DK156798B - Signalbehandlingsanlaeg - Google Patents

Description

1 DK 156798 B

Opfindelsen vedrorer et anlæg af den i krav l’s indledning an-givne art.

Anlæg af denne art har hidtil været udstyret med adressehukommelser med direkte forbindelse til hvert apparat, hvilket har den ulempe, at anlægget selv ved et 1111e apparat- og forbindelsesantal bliver forholdsvis kompliceret og kostbart.

Fra engelsk patentskrift nr. 660.357 kendes et detekteringsanlæg, som er indrettet til ved hjælp af relæer og spændingskomparatorer at omdanne analoge signaler til en 1-2-4-8 binær kode. Dette sker HA J —. J- J Λ τΛ Μ Λ IrTT Λ4» *ΐ λΠ -I— 1Λ a 4“ Μ ΜΙ Μ Μ AM ViA*1 rlr Λ ΛΙΓ Λ ΛΥνίΊΑ I A\V> “1 ΊΟ «rt Λ Λ ·Ρλ ίο i

2 DK 156798 B

skellige relækombinationer, som hver giver anledning til en analog signalværdi, som under anvendelse af halveringsprincippet medforer en tilsvarende binær værdi efter et relativt lille antal eksemple-ringer. Denne kendte teknik angâr med andre ord en analog-digital omformer opbygget af relæer, modstande og en spændingskomparator, men angiver ikke noget specielt princip for et fuldstændigt tele-kommunikationsanlæg.

Fra beskrivelsen til USA patentskrift nr. 3 485 955 kendes et over-vâgningskredslob for funktionerne i et nærmere angivet, elektronisk styret telefonanlæg. Eksempleringerne foregâr ved tidsmultiplex-deling, idet hvert koblingspunkt proves i hver sin tidsperiode, hvorefter overvâgningsdata overfores til en fælles hukommelse, som har et segment for hvert koblingspunkt. De enkelte celler i et hukommelsessegment angiver en status for det tilh0rende koblingspunkt med hensyn til liniebelastning, vælgetype, tidsstyring osv.

Formâlet med opfindelsen er at angive et anlæg af den indlednings-vis angivne art, hvor der opnâs en væsentlig forenkling af adresse-rings systemet, samtidigt med at kendte vaelgeregisterkredse kan undværes, hvilket betyder en væsentlig forenklet og billigere fremstilling i forhold til det kendte anlæg.

Dette formai opnâs ved, at anlægget er udformet som angivet i krav l's kendetegnende del.

Krav 2 til 6 angiver hensigtsmæssige enkeltheder ved det i krav 1 angivne anlæg.

Opfindelsen vil blive nærmere forklaret ved den folgende beskri-velse af en udforelsesform, idet der henvises til tegningen, hvor

DK 156798 B

3 fig. 1 A-C viser et koblingsskema for til anlægget ifelge opfindelr sen horende enheder, nemlig et apparat, en apparatenhed i centralen og en fælleskreds for ti apparater i centralen, fig. 2 viser et blokskema for en central for et anlæg ifelge opfin-delsen, medens fig. 3 A-C viser tre grupper af impulser som funktion af tiden, hvilke impulser forekommer pâ forskellige steder i anlægget, nâr dette er i drift.

For overskuelighedes skyld er der kun vist et apparat (fig. 1 A), nemlig adressentens, idet'âet andet apparat, nemlig adressatens, der omtales nedenfor, svarer til det viste apparat. Til hvert apparat horer en apparatenhed (fig. 1 B) i oentralen, medens en fælleskreds (fig. 1 C) horer til ti apparater, d.v.s. en dekade. Centralen er vist for 100 apparater, d.v.s. ti dekader.

Det i fig. 1 A viste apparat omfatter en mikrofon M og en hojt-taler H med tilh0rende forstærker F, som via en elektronisk gaf-felkobling er forbundet med en totrâdsledningsforbindelse til centralen. Apparatet fodes via ledningerne fra en ikke vist spaandingskilde i centralen, og spændingen stabiliseres ved hjælp af en seriekob-ling af en diode DI og en zehnerdiode Zl, over hvilke dioder der er parallel forbundet en ladekondensator CS. Serieforbindelsen tilferes konstant stram fra transistoren Tl, hvilken strom er bestemt ved modstanden i transistorens emitterkreds. Strommen bestemmes normalt ved hjælp af modstanden R14 i sérié med en lys-diode LED, som lyser, nâr apparatet er i drift.

Ved at tilslutte en afbryder S vil strommen blive foreget ved, at modstanden R13 forbindes parallelt over modstanden R14, og nâr apparatet er i drift, kan der ved betjening af afbryderen gives information til centralen ved, at apparatstrommen ændres, uden at talekanalen brydes. Dette er aktuelt f.eks. ved manuel sty-ring af samtaleretningen (simplexdrift).

4

DK 156798 B

Transistoren Tl fâr tilf0rt basisstram gennem seriekoblingen af en modstand R12 og en zehnerdiode Zl, og transistoren vil være spærret, hvis spændingen over Zl ikke er hajere end transistorens tærskelspænding. Transistoren T2 er forbundet i sérié med strom-forsyningen og er normalt ledende ved, at dens basis er forbundet til spændingsforsyningens positive klemme via en spændingsdeler Rl-Rll, som sammen med vælgekontakterne 1-0 udgor en adresse-vælger.

Ved betjening af vælgekontakterne vil transistoren T2’s basis blive forbundet med emitteren, sâledes at T2 spærres, og for-stærkerstr0mkredsen vil blive isoleret fra ledningsklemmerne L samtidigt med, at spændingsdelingen indf0res ved adressevalget» Modstanden Rll i spændingsdeleren er valgt sâ stor, at der ved kortslutning af afbrydekontakten AV forekommer sâ stor modstand mellem ledningsklemmerne L, at dette i centralen opfattes som en afbrydning, hvilken afbrydeinformation hindrer, at apparatenheder i centralen kan kobles ind, nâr de tilharende apparater ikke er tilkoblet.

Talesignalerne overfares via ledningsklemmerne ved, at fadestram-men overlejres med en signalvekselstram. Dioderne D2-D5 udgar en brokoblet ensretter og S0rger for, at fadespændingen har korrekt polaritet uafhængig af polariteten pâ ledningsklemmerne L. For-stærkeren er signalmæssigt set henf0rt til den positive lednings-klemme, medens forstærkerens ind-udgang er forbundet til den négative ledningsklemme via en kondensator CK. Forstærkeren fades gennem transistoren Tl, som signalmæssigt er parallelkoblet med ledningsklemmerne L. Da transistoren Tl har meget stor dynamisk impedans, er det i virkeligheden kun modstanden R12, som belaster signalkanalen. Forstærkerens indre modstand parallelt med modstanden R12 er tilpasset sâledes, at klemmeimpedansen er 600 ohm.

Apparatet er via overfaringsledningeme forbundet med sin tilha-rende apparatehhed (fig. 1 B), hvis klemmer L er forbundet til en

5 DK 156798 B

koblingstransformator TR, soin skiller talesignalet fra jævnstrommen samtidigt med, at ledningerne balanceres til jordpotential ved hjælp af kondensatoreme Cb og Ce.

Nâr apparatenheden ikke er i drift, er transistoren Ta spærret og fâr tilfort en meget lille strom gennem modstandene Ra, Rb og Rc og transformatoren TR, fordi Rc er valgt forholdsvis storf men ikke storre i forhold til Rll i apparatet, end at spændingen over led-ningsklemmeme er bestemt ved, at zehnerdioden ZI leder. Transistoren Tl vil da fore en sà lille emitterstrom, at lysdioden LED ikke lyser og forer en sâ lille kollektorstrom, at forstærkeren er blokeret. Dioden DI er da spærret, sâledes at zehnerdioden ZI ikke er kortsluttet af forstærkerens stromforsyningsklemmer. Spændingen ' over apparatets ledningsklemmer vil da være lidt storre end tærskelspændingen UZ1 for zehnerdioden Zl.

En referancespænding U1 for en sammenligningskreds Kl er valgt mindre negativt end UZ1, sâledes at sammenligningskredsen Kl af-giver logisk 'O”, som repræsenterer den mest négative spænding.

Nâr en adressevælgerkontakt betjenes, vil en del af spændings-deleren R1-R10 blive koblet ind mellem apparatklemmerne L, og mod-standene er valgt sâ smâ, at spændingen over klemmerne i dette tilfælde er mindre end Ul, idet: (30V - 2 UD) (RI + R2 + ____RIO)

Ra + Rb + Rc + RTR + RI + R2 + ·..RIO , hvor UD er diodespændingen i lederetningen, og RTR er primær-modstanden i transformatoren TR. Sammenligningskredsen vil da afgive logisk "l" til den tilhorende indgang i den koder ENC1, hvis udgang F afgiver logisk "1" samt en 4 bits binær kombina-tion pâ de fire udgange, der tilsammen er benævnt T. Idet kode-rens ti indgange er forbundet til hver sin apparatenhed (fig. IB), vil udgangssignalet F repræsentere adressen for en gruppe pâ ti apparater, medens binærkombinationen T repræsenterer adressen for et af disse ti apparater.

Som vist pâ fig, 2 er udgangen F fra ti kodere ENC1 forbundet til hver sin indgang i en koder ENC2. medens udgangen T fra samtlige

6 DK 156798 B

apparatenheder er parallelforbundet via en fire-trâdslinie til indgangen b2 i en fire bits dataselektor DS2. Fire bit udgangen fra koderen EMC2 er via en firetrâdslinie forbundet med indgangen bl i en dataselektor DSI. Udgangen fra dataselektorerne DSI og DS2 er forbundet med hvert sit firebit skifteregister REG 0 og REG 00.

Anlæggets forbindelseskreds er tidsmultipleksopdelt med en prove-tagningstid pâ 100 ^us, og da kredsene arbejder med firetrâds-linier, omfatter hver forbindelse to tidsfaser, som her er kaldt y-fasen og χ-fasen, sâledes at forbindelse 1 betegnes xl og yl, forbindelse 2 x2 og og y2, o.s.v. Registerskiftefrekvensen fRS er bestemt ved antallet af forbindelser N sâledes, at: fRS = — MHz · 100 og forbindelsestidsfasen T = — /us N '

Monnalt er indgangene al henholdsvis a2 ± dataselektorerne forbundet sâledes, at dataene i skifteregistrene REG 0 og REG 00 opretholdes ved recirkulation. Ved betjening af en adressevælgerafbryder i adressentens apparat vil en af indgangene i koderen ENC2 modtage logisk "l", og firebitudgangen vil afgive en firebitkombination, som repræsenterer adressentens forste ciffer, d.v.s. gruppecifferet, og udgangen E vil afgive logisk "1”. Udgangen E er forbundet til en indgang i en OG-portkreds Al, som har tre indgange, hvoraf en anden er forbundet til en ledig markeringskreds LS, medens den tredje indgang tilfores y-fasesignalet. I denne tidsfase vil 0G-portkredsen afgive logisk "l” til styreindgangen bl henholdsvis b2 i dataselektorerne DSI henholdsvis DS2, og adressentens adresse vil blive indf0rt i y~fasen med forste ciffer i skifteregisteret REG 0 og andet ciffer i skifteregisteret REG 00.

Parallelt med disse skifteregistre arbejder et statustidsskifte-register ST, som er indrettet til at lagre data for forbindelsernes status og tidsfaser under adressevælgeoperationen, idet forbin-delsesstatus indfores i x-fasen og forbindelsestidsfasen indf^res i y=fasen„ En ledig forbindelse er rspræsenteret ved status S0.

7 DK 156798 B

Ledig markeringskredsen LS kan f.eks. lâse den f0rste forekommende status SO fra statusregistret efter en bestemt markeringsimpuls.

Ved hjælp af en additionskreds ADD i en tilbagekoblingsslojfe for statustidsskifteregisteret ST opdateres dette, idet en portkreds-kombination 02, A5, 03, A6 er indrettet til at styre addition af +1 til tidsfaserne, hvor OG-portkredsen A6 kun leder i x-fasen, medens enbitdataselektorens DAS styrer addition af +1 til status-faserae, fordi DAS kun er ledende i y-fasen pâ indgangen S. DAS har elleve indgangsklemmer 0-10, som hver kan forbindes med ud-gangen R afhængig af firebitkombinationen pâ adresseindgangen D. Nâr adresseindgangen D er forbundet med udgangen fra statustids-skifteregistret ST, vil de forberedte indgange 0-10 korrespondere med de lagrede statusfaser. En forbindelse vil beholde sin status-fase, indtil der optræder logisk "l" i forbindelsens tidsfase pâ den af indgangene 0-10, som korresponderer· med statusfasen. Indgangen 0 er forbundet med udgangen fra OG-portkredsen Al. Udgangen R fra DAS vil hâve logisk "l” i den ledig-markerede forbindelses y-fase, sâledes at der adderes +1 til statusfasen, der indfores i statustidsskifteregisteret ST som SI, hvorved forbindelsen vil blive markeret som optaget. Da hver forbindelse kræver to tids-faser, er skifteregistrenes længde 2N + 1 bit. Recirkulationssloj-fen tages ud efter 2N bits, men de indforte data mâ ogsâ være til-gængelig bâde efter 2N-1 bits og efter 2N+1 bits, sâledes at data, der er indfort i x-fasen kan være tilgængelige i y-fasen og om-vendt.

I skifteregistrene er antydet, hvorledes data er anbragt i forhold til udgangene i forbindelse l’s x-fase og y-fase. Hvis status er forskellige fra SO, frembringer portkredskombinationen A9, 04, A10 i y-fasen logisk "l" til èn dekoder DEC 3's indgang Ξ, og hvis status er S10, frembringes logisk "l" i bâde x-fasen og y-fasen. Hvis status er forskellig fra SO, frembringer portkredskombinationen Ail, 05, A12 i x-fasen logisk "1" til en dekoder DEC 4’s indgang E, og hvis status af S10, frembringes logisk vl" i bâde x-fasen og y-fasen. Den binære indgang i DEC 4 vil i x-fasen være forbundet med udgangen 2N-1 fra adresseskifteregist:eret REG 0 og vil i y-fasen være forbundet med udgangen 2N+1 ved hjælp af en dataselektor DS3. Pâ samme mâde er den binære udgang I forbundet til udgangen 2N-1 i x-fasen for adresseskifteregistret REG 00, og

. DK 156798B

Ο er i y-fasen forbundet med udgangen 2N+1 ved hjælp af en dataselektor DS4.

Den binære indgang i en dekoder DEC S vil i x-fasen være forbundet med udgangen 2N-1 i statustidsskifteregistret ST og vil i y-fasen være forbundet med udgangen 2N ved hjælp af en dataselektor DS7.

Der vil derfor optræde logisk "l" bâde i x-fasen og i y-fasen pâ den af udgangene S0-S15 fra dekoderen dec S, der svarer til den statusfase, som den betragtede forbindelse befinder sig i. Pâ samme mâde vil den binære indgang i en dekoder DEC T ved hjælp af en dataselektor DS6 være forbundet med udgangen 2N henholdsvis 2N+1 i statustidsskifteregist:eret 3T, sâledes at der vil optræde logisk f,l" i bâde x-fasen og y-fasen i den udgang T0-T15 fra DEC T, der svarer til tidsfasen, som den betragtede forbindelse befinder sig i.

2H-1 skifteimpulser efter at adressentens adresse er indfort i clsn ledigmarkerede forbindelses y-fase, vil adressentens forste ciffer optræde med logisk "l" pâ den udgang Ei fra dekoderen DEC4, som svarer til dette ciffer, og adressentens andet ciffer vil optræde i binær kode i udgangen I fra dataselektoren DS4.

Efter N skifteimpulser, d.v.s. i y-fasen, vil adressentens ferste ciffer optræde med logisk "1" pâ den udgang ira Eu fra dekoderen DEC 3? der svarer til dette ciffer, og adressentens andet ciffer vil optræde i binær» kode i udgangen ü fra adresseskifteregistret REG 00« I bâde x-fasen og y-fasen vil udgangen si ira dekoderen DEC S derfor være logisk nl", hvilket indikerer, at forbindelsen nu befinder sig i statusfase SI. Ledigmarkeringskredsen LS vil fra nu af ikke markere en ledig forbindelse, men efter mindst 2N skifteimpulser markere en ny forbindelse, som befinder sig i statusfase So.

$

Dekoderen DEC 1 vil nu være forberedt i x-fasen, idet indgangen Ei er forbundet med den udgang i dekoderen DEC4, som svarer til adressentens ferste ciffer (tier-gruppen), og den binære kode i indgangen I, som svarer til adressentens andet ciffer, dekodes til logisk "l" pâ udgangen 1 fra dekoderen DEC 1 i x-fasen.

9 DK 156798B

Dekoderen DEC 2 vil derimod være forberedt i y-fasen, idet ind-gangen Eu er forbundet med den udgang fr^ekoderen DEC 3, som svarer til adressentens forste ciffer, og den binære kode i ind-gangen U, som svarer til adressentens andét ciffer, dekodes til logisk "l" pâ udgangen 1 fra dekoderen DEC 2 i y-fasen.

Gaffelkoblingen HY’s indgang vil via en analogafbryder AN1 og et lavpasfilter LPF1 være forbundet til indgangslinien L1 i for-bindelsens x-fase, og i y-fasen vil gaffelkoblingens udgang være forbundet via lavpasfilterets LPF2 og analogafbryderen ANU til udgangslinien LU.

Som folge af udgangssignalet 1 fra dekoderen DEC 1 vil transistoren Ta blive holdt ledende ogsâ i impulsintervalleme pâ grund af en ladekreds INT, og plusindgangen i sammenligningskredsen Kl vil blive pâtrykt - 30V, sâledes at sammenligningskredsens udgang antager logisk "O". Koderen ENC2 vil pâ udgangen antage logisk ”0", sâledes at adressentens apparat ikke kan kobles til den næste ledigmarkerede forbindelse. Da ledigmarkeringskredsen LS afgiver ledigmarkeringsimpulser med intervaller pâ 4 N skifte-impulser, vil transistoren Ta mindst hâve 2N skifteimpulser at reagere pâ, d.v.s 100 ^us.

Da adressentens forst betjente adressevælgerafbryder stadig er betjent, vil der i lobet af en tid pâ ca. tk = 5 Ra (CL + Cb) hâve indstillet sig en stabil jævnspænding URa over modstanden Ra, kapaciteten i ledningsforbindelserne mellem apparatet (fig.

IA) og apparatenheden (fig. IB). Kondensatoren Cb's kapacitet er valgt meget sterre end den sterst mulige værdi af de af cl sâledes at tk " 5 · Ra · Cb og URa(u) = -(¾ ~ 2Ψ)—'. .¾ RS + RI1 + ...Rn hvor RI* = Ra + Rb + RTR + RI,

10 DK 156798 B

u angiver den afbryder, som betjenes, og RS slojfemodstanden i ledningsforbindelsen mellem apparatet og apparatenheden i centralen.

Sammenligningskredsen K2*s négative indgangsklemme pâtrykkes en trappespænding ¥ (se fig. 3A), som frembringes af en trappe-spændingsgenerator DEC ¥ i centralen. Fig. 3A viser, hvorledes trappespændingen ¥ er orienteret i forhold til impulstoget P med 16 tidsfaser og en repetitionstid_ pâ ca. 25 millisekunder.

De forste 10 tidsfaser Pl-Pll repræsenterer adressecifrene 1-0. Pli repræsenterer en tjenestestyreimpuls og tidsfaserne PI 2-P15 repræsenterer i dette tilfælde en enkelt information, nemlig afbrydelse af en forbindelse. Tidsfasen P16 tjener til styring af simplexdrift. Hvert trin i trappespændingen svarer til en af tidsfaserne.

Trappespændingsgeneratoren er dimensioneret sâledes, at der kan opnâs sikkert adressevalg med en modstandstolérance pâ - 2% i adressevælgeren, med en variation i slojfemodstanden RS fra 0 til 26052 og samtidigt med, at ledningerne kan hâve en afledningsmodstand pâ 60 k ohm til jord og hâve en indbyrdes afledningsmodstand pâ 120 k ohm. Kondensatoren Cb er endvidere valgt sâ stor, at stojsignaler over referencemodstanden Ra af-kobles effektivt.

Da bâde apparaternes adressevælger og trappespændingsgeneratoren har samme spændingskilde, vil en eventuel variation af drifts-spændingen ikke pâvirke vælgesikkerheden.

Udgangssignalet fra sammenligningskredsen K2 er fort til en indgang i en OG-portkreds A, hvis anden indgang er forbundet med udgangen 1 fra dekoderen DEC 1, sâledes at sammenligningskredsen efter en tid tk vil afgive logisk "l" fra og med tidsfasen PI til og med tidsfasen Pn for det valgte ciffer, og ELLER-portkredsen 0 vil derfor i x-fasen antage logisk "1" pâ sin udgang SEL. Udgangen SEL er forbundet med en indgang i en ELLER-portkreds 01, og en dataselektor DS 5 bliver pâ indgangen b5 forberedt sâledes, at 0 indfores i x-fasen i statustidsskifte-registeret ST, d.v.s. at tidsfasen indstilles til T0 i vælgepe-r-ioden fra PI til Pn, sâ længe vælgeafbryderen betjenes.

il DK 156798B

Portkredskombinationen 02, A5, 03, A6 er indrettet til at addere +1 til tidsfasen i lobet af impulsens P14, hvis tidsfasen fra fer er TO eller Tl. Dette betyder, at tidsfasen indstilles til TO under valget og til Tl i tidsfasen P14, sâlænge vælgerafbryde-ren betjenes.

Fig. 3c viser, hvorledes dato- og tidsfaseme œndres under et almindeligt adressevalg.

Idet udgangen fra en OG-portkreds A7 er forbundet med indgangene 1,2,4 og 5 i dataselektoren DAS, og idet udgangen fra en OG-portkreds A8 er forbundet med indgangene 3 og 6 i DAS, vil siatus-fasen i tidsfasens P14 skifte fra SI til S2 og fra S2 til S3, eller fra S4 til S5 og fra S5 til S6, hvis tidsfasen er TO. Hvis tidsfasen er Tl, vil statusfasen i tidsfasen P14 skifte fra S3 til S4 eller fra S6 til S7. Nâr statusfasen S2 optræder, vil dataselektoren DSI via og -portkredsen A3 pâ den binære indgang Cl være forberedt i x-fasen fra tidsfasen PI til Pn, som svarer til det valgte ciffer.

Den binære information Q omfatter signalerne Ql, Q2, Q3 og Q4 fra impulsgeneratoren som vist pà fig. 3A. Q’s binære værdi skifter syn-kront med impulstoget P1-P16. Da· Q overferes til indgangen Cl i dataselektoren DSI, vil det valgte, d.v.s. adressatens, adresseciffer blive indfert i adresseskifteregistreret REG 0, da dette er den sidst forekommende værdi af Q i statusfasen S2, og da der er sikret en tid pâ mindst tk ~ 5Ra · Cb fra betjeningen af adresse-vælgekontakten til cifferet bliver indfert i adresseskifteregistret REG 0, idet statusfasen S2 og det valgte ciffers tidsfase optræder samtidigt mindst ét impulstog, d.v.s. 25 ms, efter at adressevælge-afbryderen blev betjent, og tidsfasens TO blot kan indstilles i tidsrummet fra PI til Pn, som svarer til tidsfasen for det valgte ciffer.

Statusfasen vil i næste tidsfase P14 skifte fra S2 til S3, fordi tidsfasen stadig er TO, sâledes at OG-portkredsen spærrer og hindrer eventuel fejlindfering i adresseskifteregistreret REG 0, nâr be-tjeningen af adressevælgeafbryderen opherer, og spændingen over Ra ændrer sig forholdsvis langsomt som f0lge af kondensatorens Cb*s omladningstid, forudsat at adressevælgeafbryderen betjenes

12 DK 156798B

mindst 50 ms. Nâr betjeningen af afbryderen ophorer, vil spændingen over Ra være bestemt af den konstante str0mkilde i apparatet, hvil-ken str0mkilde er tilvejebragt ved at transistoren Tl leder sam-tidigt med, at spændingen over apparatet (30V) er væsentlig storre end tærskelspændingen for zehnerdioden Zl.

Den konstante strom lh er valgt sâ stor, at lysdioden LED i apparatet lyser, og apparatets forstærker F tilfores drivstrom, samtidigt hermed bliver spænd_ingsf aldet over Ra sâ s tort, at den positive indgangsklemme pâ sammenligningskredsen K2 er mere . negativ end trappespændingen ¥ i aile impulstogets tidsfaser, d.v.s. udgangen fra sammenligningskredsen K2 til stadighed har logisk ”0". I forste tidsfase P14, efter at adressevælgeafbryderen er frigjort, vil statusfasen skifte fra S3 til S4, idet tidsfasen nu er Tl, fordi der ikke længere skiftes til vælgeinformationens T0o Samtidigt vil der blive adderet +1 til tidsfasen, som derved bliver T2, Efter 2N skifteimpulser vil ELLER-portkredsen 02 derfor antage logisk "O" pâ udgangen, og en adderingskreds ADD adderer +1 i x-fasen (tidsfasen) i tidsfasens P14 hver tredje sekund.

Hvis en adressevælgeafbryder derfor ikke er betjent for næste ciffer i lobet af 40 sekunder, vil tidsfasen hâve nâet T15 og tilbagestillet adressentens apparat ved, at statusniveauet bliver indstillet til SO via OG-portkredsen AO.

Hvis en næste adressevælgeafbryder derimod betjenes inden for disse 40 sekunder, vil tidsfasen blive tilbagestillet til TO, og pâ samme mâde som det forste ciffers binære værdi blev indfort i adresseregisteret REG 0, da statusfasen var S2, vil det andet ciffers binære værdi blive indf0rt i adresseregisteret REG 00 via OG-portkredsen A2 i statusfasen S5. Nâr adressevælgeafbryderen frigives, vil statusfasen ændres fra S6 til S7, som er venteposi-tion for en eventuel prevetagning S8 for eventuel funktionsover-foring, og indgangen 7 i DAS vil hâve logisk ”1", og endvidere vil der blive adderet +1 til statusfasen. Hvis adressaten er op-taget, vil statusfasen blive bragt til S9, og hvis adressaten er ledig, vil statusfasen blive bragt til S10, og forbindelsen op-rettes over indgangsledningen L I. OG-portkredsen AO er nu spærret, og forbindelsen tilbagestilles ikke, nâr tidsfasen T15 forekommer.

13 DK 156798 B

Samtaletilstanden er den eneste stabile, medens aile andre til-stande vil blive tilbagestillet f0r*el1er senere, d.v.s. til statusfasens SO, idet statustidsregisteret ST arbejder sig op til tidsfasen T15 i trin pâ 25 ms. til T2 og i trin pâ tre sekunder fra T2 til T15.

OG-portkredsene A4 og A10 vil vel være forberedt, sa længe forbin-delsen varer, sâledes at dekoderne DEC3 og DEC4 vil være forberedt i bâde x-fasen og y-fasen.

Adressaten ^f0rste ciffer, som var indfort i adresseregisteret REG 0 i forbindelsens x-fase, vil pâ tilsvarende mâde som beskre-vet for adressenten blive dekodet i dekoderne DEC3 og DEC4 men sâledes, at adressatens ferste ciffer i y-fasen vil være repræsen-teret ved logisk !,1" pâ den af dekoderen DEC4!s udgange Ei, der svarer til cifferet, og adressatens andet ciffer vil forekormne som binært kode pâ udgangen I. I x-fasen vil udgangen Eu for dekoderen DEC3, som svarer til det forste ciffer hâve logisk "1% medens det andet ciffer vil optræde som binær kode i udgangen U.

Transistoren Ta i adressatens apparat vil nu blive ledende, idet ladekredsen INT aktiveres af logisk "1M fra dekoderen DEC 1 i forbindelsens y-fase. Samtidig vil analogafbryderen ANI være ledende i forbindelsens y-fase, medens analogafbryderen ANU vil være ledende i forbindelsens x-fase, d.v.s. modsat i forhold til adressenten.

Hvis analogafbryderen ANP, som er forbundet mellem overferings-ledningen L I og L U, er ledende i x-fasen, vil adressaten kunne taie til adressenten derved, at adressatens gaffelkoblingsudgang og adressentens gaffelkoblingsindgang er forbundet i samme tids-fase. Hvis derimod analogafbryderen anp er ledende i y-fasen, vil adressenten kunne taie til adressaten. Analogafbryderen er styret af en dupleksforbindelse DP, som til enhver tid bestemmer taleretningen, og som arbejder synkront tidsopdelt sammen med adresseregistrene. Analogafbryderen ANP's styring er baseret pâ signalniveaumâlinger, som foretages ved hjælp af DP pâ taleud-gangsledningen LU. Signalniveauerne omdannes til digital information, som lagres i skifteregistrene for styring af DP.

i4 : DK 156798B

Samtalen kan afbrydes enten af adressenten eller adressaten ved betjening af afbryderen AV. Hvis adressenten betjener afbryde-ren AV, vil der i forbindelsens x-fase optræde logisk "1" pâ indgangen SEL blandt andet i tidsfasen P12. Da AV-informationen, som omfatter tidsfaserne P12 - P15, repræsenterer i forhold til trappespændingen ¥ viste tidsfaser, vil P12 ikke kunne forekomme i de andre vælgetidsfaser inklusiv simplekstidsfasen.

Som det fremgâr af fig. 3A, vil P12 derimod forekomme pâ SEL, nâr apparatet ikke er tilkoblet, hvis apparatenheden i centralen af en eller anden grund bliver betjent, f.eks. som felge af en stej-pâvirkning.

Multivibratorkredsen FF vil blive tilbagestillet og. udgangen Q vil antage logisk "0", indtil der pâ dataindgangen D indstilles logisk "l" af næste forbindelses positive impulsflanke for x-fasen. Pâ denne mâde udstrækkes SEL-informationen, som i dette tilfælde kun omfatter forbindelsens x-fase, til ogsâ at omfatte y-fasen.

Hvis adressenten eller adressaten betjener afbryderen AV, vil tidsfasen PI2 pâ SEL kun optræde i y-fasen. I begge tilfælde vil OG-portkred-sen A4 i y-fasen hâve logisk "1" pâ udgangen, og dataselektoren DSI vil tilbagestille statustidsregisteret ST til 0, d.v.s. til statusfase SO, hvorved forbindelsen afbrydes.

Claims (5)

16 DK 156798B faseforskydning i statustidsskifteregisteret, samt at dekodernes analoge udgangssignal overf0res til analogafbrydere (ANI, ANU) i adressentens og adressatens apparat til oprettelse af forbindelse mellem adressenten og adressaten via gaffelkoblingeme (HY), ind-til adressenten eller adressaten ved betjening af en tilherende brydeknap bringer forbindelsen i ledig status (SO).

2. Anlæg ifelge krav 1, kendetegnet ved, at impuls-toget omfatter en yderligere impuls for omstilling af anlægget til simpleks drift.

3. Anlæg ifelge krav 1, kendetegnet ved, at længden af tidsfasen, i hvilken adresserne lagres i adresseskifteregistrene, svarer til forbindelsestidsfasen i tidsmultipleksopdelingen.

4. Anlæg ifelge krav 1, kendetegnet ved, at register-skiftefrekvensen er bestemt ved: ffis = ^ MHz , hvor N er antallet af forbindelser, og at forbindelsestidsfasen er bestemt ved: m _ 100 /US

1. N ' 3„ Anlæg ifolge krav 4, kendetegnet ved, at skifte-registrenes længde er 2N + 1 bits. 6c Anlæg ifelge krav 1, kendetegnet ved, at der i ledningsforbindelsen mellem apparatet og apparatenheden i centralen er anbragt et forsinkelsesled (Ra . C^), soin er indrettet til i forbindelse med kapaciteten (C^) i ledningsforbindelsen at bevirke, at adressespændingsniveauet ferst bygges op over den anden sammen-ligningskreds (K2) ca. 25 ms efter, at adressevælgeren er betjent, og at kondensatorens (C^) kapacitet er valgt meget sterre end ledningskapaciteten (C^), til effektiv afkobling af stejsignaler pâ ledningsforbindelsen over modstanden (Ra).