DK157047B - Fremgangsmaade og reagens til bestemmelse af glykosileret haemoglobin og reagens til adskillelse mellem glykosileret og ikke glykosileret haemoglobin - Google Patents

Fremgangsmaade og reagens til bestemmelse af glykosileret haemoglobin og reagens til adskillelse mellem glykosileret og ikke glykosileret haemoglobin Download PDF

Info

Publication number
DK157047B
DK157047B DK458682A DK458682A DK157047B DK 157047 B DK157047 B DK 157047B DK 458682 A DK458682 A DK 458682A DK 458682 A DK458682 A DK 458682A DK 157047 B DK157047 B DK 157047B
Authority
DK
Denmark
Prior art keywords
glycosylated
hemoglobin
haptoglobin
glycosilated
glycosylated hemoglobin
Prior art date
Application number
DK458682A
Other languages
English (en)
Other versions
DK157047C (da
DK458682A (da
Inventor
Rolf Deeg
Urban Schmitt
Joachim Ziegenhorn
Original Assignee
Boehringer Mannheim Gmbh
Priority date (The priority date is an assumption and is not a legal conclusion. Google has not performed a legal analysis and makes no representation as to the accuracy of the date listed.)
Filing date
Publication date
Application filed by Boehringer Mannheim Gmbh filed Critical Boehringer Mannheim Gmbh
Publication of DK458682A publication Critical patent/DK458682A/da
Publication of DK157047B publication Critical patent/DK157047B/da
Application granted granted Critical
Publication of DK157047C publication Critical patent/DK157047C/da

Links

Classifications

    • GPHYSICS
    • G01MEASURING; TESTING
    • G01NINVESTIGATING OR ANALYSING MATERIALS BY DETERMINING THEIR CHEMICAL OR PHYSICAL PROPERTIES
    • G01N33/00Investigating or analysing materials by specific methods not covered by groups G01N1/00 - G01N31/00
    • G01N33/48Biological material, e.g. blood, urine; Haemocytometers
    • G01N33/50Chemical analysis of biological material, e.g. blood, urine; Testing involving biospecific ligand binding methods; Immunological testing
    • G01N33/72Chemical analysis of biological material, e.g. blood, urine; Testing involving biospecific ligand binding methods; Immunological testing involving blood pigments, e.g. haemoglobin, bilirubin or other porphyrins; involving occult blood
    • G01N33/721Haemoglobin
    • G01N33/723Glycosylated haemoglobin
    • YGENERAL TAGGING OF NEW TECHNOLOGICAL DEVELOPMENTS; GENERAL TAGGING OF CROSS-SECTIONAL TECHNOLOGIES SPANNING OVER SEVERAL SECTIONS OF THE IPC; TECHNICAL SUBJECTS COVERED BY FORMER USPC CROSS-REFERENCE ART COLLECTIONS [XRACs] AND DIGESTS
    • Y10TECHNICAL SUBJECTS COVERED BY FORMER USPC
    • Y10TTECHNICAL SUBJECTS COVERED BY FORMER US CLASSIFICATION
    • Y10T436/00Chemistry: analytical and immunological testing
    • Y10T436/10Composition for standardization, calibration, simulation, stabilization, preparation or preservation; processes of use in preparation for chemical testing
    • Y10T436/107497Preparation composition [e.g., lysing or precipitation, etc.]

Landscapes

  • Health & Medical Sciences (AREA)
  • Life Sciences & Earth Sciences (AREA)
  • Hematology (AREA)
  • Engineering & Computer Science (AREA)
  • Molecular Biology (AREA)
  • Biomedical Technology (AREA)
  • Chemical & Material Sciences (AREA)
  • Immunology (AREA)
  • Urology & Nephrology (AREA)
  • Food Science & Technology (AREA)
  • Biochemistry (AREA)
  • Cell Biology (AREA)
  • Biotechnology (AREA)
  • Medicinal Chemistry (AREA)
  • Physics & Mathematics (AREA)
  • Analytical Chemistry (AREA)
  • Microbiology (AREA)
  • General Health & Medical Sciences (AREA)
  • General Physics & Mathematics (AREA)
  • Pathology (AREA)
  • Investigating Or Analysing Biological Materials (AREA)
  • Polysaccharides And Polysaccharide Derivatives (AREA)
  • Saccharide Compounds (AREA)
  • Investigating Or Analysing Materials By The Use Of Chemical Reactions (AREA)
  • Measuring Or Testing Involving Enzymes Or Micro-Organisms (AREA)

Description

DK 157047 B
Opfindelsen angâr en fremgangsmâde og et reagens til bestem-melse af glykosileret hæmoglobin i blodprover og et reagens til adskillelse mellem glykosileret og ikke-glykosileret hæmoglobin.
5
Glykosileret hæmoglobin (HbAi) fremkommer ved ikke-enzymatisk glykosilering af hæmoglobin (HbAo). Almindel igvis udge-r kon-centrationen af glykosileret hæmoglobin i blod ca. 5%, bereg-net pâ den samlede mængde hæmoglobin. Hos diabetikere er denne 10 koncentration forhojet til det 2- til 4-dobbelte.
Bestemmelsen af den glykosilerede andel i den samlede mængde hæmoglobin har i de sidste âr opnâet betydning ved diabetes-diagnosticering (jf. L. Jovanovic og C„M. Peterson, Am. J.
15 Med. 70 (1981) s. 331-338). Reaktionen mellem enkelte hæmoglo-binmolekyler og glukosen giver et stabilt reaktionsprodukt, som bevares i hele erythrocyternes levetid, altsâ ca. 100-200 dage. Kortvarige svingninger i blodsukkerindholdet pâvirker ikke afgorende koncentrationen af glykosileret hæmoglobin.
20 Koncentrationen af glykosileret hæmoglobin afspejler derfor relativt nojagtigt den gennemsnitlige glukosekoncentration i en patients blod over et langt tidsrum.
Flere fremgangsmâder til bestemmelse af den glykosilerede an-25 del i den samlede mængde hæmoglobin er kendt. I kliniske labo-ratorier er kromatografiske separationsmetoder mest udbredt. Herved skilles hæmoglobins glykosilerede andel fra den ikke-glykosi 1 erede ved hjælp af en kromatografisojle, en mikrosojle eller ved hjælp af HPLC-metoden (HPLC = High pressure liquid 30 chromatography), hvorhos sajlerne er fyldt med en ionbytter, f.eks. med BioRex 70. Aile disse metoder er dog meget folsomme over for ændringer af pH-værdien, temperaturen og ionkoncen-trationen. Separationsmetoderne skal derfor gennemfores meget forsigtigt for at opnà optimale resultater (jf. ovennævnte 35 skrift side 332) .
Fra tysk of fentl iggerelsesskrif t 29 50 457 kendes en frem-gangsmâde til bestemmelse af glykosileret hæmoglobin i blod- 2
DK 15 7 Ο 4 7 B
prover, ved hvilken man udnytter ændringen af en blodproves spektroskopiske egenskaber ved tilsætning af en allosterisk effektor til bestemmelsen af HhA^. Herved pâvirkes udelukkende den ikke-glykosilerede hovedandel af hæmoglobinet. De màlte 5 ekstinktionsdifferencer er meget smà i det relevante interval.
De bliver desuden endnu mindre, nâr den glykosilerede mængde af den samlede mængde hæmoglobin tiltager.
Der er derfor den foreliggende opfindelses sigte at tilveje-10 bringe en fremgangsmâde, ved hvilken det glykosilerede hæmoglobin pà hurtig teknisk enkel gennemforlig màde pâlideligt og nojagtigt kan bestemmes.
Denne opgave loses ved hjælp af fremgangsmâden ifolge opfin-15 delsen, ved hvilken man efter en kemisk eller fysisk behand-ling af blodproven til frigorelse af hæmoglobinet af erythro-cyterne gennemforer en adskillelse mellem den glykosilerede og ikke-glykosilerede hæmoglobinandel ved hjælp af haptoglobin og bestemmer mængden af glykosileret hæmoglobin.
20
Den foreliggende opfindelse angâr derfor en fremgangsmâde til bestemmelse af glykosileret hæmoglobin i blodprover, hvorved man forst ved hjælp af kemisk eller fysisk behandling af blod-proven frigor glykosileret og ikke-glykosileret hæmoglobin fra 25 erythrocyterne, eventuelt omdanner hæmoglobinet til methæmo-globin, derpâ gennemforer en adskillelse mellem glykosileret og ikke-glykosileret hæmoglobin og endelig bestemmer det gly-kosilerede hæmoglobin, hvilken fremgangsmâde er ejendommelig ved, at adskillelsen mellem glykosileret og ikke-glykosileret 30 hæmoglobin foretages ved hjælp af haptoglobin.
Fremgangsmâden ifolge opfindelsen kan gennemfores i nærværelse af et egnet puffersystem. Som egnet puffersystem kan enhver puffer, der er virksom i pH-værdiintervallet fra 4,0 til 8,5, 35 fortrinsvis 6,0 til 7,0 anvendes inden for opfindelsens ram-mer. Særligt egnede er phosphat- og bis-tri s-puffer.
3
DK 157047 B
Haptoglobin (Hp) er et p 1 asmaprotei n. Det er kendt, at haptoglobin kan binde frigjort hæmoglobin fra erythrocyter (jf.
T. Sasazuki, Immunochemistry 8 (1971), side 695-704).
5 Det kunne nu overraskende fastslâs, at glykosileret og ikke- glykosileret hæmoglobin i henseende til deres bindingsforhold er forskellige over for haptoglobin. Det g 1ykosi1erede hæmoglobin bindes hurtigere til haptog1 obi net end det ikke-glyko-silerede hæmoglobin. Dette folger f.eks. ved formindskelsen af 10 f1uorescensintensiteten af en haptog1obinho1dig proveop1osning efter tilsætning af glykosileret eller ikke-glykosileret hæmoglobin. Mâlingen af f 1 uorescensstrâ 1 ingen, som er et mâl for vekse1virkningen mellem hæmoglobin og haptoglobin, kan udfores pâ kendt mâde.
15 I fig. 1 er formindskelsen af fluorescensintensiteten for beg-ge proveop1osninger mod tiden anfcrt. Det er tydeligt, at fluorescensintensiteten efter tilsætning af glykosileret hæmoglobin aftager hurtigere end efter tilsætning af ikke-glykosi-20 leret hæmoglobin (figuren er forklaret pâ side 8). Dette tyder pâ, at bindingsvirkningen mellem haptoglobin og det glykosile-rede hæmoglobin er stærkere end mellem haptoglobin og den ikke-glykosi lerede andel.
25 Fremgangsmâden til bestemmelse af den samlede mængde hæmoglo-bins g 1ykosi1erede andel gennemf0res hensigtsmæssigt ved, at man forst efter sædvanlige metoder frigor det glykosilerede og det ikke-glykosilerede hæmoglobin fra erythrocyterne. Den hæ-molyserede blodprove tilsættes eventuelt efter forudgàende 30 tilsætning af et egnet oxidationsmiddel til omdannelse af hæmoglobinet til methæmoglobin en haptoglobinholdig oplosning. Hæmog1obinets glykosilerede andel bindes fortrinsvis til hap-toglobinet. For at adskille den bundne fra den ikke-bundne andel af hæmoglobinet eller methæmog1 obi net anvendes sædvan-35 lige forsogsmetoder. Ved at mâle forskellige hæmoglobinholdige prover med forskelligt glykosileret hæmoglobinindhold kan en kalibreringskurve optegnes, ved hjælp af hvilken den glykosi- 4
DK 157G47B
lerede andel i den samlede mængde hæmoglobin i ukendte prover kan mâles.
Forskellen i bindingsforhold mellem glykosileret og ikke-5 glykosileret hæmoglobin over for haptoglobin kan forstærkes ved tilsætm'ng af en eller flere forbindelser med bindings-virkning pà det allosteriske effektorsted. Sàdanne forbindelser er kendt. F.eks. skal nævnes: Organiske phosphorfor- bindelser, sâsom 2,3-diphosphoglycerat og inosithexaphosphat, 10 organiske sulfater, sâsom inosithexasulfat og carboxy1syre, sâsom mel1itsyre.
Ifolge en foretrukken udforelsesform for fremgangsmâden ifolge opfindelsen gennemfores adskillelsen mellem glykosileret og 15 ikke-glykosileret hæmoglobin folgelig ved hjælp af haptoglobin under tilsætning af en eller flere forbindelser med bindings-virkning pâ hæmoglobinets allosteriske effektorsted. Til gen-nemfering af fremgangsmâden ifolge opfindelsen stâr en række stoffer med bindingsvirkning pâ det allosteriske effektorsted 20 til râdighed for fagmanden. Særligt egnede stoffer ifolge opfindelsen er inosithexaphosphat, 2,3-diphosphoglycerat og mellitsyre. De tilsættes oplosningen i i det mindste ækviva-lente mængder, beregnet pâ hæmoglobinindholdet. Almindeligvis er det dog en fordel at anvende disse stoffer i overskud, for-25 trinsvis i 10- til 200 gange molært overskud.
Inosithexaphosphats indvirkning pâ bindingsforholdene af glykosileret og ikke-glykosileret hæmoglobin over for haptoglobin fremgàr tydeligt af fig. 2 (figuren er forklaret pà side 8).
30 Màlekurvernes forlob viser tydeligt, at glykosileret hæmoglobin i nærværelse af inosithexaphosphat bindes væsentligt hur-tigere til haptoglobin end det ikke-glykosilerede hæmoglobin.
Det er eventuelt hensigtsmæssigt forud for adskillelsen mellem 35 glykosileret og ikke-glykosileret hæmoglobin at omdanne det sædvanligvis efter hæmolyse af erythrocyterne foreliggende hæmoglobin til methæmoglobin. En række kendte metoder hertil
DK 157047 B
5 stàr til râd ighed for fagmanden, f.eks. oxi dat ion med kali um-hexacyanoferrât-(III) eller med natriumnitrit.
Det er fordelagtigt at stabilisere sàvel hæmoglobinet som ogsà 5 eventuelt methæmoglobinet med en eller flere hæmbindende li- gander. I princippet er aile mulige hæmbindende ligander egne-de til fremgangsmâden ifelge opfindelsen. Særligt foretrukne er alkylisocyanid, oxygen, carbonmonooxid og nitrogenmonooxid som hæmbindende ligander til hæmoglobinet samt fluorid, azid, 10 cyanid og vand som hæmbindende ligander til methæmog1 obi net.
Koncentrationen af hæmbindende ligander i proveoplosningen skal mindst være ækvimolær med hæm-koncentrationen. Da hvert hæmoglobinmolekyle har fire hæm-rester, skal denne minimalkon-centration udgore fire gange hæmog1 obinkoncentrationen. For-15 delagtigt anvendes de hæmbindende ligander dog ogsâ i stort, fortrinsvis i 10- til 105-ganges molært overskud.
Det er desuden hensigtsmæssigt at tilsætte et ionbindings-stabi1iserende middel til proveoplosningen forud for kontak-20 tering med haptoglobin. Sâdanne stoffer med en stabiliserende virkning pà ionisk binding er f.eks. polyethylenglycol og saccharose.
Hæmoglobin forekommer i blodet i to former·. Oxy- og deoxyfor-25 men. Til fremgangsmâden ifolge opfindelsen er det hensigtsmæssigt, at det i den hæmolyserede blodprove indeholdte hæmoglobin bringes pâ en ensartet form. Det samlede hæmoglobinindhold forud for adskillelsen mellem glykosileret og ikke-glykosile-ret hæmoglobin omdannes fortrinsvis til deoxyformen. Metoder 30 til omdannelsen af oxy- til deoxyformen eller deoxy- til oxy-formen er velkendte for fagmanden. F.eks. kan oxyformen omdannes ved hjælp af dithionit eller andre reduktionsmidler til deoxyformen.
35 Særligt foretrukne er den udf0relsesform for fremgangsmâden i-folge opfindelsen, ved hvilken det i den hæmolyserede blodpro-ve indeholdte hæmoglobin fuldstændigt overferes i deoxyformen
DK 157047 B
6 ved hjælp af et reduktionsmiddel, f.eks. natriumdithionit, be-hand!es med et eller flere stoffer med bindingsvirkning pâ det allesteriske effektorsted og/eller med en eller flere hæmbin-dende ligander og derpâ bringes i kontakt med haptoglobin. Pâ 5 denne mâde opnâs, at kun den glykosilerede andel af en preves samlede hæmoglobinindhold bindes af haptoglobin og kan bestem-mes kvantitativt.
Haptoglobin tilsættes i mindst ækvimolære mængder, beregnet pâ 10 hæmoglobin. Ogsâ her er et væsentligt overskud fordelagtigt. Fortrinsvis anvendes 2 til 50 gange den molære mængde.
Haptoglobinet kan bringes i kontakt med proveoplesningen i fri form. I dette tilfælde bestemmes den glykosilerede andel i den 15 samlede mængde hæmoglobin i den homogène fase hensigtsmæssigt efter kendte metoder. F.eks. kan den glykosilerede andel mâles ved hjælp af f1uorescenseksti nktionsmetoden i felge Nage! og Gibson, J. Biol. Chem. 242 (1967), side 3428. En yderligere mulighed opstâr af den forskellige pH-afhængighed af pseudo-20 peroxidase-aktiv.i tet af fri og haptogl obi nbundet hæmoglobin (jf. Kawamura m.fl., Biochem. Biophys. Acta 285 (1972), side 22-27) .
Det er yderligere muligt at fiksere haptoglobinet pâ en bærer.
25 I dette tilfælde kan fremgangsmâden til bestemme1sen gennemfo-res ved, at man enten a) dypper den med haptoglobin forsynede bærer i den hæmolyse-rede, eventuelt forbehandlede blodprove, eller b) tildrypper en defineret mængde af den forbehandlede blod- 30 prove til haptoglobinbæreren, eller c) med en defineret mængde af den forbehandlede blodpreve eluerer haptoglobin fra bæreren.
Som bærematerialer er sædvanlige bærere til analytiske kon-35 trolreagenser, sâsom papir, cellulose, ikke-vævet tekstil, porose plastmaterialer og lignende egnede. Fremsti11ingen fo-regâr ved at dyppe i eller sprojte med en haptoglobinholdig oplesni ng.
7
DK 157047 B
Haptog1 obi net kan ogsâ være kovalent bundet til en uopleselig bærer. Som bærer egner aile sædvanlige bærematerialer, der er egnede til fiksering af proteiner, sig. Forbindelsen af hap-toglobinet med bærematerialet forlober pâ en for fagmanden 5 almindelig kendt mâde. Det bærerfikserede haptoglobin sættes til den hæmolyserede blodprove, som eventuelt er forsynet med de ovenfor omtalte ti1sætningsstoffer . Efter tiIstrækkelig kontakttid, f.eks. efter ca. 1 minut, skilles det bærerfikse-rede haptoglobin med den bundne glykosilerede hæmoglobinandel 10 fra, og det glykosi1erede hæmoglobin bestemmes pâ sædvanlig mâde, enten direkte fotometrisk pâ grund af dets egenfarve e 1 -ler ogsâ pâ grund af dets pseudo-peroxidative aktivitet.
Den haptoglobinholdige bærer kan ogsâ sættes til en sojle, 15 gennem hvilken den hæmolyserede, med éventuelle tilsætnings- stoffer forsynede blolprove ledes igennem. Hæmoglobinets gly-kosilerede andel bliver ved denne fremgangsmâde hæftet til det bærerbundne haptoglobin og kan folgelig let skilles fra den i oplosningen forblivende ikke-glykosilerede hæmoglobinandel. I 20 dette tilfælde er det hensigtsmæssigt at bestemme den ikke- bundne, ikke-glykosilerede hæmoglobinandel i eluatet. HbAi~ indholdet fremgâr derpâ af forskellen mellem den samlede mæng-de hæmoglobin og den mâlte ikke-g1ykosi1erede hæmoglobinandel.
25 Opfindelsen angâr yderligere et reagens til bestemmelse af glykosileret hæmoglobin i en blodprove, som i et egnet puffer-system indeholder et middel til hæmolyse af erythrocyter samt frit eller bærerbundet haptoglobin. Til reagenset kan ogsâ pâ fordelagtig mâde sættes et eller flere stoffer med bindings-30 virkning pâ det allosteriske effektorsted, en{t) eller flere hæmbindende ligander og/eller stoffer med stabi1iserende virkning pâ ioniske bindinger.
Opfindelsen angâr endvidere et reagens til adskillelse mellem 35 glykosileret og ikke-glykosi1eret hæmoglobin, som indeholder haptoglobin i fri eller bærerbundet form.
8
DK 157047 B
De vedlagte figurer angâr hver for sig:
Fig. 1: Formindskelse af fluorescensintensiteten af en . haptoglobinoplosning efter tilsætning af glykosileret (kur-ve 1) eller ikke-glykosileret (kurve 2) hæmoglobin.
5 It = fluorescensintensitet til tiden t
Ico = f luorescensintensitet efter afslutning af reaktion-en.
Fig. 2: Formindskelse af fluorescensintensiteten af en haptoglobinoplosning efter tilsætning af glykosileret hæmo-10 globin og inosithexaphosphat (kurve 1) eller af ikke-glykosileret hæmoglobin og inosithexaphosphat (kurve 2)
It = fluorescensintensitet til tiden t 1«, = f luorescensintensitet efter afslutning af reaktion- en.
Fig. 3; Det til haptoglobin bundne hæmoglobins afhængighed af den procentvise andel af glykosileret hæmoglobin af det samlede hæmoglobinindhold.
De folgende eksempler belyser opfindelsen:
Eksempel 1.
20 Fra en oplosning, som indeholder 0,3 mmol/1 K3[Fe(CN)6j, 25 mmol/1 natriumfluorid og 45,5 mg/1 haptoglobin af human oprindelse (blandingstype) i 100 mmol/1 phosphatpuffer, pH=6,70 sættes 2,2 ml til en kolbe. Efter tilsætning af 100 μΐ af en 0,05% oplosning af glykosileret hæmoglobin, som 25 ligeledes indeholder 0,3 mmol/1 K3[Fe(CN)gJ og 25 mmol/1 natriumfluorid, folges formindskelsen af fluorescensintensiteten med tiden (begyndelsesbolgelængde 280 nm, emissi-onsbolgelængde 330 nm). Forsogsresultatet er angivet i fig.
1, kurve 1.
9
DK 157047 B
Pâ samme mâde soin ovenfor beskrevet mâles forlobet af flu-orescensintensiteten, efter at forsogsoplosningen i stedet for glykosileret hæmoglobin var tilsat ikke-glykosileret hæmoglobin. Resultatet er angivet i fig» 1, kurve 2.
5 Eksempel 2.
Pr0veopl0sninger forberedes som angivet i eksempel L stedet for phosphatpufferen anvendes en 0,05 molær bis tris-puffer, pH - 6,70 [bis-tris-puffer = Ν,Ν-bis-(2-hy-droxyethyl)-imino-tris(hydroxymethyl)methan ]. For tilsæt-10 ningen af det glykosilerede eller det ikke-glykosilerede hæmoglobin behandles pr0veopl0sningerne hver gang med 0,2 mmol/1 inosithexaphosphat. Den tidsmæssige formindskelse af fluorescensintensiteten er angivet i fig. 2.
Eksempel 3.
15 Fremstilling af haptoglobin-sepharose,, 20 nag haptoglobin af human oprindelse ( blandingstype) ira Fa. Behringwerke AG kobles til 4 g bromcyanaktiveret sepha-rose efter fremgangsmâden fra Klein og Mihaesco (Biochem. und Biophys. Research Comun. 52 (1973), side 774-778). Ved 20 tilsætning af 16 g inaktiv sepharose fortyndes det opnâeda bærerbundne haptoglobinpræparat. Man opnâr et til sepharos' koblet haptoglobinpræparat med en bindingskapacitet pâ 5 10"3 mol hæmoglobin pr. 1 g fugtig haptoglobin-sepharose.
Bestemmelse af det til haptoglobin-sepharose bundne haarno-25 globin. 1 ml af en 8 x 10"7 mol/1 oplosning af hæmoglobin i 0,05 mol/1 bis-tris-puffer, pH-værdi 6,70 behandles med ca. 5 m natriumdithionit til omdannelse til deoxyformen. Efte hinanden tilsættes inosithexaphosphat og N-butylisocyanid : 30 de folgende koncentrationer;
DK 157047 B
10
Prove Hæmo- Inosithexa- n-butyliso- Ekstinktion nr. globin phosphat cyanid (mE) (mol/1) (mol/1) 1 HbAj 5 x 10”5 0 0 5 2 HbA1 5 x ΙΟ”5 5 x 10"1* 188 3 HbA1 0 5 x 10“^ 194 4 HbA0 5 x 10"5 0 0 5 HbA0 5 x 10"5 5 x 10"4 0 6 HbA0 0 5 x 10" ** 184 10 Opiosningen blandes grundigt med 160 mg af det pâ den oven-for beskrevne mâde fremstillede haptoglobin-sepharose-præ-parat 1 minut under omrystning. Derpâ vaskes med dithionit-holdig puffer, to gange kun med puffer, og det skilles fra den overliggende fraktion.
15 Det til haptoglobin-sepharose bundne hæmoglobin bliver pâ grund af sin pseudo-peroxidaseaktivitet bestemt pâ kendt mâde ved hjælp af guajakol. I forbindelse hermed sættes 1 ml af en 30 mmol/1 guajakolopl0sning i 0,1 mol/1 acetat-puffer, pH-værdi 4,0 til den centrifugerede haptoglobin-20 sepharose. Ved yderligere tilsætning af 50 μΐ af en 1%'ig hydrogenperoxidoplosning startes reaktionen. Efter 5 minut-ters reaktionstid centrifugeres fra sepharosen, og ekstink-tionen af det fremkomne farvestof i den overliggende fraktion mâles ved 436 nm. De fundne ekstinktionsværdier er 25 angivet i den ovenfor anforte sammenstilling.
De fundne ekstinktionsværdier viser, at i nærværelse af inosithexaphosphat alene bindes hverken glykosileret eller ikke-glykosileret hæmoglobin af haptoglobinsepharose. I nærværelse af N-butylisocyanid uden tilsætning af inosit-30 hexaphosphat finder en vekselvirkning mellem haptoglobin og sâvel det ikke-glykosilerede som det glykosilerede hæmoglo-
DK 157047 B
11 bin sted. En skelnen mellem ikke-glykosileret og glykosile-ret hæmoglobin er sa mulig med meget god nojagtighed, nâr inosithexaphosphat og N-butylisocyanid sættes til proven. De ovenfor anf0rte ekstinktionsværdier viser, at kun den 5 glykosilerede andel af hæmoglobinet i dette tilfælde bindes til haptoglobin-sepharosen.
Eksempel 4.
1 ml af en 8 x 10“7 mol/1 oplosning af hæmoglobinet 0,05 mol/1 bis-tris-puffer, pH-værdi 6,70, behandles til 10 overforing i deoxyformen med ca. 5 mg natriumdithionit. Der tilsættes 25 μΐ af en 0,1 mol/1 oplosning af natriumnitrit. Efter en reaktionstid pâ 5 minutter tilsættes inosithexaphosphat i de folgende koncentrationer;
Prove Hæmoglo- Inosithexa- Ekstinktion 15 nr. bin phosphat (mE) (mol/1) 1 HbA1 0 224 2 HbAχ 5 x 10“5 190 3 HbA0 0 219 20 4 HbA0 5 x 10“5 16 | i
Oplosningen blandes grundigt med 160 mg af et haptoglobin-sepharosepræparat, der er fremstillet som angivet i eksempel 3, i 1 minut under omroring og viderebehandles pâ samme mâde som angivet i eksempel 3.
25 Den til haptoglobin-sepharosen bundne hæmoglobinandel be-stemmes som angivet i eksempel 3» De fundne ekstinktion-værdier er angivet i den ovenstâende sammenstilling.
DK 157047 B
12
De fundne ekstinktionsværdier viser, at det glykosilerede hæmoglobin i nærværelse af inosithexaphosphat er bundet raeget stærkere til haptoglobin-sepharose end den ikke-gly-kosilerede hæmoglobinform.
5 Eksempel 5.
pâ den i eksempel 3 angivne mâde fremstilles hæmoglobinhol-dige prover, hvorhos andelen af glykosileret hæmoglobin stiger fra 0-100%. Praverne behandles hver især med 5 mg natriumdithionit, 5 x 10"5 mol/1 inosithexaphosphat og 5 10 x 10“^ mol/1 N-butylisocyanid og viderebehandles som angivet i eksempel 3. Et haptoglobin-sepharosepræparat, som er opnâet pâ analog mâde som angivet i eksempel 3, anvendes som haptoglobinreagens, som dog har en bindingska-pacitet pâ 1,7 x 10"8 mol hæmoglobin pr. 1 g præparat. I 15 fig. 3 er de fundne ekstinktionsværdier anfart i afhængig-hed af den procentuelle andel af glykosileret hæmoglobin i det samlede hæmoglobinindhold.
Ved hjælp af den i fig. 3 gengivne standardkurve lader det ukendte indhold af glykosileret hæmoglobin i en prave efter 20 den her angivne fremgangsmâde sig bestemme.

Claims (8)

1. Fremgangsmâde til bestemmelse af glykosîleret hæmoglobin i 5 blodprever, hvorved man ferst ved kemisk eller fysisk behand- ling af blodproven friger glykosileret ' og ikke-glykosileret hæmoglobin fra erythrocyter, eventuelt omdanner hæmoglobînet til methæmoglobin, derpâ gennemforer en adskillelse mellem glykosîleret og ikke-glykosileret hæmoglobin og endelig be-10 stemmer det glykosilerede hæmoglobin, kendetegnet ved, at adskillelsen mellem glykosîleret og ikke-glykosileret hæmoglobin udfores ved hjælp af haptoglobin.
2. Fremgangsmâde ifelge krav 1, kendetegnet ved, 15 at adskillelsen mellem glykosîleret og ikke-glykosileret hæmoglobin gennemferes i nærværelse af et egnet puffersystem og/el 1er et eller flere stoffer, sont bevirker en konforma-tionsændring i glykosîleret og/el1er ikke-glykosileret hæmoglobin. 20
3. Fremgangsmâde ifolge krav 2, kendetegnet ved, at der som stoffer, sont bevirker en konformationsændring i glykosîleret og/eller ikke-glykosileret hæmoglobin, anvendes forbindelser med bindingsvirkning pâ det allosteriske effek- 25 torsted og/eller hæmbindende ligander.
4. Fremgangsmâde if0lge krav 3, kendetegnet ved, at der som forbindelser med bindingsvirkning pâ det alloste-riske effektorsted anvendes inosithexaphosphat, 2,3-diphospho- 30 glycerat eller mellitsyre.
5. Fremgangsmâde ifelge krav 3, kendetegnet ved, at a 1kylisocyanider, oxygen, carbonmonooxid eller nitrogen-monooxi d samt fluorid, azid, cyanid eller vand anvendes som 35 hæmbindende ligander.
6. Fremgangsmâde ifolge ethvert af kravene 1-5, kendetegnet ved, at haptoglobin foreligger i 2 til 50 ganges DK 157047 B overskud i forhold til hæmoglobin.
7. Reagens til bestemmelse af glykosileret hæmoglobin i blodprover, kendetegnet ved, at det indeholder et 5 middel til hæmolyse af erythrocyter, et egnet puffersystem og frit eller bærerbundet haptoglobin samt eventuelt et eller flere stoffer med bindingsvirkning pà det allosteriske effek-torsted, en(t) eller flere hæmbindende ligander og/eller stoffer med stabiliserende virkning pà ioniske bindinger. 10
8. Reagens til adskillelse mellem glykosileret og ikke-glyko-sileret hæmoglobin, kendetegnet ved, at det indeholder haptoglobin i fri eller bærerbundet form. 15 20 25 30 35
DK458682A 1981-10-16 1982-10-15 Fremgangsmaade og reagens til bestemmelse af glykosileret haemoglobin og reagens til adskillelse mellem glykosileret og ikke glykosileret haemoglobin DK157047C (da)

Applications Claiming Priority (2)

Application Number Priority Date Filing Date Title
DE3141146 1981-10-16
DE19813141146 DE3141146A1 (de) 1981-10-16 1981-10-16 Verfahren und reagens zur bestimmung von glykosiliertem haemoglobin

Publications (3)

Publication Number Publication Date
DK458682A DK458682A (da) 1983-04-17
DK157047B true DK157047B (da) 1989-10-30
DK157047C DK157047C (da) 1990-04-02

Family

ID=6144259

Family Applications (1)

Application Number Title Priority Date Filing Date
DK458682A DK157047C (da) 1981-10-16 1982-10-15 Fremgangsmaade og reagens til bestemmelse af glykosileret haemoglobin og reagens til adskillelse mellem glykosileret og ikke glykosileret haemoglobin

Country Status (14)

Country Link
US (1) US4438204A (da)
EP (1) EP0077515B1 (da)
JP (1) JPS5879163A (da)
AT (1) ATE12318T1 (da)
AU (1) AU537363B2 (da)
CA (1) CA1199257A (da)
DD (1) DD203778A5 (da)
DE (2) DE3141146A1 (da)
DK (1) DK157047C (da)
ES (1) ES8306406A1 (da)
FI (1) FI73088C (da)
HU (1) HU188211B (da)
IE (1) IE53534B1 (da)
ZA (1) ZA827547B (da)

Families Citing this family (15)

* Cited by examiner, † Cited by third party
Publication number Priority date Publication date Assignee Title
DE3314308A1 (de) * 1983-04-20 1984-10-25 Boehringer Mannheim Gmbh, 6800 Mannheim Verfahren und reagens zur bestimmung des haemoglobin-haptoglobin komplexes in gegenwart von freiem haemoglobin
DE3532868A1 (de) * 1985-09-14 1987-03-26 Boehringer Mannheim Gmbh Verfahren und reagenz zur bestimmung von glykosiliertem haemoglobin sowie hierzu geeignete verbindungen und verfahren zu deren herstellung
US4837170A (en) * 1986-01-20 1989-06-06 Otsuka Pharmaceutical Co., Ltd. Monoclonal antibody, measuring method of glucosylated protein by utilizing the monoclonal antibody, and kit therefor
EP0299419B1 (en) * 1987-07-14 1993-10-20 Kabushiki Kaisha Kyoto Daiichi Kagaku Automatic measurement method of glycohemoglobin
US4970171A (en) * 1987-11-09 1990-11-13 Miles Inc. Denaturant reagents for convenient determination of hemoglobin derivatives in blood
JP3032891B2 (ja) * 1989-03-04 2000-04-17 吉富製薬株式会社 遊離ヘモグロビン測定用試薬キット及びそれを用いる遊離ヘモグロビンの測定法
US5484735A (en) * 1989-08-23 1996-01-16 Northwestern University Immunoassay of glycosylated proteins employing antibody directed to reductively glycosylated N-terminal amino acids
DK0589001T3 (da) * 1992-03-04 2002-11-04 Abbott Lab Bestemmelse af glykeret haemoglobin ved kvælning af fluorescens
US5739037A (en) * 1992-09-29 1998-04-14 Drew Scientific Limited Process for eliminating labile glycohaemoglobin from a sample
AU5457494A (en) * 1992-11-03 1994-05-24 Chronomed, Inc. Methods and procedures for preparing red blood fractions
US5424447A (en) * 1993-07-07 1995-06-13 The Medical College Of Wisconsin Research Foundation, Inc. Heme binding compounds and use thereof
US6174734B1 (en) 1997-10-24 2001-01-16 Abbott Laboratories Measurement of glycated hemoglobin
DE19856433C2 (de) * 1998-12-08 2001-09-13 Aventis Behring Gmbh Verfahren zum spezifischen Nachweis von glykosilierten Proteinen
DE102009053225A1 (de) * 2009-11-06 2011-05-12 Deutsche Sporthochschule Köln Verfahren zur Bestimmung der totalen Hämoglobinmenge im Körper eines Lebewesens
ES2961300T3 (es) * 2010-03-31 2024-03-11 Sekisui Medical Co Ltd Método para analizar hemoglobinas

Family Cites Families (6)

* Cited by examiner, † Cited by third party
Publication number Priority date Publication date Assignee Title
US3350174A (en) * 1964-01-08 1967-10-31 Miles Lab Process of determining hemoglobin separated from peroxidase inhibitors in urine
US4189304A (en) 1978-10-27 1980-02-19 Miles Laboratories, Inc. Device and method for detecting myoglobin
US4200435A (en) 1978-12-26 1980-04-29 Abbott Laboratories Determination of glycosylated hemoglobin in blood
US4268270A (en) * 1979-04-30 1981-05-19 Children's Hospital Medical Center Glycosylated hemoglobin measurement
US4255385A (en) 1979-10-23 1981-03-10 Abbott Laboratories Reagent and test kit for determining glycosylated hemoglobin
US4371374A (en) 1980-11-17 1983-02-01 The Rockefeller University Monitoring metabolic control in diabetic patients by measuring glycosylated amino acids and peptides in urine

Also Published As

Publication number Publication date
DE3141146A1 (de) 1983-04-28
ATE12318T1 (de) 1985-04-15
DK157047C (da) 1990-04-02
ZA827547B (en) 1983-09-28
ES516496A0 (es) 1983-06-01
HU188211B (en) 1986-03-28
DE3262693D1 (en) 1985-04-25
FI73088B (fi) 1987-04-30
IE53534B1 (en) 1988-12-07
US4438204A (en) 1984-03-20
AU537363B2 (en) 1984-06-21
EP0077515B1 (de) 1985-03-20
JPH0153748B2 (da) 1989-11-15
EP0077515A3 (en) 1983-08-17
AU8889682A (en) 1983-04-21
FI73088C (fi) 1987-08-10
JPS5879163A (ja) 1983-05-12
DK458682A (da) 1983-04-17
ES8306406A1 (es) 1983-06-01
FI823454A0 (fi) 1982-10-11
FI823454L (fi) 1983-04-17
IE822493L (en) 1983-04-16
EP0077515A2 (de) 1983-04-27
DD203778A5 (de) 1983-11-02
CA1199257A (en) 1986-01-14

Similar Documents

Publication Publication Date Title
Pundir et al. Determination of glycated hemoglobin with special emphasis on biosensing methods
JP5829766B2 (ja) 酵素法を利用したヘモグロビンA1c定量分析のための溶血試薬組成物
US5686316A (en) Methods and reagents for the rapid determination of glycated hemoglobin
US4200435A (en) Determination of glycosylated hemoglobin in blood
DK157047B (da) Fremgangsmaade og reagens til bestemmelse af glykosileret haemoglobin og reagens til adskillelse mellem glykosileret og ikke glykosileret haemoglobin
US4255385A (en) Reagent and test kit for determining glycosylated hemoglobin
JPH0377465B2 (da)
Mosca et al. Plasma protein glycation as measured by fructosamine assay.
Thode et al. Evaluation of a new semiautomatic electrode system for simultaneous measurement of ionized calcium and pH
Schleicher et al. Protein glycation: measurement and clinical relevance
CN103267855A (zh) 一种cTnI、Myo和CK-MB三合一胶体金法检测试纸条、试剂盒及其制备方法
US20080293074A1 (en) Hemoglobin Derivative Measurement Method, and Reagent Composition, Measurement Kit, Analysis Device and Analysis System for Use in the Method
JP4144117B2 (ja) グルコースの測定方法及び測定装置
GB1597859A (en) Method for determination of free hormones in biological fluids
Nathan et al. Two commercial methods evaluated for eliminating the labile fraction from the assay for glycated hemoglobin (glycohemoglobin).
EP0448072A2 (en) Process for assaying free hemoglobin and reagent kit for assaying free hemoglobin
Ross et al. A semi-automated method for the determination of glycosylated haemoglobin
EP0965043B1 (en) Detection of cardiac muscle necrosis by immunoassay and appropriate antibodies therefor
Wålinder et al. New spectrophotometric method for the determination of hemoglobin A1 compared with a microcolumn technique.
EP2831581A1 (en) Measurement of biologically labile hydrogen sulfide pools
Nakashima et al. Immediate elimination of labile HbA1c with allosteric effectors of hemoglobin
WO1987006345A1 (en) Colorimetric ratioing immunoassay
JPH0658936A (ja) 糖化蛋白の測定方法
Nugnes Advanced analytical methods for profiling disease-related alterations in diabetic patients with kidney impairment
JP2000065839A (ja) ヒトヘモグロビン検出装置

Legal Events

Date Code Title Description
PBP Patent lapsed