DK157916B - Fremgangsmaade og apparat til frembringelse af en belaegning af et metal eller en metalforbindelse paa en flade af et opvarmet glassubstrat - Google Patents

Description

i

DK 157916 B

Opfindelsen angår en fremgangsmåde til frembringelse af en belægning af et metal eller en metalforbindelse på en flade af et opvarmet glassubstrat under substratets forskydning i en fastlagt retning (herefter kaldet "fremad"), ved hvilken fremgangsmåde en sådan flade 5 ved en belægningsstation, gennem hvilken substratet passerer, kontaktes med mindst én strøm af smådråber omfattende en substans eller substanser, fra hvilke(n) belægningsmetallet eller -metalforbindelsen dannes på fladen.

10 Fremgangsmåder af den ovennævnte type anvendes til frembringelse af belægninger, som modificerer glassets synlige farve, og/eller som har andre påkrævede egenskaber med hensyn til indfaldende stråling, f.eks. en evne til at tilbagekaste infrarød stråling.

15 Ved frembringelse af en belægning ved sprøjtning på et glassubstrat, der er i bevægelse, støder man på problemer ved styring af tykkelsen af belægningen, således at den opfylder givne normer. Tykkelsen af den belægning, der frembringes på et hvilket som helst område indenfor substratarealet, er følsom overfor påvirkningen af for-20 skellige faktorer. Disse indbefatter sprøjtehastighed, sprøjteretningen i forhold til substratets bevægelsesretning og temperaturbetingelserne ved området, når det belægges.

Det er kendt at udsende smådråberne som en strøm, som er rettet 25 skråt ned mod substratet og i den retning substratet bevæger sig.

Denne måde at styre strålen på har vist sig at være mest fordelagtig til at fremkalde stabile betingelser ved smådråbernes bestrålingszone på substratet. Men selvfølgelig kan styringen af strålen på denne måde ikke i sig selv sikre en aflejring af en given tykkelse 30 på et givent område af substratet, selv om tilførselshastigheden af materialet gennem sprøjten styres nøjagtigt.

De temperaturbetingelser, under hvilke et givent område af substratet belægges, afhænger bl.a. af temperaturen i det område af sub-35 stratet, når det sprøjtes. En relativ høj substrattemperatur medfører en relativ tyk belægning. Der er blevet stillet forslag til styring af temperaturen af substratet, således at hvert område vil have en hensigtsmæssig temperatur, når det udsættes for sprøjtning, men indtil nu har disse forslag ikke ført til tilfredsstillende

DK 157916 B

2 resultater. Justeringer af substratets temperatur og navnlig dets temperaturprofil tværs over dets bevægelsesbane gennem belægnings-stationen kunne ikke foretages med tilstrækkelig hastighed og nøjagtighed til anvendelse indenfor industriproduktion. Af lignende 5 grunde er det konstateret at være uhensigtsmæssigt at udøve styring af belægningstykkelsen alene ved at styre temperaturen af det belægningsforstadiemateriale, der fødes til sprøjteanordningen.

Det er formålet med opfindelsen at tilvejebringe en belægnings-10 fremgangsmåde af den ovenfor nævnte slags, ved hvilken fremgangsmåde temperaturbetingelserne ved belægningsstationen påvirkes på en måde, som letter styringen af tykkelsen af belægningen.

Ifølge den foreliggende opfindelse tilvejebringes en fremgangsmåde 15 til frembringelse af en belægning af et metal eller en metalforbindelse på en flade af et opvarmet glassubstrat under substratets forskydning i en fastlagt retning (herefter kaldet "fremad"), ved hvilken fremgangsmåde en sådan flade ved en belægningsstation, gennem hvilken substratet passerer, kontaktes med mindst én strøm af 20 smådråber omfattende en substans eller substanser, fra hvilke(n) belægningsmetallet eller -metalforbindelsen dannes på fladen, hvilken fremgangsmåde er ejendommelig ved, at strømmen(e) af smådråber rettes skråt ned mod substratet i en fremadgående eller bagudgående retning, og ved, at mindst én strøm af foropvarmet gas 25 udsendes i omgivelserne over substratet, således at en sådan gas strømmer i den samme retning (fremad eller bagud) over substratet og i kontakt med smådråbestrømmen(e), hvorhos temperaturen af gasstrømmen^) er således, at gasstrømmen(e) påvirker temperaturen af smådråberne i smådråbestrømmen(e) på deres vej til substratet 30 selektivt eller differentielt i ét eller flere områder tværs over substratets bane, for i det mindste delvis at kompensere for belægningens tendens til at variere i tykkelsen på grund af andre fakto rer.

35 En eller flere gasstrømme, der fungerer i overensstemmelse med opfindelsen, kan tjene som en meget hensigtsmæssig og effektiv kontrolparameter til påvirkning af belægningstykkelse. Varmeudveksling mellem gasstrømmen(e) og smådråberne i sprøjtematerialet er mere effektivt end varmeudveksling mellem et sådant materiale og

3 DK 157916 B

det varme substrat. Fordi sprøjtematerialet, når det kontaktes med gasstrømmen(e), befinder sig i en findelt tilstand, kan gasstrømmen (e) påvirke temperaturen af sprøjtematerialet og således påvirke tykkelsen af den belægning, der dannes på substratet, til trods for 5 den meget korte kontakttid mellem sprøjtematerialet og gasstrømmen^).

Gasstrømmen(e)s virkningsfuldhed til det anførte formål afhænger af den nedadrettede hældning af smådråbestrømmen(e) og gasstrømmen(e)s 10 strømning over substratet i den samme almene retning, som den i hvilken smådråbestrømmen(e) er rettet skråt nedad mod, dvs. den samme retning som smådråbernes horisontale bevægelseskomponent eller horisontale hovedbevægelseskomponent. Under disse betingelser kan gasstrømmen(e) virke på den krævede måde under opretholdelse af en 15 stabil tilstand af strålen. Den stabile tilstand i sig selv er vigtig for at undgå uforudsigelige variationer i belægningstykkelsen.

Opfindelsen er baseret på erkendelsen af de betragtelige virkninger 20 på belægningstykkelse, som kan fremkomme ved opvarmningen eller afkølingen af smådråber, der indeholder belægnings-forstadiemateriale. Modifikation af temperaturen af smådråberne ændrer den varmeenergimængde, som der kræves udvekslet mellem substratet og smådråberne ved deres kontakt med substratet til 25 frembringelse af en given mængde af belægningsmateriale fra de belægningsforstadieforbindelser, der er indeholdt i smådråberne. Dette fænomen kan i nogle tilfælde tilskrives gasstrømmen(e)s indvirkning på fordampningen og/eller sønderdelingen af materiale i smådråberne afhængig af sammensætningen deraf. Når der f.eks. sprøjtes en 30 opløsning af belægningsforstadieforbindelse, kan opvarmning eller afkøling af smådråber fremme eller forsinke fordampning af opløsningsmiddel fra smådråberne og/eller sønderdelingen af forstadieforbindelsen. Forsøg viser dog også, at ved visse belægningsfremgangsmåder påvirkes den mængde af belægningsmateriale, der dannes på 35 det varme glassubstrat ud fra en bestemt mængde sprøjtemateriale, af en ændring af temperaturen af smådråberne i en grad, som ikke kan tilskrives smådråbernes tab af hverken en mængde af belægningsforstadieforbindelse eller en mængde af en bærervæske for en sådan forbindelse, f.eks. et opløsningsmiddel.

DK 157916 B

4

Ved foretrukne udførelsesformer for opfindelsen foropvarmes den gas, der udgør den ovenfor nævnte gasstrøm (de ovenfor nævnte gasstrømme), i en sådan grad, at gassen opvarmer smådråberne. I det store og hele kan opfindelsens princip anvendes mere tilfredsstillende på 5 denne måde, og det er af større praktisk værdi i industrielle anlæg til frembringelse af belagt glas.

Smådråberne omfatter fordelagtigt en opløsning af en metalforbindelse, og gasstrømmen(e) accelererer eller hæmmer fordampningen af 10 opløsningsmiddel fra smådråberne.

Gasstrømmen(e) kan fungere over den fulde bredde af det substratområde, der skal belægges, eller selektivt i én eller flere zoner inden for dette område. En sådan strøm (sådanne strømme) kan yder-15 mere anvendes som en styreforanstaltning til hurtig ændring af tykkelsen eller tykkelsesprofilen af belægningen. Mere specifikt: én eller flere gasstrømme kan bringes til at påvirke temperaturen af sprøjtematerialet på samme måde ved alle positioner over substratbanen, således at tykkelsen af belægningen påvirkes på lignende måde 20 ved alle zoner over det belagte område.

Ved visse foretrukne udførelsesformer for opfindelsen anvendes belægningsmetoden til belægning af et kontinuert bånd af planglas under dettes vandring fra et pi angl asdannende anlæg, f.eks. under 25 dets vandring langs en tunnel eller ovn (f.eks. en køleovn), i hvilken belægningsstationen er anbragt, og gasstrømmen(e) påvirker differentielt temperaturen af de smådråber, der vandrer mod forskellige områder over båndbanen, for at fremme dannelse af en belægning, som har i alt væsentligt ensartet tykkelse over hele den 30 belagte bredde af glasbåndet. Sådanne fremgangsmåder er f.eks. nyttige ved frembringelse af en belægning med i alt væsentligt ensartet tykkelse på et kontinuert bånd af nydannet glas under glassets vandring langs en tunnel eller en ovn fra en maskine til trækning af planglas eller fra en floattank.

35

Under vandring langs en ovn som ovenfor omtalt har substratets randområder, som ligger nærmére ovnens sidegrænselinier, tendens til at afkøle hurtigere end de midterste dele åf substratet. Disse randområder har derfor tendens til at have en noget lavere

DK 157916 B

5 temperatur end det midterste område ved ankomst til belægningsstationen. I fravær af kompenserende foranstaltninger vil disse temperaturgradienter over substratet sædvanligvis have tendens til at bevirke, at tykkelsen af belægningen aftager mod substratets 5 randområder. Nogen kompensation kan i praksis finde sted, når man anvender en sprøjteanordning, som føres frem- og tilbage over substratbanen som omtalt tidligere, f.eks. på grund af formindskelsen af sprøjteanordningens fart nær enderne af den tværgående bane, men denne kompensation er ikke i sig selv tilstrækkelig til at opnå de 10 normer for belægningens ensartede tykkelse, som nu ofte kræves. Ved differentielt at påvirke temperaturen af smådråber, der vandrer mod forskellige områder over substratbanen, ved udførelse af den foreliggende opfindelse, kan der opnås en mere tilfredsstillende kompensation. Den måde, hvorpå temperaturen af gasstrømmen(e) skal 15 variere over substratbanen til frembringelse af den krævede kompensation, afhænger af sammensætningen af smådråberne i sprøjtematerialet. Når smådråberne f.eks. indeholder en belægningsforstadieforbindelse, som kan fordampes eller sønderdeles ved opvarmning af smådråberne, således at sammensætningen af de reste-20 rende smådråber ved deres ankomst til substratet er mere fortyndet, skal de smådråber, der vandrer mod et centralt område af substratbanen gennem ovnen, opvarmes i. større grad eller afkøles i mindre grad end de smådråber, der vandrer mod randområderne af en sådan bane for at kompensere for de ovenfor nævnte temperaturgradienter 25 over substratet. Når man som et andet eksempel sprøjter en belægningsforstadieforbindelse opløst i et opløsningsmiddel, som kan fordampes fra smådråberne i en grad, som afhænger af temperaturen af de omgivelser, gennem hvilke smådråberne vandrer, skal de smådråber, der vandrer mod randområderne i højere grad opvarmes eller i mindre 30 grad afkøles end de smådråber, der vandrer mod det centrale område af en sådan bane for at kompensere for de ovenfor nævnte temperaturgradienter over substratet. Det fremgår, at i visse fremgangsmåder, afhængig af sammensætningen af smådråberne, vil den virkning, som en ændring af smådråbernes temperatur har på belæg-35 ningstykkelsen, ikke kunne analyseres så simpelt, f.eks. fordi gasstrømmen(e) kan fremme eller forsinke fordampningen eller sønderdelingen af både en belægningsforstadieforbindelse og en bærevæske. Ved forsøg med dråber af en bestemt sammensætning kan det imidlertid let konstateres, hvad den hensigtsmæssige

DK 157916 B

6 temperaturprofil, der skal skabes af gasstrømmen(e) tværs over ovnen ved belægningsstationen, er til frembringelse af en belægning, der har en forud bestemt tykkelsesprofi 1.

5 Når man stiller et bestemt belægningsapparat op til udførelse af opfindelsen er det nødvendigt at sikre, at smådråberne bibeholder tilstrækkelig densitet til at undgå, at de af den temperaturstyrende gasstrøm trækkes bort fra smådråbestrømmen(e), således at små-dråbestrømmen(e) kan holdes i stabil tilstand. Densiteten påvirkes 10 selvfølgelig af en hvilken som helst fordampning af substans(er) fra smådråberne under deres vandring. Hen i fremgangsmåder, hvor opløsningsmidlet bringes til at fordampe fra smådråberne ved hjælp af gasstrømmen(e), blev det i nogle tilfælde konstateret at være en fordel at fordampe så meget som muligt af opløsningsmidlet fra små-15 dråberne under bevarelse af en stabil strøm. Det konstateredes, at belægningskvaliteten var særlig god, når fordampning af opløsningsmidlet afsluttedes ved eller umiddelbart efter smådråbernes kontakt med det varme substrat.

20 Er det under forløbet af en belægningsfremgangsmåde ifølge op findelsen påkrævet at variere tykkelsen af den belægning, der dannes på et bestemt område over substratet fra smådråber, hvis temperatur påvirkes af én eller flere af disse gasstrømme, kan dette meget let opnås ved at justere den temperatur, til hvilken en sådan gas 25 bringes forud for, at den udsendes i omgivelserne over substratet.

Det er meget lettere at variere temperaturen af gasstrømmen(e) end at variere temperaturen af glassubstratet eller af det belægnings-materiale, der fødes til sprøjteanordningen.

30 Smådråberne kan udsendes i en strøm eller strømme, hvis bestrå lingszone eller kombinerede bestrålingszoner på substratet dækker hele bredden af det substratområde, der skal belægges. I dette tilfælde kan kilden eller kilderne til smådråbestrømmen(e) være stationære. Smådråbestrømmen(e)s bestrål ingszone(r) på substratet 35 dækker imidlertid fortrinsvis kun en del af den substratbredde, der skal belægges, og en sådan strøm (sådanne strømme) forskydes frem og tilbage tværs over substratets transportbane gennem belægningsstationen, således at strømmen(e) virker på den fulde bredde af det substratområde, der skal belægges. Under sådanne omstændigheder kan

DK 157916B

7 den gasstrøm (de gasstrømme), der virker på smådråberne ifølge opfindelsen, over substratbanen udøve en differentiel termisk virkning på smådråberne, som tager hensyn til enhver tendens til, at den mængde belægningsmateriale, der aflejres pr. enhedsareal af 5 substratet, er større nær substratets sidekanter på grund af sprøjteanordningens aftagende hastighed, når den nærmer sig enderne af den tværgående bane.

Smådråbestrømmen(e) skal forblive stabil under belægningsprocesssen.

10 Dette opnås lettere, hvis strømmen eller hver strøm kontinuerligt (til forskel fra periodevis) udsættes for virkningen af en strøm eller strømme af den temperaturstyrende gas. I foretrukne udførelsesformer for opfindelsen udsendes strømmen(e) af gas kontinuerligt, og smådråbestrømmen eller hver smådråbestrøm kontaktes kontinuert 15 over hele sin fulde bredde med én eller flere af disse gasstrømme.

Fortrinsvis udsendes én eller flere sådanne strømme af gas fra en stationær åbning eller fra en serie af stationære åbninger, som strækker sig, eller som er fordelt tværs over substratbanen. På 20 denne måde kan der langt lettere opnås en effektiv styring af temperaturen. Hvis smådråbestrømmen(e) forskydes langs en tværgående bane over substratet ved belægningsstationen, og én eller flere af gasstrømmene udsendes således, at noget af gassen strømmer over banen ude af linie med smådråbestrømmen(e), kan denne gas udøve en 25 nyttig uddrivende virkning til fjernelse af dampe fra smådråbe- strømmen(e)s tværgående bane(r) og forhindre, at dampene bliver indfanget af en sådan strøm (sådanne strømme).

Gasstrømme udsendes fordelagtigt kontinuerligt fra en serie af 30 udtømningsåbninger som ovenfor nævnt, og kvanter af gas tilført til forskellige åbninger eller grupper af åbninger foropvarmes til temperaturer, som reguleres uafhængigt, til styring af belægningens tykkelsesprofil over substratet.

35 Opfindelsen indbefatter fremgangsmåder, hvor den gas, der danner gasstrømmen(e), udsættes for en foropvarmning, som styres automatisk i afhængighed af signaler, der udsendes af en anordning, som påviser værdier for tykkelsen af belægningen på det sig bevægende substrat ved en påvisningsstation anbragt foran belægningsstationen.

DK 157916 B

3

Belægningstykkelsen kan f.eks. vurderes ved at bestemme belægningens evne til at tilbagekaste laserstråler. Alternativt tilgængelige metoder til bestemmelse af belægningstykkelse er f.eks. de metoder, som måler tilbagediffusionen af Ø-stråler, eller som måler tilbage-5 kastningen eller transmissionen af lysstråler ved hjælp af et spektrofotometer, og metoder, der udnytter en røntgenstrålefluorescerende detektor, eller som er baseret på interferometri eller mikroskopscanningsmetoder.

10 Den gas, der udgør den temperaturstyrende gas, er fortrinsvis luft. Andre gasser, f.eks. en inert gas såsom nitrogen, kan imidlertid anvendes.

Gasstrømmen eller hver gasstrøm rettes fortrinsvis mod smådråbe-15 strømmen på en sådan måde, at den møder denne smådråbestrøm i en zone over substratet og i afstand fra substratet. Smådråbernes energi aftager fra kilden mod substratet, og ved at rette gasstrøm-men(e) mod smådråberne før de har minimum energi er det lettere at undgå, at smådråberne trækkes væk fra de ønskede baner i strømmen.

20 Det skal bemærkes, at jo nærmere gasstrømmen(e)s virkningszone er smådråbestrømkilden, jo kortere er den tid, under hvilken smådråberne er direkte udsat for en sådan strøm (sådanne strømme).

Som beskrevet i beskrivelsen til DK patentansøgning nr. 436/81 er 25 det ved at bringe en stråle af gas til at strømme mod bagsiden af en skråt nedadrettet strøm af smådråber af belægningsmaterialet (idet bagsiden er der, hvor smådråberne har de korteste baner), lettere at frembringe optiske belægninger uden forekomst af belægningsfejl, der bevirker lysdiffusion ved grænsefladezonen mellem glassubstratet og 30 belægningen eller ved belægningsoverfladen. Dette formodes at skyldes opfangeisen eller fortyndingen af forkert dannede reaktionsprodukter, som har tendens til at blive trukket nedad bag små-dråbestrømmen og i kontakt med glasset eller med en belægning derpå.

En temperaturstyrende gasstrøms virkning på en smådråbestrøm, 35 hvilket sker ved udøvelsen af den foreliggende opfindelse, kan derfor have den sekundære effekt at forbedre belægningskvaliteten.

Som omtalt i beskrivelsen til ovennævnte sideløbende patentansøgning foretrækkes det imidlertid til opnåelse af de bedste forbedringer i

g DK 157916 B

belægningkvaliteten, at baggasstrålen styres mod substratet bag smådråbestrømmens bestrålingszone derpå, således at baggasstrålen tilbagekastes mod en sådan smådråbestrøm. En sådan foretrukket udførelsesform for opfindelsen omtalt i den sideløbende patentan-5 søgning kan udføres samtidig med udøvelsen af den foreliggende opfindelse ved at anvende én eller flere gasstrømme til påvirkning af temperaturen af de smådråber, der vandrer mod substratet, og ved at fremdrive en stråle af gas (som ikke behøver at være foropvarmet) med en skråt nedadrettet hældning mod substratet bag smådråbestrøm-10 men, således at en sådan stråle bliver tilbagekastet af substratet mod bagsiden af en sådan smådråbestrøm.

Det er meget fordelagtigt at kombinere styret opvarmning af smådrå-bestråler i overensstemmelse med opfindelsen med styring af sub-15 stratets temperaturforhold forud for belægningsoperationen.

Ved udøvelse af den foreliggende opfindelse er smådråbestrømmen(e) fortrinsvis rettet skråt nedad og i fremadgående retning. Med denne opstilling er det lettere at frembringe belægninger af ensartet 20 struktur, navnlig hvis belægningerne er relativt tykke. En sådan styring af en belægningsstråle er kendt fra GB patent nr. 1.516.032.

Smådråbestrømmen(e) er fortrinsvis skråtrettet således, at vinklen mellem smådråbestrømmen(e)s akse og den substratflade, der belægges, 25 ligger på fra 20° til 60° og mest fortrinsvis på fra 25° til 35°.

Dette træk letter dannelsen af belægninger med god optisk kvalitet.

Til opnåelse af de bedste resultater skal alle dele af smådråbe-strømmen(e) falde ind mod substratet med en betragtelig inklinationsvinkel. Følgelig anvendes der i de mest foretrukne udførelses-30 former for opfindelsen mindst én smådråbestrøm, som er en paral 1 el-strøm, eller én strøm, som divergerer fra sin kilde med en vinkel på ikke over 30°, f.eks. med en vinkel på ca. 20°.

Forsøg viser, at ensartede belægninger nemmere kan opnås, hvis 35 bestemte betingelser overholdes med hensyn til den vinkelrette afstand mellem den substratflade, der belægges, og smådråbestrøm-kilden. En sådan afstand, målt vinkelret på substratfladen, ligger fortrinsvis mellem 15 og 35 cm. Dette er blevet konstateret at være

DK 157916 B

10 det mest hensigtsmæssige område, navnlig når de ovenfor nævnte inklinations- og spredningsområder for smådråbestrømmen overholdes.

Opfindelsen er meget egnet til brug ved belægning af et kontinuert 5 glasbånd, der bevæger sig på langs.

Opfindelsen omfatter fremgangsmåder, hvor substratet er et kontinuert bånd af planglas, der vandrer fra et planglasfrembringende anlæg. I visse meget fordelagtige udførelsesformer er båndet et bånd 10 af floatglas, der vandrer fra en floattank. Ved anvendelse af fremgangsmåden ifølge opfindelsen kan smådråbestrømmen ramme på den øvre flade af båndet af planglas ved en position nedenstrøms det planglasfrembringende anlæg, hvor temperaturen af glasset ligger på fra 650 til 100°C.

15

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen kan anvendes til frembringelse af forskellige oxidbelægninger ved at anvende en flydende sammensætning, f.eks. en opløsning af et metalsalt. Meget fordelagtige fremgangsmåder 'ifølge opfindelsen indbefatter fremgangsmåder, hvor 20 smådråberne er smådråber af en opløsning af et metalchlorid, fra hvilket der dannes en metaloxidbelægning på substratet. I nogle sådanne fremgangsmåder er opløsningen en tinchloridopløsning, f.eks. et vandigt eller ikke-vandigt medium indeholdende stannichlorid og et dopemiddel, f.eks. en substans, som tilvejebringer ioner af 25 antimon, arsen eller fluor. Metalsaltet kan anvendes sammen med et reducerende middel, f.eks. phenyl hydrazin, formaldehyd, alkoholer og ikke-carbonholdige reducerende midler, såsom hydroxylamin, og hydrogen. Der kan anvendes andre tinsalte i stedet for eller ud over stannichlorid, f.eks. stannooxalat eller stannobromid. Eksempler på 30 andre metaloxidbelægninger, som kan frembringes på en lignende måde, indbefatter oxider af cadmium, magnesium og wolfram. Til frembringelse af sådanne belægninger kan belægningssammensætningen ligeledes fremstilles ved at danne en vandig eller organisk opløsning af en forbindelse af metallet og et reducerende middel. Der kan anvendes 35 opløsninger af nitrater, f.eks. jern- og indiumnitrater, til frembringelse af belægninger af de tilsvarende metaloxider. Som yderligere eksempler kan opfindelsen anvendes til frembringelse af belægninger ved pyrolyse af organometalliske forbindelser, f.eks. carbonyl er og metal acetylacetonater tilført i form af smådråber til

DK 157916B

11 den substratflade, der skal belægges. Der kan også anvendes visse metalacetater og -alkylater, · f.eks. tindi butyldi acetat og titanisopropylat. Der kan også anvendes en sammensætning indeholdende salte af forskellige metaller til frembringelse af en belæg-5 ning indeholdende en blanding af oxider af forskellige metaller.

En belægning frembragt ved en fremgangsmåde ifølge opfindelsen kan under visse omstændigheder have en overflade, som har lokale strukturfejl, f.eks. en overflade, som er ujævn på grund af forkerte 10 aflejringer. Sådanne skavanker kan fjernes ved en overfladebehandling udført efter dannelsen af belægningen. Overfladen af belægningen kan f.eks. udsættes for en slibebehandling.

Dannelsen af forkerte aflejringer kan undgås eller nedsættes ved at 15 anvende udsugningskanaler til at trække gasser væk fra smådråbe-strømmen(e)s omgivelser. Følgelig skabes der i visse udførelsesformer for opfindelsen sugekræfter i udsugningskanaler til at trække gasser i omgivelserne til smådråbestrømmen(e) væk fra en sådan strøm (sådanne strømme) i samme retning (fremadgående eller bagudgående) 20 over substratet, som gasstrømmen(e) udsendes. Sådanne sugekræfter styres selvfølgelig, således at de ikke afbryder smådråbestrømmen(e) eller gør en sådan strøm (sådanne strømme) ustabile.

Opfindelsen angår også et apparat til brug ved fremgangsmåden ifølge 25 opfindelsen til frembringelsen af en belægning af et metal eller en metalforbindelse på en flade af et glassubstrat under substratets bevægelse gennem en belægningsstation, hvilket apparat omfatter en substratunderstøttelse, midler til at transportere et substrat i en fastlagt retning (herefter kaldet "fremad") medens det er således 30 understøttet, og sprøjtemidler til at udsende mindst én strøm af smådråber på det understøttede substrat, hvilket apparat er ejendommelig ved, at sprøjtemidlerne er anbragt til udledning af små- dråbestrømmen(e) med en nedadgående og fremadgående hældning eller med en nedadgående og bagudgående hældning, og ved, at der er 35 tilvejebragt gasudledningsmidler til udsendelse af en strøm eller strømme af foropvarmet gas til omgivelserne over substratet til at bringe sådanne gasstrømme til at strømme i samme retning (fremad eller bagud) over substratet og i kontakt med smådråbestrømmen(e) til påvirkning af temperaturen af smådråberne i smådråbestrømmen(e)

DK 157916B

12 på deres vej til substratet, idet gasudledningsmidlerne omfatter en serie af gasudledningsåbninger fordelt tværs over substratets transportbane, og at der er tilvejebragt midler, hvorved mængder af gas tilført til forskellige åbninger eller grupper af åbninger kan 5 foropvarmes til forskellige temperaturer.

I apparatet ifølge opfindelsen kan der også inkorporeres midler til bestemmelse af tykkelsen af belægningen på det bevægende substrat og til udsendelse af signaler, som automatisk styrer foropvarmningen af 10 gas tilført til gasudledningsåbningen (-åbningerne). F.eks. vurderer påvisningsmidlerne tykkelsen af en belægning ved at bestemme dens evne til at tilbagekaste laserstråler.

Der kan også være midler til at styre temperaturen af substratet 15 umiddelbart før det ankommer til belægningsstationen. Sprøjtemidlerne anbringes fortrinsvis til udsendelse af smådråbestrømmen(e) i nedadgående og fremadgående retning.

I foretrukne apparater knyttes sprøjtemidlerne sammen med drivmid-20 ler, som gentagne gange forskyder sprøjtemidlerne frem og tilbage langs en tværgående bane over substratets transportbane.

Der foretrækkes apparater, hvor sprøjtemidlerne anbringes til udsendelse af en smådråbestrøm i en sådan retning, at vinkelen 25 mellem smådråbestrømmens akse og det horisontale plan ligger i området mellem 20 og 60°. Sprøjtemidlerne konstrueres fortrinsvis til udsendelse af en smådråbestrøm, som er en parallel strøm, eller som er en strøm, der som tidligere omtalt højst spredes med en vinkel på 30°.

30

Apparatet ifølge opfindelsen kan installeres i forbindelse med et planglasfrembringende anlæg, f.eks. en floattank, til belægning af et kontinuert glasbånd, der vandrer fra dette anlæg. Sprøjtemidlerne anbringes fordelagtigt således, at under apparatets drift rammer 35 mindst én sådan smådråbestrøm på den øvre flade af glasbåndet ved en zone, hvor glassets temperatur ligger i området fra 650° til 100°C.

I nogle apparater ifølge opfindelsen er der gasudsugningsmidler til at bringe gasser i smådråbestrømmen(e)s omgivelser til at strømme

DK 157916 B

13 væk fra en sådan smådråbestrøm i samme retning (fremad eller bagud) over substratet, som den retning, i hvilken gasudledningsmidlet udsender gasstrømmen(e).

5 Der henvises nu til den tilhørende skematiske tegning, som er et sidebillede i tværsnit af dele af et planglasfrembringende anlæg inkorporerende et belægningsapparat til udførelse af den foreliggende opfindelse.

10 Tegningen viser en del af en køleovn 1, der har en ildfast loftsvæg 2 og en ildfast fundamentvæg 3, langs hvilken ovn der i retningen angivet ved en pil 6 transporteres et nydannet glasbånd 4, understøttet på valser 5, fra en båndfrembringende sektion (ikke vist) af det planglasfrembringende anlæg. Glasbåndet kan f.eks. frembringes 15 af en gi astrækningsmaskine af Libbey-Owens type, eller det kan frembringes ved floatprocessen.

Glasbåndet passerer nedenunder en ildfast skærm 9 til en belægningsstation indeni køleovnen.

20

Over belægningsstationen er der fastgjort skinner 15, som strækker sig tværs gennem den øvre del af køleovnen og danner et spor for en vogn 16. Vognen har hjul 17, som løber langs flanger af skinnerne.

Vognen bærer et vertikalt rør 18, indeni hvilket der er ledninger, 25 såsom 19, til at føre trykluft og et flydende belægningsmateriale, f.eks. en opløsning af en belægningsforstadieforbindelse, til en sprøjtepistol 20, som bæres af røret 18.

En drivmekanisme (ikke vist) forskyder vognen 16 frem og tilbage 30 langs skinnerne 15, således at sprøjtepistolen 20 vandrer frem og tilbage over glasbåndet 4's bane. Belægningsopløsningen udsendes fra sprøjtepistolen som en stabil kegleformet stråle 21. Belægningsforstadiet omdannes ved kontakt med det varme glasbånd til det krævede metaloxid eller en anden belægningssubstans, med hvilken båndet 35 progressivt belægges over hele sin bredde under dets vandring gennem køleovnen.

Et kanalsystem 22 til at føre foropvarmet gas ind i køleovnen til opvarmning af strålen 21 i overensstemmelse med den foreliggende

„ DK 157916 B

14 opfindelse strækker sig gennem loftsvæggen 2 i køleovnen bag skinnerne 15. Kanalen 22 kan omfatte en enkelt kanal med et fladt, aflangt tværsnit, hvilken kanal strækker sig over praktisk taget den fulde bredde af køleovnen, eller kanalen 22 kan omfatte en flerhed 5 af kanaler anbragt ved siden af hinanden på tværs af køleovnen. Den nedre endedel 23 af kanalen er anbragt i alt væsentligt horisontalt og ved et sådant niveau, at strømmen eller strømmene af foropvarmet gas, som udsendes fra kanalens udledningsendeåbning eller -åbninger 24, og som repræsenteres ved de stiplede linier 25, skærer strålen 10 21 ved et midterområde af smådråbebanerne under strålens frem- og tilbagegående bevægelse over båndbanen. Gasstrømmen(e) kan foropvarmes til en temperatur over eller under den normale omgive!ses-temperatur ved belægningsstationen, således at en sådan strøm (sådanne strømme) opvarmer eller afkøler smådråberne under deres 15 vandring mod glasbåndet. Det foretrækkes, at kanalen 22 omfatter en flerhed af kanaler anbragt ved siden af hinanden som ovenfor omtalt, og at opvarmningsmidler, f.eks. elektrisk modstandsopvarmere, tilvejebringes, hvorved de gasvolumener, der tilføres gennem de forskellige kanaler kan opvarmes uafhængigt til forskellige tempe-20 raturer. Det er så muligt at modificere temperaturen af smådråberne i strålekeglen 21 i en grad, som varierer, under en hvilken som helst gennemkrydsning over glasbåndet. Der kan derved kompenseres for en hvilken som helst resterende ulighed i temperaturen af glasset i hele båndbredden, og for en hvilken som helst acceleration 25 eller formindskelse af farten af sprøjtepistolen under strålekeglens gennemskæring over båndet med henblik på at frembringe en belægning, som har en i alt væsentligt ensartet tykkelse over denne bredde.

Gas, der kommer ud af kanalen 22, ude af linie med strålen 21, 30 strømmer fremad på tværs af en sådan stråles tværgående bane og hjælper med til at holde denne bane fri for dampe, som kunne blive indfanget i strålen og ugunstigt påvirke kvaliteten af belægningen.

Udledningshastigheden af foropvarmet gas fra åbningen eller åbnin-35 gerne 24 er således, at strålekeglen 21 ikke afbrydes af gasstrålerne. Smådråbebanerne påvirkes ikke i væsentlig grad.

Ved positioner foran strålekeglen 21's tværgående bevægelsesbane over båndet er der udsugningskanaler 26, som strækker sig tværs

DK 157916B

15 gennem køleovnen, og som er forbundet til midler (ikke vist) til opretholdelse af sugekræfter i disse kanaler. Formålet med dette udsugningssystem er, at gasser i strålens omgivelser suges i fremadgående retning væk fra strålens bane i frem- og tilbagegående 5 retning og ind i udsugningskanalernes indgangsåbninger 27, som angivet ved de brudte linier 28, og derved nedsættes risikoen for forkerte overlejringer på den dannede belægning. Sugekræfterne justeres således, at smådråbernes bane fra sprøjtepistolen i alt væsentligt er upåvirket.

10

Ud over at påvirke temperaturen af smådråberne opfanger eller fortynder de foropvarmede gasstrømme, der kommer ud fra kanalen 22, nogle reaktionsprodukter, som kan kontaminere omgivelserne bag strålen og blive trukket nedad i kontakt med glasset umiddelbart før 15 det belægges af strålen 21. Denne virkning, som er beskrevet og påberåbt i vor tidligere omtalte sideløbende danske patentansøgning nr. 436/81, kan imidlertid bedre opnås ved at drive strømme af gas mod glasbåndet umiddelbart bag strålens bestrålingszoner, således at sådanne gasstrømme strømmer mod det nedre område af sprøjtekeglen.

20 Det illustrerede apparat kan modificeres ved at udstyre kanalen 22 med forgreningsdyser 29, som vist ved brudte linier, således at baggasstrømme, der virker på samme måde, dannes af noget af den foropvarmede gas, der tilføres til kanalen 22.

25 Det følgende er eksempler på fremgangsmåder ifølge opfindelsen udført ved hjælp af det ovenfor beskrevne apparat.

EKSEMPEL 1 30 Et belægningsapparat, som beskrevet under henvisning til figuren, anvendtes til belægning af et glasbånd med en bredde på 3 m, medens det vandrede langs en køleovn fra en glastrækningsmaskine af

Libbey-Owens type. Hastigheden af glasbåndet langs køleovnen var af størrelssordenen 1 m pr. minut.

35

Glasbåndets middeltemperatur ved belægningsstationen var ca. 600°C. Temperaturen af glassets randzoner var mærkbart lavere end temperaturen af den centrale del af glasbåndet.

DK 157916 B

16

Sprøjtepistolen 20 var en traditionel type og blev drevet ved et 2 tryk af størrelsesordenen 4 kg pr. cm . Sprøjtepistolen blev forskudt frem og tilbage over glasbåndet i en højde på 30 cm over glasbåndet til udførelse af 9 frem- og tilbagegående bevægelser pr.

5 minut langs en bane, der strækker sig lige netop ud over over båndets sidekanter. Sprøjtepistolen blev styret således, at sprøjtepistolens akse dannede en vinkel på 30° med glasbåndplanet.

Strålekeglevinklen var 20°.

10 Sprøjtepistolen fødedes med en vandig opløsning af tinchlorid ved 25°C, idet en sådan opløsning var frembragt ved at opløse hydreret tinchlorid (SnC^HgO) i vand i en mængde på 375 g tinchlorid pr. liter og ved pr. liter at tilsætte 55 g NH^HFg.

15 Tilførselshastigheden af belægningsopløsningen indstilledes til på glasbåndet at frembringe en belægning af tinoxid dopet med fluorioner og med en tykkelse så tæt som muligt på 7500 Å.

Sugekræfterne i udsugningskanalerne 26 indstilledes til oprethol-20 delse af en kontinuerlig strøm af omgivende gasser væk fra strålekeglen som angivet ved pile 28 på tegningen uden at afbryde strålekeglen.

Kanal systemet 22 omfattede 10 kanaler anbragt side om side og 25 dækkende lige store dele af båndet. Akserne af udledningsendedelene 23 af kanalerne var 15 cm over den øvre flade af glasbåndet, og udledningsåbningerne 24 var anbragt i en horisontal afstand på 25 cm fra den bane, der gennemfejes af det bageste af den vandrende sprøjtekegle. Foropvarmet luft førtes til kanal systemet ved en sådan 30 temperatur, at der udi edtes en luftstrøm fra hver åbning 24 ved en temperatur af størrelsesordenen 600°C. Den varme luft førtes til 3 kanal systemet med en volumenhastighed på ca. 1800 m pr. time til . fra hver af de ti kanaler at opretholde en stråle 25, der har en hastighed på 2 m pr. sekund.

35

Foropvarmningstemperaturerne af de gasvolumener, der tilføres gennem de 10 kanaler, justeredes uafhængigt i trin på 20°C, og temperaturerne af de forskellige volumener indstilledes uafhængigt til sådanne værdier, at den belægning, der dannedes på båndet, havde en

17 DK 157916 B

i alt væsentlig ensartet tykkelse over hele båndbredden til trods for temperaturgradienterne over båndet, da det ankom til belægningsstationen. Tykkelsen af belægningen på forskellige steder over båndet påvistes kontinuerligt ved en position indenfor køleovnen 5 nedenstrøms udsugningskanal ernes 26 under anvendelse af en laserstråle og en føler, der er følsom overfor tilbagekastning af laserstråler, og signaler fra en sådan føler anvendtes til automatisk styring af temperaturerne af gasstrålerne. Den fremkomne belægningstykkelse var på alle steder på tværs af båndet 7500 Å ± 200 Å.

10 I et sammenlignende forsøg, hvor fremgangsmåden blev udført uden at anvende de foropvarmede gasstråler, men ellers under uændrede betingelser, konstateredes, at den belægning, der blev dannet på substratet, var tyndere på båndets randdele end på båndets centrale 15 dele. Variationen i tykkelsen af belægningen fra den krævede værdi på 7500 Å kunne ikke nedsættes til under ± 500 Å.

Ved at foropvarme den gas, der ti Iførtes kanal systemet 22, til lavere temperaturer, f.eks. til temperaturer af en størrelsesorden 20 på 120°C, kan fordampningshastigheden af opløsningsmidlet nedsættes, hvilket fører til tyndere belægninger.

I en modifikation af fremgangsmåden ifølge eksempel 1 anvendtes et kanal system 22, som havde forgreningsdyser 29, via hvilke en mængde 25 af foropvarmet gas udi edtes som skråt nedadrettede stråler, som ramte glasbåndet lige bag strålekeglens bane, og som strømmede mod bunden af strålekeglen under keglens bevægelse tværs over båndet. En sammenligning af det glas, der blev belagt under disse betingelser, med glas belagt uden påvirkningen af sådanne nedadbøjede baggas-30 stråler, viste, at disse stråler var gunstige til at undgå eller nedsætte forekomsten af lysspredende fejl ved grænsefladen mellem glasset og belægningen.

En belægningsfremgangsmåde ifølge opfindelsen kan udføres ved at 35 anvende det på figuren viste apparat som i det foregående eksempel med den ene modifikation, at glasbåndet vandrer i den modsatte retning til pilen 6. Under disse omstændigheder rettes smådråbe-strømmen nedad og bagud.

DK 157916B

18 EKSEMPEL 2

Det på figuren viste apparat anvendtes til belægning af et bånd af floatglas med en bredde på 2,5 m med cobaltoxid under båndets 5 vandring langs køleovnen med en hastighed på 4,5 m pr. minut. Sprøjtepistolen fødedes med en opløsning ved 25°C opnået ved at opløse cobaltacetylacetonat Co (CgH^Og) 221^0 i dimethyl formamid i en mængde på 140 g acetylacetonat pr. liter opløsningsmiddel. Pistolen styredes med en vinkel på 30° i forhold til glasbåndplanet, og den 10 var anbragt 25 cm over båndet og ved en sådan position i køleovnen, at smådråberne af den påsprøjtede opløsning ramte glasbåndet på et sted, hvor glasset havde en middeltemperatur af størrelsesordenen 580°C. Sprøjtepistolen førtes frem og tilbage med 10 afsluttede frem- og tilbagegående bevægelser pr. minut. Udledningshastigheden 15 af belægningopløsningen indstilledes til på glasset at frembringe en belægning af cobaltoxid (Co~0.) med en tykkelse så tæt som muligt på 920 A.

Kanal systemet 22 omfattede 10 kanaler ved siden af hinanden med 20 deres udledningsåbninger 24 anbragt under sprøjtepistolens bane og 10 cm over glasbåndet. Varm luft, der var foropvarmet til 350°C, til førtes gennem dette kanal system 22 med en volumenhastighed på 3 1500 m pr. time til frembringelse af luftstrømme 25 ved siden af hinanden med en hastighed på 2 m pr. sekund. Temperaturerne af 25 luftstrømmene reguleredes uafhængigt i trin på 20°C og reguleringen udførtes i afhængighed af signaler fra en belægningstykkelsesdetektor som i eksempel 1 for at holde belægningens tykkelse så ensartet som muligt over hele båndbredden. Det blev konstateret, at der kunne dannes en belægning, som havde en tykkelse på 920 A ± 50 A 30 over hele bredden af glasbåndet. I et sammenlignende forsøg, i hvilket strålen ikke opvarmedes af gasstrømme, men hvor man ellers anvendte lignende betingelser, blev det konstateret at være umuligt at opnå en belægning med en så stor ensartethed.

35 Ved at opvarme den luft, der førtes til kanal systemet 22, til lavere temperaturer, f.eks. temperaturer af størrelsesordenen på 150°C, regulerbar i trin på 10°C, kan fordampningshastigheden af dimethyl-formamidet fra smådråberne og sønderdelingshastigheden af acetylace-tonatet nedsættes, hvilket fører til tyndere belægninger.

DK 157916B

19

De førnævnte belægningsfremgangsmåder kan følges til frembringelse af farvede belægninger sammensat af en blanding af oxider ved at føde sprøjtepistolen med en opløsning indeholdende en blanding af forbindelser af forskellige metaller, f.eks. forbindelser af metal-5 ler udvalgt fra gruppen jern, cobalt, chrom og nikkel, eller ved at gøre brug af en flerhed af sprøjtepistoler og på samme tid føde forskellige opløsninger til forskellige pistoler.

10 15 20 25 30 35

Claims (14)

1. Fremgangsmåde til frembringelse af en belægning af et metal eller en metalforbindelse på en flade af et opvarmet glassubstrat 5 under substratets forskydning i en fastlagt retning (herefter kaldet "fremad"), ved hvilken fremgangsmåde en sådan flade ved en belægningsstation, gennem hvilken substratet passerer, kontaktes med mindst én strøm af smådråber omfattende en substans eller sub stanser, fra hvilke(n) belægningsmetallet eller -metalforbindelsen 10 dannes på fladen, kendetegnet ved, at strømmen(e) af smådråber rettes skråt ned mod substratet i en fremadgående eller bagudgående retning, og ved, at mindst én strøm af foropvarmet gas udsendes i omgivelserne over substratet, således at en sådan gas strømmer i den samme retning (fremad eller bagud) over substratet og 15. kontakt med smådråbestrømmen(e), hvorhos temperaturen af gas strømmen (e) er således, at gasstrømmen(e) påvirker temperaturen af smådråberne i smådråbestrømmen(e) på deres vej til substratet selektivt eller differentielt i ét eller flere områder tværs over substratets bane, for i det mindste delvis at kompensere for belæg-20 ningens tendens til at variere i tykkelsen på grund af andre fakto rer.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at den gas, der udgør gasstrømmen(e), foropvarmes i en sådan grad, at den 25 opvarmer smådråberne.

3. Fremgangsmåde ifølge krav 2, kendetegnet ved, at substratet er et kontinuert bånd af planglas, der vandrer fra et planglasfrembringende anlæg, og at gasstrømmen(e) differentielt 30 påvirker temperaturen af de smådråber, der vandrer mod forskellige områder over båndbanen, for at fremme dannelsen af en belægning, som har en i alt væsentlig ensartet tykkelse over hele den belagte bredde af båndet.

4. Fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af de forudgående krav, kendetegnet ved, at smådråberne omfatter en opløsning af en metalforbindelse, og at gasstrømmen(e) accelererer eller hæmmer fordampningen af opløsningsmiddel fra smådråberne. DK 157916 B

5. Fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af de forudgående krav, kendetegnet ved, at strømmen(e) af foropvarmet gas udsendes kontinuerligt, og at smådråbestrømmen eller hver små-dråbestrøm gennemskæres kontinuert over den fulde bredde af en eller 5 flere af disse gasstrømme.

6. Fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af de forudgående krav, kendetegnet ved, at en eller flere strømme af foropvarmet gas kontinuerligt udsendes fra en stationær åbning eller 10 en serie af stationære åbninger, som strækker sig, eller som er fordelt tværs over substratbanen.

7. Fremgangsmåde ifølge krav 6, kendetegnet ved, at strømme af foropvarmet gas udsendes kontinuerligt fra serierne af 15 udledningsåbninger, og kvanter af gas ført til forskellige åbninger eller grupper af åbninger foropvarmes til temperaturer, som reguleres uafhængigt til styring af belægningens tykkelsesprofil over substratet.

8. Fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af de forudgående krav, kendetegnet ved, at forop varmn i ngen af den gas, der udgør gasstrømmen(e), styres automatisk i afhængighed af signaler udsendt af en anordning, som påviser tykkelsesværdier af belægningen på det sig bevægende substrat ved en påvisningsstation anbragt foran 25 belægningsstationen.

9. Fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af de forudgående krav, kendetegnet ved, at gasstrømmen eller hver gasstrøm rettes mod smådråbestrømmen, således at den møder denne smådråbe- 30 strøm i en zone over substratet og i afstand fra substratet.

10. Fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af de forudgående krav, kendetegnet ved, at smådråberne er smådråber af en opløsning af et metalsalt, især et metalchlorid, fra hvilket der 35 dannes en metaloxidbelægning på substratet.

11. Fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af de forudgående krav, kendetegnet ved, at der skabes sugekræfter i et udsugningssystem til at trække gasser i omgivelserne til små-

22 DK 157916 B dråbestrømmen(e) væk fra smådråbestrømmen(e) i den samme retning (fremad eller bagud) over substratet, som den retning, i hvilken gasstrømmen(e) udsendes.

12. Apparat til brug ved fremgangsmåden ifølge krav 1-11 til frembringelse af en belægning af et metal eller en metalforbindelse på en flade af et glassubstrat (4) under dettes bevægelse gennem en belægningsstation, hvilket apparat omfatter en substratunderstøttelse (5), midler til at transportere et substrat i en fastlagt 10 retning (herefter kaldet "fremad"), medens det er således under støttet, og sprøjtemidler (20) til at udsende mindst én strøm af smådråber på det understøttede substrat (4), kendetegnet ved, at sprøjtemidlerne (20) er anbragt til udledning af smådråbe-strømmen(e) med en nedadgående og fremadgående hældning eller med en 15 nedadgående og bagudgående hældning, og ved, at der er tilvejebragt gasudledningsmidler (22) til at udsende en strøm eller strømme af foropvarmet gas til omgivelserne over substratet til at bringe sådanne gasstrømme til at strømme i den samme retning (fremad eller bagud) over substratet og i kontakt med smådråbestrømmen(e) til 20 påvirkning af temperaturen af smådråberne i smådråbestrømmen(e) på deres vej til substratet, idet gasudledningsmidlerne (22) omfatter en serie af gasudledningsåbninger (24) fordelt tværs over substratets (4) transportbane, og at der er tilvejebragt midler, hvorved mængder af gas tilført til forskellige åbninger eller grupper af 25 åbninger kan foropvarmes til forskellige temperaturer.

13. Apparat ifølge krav 12, kendetegnet ved, at det inkorporerer midler til bestemmelse af tykkelsen af belægningen på det bevægende substrat og til udsendelse af signaler, som automatisk 30 styrer foropvarmningen af gassen.

14. Apparat ifølge krav 12-13, kendetegnet ved, at det indbefatter gasudsugningsmidler (26) til at bringe gasser i omgivelserne over smådråbestrømmen(e) til at strømme væk fra en sådan 35 smådråbestrøm i den samme retning (fremad eller bagud) over substratet, som den retning, i hvilken gasudledningsmidlerne (22) udsender gasstrømmen(e).