DK156645B - Fremgangsmaade til fremstilling af farvestofpraeparater af plantedele - Google Patents

Description

DK 156645 B

X

Opfindelsen angâr en fremgangsmâde til fremstilling af farvestofpræparater af plantedele, som t0rres.

Der kendes talrige sâdanne fremgangsmâder. Disse 5 fremgangsmâder har det tilfælles, at kun bestemte, til formâlet særligt egnede farveplanter anvendes, eksempelvis farvevisse, farvevajd, farvekrap, indigo og séquoia.

Disse planter mâ omhyggeligt indsamles under overholdelse af en indsamlingsforskrift, idet udelukkende levende og 10 sunde planter eller plantedele mâ indsamles. Efter forsigtig t0rring, som foretages ved en temperatur pâ h0jst 60*0, udkoges og udvaskes de t0rrede plantedele sædvanligvis, og derefter udfældes og t0rres farvestoffet eller farvestofpræparatet. Sædvanligvis mâ farvestoffet 15 eller farvestofpræparatet formales og blandes efter t0rringen.

Farvestoffer eller farvestofpræparater fremstillet if01ge kendte fremgangsmâder giver - med enkelte undtagelser, som eksempelvis kraprod og indigo - ingen lysende farver. De 20 sâledes fremstillede farvestoffer eller farvestofpræparater er lidet holdbare og kan kun anvendes som vandfarver.

Anvendelsesomràdet for farvestoffer eller farvestofpræparater, der er fremstillet if01ge de kendte fremgangsmâ-25 der, indskrænkes især ved, at farverne ikke eller kun i ringe grad er lysægte. Eftersom disse fremgangsmâder er meget omstændelige og tidsr0vende, hvilket allerede starter ved overholdelsen af de respektive indsamlings-forskrifter, er de sâledes udvundne farvestoffer eller 30 farvestofpræparater meget dyre. Fremgangsmâderne kan næppe anvendes ved industriel udnyttelse.

DK 156645 B

2

De farvestoffer eller farvestofpræparater, der udvindes af plantedele if01ge de kendte fremgangsmâder, er tillige kun anvendelige i begrænset omfang, eftersora de ikke kan 5 anvendes til flader, der er udsatte for vejrliget, og eftersom de ikke hæfter pâ et hvilket som heist grundmateriale. Dette er tillige især betinget af, at farvestofferne ikke er blandbare med basisk virkende materialer og derfor ikke kan blandes med kalk og andre 10 pudsematerialer.

I overensstemmelse hermed er formâlet med opfindelsen at tilvejebringe en fremgangsmâde af den f0rnævnte art, ved hvilken man af plantedele pâ enkel mâde og uden at indskrænke sig til bestemte farveplanter kan fremstille 15 vilkârlige, især tillige lysende farver, som er blandbare med vilkârlige andre farver, er lysægte og har ubegrænset holdbarhed.

Dette opnâs if01ge opfindelsen ved, at a) plantedelene t0rres ved mindst 70°C, 20 b) de t0rrede plantedele pulvériseras, c) de pulveriserede plantedele indstilles i vandig op-slæmning pâ en pH—værdi, der afviger fra pH-værdien 7 med mindst ca. 0,3 enheder.

De h0je t0rrîngstemperaturer bevirker, at farvestofferne i 25 plantedelene bliver lysægte, idet man til fremskyndelse af fremgangsmâden tillige kan anvende forholdvis h0je temperaturer pâ eksempelvis 360°C, sâfremt det blot pèses, at plantedelene ikke brunes eller pâ anden mâde ændrer farve.

30 Sk0nt plantedelene efter t0rringsprocessen kun har en mat farve pâ grund af indholdet af plantest0ttestoffer, opnâr man lysende og eventuelt kraftige farver. Dette sker ved

DK 156645B

3 det efterf01gende fremgangsmâdetrin, hvor de pulveriserede plantedele bringes i sur eller basisk tilstand. Hensigts-mæssigt indstilles de pulveriserede plantedele i vandig 5 opl0sning pâ omtrent den samme pH-værdi, som plantedelene havde i den friske tilstand. Det er herved muligt at fremstille aile farver, der findes i planteverdenen. Hensigtsmæssigt tilsættes et bindemiddel, hvorved især lysende farvetoner opnâs. De t0rrede, pulveriserede 10 plantedele kan ogsâ f0rst blandes sammen med syren eller basen pâ t0r form og senere, eventuelt efter lagring, blandes med væske.

I modsætning til sædvanlige fremgangsmâder, ved hvilke kun specielle planter eller dele heraf omhyggeligt mâ 15 indsamles, indsamles til fremgangsmâden if01ge opfindelsen fortrinsvis udelukkende d0de planter eller plantedele, som planterne selv har kàstet af, eksempelvis blomsterblade, 10v, frugter eller frugtskaller. Til udvinding af et gult farvestof kan eksempelvis blomsterbladene af raps 20 indsamles ved hjælp af en sugeanordning, efter at planten er befrugtet og afblomstret. Derved kan planten formere sig uden at være beskadiget ved indsamlingsprocessen og uden at være hindret i sin vækst eller sin formering.

En særlig samleforskrift til forsigtig indsamling er ikke 25 n0dvendig. Der kan anvendes sugeapparater, som findeler, presser, kvaser eller pâ anden mâde beskadiger det indsamlede materiale, selv nâr der herved optræder en farveændring. Derfor kan ogsâ store mængder af det n0dvendige indsamlingsmateriale indsamles pâ rationel 30 mâde.

Sâfremt farveændringerne, der optræder ved indsamlingen eller derefter, ikke forstyrrer, er det ikke n0dvendigt at gennemf0re t0rringsprocessen hurtigt eller, sâfremt dette ikke er muligt, at foretage en eller anden form for 3 5 konservering.

DK 156645 B

4 T0rringen af plantedelene, som fortrinsvis foretages ved 70-80°C, men som ogsâ kan foretages ved en h0jere temperatur, kan umiddelbart gennemf0res i en hertil egnet 5 t0rringsovn, men det er imidlertid ogsâ muligt f0rst at udf0re en naturlig t0rringsproces og derefter underkaste plantedelene en eftert0rring i en t0rringsovn.

Efter t0rringen pulveriseres plantedelene eksempelvis i morterm011er, centrifugalsigtem011er, slagrotorm011er 10 eller oprivningsmaskiner.

Derefter tilsættes et surt eller basisk stof, som bevirker, at plantedelene, som ved t0rringen har antaget en mat farve, igen fâr en lysende farve. Fortrinsvis indstilles plantedelene igen pâ den pH-værdi, som de havde 15 i den friske tilstand, dvs. ved indsamlingen.

Til dette formâl tilsættes de formalede plantedele eksempelvis citronsyre, kiselsyre eller en anden organisk syre. Derefter tilsættes fortrinsvis et bindemiddel. Det sâledes fremstillede farvestofpræparat har nu den 20 oprindelige lysende farve, som plantedelen havde i den friske tilstand.

pH-Værdien skal som anf0rt afvige fra pH-værdien 7 med mindst ca. 0,3 enheder. Denne grænse kan ikke angives mere præcist, da virkningen er forskellig fra materiale til 25 materiale og stiger med afstanden fra pH-værdien 7.

Den vaigte pH-værdi kan hos bestemte plantearter eller plantedele hâve en væsentlig indflydelse pâ den opnàede farve. Sâledes er der eksempelvis mulighed for herved at opnâ et blât farvestofpræparat, nâr t0rrede og pulverise-30 rede hyldebær tilsættes NaHC03· Tilsættes derimod citronsyre eller en anden organisk syre, sâ opnâr man et r0dt

DK 156645B

5 farvestofpræparat. Den opnâede r0d- aller blâtone er endvidere afhængig af t0rringstemperaturen og t0rrings-tiden. Aile de sâledes fremstillede farvetoner er lysægte.

5 Soin basisk materiale kan eksempelvis ogsâ planteaske, fortrinsvis hvid planteaske, blandes med de pulveriserede plantedele.

For at beskytte de fremstillede farvestofpræparater mod skadelige angreb (svampe, lav, insekter m.v.) kan f.eks.

10 tilsættes salte eller boraks.

Som bindemiddel kan generelt anvendes aile naturlige eller kunstige bindemidler. Fortrinsvis anvendes ugiftige binde-midler for at opnâ ugiftige farvestofpræparater,

Forarbejdningen af det sâledes fremstillede farvestofpræ-15 parat kan udf0res pâ enkel mâde, idet det pulveriserede farvestof blandes med vand. Man opnâr en flydende, spr0j-teegnet farve. Til opnâelse af en pastaagtig, strygeegnet farve tilsættes som fortykningsmiddel eksempelvis cellulose af pulveriseret træ eller lignende. Farven kan deref-20 ter anvendes som vandfarve eller med et hensigtsmæssigt saltindhold som imprægneringsmiddel til træ eller som lasurfarve.

Ved tilsætning af surmælk opnâr man en dækfarve, idet bindemidlet samtidigt forskyder pH-værdien til det sure 25 omrâde, sâledes at tilsætningen af andre sure stoffer ikke er n0dvendig. I fortyndet form kan denne farve ogsâ anvendes som lasurfarve. Den kan anvendes som indend0rs-og udend0rsfarve,

Ved anvendelse af linoliefernis eller en anden olie som 30 bindemiddel opnâr man en oliefarve.

DK 156645 B

6

Man kan indr0re farvestofpræparatet f.eks. i kridtpulver, forme og t0rre dette til fremstilling af ugiftige kridt-farver eller pastelfarver. Farvestofpraeparaterne kan ind-5 r0res i flydende voks til fremstilling af voksmalestifter eller farvede voksmasser til at ælte.

Til fremstilling af farve til kosmetik indr0res farvestofpræparatet i tilsvarende cremer. Nâr lægeurter anvendes, kan man under iagttagelse af indsamlings- og behandlings-10 forskrifterne for lægeurterne, tillige bibeholde den hel-bredende virkning.

Ved tilsætning af kalk og andre pudsematerialer som basi-ske stoffer kan farvestofpræparatet anvendes til pudsning af huse, idet dette i modsætning til andre plantefarver 15 ikke giver en u0nsket farveændring ved blanding med pudsematerialet.

Farvestofpræparaternes hæfteevne pâ sten og puds er særdeles god, nâr kiselgel eller kiselgur tilsættes. I modsætning til andre plantefarver indtræder heller ikke i 20 dette tilfælde u0nsket farveændring.

Ved anvendelse af terpener fra hyld som bindemiddel opnâs et silkemat farvestofpræparat, som har en særlig god hæfteevne pâ aile grundlag.

Farvestofpræparaterne fremstillet ved fremgangsmâden 25 if01ge opfindelsen kan blandes med sâ godt som et hvilket som helst materiale eller indarbejdes i dette uden pâ nogen màde at give u0nskede egenskaber, eksempelvis en giftig virkning, som tilfældet er ved talrige industrielle farver. Ved anvendelse âf en st0rre andel af plante-30 st0ttematerialer, kan den udvundne farvemasse ogsâ umiddelbart forarbejdes til formâlene, eksempelvis til

DK 156645B

7 fliser og isoleringsplader. Ved blanding med cellulose eller træpulver kan fremstilles en æltemasse, af hvilken der kan dannes formlegemer, som efter t0rring kan 5 bearbejdes mekanisk.

Sk0nt farven af planteudgangsmaterialet kan være forskelligt afhængigt af vækst- og indsamlings-betingelserne, kan uforanderlige farvetoner fremstilles ved, at forskellige farvetoner pâ den respektivt 0nskede 10 màde blandes med hinanden. Ved denne farveudligning muligg0res i udstrakt grad kontinuerlig farvestofpræpa-ratfremstilling med uforanderlige farvetoner.

Hensigtsmæssigt foretages nogle timer efter fremstillingen endnu en farvekontrol under mikroskop, idet aile reaktio-15 nerne, der er forbundet med fremgangsmâden, pâ dette tidspunkt er standset.

T0rre syrer, som f.eks. HCl og citronsyre, eller t0rre basiske stoffer, sâsom Na2CÛ3 og NaOH, kan fâs i handelen i pulveriseret eller kornformig form og kan blandes med de 20 pulveriserede plantedele, eksempelvis med henblik pâ lagring i t0r form. Ved senere tilsætning af væske, som er n0dvendig for at fremstille farvestofpræparatet, opl0ses den t0rre syre eller det t0rre basiske stof heri og fortyndes samtidigt i det tilsvarende forhold, og farven 25 bliver intensiv og stærk eller lysende. Dette giver den fordel, at man allerede har et færdigt materiale til râdighed, som man efter behov kan anvende til farvestof-præparatfremstilling uden hver gang at skulle afmâle ny syre eller base.

30 Man kan indstille de pulveriserede plantedele pâ den pH-værdi, som planterne havde i den friske tilstand. En overdosering af syre eller basisk middel skader ikke.

DK 156645 B

8

Farvetonen (lyshed, intensitet, lysstyrke) forbliver hele tiden den samme. Der mà dog tilsættes en mindstedosis af syre eller basisk middel, som omtrent svarer til 5 pH-værdien i den friske tilstand (ved syrer) eller som ændrer pH-værdien i samme omfang, men i basisk retning.

For at ændre farvetonen er der to muligheder: a) Man gâr ned under den mindste dosering af syre eller basisk middel, derved er farven ikke mere sâ 10 intensiv og lysende.

b) Man for0ger t0rringstemperaturen, som mindst skal være 7Q-80°C.

T0rrer man f.eks. ved en temperatur pâ ca. 80-90°C, og ændres pH-værdien derpâ, sâ bliver farven senere endnu 15 mere intensiv og lysende. Den mængde syre eller basisk middel, man herved tilsætter, er den samme som f0rhen. En overdosering af syre eller basisk middel ændrer heller ikke her farvetonen. En mindre mængde end mindstedosis giver en farve med en lyskraft og intensitet som ved en 20 t0rring ved 70-80eC under bibeholdelse af mindstedoseringen.

T0rrer ved man en temperatur pâ ca. 90-100°C og pâses det, at der ikke optræder brunfarvning, sâ opnâr man senere en grelt lysende farve, som ogsâ i tusm0rke ved kun ringe 25 lysindvirkning er synlig eller lyser pâ samme mâde, som de sædvanlige handelsgængse "lysfarver". Denne kan ogsâ indstilles med en mindre mængde syre eller basisk middel end n0dvendigt. Denne effekt opnâs, nâr materialet, der skal t0rres, udsættes for de anf0rte temperaturer i 30 længere tid. Man kan ogsâ hæve temperaturen (f.eks. til 360°C), blot skal det ogsâ her pâses, at plantedelene ikke brunes.

9

DK 156645 B

Det er altsâ ligegyldigt ved hvilken temperatur man t0rrer for at opnâ en farve, soin besidder en mindste lysstyrke.

Ved plantedele, som var udsat i længere tid for en h0jere 5 temperatur end 70-80°C, opnâr man denne mindste lysstyrke ved at anvende en mindre mængde end den mindste dosis af syre eller basisk middel. En for0gelse af lysstyrken opnâs ved tilf0ring af denne mindstedosis eller overskridelse af denne.

10 Sàfremt plantedelene t0rres ved en temperatur pâ ca. 90°C eller derover, og holdes denne temperatur i længere tid, sâ sker der en udligning med hensyn til farvetone, dvs. at det deraf udvundne pulver fra batch til batch eller kontinuerligt altid har den samme farve, som derefter fra 15 batch til batch ikke mere giver nogen erkendelig forskel.

Fremgangsmâden if01ge opfindelsen illustreras ved hjælp af de efterf01gende eksempler.

Eksempel 1.

Blomsterblade fra en r0d rosensort t0rres i et t0rreskab, 20 hvorpâ de fintformales t0rt i en kuglem011e til en parti-kelst0rrelse pâ ca. 8 /im. Det dannede pudderagtige mate-riale (ca. 50 g) sættes til ca. 1000 cm^ pianteolie, som er opl0st i et citrusskaldestillat, og som har en pH-værdi pâ 6,2. Der fâs en vandig opslæmning, som kan anvendes til 25 farvning af forskellige produkter.

Eksempel 2.

Blomsterblade fra en r0d rosensort t0rres og formales som beskrevet i eksempel 1. Til det formalede materiale sættes citronsyre og vand til opnâelse af en vandig pasta med en 30 pH-værdi pâ ca. 6,5. Denne vandige pasta kan anvendes som grundmateriale for en dispersionsfarve. Eksempelvis blan-

DK 156645 B

10 des 500 g af den vandige pasta med 10 liter farvel0s (hvid) dispersion. Den opnâede farvetone svarer til den oprindelige r0de farve af rosens blomsterblade.

5 Eksempel 3.

Træmel af grantræ t0rres og pulveriseres. Der fremstilles en pasta ved tilsætning af vand og citronsyre til en pH-værdi pâ 6,7. Den dannede pasta t0rres og formales pâ ny sammen med farvel0se færdigprodukter i et forhold pâ 1:80.

10 Disse færdigprodukter kan eksempelvis være natur-harpikslak (til behandling af træ), kunstharpikslak (til udend0rs overfladebehandling) eller hvide dispersionsfar-ver, hvor den t0rrede pasta frembringer nuanceringen. Sammen med disse færdigprodukter foretages fintformaling 15 af pastaen under samtidig ekstrem blanding. Det opnâede produkt kan anvendes straks. Det har grantræets oprindelige farvetone.

Eksempel 4.

Blomsterblade fra en r0d rosensort t0rres og formales som 20 beskrevet i eksempel 1. Til det formalede materiale sættes vand i en sâdan mængde, at der ved gennemblanding fâs et pastaagtigt materiale. Dette pastaagtige materiale sættes til stukgips eller læsket kalk. Den nu fremkomne blanding dispergeres grundigt i et blandeapparatur, indtil der fâs 25 en ensartet farvetone. Pâ grund af blandingens alkaliske reaktion opnâs et materiale med en blâ nuance.

Eksempel 5.

Hyldebærpresserester t0rres ved en temperatur over 70°C, hvorefter det t0rrede materiale pulveriseres. Det opnâede 30 pulver sættes til færdigpuds, som indeholder kalk eller 11

DK 156645 B

gips, og ved omhyggelig blanding fâs en masse, som ved blanding med vand giver en brugsfærdig farvepasta med farvetonen "okseblod".

5 Den pulverformige blanding kan opbevares i vilkârlig lang tid, medens den med vand tilberedte pasta skal anvendes inden for et vist tidsrum.

Claims (11)

1. Fremgangsmâde til fremstilling af farvestofpræpa- rater af plantedele, som t0rres, kendetegnet ved, at 5 a) plantedelene terres ved mindst 70°C, b) de t0rrede plantedele pulveriseres, c) de pulverlserede plantedele indstilles i vandig op-slæmning pâ en pH-værdi, der afviger fra pH-værdien 7 med mindst ca. 0,3 enheder.

2. Fremgangsmâde if01ge krav 1, kendetegnet ved, at plantedelene indstilles pâ omtrent den pH-værdi, som plantedelene havde i den friske tilstand.

3. Fremgangsmâde if01ge krav 1, kendetegnet ved, at der efter fremgangsmàdetrinnet c) tilsættes et 15 bindemiddel.

4. Fremgangsmâde if01ge krav 1, kendetegnet ved, at der tilsættes en organisk syre.

5. Fremgangsmâde if01ge krav 1, kendetegnet ved, at citronsyre tilsættes.

6. Fremgangsmâde if01ge kravene 1 og 3, kendetegnet ved, at surmælk tilsættes.

7. Fremgangsmâde if01ge krav 1, kendetegnet ved, at der tilsættes et basisk stof.

8. Fremgangsmâde if01ge krav 7, kendetegnet ved, at 25 NaHC03 tilsættes.

9. Fremgangsmâde if01ge krav 7, kendetegnet ved, at planteaske tilsættes. DK 156645 B

10. Fremgangsmàde if01ge et af kravene 1-9, kendetegnet ved, at der til konservering tilsættes sait eller boraks.

11. Fremgangsmàde if01ge krav 1, kendetegnet ved, at de pulveriserede, t0rrede plantedele blandes med en syre eller med et basisk middel i t0r form og senere tilsættes væske.