidste trin ved denne indlæsningsprocedure i et bufferlager adresserer sender-mikroprocessoren statusoktetten ved frembringelse af adressen 0000 i de fire lavereordens adressebit. Dette tilfredsstiller AND-kredsen 289# der igen tilfredsstiller NAND-kredsen 286, som tillader SWR*-skrivesignalet at passere igennem NOR-kredsen 290, hvilket medfører, at iåsekredsais 291 får tilført taktsignaler. Som et resvltat heraf læses de data, der optræder på mikroprocessor-datalinierne, ind i det primære ;ta-tusoktet-register. At et ikke-0 ord befinder sig i statusoktetten, detekteres ved hjælp af portkredsløbet 296, som derpå kobler sty-rxngen af bufferadresse-multiplekseren 262 cm fra serider- til modtager-mikroprocessoren.

IPB-udlæsning;

Opmærksomheden rettes nu mod styreenhedens modtagerside, og det ses af fig. 9d at modtager-adressebittene 255 og 255' kun omfatter de 8 lavereordens adressebit A1-A8 og paritetsbitten AP. Det erindres fra fig. 6 at modtager-mikroprocessoren kommunikerer med interprocessor-bufferlageret via en bus-forlænger. Med henblik på at formindske intern trådføring til det mindst^mulige og ligeledes af hensyn til pålideligheden er det hensigtsmæssigt at foretage en delvis afkodning af modtager-adresserne i selve bus-forlængeren frem for at lade alle bittene passere til laveordenskredsløb, i dette tilfælde til interprocessor-bufferlageret. Som det vil blive beskrevet i det følgende afkodes de 8 højereordens adressebit i bus-forlængeren, hvor de benyttes som aktiveringssignaler for videreførslen af styresignalerne 257 og 257 *. Læssignalet rpi? og skriv-signalet WR#, der via bus-forlængeren er koblet til interprocessor-bufferlageret ved 257 og 257 S er følgelig kun aktive, når modtager-mikroprocessoren afgiver den forskydningsadresse, som er tildelt interprocessor-bufferne.

Adressesignalerne og styresignalerne fra de enkelte mikroprocessorafsnit kobles som indgangssignaler til en gruppe på 2:1 multipleksere 300, der tjener som selektorer til passering af signaler fra det ene eller det andet mikroprocessorafsnit· Valget sker -

34 DK 1 h 7 9 6 7 B

på grundlag af udgangssignalet fra et driver-trin 301, der som indgangssignal får tilført det sekundære aktivitetssignal ACT*/1.

Et brutto-aktiveringssignal tilvejebringes ved hjælp af sender-ak-tivitetssignalet SACT*, som er frembragt ved hjælp af ddt til mikroprocessoren knyttede bus-konfigurationskreds]øb. SACT*-signalet kobles via en invertor 302 til indgangen af en NAND-kreds 304. Portkredsen 304's anden indgang drives af en Exclusive OR-kreds 303, hvis indgange drives af ACT*-signalerne fra den primære og den sekundære enhed, hvilke signaler inverteres ved hjælp af portkredse henholdsvis 309 og 301. NAND-kredsen 304's udgang driver selektorerne 300's aktiveringsindgange, således at disse se- * lektorer kun aktiveres, såfremt SACT*-signalet er aktivt og kun den ene af ACT#-signalerne.

Som i tilfældet med styreenheden på sendersiden adresserer adressebittene Λ5-Α8 af midterste orden individuelle interprocessor-bufferlagre, der er koblet til en komparator 305, der sammenligner signalerne A5-A8 med de lederbundne adressesignaler ST5-ST8. Når der detekteres en overensstemmelse tilfredsstilles komparatoren 305, idet den frembringer et udgangssignal med et højt niveau, som ledes videre til A-indgangen af en 2-ud-af-4 dekoder 307, jvf. fig. 9i. Dekoderen aktiveres ved hjælp af et signal på et lavt niveau, der via en invertor 308 påtrykkes dennes gate-terminaler, idet indgangssignalet til inverteren er læs-impulsen RPL fra den aktive mikroprocessor. Aktivitetssignalet for primærenheden, som er ført igennem inverteren 309, er forbundet til styreindgangen for den øvre halvdel af selektoren 307, medens aktivitetssignalet fra den sekundære enhed, som er ført igennem inverteren 301, driver den nedre halvdels styreindgang. Hvilken halvdel af selektoren 307, som er aktiv, afhænger følgelig af, hvilket afsnit af modtager-mikroprocessoren der er aktiv. Antages det at det primære afsnit er a‘.;tivt, af kodes den informationf der findes på A- og B indgangene, til aktivering af én af de fire øvre udgangslinier. Med den opkaldsbehandlende komparator 305 tilfredsstillet og forudsat at vedlige-holdelseskomparatoren 312 Ikke er tilfredsstillet, vil selektoren 307's lYl-udgang blive aktiveret og derigennem tilfredstille en AND-kreds 314, der som et udgangssignal frembringer et meddelelse lsst/primært afsnit-signal MRDO. Dette signal aktiverer et antal 3-tilstands dtivtrin 315, jvf. fig. 9f, som tillader, at datasignaler passerer fra interprocessor-bufferlageret til den primære enheds

35 DK 157967 B

dataudgangslinier D1/0-D7/0 og DP/0. Alternativt# når det er styresignalet fra det sekundære afsnit# der er aktivt# tilfredsstilles en AND-kreds 316# som aktiverer det sekundære afsnits drivtrin 317.

De data# som skal føres igennem drivtrinnene/kobles hertil ved hjælp af vælgerkredse 318# der som et sæt indgangssignaler modtager de 8 meddelelses-databit og -paritetsbit MD0-MD3 og MDP fra meddelelsesbufferlageret 260, og som et andet sæt af indgangssignaler udgangssignalerne fra et sekundært statusoktet-register 320. De indbyrdes forhold imellem det primære og sekundære statusoktet-register vil blive beskrevet forneden. Antag for nærværende at det sekundære statusoktet-register 320 indeholder de# samme data som det primære register 292.

Multiplekserne 318's vælgerindgang drives af en 4-input AND-kreds 321# jvf. fig. 9d# som responderer på de fire lavereordens adressebit# der er inverteret i vælgeren 300. Når dis3e bit alle er nul (hvilket indikerer#at statusoktetten er blevet adresseret) er AND-kredsen 321 følgelig tilfredsstillet, hvilket får vælgerne 318 til at' lade data fra det sekundære statusoktet-register passere til den aktive gruppe af 3-tilstands driverne 315 og 317. Når der adresseres et andet ord end oktetten 0# antager udgangen af AND-kredsen 321 et lavt signalniveau, hvilket får vælgerne 318 til at lade data passere fra det adresserede ord i meddelelsesbufferen 260. Hvilket ord der passeres afhænger af de fire lavereordens adressebit#-idet-disse bit efter at være blevet inverteret af vælgeren 300 kobles som indgangssignaler til bufferad-resse-multiplekseren 262# jvf. fig. 9b. Når modtager-mikroprocessoren har styringen,vil vælgerindgangssignalet til denne multiplek-ser forårsage, at modtager-adresserne føres herigennem til adresseselekterede ord i hukommelseskredsene 288.

Sammenfattende kan det siges, at der er beskrevet en struktur, som for en sendende mikroprocessor giver mulighad for selektiv indskrivning af data i et interprocessor-lager (inklusive meddelelsesbufferen og statusoktetten) og ligeledes en struktur, som for en modtagende mikroprocessor giver mulighed for at læse dette lager· Det kan indses, at adressestyring af lageret ved hjælp af den sendende og modtagende mikroprocessor overføres ved hjælp af hardware, som indgår i interprocessor-buf ferlageret, og specifikt ved hjælp af dekodningskredsløb 296, som responderer på statusoktet-regis-teret 292’s tilstand. Når dette register lagrer et nul, føres %

36 DK 157967 B

sender-adresser SA1-SA4 igennem multiplekseren 262 til meddel-sesbufferen 260. Under alle andre forhold adresserer modtager-ad-ressesignaler RA1-RA4 dette lager.

Deling af IPB-lageret mellem sende- og modtagerslcfé'n;

Da statusoktetten i den foreliggende udførelsesform tjener som et parat/udført-flag, er det nødvendigt at give den sendende mikroprocessor mulighed for at læse statusoktetten med henblik på at bestemme, om bufferlageret er disponibelt til at modtage et arbejds-signal. På lignende måde er det nødvendigt at give den modtagende mikroprocessor mulighed for at skrive statusoktetten med henblik på at signalere, at udførelsen af på forhånd indskrevne-»arbejdssig-naler er fuldført. Opmærksomheden vil nu blive rettet imod indretningerne til udførelse af disse funktioner.

I den for tiden foretrukne udførelsesform er statusoktetten omfattet af de primær2 og sekundære registre, henholdsvis 292 og 320. Dette repræsenterer en forfinelse af den fremgangsmåde, hvor kun ét sådant register, som der skabes tilgang til ved hjælp af både de sendende og modtagende processorer, benyttes. Ved cpkaldsbéhandllng kan begge fremgangsmåder bruges,fordi den modtagende processor altid konfererer statusoktetten to gange for at sikre, at de heri indeholdte data er gyldige. For et begrænset antal tilfældes vedkommende i vedligeholdelse-tilstanden kan statusoktetten imidlertid blive skrevet ved hjælp af én processor og derefter læst ved hjælp af den anden,før dataene har stabiliseret sig. Den heri-vist konfiguration med det primære og det sekundære statusoktet-register benyttes til at dække dette tilfælde.

Som beskrevet foroven modtager det primære statusoktet-register 292 et kommandosignals refferencekodedel som det sidste trin ved indlæsning af en interprocessor-buffer. Dataordet taktstyres ind i det primære register ved hjælp af statusord skriv-signalet SWR (i det følgende kaldet SWR-signalet) frembragt ved hjælp af NOR-kredsen 290. Herpå erkender dekodningskredsløbet 296 den primære statusoktets ikke-nultilstand og overfører adressestyringen via meddelelsesbufferen 260 til den modtagende processor. I denne tilstand bevarer den sendende processor imidlertid evnen til at læse statusoktetten for at bestemme, hvornår bufferlageret igen er i stand til at modtage et yderligere arbejdssignal. For at opnå dette, drives en NAND-kreds 330*s første indgang af udgangen af den opkaldsbehandledende komparator 284, hvis signalniveau på udgangen er højt, når det pågældende interprocessor-buffer lager ad-

37 DK 157967 B

resseres. Det andet indgangssignal til NAND-kredsen 330 er den inverterede sender-læseimpuls SRPL. Når disse to signaler optræder samtidigt,antager NAND-kredsen 330’s udgang et lavt signalniveau, hvilket niveau via AND-kredsen 331 påtrykkes vælgerne 332's gate-indgange. Vælgerne 332 aktiveres følgelig til at lade den ene af de to grupper af indgangsdata passerer, dvs. meddelelsesdataene MD1-MD8, MDP eller dataene D1-D8, DP fra den primære statusoktet, afhængig af tilstanden på væigerindgangen. Når mikroprocessoren på sendersiden læser statusoktetten,udsender den adressen O i de fire lavereordens adressebit, der på sin side aktiverer AND-kredsen 289 til at vælge statusoktet-dataene således som beskrevet foroven. På denne måde kan mikroprocessoren på sendersiden gå ind i det primære statusoktet-register 292, selv i det tilfælde styringen er overgået til mikroprocessoren på modtager siden.

Hvad enten mikroprocessoren på modtagersiden har kontrollen o-ver interprocessor-bufferlageret eller ikke, skanderer den periodisk statusoktetten med henblik på at detektere arbejdssignaler,som skal udføres. Med det viste arrangement af et primært og sekundært register kan den til et vilkårligt tidspunkt læse den sekundære statusoktet,og den kan opdatere det sekundære register med data fra det primære register til et hvilket som helst tidspunkt, undtagen når den sendende processor er ved at afsøge det primære register. Til den ende er udgangen af NAND-kredsen 286, se fig. 9b, koblet til indgangen af en AND-kreds 335, se fig. 9e, hvis. udgang igen er koblet til en flip-flop 336's D-indgang. Med sendersiden aktiv bevares følgelig det lave signalniveau på udgangen af portkredsen 335, således at det høje signalniveau på Q-udgangen bevares, selvom flip-flop’en 336 taktstyres. Dette vil forhindre taktstyring af det sekundære statusoktet-register 320, således at dette register bevarer de data, der er indlæst fra det primære register ved den sidste opdatering. Men selv i den tilstand, når processoren på modtagersiden adresserer det pågældende XPB-lager til aflæsning af statusoktetten, tilfredsstilles komparatoren 305, der får vælgeren 307 til at frembringe et "meddelelse læs "-signal MRDO, som sammen med den af AND-kredsen 321 detekterede O-adresse aktiverer 3-tilstands drivtrinnene 315 til læsning af den sekundære statusoktet.

Når sendersiden ikke skaffer sig adgang til statusoktet-register et, vil signalniveauet for FE-eignalet, der er koblet som indgangssignal til AND-kredsen 335, være højt. Det andet indgangs-; |

38 DK 157967 B

signal tilvejebringes ved hjælp af Q-udgangen af en anden flip-flop 337, hvilket signal bliver på et højt niveau, undtagen under de forneden anførte forhold. I den normale tilstand er udgangsniveauet hos AND-kredsen 335 følgelig højt,hvilket opretholder et højt signalniveau på flip-flop'en 336's D-indgang. Taktindgangssignalet til flip-flop'en 336 frembringes ved hjælp af en AND-kreds 338 med en første indgang, der drives af en AND-kreds 339. Det ses at AND-kredsen 339 tilfredsstilles,hver gang den pågældende interprocessor-buffer adresseres med de lavereordensbit,som adresserer statusoktetten (0000). AND-kredsen 338's andet indgangssignal udgøres af læseimpulsen RPL fra den aktive mikroprocessor; som er ledt igennem vælgeren 300.· Den modtagende mikroprocessor taktstyrer følgelig en data 1 ind i flip-flop'en 336, hvilket driver Q-udgangen mod et lavt signalniveau. Inverteren 340, den ohmske modstand 341 og kondensatoren 342, som via en inverter 343 er koblet tilbage til flip-flop'en 336's reset-indgang, får kredsløbet til at fungere som en monostabil multivibrator. Ved modtagelsen af en taktimpuls skifter Q-udgangen signalniveau til et lavt, og vender derefter tilbage igen til det høje signalniveau efter forløbet af en bestemt tid. SRC-signalet på udgangen af inverteren 340 vil følgelig antage form af en bred positiv impuls, som er koblet til det sekundære statusoktet-register 320's taktindgange. Indgangssignalerne til dette register udgøres af det primære registers udgangssignaler, idet frembringelsen af et SRC-sig- . nal får det sekundære statusoktet-register 320's til at stemme overens med de data, der er lagret i det primære register 292.

Dette datum kobles til vælgerne 318' s indgange for at passere via 3-tilstands drivtrinnene til den modtagende mikroprocessor således som beskrevet foroven. På denne måde kan den modtagende mikroprocessor teste de sekundære statusoktet-registre for at afgøre, om en meddelelse venter på at blive afsendt.

Processoren på modtagersiden er ligeledes givet evnen til at skrive det primære statusoktet-register i form af et signal til senier-prooessoren cm at . interprocessor-bufferlageret er tilgængeligt til modtagelse af arbejdssignaler. Når det primære statusoktet-register 292 skal tilbagestilles, således som det forekommer under normal behandling, adresserer mikroprocessoren på sendersiden sta-tusoktet-registeret i det pågældende IPB-lager til åbning af AND-kredsen 339, der har sin udgang forbundet til en flip-flop 344's dataindgang· Følgelig vil flip-flop'en, når den modtager taktsig

39 DK 157967 B

naler, drive sin Q-udgang mod et højt signalniveau, hvilket delvist tilfredsstiller en NAND-kreds 345, der frembringer et "status-re-set"-signal SR. Dette signal kobles til set-indgangen hos hver af låsekredsene 291, som indgår i det primære statusoktat-register. Alternativt vil tilførsel af en taktimpuls i form af en ^-impuls til låsekredsen 344 tilfredsstille en anden NAND-kreds 346, som frembringer et "status set"-signal SS, som kobles til hver af låsekredsene 291's clear-indgang, hvilket sætter det primære statusregister i en total 1-tilstand. Denne funktion benyttes imidlertid kun under vedligeholdelses-kørsel.

Taktsignalet til flip-flop’en 344 afledes fra en AND-kreds 348, hvis første indgang drives af en NOR-kreds 349, der igen modtager et højt udgangssignal fra AND-kredsen 339, nåf statusoktetten adresseres af processoren på modtagersiden. AND-kredsen 348's andet indgangssignal er skriv-signalet WR*, som er inver-seret i vælgeren 300. Samtidig optræden af adresse- )g skriv-sig-nalerne taktstyrer flip-flop'en 344 såvel som en anden flip-flop 349. Det bemærkes, at det også er muligt at taktstyre disse flip-flop'er ved hjælp af et signal med et højt niveau frembragt af en AND-krads 350, som er aktiv under vedligeholdelseskørslen.

Som anført foroven medvirker en taktstyring af flip-flop*en 344 med dennes D-indgang på et højt signalniveau til at aktivere NAND-kredsen 345 til frembringelse af et status-resetsignal. Taktstyring af flip-flop'en 349, som har sin dataindgang bundet til den positive spændingsforsyning, driver dennes Q-udgang jaod et højt niveau. Dette høje signalniveau kobles til en AND-kréds 351, bv- s anden indgang drives af SE-signalet. Det erindres at dette * signal kun er på et lavt niveau.-når processoren på sendesiden adresserer statusoktetten, medens det antager et højt niveau i alle andre situationer. Som følge heraf vil AND-kredsen 351 lade et taktsignal passere til flip-flop*en 337. Denne flip-flop vil respondere, idet den har sin dataindgang bundet til den positive spændingsforsyning, ved at drive sin Q-udgang mod et lavt signalniveau·

Til flip-flop'en 337 er der knyttet invertere 353 og 356, en ohmsk modstand 354 og en kondensator 355, således at dette kredsløb fungerer som en monostabil multivibrator. Tæt ved afslutningen af multivibratorens periode kobler inverteren 357's udgang om til et højt sighalniveau, hvilket åbner NAND-kredsen 345 og kobler \ . status-resetsignalet SR til det primære statusoktet-register. Her-v ? på vil dette register blive stillet tilbage, idet det til den senden-{ $ . i 40 DK 157967 B ’ de processor giver en indikation onv at interprocessor-bufforlageret er tilgængeligt. Det er værd at bemærke, at den monostabile multivibrator, som omfatter flip-flop'en 337, ikke kan taktstyres, når processoren på sendersiden er igang med at adressere den primære statusoktet, hvilket forhindrer, at falske transieotdata læ-ses af sender-mikroprocessoren. Det er ligeledes værd at lægge" mærke til, at det sekundære statusoktet-rejister ikke kan opdateres, så længe der sker tilgang til det primære register, hvilket forhindrer processoren på modtagersiden i at modtage falske transiert-data.

Vedligeholdelseskredsløb:

Den vedligeholdelsesmæssige side af sågen vedrørende interpro- cessor-bufferkredsløbet vil kun blive udført i grove tr£k, da au- • tomatisk fejlisolation ikke udgør nogen særlig betydningsfuld del af den foreliggende opfindelse. Idet der først ses på styreenheden på modtagersiden ses det, at de indgående adressesignaler føres til et paritetskontrolkredsløb 360, hvis udgang er koblet via portkredsløb 262 til en paritetsfejl-låsekreds 361. Låsekredsen vil blive taktstyret hver gang der under en læs- eller skriv-cyklus detekteres en paritetsfejl· og når den modtagende processor er i gang med at adressere IPB-lageret enten under opkaldsbehandlingskørslen eller under vedligeholdelseskørslen. AND-kredsen 363*s udgang er ud over at taktstyre paritetsfejl-flip-flop'en 363 ført til et par NAND-kredse 364, som driver de respektive afsnits ASW-linier (all-seems-well).

For at give den modtagende processor adgang til interprocessor-bufferlageret under vedligeholdelseskørslen er der tilvejebragt en anden komparator 312 til detektering af vedligeholdelsesadressen. Vedligeholdelsesadressen for interprocessor-bufferlagrene er fastsat som interprocessor-bufferforskydningen i de højereordens adressebit, O i adressebit’ene A5-A8 og adressen for den pågældende interproccssor-buffer i adressebit’ene A1-A4. En 4-input AND-kreds 365 detekterer alle O-tilstandene for bittene A5-A8 's vedkommende for at åbningsstyre kcuparatoen 312, Komparator en sammenligner de lederbundne adressesignaler ST5-ST8 med adressebittene A1-A4 til frembringelse af et åbningsstyringssignal, som føres til portkredsløbet 362 og ligeledes til 2-ud-af-4-dekode-ren 307. Når komparatoren 312 er åbningsstyret,aktiveres dekoderen 307's 1Y2- eller 2Y2-udgang afhængig af,hvilket afsnit af

4' DK 157967B

den modtagende mikroprocessor der er aktivt. Følgelig vil der af AND-kredsene henholdsvis 366 og 367 blive frembragt ’‘vedligeholdelse, læs"-signaler MNTRD for henholdsvis det primære eller det sekundære afsnit. Disse signaler åbningsstyrer enten 3-tilstands drivtrinnet 368 eller 369, som udlæser paritetsfejl-f Fip-flop'ens udgangssignal på den aktive mikroprocessors Dl-datalinie. Dl-sig-nalet returneres ligeledes via portkredsløbet 369 og 370 til, tilbagestilling af paritetsfejl-låsekredsen 361 til skriv-til-standen.

Med hensyn til styreenheden på sendersiden ses det, at en paritetskontrol på de indgående adresselinier udføres af paritetskontrol-kredse 372. Paritetskontrol-udgangssignalet føres på lignende måde som hos styreenheden på modtagersiden til taktindgangen hos en adresse-paritetsfejl-låsekreds 373. Her findes der ligeledes en ASW-linie, der drives af en NOR-kreds 374 i taktstyringskredsløbet for paritetsféj1-låsekredsen 373. Databittene fra processoren på sendersiden kontrolleres ligeledes med hensyn til paritet i et paritetskontrolkredsløb 376, hvis udgang er koblet til en NOR-kreds 377, som taktstyrer en data-paritetsfejl-flip-flop 378. Portkredsen 377's driver ligeledes den førnævnte ASW-linie.

Den sendende mikroprocessor har ligeledes en vedligeholdelses-komparator 380, som responderer på den samme adresse som den ved-ligeholdelseskomparator, der er beskrevet i forbindelse med modtagekredsløbet. Når den er tilfredsstillet,frembringer den et udgangssignal med højt niveau, der i forbindelse med en modtageimpuls fra sendersiden SRPL* åbningsstyrer en AND-kreds 381, som aktiverer gruppen af 3-tiIstands drivtrin 382 til udlæsning af datalagret i paritetsfejl-låsekredsene 373 og 378. Adressering af interprocessor-bufferlageret i vedligeholdelsestilstanden kombineret med et sender, skriv-signal SMWR* åbningsstyrer delvist et par NAND-kredse 383 og 384, som med henblik på sletning af paritetsfejl-låsekredsene 373 og 378 får tilført sender-databit-tene SDl og SD2.

Partiel dekodning af modtager-adresse:

Idet der nu kort henvises til fig. 9g er der her vist en del af en bus-forlænger, f.eks. den i fig. 6 viste bus-forlænger 221, som udfører afkodning af højereordens adressebit for processoren på mod tagers iden. Det skal bemærkes, at det ligger fuldstændigt $ inden for mulighedernes grænse at afkode alle 16 adressebit på 1PB- ^ lagerets modtager-styreenhed,ligesom det er gjort for sendersidens * 42 f-M.

DK 1579678 ved/commende. I så henseeende kan det i fig. 9g viste kredsløb opfattes som en del af interprocessor->ufferlageret.

Det i fig. 9g viste adresseafkodningskredsløb omfatter ct par komparatorer 386 og 387 til afkodning af højereordens adressebit A10-A16 fra mikroprocessoren på modtagersiden. Det huskes fra den foregående beskrivelse/at den forskydningsadresse, der er tildelt tnterprocessor-bufferlagre, er 1F. Følgelig afkodes de 4 højereordens bit i komparatoren 387, som frembringer et udgangssignal med et højt signalniveau, når adressebittene henholdsvis A16-A13 er 0001. Dette udgangssignal føres til dekoderen 386's styreindgang, hvilken dekoder sammenligner adressebittene AL0-A12 med de lederbundne adressebit ST10-ST12. Sammenkoblingen eller •strapningen" bestemmer en adresse for den pågældende bus-forlænger.

For den bus-forlænger, der driver interprocessor-buffere, vil denne adresse være 111. Når den adresse viser sig på linierne Λ10-Α12, frembringer komparatoren 386 et udgangssignal med et højt niveau, som via en inverter 388 kobles til partiel åbningsstyring af et par inverterede NAND-kredse 389 og 390. I denne tilstand er portkredsen 389 åbningsstyret til at lade skriv-signalet SWR* passere, når det er frembragt af mikroprocessoren, til partiel åb- . ningsstyring af et andet par NAND-kredse 391 og 392. Portkredsen 390 åbningsstyres på lignende måde til gennemføring af læs-signalet SPL* , når denne er til stede, til partiel åbningsstyring af et andet pat NAND-kredse 393 og 394.

Hvilke af disse portkredse, der vil lade signalet passere,afhænger af tilstanden for adressebitten A9 fra mikroprocessoren.

Denne adressebit føres igennem et par invertere 395 og 396, således at NAND-kredsene 392 eller 394 vil blive åbningsstyret, når adressebitten har antaget 1-tilstanden. Når adressebitten har antaget O-tilstanden åbningsstyres på lignende måde NAND-kredsene 391 eller 393. Adressebitten A9 benyttes til yderligere dekod ning og typisk for at.give mulighed for at drive særskildte A- og B-kabler til betjening af to særskilte apparatdele på et lavere niveau. Når den anvendes i forbindelse med IPB-lagre er A 9-bit- * ten altid 1 for at opfylde det krav at forskydningsadressen ved adressering af IPB-lagre er 1F.

Det ses, at portkredsene 391 · og 392 frembringer skriv-sig-naler WMA og WR*B, af hvilke det første signal er knyttet til den interprocessor-buffer, som tilhører det samme afsnit, medens det andet signal er knyttet til den interprocessor-buffei; som til-

43 DK 157967B

hører dubletafsnittet. På lignende måde frembringer portkredsene 3S3 og 394 læs-signalerne RPL*A og RPL*B, der er tilknyttet på samme måde. Den måde,hvorpå disse signaler styrer læsning af det midlertidige lager i interprocessor-bufferlageret og skrivning -ff # af status-låsekredsen,er blevet beskrevet foroven.

Forbindelsen mikroprocessor-programlager.

Efter den detaljerede forklaring af den struktur, som tilvejebringer de tilegnede kommunikationsveje imellem partnerprocessorer i det distribuerede arrangement, vil opmærksomheden nu blive rettet mod kredsløbet inden for hver processor og navnlig den buskonfiguration, som kobler hvert mikroprocessorafsnit til de hertil knyttede programlagerafsnit. Flg. 10 viser en styrebus-multiplekser, såsom den multiplekser 220 eller 220', som er beskrevet i forbindelse med fig. 6. Styrebus-multiplekseren omfatter en adresse- og styremultiplekser 440 og en datamultiplekser 450, der begge har forbindelser til begge afsnit af de tilknyttede mikroprocessorer 200 og 200' og yderligere forbindelser til kun den ene af programlagrene 201. Multiplekseren tillader faktisk,at den ene eller den anden af de tilsluttede mikroprocessorer benytter det tilknyttede programlager, således at der kan opnås en funktionsdygtig mikroprocessor-hukommelse konfiguration,selv når der forekommer kredsløbssvigt. De signaler, der er placeret imellem styrebus-multiplekser e og de respektive afsnit af mikroprocessoren.omfatter 16 adressebit plus en paritetsbit 401, 401J et styresignal . - *m 402, 402', et buskonfigurations-styresignal 403, 403', et primær-enhed/sekundærenhed-aktivitetssignal 404, 404' samt 8 databit plus cn paritetsbit 405, 405'. Af fig. 11a fremgår det, at 16bit adressesignalet kobles igennem en serie på 2:1 multipleksere 444-447, hvis udgange er koblet til et antal drivtrin 444'-447' bestående af NOR-kredse. Udgangene af disse drivtrin frembringer adressesignaler Al-Al6, som kobles til programlagerets adressebus. Adresse-paritetssignalet AP udvælges i multiplekseren 466. Hvilket af adressesignalerne der vælges afhænger af status på aktivitetslinierne 404 og 404' for de enkelte mikroprocessorafsnit. Disse signaler ledes igennem respektive Exclusive OR-kredse 462 og 461 til tilvejebringelse af indgangssignaler til en yderligere Exclusive OR-kreds 463. Herudover driver Exclusive OR-kredsen 461, der selv drives af aktivitetssignalet fra den sekundære enhed, vælgerindgangene hos 2:1 multiplekseme 444-447 såvel som \ , "i s

44 DK 157967 B

hos multiplekserne 466 og 467.

Derudover ' tjener udgangssignalerne fra Exclusive OR-kredsenc 461 og 462 som indgangssignaler til et par NAND-kredsc 464 og 465 til en delvis åbningsstyring af disse portkredse. Et^andet partielt åbningsstyringssignal frembringes af Exclusive OR-kredsen 463, som ledes igennem en NAND-kreds 463a og en inverter 463b. Det andet indgangssignal til NAND-kredsen 463a frembringes på udgangen af multiplekseren 466, hvilket signal er det udvalgte blandt bus-konfigurations-styresignalerne 403 og 403', eller SR/CO eller SR/Cl. Det endelige indgangssignal til NAND-kredsene 464 og 465 er det hukommelse/læs-signal MRD, som er koblet fra den aktive mikroprocessor igennem vælgeren 467 og invertere 471 og 471a. Afhængigt af hvilket processorafsnit,der er aktivt/og forudsat/at der optræder et MRD-signal ,vil et af NAND-kredsene 464 eller 465 således blive åbningsstyret til frembringelse af interne styresignaler, som giver tilgang til databus'en.

Multiplekseren 467 modtager styresignaler 403 og 403' fra de respektive mikroprocessorafsnit, og navnlig læs-signaler SRD, skriv-signaler SWR og lagertilgang-signaler SMAC. Under styring af aktivitetssignalet fra det sekundære afsnit udvælger det signalet fra det behørige mikroprocessorafsnit og kobler disse signaler til respektive drivtrin 471, 473 og 475. Drivtrinnet 475 frembringer et lagertilgangssignal, der sammen med adressebitter.c benyttes i lageret. NAND-kredsen 473 responderer på skriv-signalet fra vælgeren 467 såvel som fra udgangen af inverteren 464b, der indikerer, at kun aktivitetssignalet fra ét mikroprocessorafsnit: er på et højt niveau, til frembringelse af et lager, skriv-signal MWR. Invef-teren 471 inverterer simpelthen det valgte læs-signal SRD til frembringelse af et lager, læs-signal MRD. Ud over funktioneringen af dette signal i lageret inverteres det også ved hjælp af inverteren 471a, således at det optræder på indgangen af Exclusive OR-kredsen 478 til frembringelse af et signal,der identificeres med henvisningstallet 479, hvilket vil blive beskrevet i forbindelse med det i fig. 11b viste lagerdatakredsløb. Det inverterede lager, læs-signal tjener ligeledes som et partielt åbningsstyringssignal for de foroven beskrevne 3-input NAND-kredse 464 og 465.

Fig. 11b viser den datamultiplekser, der tager sig af datastrømmen i begge retninger imellem det tilknyttede programlager og den aktive mikroprocessordel· Følgelig viser den venstre side af fig. 11b hukommelsesdata MD1-MD8 og MDP, medens figurens højre side viser

„ DK 157967B

45 dataene D1-D8 og DP for både den primære og den sekundære mikroprocessor. Lagerdata-signalerne kobles til parrede NOR-krcdse 481 og 485, der lader adresserede data passere fra lageret til mikroprocessoren. Portkredsene 481 åbningsstyres kun,når det direkte styresignal for det primære afsnit DC/CO, som er frembragt ved hjælp af NAND-kredsen 465, er aktivt, medens portkredsene 485 kun åbningsstyres, når det direkte styresignal for det sekundære afsnit DC/C1, som er frembragt ved hjælp af NAND-kredsen 464, er aktivt. De signaler,som passerer igennem den åbningsstyrede række af portkredse, inverteres ved 483 eller ved 487 og optræder som data for det primære eller sekundære mikroprocessorafsnit.

For en datastrøm i den modsatte retning kobles data, som ankommer fra mikroprocessoren, og som skal passere til et adresseret ord i hukommelsen, til indgangene af rakker af 3-tilstands drivtrin 482, 484, 486 og 488. Det ses at dataene fra det primære afsnit kobles til indgangene af drivtrinnene 482 og 486, medens dataene fra det sekundære afsnit kobles til indgangene af drivtrinnene 484 og 488. For en hvilken som helst bitposition forbindes udgangene fra de to drivtrin med hinanden og forbindes til lagerdata-bus'en til skrivning af det pågældende datum i lageret. Et første åbningsstyringssignal for rækken af 3-tilstands drivtrin udgøres af udgangssignalet 479 fra Exclusive OR-kredsen 478, som har en indgang, der drives af s ta tus/skriv-udgangs signalet SWO fra den aktive mikroprocessor. Åbningsstyringssignalets niveau er kun lavt under en processors skrivecyklus, så at 3-tilstands driverblokkene £82, 484, 486 og 488 er frakoblet til alle andre tidspunkter. Andre åbningsstyringssignaler for 3-tilstands driverne udgøres af aktiveringssignalerne for mikroprocessorafsnittene. Når det sekundære afsnit er aktivt frakobler signalet på ledningen 49?, som er afledt fra det sekundære afsnit, drivtrinnene 482 og 486 for det primære afsnit medens signalet 493, som er afledt fra det aktive primære afsnit åbningsstyrer drivtrinnene 484 og 488 hørende til det sekundære afsnit. Følgelig vil den sekundære mikroprocessor få tilladelse til at drive det tilknyttede lager. I den modsatte tilstand vil driverne 482 og 486 blive åbningsstyret,hvilket giver den primære mikroprocessor lov til at skrive de tilknyttede lager.

Som følge af dette kreds løbsarrangement har enten den ene eller den anden mikroprocessor fuldstændig og uafhængig adgang til det ene eller det andet lagerafsnit, således at der kan opnås en funktionsdygtig konfiguration, selv når der optræder væsentlige kredsløbsfejl.1 «» 1; b

DK I.S7967B

Ιό

Efter at have beskrevet den måde,hvorpå hver mikroprocessor kommunikerer med sit eget tilegnede programlager,og den struktur, ved hjælp af hvilken partnerprocessorer kommunikerer indbyrdes, vil opmærksomheden nu blive rettet mod det grænsefladckredsløb*- ved hjælp af hvilket en mikroprocessor får adgang til de dele af koblingsanlægget, som er knyttet hertil. Som beskrevet i generelle vendinger foroven omfatter koblingsanlægget føiepunkter, der tilvejebringer input-stimuli til styrekomplekset, og styrepunkter, ved hjælp af hvilke styrekomplekset kan forårsage en ønsket handling i koblingsanlægget. Generelt kan det anføres,at en processor har adgang til sine tilknyttede føle- og styrepunkter (hvis der til en bestemt processor er tilvejebragt sådanne punkter) ved hjælp af det 2-niveau grænsefladearrangement, der er beskrevet i forbindelse med fig. 6. Udtrykt mere specifikt kan mikroprocessoren via den dertil indrettede bus-forlænger skaffe adgang til et grænsefladekredsløb, som tilhører et antal højniveau-grænsefladekredsløb 231 eller 231' og igennem disse kredsløb skaffe adgang til et grænsefladekredsløb, som tilhører et større antal lavniveau-grænsefladekreds- . løb 233-235. Ved hjælp af dette kredsløbsarrangement kan den hertil knyttede mikroprocessor adressere grupper på 8 føle- eller 8 styrepunkter til læsning eller skrivning som om disse var ord,som indgik i et lager.

I fig. 12 er vist et detaljeret blokdiagram af et højniveau-grænsefladekredsløb, ..i det følgende kaldet HLI-kredsløb, .som partielt afkoder adressesignalerne fra den tilknyttede mikroprocessor til adressering af ét ud af et muligt antal af lavereordens kredsløb, og som lader signaler passere imellem mikroprocessoren cg disse lavereordens kredsløb. Figurerne 13a-b viser et mere detaljeret logisk diagram af HLI-kredsløbet, og hvor kredsløbselementerne er grupperet som i fig. 12 og med henvisningstal,der henfører sig til dem,der er benyttet i fig. 12. Den følgende beskrivelse gælder følgelig både for fig. 12, som er nyttig til forståelsen af den samlede operation, og figurerne 13a-b, som er nyttige ved studiet af den struktur,som udfører den pågældende funktion.

Idet det huskes fra fig. 6 at enten det ene eller det andet afsnit af HLI-kredsløbet kan modtage indgangssignaler fra enten den ene eller den anden af de dublerede mikroprocessorer, ses det af figurerne 12, 13a og 13b, at der findes et antal 2:1 multiplek-sere til udvælgelse af signaler fra eller dirigering af signaler 47

DK 157967 B

til det aktive raikroprocessorafsnit. En første 2:1 multiplekser 501, jvf. fig. 12 og 13a, tjener som adressevælger, der som indgangssignaler får tilført adressebit A1-A16 og paritetsbitten AP fra det primære afsnit såvel som de tilsvarende bit fra det sekundære afsnit. En datavælger-multiplekser 503 styrer strømmen af.databit D1-D8 og DP til HLI-kredsløbet fra de respektive afsnit hos den tilknyttede mikroprocessor, medens et data-drivkredsløb 521 udfører den pågældende funktion for en datastrøm i den modsatte retning.

En yderligere multiplekser omfattende en styrende vælger 505 får som indgangssignaler tilført skriv- og læs-styresignalerne fra både det primære og det sekundære mikroprocessorafsnit med henblik på et valg mellem disse to afsnit. Den styrende vælger får ligeledes over en ledning 506 tilført et ramme-åbningsstyringssignal, der i det følgende kaldes et FE-signal (frame enable signal). Som det vil blive beskrevet forneden frembringes FE-signalet inden for HFI-kreds-løbet, når det hertil indrettede dekodningskredsløb detekterer sin tildelte adresse. Som følge heraf vil styresignalerne få lov til at passere vælgeren 505, såfremt og kun såfremt den aktive mikroprocessor faktisk adresserer det pågældende HLI-kredsløb.

Aktiveringssignalerne for det primære og det sekundære afsnit føres til et afsnit-vælgekredsløb 507, som indeholder en Exclusive OR-kreds 507a, jvf. fig. 13a,til at .sikre,at kun et afsnit ad gangen er i aktivitet og til frembringelse af primære eller sekundære aktiveringssignaler til styring af informationsstrømmen. Aktiveringssignalet for det sekundære afsnit benyttes ligeledes til at*".drive multipleksernes vælgerindgange.

Et adresseparitets-kontrolkredsløb 513 og et dataparitets-kontrolkredsløb 515 er indrettet til at undersøge hvert medtaget ord med henblik på at detektere paritetsfejl. I det tilfælde, der detekteres en paritetsfejl, frembringes der enten et adresseparitetsfejlsignal, et APE-signal, eller et dataparitets-fejlsignal, et DPE-signal, hvilket sætter en APE- eller en DPE-låsekreds i et status-ord-låsearrangement 530, og får ligeledes en ASW-koder 511 til at frembringe en impuls på ASW-ledningen for det pågældende aktive afsnit.

De fra det aktive mikroprocessor-afsnit modtagne adressebit, afkodes dels i HLI-kredsløbet og ledes dels til lavereordens kredsløb til afkodning. Højereordens bittene A9-A16 kobles til en HLI-adressedekoder 525, hvor de dekodes til frembringelse af et FE-signal 506. Højereordens bittene,dvs. adressebittene A13-A16# i 48

DK 157967B

skal antage et fast mønster, der er reserveret til adressering af HFI-kredse, medens adressebittene Α9-Λ12 skal være magen til de bit ST9-ST12, som er bestemt for et bestemt HLI-kredsløbskort, og som frembringes ved hjælp af lederbaner på bagsiden af det? pågældende kredsløbskort. Fig. 13a viser,at mellemordens bittene sammenlignes med den af lederbaner definerede adresse i en komparator 525a, medens det på forhånd bestemte mønster i højereordens bittene detekteres i en portkreds-enhed 525b. Når alle betingelser er opfyldt, frembringes FE-signaletpå ledningen 506 og kobles tilbage til styrevælgeren 505, der dernæst gives tilladelse til at lade styresignaler passere fra den aktive CPU-enhed. Mellemordens adressebittene A6-A8 kobles til en 1:8 LLI-åbningsstyringsdekoder 527, der frembringer fil-åbningsstyringssignaler FLE1-FLE8 (file enable), som aktiverer respektive blokke af lavniveau-materiellet. En 1:8 fejldetektor 529 er således indrettet, at den sikrer, at kun et af disse FLE-signaler er aktivt til et hvilket som helst givet tidspunkt . Hvis mere end et FLE-signal er aktivt, frembringes der et 1:8 fejlsignal, der kobles tilbage til en 1:8 fejllås i samlingen af statusord-låsekredse 530. Lavereordens bittene A1-A5 inverteres to gange ved hjælp af invertere 526 og 528 og viser sig som a-dressesignaler LA1-LA5, som skal afkodes i lavereordens kredsløbet. Herudover afsender en LLI-adresseparitetsgenerator 535 en passende paritetsbit sammen med hvert lavereordens adresseord. Adressebittene LA1-LA5 føres ligeledes efter at være blevet inverteret i inverteren 526 til et vedligeholdelsestilgangs-afkodningskredsløb 531, hvor de afkodes til tilvejebringelse af et MAC-signal -*· (maintenance access), og ligeledes til et stat.iord-skrivekredsløb 532, der styrer skrivningen af statusord-låsekredsene i vedligeholdelsestilstanden. Sammenfattende ses det, at når en passende adresse optræder ved HLI-kredsløbet, aktiverer den dette kredsløb, den bevirker frembringelsen af 1:8 FE-signaler og den lader 5 bit af adressedata såvel som FE-signalerne passere til lavereordens kredsløbet til adressering af bestemte kredse heri.

Efter at have behandlet adressering i HLI-kredsløbene, vil opmærksomheden nu blive rettet mod de kredsløb, der knytter sig til dataord· Databit D1-D8 fra det aktive mikroprocessorafsnit føres efter at have passeret datavælger-multiplekseren 503 til en læs/ skriv-LLI-dataport 518. Styresignalerne til dette portkredsløb tillader,at databittene passerer igennem, såfremt vedligeholdet ikke har skabt tilgang til HLI-MAC-kredsen, når fejlfindings-låsekred-

49 DK 157967 B

sen ikke er sat TRBL (trouble), og når læs-impulsen er aktiv. Til dot tidspunkt føres databittene D1-D8 og DP igennem portkredsen 518, hvor de viser sig som lavniveau-data LD1-LD8 og LDP for LLI-kredsen. Der findes ligeledes en LLI-styreportkreds 519* som er indrettet til at lade R-(read),WR- (write) og HLA-signaler (high level active) passere fra HLI-kredsløfcet til lavereordens kredsløb. Som det vil blive beskrevet mere detaljeret i det følgende, accepteres og behandles dataene i afhængighed af de fil-åbningsstyringsbit, lavereordens adressebit og lavereordens styrebit, som føres dertil.

En anden vej for datastrømmen går fra et adresseret LLI-kreds-løb til CPU-enheden via HLI-kredsløbet. Til den ende føres databit LD1-LD8 modtaget fra kredsløbet af lavereorden til en 3-\tilstands databus 540, således at de kan passere tilbage til det aktive mikroprocessorafsnit. 3-tilstands databus'en 540 åbningsstyres ved hjælp af et data/statusord-vælgerkredsløb 543, som åbningsstyrer 3-tilstands databus'en, når systemet ikke befinder sig i vedligeholdelsestilstanden MAC, og når der forefindes en læs-impuls RPL.

Til dette tidspunkt passerer databit igennem 3-tilstands bus'en til dannelse af indgangsdata DIN1-DIN8, som føres til en data-driver 521. Data-drivéren 521 får ligeledes tilført et indgangssignal fra et datadriver-styrekredsløb 517, som på sin side modtager aktiveringssignalerne fra den primære og den sekundære enhed. I overensstemmelse hermed åbningsstyres passende portkredse i datadriveren 121, som lader databittene passere til linierne D1-D8 hos det aktive mikroprocessorafsnit„ På denne måde kan en lavereordens kredsløb kommunikere tilbage til mikroprocessoren.

Der findes yderligere dataveje fra selve HLI-kredsløbet tilbage til mikroprocessoren. I dette tilfælde læses data i statusord-låsekredsene 530 til mikroprocessoren. For at udføre dette kobler data/statusord-vælgekredsen 543 sin udgangsleder som svar på,at MAC-signalet ændrer tilstand til den aktive. 3-tilstands-databus'en 540 kobles fra, medens statusord-vælgekredsløbet 522 åbningssty res. Statusord-vælgekredsen vælger det ene af to ord,som skal transmitteres tilbage til CPU-enheden, afhængigt af tilstanden af adressebitten A3. Når skriv-impulsen fra det aktive afsnit er tilstede, . læses det ord,der er udvalgt ved denne bit A3, fra statusord-låsekredsen 530 og føres via statusord-vælgekredsen 522 til datadriverne 521 for at blive overført til det aktive afsnit således som beskrevet foroven. *

Endelig er det muligt for CPU-enheden at skrive data i HLI-

DK 157967B

50 kredsen, hvilket opnås ved hjælp af databittene D1-D8, der føres direkte til statusord-låsekredsene 530, i kombination med en skriv-impuls, som er ført igennem styrevælgeren 505.

Sammenfattende kan det siges at den aktive mikroprocessor har fuldstændig læse- og skrivekontrol, ikke blot over højniveau-grænse-fladekredsløbet men også over de lavniveau-kredsløb, der er forbundet til den pågældende grænseflade. Dvs. at mikroprocessoren via højniveau- og lavniveau-grænsefladekredsløbene kan adressere udvalgte grupper af føle- og styrepunkter, som er fordelt i koblingsanlægget. Kobling af data på databus*en sammen med et skriv-signal vil tillade,at en adresseret gruppe af styrepunkter bliver skrevet. På lignende måde vil frembringelsen af et læs-signal forårsage', at data fra en adresseret gruppe af følepunkter viser sig på databus'en via grænsefladekredsløbene. Herudover har processoren i vedligeholdelsestilstanden evnen til at læse og skrive statusord-låsekredsene 530 i højniveau-grænsefladen (HLI-kredsene). Som det fremgår af nedenstående benyttes låsekredsene til oplagring af information, som angår operationen af det tilknyttede kredsløb. Blandt låsekredsene findes der en data, paritetsfejl-låsekreds eller DPE-låsekreds (data parity error), en adresse, paritetsfejl-låsekreds eller APE-låse-kreds (address parity error), en højniveau, aktivitet-låsekreds eller HLA-låsekrods (high level active), en højniveau, fejlfindinglåsekreds eller TRBL-låsekreds (trouble), en 1:8 fejl-låsekreds 1/8E-låsekreds (error), en adresse, paritetsinverter-låsekreds frller API-låsekreds (address parity invert), en lavniveaugrænseflade, data, paritetsfejl-låsekreds eller LDPE-låsekreds (low level interface data parity error) samt en lavniveaugrænseflade, "alt synes 0K"-lå-sekreds eller LASW-låsekreds (low level interface all-seems-well). Herudover tjener en afsnitsidentifikation-signalbit S/CO og S/Cl som et indgangssignal til statusoktet-låsekredsen 530. Udgangstilstandene for disse låsekredse er grupperet på en sådan måde, at de omfatter to statusord, som dirigeres til slatusord-vælgekredsen 522 til udlæsningsformål, hvilket sker under styring af adressebitten A3 således som nævnt i det foregående. Tabel 1 forneden viser formatet af de to ord, ord O og ord 1, som kan læses fra eller skrives til statusord-låsekredsen 230. Der vises læs-formatet for ord 0 efterfulgt af dette ords skriv-format og dernæst læs- og skriv-formatet for ord 1.

51 DK 157967B

Tabel 1 Ord O

D8 D7 D6 D5 D4 D3 D2 Dl

Læs-format Afsnit API LDPE HLA ASW 1/8E DPE APE

identifikation

Skriv-format API API HLA HLA --- --- reset--- reset set reset set alle fejl FF'er

Ord 1

Læs-format Benyttes ikke --- TRBL

Skriv-format Benyttes ikke TRBL TRBL

reset eet

52 DK 157967B

Størstedelen af kommunikationen imellem HLI-kredsløbet og koblingsanlægget sker via LLI-kredsløbene, som vil blive beskrevet i det følgende. Som det vil fremgå tydeligere senere hen er LLI-kreds-løbet arrangeret på en sådan måda, at det tillader processoren at adressere grupper på 8 føle- eller styrepunkter med henblik på læsning af følepunkterne eller skrivning af styrepunkterne. X nogle tilfælde er det imidlertid ønskeligt at stille modificerede lavere-ordens kredsløb til rådighed til kommunikation imellem HLI-kredslø-bet og koblingsanlægget. Et eksempel herpå er den kommunikationsvej, over hvilken status-mikroprocessoren skriver forbindelser ind i koblingsnetværket. I dette tilfælde er det lavereordens kredsløb konfigureret som et par CPU-grænsefladekort af den art, der er beskrevet i US-patentansØgning nr. 833.954, der den 16. september 1977 blev indleveret i navnet Pepping et al., med benævnelsen: Telecommunications Network Having Multi-Function Spare Network Block. I dette tilfælde accepterer kredsløb af lavere orden ord af data, som er tilskrevet via HLI-kredsløbet,og holder disse ord indtil det fornødne punkt i kredsen af netværket nås, hvorpå den i forbindelseslagrene skriver forbindelser, som er repræsenteret ved de lagrede ord. Andre former for lavniveaukredsløb til kommunikation imellem HLI-kredslø-bet og koblingsanlægget kan ligeledes benyttes. Som yderligere eksempler kan navnes,at det lavniveaukredsløb, som er indskudt imellem konsol-mikroprocessorens højniveaugrænseflade og selve konsollerne,, kan -være særlig tilpasset til kommunikationsbehovet for-det på- , gældende sub-system. Når anlægget er udstyret med en magnetbåndsenhed kan et særligt lavereordens kredsløb på lignende måde benyttes til formatering og overføring af data imellem båndenheden og den højniveaugrænseflade, som betjener database-mikroprocessoren.

Lavniveaugrænseflade (LLI).

Medens talrige lavereordens kredsløb kan udformes til at opfylde forskellige krav, er den basisenhed, som finder udstrakt anvendelse, det LLI-kredsløb, som er vist i blokdiagramform i fig. 14.

Mere specielt benyttes LLI-kredsløbet til kommunikation med lavniveau multipleks- og taktkredse, hovedtaktkredsene, højniveautaktkredse, start sløjfe/start jordforbindelse-forbindelsesledningskredsløb (loop start/greund start trunk circuits). , totråds- og firtråds-forbindel-sesledningskredsløbene, abonnentledningskredsløbene, A/D- og D/A-kodeomsætterne, tonegenerator-styrekredsløbene, 2-tone/flerfrekvens-modtagerne og klartoneimpuls-modtager/senderkredsløbene.

Man vil erindre fra fig. 6 at LLI-kredsløbene er delt op i de

53 DK 157967 B

respektive filer i koblingsanlægget, og at den aktive halvdel af det redundante par af tilknyttede HLI-kredse kan skaffe sig adgang, olier tilgang, til hvert LLI-kredsløb. Som følge heraf er der behov for et antal 2;1 multipleksere 5S1 til udvælgelse af adresser, data og styresignaler fra den aktive halvdel af de tilknyttede HLI-kredsløb. Fig- 14 viser at ad: sesignalerne fra hvert afsnit omfat ter et hesten! signal blandt FLE-signalerne FLE1-FLE5, såvel som lavereordens adressesignaler LA1-LA5 og det hertil hørende paritetssignal LAP. Fra hvert HLI-kredsløb tilvejebringes der 8 databit LD1-LD8 og en paritetsbit LDP. Fra HLI-kredsløbet til vælgeren 561 kobles der ligeledes LR- og LWR-styresignaler, samt HLA-signa-lerne for de respektive afsnit, som benyttes til styring af vælgeren 561’s tilstand.

De udvalgte adressesignaler, som er ledt igennem vælgeren 561, kontrolleres med hensyn til paritet i en adresseovervåger 563 og afkodes i et filvedligeholdelse-afkodningskredsløb 565 og i et filadresse/kortaktivering-kredsløb 569. Vedligeholdelse-afkod ningskredsen 565 responderer på en vedligeholdelsesadresse til placering af et aktiv-signal på linien 566, som bevirker, at den tilknyttede mikroprocessor skaffer sig tilgang til statuslåsekredsen 567. Filadresse/kortaktivering-kredsløbet 569 tjener til at afkode de ankommende filadresse-signaler FA1-FA5 til frembringelse af kortaktivering-signalerne CE1-CE32. Disse signaler benyttes til selektiv adressering af én blandt 32 mulige grupper af føle- eller styrepunkter, idet hver gruppe stiller et ord på op til 8 bit til rådighed til læsning eller skrivning ved hjælp af den tilknyttede mikroprocessor. 1 tilfælde hvor LLI-kredsen ikke har et stort antal føle- eller styrepunkter at betjene, kan filadresse-signaleme anvendes direkte uden afkodning til udvælgelse af én blandt fem grupper af sådanne punkter. Til den ende afgives filadresse-signaleme FA1-FA5 ligeledes fra filadresseAortaktivering-kredslØbet 569. Styresignaler, der er' udvalgt ved hjælp af multiplekseren 561, stil· les ligeledes til rådighed for filadresseAortaktivering-kredslØbet 569, således at udgangssignalerne "fil lass" FR og "fil skriv” FN -kobles til kredsløbesnetværket og navnlig til de pågældende føle-og styrepunkter. . 1

Datastrømmen fra højniveaugrænsefladen til koblingsanlægget t dirigeres fra den aktive del af højniveaugrænsefladen igennem vælge- £ ren 561 til fil-dataoktetten 573 til skrivning af styrepunkteme t * ' Λ i med data på fil-datalinierne FD1-FD8. Datastrømmen i den anden ret-* 5 t-j

54 DK 1b7967 B

ning går igennem fil-daraoktetten 573 til lavniveaudataoktetten 575, som benytter et styresignal fra vælgeren 561 til anbringelse af data på enten bus'en 572 eller 574 afhængigt af, hvilket afsnit af den tilknyttede hø jniveaugrænsef lade,, som er aktiv. Dataene . i status-låsekredsene 567 kan ligeledes blive læst tilbage igennem højniveaugrænsefladen, idet en bus 570 kobler status-låsekredsene til lavniveaudataoktetten, til læsning af dataene, ud på bus’en 572 eller 574. Status-låsekredsene 567 kan tillige skrives med data, som optræder på bus'en 564.

Fig. 15a-b viser det kredsløbsarrangement, som udgør en bestemt udførelsesform eller en bestemt udformning af det i fig. 14 viste blokdiagram. Afsnitsvælgekredsløbet 561 omfatter adressevælgere 581 og 583, som udvælger adressebittene LA1-LA5 af lavere orden fra det aktive afsnit af højniveaugrænsefladen. En styrevælger, som ligeledes indgår i blokken 583, udvælger det aktive FLE-, LR- og LWR-signal. Der findes ligeledes en adresse- og paritetsvælger 593, som udvælger LAP- og LDP-signalet. HLA-signalerne fra de respektive afsnit kobles igennem en række af Exclusive OR-kredse, hvor udgangssignalet af Exclusive OR-kredsen hørende til det sekundære afsnit styrer vælgeren 561's vælgerindgange, og hvor udgangen af Exclusive OR-kredsen hørende til sluttrinnet frembringer et HLA-signal, når ét og kun ét af de to HLI-signaler er aktivt. En dataafsnitsvælger 595 eller 597 udvælger 8 databit fra det aktive afsnit af høj niveaugrænsefladen.

Idet der først ses på adressesignalerne ses det, at lavniveau- · adresserne LA1-LA5, som er ført igennem vælgerne 581 og 583, fremkommer som fil-adressesignaler FA1-FA5. Disse signaler dekodes i en vedligeholdelsesdekoder 565 sammen med det FLE*-signal, der er afledt det bestemte FlE-signal (file enable signal), som er knyttet til det pågældende kort. Når vedligeholdelse-dekodningskredsløbet er tilfredsstillet, frembringer AND-kredsen 582 på udgangen et højt F/M-signal (file maintenance), som kobles til en AND-kreds 584, jv£. fig. 15b, hvor det kombineres med LWR-signalet til frembringelse af et lavniveauvedligeholde1se/skriv-signal eller et LWR*-signal. Når dette signal er aktivt, kan CPU-enheden anbringe data på datalinierne til skrivning af låsekredsene i statusord-låsekreds-løbet 567.

Til brug ved opkaldsbehandling kobles fil-adressesignalerne FA1-FA5 på bus 562 som indgangssignaler til et par dekodere 585 og 587, som udgør en del af det i fig. 14 viste filadresse og kort

55 DK 157967B

aktiverings-kredsløb 569. De fem adressebit afkodes her til tilvejebringelse af et udgangssignal blandt 32 mulige, som kobles til kredsløbskortene i det lavereordens koblingsanlæg til adressering af bestemte grupper af føle- og styrepunkter herpå. Et eksempel på et styrepunkt findes i abonnentlednings-kredsløbsarirangemen-tetf hvor hvert kredsløbskort betjener 8 telefonlinier. Der findes en låsekreds for hver telefonlinie, hvortil der er forbundet en fælles ringegenerator, idet hver låsekreds styrer ringningen på den tilknyttede telefonlinie. Når abonnentlednings-mikroprocessoren ønsker at indlede eller afslutte ringning på en bestemt linie, kobler den det fornødne adressesignal på sin adressebus, som filtreres i-gennem busforlængeren, højniveau grænsefladen og lavniveau- grænsefladen til aktivering af ét af kortaktiveringssignalerne CE1-CE32 (card enable). Udover den af processoren udlæste adresse anbringer den data på sin databus til styring af tilstanden hos de 8 styrepunkter, som den er i færd med at adressere. Aktivering af det bestemte CE-signal kobler datalinierne igennem til styrepunkterne, der er udformet som simple låsekredse, der kan "settes" og "resettes" ved hjælp af disse datalinier. CPU-enheden anbringer følgelig de fornødne '1'- eller Ό'-bit i dataordet, så at de behørige låsekredse "settes" eller "resettes" til indledning eller afslutning af ringningen på de udvalgte linier.

Følepunkter adresseres på samme måde, selv om det typiske tilfælde er, at følepunkterne skanderes konstant ved hjælp af processoren under dens søgning efter nye anvisninger. FØlepunkteVne på f.eks. abonnentlednings-kredsløbskortet kan opfatte udgangene hos de respektive sløjfe-strømdetektorer eller alternativt låsekredse som er "set" eller "reset" ved hjælp af de nævnte sløjfe-strømde-tektorers udgangssignaler. Ved kontinuerlig skandering af følepunkterne kan processoren følgelig detektere signifikante tilstandsændringer, der tolkes som tjenesteanmodninger.

idet der igen ses på fig. 15a skal det erindres» at fil-adresse-signalerr.e FA1-FA5 i nogle tilfælde kan anvendes direkte til udvælgelse af én ud af fem grupper af føle- eller styrepunkter. Fil-adresseAortaktivering-kredsløbet 569, der er vist i øverste højre hjørne af fig. 15a,har følgelig ud ov kortaktiveringsudgangene udgangene FAl—FA5. Til afgørelse af cm det er følepunkterne, der skal læses, eller styrepunkterne, der skal skrives, kobles styresignaleme FR og FWR, der er ledt igennem vælgeren 561, til et par NOR-kredse ΐ 589. Disse portkredse åbningsstyres ved hjælp af en NAND-kreds , 586,»

* V

•se DK 157967 B

som tilfredsstilles af FLE'-signalet, som svar på detektering af det korrekte FE-signal og af TRDL-signalet, som indikerer, at kredsløbet arbejder korrekt. Når den betingelse er opfyldt føres LR- eller LWR-signalet til kredsløbene af lavere orden til gennemkobling. af datalinierne til føle- og styrepunkterne.

Idet der nu ses på datalinierne, ses det, at de tilgående da- . talinier fra højniveau grænsefladen kobles igennem afsnitsvælgerne 595 og 597 og ender som udgangsledere for fil-datasignaler FDA1-FDA8. Tix brug ved vedligeholdelsen ledes disse signaler til indgangene af NAND-kredse, som driver status-låsekredsene 567, idet sådanne NAND-kredse åbningsstyres af det foroven beskrevne LWR'-signal. Med henblik på opkaldsbehandling kobles disse signaler som indgangssignaler til en række 3-tilstandsdrivere 573, jvf. fig. 15b, som åbningsstyres ved hjælp af et 3-tilstands busaktiveringssignal eller kort et TBE-signal (tri-state bus enable), som er afledt ved udgangen af en AND-kreds 598. Som vist i fig. 15a tilfredsstilles denne portkreds, når fejlfindings-flip'-flop'en er i den normale tilstand TRBL, når FLE'-signalet har antaget et højt niveau, hvilket indikerer modtagelsen af den tilknyttede adresse, og når LR"-signalet har antaget et højt niveau, hvilket er den normale tilstand med undtagelse af en periode på 100 ns, som følger efter en læseimpuls' forflanke. Sidstnævnte foranstaltning tjener til at afskære 3-tilstands driverne 573 under en læ- . seoperation, således at datalinierne FD1-FD8 er disponible til overføring af data fra følepunkterne til højniveau grænsefladen.

Når 3-tilstands driverne 573 er åbningsstyrede, lader de data passere fra CPU-enheden, som er dirigeret igennem højniveau grænsefladen til datalinierne FD1-FD8, som er koblet til kredsløbet af lavere orden i koblingsanlægget til skrivning af en bestemt gruppe af følepunkter, der er adresseret ved hjælp af kortaktiveringssignalerne CE1-CE32.

Datastrøm i den modsatte retning fra det i koblingsanlægget indgående kredsløbsarrangement til processoren finder sted ved tilstedeværelsen af en læs-impuls RPL. Processoren udlæser de fornødne adresser for at skabe tilgang til den bestemte gruppe af følepunkter, der er på tale· Herudover udlæser den en læs-impuls, som i lavniveau grænsefladen optræder som et lavniveau læs-signal eller LR-signal« Dette signal kobles igennem vælgeren 583, til indgangen af en forsinkelseslinle 599 via et par invertere S10 og 611. Herudover føres LR-signalet direkte til indgangen af

57 DK 157967 B

en AND-kreds 612.

Forsinkelseslinien 599 benyttes for at give dataene mulighed for at stabilisere sig før. låsningen med henblik på returnering til processoren. Læs-signalet LR, som frembringer "fil læs"-signalet FR, påtrykkes ligeledes forsinkelseslinien 599, hvor dér tilvejebringes en forsinkelse på 80 ns og 100 ns. Det 80 ns forsinkede læs-udgangssignal omfatter et datalås-signal eller D/L-signal, som påtrykkes datalåsekredsene 575's åbningsstyringsindgange. Derfor følger data-låsekredsløbet 575's udgangssignaler signalerne på indgangslinierne FD1-FD8 i de første 80 ns, der følger efter en læs-impulses forflanke. Ved afslutningen af denne periode på 80 ns bortfalder åbningsstyringssignalerne, hvorved dataene fastlåses i låsekredsløbene 575 til passage til mikroprocessoren igennem højniveau grænsefladen. 100 ns udgangssignalet fra forsinkelseslinien 599 kobles til AND-kredsen 612 sammen med LR-signalet til frembringelse af LR"-signalet. Dette signal vil antage et lavt niveau fra det tidspunkt,en læs-impuls' forflanke starter, til udløbet af de 100 ns. LR"-signalet påtrykkes AND-kredsen 598's indgang, således som beskrevet i det foregående, med henblik på at afskære 3-tilstands driverne 573 i en periode på 100 ns efter en læs-impuls' forflanke. Derfor kan data strømme fra det i koblingsanlægget indgående kredsløbsarrangement og til data-låsekredsene uden at blive påvirket af data på de linier, som ved hjælp af højniveau grænsefladen er koblet til kredsløbet.

Data, som er læst ind i låsekredsene 575, viser sig*, på udgangene som fil-data FD1'-FD8', der kobles til to grupper af NAND-kredse i lavniveau dataoktet-kredsløbet 575'. Gruppen af portkredse yderst til venstre åbningsstyres ved hjælp af FLE"/C1-signalet,således at fil-datasignalerne FDl'-FD8' føres igennem til højniveau grænsefladens sekundære afsnit, medens gruppen af NAND-kredse yderst til højre åbningsstyres af FLE"/C0-signalet, så at fil-datasignalerne FD1'-FD8' føres igennem til højniveau grænsefladens primære afsnit. FLE"-signalerne frembringes i et arrangement af portkredse, som generelt er betegnet med 615, og som afkoder skriv-signalet FR kombineret med filaktiveringssignalet FLE' og enten det til det primære eller det sekundære afsnit hørende HLA-signal til frembringelse af det behørige udgangssignal.

For fuldstændigheds skyld skal det bemærkes, at status-låse-kredsløbet 567*s udgangssignaler kobles som indgangssignaler til yderligere en 3-tilstands databus 616, son åbningsstyres ved hjælp i 58

DK 157967 B

af et LR'-signal frembragt af en NOR-kreds 617, jvf. fig. 15a, under tilstedeværelsen af et "aktiv fil/vedligeholdelse"-signal eller F/M-signal. Det ses ligeledes, at det af AND-kredsen 612 frembragte LR"-signal kobles som et indgangssignal til NOR-kred-sen 617 til afskæring af 3-tilstands driverne 616 i en periode på 1OO ns, som følger efter hver læs-impuls.

Fordelte processorer.

Som det er anført i begyndelsen er centralens forskellige funktioner opdelt i opkaldsbehandlingslinier, og de enkelte afsnit er knyttet til dedikerede mikroprocessorer i det fordelte arrangement. Opmærksomheden vil nu blive rettet imod hver mikroprocessor efter tur, og det hukommelsesorgan, som konstituerer den pågældende mikroprocessor som organ til udførelse af de denne tildelte funktioner. Før detaljerne ved hver mikroprocessor-styreenhed, dens forhold til koblingsanlægget og ligeledes dens forhold til andre mikroprocessorer undersøges, vil opmærksomheden først blive rettet imod det programhierarki, som kan benyttes til alle styreenhederne. Et sådant programhierarki vil blive beskrevet specielt i forbindelse med database-mikroprocessoren, idet det underforstås, at den givne beskrivelse gælder generelt for hver af mikroprocessorerne.

I den følgende beskrivelse vil der blive henvist til kommandomeddelelser, referencekoder, argumenter og lignende. De i beskrivelsen vedføjede tabeller 2 og 3 tilvejebringer en referenceinformation som er nyttig til forståelse af de enkelte mikroprocessorers arbejdsprincip eller virkemåde. I tabel 2 er opført de almindelige forkortelser, som benyttes IPB-kommandoer. Tabel 3 viser en bekvem gruppering, nedbrudt af mikroprocessoren, af kommandoer·afsendt og modtaget af hver mikroprocessor. Referencekoden i denne tabel er den informationsoktet, som identificerer den operation, som skal udføres af den modtagende processor. Med beskrivelsen af interpro-cessor-bufferlageret i erindring er referencekoden den sidste kommando, som læses ind i den statusoktet, som overdrager styringen af bufferlageret til den modtagende processor og specificerer det underprogram, som skal påkaldes.

59 DK 157967B

Program Hierarkiet.

Fig. 16 viser grafisk den for database-mikroprocessoren 170 gældende hierarkiske organisation i flere niveauer, som er typiske for alle mikroprocessorer i styrekomplekset 55. Niveauerne ers hovedprogrammer, programmer og underprogrammer. *·'

Rutiner på hovedprogram-niveauet--- alle mikroprocessorer.

Alle mikroprocessorer bruger følgende hovedprogrammer: 1. Hovedsekvenstildeler: Denne rutine bestemmer rækkefølgen af tjenester, som skal udføres ved påkaldelse af rutiner på programniveauet i én på forhånd bestemt og etableret rækkefølge. Hovedse-kvenstildeleren bevæger sig igennem den etablerede rækkefølge i det uendelige.

2. Tidsafbryder-afvikler: En 10 ms afbryder findes, som den eneste for opkaldsbehandlingen fornødne afbryder,i koblingsanlægget· Tidsafbryder* afvikleren opretholder en takt i hukommelsen, som der kan refereres til ved hjælp af andre rutiner til testning af tidsafhængige konditioner.

Rutiner på programniveauet-— alle mikroprocessorer.

1. IPB-lader.

De programmer, der beskæftiger sig med ladning af et udvalgt interprocessor-bufferlager og udlæsning derfra, er ens for alle mikroprocessorer. I den sendende mikroprocessor sker ladningen ved hjælp af et program efter at en IPB-kø er blevet ladet ved hjælp af andre underprogrammer. I den sendende processor sker denne ladning ved hjælp af et program, som flytter data fra en del af et 64-okret køområde i mikroprocessorens hukommelse til 16-oktet IPB-lageret. Denne,interne kø på 64 oktetter udgør en kommunikationsbuffer imellem de opkaldsbehandlende logiske underprogrammer og IPB-lageret. Denne kø er ønskelig til: 1. Tilvejebringelse af et parkeringsområde for udgående kommandoer i de perioder, IPB-lageret aflades (fra den sidste IPB-transmission) af den modtagende processor.

2. Forening af et antal kommandoer, der hver er væsentligt mindre end 16 oktetter, til en enkelt IPB-transmission for således at gøre mere effektivt brug af IPB-lageret.

3. At rumme aktivitetsbølger som momentant kunne overbelaste 16-oktet IPB-lageret.

Efterhånden som udvalgte underprogrammer i en mikroprocessor ^ frembringer ordremeddelelser, læses disse ind i de hertil passende ^ IPB-køer. Buffer-ladeprogrammet iværksættes periodisk af processo-v 4 r v . ί 60 DK 15796 7 B .

rens hovedprogram. Bufferdriveren vil teste denne kø for meddelelser,som venter på at blive afsendt, og hvis der eksisterer nogen, vil den teste IPB-lagerets oktet #1 for alle nultilstande (buffer tilgængelig). Hvis bufferlagerét er tilgængeligt,vil driveren læse s«* mange meddelelser som muligt ind i lageret og efterfølge disse meddelelser med et O på den næste konsekutive lagerplads (med mindre alle 16 oktetter i bufferlageret er brugt) og til sidst Indlæse oktet #1 til markering af parattilstanden.

2. IPB-ordreanalysator.

I den modtagende mikroprocessor konsulterer et ordreanalysator— program IPB-lageret for at afgøre, om dette lager er ladet, og hvis dette er tilfældet, analyseres den første ordre (i lagerefs oktet #1) og hoppes til underprogrammet, dvs. det funktionsmodul, der tager sig af denne specifikke ordre. Dette er afbildet i fig. 16, som viser programorganisationen for database-mikroprocessoren. Rutediagrammet viser, at "normalt opkaldt nummer"-ordren, svarende til referencekode 74 i IPB-lagerets oktet #1, er blevet læst under udførelsen af "ordreanalyse"-programmet og at "normalt opkaldt #"-ordreafviklings-underprogrammet er blevet påkaldt. Efter at den pågældende ordre er blevet udført, overdrages styringen igen til ordreanalyse-programmet til analyse af den næste ordre i IPB-lage ret. Alle de resterende ordre, som kræves tilset, betjenes på denne måde.

Hovedprogrammet i den modtagende processor vil periodisk kal- ♦ de ordreanalyse-programmet, som vil teste hvert indgående IPB-lager for en ikxe-nul tilstand (parat tilstand ) . Når der detekteres et bufferlager, der er parat, læser analysatoren ordreoktetten igen for at sikre dennes integritet. Oktetten testes for en total nultilstand (stop/ingen ordre),og hvis den viser sig at besidde en sådan tilstand,vender analysatoren tilbage til hovedprogrammet. Gyldige ordreoktetter benyttes til at kalde det behørige ordreafvik-ler-underprogram. Underprogrammet læser de data (hvis der er nogen} som følger efter ordreoktetter} og udfører den krævede funktion, hvorefter programmet vender tilbage til analysatoren med en lagerviser (memory pointer) til den eventuelt efterfølgende ordre. Analysatoren kontrolleren at den næste ordreoktet-position stadig befinder sig i IPB-Iageref og hvis' den er det, aflæser ordren. Denne procedure fortsætter, indtil ordremeddelelserne i IPB-lageret er udtømt, hvorefter der vendes tilbage til hovedprogrammet.

6) DK 157967B

Andre rutiner på program- og underprogram-niveauet---

Individuelle mikroprocessorer.___

Abonnentlednings-mikroprocessor.

Operationer:

Abonnentlednings-mikroprocessoren 140 tjener soft' indfaldsport, hvorigennem alle styresignaler passerer til og fra abonnentledningskredsløbene. For hver abonnentledning i koblingsanlægget er der et 1-bit følepunkt og et 1-bit styrepunkt til rådighed for abonnentlednings-mikroprocessoren 140# på grundlag af hvilke mikroprocessoren 140 bestemmer det pågældende abonnentledningskredsløbs "fri"-tilstand eller "optaget"-tilstand# detekterer signifikante fri/optaget-overgange og rapporterer disse til status-mikroprocessoren 130 igennem den tilknyttede sender-interprocessorbuf-fer 141 og modtager-interprocessorbuffer 133. De signifikante abonnentledningsovergange# som kan detekteres# består i nye "optaget "-tilstande# frakoblinger (opretholdte "fri"-tilstande) og gaffelsignaler fra abonnenten (flashes). De styringer# som udøves, består i ringning og ophør af ringning på hvert abonnentledningskredsløb. Analysen af klartoneimpulser er ikke en specifik opgave for abonnentlednings-mikroprocessoren 140.

Abonnentlednings-mikroprocessoren 140 rapporterer aktiviteter på abonnentledningen# men kun til status-mikroprocessoren 130 og modtager s tyre information# men kun fra status-mikroprocessoren 130. For alle udsendte informationers vedkommende konverterer a-bonnentlednings-mikroprocessoren 140 adressen for vedkommende linieudstyr (hardware-plads) til dennes netværk-spaltenummer. På lignende måde konverterer abonnentlednings-mikroprocessoren 140 netværk-spaltenummeret til en udstyrsadresse for al den information# der modtages fra status-mikroprocessoren 130.

Abonnentledning, føle- og styrepunkters

For hvert abonnentledningskredsløb i koblingsanlægget findes der ét følepunkt og ét styrepunkt. Føle- og styrepunkterne læses og skrives 8 ad gangen i 8-bit oktetter. En blok af lageradresser er reserveret til dette formål, idet der skaffes adgang til sådanne lagerblokke ved hjælp af udstyrsadressen for den ønskede blok eller gruppe på 8 abonnentledninger# hvilken adresse er føjet til en forskydningsadresse, således som vist i nedenstående fig. 1-A.

! . i \ t f t

V

Λ ί ^ i

62 DK 157967 B

Fast lager- Ramme Fil Kort Abonnentforskydning ledning ___i_t « . i i i . I , i i < t—1 L——I i 1— brug 4brug b brug 12 adressering indenfor adresser adresser adresser en oktet

Adressering af føle- og styreoktetter ved en abonnentledning, fig. 1-A

Adressering inden for gruppen på 8 abonnentledninger udføres ved manipulation af oktetten/ som den læses ud fra den beregnede adresse.

Tilstanden for den følebit, der svarer til et bestemt abonnentledningskredsløb / gengiver jævnspændingstilstanden for den pågældende abonnentsløjfe, og vil være "1”, når den pågældende abonnentledning befinder sig i en "optaget"-tilstand. Der udføres en dobbelt aftastning af følepunkter til frafiltrering af ledningsstøj og kontaktprel.

Styrebittens tilstand bestemmer ringningstilstanden på abonnentledningskredsløbet. Et momentant "1" skrevet til styrepunktet forårsager ringning på den pågældende abonnentledning, medens et "0" får denne ringning til at ophøre. Føle- og styrebittene for hver abornentledning er placeret på en identisk adresse /Og der skelnes kun imellem dem ved hjælp af den læs-instruktion (til aftastning) og den skriv-instruktion (til styring), som benyttes til at skaffe adgang til disse bit. Formatet af føle- og styredatabit-tene inden for oktetten er vist i nedenstående fig.1-B.

Abonnentledning fl 7_ ς _ A x. 3—..J.

Dataformat for føleoktet Abonnentledning 87654321

- ‘1 1 1 "I" mmk j I

J p ,1 I· ,1 .ir ! ·Ι·ι—

Dataformat for styreoktet

Dataformat i føle- og styreoktetter ved abonnentlinier

Tabel 1-B

Attenuator-styrepunkter:

Til hvert abonnentledningskredsløb er knytte et variabelt dæmpningsled i den talekanal, der fører fra abonnentledningen til :'t netværket. Dette dampningsled skal under den indledende fase i i r

63 DK 157967 B

hvert opkald indstilles til ét blandt 8 niveauer. Niveauet bestemmes af status-processoren 130 og transmitteres til abonnentled-nings-processoren 140. Abonnentlcdnings-processoren 140 styrer pi sin side det variable dæmpningsled ved at skrive 2 styreoktetter til adresser på kort for ikke-eksisterende abonnentledninger (f.eks. kort 15) i den aktuelle abonnentledningsfil.

Bufferkommunikationer:

Abonnentledningsprocessoren 140 kommunikerer kun med statusprocessoren 130# og dette sker igennem interprocessor-buffer-lagre med anvendelse af de i tabel 3 anførte ordre eller kommandoer og formater.

Andre prooramniveau-rutiner: - - ---—--,-1-in-nn- - - 1. SkanderingsFrogram: Skanderingsprogrammet overvåger "fri"-tilstanden og "optaget"-tilstanden i hvert abonnentledningskreds løb og modificerer denne tilstand hos abonnentledningen og udarbejder den relevante udgående IPB-ordre.

Rutiner på underprogram niveauet: 1. Ringningskontrol: Bevirker at ringestrømmen applikeres eller fjernes fra en specificeret abonnentledning (men adstedkom-mer ingen · afbrydelse af ringningen af typen 2 sekunder til og 4 sekunder fra).

2. Ordreafviklere: Hver IPB-ordre modtaget af abonnentled- nings-raikroprocessoren 140 bevirke^ at et ordreafvikler-underpro-gram bliver afviklet, således at de ved ordren dikterede tilstande etableres. .

3. NSN-til-EA oversætter: Omsætter netværk-spaltenumre til udstyrsadresser.

4. EA—til—NSN oversætter: Omsætter udstyrsadresser til netværk-spaltenumre .

5. Attenuatorkontrol: Driver følepunkter med specificerede data for valg af dæmpning.

Register-mikroprocessor.

Operationer:

Register-mikroprocessoren RMP 150 modtager og afsender alle opkaldte numre for koblingsanlægget. De opkaldte numre kan optræde i form af impulsstrømme direkte fra jævnstrømssignaleringen eller i form af 4-bit parallelle binære tal tilvejebragt ved hjælp af en DTMF-modtager. Uanset fornatet af indgangssignalet afsender f registerprocessoren 150 det drejede nummer i form af en serie .;af l ·

I

DK 157967B

64 cifre, der er lagret i 4-bit koder til en passende mikroprocessor.

Registerprocessoren 150 modtager to fundamentale typer af opkaldsbehandlingsordrer fra statusprocessoren 130, nemlig modtagecifre og sendecifre og én fundamental ordretype fra konsolprocessor un 180, nemlig modtag n cifre. Registerprocessoren 150 modtager fra registrenes opkald-raodtager/senderenheder føleinformation sammen med jævnstrømsignalering og/eller DTMF-cifre og afsender styreinformation sammen med impulssignalering eller DTMF-cifre til opkald-modtager/senderenhederne. Der kan være op til 64 opkaldmod tager/senderenheder til stede, som hver tager sig af opkaldet i det ene kredsløb, hvortil den er sluttet til ved hjælp af netværket 52.

Ved fuldførelse af et opkaldt nummer afsender registerprocessoren 150 sædvanligvis til databaseprocessoren 170 men i nogle tilfælde til statusprocessoren 130 en fuldførelsesordre sammen med det opkaldte nummer. Registerprocessoren 170 afsender ligeledes styrebit til modtagerne til udvælgelse af bestemte toner, hvilke bit returneres til den tilsluttede afdeling, der tjener som ophav med henblik på at sette/resette den niende bit afhængig af, i hvilken form den er sendt til den afdeling, der tjener som endestation, og til at resette bestemte følepunkter fra modtageren.

For hver modtager/sender findes der 8 følepunkter og 8 styrepunkter. Følepunkterne læses og styrepunkterne skrives i et enkelt oktet-per-modtager/sender-format. For hvert register.er føle-og styreoktetterne placeret på en identisk adresse og der skelnes imellem dem blot ved hjælp af den læseinstruktion (til afføling) og skriveinstruktion (til styring), som benyttes til at skaffe adgang til disse adresser. Til register-føle/styrepunkter er der reserveret 64 lageradresser, og tilgangen til hver af disse adresser sker under anvendelse af dennes udstyrsadresse, således som vist forneden i fig. 2A. Dataformatet i følepunkterne og i styrepunkterne er vist i fig. 2B.

i f* ' i å> *

65 DK 157967B

XXXX Ramme Fil Kort >_I_< | i- i i_J- I —

Fast~~lkger- Brug 16 adresser forskydning ' til 4 forskellige filer. .

Pseado-fil (2 pr. fysisk fil) brug 0-3

Modtager/sender-adressering. fig. 2A

Føle oktet --j-V/7~7\- /J-KrrÅ . .„„i-1—;—i—_.

\ ~f~^ 9. bit momentan Binærciffer fra DTMF-modtager i 1-9. bit låst, skifter til "l"y når nummer skiveimpuls starter

Styreoktet — i.i \m,. t \ i A ^ i-- · ^ DTMF parat, reset 1 | *“Binærciffer til valg af tone \ 9.bit udgående fra modtager.

\ styrin? 000 = ingen tone 9. bit føle, reset—*

Dataformatet for register-føle/styrepunkt. fig. 2B.

Bitten yderst til venstre (parat) i føleoktetten sættes til Ml", når gyldige data er tilstede i de fire bitpositioner yderst til højre (DTMF-ciffer). Denne bit kan kun resettes ved tilbageskrivning til modtageren af et Ml" som en styrébit i den samme position. Denne styring giver mulighed for en øjeblikkelig "resefning af parattilstanden, således at data ikke fejlagtigt læses igen forbanden gang. De fire følebit længst til højre indeholder (på binær,., i. form) det ciffer, som er under.jnodtagelse af modtagerens DTHF-deli :i 66

Den anden følebit fra venstre repræseØ^rejtr^gis- tiis tanden for den abonnentledning eller forbindelsesledning/ som modtageren lytter til via netværket. Denne bit vil være sat til "1", når udstyret skrifter over til "fri"-tilstanden og vil forblive "1"/ indtil den resettes af et "1" i den samme positiOiv.som tilskrives modtageren som en styrebit/ og bliver således til en simpel nummerskiveimpuls-tæller.

Den tredie følebit fra venstre repræsenterer den øjeblikkelige jævnstrømstilstand hos den abonnentledning eller forbindelsesledning modtageren lytter til. Denne bit følger abonnentledningen eller forbindelsesledningens "fri"-tilstand/"optaget"-tilstand, hvor "1" repræsenterer "optaget"-tilstanden, og denne bit benyttes til at detektere ciffer-slut perioder, kortvarige signaler ved indkobling af register (in-register flashes) samt frakoblinger (disconnects) .

Styreoktetten tillader registerprocessoren 150 at udføre jævnstrømssignalering og applikering af toner. Den tredie bit fra venstre styrer jævnstrømssignaleringen igennem netværket 21. Skrivning af et "1" til dette punkt bevirker, at en "optaget"-indikation over for netværket 21 indledes af den pågældende modtager/sender. "Optaget"-indikeringen opretholdes,indtil "O" er tilskrevet den samme bit og vise-versa.

De tre bit yderst til højre udvælger et tonesignal, som fra modtager/senderen skal sendes til netværket. Når bittene er afsendt fastlåses de, og den pågælderde tone vil blive udsendt, indtil der vælges en anden tone eller en pause.

Buffer kommunikationer:

Registerprocessoren kommunikerer med statusprocessoren 130 og med databaseprocessoren 170 igennem IPB-lageret under anvendelse af de i tabel 3 anførte kommandoer eller ordrer.

Andre programniveau-rutiner: 1. Si-.anderingsprogram: Skanderingsprogrammet overvåger fø- leoktetten for hvert register og overdrager styringen til et logisk program på det fornødne stade som bestemt af tilstanden af føle-oktetten og registerets korrekte tilstand.

2. Ud-impuls drivere: Ved udvalgte« forskudte 10-ms1 afbry dere påkaldes 3 rutiner til fremkaldelse af register/ud-impulsfunk-tion. Disse rutiner er: forbered ud-impulsering set ud-impulser reset ud-impulser.

67 DK 157967B

Rutiner på underproqramniveau: 1. Følepunkt-statuslogik: Et antal underprogrammer iværk sætter fornødne handlinger for de individuelle status- og følepunkts-tilstande, som man kommer ud for. Hvert underprogram sætter en ny tilstand og/eller klargør relevante udgående IPB-ordrer. r' 2. Hengået tid-statusloaik: Et antal underprogrammer iværk sætter de fornødne handlinger for bestemte forløbne tidsperioder for bestemte tilstande. Hvert underprogram sætter nye tilstande og/ eller udsender IPB-ordrer vom det nu måtte være relevant.

3. Ordreafviklere: Hver IPB-ordre modtaget af register-mi kroprocessoren 150 bevirker udførelsen af et ordreafvikler-under-program, således at de ved ordren dikterede tilstande etableres.

For bindel s es ledning-mikroproces s or

Operationer:

Forbindelsesledning-mikroprocessoren 160 tjener som ind— faldsport for koblingsanlægget, hvorigennem alle forbindelsesled-ning/føle-og-styresignaler passerer til og fra forbindelsesledningskredsløbene. Forbindelsesledning-mikroprocessoren 160 detekterer og fordøjer enhver signifikant statusændring i forbindelsesledningerne og rapporterer ændringer til statusprocessoren 130 i et ensartet format uanset forbindelsesledningens art. Analyse af indgående nummerskiveimpulser og afsendelsen af udgående nummerskive-impulser er ikke en opgave, der er speciel for forbindelsesledning-mikroprocessoren 160.

Nævnte processor 160 modtager for hver forbindelsesledning fire følepunkter og afgiver fire styrepunkter til hver forbindelsesledning. Betydningen af føle- og styrepunkterne varierer fra en type forbindelsesledning til en anden, således at proceduren ved udnyttelsen af de pågældende punkter vil variere. Med henblik på at kunne behandle hver forbindelsesledning, har forbindelsesledning-mikroprocessoren 160 en tabel over tjenesteklasse-forkortel-ser med tilstrækkelig information til korrekt identificering af typen for hver forbindelsesledning« Denne tabel over tjenesteklasser er afledt fra den generelle information over tjenesteklasser, som opbevares af database-mikroprocessoren 170.

De konditioner, som skal erkendes og tolkes ved hjælp af for- ’ bindelsesledning-mikroprocessoren 160, er indgiende belægning af forbindelsesledning, afbrydelse af forbindelsesledning, stop/tillad - i c. i ; -· *

68 DK 157967 B

opkald, fjernabonnentsvar samt forbindelsesledning-flimmer (trunk flash). De styringer, der skal udøves, er udgående belægning, afbrydelse, svarovervågning, tillad udgående opkald, indstil dæmpning, erkend/ignorer flimmer (flash) samt tillad udgående flimmer. Styreinformation fra den resterende del af anlægget modtages fra statusprocessoren 130. I disse ordrer identificeres forbindelsesledninger ved hjælp af et netværk-spaltenummer, som skal oversættes til et forbindeiseslednings-ud'it.yrsnnmmer (hardware beliggenhed) . På lignende måde skal forbindelseslednings-mikroprocessoren 160 foretage den omvendte oversættelse» når en ordremeddelelse udarbejdes for statusprocessoren 130.

Forbindelsesledning/føle- og styrepunkter:

For hver forbindelsesledning i anlægget findes der 4 føle-punkter og 4 styrepunkter. Disse læses og skrives for to forbindelsesledninger ad gangen i 8-bit oktetter. Til dette formål er der reserveret lageradresser, og der skaffes adgang til disse ved brugen af udstyrsadresser for de individuelle forbindelsesledninger, således som vist i nedenstående fig. 3Ά.

Dobbeltsøgning eller hermed ekvivalent teknik er nødvendig ved læsning af følepunkter for frafiltrering af støj hidrørende fra kontaktprel.

De fire følepunkter og de fire styrepunkter som hører til en individuel forbindelsesledning er placeret på den samme adresse og der skelnes herimellem blot ved hjælp af den læs-instruktion (til afføling) eller skriv-instruktion (til styring), som;benyttes for at skaffe adgang til disse punkter. Formatet for føle- og sty-re-databittene indenfor oktetten er vist i nedenstående fig. 3B.

fast lager- Ramme Fil Kort Forbindel- forskydning t t t__, , , | , ses ledning

Brug 2 ad- Brug Brug 24 Adressering inden resser 6 adresser for oktet.

Adressering af føle- og styreoktetter.

Fig. 3A

Bemærkninger til fig. 3As 1. Hver adresse skaffer tilgang til punkter hørende til 2 forbindelsesledninger · 2. Hvert fysisk forbindelseledning-kort rummer 4 forbindelsesledninger.

69 DK 157967B

3. Til opnåelse af entydig adressering er hvert kort inddelt i to underkort, og hver fil i 24 underkort- Føleoktet SI S2 S3 , S4 SI . S2 , S3 , S4 _I-1-1--1-1_i- Højniveau- Lavniveauforbindelses- forbindelsesledning ledning

St.vreoktet j ; ! Cl C2 C3 C4 Cl . C2 C3 , C4 I-1-1-1--—i-1-1-1

Dataformat i forbindelsesledning/føle- og styreoktetter« fig. 3B

Betydningen af føle- og styrepunkterne varierer fra en type forbindelsesledning til en anden. Forbindelsesledning-mikroprocessoren 160 gør brug af sit kendskab til typen for den forbindelsesledning, der er tilsluttet ved hver udstyrsadresse og udfører på grundlag heraf en korrekt tolkning af signalerne fra føle- og styrepunkterne.

Attenuator-styrepunkter:

Til hver forbindelsesledning er der knyttet et variabelt dæmpningsled i talekanalen fra den pågældende forbindelsesledning til netværket. Dette dæmpningsled 3kal indstilles på ét af 8 niveauer under de indledende perioder af hvert, opkald. Niveauet bestemmes af statusprocessoren 130 og transmitteres til forbindelsesledning-mikroprocessoren 160. Sidstnævnte processor 160 styrer det regulerbare dæmpningsled ved skrivning af 2 styreoktetter til atte nuator-kontrollen.

Bufferkommunikationers

Forbindelsesledning-mikroprocessoren 160 kommunikerer kun med statusprocessoren 130, og dette sker igennem interprocessor-bufferlageret IPB under anvendelse af de ordre og formater, der er anført i tabel 3.

Rutiner på et andet programniveau: 1. Skanderingsprogram s Skanderingsprogramme _ overvåger føle-punkterne for hver forbindelsesledning med hensyn til signifikante ændringer og påkalder, når der detekteres ændringer, det fornødne underprogram for forbindelsesledning-logikken. »

Rutiner på underprogramniveau: 1. Forbindelsesledningslogik-underprogrammer: For hver type ! -> l

70 DK 15796 7 B

forbindelsesledning findes der et forbindelseslcdningslogik-under-program, som forbindelsesledningsprocessoren 160 skal afvikle. Hvert underprogram modificerer på passende måde forbindelsesledningens tilstand og udarbejder relevante udgående IPB-ordrerr 2. Ordreafviklere: Hver IPB-ordre modtaget af forbindelses ledning-mikroprocessoren 160 bevirker afviklingen af et ordreaf-vikler-underprogram, som således etablerer de ved ordren dikterede konditioner.

3. Delay~kø afvikler: Delay-kø afvikleren er en lejligheds rutine, som er udformet til ensartet afvikling af det store antal hændelser, som optræder under de forskellige protokoller for forbindelsesledning-belægning og -frigivelse.

4. Attenuator-styring: Driver følepunkter med specificerede dæmpningsvælge-data.

5. NSN/EA-oversætter: Konverterer netværk-spaltenumre til udstyrsadresser.

6. EA/NSN-oversætter: Konverterer udstyrsadresser til net værk-spaltenumre .

Status-mikroprocessor

Operationer:

Status-mikroprocessoren 130 koordinerer mængder af opkaldsbehandlingsaktiviteter i koblingsanlægget. Statusprocessoren 130 træffer alle beslutninger med hensyn til opkaldstilstande, abonnenttilstande, efterfølgende tilladelige tilstande samt regiatertilde-linger. Processoren 130 styrer igennem en grænseflade til koblingsnetværket alle forbindelser mellem abonnentledninger, forbindelsesledninger, registre, formidlingsapparater og tonekilder.

Statusprocessoren 130 opretholder en tovejskommunikation med alle andre processorer i anlægget igennem interprocessor-buffer-lagre (IPB), som sender og modtager et stort antal forskellige ordremeddelelser .

Statusprocessoren 130 drives alene af de ordrer, den modtager; dar findes ingen følepunkt-indgangssignaler. De fleste ordrer har relation til et bestemt igangværende opkald og til status og klassetildelinger for de Involverede parter. Behandling ender i udsendelsen af én eller flere ordrer til de andre mikroprocessorer og/eller forbindelsesinstruktioner til netværket 52.

Status/føle- og styrepunkter:

Statusprocessoren har ingen opkaldsbehandlende følepunkter.

71 DK 157967B

Alle dens påvirkninger til handling modtages igennem interproces-sor-bufferlagrene.

Statusprocesscren 130 styrer netværket 52 igennem 16 oktetter, der er adresseret som lagerpladser i statusprocessoren 130. To 12-bit netværk-spaltenumre (NSN), nemlig det der hørerT'til den lyttende abonnent og det der hører til den talende abonnent, skal ledes til én blandt fire 4-oktet buffere, som svarer til den ene ud af 4 netværksblokke, hvori forbindelsen skal etableres.

Hver netværksblok vil for hver 125 ms læse sin 4 oktetter.

Der er ikke knyttet noget "netværk udført"-flag til disse oktetter, og følgelig skriver statusprocessoren 130 ikke oftere end for hver 125 ms. Statusprocessoren 130 skriver altid oktetterne af højere orden til sidst, og dette sætter et "data parat" for netværksblokken. Bufferkommunikationer:

Statusprocessoren kommunikerer med alle andre processorer i anlægget via standard interprocessor-bufferlagre under anvendelse af de i tabel 3 anførte ordrer.

Andre programniveau-rutlner: 1. Optaget/fri-opdatering: Optaget/fri-opdateringsprogram met transmitterer periodisk opdateringsdata til databaseprocessoren 170, så at den kan opretholde en løbende fortegnelse over "optaget"-og "fri"-tilstande hos abonnentledninger og forbindelsesledninger og (hvis denne er med) hos lyspanel-mikroprocessoren 190.

2. Kortvarig handling-køtjeneste: Kortvarig handling-køtje- nesteprogrammet skanderer tilgange af tidsbetingede hændelser, der af andre programmer og underprogrammer er blevet anbragt i en kø.

Hvis den betingede tid for en hvilken som helst hændelse er blevet overskredet, bevirker kortvarig handling-køtjenesterutinen,at den pågældende hændelse indtræffer.

3. Køtjeneste: KØtjenesteprograramet afsøger en liste over opkald, som venter på at blive udført,når begge parter er blevet _ ledige.

4. Registertildeling: Dette er en gruppe af rutiner, som er udformet til allokering af tilgængelige registre og til betjening af en kø af abonnenter,som ønsker et register i det tilfælde at ingen er til rådighed.

5. Tidsrevision: Tidsrevisionsprogrammet kontrollerer perio disk den tid hver abonnentledning, forbindelsesledning og hvert re- ^ gister har befundet sig i sin løbende tilstand, og påkalder en pas- < sende handling, såfremt denne tid har overskredet en bestemt grænse ·( i , t ‘4

72 DK 157967B

6. Tilstandsrevision: Tilstandsrevisionsprogrammet udfører en periodisk konsekvenskontrol af status- og referencelageret hos hver station, forbindelsesledning og hos hvert register i anlægget og imellem parter,der taler indbyrdes.

Underprogramniveau-rutiner ? 1. Ordrelogik: Hver IPB-ordrer, der er modtaget af status mikroprocessoren 130, bevirker at et bestemt ordreafvikler-under-program bliver påkaldt. Hver ordreafvikler rummer logikken for en tilladelse eller en nægtelse, som er baseret på tilstandene hos de involverede parter, idet handlingen er blevet beordret af den indgående ordre eller kommando.

2. Statusdriver: Statusdriver-underprograramet udfører alle de handlinger, som er nødvendige til ændring af er parts status fra den ene til den anden. Omfattet heraf er modifikation af tilstanden, modifikation af det referencelager, som indikerer,hvem den pågældende abonnent taler med, modifikation af netværk-styrelageret (forbindelsesetablering) samt afgivelse af passende IPB-ordrer.

3. Apparatbrug-monitor: Indsamler optællinger af benyttelsesdata (det antal gange det pågældende udstyr er blevet benyttet) fra abonnentledninger, forbindelsesledninger, registre, konsoller ro.m. for anlægget.

4. Trafikregistrering: Tilvejebringer i form af udgangsdata alle signifikante hændelser,som kræves til rekonstruktion af en komplet opkaldsinformation (overvåger bestemte opkaldte numre med hen- ♦ blik på kontrol og tilbagedebiteringsfunktioner).

Konsol-mikroprocessor.

Operationer:

Konsol-mikroprocessoren CMP 180 udfører alle de opkaldsbehandlende funktioner, som er knyttet sammen med formidlende konsolaktivitet. Dette indebærer anlæggelsen af et styreniveau, som normalt udøves ved hjælp af status-mikroprocessoren SJIP 130 i sådanne aktiviteter, som specificerer, om betingelserne er til stede til at tillade etablering af foroindelser, specificering af forbindelserne, opretholdelse af konsol-opkaldsstatus, iværksættelse af "opkald til ventekø"-faciliteten, iværksættelse af "fasthold opkald"-faciliteten samt tidsrevisioner·

Konsolprocessoren 180 opretholder tovejskommunikation via IPB-lagre med statusprocessoren SMP 130, databaseprocessoren DMP 170 og i mindre udstrækning lyspanel-mikroprocessoren BMP190. Den primære udveksling af information er udveksling af forbindelsesordrer

73 DK 157967 B

til statusprocessoren 130 og stadfæstelse/ikke-stadfæstelse ordrer som svar fra statusprocessoren 130.

Konsolprocessoren 180 drives af en kombination af modtagne iPB-ordrer (repræsenterende nye opkald og forbindelser) og vælgertast-aktiviteten hos de,formidlende konsoller (som repræsenterer menneskelige direktiver med hensyn til/hvordan opkaldene skal behandles). Formidlende konsoller skanderes af konsolprocessoren 180 med hensyn til vælgertast-aktivitet ved afsøgning af en enkelt indgangsport per konsol. Tryictastvalg udtrykkes ved denne port ved hjælp af 8-bit koder, idet der anvendes en éntydig kode til at repræsentere hver tryktast på den formidlende konsol. På lignende måde styres glødelamper på hver formidlende konsol via en enkelt udgangsport per konr sol. Det store antal glødelamper eller lysindikatorer hos den formidlende konsol kombineret med kravet om konstant eller blinkende indi-kering for hver glødelampe kræver til korrekt tænding af en vilkårlig glødelampe# at der transmitteres to oktetter.

Konsol-mikroprocessoren CMP180 afvikler opkald for adskillige abonnentgrupper. Alle opgaver, som udføres af konsolprocessoren 180, skal sørge for tildeling og manipulering af opkald inden for den korrekte abonnentgruppe.

Konsol/føle- og styrepunkter:

De enkelte til den formidlende konsol hørende indgangs- og udgangsporte tjener som henholdsvis følepunkter og styrepunkter. Der skaffes tilgang til hver af den formidlende konsols ind/ud-porte ved hjælp af et specifikt par nabo-lageradresser. Den første af;lageradresserne er en statusoktet, som benyttes til at afgøre,om porten er beredt til at sende eller modtage. Den anden lageradresse benyttes til at sende eller modtage den aktuelle dataoktet. Til kommunikation med den korresponderende, formidlende konsol skrives der til hver port og læses der fra hver port på forhånd bestemte kodeoktetter.

Bufferkommunikationer:

Konsolprocessoren 180 kommunikerer med statusprocessoren SMP 130, database-mikroprocessoren DMP 170 og lyspanel-mikroprocessoren BMP 190 igennem interprocessor-bufferlagrene under anvendelse af de i tabel 3 anførte ordrer.

Andre programniveau-rutiner: 1. Læsenøgler: Læsenøgle-programmet skanderer alle indgangs porte og overdrager styringen til det behørige underprogram, når en ny nedtrykning af en tast (aktiveringer) fra en formidlende konsol er detekteret ved den pågældende port.

i 4

74 DK 157967 B

2. Opkaldsanviser: Opkaldsanviserprogranmet afsøger den tilstedeværende kø. (for hver abonnentgruppe) og anviser dem i det tilfælde, der findes ventende opkald, til den formidler i den rigtige abonnent-gruppe, som har været ledig længst.

3. Tidsrevisor: Tidsrevisorprogrammet kontrolleret-perio disk alle konsol-opkaldsstatus og påkalder den fornødne handling, såfremt den tilladelige tid for den pågældende status er blevet o-verskredet.

4. "Skriv konsol"-lamper: "Skriv konsol"-lamper-programmet transmitterer styreinformation via udgangsportene til de behørige, formidlende konsoller fra en intern opretholdt kø.

Underprogram-niveau rutiner: 1. Tastmoduler: En antal individuelle tastmodul-underprogram- mer tilvejebringer den logik, som skal udøves for hver bestemt tast-nedtrykning- og statustilstand, der påtræffes.

2. Styretabeldriver: Styretabeldriver-underprogrammet under støtter tastmodul-underprogrammet ved at give mulighed for, at en stor del af arbejdet udtrykkes på tabelform, som benævnes en styretabel. Styretabellen definerer de efterfølgende tilstande, som skal afsøges, de IPB-ordrer, der skal afsendes, og de lamper, der skal tændes.

3. Ordreafviklere: Hver IPB-ordre modtaget af konsolproces- soren CMP 180 bevirker, at der afvikles et ordreafvikler-underprogram, som således etableretde med ordren dikterede tilstande.

Lyspanel-mikroprocessor. pr oper at ioner:

Lyspanel-mikroprocessoren BMP 190 tjener som ind/ud-infor-mationsafvikler for en eller flere fakultative lyspanel/direkte sta-tionsvalg-konsoller, der i det følgende benævnes BLF-konsoller (busy-lamp-field/direct-station-select consoles). Lyspanel-mikroprocessoren BMP 190 detekterer anmodninger fra BLF-konsoller til status-displayet for en specifik 100'er-gruppe af stationer, og tilvejebringer displaydata til den anmodende BLF-konsol. Processoren 190 detekterer ligeledes forbindelsesanmodninger fremsat af en operatør igennem den selektive nedtrykning af en vælgertast ved siden af en bestemt stationslampe på BLF-konsollen.

Mikroprocessoren BMP 190 rummer i Sxt tilhørende hukommelseslager en optaget/fri-fortegnelse over alle stationer og om ønsket også over alle forbindelsesledninger. Mikroprocessoren BMP 190 organiserer optaget/fri-informationen i 100'er grupper, f.eks. 400/499

75 DK 157967B

og 1700/1799, med henblik på anmodninger fra BLF-konsollerne. Mikroprocessoren BMP 190 skal rumme og adskille abonnentgrupperne. Processoren BMP 190 har et enkelt IPB-lager 193 tilsluttet fra status-mikroprocessoren SMP 130 til tilvejebringelse af optaget/fri-information, og et IPB-lager 191 tilsluttet til konsol-miJ&roproces-soren CPM 180 til tilvejebringelse af forlangte retningsnumre DN (directory numbers).

Lyspanel/føle- og styrepunkter:

De enkelte ind/ud-porte for BLF-konsollen tjener som henholdsvis føle- og styrepunkter. Der skaffes tilgang til hver BLF-konsols ind/ud-port ved hjælp af et specifikt par nabo-lageradresser. Den første af disse lageradresser rummer en statusoktet, som benyttes til at bestemme.om den pågældende port er klar til at sende·eller modtage. Den anden lageradresse benyttes til at sende eller modtage den aktuelle dataoktet. Til kommunikation med den korresponderende BLF-konsol skrives der til hver port og læses der fra hver port på forhånd bestemte kodeoktetter.

Bufferkommunikationer:

Mikroprocessoren BMP 190 modtager en enkelt opkaldsbehandlingsordre igennem IPB-lageret 193 fra statusprocessoren SMP 130. Denne ordre rummer information til opdatering af BMP-optaget/fri-for-tegnelsen. Processoren BMP 190 sender en enkelt opkaldsbehandlingsordre igennem IPB-lageret 191 til konsolprocessoren CMP 180. Denne afsendte ordre rummer retningsnumre DN afledt fra den specifikke 100'er gruppe, som løbende er blevet udlæst, og som er blevet knyttet til en "direkte stationsvalg"-tast aktiveret af den pågældende operatør.

Primære programmer s

Processoren BMP 190 har en programorganisation i et 2-ni-veauhierarki, som er typisk for de hovedprogrammer og programniveau-rutiner, der benyttes af alle andre processorer i anlægget.

Andre programniveau-rutiner: 1. Optaget/fri-afvikler: Modtager optaget/fri-data fra det indgående IPB-lager 193 og opdaterer optaget/fri-fortegnelsen.

2. Læsenøgler: Skanderer alle indgangsporte og beordrer en ten, at en ny 100*er-gruppe af optaget/f ri-lamper skal tændes, eller at et forlangt retningsnummer skal placeres 1 den interne, udgående IPB-kØ. ? * 3. Lampedriver: Sender periodisk nye lampe-displaydata til * hver BLF-konsol. * , ·. , i

76 DK1S7967B

t.

Database-mikroprocessor

Operationer:

Database-mikroprocessoren DMP 170 sørger for oplagring og på forlangende generhvervelse af alle primære datastrukturen i styreanlægget. Blandt disse er:

Retningsnummer-omsætninger tjenesteklassc-tabeller tilgangskode-omsætninger "første ciffer"-omsætninger gruppestruktur-tabeller: restriktionstabeller "videresendelse af opkald"-tabe11er hurtigopkaldstabeller abonnentgruppe-parametre

Processoren DMP 170 oplagrer ligeledes blindprop-barriere (peg counters) mod brug af forskelligt anlægsudstyr og føder de ikke-op-kaldsbehandlende porte til det forbindende koblingsanlæg, således som tidlige bemærket.

Processoren DMP 170 opretholder tovejskommunikation igennem IPB-lagre med statusprocessoren SMP 130, registerprocessoren RMP 150 og konsolprocessoren CMP 180. Den primære udveksling af information kommer i form af anmodninger om data angående et bestemt netværk-spaltenummer eller et bestemt retningsnummer og afgives i form af de forlangte data. Processoren DMP-170 drives primært af anmodningsordrene fra andre processorer. Den har ingen følepunkter, som indfører opkaldsbehandlende stimuli. I systemet kan der eksistere adskillige abonnentgrupper, og processoren DMP 170 må arbejde på en sådan måde·, at disse abonnentgrupper holdes adskilt. Dette kræver, at der opretholdes nogle interne datatabeller særskildt for hver abonnentgruppe, medens andre datatabeller kan blandes indbyrdes. Det magnetiske baggrundsmedium benyttes til indledende ladning af systemet og til genindvindelse i det tilfælde, der optræder fejl af større omfang. Tastaturterminalen er den mekanisme, hvormed nyelige dataændringer og vedligeholdelsesmeddelelser indføres i styreanlægget.

Som følge af disse vigtige indgangsporte, tjener mikroprocessoren SMP 170 også som programdistributor og fordeler af operationsdata til alle andre mikroprocessorer i anlægget. I disse perioder gør mikroprocessoren DMP 170 særlig brug af IPB-lagre til at lede dataene direkte til statusprocessoren SMP 130, registerprocessoren RMP 150 og konsolprocessoren CMP 180. Data til abonnentledning-mikroproces- 77 DK 1579678 soren LMP 140 og forbindelsesledning-mikroprocessoren TMP 160 sendes først til statusprocessoren SMP 130, der igen fremsender data til processoren LMP 140 og processoren TMP 160.

Database/føle- og styrepunkter:

De forskellige ind/ud-porte, der er knyttet sammen med processoren DMP 170, kan opfattes som værende henholdsvis føle- og styrepunkter. Der skaffes tilgang til hver af dem ved hjælp af specifikke par af nabo-lageradresser. Ved den ene adresse benyttes en statusoktet til at afgøre, om den pågældende port er klar til at sende eller modtage data. Den anden i parret indgående adresse indeholder den aktuelle dataoktet, som er sendt eller modtaget. Alle portene i processoren DMP 170 benytter til informationsoverføringen 8-bit ASCII-koder (American Standard Code for Information Interchange).

Bufferkommunikationer:

Database-mikroprocessoren DMP 170 kommunikerer med statusprocessoren SMP 130, registerprocessoren RMP 150 og konsolprocessoren CMP 180 igennem IPB-lagre under anvendelse af de i tabel 3 anførte ordrer.

Andre programniveau-rutiner: 1. Gruppekø-tjeneste: Gruppekø-tjeneste programmet afsøger en liste af opkald, som venter på at blive forbundet til en ledig part i en stations- eller forbindelsesledningsgruppe.

2. Tastaturservice: Tastaturservice-programmet påkaldes pe riodisk til testning af indgangsportklemmen med henblik på at indføre de tegn, der optræder her, og med henblik på" at overdbage styringen til en meddelelsesanalysator, såsnart en fuldstændig meddelelse er blevet indført.

3. Udgangssignal til porte: "Udgangssignal til porte"-pro grammet påkaldes periodisk til afsendelse af data, som venter i de internt opretholdte køer, til deres respektive udgangsporte.

4. Datarevision: Datarevisionsprogrammet tester kontinuer ligt datastrukturernes integritet ved at sikre, at inddirekte adresser befinder sig indenfor forindstillede områder, og at adressekæder stemmer overens.

Underprogram-niveau rutiner: 1. Ordrelogik-underprogramner: Hver IPB-ordre modtaget af .· processoren DMP 170 bevirker »at en bestemt ordreafvikler bliver påkaldt. Ordreafvikleres arbejde .består primært i genindvindele· af forlangte data og formatering af disse data til en svarordre» i nogle tilfælde er denne genindvindingsproces imidlertid temmelig kom- * i ft

τβ DK 157967 B

pisks, der kræver omsætning på flere niveauer og/eller gruppesøgning (group hunts).

2. Meddelelsesanalysator: Meddelsesanalysator-underprogram- met tester meddelelser fra tastaturet og overdrager styringen til den behørige rutine til udførelse af meddelelsesanmodningen.

3. "Ny ændring"driver: Modificerer database-indgangssignaler på forlangende fra tastaturet af operatørpersonalet.

DMP-programhierarkl (fig. 16)

Hver af mikroprocessorerne i anlægget er forsynet med sit e-get programlager med lagrede ordreafvikler-underprogrammer, der påkaldes som svar på ordremeddelelser læst fra tilgående IPB-lagre. Rutediagrammet i.fig. 16 er medtaget for at illustrere programhierarkiet for database-mikroprocessoren og kan tjene som eksempel på hierarkistrukturen for de andre mikroprocessorer. Den første blok repræsenterer den IPB-analysator programniveau-rutine, som udføres af database-mikroprocessoren ved analyse af tilgående IPB-lagre for sådanne meddelelser, hvilken rutine som svar på disse tilgående meddelser påkalder et "funktionsmodul", dvs. et underprogram, som kaldes ved hjælp af referencekoden i ordremeddelelsen. En tilgående meddelelse kan f.eks. være anmodning om oprindelsesdata for tjenesteklasse (referencekode 62) eller om en "første ciffer"-omsætning (referencekoden 72), hvilket ville indkalde databaseprocessoren til at gå ind i NSN/COS-tabellen og "første ciffer"-omsætningstabellen i database-hukommelseslagrene til fremskaffelse af de forlangte data og returnering af disse data til den anmodende processor.

En af de principale operationer, som udføres af database-mikroprocessoren, er udførelsen af trin og svar på modtagelsen af cifrene i et opkaldt nummer fra register-mikroprocessoren (RMP) sammen med "normalt opkaldt nummer"-ordren (74), hvilket styres af et ordre-afvikler-underprogram. Dette er vist særskildt i rutediagrammet i fig. 16 med teksten "normalt opkaldt nummer analysator". Med et underprogram styres database-mikroprocessoren til at skaffe sig adgang til retningsnummertabellen 300 og der opsøge det identifikations-ord, der svarer til det modtagende, opkaldte retningsnummer. Som vist i fig. 16 imiterer database-mikroprocessoren efter have skaffet sig adgang til retningsnummertabellen 300 og læst identifikationsordet udførelsen af den af systemfunktionerne, som er udpeget ved hjælp af identifikationsordets instruktionsdel, dvs. standardopkald, konferenceopkald, gruppesøgning, opsamling af opkald, hurtigopkald, diverse.

Standardopkald (fig. 26)

” DK 157967B

De procestrin, som af database-mikroprocessoren DMP udføres soiu svar på læsningen fra en identifikationsordplads i retningsnummertabellen af den instruktion (000) som angiver "standard opkald", er vist i fig. 26. Disse procestrin resulterer i oversættelsen og afsendelsen af standardopkald-meddelelsen (C9).til status-mikroprocessoren SMP via det fragående IPB-lager 141.

Konferenceopkald (fig. 27)

Det i fig. 27 viste rutediagram illustrerer de procestrin, som af database-mikroprocessoren udføres som svar på læsningen af den "konferenceopkaldet" angivende instruktion (100) i et identifi- . kationsord, som er placeret i retningsnummertabellen. Typekoden i identifikationsordets argumentdel specificerer, om konferenceopkaldet er en konference af typen "mød mig", eller af graderingstypén (med successivt øget multiplleering) eller af den forindstillede type. Såfremt den pågældende konference er af "mød mig"- eller graderingstypen styres de på i det væsentlige samme måde, idet database-mikroprocessoren DMP udarbejder og afsender en konferenceopkald-ordremed-delelse D7 til status-mikroprocessoren. Indholdet af denne ordremeddelelse er vist i tabel 3.

Såfremt det drejer sig om en forindstillet konference traffes der beslutning om den pågældende deltager har lov til at vare med, hvilket sker ved en analyse af tjenesteklasse-dataene og restriktionstabellen. Hvis svaret er nej udarbejder og afsender dat^ase-mikroprocessoren DMP en fejIhandling-meddelelse CE. Hvis der ingen restriktioner er.for den pågældende part, etableres den forind-stillede konference ved udarbejdelse og afsendelse af ordremeddelelsen DO, jvf. tabel 3.

Gruppesøgning (fig. 28) I gruppesøgningsoperationen foretages der en søgning igennem en liste over NSN-numre efter en ledig station eller forbindelsesledning, når gruppesøgnings-retningsnummeret er kaldt op og de opkaldte cifre er blevet modtaget af database-mikroprocessoren DMP. Fig.

28 viser de procestrin der udføres som svar på fundet af et identifikationsord i retningsnummertabellen, som indeholder gruppesøgningsinstruktionen "001". Hvis der er "adgangsbegrænsning" for den pågældende abonnent til gruppen, returneres der en "gruppe optaget"-ordremeddelelse D8 til status-mikroprocessoren, Hvis der ikke er nogen adgangsbegrænsning, stilles spørgsmålet "findes der et ledigt. NSN i gruppen?". ; \ t 1

eo DK 157967 B

Hvis der ikke findes nogen ledig station i gruppelisten, returneres den samme "gruppe optaget"-ordremeddelelse D8 til statusprocessoren. Hvis der findes et ledigt NSN-nurcmer, behandles opkaldet med hensyn til dette netværk-spaltenummer på samme måde som ved fuldførelsen af et "standard opkald", idet database-mikroprocessoren ud-arbejder og afsender ordremeddelelsen C9 til statusprocessoren SMP.

Opsamling af opkald (fig. 29)

De procestrin, der styret af et underprogram udføres i database-mikroprocessoren som svar på læsning af den "opsamling af opkald" angivende instruktion (110) fra identifikationsordet på en plads i retningsnummertabellen, er vist i fig. 29. "Opsamling af opkald" er en systemfunktion, hvormed en station kan svare |>å et indkommende opkald til en vilkårlig station i en "opsamling af opkald"-gruppe. Hvis det således bestemmes, jvf. fig. 29, at den kaldende abonnent eller part er udelukket fra en generel opsamling af opkald og ikke er medlem af den udpegede "opsamling af opkald"-gruppe, udsender database-mikroprocessoren en fejlhandling-meddelelse CE.

I modsat fald vil processoren udsøge de netværk-spaltenumre i den Fagældende gruppe, som er i en "optaget"-tilstand, samt udarbejde og afsende en "opsamling af opkald"-ordremeddelelse CB under anvendelse af netværk-spaltenummeret på en station, som er søgt ud under det forudgående procestrin.

Hurtig opkald (fig. 30)

De programmerede operationer, som styret af et underprogram udføres af database-mikroprocessoren som svar på læsningen af en "hurtig opkald" angivende instruktion (oli) i et identifikationsord · i retningsnummertabellen, er vist i fig. 30. Disse procestrin afsluttes med, at database-mikroprocessoren udarbejder og afsender "hurtig opkald"-ordremeddelelsen CC, jvf. tabel 3. "Hurtig opkaldet" er den systemfunktion, hvormed man ved drejning af et retningsnuiraner, typisk et forkortet nummer, lokaliserer et mere flercifret nummer i en opslagstabel· som indenholder korrelationen imellem det forkortede retningsnummer og det på forhånd udpegede flercifrede nummer.

Som vist i fig. 30 udfører database-mikroprocessoren DMP^ selve opsøgningen af det specificerede hurtigopkaldsnummer, hvorefter der tildeles en forbindelsesledning, fortrinsvis en ledig forbindelsesledning, som efterfølges af en transmission af "hurtig opkald"-ordre-meddelelse CC til status-mikroprocessoren, der udfører de proces-trin, der er fornødne til transmittering af klartonerne via forbin-

8i OK 157967 B

delsesledningen og til fuldførelse af opkaldet.

Diverse-funktion tilgangskode (flg. 31)

Fig. 31 viser de funktionstrin, som udføres af database-mikroprocessoren DBM som svar på læsning af et identifikationsord fra retningsnummertabellen 300, hvilket ord i de tre bit-$il venstre indeholder instruktionen (010), som angiver, at den interne tilgangskode i identifikationsordets argumentdel befinder sig i klassen "diverse funktioner". Således stilles spørgsmålet (fig. 31) ''intern tilgangskode af speciel type?". Hvis svaret er "ja" forgrener underprogrammet sig som antydet til én blandt flere rutiner til varetagelse* af en speciel kodetype. De eksempler, der er givet, er "opkald til operatør" og " slet fremføring af opkald". Disse "specialtyper" af .5- tilgangskoder findes, fordi de repræsenterer systemfunktioner, som forlanges temmelig ofte, eller som fuldføres direkte af databasemikroprocessoren DMP uden yderligere udveksling af ordre med andre mikroprocessorer. Et eksempel på det sidstnævnte tilfælde er, at annullere en station ved "fremføring af opkald", således at de efterfølgende opkald vil blive fuldført således som drejet, i stedet for til det opkaldsfremførende netværk-spaltenummer. Noget sådant involverer det i fig. 31 viste direkte procestrin med sletning af "forbigående område af COS-tilgang". Da tilstanden for en abonnent, der besidder "opkaldsfremføring”-status*en, bestemmes ved kontrol af det forbigående eller flygtige område for det udpegede netværk-spaltenummer, er det som vist kun nødvendigt at annullere "flygtigt område "-tilgangen for at fjerne en..abonnent fra opkaldsfremføringen.

Det tidligere tilfælde er illustreret ved "opkald til operatør", som medfører, at database-mikroprocessoren DMP udarbejder en speciel ordremeddelelse (Dl), som læses ind i det fragående IPB-lager, som befinder sig i kommunikationsvejen til status-mikroprocessoren SMP, samt initierer operationen af de mikroprocessorer, som skal udføre denne specielle funktion.

Andre diver se-funktion tilgangskoder, som ikke behandles særskilt i denne beskrivelse, afvikles af database-mikroprocessoren DMP ,sora kontruerer tilgangskode-ordremeddelelsen (CA) og i denne meddelelse indskyder den standardiserede interne tilgangskode, som er givet i identifikationsordets argumentdel, hvorefter denne ordremeddelelse læses ind i XPB-lageret, som befinder sig i kommunikationsvejen til status-mikroprocessoren SMP. i i i i / t*

DK 157967B

82

Eksempel p& en "standardopkald"-funktion Følgende station-til-station opkaldssekvens er repræsentativ for de sekventielle, programmerede operationer, som udføres af de enkelte mikroprocessorer i styrekomplekset 55 under dennes afvikling af den samlede "standardopkald"-systemfunktion, og det er den normale procedure ved opkald af en anden station uden operatørens assistance under anvendelse af DTMF eller nummerskrivevalg. Station-til-station "standardopkaldet" udnytter 5 forskellige mikroprocessorer i styrekomplekset 55, og den følgende forklaring heraf er givet i form af et skema over handling og svar eller respons under en brugers opkaldssekvens, som viser de frembragte ordrer og styrekomplekset 55's respons.

Hver ordre, som identificeres ved hjælp af en referencekode, er i det væsentlige en ordre til den modtagende mikroprocessor om at udføre en eller anden arbejdsoperation. Ordremeddelelsen, inklusive referencekoden læses sammen med data ind i et fragående IPB-Ia-gér. Som sådan, fungerer iPB-enhederne og de hertil knyttede drivprogrammer ligeledes som arbejdskøområder for styrekomplekset 55.

Tt*

83 DK 157967B

Standard station-til-station opkaldssekvens. Bruger-opkaldssekvens:

Handling. Respons

Antag "optagef'-tilstanden modtag fåLartone

Drej en centrals retnings #(DN) modtag ringetone, terminalcentral ringer

Antag "optagef'-tilstanden på tovejs talekanal terminalcentralen

Fortsæt som sædvanlig ved normal tale Styrekompleks-opkaldssekvens

Genererede IPB-ordrer: . Ref.koder; Sender/ IPB: Respons* modtagers

Abonnentledning begynd A2 l —1 > S

PI optaget 6E S-> B S->D

Forlang OCOS C 2 S->D

ocos data C8 D-register ind drages

Standardvalg 22 S-PI modtager

klartone fra R

1. ciffer-omformning 72 R->d Efter første ciffer ophører klartonen

Modtag yderligere N cifre 3B D — ^>r

Normalt drejede # 74 r—

Standardopkald C9 D—^ s pjL modtager tilbageringning, register frigives

Send ringes ignal 03 S--

P2 optaget 6E S-S->D

P2-abonnentledning A2 L-tovejs tale- begynd kanal

Noter: B - Lyspanel-mikroprocessor S - Status-mikroprocessor L - Abonnentledning-mikroprocessor C - Konsol-mikroprocessor R - Register-mikroprocessor D - Database-mikroprocessor $ . 1

V

"I

* * t

84 DK 157967B

Programmerede operationer for de enkelte processorer (fig. 17-25)_

De i figurerne 17-25 viste rutediagrammer illustrerer de programmerede operationer, som udføres af hver mikroprocessor i den orden, der er anført.i eksemplet foroven. Sådanne programmerede operationer, der udføres af alle multiprocessorerne, udgør samlet "s tandard opkald"-systemfunktionen.

Udover disse rutediagrammer henvises der også til tabel 3, som giver en udførlig oversigt over referencekoder, ordrebeskrivelser samt ordremeddelelsesformater. De relativt få specifikke referencekoder, som der er henvist til i eksemplet foroven og i rutediagrammerne, er beskrevet i tabel 3.

> "Standardopkald"-sekvensen og de ledsagende rutediagrammer er anført for at give en detaljeret forklaring af, hvordan multiprocessorerne styres i forening til udførelse af en fuldstændig systemfunktion. Selv an disse detaljer kun gives for en "standardopkald"-funktion, beskriver de fuldstændig den måde, hvorpå de fordelte processorer betjener de hertil knyttede dele af koblingscentralen, og hvordan de kommunikerer indbyrdes via dedikerede kanaler til koordinering af centralens funktioner til udførelse af en fuldstændig operation. Med "standardopkald"-programmet som eksempel vil en gennemsnitsfagmand med denne beskrivelse i hånden være i stand til at tilvejebringe alle de detaljer, som er nødvendige for at andre systemfunktioner kan udføres.

LMP-operationer (fig. 17)

Idet der nu henvises til fig. 17 og tillige til den foroven som eksempel givne sekvens, er den først anførte referencekode "A2" (alle referencekoder er i hexadicimalt format), som i en ordremeddelelse transmitteres fra abonnentledning-mikroprocessoren LMP til status-mikroprocessoren SMP via et IPB-lager 141. Ifølge den tidligere givne programbeskrivelse for abonnentledning-mikroprocesso-ren skanderer rutinen på programniveauet kontinuerligt abonnentledningerne med henblik på at detektere linieovergange til "optaget"-tilstanden. Efter at have detekteret en ny "optagef-tilstand indsamler abonnentledning-mikroprocessoren under programkontrol den fuldstændige meddelelse, som består af referencekoden "A2" og netværk-spaltenummeret (NSN) for den begyndende abonnentledning, hvilket nummer er opnået ved oversættelse fra udstyrsadressen. Som vist i tabel 3 er formatet for ordremeddelelsen referencekoden A2 og

85 DK 157967 B

"LS8/MS4", der per definition (tabel 2) består af de otte mindst betydende cifre og de fire mest betydende cifre i netværk-spaltenummeret (NSN) for den begyndende eller indledende part Pi. Netværkspaltenummeret refererer til den tids- og rumspalte i koblingsnetværket, som er tildelt den pågældende station, forbindelsesledning, register, zone eller formidler. Den i fig. 17 viste repræsentation i form af et blokdiagram af dette indledende segment eller disse indledende serier af procestrin, som udføres af abonnentledning-mi-kroprocessoren under styring af et skanderingsprogram ender således som vist i fig. 17 med blokken "send ordremeddelelse (A2) til SMP",. hvilket repræsenterer,at referencekoden "A2" og netværk-spaltenummeret LS8/LS4 læses ind. i det fragående IPB-lager 141. .

SPM-operation

Idet der igen henvises til ovenanførte "standardopkald"-se-kvens viser denne, at den herefter transmitterede ordremeddelelse identificeres ved hjælp af referencekoden "6E".

I tabel 3 under afsnittet "ordre afsendt af statusprocessoren SMP" findes "6E" på listen over referencekoder sammen med den angivelse, at den tilsvarende ordre transmitteres til database-mikroprocessoren DMP som repræsentation for,at den indledende abonnentledning PI er optaget, og i søjlen over ordremeddelelsesformatet står det angivet, at den samme ordre ligeledes sendes til lyspanel-mikroprocessoren BMP. Database-mikroprocessoren opretholder en optaget/fri-"fortegnelse" som en af de "andre" tabeller i datalagrene; "optagen-tilstanden for det indledende netværk-spaltenummer lagres i databasehukommelsen og stiller data til rådighed, som kan genfindes af database-mikroprocessoren hvad angår tilgængeligheden af den pågældende station eller det forbindelsesled, som skal modtage opkald.

Fig. 18 viser i form af et rutediagram de to delte operationer, der i ovenfor angivne standardopkald-sekvens er identificeret ved referencekoderne 6E og 62. Altså ved skanderingen af det tilgående IPB-lager 141 findes og analyseres ordren A2. Den indkaldte ordreafvikler-rutine frembringer og afsender ordren 6E til database-mikroprocessoren... DMP og lyspanel-mikroprocessoren BMP.

Soro vist i fig. 18 indkalder ordreafvikler-underprogrammet dernæst ^ status-mikroprocessoren SMP til at transmittere referencekoden "62" til det fragående IPB-lager 173 (i kommunikationsbanen til database-mikroprocessoren 170). I tabel 3 er referencekoden 62 beskre- i vet som en "forlang indledende tjenesteklasse COS"-information ^ (class of service), dvs. en kodet information over restriktioner * t i 11 Λ ti.

86 DK 157967 B

(jvf. tabel 4), som gælder for den indledende abonnentledning PI.

Det for den fuldstændige ordremeddelelse givne format er reference-kode "62" og "LS8/MS4", der som anført tidligere er det netværkspaltenummer for den indledende abonnentledning/ scm af abonnentled-ning-mikroprocessoren er stillet til rådighed som en del af den oprindelige ordremeddelelse. Ordremeddelelsen indsættes (Oversættes) af status-mikroprocessoren SMP og læses ind i det fragående IPB-la-ger 173.

DMP-operationer (f ig. 19)

Optaget/fri IPB-meddelelsen 6E modtages således som vist i fig. 19 af database-mikroprocessoren DMP og optaget/fri-fortegnelsen i de andre områder af database-hukommelsen opdateres til afspejling af belægningstilstanden hos PI. Som vist i fig .^19 indkalder database-mikroprocessoren DMP's IPB-ar.alyseprogram et andet for denne ordre passende underprogram og modtager "forlang indledende tjenesteklasse"-meddelelsen. Rutediagrammet i fig. 19 viser, at de efterfølgende trin er "søg i NSN/COS-tabellen og find OCOS for PI" og "returner OCOS i ordremeddelelse (C8)", hvilket sidste trin indkalder indsættelsen (oversættelsen) af den ordremeddelelse, der er identificeret ved referencekoden "C8", ved hjælp af database-mikroprocessoren, som styret» af et IPB-ladeprogram virker til at læse ordremeddelelsen ind i det fragående IPB-lager 171 i transmissionsvejen til partner-processoren SMP.

SMP-operationer (fig. 20)

Det næste programafsnit, der er vist i fig. 20, Repræsenterer status-mikroprocessorens respons. Ved skandering af de tilgående IPB-lagre under IPB-analyseprogrammet modtager status-mikroprocessoren den ordremeddelelse, der er identificeret ved referencekoden "C8" og indkalder ordreafvikler-underprogrammet til at analysere "OCOS"-ordren, finde et disponibelt register, forbinde abonnentledningskredsløbet dertil og bringe abonnentledningen og tonemodtageren i iN-registertilstandene, samt indlæse en ordremeddelelse identificeret ved referencekoden 22, som repræsenterer en ordre "forbind til normalt valg", i et fragående IPB-lager 152, som er forbundet til register-mikroprocessoren RMP. Formatet for den fuldstændige ordremeddelelse identificeret ved referencekoden 22 er vist i tabel 3 og omfatter sammen med referencekodens R/LS8/MS4· RMP-operationer (fig. 22)

I fig. 22 er register-mikroprocessoren RMP's respons vist i figurens øverste del. Det er vist» at register-mikroprocessoren RMP

87 DK 157967B

drevet af IPB-analyseprogrammet skanderer de tilgående IPB-lagre og detekterer den lagrede meddelelse i det tilgående IPB-lager 152, Den ved referencekoden 22 "forbind for normalt valg" identificerede ordremeddelelse modtages, og i det som svar herpå indkaldte ordre-afvikler-underprogram inddrages og indstilles det specificerede register til at modtage cifre, der er drejet af den indledende part PI, hvorefter der sendes en klartone til den indledende abonnentledning eller part PI.

I fig. 22's øverste højre del er der tillige vist et programafsnit, som repræsenterer en yderligere handling af register-mikroprocessoren RMP, som under prograrastyring sker efter et kort tidsinterval. Register-mikroprocessoren RMP drives af register-skanderingsprogrammet og overvåger føleoktetten for det inddragne register. Når det første drejede ciffer er blevet modtaget, fjernes klartonen fra abonnentledningen Pi, hvorefter én ved referencekoden 72 identificeret ordremeddelelse sendes til database-mikroprocessoren DMP med anmodning om en oversættelse af det første ciffer. Ordreraeddelel-sen med referencekoden 72 læses ind i det fragående IPB-lager 153« Formatet for den ved referencekoden 72 identificerede ordremeddelelse er som vist i tabel 3: R/LS8/MS4. » ·

Med henvisning til eksemplet foroven "station-til-station opkaldssekvens" svarer rækken af referencekoder Ά2, 6E, 62, C8, 22 og 72 til de programmerede operationer, der er vist i rutediagrammerne i figurerne 17-20 og de øverste to dele af fig. 15-.

DMP-operationer (fig. 21)

Fig. 21 viser et rutediagram over database-mikroprocessoren DMP's programmerede operation til skandering af tilgående IPB-lagre under IPB-analyseprogrammet og til som svar herpå at modtage den ved referencekoden 72 identificerede ordremeddelelse til forgrening af ordreafvikler-underprogrammet. De i fig. 21 viste procestrin svarer til referencekoden 3B, som er opført i det foroven givne eksempel på "station-til-station opkaldssekvens" og som er identificeret som ordren "modtag yderligere n cifre".

Til tilvejebringelse af information om antallet af forventede cifre indeholder database-mikroprocessoren DMP i sit databaselager en "første ciffer-omsætningstabel 314. NSN/COS-tabellen under et ordreafvikler-underprogram adresseres ved netværk-spaltenummeret (nsn) til fremskaffelse af abonnentgruppenummeret CG# (customer ; group number) hos den indledende part PI. Ved hjælp af det fundne f CG# og det første drejede ciffer findes den forventede længde af * i t

ββ DK1S7967B

retningsnummeret i første ciffer-omsætningstabellen 314. I de flesx-c tilfælde kan der på basis af abonnentgruppenumraeret CG# og første ciffer-omsætningstabellen gives et bestemt svar på,om længden af retningsnummeret indeholdende dette første ciffer cr 1/2,3 eller flere cifre. Ethvert retningsnummer, som ikke er fast, afmærkes med flag for "henholdende valg" (hesitation dialing). En ordre "forvent n cifre", hvor maksimumantallet er inkluderet i nummereringsplanen, returneres til register-mikroprocessoren RMP. Med register-mikroprocessoren programmeret til at genkende "henholdende valg" vil denne processor forvente "n" cifre, men anerkender et retningsnummer med færre end "n" cifre ved forekomsten af et på forhånd bestemt "henholdelses"-interval.

Et af systemets kendemærker er, at nummereringspianen kan være helt fleksibel, hvilket i realiteten giver mulighed for et fuldstændigt frit valg af retningsnumre. F.eks. kan nedenstående være anvist som retningsnumre til forskellige stationer i den samme abonnentgruppe, eller i forskellige abonnentgrupper, eller kan være anvist til forskellige funktioner uden begrænsninger: 1) 1, 2) 1,2 3) 1,2,3 4) 1,2,3,4

Selv om sådanne fire retningsnumre kan have det samme ciffer som første ciffer og selv om de tilhører samme abonnentgruppe, kan systemet indrette sig efter brugen af sådanne numre.

1 mange telekommunikationsanlæg har det hidtil været nødvendigt,at tilgangskoder til specielle tjenester befandt sig i en dedikeret eller tilegnet gruppe af koder. I det her omhandlede anlæg behandles alle tilgangskoder for funktioner eller retningsnumre til opkaldte stationer som "normale” retningsnumre. "Opkaldsfremføring"-funktionen f.eks. kan på forhånd være tildelt et retningsnummer med lige så få eller lige så mange cifre soro ønsket, og i et vilkårligt område af den ørskede nummereringsplan, idet et retningsnummer ifølge den foreliggende opfindelse udpeger en systemfunktion. Når det fulde antal cifre, der er tildelt son et retningsnummer til en funktion såsom NopkaldsfremføringM-funktionen, er blevet drejet og dernæst af register-mikroprocessoren BMP er blevet modtaget og lagret i en af registrene, bliver disse cifre overført ligesom et "normalt drejet nummer" til database-mikroprocessoren DMP præcist som vist i tilfældet "standardopkald"-funktionen repræsenteret i nederste høj*

89 DK 157967 B

re del af det i fig. 22 viste rutediagram. Kort sagt, alle systemfunktioner (standardopkald og de andre funktioner såsom konferenceopkald, gruppesøgning, etc) involverer den samme sekvens af programmerede operationer, som er vist i figurerne 17-22 i forro_af rutedia-grammer, og den samme sekvens af referencekoder, som er opført for oven i den som eksempel tjenende liste igennem referencekoden 74, som er den ottende på listen.

Opmærksomheden rettes derfor mod den niende réferencekode i station-til-station opkaldssekvensen, nemlig "C9", der identificeres som 11 standardopkald "-ordren. Ifølge optegnelsen oversættes denne referencekode og transmitteres i en ordremeddelelse til status-mikroprocessoren SMP. Tabel 3 giver formatet for den ved referencekoden "C9" identificerede ordremeddelelse og anfører,at den indeholder nedenstående på hinanden følgende oktetters

LS8(Pl)/MS4 netværk-spaltenummer for PI

LS8(P2)/MS4. netværk-spaltenummer for P2

(PI) TCOS afsluttende tjenesteklasse for PI

(P2) TCOS afsluttende tjenesteklasse for P2

PI (OCOS) indledende tjenesteklasse for PI

DMP-brug af DN-tabel (fig. 23)

Retningsnummertabellen er en flerniveau-tabel, i hvilken de forskellige niveauer er knyttet sammen ved hjælp af visere eller pointere. Pladser i det laveste niveau oplagrer kodede elektriske signaler, som repræsenterer et 2-oktet identifikationsord., indehol-dende en 3-bit instruktionsdel og halvanden oktetter, der repræsenterer et argument for instruktionen. Identifikationsordets format er det samme for alle kategorier af systemfunktioner. 3-bit instruktionsordet udpeger et af de større kategorier af systemfunktioner ved hjælp af bitmønsteret. De halvanden oktetter repræsenterer et argument for instruktionen og repræsenterer i "standardopkald"-funktionstilfældet netværk-spaltenummeret (NSN) for den kaldte part P2. i det tilfælder det drejer sig om gruppesøgnings-, hurtigopkalds-oc "opsamling af opkald "-funktioner, repræsenterer identifikationsordets argumentdel et identifikationsnummer (ID), der tjener som henviser (pointer) til særskildte tabeller over yderligere data· I

i tilfældet af gruppesøgning f .eks. er identifikationsnummeret ID en , adresse, der viser hen til én af multipellisterne over netværk-spaltenumre. Database-mikroprocessoren vil styret af et program søge a igennem den udpegede gruppe efter en ledig station. I det tilfælde^ det drejer sig om hurtig opkald-identifikationsnummeret, er dette' | i

90 DK 157967 B

nummer en henvisningsadresse (pointer adress) til lister over retningsnumre inklusive prefixer og områdekoder, der for nemheds skyld ved nummerskivevalg udpeges ved hjælp af et forkortet retningsnummer.

I det tilfælde^det drejer sig om en konferenceopkald-funk-tion. tilvejebringer den halvanden oktet.lange datastren^ "konferenceidentifikationsnummeret"; som bestemmer,om den pågældende konference er af den forindstillede type, den graderede type eller "mød wig"-typen, idet denne 2-bit kode således identificerer, hvilken konferencetype, der udpeges ved hjælp af identifikationsordet. De sidste fem bit af identifikationsordets argumentdel identificerer størrelsen af konferenceopkaldet.

Konferenceidentifikationsnuromeret er en henvisningsadresse til en anden tabel, der ved et netværk-spaltenummer identificerer en bestemt port i konference-hardware netværket, og kan benyttes ved etablering af konferenceforbindelserne.

Med hensyn til de blandede foranstaltninger eller blandede funktioner for identifikationsordets argumentdel benyttes de halvanden oktetter til at oplagre en standardiseret tilgangskode, der tjener som en henvisning til den specifikke systemfunktion, som skal udføres. F.eks. i tilfældet "meddelelse venter", som tilhører gruppen af blandede funktioner, konverteres et drejet nummer til det standardiserede nummer fra denne "meddelelse venter"-funktion, som igen beordrer status-mikroprocessoren SMP om at udføre tildelte opgaver til udførelse af denne funktion. Til udførelse af "meddelelse venter "-funktionen genbeordrer status-mikroprocessorerr registermikroprocessoren BMP (der allerede er forbundet) fra at modtage cifre fra det sidste opkald til nu at opsamle cifre fra et retningsnummer, specielt med det formål, at bringe det retningsnummer, der identificerer en station, i en "meddelelse venter"-tilstand.

Retningsnummertabellen adresseres som svar på kombinationen af (1) kodede elektriske signaler, som repræsenterer et drejet retningsnummer, og (2) kodede elektriske signaler, som identificerer abonnentgruppenummeret (CG#) for den indledende station PI. Tilgangsniveauet for tabellen indekseres (trinvis forskydning) ved hjælp af abonnentgruppenummeret med henblik på at finde en henviser til tabellens mellemniveau, som indeholder blokke af pladser, som svarer til abonnentgrupperne. Mellemniveauet indekseres ved hjælp af retningsnummerets to cifre af højere orden med henblik på at fremskaffe henvisningsadressen for én af de multiple blokke af pladser i det laveste niveau. Pladsen i den adresserede blok på det laveste niveau in-

” DK 157967B

dekseres ved hjælp af retningsnummerets to cifre af lavere orden.

Rutediagrammet i fig. 23 illustrerer det ordreafvikler-under-program, som driver database-mikroprocessoren DEM som svar på "normalt drejets)"-ordren 72. Som tilfældet er med de andre mikroprocessorer i styrekomplekset 55, drives database-i®.kroproces-soren således, at den styret af et iPB-analyseprogram skanderer de tilgående IPB-lagre og detekterer og læser den ved referencekoden 72 identificerede "normalt valgt nummer"-ordremeddelelse. Denne ordremeddelelse inkluderer cifrene i det drejede nummer, jvf. tabel 3, sammen med referencekoden 72, transmitteres fra register-mikroprocessoren RMP og lagres i IPB-lageret 153. Fig. 23 giver en mere detaljeret fremstilling af det ordreafvikler-underprogram, der driver database-mikroprocessoren som svar på modtagelsen af den ved referencekoden 72 identificerede ordremeddelelse, og viser at abonnentgruppenummeret CG#er skaffet tilveje under anvendelse af netværk-spaltenummeret for den indledende part PI og NSN/COS-ta-bellen. Abonnentgruppenummeret CG # benyttes til at gå ind i retningsnummertabellen 300, således som vist i den næste logiske blok i fig. 23, og til at fremskaffe henvisningsadressen til mellemniveaublokken 000/00 (tusinder/hundreder).

Den udpegede funktion, som repræsenteres af bitmønsteret fer de tre højereordens bit i identifikationsordet, er en af de systemfunktioner, der er anført i de 6 blokke nederst i fig. 23.

I tilfældet "standardopkald"-funktionen er instruktionens argument lig med netværk-spaltenummeret (NSN)-for den opkaldte part P2.

Database-mikroprocessoren indsætter (oversætter) den ved .standardopkald-referencekoden "C9" identificerede ordremeddelelse, og læser under styring af IPB-Iadeprogrammet denne ordremeddelelse sammen med referencekoden ind i det fragående IPB-lager 171· For-I ud for indsætning af nstandardopkald"-ordremeddelelsen tester database-processoren ligeledes, som vist i fig. 26, "om omledningen af opkaldet er i kraft for opkaldet til vedkommende part". Blandt de tabeller og lagerfelter, der findes i database-hukommelsen, findes en tabel, der .kaldes den forbigående tjenesteklassetabel (transient COS table), som omfatter en fortegnelse over alle stationer eller Ϊ parter med "fremføring af opkald”-status· Spørgsmålet - er omledningen af opkald i kraft?- for parten P2 bestemmes ved kontrol af det flygtige eller midlertidige tjenesteområde tilvejebragt ved hjælp ( af den midlertidige tabel· Såfremt svaret på dette spørgsmål er Højt it

« DK 157967 B

grener det underprogram, som driver database-mikroprocessoren, af til den rutine, der hedder "udarbejd og send standardopkald-ordre-meddelelsen" til IPB-lageret 141. Hvis svaret på spørgsmålet er ja, og det ikke drejer sig om nogen "betinget" opkaldsomledning, bestemmes netværk-spaltenummeret for den station, hvorti-JL opkald skal ledes frem, og ordremeddelelsen udarbejdes ligeledes af database-mikroprocessoren og afsendes til IPB-lageret 141. I stedet for at benytte "P2"'s netværk-spaltenummer benyttes netværk-spaltenummeret for den station, hvortil opkald til parten P2 skal omledes eller "føres frem".

Ud over netværk-spaltenummeret for den indledende part Pi og netværk-spaltenummeret for den kaldte part P2, eller i tilfælde af et omledt opkald netværk-spaltenummeret for den statibn, hvortil opkald skal føres frem, kræver database-mikroprocessoren DMP en bestemt tjenesteklasse-information for begge parter PI og P2 ved indsættelsen (oversættelsen) af ordremeddelelsen. Dette tjeneste-klasse-datum hentes fra NSN/COS-tabellen under anvendelse af netværk-spaltenummeret for den kaldte part P2. Det pågældende tjeneste-klasse-datum for parterne PI og P2, som er inkluderet i ordremeddelelsen, benyttes dernæst af status-mikroprocessoren ved bestemmelsen af om den tjenesteklasse, som er tildelt den kaldende eller den kaldte part, forhindrer fuldførelsen af standardopkaldet imellem parterne.

SMP-operation (fig. 24)

Det i fig. 24 viste rutediagram fremstiller stamps-mikroprocessoren SMP's operation styret af IPB-analyseprogrammet og skanderingen af de tilgående IPB-lagre for søgning af meddelelser. Den meddelelse, der i forvejen er læst ind i IPB-lageret 141 af database-mikroprocessoren, og som er identificeret ved ordren "C9", de-tekteres og læses. Standardopkald ordreafvikler-underprogrammet tilkaldes, hvorefter status-mikroprocessoren, således som vist i den nederste del af fig. 24, tester tjenesteklassen for begge parter, og såfremt den ikke finder nogen restriktioner, tester, om den kaldte part er "optaget", indstiller de fornødne tilstande for parterne PI og P2, indsætter en "P2-ring"-ordremeddelelse og transmitterer en ved referencekoden "03" identificeret ordremeddelelse til det fragående IPB-lager 142.

Som anført i "station-til-station opkaldssekvens" repræsenterer "03"-referencekoden en "afsend ringesignal"-ordre til abonnent-ledning-mikroprocessoren. Status-mikroprocessoren afsender ligeledes

« DK 157967 B

tlen ved koden "60" identificerede ordremeddelelse, såfremt den finder P2 i en optaget-tilstand.

LMP-operation (fig. 25)

Fig. 25 viser operationen under programkontrol af abonnent-ledning-mikroprocessoren, specielt operationen under det%PB-analy-seprogram, som driver abonnentledning-mikroprocessoren LMP til at skandere tilgående IPB-lagre for meddelelser. Som vist i fig. 25 udtømmer abonnentledning-mikroprocessoren LMP under skanderingen af det tilgående IPB-lager 142 den ved referencekoden "03" repræsenterede ordremeddelelse, og accepterer denne ordremeddelelse som en ordre til at ringe til P2-abonnentledningen. Den modtager som vist i tabel 3 netværk-spaltenummeret for den kaldte part (entgn parten P2 eller den station, hvortil de oprindelige P2-opkald er blevet omledt af en opkaldsfremføring-funktion), hvorefter netværk-spaltenummeret konverteres til en udstyrsadresse styret af et underprogram, sor til dette formål er tilvejebragt til drivning af abonnentled-ning-mikroproce'ssoren LMP. Rutediagrammet i fig. 25 over abonnent-ledning-mikroprocessorens operation ender med procestrinnet "skriv ring-styreoktet", som udføres. Med henvisning til station-til-sta-tion opkaldssekvensen illustrerer dette etableringen af tovejs samtalekanalen ved hjælp af abonnentledning-raikroprocessoren og afsendelsen af ordren.

s I

94 DK 157967 B

TABEL 2

Forkortelser af IPB-ordrer: A Formidler (Attendant) i.

AL Alfa (Alpha) ARG Argument (Argument) AS Valg af dampning (Attenuator Selection) BI Optaget - fri (Busy Idle) CCF Kodeopkald-flag (Code Call Flag Nibble) CG Abonnentgruppe (Customer Group) CONF Konference (Conference) COS Tjenesteklasse (Class Of Service) TAAS Forbindelsesledning (Trunk Answer Any Station) svarer enhver station) PCD Ikke-virkende opkalds- (Patient Call Diversion) omledning DN Retningsnummer (Directory Number) DSPL Udlæsning (Display) ET Hengået tid (Elapsed Time) F Flag (Flag) FNS Fleksibel nattjeneste (Flexible Night Service) GB Gruppe optaget (Group Busy) G/S Gruppe/specifikt flag (Group/Specific Flag) HIG Højereordens del af gruppenr. (High Order Part Of Group No.) LOG Lavereordens del af gruppenr. (Low Order Part Of Glfoup No.) LS8 8 mindst betydende cifre (Least Significant 8 Digits i NSN Of NSN) MS4 4 mest betydende cifre i NSN (Most Significant 4 Digits of NSN) NS Nattjeneste (Night Service) NSN Netværk-spaltenummer (Network Slot Number) OF Tilsidesæt flag (Override Flag) OCOS Indledende tjenesteklasse (Originating Class Of Service) OG. Fragående (Out-Going) OW Udad (Outward) P Part (Party) PS Partssplitning (Party Splitting) PP Part i holdestilling (Party Parked) QF Længde, som hører til (Quantity Following) (antal oktetter, som hører til i ordren)

95 DK 157967 B

R Register (når alene# (Register) betyder det altid register-udstyrsnr.) RMJ Mest højrestillet (Right Most Justified) RSN Årsag (Reason) ^ S Station (Station) SAC (Standardiseret tilgangskode (Standardized Access Code) SG Stationsgruppe (Station Group) SH Sekrdtærsøgning (Secretary Hunt) STD Standard (Standard) T Forbindelsesledning (Trunk) TCOS Afsluttende tjenesceklasse (Terminating Class_Of Service) TG Forbindelsesledninsgruppe ((Trunk Group) TGN Forbindelsesledningsgruppe- (Trunk Group Number) nummer V Vektor visende hen til sløjfe (Vector Pointing To Associated for tilknyttet formidler Attendants Loop) (operatør) / Adskillelse mellem oktetter (Separation Of Bytes Within i et ordremeddelelsesformat Command Message Format) ; Adskillelse mellem felter (Separation of Fields Within i meddelelsesoktetter Message Bytes)

Tabel 3. iPB-ordrer Ordrer modtaget af LMP;

Ref. Ordre Ordremeddelelses- kode Modt. Sender beskrivelse format

Oktet 1 Oktet 2 02 LMP SMP Ophør ringesignal LS8 / MS4 03 LMP SMP Send ringesignal LS8 / AS-kode ; MS 4 04 LMP SMP Desaktiver blihkesignal IS8 / MS4 05 LMP SMP Aktiv blinkesignal LS8 / AS-kode ; MS4 06 LMP SMP Set attenuator LS8 / AS-kode ; MS4 j 96 DK 1b7V6/b

Ordrer afsendt af LMP

Ref. Ordre Ordremeddelelses- kode Modt. Sender beskrivelse format ^

Oktet 1 Oktet 2 A2 SMP LMP Abonnentledning ophav LS8 / MS4 A3 SMP LMP Abonnentledning blin- kesignal LS8 / MS 4 A4 SMP LMP Abonnentledning frakobling LS8 / MS 4

Ordrer modtaget af TMP

Ref. Ordre Ordremeddelelses- kode Modt. Sender beskrivelse format

Oktet 1 Oktet 2 12 TMP SMP . Belæg forbindelses- LS8 / AS-kode ; MS4 ledning 13 TMP SMP Forlang afbrydelse af forbindelsesledning LS8 / MS4 14 TMP SMP Nummerskivevalg fuld stændig LS8 / MS4 15 TMP SMP P2 Svar LS8 / AS-kods ; MS4 16 TMP SMP Afbryd 9. bit LS8 / MS4 17 TMP SMP Register tildelt LS8 / MS4 18 TMP SMP Register frigivet LS8 / AS-kode ; MS4 19 TMP SMP Anerkend blinkesignal LS8 / AS-kode ; MS4 1A TMP SMP Negligér blinkesignal LS8 / MS4 IB TMP SMP Set attenuator LS8 / AS-kode ; MS4

97 DK 157967B

Ordrer afsendt fra TMP

*v.

Ref. Ordre Ordremeddelelses- kode Modt. Sender beskrivelse format

Oktet 1 Oktet 2 A8 SMP TMP Ankommende forbindel- LS8 / MS4 sesledning A9 SMP TMP Forbindelsesledning LS8 / MS4 afbrudt AA SMP TMP P2 svar på udgående LS8 / MS4 _ forbindelsesledning AB SMP TMP Stop nummerskive- LS8 / MS4 signallering AC SMP TMP Tillad nummer skive- LS8 / MS4 signallering AD SMP TMP Forbindelsesledning- LS8 / MS4 blinkesignal AE SMP TMP Be lægnings svigt LS8 / MS 4

Ordrer modtaget af CMP

Ref. Ordre Ordremeddelelses- kode Modt. Sender beskrivelse format

Oktet Oktet*1'Oktet Oktet 12 3 4 42 CMP SMP Operatør opkald LS8 / MS 4 / Type 43 CMP SMP Operatør tilbagekald LS8 / MS4 / Type 46 CMP SMP Afbryd i kø LS8 / MS4 47 CMP SMP Afbryd i sløjfe LS8 (P)/MS4/LS8 (A)/MS4 48 CMP SMP P2 Svar LS3 (P2) /MS4/LS8 (A)/MS4 49 CMP SMP Til-sløjfe tilbagekald LS8(P)/MS4/LS8(A)MS4

4a CMP SMP Bekræft (forbindelse LS8 (P)/MS4/V

komplet)

4B CMP SMP Afkræft (forbindelses- LS8 (P) /MS4/V/RSN

svigt) 4C CMP SMP Vækningsfejl LS8/MS4

4D CMP SMP TAAS-anmodning LS8/MS4/TAAS COS

4E CMP SMP Split til operatør LS8(PS)/US4/LS8 (PP)/MS4 ) >1 i ·

98 DK 157967 B

Ref. Ordre Ordremeddelelres- kode Modt. Sender beskrivelse format

Oktet Oktet Oktet Oktet 12 3 4 4F CMP SMP Opkald til specifik LS8 (P)/MS4/LS8 (A) /MS4 attenuator ¥ 50 CMP SMP Konference net-status Optaget/fri-flag 58 CMP DMP Standard COS-opledning COS/COS/COS/DSPL #1/ DSPL 4*2

5A CMP DMP Forbindelseslednings- 15-8 BI/7-0 BI

gruppe-status 5B CMP DMP Vækketid LS8/MS4/Hrs/Min 5C CMP DMP Split COS-opledning Samme som 58, men 2 NSN'er -

Ordrer afsendt af CMP

Ref. Ordre Ordremeddelelses- kode Modt. Sender beskrivelse format

Oktet Oktet Oktet Oktet 12 3 4 88 DMP CMP Forlang konsol-COS IiS8/MS4/Type

8A DMP CMP Forbered forbindelses- CG, TGN/V

ledning i en gruppe

8B DMP CMP Indskrænk forbindel- CG,TGN

sesledn ingsgruppe 8C DMP CMP Ophæv indskrænkning CG, TGN v af forbindelsesledningsgruppe

8D DMP CMP Gruppe i ventestilling LS8/MS4/CG,TGN/V

8E DMP CMP Tal til. specifikt CG/D3,D4/Dl,D2/V

retningsnummer (DN) 58 SMP CMP Stil 1 i holdestilling LS8(P)MS4/LS8(A)/MS4

B9 SMP CMP Tal 1 LS8 (PJMS4/LS8 (A)/MS4/V

BA SMP CMP Stil 2 i holdestilling LS8(P1)/MS4/ LS8 (P2)/MS4/LS8 (A)/MS4 BB SMP CMP Tal 2 LS8(P1)/MS4/ LS8(P2)/MS4/LS8(A)/MS4 BC SMP CMP Udløs LS8(P1)/MS4/LS8(P2)/MS4 BD SMP CMP Afbryd LS8 (P) /MS4/LS8 (A) /MS4

BE SMP CMP Start nummerskivevalg LS8(A)/MS4/V

BF SMP CMP Konference LS8(P)/MS4/LS8(A)MS4/V

v

99 DK 157967 B

Ref. Ordre Ordremeddelelses- kode Hodt. Sender beskrivelse format

Oktet Oktet sOktet Oktet 1 2 ‘ 3 4 CO SMP CMP Tilsidesæt LS8(P2)/MS4/KS8(A)/MS4 afbrydelse

Cl SMP CMP Tilsidesæt tale LS8(P2)/MS4/LS8(A)/MS4 C2 SMP CMP Ikke betjent LS8/MS4 C3 SMP CMP Kæde LS8/MS4 C4 SMP CMP Vækning/ringning LS8/MS4

Ordre modtaget af RMP

Ref. Ordre Ordremeddelelses- kode Modt. Sender beskrivelse format

Oktet Oktet Oktet Oktet 12 3 4 22 RMP SMP Afgående station R/LS8/MS4 23 RMP SMP Afgående D.I.D.- R/LS8/MS4 forbindelse 24 RMP SMP Blink-(split) station R/LS8/MS4 25 RMP SMP set opkald fremadgående R/LS8/MS4 26 RMP SMP Set sekretær søgning R/LS8/MS4 27 RMP SMP Set P.C.D. R/LS8/MS4 28 RMP SMP Fjernopkald fremad R/LS8/MS4 29 RMP SMP Afgangsstation C.F.- R/LS8/MS4 tilstand 2A RMP SMP Slet P.C.D. R/LS8/MS4 2B RMP SMP Set RM til indskrænket R/LS8/MS4 udgående opkald 2C RMP SMP Set fleksibel nat- R/LS8(A)/MS4 tjeneste (N.S.) 2D RMP SMP Set hurtigopkald R/LS8/CG,MS4 2E RMP SMP Set vækningstid R/LS8(A)/MS4 2F RMP SMP Valg ved NSN R/LS8/MS4

30 RMP SMP Modtag suffix-ciffer R

31 RMP SMP Send givne cifre R/QF/D1, D2/D3 , D4/.. ,/DX

\ 3? RMP SMP Modtag og send cifre R ' 33 rmp SMP Indskrænk forbindelse R/LS8 (Trunk)/MS4 *

,0° DK 157967B

£ef% ' Ordre Ordremeddclelses- kode Modt. Sender beskrivelse format

Oktet Oktet Octet Oktet 1 2..3 4 Ίρ 34 RMP SMP Modtag, send og indskrænk R/LS3 (Trunk)/MS4

35 RMP SMP Register ikke fuldført R

36 RMP SMP Stop nummerskivevalg R

37 RMP SMP Tillad nummerskivevalg R

38 RMP SMP Modtag Suffix Ciffer/Gruppe R

39 RMP SMP Slet fiern C.F. R/LS8/MS4 3A RMP SMP Modtag og send kodeopkald R/CCF,- >

3B .RMP . SMP Modtag N yderligere cifre R/N

Ordrer afsendt af RMP

Ref. Ordre Ordreiaeddelelses- · kode Modt. Sender beskrivelse format

Oktetfølge 72 DMP RMP Forlang 1. omsætning R/ciffer/LS8/MS4 73 DMP RMP Forespørgsel om forbin- R/LS8(T)/M34/D5,D6/ delsesindskrænkning D3,D4/D1,D2 74 DMP RMP Drejet - ψ, normal LS8/MS4/D3'^*D4/D1,D2 75 5dmp RMP Drejet # ,Set.C.F. LS8/MS4/D3,D4/D1,D2 76 DMP RMP Drejet # ,Set S.H. LS8/MS4/D3,D4/Dl/D2 77 DM? RMP Drejet # ,Set P.C.D. LS8/MS4/D3,D4/Dl,D2 78 DMP RMP Drejet # »Set RM. RST. LS8/MS4/D3,D4/D1,D2 79 DMP RMP Drejet # , Set Flex N.S.LS8(A)/MS4/D3,D4/Dl, D2 (T) /D3 ,D4/D1, D2 (STA) 7A DMP RMP . Drejet ψ , Set hurtig- LS8/CG,MS4/QF/DN,DN-i/ oficald /Dl,D2 7B iDMP RMP Drejet # , Set vækning . LS8/MS4/D3,D4/Dl,D2/

HR/MIN

7C dmp RMP Set fjern omledning LS8/MS4/D3,D4/Dl,D2 (FRA) /D3,D4/D1,D2( Til 7D DMP RMP Drejet ψ , NSN LS8/MS4/D3,D4/Dl,D2 7E DMP RMP Reset Rm. RST LS8/MS4/D3 ,D4/Dl,D2 7F DMP RMP Slet PCD LS8/MS4/D3,D4/Dl,D2

,0' DK 157967 B

c Crdr’e Ordremeddelelses- kodé l-lodt. Sender beskrivelse format

Oktet føj.gc 80 DMP RMP Slet "Fjern" LS8/MS4/D3,D4/D1,D2

Bo SMP RMP Suffix-ciffer for gruppe Register -ft /Ciffer B1 SMP RMP Register udført Register # B2 SMP - RMP Suffix-ciffer Register#/Ciffer B3 SMP RMP Register, time-out Register·# B4 SMP RMP Tydelig afbrydelse Register-# B5 SMP RMP Blink for register inde Register# B6 SMP RMP Hørbar tone cyklus Cyklus #·

Ordre modtaget af DMP

Bef. Ordre Ordremeddelelses- kode Modt. Sender beskrivelse format

Oktetfølge 62 DMP SMP Forlang indledende COS LS8/MS4 63 DMP SMP Forlang afsluttende COS LS8/MS4 64 DMP SMP AIOD send LS8/MS4

65 DMP SMP Gruppe i ventestilling LS8/MS4/LOG/HIG

69 DMP SMP Varm linie LS8/MS4

6A DMP SMP Trafikbenyttelsesdata LS8/MS4/ET

6E DMP SMP Optaget LS8/MS4 Kunne også

6F DMP SMP Fri LS8/MS4 tiX

72 DMP rmp Forlang 1. # omsætning R/ ciffer/LS8/MS4 73 DMP rmp Forespørgsel om forbin- R/LS8(T)/MS4/D5,D6/ delsesindskrænkning 03,D4/D1,D2 74 DMP rmp Drejet ψ, normal LS8/MS4/D3,D4/Dl,D2 75 DMP RMP Drejet % ,Set C.F. LS8/MS4/D3,D4/Dl,D2 76 DMP RMP Drejet..-# ,Set S.H. LS8/MS4/D3,D4/D1/D2 77 DMP RMP Drejet # ,Set P.C.D. LS8/MS4/D3,D4/D1,D2 78 DMP RMP Drejet ^ ,Set RM. RST. LS8/MS4/D3,D4/D1#D2 79 DMP RMP Drejet s# , Set Flex N.S.LS8(A)/MS4/D3tD4/Dlff

02 (T) /03 ,D4/D1»D2 (SOD

7A DMP RMP Drejet,^ , Set hurtig- LS8/CG,MS4/QF/DN,DN-1/ tijifflW *«./· · «/Dl ,D2 i

102 DK 157967 B

7B DMP RMP Drejet +· , Set vækning LS8,MS4/D3,D4/D1,D2/

HR/MIN

7C DMP RMP Set fjern omledning LS8/MS4/D3,D4/D1,D2 (FRA) /D3,D4/Dl,D2( TIL) ?D DMP RMP Drejet 4 / NSN LS8/MS4/D3,D4/D1,D2 7E DMP RMP Reset Rm. RST. LS8/MS4/D3,D4/Dl,D2 7F DMP RMP Slet PCD LS8/MS4/D3,D4/01,D2 80 DMP RMP Slet "Fjern" LS8/MS4/D3,D4/D1,D2 88 DMP CMP Forlang konsol-COS LS8/MS4/Type 8A DMP CMP Forbered forbindelser i CG, TGN/7 gruppen

8B DMP CMP Indskrænk forbindelses- CG, TGN

ledningsg^uppe

8C DMP CMP Ophæv indskrænkning af CG, TGN

forbindelseslednings gruppe

8D DMP CMP Gruppe i ventestilling LS8/MS4/CG,TGN/V

8S DMP CMP Tal til specifikt ret- CG/D3,D4/Dl,D2/V

ningsnummer (DN)

Ordrer afsendt af DMP

Ref. Ordre Ordremeddelelses- kode Modt. Sender beskrivelse format

Oktetfølge 3B RMP DMP Modtag N flere cifre R/N.

58 CMP DMP Standard COS-opledning cos/cos/cos/DSPL #1/

DSPL#2/TAAS GRP/DN/ DN/LS8/MS4/TYPE

5A CMP DMP Forbundelseslednings- 15-8 BI/7-0 BI

gruppe -status

5B CMP DMP Vækningstidspunkt Ld8/MS4/HRS/MIN

5C CMP DMP Split COS-opledning Samme som 58, men 2 NSN'er

C8 SMP DMP Indledende C.0S-data LS8/TRC0S,MS4/0C0S

C9 SMP DMP Standard opkald LS8(PI)/MS4/LS8(P2)/

MS4/(Pl)TCOS/(P2) TC0S/(P2)0C0S

ra cup DMP Valgt tilgangskode LS8/MS4/SAC/AC COS/ ^ ARG1/ARG2 DK IJJijJg

Kef. Ordre Ordremeddelelses- kode Modt. Sender beskrivelse format CB SMP DMP Opsamling af opkald LS8/MS4/Smere følgcr"-

flag, QF/LS8/MS4/LS8 MS4/...../LS8/TAAS

CC SMP DMP Hurtigopkald LS8 (Pl)/MS4/LS8(T)/ MS4/QF/DZ,D1/D4,D3/.

CD SMP DMP Handling vellykket LS8/MS4 CE SMP DMP Handling mislykkes LS8/MS4

CF SMP DMP Opkald fra gruppekø LS8iPl)/MS4/LS8(P2)/C

MS4/P1TCOS/P2TCOS/ P20C0S

DO SM? DMP Forindstil konference LS8(Pl)/MS4/LS8(Conf) OF, MS4/OF/LS8/MS4/.

Dl SMP DMP Diriger til operatør LS8/MS4/TYPE

D2 SMP DMP Foretag forbindelse LS8-P1/MS4/LS8-P2/ MS4 OCOS <P2) 04 SMP DMP COS-data LS8/^,MS4/COS - oktet D5 SMP DMP Opkald fra operatør Samme som standard opkald & Vektor D6 SMP DMP Specifik operatør LS8(PI)/MS4/LS8(A)/

MS4/0C0S

D7 SMP DMP Konference LS8/MS4/LO CONF/HI

CONF/ACCOS

D8 SMP DMP Gruppe belagt LS8(PI)/MS4/TC0S(Pi)/

LOG/T-SFLAG, HIG/ Pl-TCOS

Ordrer modtaget af SMP

Ref. Ordre Ordremeddelelses- kode Modt. Sender beskrivelse format

Oktetfølge A2 SMP LMP Linie, udgangspunkt LS8/MS4 A3 SMP IMP Linie, blinkning LS8/MS4 A4 SMP LMP Linie, afbryd LS8/MS4 A8 SMP TMP Indgående forbindelses- LS8/MS4 ledning A9 SMP TMP Forbindelsesledning, LS8/MS4 afbryd

'04 DK 157967 B

Ordre Ordremeddelelses- kode Modt. Sender beskrivelse format • ♦

Oktetfølgc AA SMP TMP P2 svarer på udgående LS8/MS4 ;· forbindelsesledning AB SMP TMP Stop nummerskivevalg LS8/MS4 AC SMP TMP Tillad nummerskivevalg LS8/MS4 AD SMP TMP Forbindelsesledning SL8/MS4 blinkning AE SMP TMP Forberedelse mislykkes LS8/MS4 BO SMP RMP Suffix-ciffer for gruppe Register#/ciffer

Bl SMP RMP Register udført Register# - B2 SMP RMP Suffix ciffer......Register# /ciffer B3 SMP RMP Register time-out Register# B4 SMP RMP Tydelig afbrydelse Register# B5 SMP RMP Blink for register inde Register# B6 SMP RMP Hørbar tonecyklus Cyklus # B8 SMP CMP Holdestilling 1 LS8 (P) MS4/LS8

(A)/MS

B9 SMP CMP Tal 1 LS8 (P) MS4/LS8

(A)/MS V

BA SMP CMP Stil 2 i holdestilling LS8 (PI)/MS4/LS8 (P2)/MS4/LS8(A)/MS4 BB SMP CMP Tal 2 LS8 (Pl)/MS4/LS8

(P2)/MS4/LS8(A)/ MS4/V

BC SMP CMP Frigiv LS8 (P1)/MS4/LS8

^ (P2)/MS

BD SMP CMP Afbryd LS8 (P) /MS4/LS8 (A) /MS4

BE SMP CMP Start nummerskivevalg LS8 (A) /MS4/V

BF SMP CMP Konference LS8 (P) /MS4/LS8 (A)/MS4/ CO SMP CMP Tilsidesæt afbrydelse LS8 (P2) /MS4/LS8 (A) /MS4

Cl SMP CMP Tilsidesæt tale LS8 (P2)/MS4/LS8 (A)/MS4 C2 SMP CMP Ikke betjent LS8/MS4 C3 ^ SMP , CMP Kæde LS8/MS4 C4 SMP CMP Vækning, ringning LS8/MS4

C8 SMP DMP Indledende COS-data LS8/TRCOS,MS4/OCOS

C9 SMP DMP Standardopkald LS8(Pl)/MS4/LS8(P2)/

MS4/(P1) TCOS/(P2) TCOS/(P2)OCOS

105 DK 157967 B

1<o1-· Ordre Ordremeddelelses- ki'de Modt. Sender beskrivelse format

Oktetfølge je.

‘S

‘Ά SMP DMP Valgt tilgangskode LS8/MS4/SAC/AC COS/ ARG1/ARG2 SMP DMP Opsamling af opkald LS8/MS4/"mere følger*'- flag, QF/LS8/MS4/LS8/ MS4/..../LS8/MS4 SMi' DM? Hurtigopkald LS8 (PD/MS4/LS8 (T) / MS4/QF/D2,Dl/D4,D3/..

SMP DMP Handling vellykket LS8/MS4 t’S SMP DMP Handling mislykket LS8/MS4 tT SMP DMP Opkald fra gruppekø LS8(P1)MS4/LS8(P2)/

GS/MS 4/P1TCOS/P2TCOS/ P20C0S

DO SMP DMP Forindstil konference LS8 (P3J/MS4/LS8 (CONF) / OF,MS4/QF/LS8/MS4/.*.

Dl SMP DMP Diriger opkald LS8/MS4/TYPE

til operatør D2 SMP DMP Foretag forbindelse LS8-P1/MS4/LS8-P2/ MS4/OCOS(P2)

D4 SMP DMP COS Data LS8/# ,MS4/COS OKTET

05 SMP DMP Opkald fra operatør Samme som standard*· opkald & Vektor D6 SMP DMP Specifik operatør LS8(P1)/MS4/LS8(A)/

MS4 OCOS

D7 SMP DMP Stil i ventestilling Samme som standard- fra operatør opkald & Vektor 08 SMP DMP Gruppe belagt LS8(PI)/MS4/TC0S(PI)/ log/t-s flag, hig/

Ordrer afsendt af SMP

Ref· Ordre Ordremeddelelses- kode Modt. Sender beskrivelse format

Oktetfølge 02 lmp SMP Slut ringesignal LS8/MS4 ‘ 03 lmp SMP Send ringesignal LS8/som kode) MS4

04 LMP SMP Desaktiver blinkesignal LS8/MS4 I

LMP SMP Aktiver blinkesignal LS8/som kode; MS4 1 tf ϊί *«*

106 DK 157967 B

Ref. Ordre Ordremeddolelses- kode Modt. Sender beskrivelse format

Oktetfølge 06 LMP SMP Set attenuator LS8/ som kode ; MS4 12 TMP SMP Belæg forbindelses- LS8/ som^kode ; MS4 ledning 13 TMP SMP Forlang forbindelses- LS8/MS4 ledning afbrudt 14 TMP SMP Nummerskivevalg komplet LS8/MS4 15 TMP SMP P2 svar LS8/ som kode ; MS4 16 TMP SMP Afbryd 9. bit LS8/MS4 17 TMP SMP Register tildelt LS8/MS4 18 TMP SMP Register frigivet LS8/ som 'kode ; MS4 19 TMP SMP Akcepter blinkesignal LS8/ som kode ; MS4 1A TMP SMP Negligér blinkesignal LS8/MS4 IB TMP SMP Set attenuator LS8/ som kode ; MS4 22 RMP SMP Afgangsstation R/LS8/MS4 23 RMP SMP Indledende D.I.D.- R/LS8/MS4 forbindelse 24 RMP SMP Blink (split) station R/LS8/MS4 25 RMP SMP Set opkald fremadgående R/LS8/MS4 26 RMP SMP Set sekretærsøgning R/LS8/MS4 27 RMP SMP Set P.C.D. R/LS8/MS4 28 RMP SMP Set fjernopkald fremad- R/LS8/MS4 gående 29 RMP SMP Afgangsstation i C.F.- R/LS8/MS4- tilstand 2A RMP SMP Slet PCD R/LS8/MS4 2B RMP SMP Set udgående fjernopkald R/LS8/MS4 til indskrænkning 2C RMP SMP Set fleksibel nattjene·· R/LS8(A)/MS4 ste (N.S.) 2D RMP SMP Set hurtigopkald R/LS8/CG,MS4 2E RMP SMP Set vækningstidspunkt R/LS8(A)MS4 2F RMP SMP Valg ved hjælp af NSN R/LS8/MS4

30 RMP SMP Modtag Suffix-ciffer R

31 RMP SMP Send givne cifre R/0F/D1,D2/D3,D4/../

32 RMP SMP Modtag og send cifre R

33 RMP SMP Forbindelsesledning/ R/LS8 (Forbindelses indskrænkning ledning) /MS4 34 RMP SMP Modtag, send, og R/LS8 (Forbindelses indskrænk ledning) /MS4 107

DK 157967 B

Rof. Ordre Ordremeddelelses- kode Modt. Sender beskrivelse format

35 RMP SMP Register ikke fuldført R

36 RMP SMP Stop nummerskivevalg R

37 RMP SMP Tillad nummerskivevalg R

33 RMP SMP Modtag Sufflx-ciffer/ R

gruppe 39 RMP SMP Slet fiernopkald frem- R/LS8/MS4 adqående 3A RMP SMP Modtaq og send kodeopkald R/CCF,-

42 CMP SMP Operatøropkald LS8/MS4/TYPE

43 CMP SMP Operatør-tilbaqekald LS8/MS4/TYPE

46 CMP SMP Afbryd i kø LS8/MS4 47 CMP SMP Afbryd i sløife LS8(P)MS4/LS8(A)/MS4

48 CMP SMP P2 svar LS8 (P2) /MS4/LS8 (A) /MS

49 CMP SMP Tilbaqekald i sløife inde LS8 (P)/MS4/LS8(A)/MS4

4A CMP SMP Bekræft (forbindelse LS8 (P)/MS4/V

fuldført)

4B CMP SMP Afkræft (Forbindelse LS8 (P) /MS4/V/PSN

mislykket) 4C CMP SMP Vækning mislykket LS8/MS4

4D CMP SMP TAAS-anmodning LS8/MS/TAAS COS

4E CMP SMP Split til operatør LS8 (PS VMS4/LS8

(PP)/M

4F CMP SMP Opkald til specifik LS8 (P)/MS4/LS8(A)MS

operatør 50 CMP SMP Konferencenet, status Optaqet/fri-flag 62 DMP SMP Forlang indledende COS LS8/MS4 63 DMP SMP Forlang afsluttende COS LS8/MS4 64 DMP SMP AIOD, send LS8/MS4

65 DMP SMP Gruppe i ventestilling LS8/MS4/LOG/ HIG

69 DMP SMP Varm linie LS8/MS4

6A DMP SMP Trafikbenyttelsesdata LS8/MS4/ET

6E DMP SMP Belagt LS8/MS4 Også til BMP

6F DMP SMP Ledig I.S8/MS4 Også til BMP

t 5 > *1 { ,oe DK 157967Β

De grundliggende funktioner for hver af de i styrekomplekset 55 indgående mikroprocessorer 130, 140, 150, 160, 170, 180 og 390 er i det følgende skitseret i punkter: §

Status-mikroprocesser (SMP) funktioner 1. Opretholde en fortegnelse over status for ethvert netværk-spaltenummer (NSN) i systemet Løbende situation NSN hvortil forbundet

Forbindelsestidspunkt 2. Bestemme ud fra den øjeblikkelige status,en ordre, og COS -information, hvad den næste status for NSN skulle være.

3. Udsende ordre og styresignaler hørernde til nye tilstande

Start og stop ringning til LMP

Belægning og frigivelse til TMP

Dæmpningsinformation til TMP og LMP

Blinkning og signalleringskontrol til TMP og LMP

Forbind for - (funktion) til RMP

Sende nummer til RMP

Start/stop sending til RMP

Opkald til operatør til CMP

Operatørstatus og bekræftelses opdateringer til CMP Anmodning om gruppe i ventestilling til DMP Anmodning om tjenesteklasse til DMP Netværksforbindelseskontrol 4. Opretholde en tabel over tilgængelige registre og foretager tildelinger 5. Opretholde en kø af ventestillinger til specifikke netværk-spaltenumre (NSN) 6. Styre konferencenetværk 7. Udføre kortvarige handlinger, såsom tonebursts 8. Indsamling af stikprøvetællinger og hengåede tider til brug for trafik- og benyttelsestællere

'°9 DK 157967 B

9. Indsamle og registrere tilfælde uf vigtig1 opkald med henblik på detaljeret opkaldsanalyse 10. Udføre kontinuerlig re. 'ion af NSN-tilstancJe, deres relaterede forbindelser, samt disses hengåede tider.

Abonnentledning-mikroprocesser (LMP) funktioner 1. Skandering af abonnentledninger {indtil 2400) A. Detektere nye "optagen-tilstande B. Detektere nye "fri"-tilstande C. Selektiv detektering af blinke- eller gaffelsignaler (0,5 - 1,5 sekunders nedtrykning af gaflen).

2. Nunmeromsætninger A. Udstyrsnummer (EA) til netværk-spaltenummer (NSN)

B. NSN til EA

3. Informere SMP om gyldig abonnentledning-handling

4. Ringe eller sletteringning på en linie, såleder som beordret af SMP

5. Sætte dampning på en linie som beordret af SMP.

Register-mikroprocesser (BMP) funktioner 1. Indsamle cifre, således som forlangt af SMP (64 registre, roterende eller DTMP) A. Normalt opkald - længde ved første cifferoversættelse B. Featureprogrammerende opkald (faste og variable Xaaigder) C. Forbindelsesrestriktioner D. Suffix-cifre (singulære)

E. Opkald udefra - længde bestemt af algoritme i RMP

2. Udsende og afbryde behørig klartone 3. Detektere slut på nummerskivevalg ved den opkaldendes

tøven. I

. \ ' i . ^

DK 157967B

4. Detektere blinkning og resetter register hos den blinkende part 5. Slette register efter: A. For stort ophold imellem cifre (udregnet variabel)

B. Ikke fuldført ordre fra SMP

C. Normal fuldførelse af nummerskivevalg 6. Overgive opkaldsnuntner til DMP (SMP for suffix-cifferets vedkommende) 7. Sende impulserede cifre (forlangt af SMP) A. Gentagelse af indsamlede cifre B. Givet nummer C. Holder og tillader sending pr. SMP-anmodning 8. Ciffer opsamling, sending og forbindelsesrestriktion kan være tidsmæssigt sammenfaldne.

Forbindelsesledning-mikroprocesser (TMP) funktioner 1. Skandering af forbindelsesledninger A. Detekterer belægning af fjern ende B. Detekterer frigivelse af fjern ende C. Selektiv detektering af blinkning 2. Nummeromsætninger

A. EA til NSN

B. NSN til EA

3. Informere SMP om gyldig forbindelsesledning- handling

4. Belægge eller frigive forbindelsesledninger, som beordret af SMP

5. Sætte forbindelsesledningers dæmpning, som beordret af SMP

6. Tillade /nægte 9. bit-signallering, som beordret af SMP

7. Udførelse af "Handshake"-protokol med fjern forbindelsesledningskreds

DK 157967 B

8. Oversættelse af signalleringslogik til ensartet format 9. Standardisere grænseflade/signaler for alle forbindel sesledningstyper til et enkelt, ensartet format til/fra styrekomplekset. ^

Database-mikroprocesser (DMP) funktioner 1. Opretholde information om tjenesteklasse og egenskaber for hver enhed (abonnentledning, forbindelsesledning, etc.), som er sluttet til anlægget 2. Opretholde og udnytte oversættelser fra retningsnummer (DN) til netværk-spaltenummer (NSN) og fra netværkspaltenummer til retningsnummer 3. Opretholde og udnytte oversættelser fra retningsnummer til standardtilgangskode 4. Opretholde en tabel over 1. ciffer/forventet antal cifre 5. Opretholde og udnytte tabeller over abonnentgrupper, forbindelsesledningsgrupper, abonnentledning-søgegrupper, og grupper over opsamlede opkald 6. Opretholde og udnytte omsætning af hvert andetø nummer 7. Opretholde og udnytte forbindelsesrestriktion-tabeller 8. Opretholde et "diverse"-system, abonnentgruppe og andre parametre 9. Opretholde stikprøvetællere for trafik og udnyttelse 10. Afgive COS-information og omsatte numre til CMP og SMP på forlangende 11. udføre på forlangende gruppesøgninger og skiftende adresseomsætninger forud for oversættelser 12. Opretholde en optaget/fri-fortegnelse med henblik på at lette gruppesøgninger 13· Opretholde hurtigopkald-information 14. Opretholde og udnytte "gruppe i ventestilling"-køer - δ i Λ l

DK 157967 B

15. Drive AIOD-udstyr (automatic identification outward dial) .

16. Drive OND-udstyr (origination number display) 17. Afgive trafik- og udnyttelsesinformation til ? "hard copy"-terminal.

18. Udfør de ovennævnte funktioner for hver af otte abonnentgrupper.

Konsol-mikroprocesser (CMP) funktioner 1. Skandere operatørbetjente konsoller med hensyn til tryktastaktivitet 2. Opretholde en fortegnelse over A. Hver konsols status B. Hver sløjfes status 3. Modtagenye opkaldstildelinger fra SMP og anbringe disse i en tjenestegørende kø eller en prioritetskø 4. Overdrage opkald til tilgængelig formidler 5- Ændre konsol- og sløjfetilstande igennem nedtrykning af konsol-tryktaster og igennem SMP-anmodnir§ér 6. Styre konsollamper ifølge konsol- og sløjfetilstande 7. Udlæse numerisk information og ålfa information på konsollen ifølge status- og IPB-ordreinformation 8. Anmelde SMP og modtage bekræftelse fra SMP mel hensyn til statusændringer 9. Styre fleksibelt så forbindelsesledning passer til enhver station-nattjeneste 10. Styre vækningsopkald i hotel/motel miljø 11· Udføre ovennævnte funktioner for 1-8 abonnentgrupper.

in DK1579&7B

Lyspancl-mikroprocessor (BMP) funktioner J. Opretholde en optaget/fri-fortegnelse for alle rtationer i anlægget 2. For hver konsol drive et optaget/fri-display for en gruppe på 100 stationer udvalgt af operatøren 3. Læse lukninger af en kobler til direkte stationsvalg, oversætte til et retningsnummer, og sende til DMP.

Mikroprocessor styrekomplekset byder på et bredt-spektrum af tjenester, som kan tilvejebringes uanset størrelsen af koblingsanlægget. Tjenester kan nemt tilføjes på et hvilket som helst givet tidspunkt, da størstedelen af disse tjenester er realiseret igennem software og rummes i en enkelt software-pakke. En liste over eksempler på sådanne tjenester tilvejebragt ved styrekomplekset 55 er anført i nedenstående tabel 4, idet denne liste er indelt i 10 tjenestegrupper, således som man i almindelighed mener at kende dem indenfor denne gren af teknikken.

Mikroprocessor-tjenester

Stationstjenester:

Station-til-station opkald

Station-til-station forbindelsesledningsopkald (DOD)

Stationsstyret overførsel (alle opkald til en station eller en forbindelsesledning)

Konsultationsholdestilling (alle opkald til en station eller en forbindelsesledning)

Tilslutning til konference

Operatør genopkald

Opkald i holdestilling

Nummerskivevalg-tilgang til operatør

Opsamling af opkald

Opkald i ventestilling

Station i ventestilling (tilbageringning) ;

Administrering af ventestillinger * i ψ

1,4 DK 157967 B

Stationstjenester (fortsat):

Administrering af tilsidesættelser Fremføring af opkald (Alle indkommende opkald)

Fremføring af opkald til hurtigopkaldsnummer IIf*

Sekretærsøgning "Svar ej"-opkaldsfremføring (DID)

Belagt station-opkaldsfremføring (DID)

Manuel linie Hovedlinie "Varm" linie - direkte til forbindelsesledning "Varm" linie - direkte til station "Varm" linie - med nummerskivevalg til CO Udgående forbindelsesledning i kø

Operatør-tjenester:

Snorløs konsol (koblet sløjfe)

Seks sløjfer

Lyspanel (frivilligt) DSS (BLF includeret)

Forbindelsesledningsgruppe/"optaget"-lamper Koblet sløjfeoperation Styring af forbindelsesledningsgruppe Tilgang

Alfanumerisk display **

Stations- eller forbindelsesledningsnummer Identifikation af arten af opkald Lyspanel og retning af stationsvalg (BLF/DSS)

Automatisk og 2-vejs splitning

Ventestilling med indikation

Belægningsverif ikation

Automatisk- operatør-genopkald "Vaskning"-service "Må ikke forstyrres"-service

Fremføring af opkald fra tredie part

Opkomst og fuldførelse af opkald af alle arter

Musik i holde- og ventestilling Kædeopkald

Operatør - impulsering Operatør - forsinkede opkald

Operatørtjenester (fortsat):

115 DK 157967B

φ

Operatør - inpulssender overlapning

Prioritetskø til operatør ^ '

Operatøropkald - impulseringstest på forbindelsesledninger Udgående forbindelsesledningskø via operatør,

Operatør overdragelse,

Konsolfri drift

Nattjenester:

Forbindelsesledning svarer enhver station (universalsvar) Fleksibel nattjeneste Kombineret nattjeneste

Gruppesøgning:

Stationsgruppesøgning

Hovednummeraktivering Ubalanceret fordeling Balanceret fordeling "Sidste udvej"-nr.

Sekretærsøgning

Konferencetjenester:

Operatørstyrede "Mød mig"

Stationsstyrede {gradering) Førindstille

Specielle tjenester:

Pagineringstilgang

Dikteringstilgang

Kodeopkald DTMP-signallering (til drejeskiveimpuls-omsætning) Hurtigtopkald (Forkortet numraerskivevalg)

ALOD

Opkaldsregistrerings og -lagring (alle opkald) (· \ \ ϊ *

n6 DK 157967 B

Kotol/Motel tjenester:

Station/værelsesnummer-korrelation Besked venter Registrering af besked Restriktion af stationsvalg Enkeltciffer service LD-forbindelsesledninger

Hotel/motel-identifikation over CO-forbindeisesledninger

Omledning af forbindelsesledning Vækningsservice "Må ikke forstyrres"-service Værelse-til-værelse opkaldsrestriktion

Manuelle linier

Visning af opkaldende nummer

Visning af værelsesnumre ("0"-opkald) Værelsesstatus

Systemtjenester:

Abonnentgrupper Automatisk opkaldsfordeling Hele systemet

En eller flere abonnentgrupper Hovedsystem/satelitsystern-operation Si-

Centraliseret operatør service Ventekøen optaget Stationsoverdragelse Trafikmåling og -oplagring Tilgang fra lokal side Tilgang udefra med hemmeligholdelse Tilgang udefra til PBX-service Fleksibel rutevalg

Spærring af forbindelsesledningsgruppe Skiftende rutevalg Tidsregning på konversation Opfangningstjenester Operatør . Tone

Frivillig Registrering

1,7 DK 157967B

Systomtjonoster (fortsat):

Afringning øjeblikkelig tilbageringningstone 100 procent linielockout £

Ingen nummerskivealarm

Forbindelsesledninger:

Forbindelsesledninger i central (ground-start eller loop-start)

Manuel ekspedition af'trådforbindelser

Repeterende nummerskivevalg af trådforbindelser (sløjfe- eller E&M- signallering)

Gennemgående forbindelsesledninger DID-forbindelsesledninger (Listed Directory Number) CCSA-forbindelsesledninger (Common Control Switching Arrangement)

Operatør fuldførende forbindelsesledninger (til Satelit-PBX) Digitale forbindelsesledninger (grænseflade med Tl-linie) Udgåendé forbindelsesledningskø (station og operatør)

Stationsrestriktioner:

Station-til-forbindelsesledning (afslag på tilgang) Forbindelsesledning-til-station (kun station-til-station) Oprindelse (Kun afslutning)

Afslutning (kun oprindelse)

Forbindelsesledning/afslag og omledning (batteriombytning eller cifferovervågning)

Ikke-virkende omledning af opkald (indkommende omledning ved hjælp af kontrolstation).

Claims (13)

1. 2. Mikroprocessor-styreindretning ifølge krav 1, kendetegnet ved, at kommunikationsvejene indbefatter midlertidige lagre (141a, 142a,...) til modtagelse af ordrer fra den ene af mikroprocessorerne (140,...) i et par, og til derefter at overføre den modtagne ordre til den anden mikroprocessor (130,...) i det pågældende par.
2. 3. Mikroprocessor-styreindretning ifølge krav 2, kendetegnet. ved, at nævnte kommunikationsveje indbefatter midler (141a, 141b,___) til etablering af forbindelse med datalinier (251, 256. og adresselinier (250, 255) for begge mikroprocessorer (130, 140,...) i det tilhørende par, samt kredse til dekodning af signaler på i det mindste nogle af adresselinierne med henblik på selektiv adressering af lager (141c).
3. 4. Mikroprocessor-styreindretning ifølge krav 3, kendetegnet ved, at nævnte kommunikationsveje (141, 142,...) yderligere indbefatter vælgekredse (261) til udvælgelse af adresselinierne (250, 251) for dsn ene eller den anden mikroprocessor i et par, med henblik på adressering af lageret (141c), og at der findes midler (261) til omkcbling af vælgekredsene mellem adresselinierne
4. 119 DK 157967 B for somlf'ndo og modtagende mikroprocessorer i et par, med henblik pa udveksling af ordrer mellem dem.
5. 5. Mikroprocessor-styreindretning ifølge krav 1, kendetegnet ved, at hver kommunikationsvej (141, 142,..„) indbefatter et interprocessor-bufferlager med midlertidige lagre (141c, 142c,...), der hver er separat adresserbart fra henholdsvis en sendende mikroprocessor (140,...) i et par, for at acceptere ordremed-delolser fra denne mikroprocessor, og en modtagende mikroprocessor i det pågældende par, for at overføre de accepterede ordremeddelel-sor til denne mikroprocessor.
6. 6. Mikroprocessor-styreindretning ifølge krav 5, kendetegnet ved, at nævnte mikroprocessor (130, 140,...Γ indbefatter deis en Første mikroprocessor (140) til styring af abonnentledninger (L1-L2400) til telefonsystemet, dels en status-mikroprocessor (130) til selektiv stablering af forbindelser mellem sådanne ledninger i et .koblingsnetværk (52) i telefonsystemet, dels en register-mikroprocessor (150) til styring af registre (R1-R64) i telefonsystemet, dels en database-mikroprocessor (170) til udførelse af nummeromsætninger for telefonsystemet, og at nævnte interprocessor-buf ferlagre (141, 142,...) er indskudt mellem status-mikroprocessoren og hver af nævnte første register- og database-mikroprocessorer, og at et yderligere interprocessor-bufferlager er indskudt mellem register- og database-mikroprocessorerne.
7. 7. Mikroprocessor-styreindretning ifølge krav 5, kende-tegnet ved, at nævnte mikroprocessorer indbefatter en abon-nentlednings-mikroprocessor (140), en forbindelseslednings-mikroprocessor (160), en register-mikroprocessor (150) og en konsol-mikroprocessor (180) til udførelse af telefonsystemets nævnte funktioner med hensyn til henholdsvis abonnentledninger (L1-L2400), forbindelsesledninger (T1-T576), registre (R1-R64) og konsoller (C1-C16), en status-mikroprocessor (130) til udførelse af telefonsystemets funktioner med hensyn til forbindelsesetablering og til opretholdelse af en fortegnelse over løbende tilstande i enhederne, samt en database-mikroprocessor (170) til udførelse af telefonsystemets funktioner med hensyn til tjenesteklasse og nummeromsætninger, og at der findes et antal interprocessor-bufferlagre (141, 142,..·) til overføring af ordremeddelelser meJlem status-mikroprocessoren og hver af do respektive abonnentiedninger, forbindelseslednings-, re-
8. 120 DK 157967 B gister-, konsol- og database-mikroprocessorer, samt mellem database-mikroprocessoren *og hver af de respektive register- og konsol-mikroprocessorer .
9. 8. Mikroprccessor-styreindretning ifølge krav 1, og hvor telefonsystemet har et antal tilgangsporte (L1-L2400, T1-f576,...) og et netværk til etablering af forbindelser mellem disse porte, k o n-detegnet ved, at mikroprocesv.or-styrcenhederne ( 130, 140,..) indbefatter dels en status-mikroprocessor (130) med egen taktgiver (114) for at kunne arbejde asynkront i forhold til de andre mikroprocessorer i styreindretningen, dels et instrrktionslager (113a), der er programmeret til at bringe status-mikroprocessoren til at oplagre den løbende status af tilgangsportene i systemet og ændre den aktuelle status i afhængighed af ordresignaler fra styreindretningen, og til at sende ordresignaler til styreindretningen med henblik på udførelse af særskilte funktioner af systemet, hvilken status-mikroprocessor har en interface (132), koblet til netværket (52) og adresserbar ved lagerpladser (113c) med henblik på selektiv etablering af forbindelser i netværket som svar på ordresignaler modtaget fra styreindretningen.
10. 9. Mikroprocessor-styreindretning ifølge ethvert af kravene 1-8, og hvor telefonsystemet har et antal tilgangsporte (L1-L2400, T1 T1-T576,...) med flere abonnentledningskredse (L1-L2400) for forbindelse med et antal telefonledninger (30, 31), hvilke abonnentled-ningskredse har et følepunkt (237) til indikering af optaget- eller ledig-status for den pågældende ledning og et styrepunkt (238) for at styre ringning på den pågældende ledning, og hvor systemet har et netværk (52) til selektiv etablering af forbindelser mellem nævnte tilgangsporte, kendetegnet ved, at nævnte mikroprocessorstyreenheder indbefatter en abonnentlednings-mikroprocessor (140) med egen taktgiver (114) for at kunne arbejde asynkront i forhold til de andre mikroprocessorer i systemet, hvilken abonnentledningsmikroprocessor har kredsløbsforbindelser (233, 234) til de nævnte føle- og styrepunkter, der er adresserbare som lagerpladser (113c), og indeholder et instruktionslager (113a), der er programmelet til at bringe abonnentlednings-mikroprocessoren til at skandere føle-punkterne og detektere statusændringer for abonnentledninger og til at afsende ordresignaler til systemet til informering af dette om disse statusændringer, samt programmeret til udførelse af ordresig- i ,2, DK 157967 B na]vr fi«i nævnte system til aktivering af udvalgte styrepunkter som svar :ι··π·Λ. -JO. Xikroprocossor-styrcindretning ifølge krav 1, 8 eller 9, og hvor telefonsystemet indbefatter et antal tilgangspcg.te (LI — L2400, T1-T576) med forbindelsesledningskredse (T1-T576) til etablering af forbindelser med tilknyttede telefonledninger (35, 36), hvor hvert forbindelsesledningskreds har flere følapunkter (237) til indikering af den pågældende forbindelseslednings status og flere styrepunkter (238) til styring af nævnte forbindelseslednings belægning, hvorhos systemet har et netværk (52), til selektiv etablering af forbindelser mellem de nævnte tilgangsporte, kendetegnet ved, at mikroprocessor-styreenhederne indbefatter en forbindelseslednings-mikroprocessor (160) med egen taktgiver (114) for at kunne arbejde asynkront i forhold til de øvrige mikroprocessorer i systemet, hvilken forbindelseslednings-mikroprocessor har kredsløbsforbindelser (233, 234), til de nævn*e føle- og styrepunkter, der er adresserbare som lagerpladser (113c), og desuden har et instruktionslager (113a), der er programmeret til at bringe forbindelseslednings-mikroprocessoren til at skandere følepunkterne til detektering af statusændringer på forbindelsesledninger og til at afsende ordresignaler til systemet til informering af dette om disse statusændringer, samt programmeret til udførelse af ordresignaler fra nævnte system til aktivering af udvalgte styrepunkter.
11. 11. Mikroprocessor-styreindretning ifølge krav 1. eller 8-10, og hvor telefonsystemet indbefatter et antal tilgangsporte (L1-L2400, T1-T576) med registre (R1-R64) ti.l modtagelse af signaleret nummerinformation, og et netværk (52) til selektiv etablering af forbindelser mellem de nævnte tilgangsporte, kendetegnet ved at styreenhederne indbefatter en register-mikroprocessor (150) med egentaktgiver (114) for at kunne arbejde asynkront i forhold til de øvrige mikroprocessorer i systemet, hvilken register-mikroprocessor har kredsløbsforbindelser (194) til de nævnte registre (R1-R64), der er adresserbare som lagerpladser (113a), og er programmeret ril at bringe register-mikroprocessoren til at udføre ordresignaler modtaget fra systemet ved modtagelse og analysering af signaleret nummerinformation fra nævnte registre, samt programmeret til at sende ordresignaler til nævnte system til informering« af dette om den analyserede information. f
12. 12. Mikroprocessor-styreindretning ifølge krav 1 eller 8-fl, ! ? : '· '* \ i « Vv i; s V; Φ DK 157967 B og hvor telefonsystemet indbefatter et antal tilgangsportc* (L1-h2400, T1-T576) med registre (R1-R64) til modtagelse af signaleret nummerxnformat ion, og ct netværk (52) til selektiv etablering af forbindelser mellem de nævnte tilgangsporte, kendetegnet ved, at styreenhederne indbefatter en database-mikroprocessor (170) med egen taktgiver (114) for at kunne arbejde asynkront i forhold til de øvrige mikroprocessorer i systemet, hvilken database-mikroprocessor har et programmeret lager (113), til oplagring af tjenesteklasse og nummeromsætninger for tilgangsportene i systemet og desuden har et instruktionslager (113a), der er programmeret til at udfore ordresignaler fra systemer med anmodning oro oplysninger om tjenesteklasse ved afsendelse af et ordresignal til nævnte system, indeholdende den rekvirerede oplysning om tjenesteklassen, samt programmeret til udførelse af ordresignaler fra systemet med anmodning om opkaldsnummeromsætninger ved afsendelse af ordresignaler til systemet, indeholdende den rekvirerede omsætning.
13. 13. Mikroprocessor-styreindretning ifølge krav 1 eller 8-12, og hvor telefonsystemet indbefatter et antal tilgangsporte (L1-L2400, T1-T576,...), et netværk (52) til selektiv etablering af forbindelser mellem de nævnte tilgangsporte og operatørbetjeningskonsoller (C1-C16), kendetegnet ved, at styreenhederne indbefatter en konsol-mikroprocessor (180) med egen taktgiver (114) for at kunne arbejde asynkront i forhold til de øvrige mikroprocessorer i systemet, og at konsol-mikroprocessoren har kredsløbsforbindelser (183) til nævnte konsoller (C1-C16). for at modtage meddelelser fra og sende meddelelser til disse, hvorhos konsol-mikroprocessoren har et instruktionslager (11 ja), programmeret til at udføre ordresignaler fra systemet og styre konsollerne som svar herpå.