DK156335B - Brillestel til multifokale briller - Google Patents

Description

DK 156335 B

Opfindelsen vedr0rer et brillestel til multi-fokale briller omfattende et par brilleglasraimner til montering af venstre og hojre multifokale brilleglas, en bro, der danner forbindelse mellem brilleglasrammer-5 ne, en næsestotte til underst0tning for indersiden af hver af brilleglasrammerne mod næsens sider, og et si-destykke forbundet med ydersiden af hver af brilleglasrammerne, og hvor næsestotten er forbundet med indersiden af hver ramme ved hjælp af en hojdeindstillingsme-10 kanisme til lodret bevægelse af næsestotten til ændring af brilleglasrammernes hojde i forhold til den normale synsretning.

Der kendes forskellige former for briller med bifokale glas, ved hvilke bevægelse af næsest0tteparret 15 op eller ned bevæger brillestellet i lodret retning til muliggorelse af korrekt anvendelse af afstands- og nær-glassegmenterne. Eksempler pâ brillestel med bevægelige næsestotter kendes fra JP patentskrift nr. 53 986, JP brugsmonstrene 53-158249, 50-138947, 56-5116 samtrfra 20 US patentskrift nr. 2 321 083. Disse briller omfatter ikke blot en indviklet mekanisme, men er ogsâ besværlige at betjene. Endvidere er glassene sædvanligvis indstil-let i en vinkel, som begunstiger anvendelsen af af-stands-glassegmenterne, og denne hældningsvinkel ændres 25 ikke. Nâr nær-glassegmenterne anvendes, er disse glas-segmenter derfor ikke vinkelret pâ synsretningen. Dette bevirker ojentræthed. Med nærværende opfindelse tilsig-tes der tilvejebragt et brillestel til multifokale brilleglas, der ikke blot kan gennemfore en lodret bevægel-30 se i forhold til den normale synsretning, men ogsâ en vinkelforskydning i forhold til bærerens ansigt ved en simpel operation, sâ at der kan opretholdes en optisk idéal tilstand, uanset hvilket par glassegmenter, der anvendes. I US patentskrift nr. 3.907.410 beskrives et 35 stel til normale briller, i hvilket sidestykkerne har et hængsel, der tillader, at vinklen mellem glassene og sidestykkerne forudindstilles til en onsket storrelse.

2

DK 156335B

Brillestellet ifolge opfindelsen er ejendommeligt ved, at der mellem sidestykket og brilleglasrammen er en hængselmekanisme med to anslag, sâledes at sidestykket kan vippes en vis vinkel i forhold til rammen for 5 at kompensere for brilleglasrammernes og de til disse fastgjorte næsestotters vinkelstilling, nâr brilleglas-rammerne hæves eller sænkes.

Yderligere udforelsesformer for opfindelsen er angivet i krav 2-11.

10 Nâr sâledes parret af nær-glassegmenter anvendes, vippes glasfladerne, nærmere bestemt glasrammerne, der bærer glassene, ved hjælp af hængselmekanismer, der vipper sidestykkerne nedefter, sâ at glassene indtager den optimale vinkel i forhold til synsretningen for ar-15 bejde nærved, dvs. glassene hælder lidt fremefter i forhold til den normale synsretning. Samtidig bringes nær-glassene i hojde med synsretningen for arbejde nærved ved hjælp af hojdeindstillingsmekanismen for næsestot-terne, der ændrer brilleglasrammernes hojde i forhold 20 til den normale synsretning. Der tilvejebringes sâledes optisk ideale betingelser for glassene, hvadenten af-stands- eller nær-glassegmenterne anvendes. Brillerne kan sâledes anvendes bekvemt med ringe ojentræthed.

Opfindelsen forklares nærmere i det f0lgende 25 under henvisning til tegningen, hvor fig. 1 viser et perspektivbillede af en f0rste udf0relsesform for opfindelsen, fig. 2 et perspektivbillede af de væsentligste komponenter i den f0rste udf0relsesform med delene ad-30 skilt fra hinanden, fig. 3 et perspektivbillede af komponenterne i fig. 2 samlet, fig. 4 et delbillede af det i fig. 3 viste, fig. 5 og 6 illustrationer, der viser anvendel-35 sen af den f0rste udf0relsesform i forskellige stil-linger, fig. 7 et perspektivbillede af en anden udf0rel-sesform for opfindelsen, 3

DK 156335 B

fig. 8 et delbillede af de væsentligste dele i den anden udf0relsesform med delene adskilt fra hinan-den, fig. 9 et delbillede af de væsentligste dele 5 i fig. 8 i samlet tilstand, fig. 10 et billede forfra, der viser afstanden mellem næsest0tterne i deres sænkede og hævede stillin-ger / fig. 11 og 12 afbildninger, der viser anvendel-10 sen af den anden udf0relsesform i forskellige stillinger, fig. 13 et perspektivbillede af de væsentligste dele i en tredie udf0relsesform for opfindelsen med delene adskilt fra hinanden, fig. 14 et perspektivbillede af en væsentlig 15 del af det i fig. 13 viste, fig. 15 et perspektivbillede til beskrivelse af operationen af den væsentligste del i fig. 13, fig. 16 illustrerer anvendelsen af den tredie udf0relsesform, 20 fig. 17 viser perspektivbilleder af forskelli ge modifikationer af den væsentligste del i den tredie udf0relsesform, fig. 18 et perspektivbillede af den væsentligste del af en fjerde udf0relsesform for opfindelsen, 25 fig. 19 et snit efter linien XIX-XIX i fig.

18.

De forskellige udf0relsesformer for opfindelsen skal nu beskrives under henvisning til teÿningen.

Fig. 1 er et perspektivbillede af en f0rste 30 udf0relsesform af bifokale briller i henhold til opfindelsen. Bogstavet A angiver generelt hoveddelen af brillestellet. Hoveddelen A omfatter et venstre og et h0jre brilleglas 1, et par brilleglasranimer 2 for glassene 1 og en bro 3, der forbinder parret af ram-35 mer 2 pâ steder lidt over midten. Hver af brilleglas-sene 1 er en bifokal linse, hvori nær-glassegmenter 5 er udformet ud i et med fjern-glassegmenterne i 4

DK 156335 B

disses nederste del.

Almindelige bifokale briller er i hovedsagen af samme konstruktion.

Sidestykker eller brillestænger 9 er fastgjort 5 til hver af rammeme 2 ved deres yderkanter pâ en sâ-dan mâde, at hver brillestang kan foldes indefter og vippes op og ned. I forbindelse med fig. 2 og 3 skal den mâde, hvorpâ brillestængerne 9 er fastgjort, for-klares. Fig. 2 viser et perspektivbillede af monterings-10 mekanismén, hvor delene er adskilt fra hinanden. Den forre-ste ende af en underst0tning 10 er fastgjort til yder-siden af hver ranime 2. Den bageste kant af underst0t-ningen 10 er afskâret i en kurve, og der er boret et hul 11 nær den buede kant. En holder 3, der generelt 15 har U-fomet tværsnit, og som er forsynet med to huiler 12, er fastgjort til indersiden af bæreorganet 10 ved slaglodning, idet hullerne 12 i holderen 13 flugter med hullet 11 i bæreorganet 10. Der er et separat forbindelsesled 14. Den forreste ende af leddet 14 20 er formet i en (-form til dannelse af en 0vre anlægs-flade 15 og en nedre anlægsflade 16 og har et hul 17 nær den forreste kant. Den bageste ende af forbin-delsesleddet er forsynet med to ringe 18 over hinanden med indbyrdes afstand i lodret retning. Indersiden 25 af den underste ring 18 har indvendigt gevind. For-bindelsesleddet 14 monteres i holderen 13, idet hullet 17 i forbindelsesleddet 14 bringes til at flugte med hullerne 12 i holderne 13. En m0trik 19 med indvendigt gevind er indf0rt i hullet 12 i holde-30 ren 13, og en skrue 13 er indf0rt fra hullet 11 i bæreorganet 10 og er skruet ind i og fastgjort ved hjælp af m0trikken 19. Der er en separat svingfor-bindelse 21. Den forreste ende af svingforbindelsen 21 bærer en ring 22. Svingforbindelsen kan være fast-35 gjort til brillestangen 9 ved lodning. Ringen 22 i svingforbindelsen 21 er indf0rt mellem ringene 18 i forbindelsesleddet 14, hvorefter en skrue 23 f0res 5

DK 156335B

gennem den 0verste ring 18 af forbindelsesleddet 14 og ringen 22 i svingforbindelsen 21, hvorefter den skrues ind i og fastg0res i den nederste ring 18.

Dette færdigg0r monteringen, hvilken tilstand er vist 5 i fig. 3. Den forreste ende af brillestangen 9 har en buet konkav form svarende til bueformen af den bage-ste ende af bæreorganet 10, sâ at den bageste ende af bæreorganet 10 og den forreste ende af brillestangen 9 passer sammen, nâr brillestangen 9 er samlet.

10 Som det fremgâr af fig. 3, drejes og bukkes brillestangen 9 indefter omkring den omdrejningsakse, der udg0res af skruen 23 mellem ringene 18 pâ forbindelsesleddet 14 og ringen 22 pâ forbindelsen 21. Konstruktionen er ogsâ sâledes, at nâr brillestangen 9 15 drejes udefter, ligger den forreste ende af brillestangen 9 mod den bageste ende af bæreorganet 10. Brillestangen 9 kan endvidere drejes i lodret retning omkring m0trikken 19 og skruen 20 mellem holderen 13 og forbindelsesleddet 14. Som det fremgâr af fig. 4, 20 ligger den 0verste anlægskant 15 af forbindelsesleddet mod holderen 13, nâr brillestangen 9 drejes opefter.

Pâ tilsvarende mâde ligger den nederste anlægskant 16 af.forbindelsesleddet 14 an mod holderen 13, nâr brillestangen 9 drejes nedefter. For at brillestangen 25 9 kan lâses stabilt, nâr den drejes opefter eller nedef ter og bukkes indad eller udad, er det n0dvendigt med en vis friktionskraft. Denne friktionskraft kan opnâs ved hjælp af den kraft, der anvendes til at spænde skruerne 20 og 23. Jo mere skruen 20 eller 23 30 spændes, jo mere vil den U-formede del af holderen 13 blive presset sammen, eller jo mere mellemrummet mellem ringene 18 i forbindelsesleddet 14 formindskes, jo mere for0ges friktionskraften. Friktionskraften kan sâledes reguleres ved indstilling af spændingen af skru-35 erne.

I den f0rste udf0relsesform for opfindelsen, der er vist i fig. 1-6, er der fastgjort et par bære- 6

DK 156335 B

ringe 24 til indersiderne af rammerne 2 lidt under broen 3. En glideramme 27, der er fremstillet af simpelt, rundt stangmateriale, er bukket generelt til formen af bogstavet U, og er sammensat af lige dele 5 25 pâ begge sider og en aktiveringsdel 26, der for- binder de lige dele 25 ved deres 0verste ender.

De lige dele 25 er indf0rt i bæreringene 24, der er fastgjort til de to brilleglasrammer 2. Nâr akti-veringsdelen 26 klemmes sammen, og gliderammen 27 10 bevæges op og ned, styres de lige dele 25 af bæreringene 24. De nederste ender af de lige dele 25 er bukket udad til dannelse af justeringsdele 28. Næse-st0tter 7 er monteret pâ de nederste ender af juste-ringsdelene 28. Disse justeringsdele 28 er tilveje-15 bragt til muligg0relse af, at næsest0tterne 7 kan indstilles i stillingen, sâ at de kan tilpasses til næser af forskellig st0rrelse og form. Disse indstil-lingsdele kan derfor være formet pâ forskellig mâde, f.eks. med S-, V- eller U-form. Det bemærkes, at 20 hver af de lige dele 25 er bukket lidt udefter, omend dette ikke ses tydeligt pâ tegningen. Nâr glideren 27 bevæges op eller ned, tvinges de lige dele 25 til at passere gennem bæreringene 24 med en vis grad af modstand. Af denne ârsag er gliderammen efter at være 25 forskudt i stand til at forblive i den 0vre eller nedre stilling med god stabilitet. Den samme virkning kan ogsâ opnâs, f.eks. ved fastg0relse til indervæggen af hver af bæreringene af en foring af plast med en inder-diameter, der omtrent er lig med diameteren af de lige 30 dele 25 i gliderammen. Dette arrangement giver den n0dvendige friktionskraft.

De bifokale briller, der er beskrevet i det foregâende, anvendes som vist i fig. 5 og 6.

Nâr bærerens blik er rettet i den normale 35 synsretning og passerer gennem fjern-segmenterne 4 i brillerne, flugter brillestængerne 9 med bæreorganet, eller de er ikke b0jet, som vist i fig. 5. Gliderammen 7

DK 156335 B

27 er hævet, sâ at næsest0tterne 7 holder brille-stellet i en 0vre stilling. Dette g0res ved at gribe om aktiveringsdelen 26 og broen 3. Eftersom næsest0t-terne 7 ligger an mod begge sider af næsen og er pla-5 ceret relativt h0jt i forhold til brilleglasrammerne 2, er brillestellets hoveddel A underst0ttet i en sænket stilling, dvs. med de optiske akser for fjern-segmenterne 4 flugtende med den normale synsret-ning.

10 Nâr nær-segmentparret 5 anvendes, er genstan- den sædvanligvis tæt ved, derfor er synsretningen hæl-dende nedad i forhold til den normale synsretning.

Som f01ge heraf skubbes gliderammen 27 nedefter, sâ at næsest0tterne 7 f0res til en lavere stilling.

15 Dette opnâs ved at 0ge afstanden mellem aktiveringsdelen 26 i gliderammen 27 og broen 3. Samtidig vippes hoveddelen A af brillerne fremefter. Eftersom næsest0tterne 7 ligger an mod begge sider af næsen og er placeret længere nede og da brillestængerne 9 20 er bukket i forhold til bæreorganerne 10, er hoveddelen A underst0ttet pâ en h0jere del af næsen og er vippet lidt fremefter. Endvidere bringes nær-segmentparret 5 noget nærmere til 0jnene. Vipningen af hoveddelen A i forhold til brillestængerne 9 samt 25 hældningen af hoveddelen A tjener ogsâ til at for-mindske afstanden mellem bærerens 0rer og brillernes næsest0tter 7, hvilket bevirker en opadrettet bevæ-gelse af selve stellets hoveddel A. I denne f0rste udf0relsesform muligg0r den kombinerede virkning af 30 vinkelforskydningen af brillestængerne 9 i forhold til stellets hoveddel A med den lavere underst0t-ning af næsest0tterne 7, at stellets hoveddel A underst0ttes i en hævet stilling. I denne f0rste ud-f0relsesform kan 10ftningen af hoveddelen A for0ges, 35 selv om vipningsgraden af brillestængerne 9 er lille.

I fig. 5 og 6 er der vist to smâ omrâder "a” og "b", der angiver de omrâder, hvor næsest0tten hviler 8

DK 156335 B

pâ bærerens næse. Konstruktionen er sâledes, at afstan-den mellem næsest0tterne 7 knap nok ændres, nâr hoveddelen A underst0ttes i den 0verste stilling "a" eller i den nederste stilling "b". Af denne grund 5 er næsest0tterne 7 placeret i hovedsagen pâ samme sted pâ næsen.

Soin angivet ovenfor bevæges næsest0tterne 7 i den f0rste udf0relsesform lodret, medens de forskydes.

I den anden udf0relsesform, der er vist i fig. 7-12, 10 er næsest0tterne 7 konstrueret sâledes, at de bevæges vertikalt, medens de svinges op og ned. Holderne 6 i den anden udf0relse er specielt pladeformede og har en buet, forreste ende. Næsest0tterne 7 er fast-gjort til holderne 6 pâ en sâdan mâde, at næsest0tter- 15 ne kan drejes op og ned. Den mâde, hvorpâ næsest0tterne sidder fastgjort, skal nu beskrives i forbindelse med fig. 8 og 9. Fig. 8 viser et delbillede med delene adskilt fra hinanden af kombinationen af næsest0tten 7 og holderen 6. Holderen 6 har pâ sin forreste 20 ende en halvcirkelformet slids og en slids, der ogsâ har halvcirkelform, men med en mindre radius, der er udskâret i holderen modsat den anden halvcirkelformede slids, sâ at holderen har to aftrappede dele 29 og 30 mellem de to slidser. Et hul 31 er boret i side-25 retningen gennem holderen 6 til optagelse af en tap.

Pâ bagsiden af næsest0tten 7 er der monteret en st0t-tearm 32, der generelt har L-form. St0ttearmen 32 har ved sin anden ende et drejeled 33. Drejeleddet 33 er formet som en cirkel med en sektorform, der er for-30 bundet i et stykke med dens periferi, og som har en sâdan st0rrelse, at den passer tæt i slidserne i holderen 6. Drejeleddet har derfor ogsâ to aftrappede dele 34 og 35 pâ forsiden og bagsiden af sektor-delen og en boring 36 i midten til optagelse af en 35 gennemgâende tap.

Nâr drejeleddet 33 er monteret i slidserne i holderen 6, og nâr hullet 31 i holderen 6 flug- 9

DK 156335 B

ter med hullet 36 i drejeleddet 33, indf0res der en tap 37, der spændes ved iskruning til fastg0relse af næsest0tten 7 til holderen 6 via st0ttearmen 32 pâ en sâdan raâde, at næsest0tten kan svinges.

5 Dette er.vist i fig. 9, hvor næsest0tten 7 drejes nedefter, idet den aftrappede del 35 af drejeleddet 33 ligger an mod den aftrappede del 30 i holderen 6. Nâr næsest0tten 7 dre j es opefter, ranimer den aftrappede del 34 pâ drejeleddet 33 den aftrappede 10 del 29 i holderen 6. Som vist i fig. 10 er arrange-mentet sâledes, at dimensionen af afstanden (1) mellem næsest0tterne 7, nâr de drejes til deres 0verste stilling, cintrent er det samme som afstanden ( 1 ' ) , der afgrænses mellem næsest0tterne 7, nâr disse svinges 15 til den nederste stilling. Anvendelsen af denne anden udf0relsesform er vist i fig. 11 og 12. Nâr f0rst af-stands-segmenterne 4 anvendes, flugter brillestængerne 9 med deres respektive bæreorgan 10, som vist i fig.

11, med næsest0tterne 7 svinget til den nederste 20 stilling. Pâ dette tidspunkt ligger de aftrappede dele 34 af drejeleddet 33 an mod og er stabilt underst0t-tet af de aftrappede dele 29 i holderne 6. I denne stilling holdes hoveddelen A af brillestellet i en lav stilling pâ bærerens næse.

25 Nâr parret af naa^segmenter 5 derefter anvendes, ma næsest0tterne 7 drejes nedefter. Dette opnâs ved manuelt at trykke let pâ de 0verste ender af næsest0t-terne 7 mod de bagud hældende omrâder B pâ ansigtet nær 0jenbrynene pâ begge sider af næsen, idet hovedde-30 len A af stellet I0ftes lidt bort fra ansigtet.

Dette bevirker, at næsest0tterne 7 svinger bort fra rammerne 2. (Den simple operation bestâende i at I0fte brillestellets hoveddel A bevirker svingning af næsest0tterne 7, medens de ligger an mod de bagud 35 hældende omrâder B, sâ at opérationen kan gennem-f0res umiddelbart).

10

DK 156335B

Samtidig med at næsest0tterne drejes, vip-pes hoveddelen A fremefter, hvilket bevirker, at brillestængerne 9 bukkes ved forbindelsen mellem brillestængerne 9 og bæreorganet 10, der 5 er fastgjort til rammerne 2. Nedadrettet svingning af næsest0tterne 7 er begrænset af det punkt, hvor de aftrappede dele 35 pâ drejeleddet 33 ligger an mod de aftrappede dele 3 i holderne 7, som vist i fig.

12. Anlægsomrâder "b", hvor næsest0tterne ligger an mod 10 bærerens næse, nâr brillerne er indstillet pâ denne mâde, ligger lidt over anlægsomrâderne "a", der er vist i fig. 11.

I fig. 12 er afstanden mellem 0re og næsest0t-ten 7 reduceret ved bukningen i brillestangen 9. Den 15 kombinerede effekt af denne reduktion i afstand med den sænkede stilling af næsest0tterne 7 underst0tter hoveddelen A af brillestellet i denh0jere stilling. Hoveddelen A er endvidere underst0ttet, medens den er vip-pet, sâ at nær-segmenterne 5 l0ftes lidt og bringes 20 til at hælde lidt. Dette bringer segmenterne tættere til synsretningen og tæt til 0jnene.

Hvis hoveddelen A forskydes fra sin hævede stilling til sin lavere stilling, bringes brillestængerne 9 til at flugte med de respektive bæreorganer 25 10, og næsest0tterne 7 drejes opad tættere til ram merne. Dette gennemf0res ved at rette brillestængerne, hvorefter der skubbes nedefter pâ hoveddelen A pâ en sâdan mâde, at næsest0tterne 7, medens de presses mod næsen, bringes til at dreje nedefter. Brillerne beh0ver 30 ikke at tages af.

Som allerede nævnt i forbindelse med fig. 10 er mellemrummet mellem næsest0tterne 7, nâr de drejes opefter, omtrent det samme, som nâr de drejes nedefter. Afstanden kan ændres af en optiker til at passe til næ-35 ser af forskellig st0rrelse og form. Dette kan g0res ved at ændre b0jningsvinklen af st0ttearmen 32 pâ 11

DK 156335B

næsest0tten 7, sâ at den lodrette afstand, der gennem-f0res af hoveddelen A, reguleres. Endvidere kan st0ttearmen omfatte et indstillingselement mellem drejeleddet 33 og næsest0tten 7, i lighed med 5 indstillingsdelen 28 i den f0rste udf0relsesform.

En tredie udf0relsesform for opfindelsen. skal nu beskrives med henvisning til fig. 13-16. I fig. 13 er der vist en st0ttearm 32 fastgjort til brilleglas-rammen 2. Udformningen af st0ttearmen kan være i lig-10 hed med justeringsdelen 28 i den f0rste udf0relses-form. En ringholder 38 er fastgjort til den forreste ende af st0ttearmen og har ved sin forkant en cirkulær slids. Et hul 31 til optagelse af en skrue 37 er boret i siden af ringholderen 38, der ved sin periferi 15 har et fremspring 39. Næsest0tten 7 er pâ bagsiden forsynet med et drejeled 33. Et hul 36 er boret i drejeleddet 33. Et fremspring 40 er udformet lige over drejeleddet 33 pâ næsest0tten 7.

Næsest0tten 7, der anvendes i den tredie 20 udf0relsesform, har generelt V-tværsnit, som vist i fig. 14, og har en 0vre anlægsflade 41 pâ sin 0ver-ste del og en nedre anlægsflade 42 pâ sin nederste del. Delene, der er vist i fig. 13, er samlet i den i fig. 15 viste form. Nâr næsest0tten 7 drejes 25 opefter, standses den og kommer i stabilt anlæg i stilling pâ et sted, hvor fremspringet 40 ligger let an mod fremspringet 39.

Betjening af systemet if0lge den tredie udf0rel-sesform skal nu kort beskrives i forbindelse med fig.

30 16. Nâr brillerne bæres med næsest0tterne 7 drejet opefter og med hovedet om A hældende fremefter, ligger de nederste anlægsflader af næsest0tterne an mod an-lægsfladerne "b" pâ næsen. Nâr brillerne bæres med næsest0tterne 7 drejet nedefter og med brillestæn-35 gerne 9 flugtende med de respektive bæreorganer, ligger de 0verste anlægsflader 41 pâ næsest0tterne 7 an mod anlægsfladerne "a" pâ næsen. Kun nâr næsest0t- 12

DK 156335B

terne 7 drejes opefter, bringes fremspringene 40 i elastisk kontakt med fremspringene 39 og stoppes af disse. Sâdanne stoporganer er udeladt ved det til-fælde, hvor næsest0tterne er drejet nedefter. I denne 5 udf0relsesform kan næsest0tten holdes stabilt pâ plads, nâr de 0vre anlægsflader 41 anvendes, eftersom dreje-leddet 33 pâ næsest0tten 7 er fastgjort i en lidt hojere stilling. Nâr imidlertid den nedre anlægsflade 42 anvendes, indvirker der en nedadrettet drejnings-10 kraft pâ næsest0tten. Derfor er stoporganerne kun til-vejebragt pâ den 0vre del. Den samme virkning kan opnâs uden stoporganer, nâr der ud0ves tilstrækkelig friktion ved hjælp af skruen 37, der er placeret mellem den buede reces i ringholderen 38 og drejeleddet 33 15 pâ næsest0tten 7. Anvendelsen af sâdanne stoporganer afhænger sâledes helt af placeringen af drejeleddet 33 pâ næsest0tten 7 og fastg0relsesmetoden. André arrangementer kan anvendes som stoporganer.

Soin det fremgâr af det foregâende, er næse-20 st0tten 7 udformet med et L-formet tværsnit omfattende en 0vre anlægsflade 41 og en nedre anlægsflade 42. Formâlet med en sâdan b0jet kontaktflade er at hol-de brillestellets hoveddel A i stilling pâ siderne af næsen i dens 0verste og nederste stillinger. Et andet 25 formâl er at kompensere for ændringen af vinklen, som næsest0ttens forreste flade danner med bærerens næse-flade, nâr hoveddelen A flyttes.

I næsest0tten 7 i den tredie udf0relsesform har den nedre anlægsflade 41 et st0rre overfladeareal 30 end den nedre anlægsflade 42, som det bedst ses i fig. 14. Den nedre anlægsflade 42 kan imidlertid gi-ves et st0rre overfladeareal end det 0vre anlægsomrâde 41, som vist i fig. 17A. Alternativt kan de hâve lige store.overfladearealer, som vist i fig. 17B. Trifokale 35 briller kan anvende næsest0tter med tre anlægsflader, som vist i fig. 17C. Fig. 17D viser en næsest0tte med en stort set halvkugleformet forreste flade til brug

DK 156335 B

13 ved briller med glas, der har mere end tre forskellige brændvidder. I de i fig. 14-17 viste billeder er kun den venstre næsest0tte, som set fra bæreren, vist af hensyn til illustrationens tydelighed. H0jre næsest0t-5 te er symmetrisk modsat udformningen af den venstre.

Endelig skal der i det f01gende detaljeret omtales en fjerde udf0relsesform for opfindelsen med henvisning til fig. 18 og 19. I den f0rste udf0relses-form er mekanismen sâledes, et brillestængeme 9 kan 10 bukkes indefter eller drejes nedefter. Kun én forbin-delse ses fra siden, hvilket giver et pænt indtryk.

' Mekanismen kan imidlertid hâve en konstruktion som vist i fig. 18 og 19. I denne konstruktion har bæreorganet 10, som er fastgjort til rammen 2, ved sin bageste 15 kant en langsgâende slids, der er udskâret parallelt med brillestangens overflade, sâ at der er en aftrappet del 43. Et separat forbindelsesled 44 har ogsâ ved sin forreste ende en aftrappet del 45 til indf0ring i den aftrappede recesdel 43 og er forbundet med bære-20 organet ved hjælp af en skrue 46, omkring hvilken forbindelsesleddet 44 kan drejes. Brillestangen 9 kan være forbundet med forbindelsesleddet 44 pâ kendt mâde, sâ at brillestangen kan svinges frit enten indefter i forhold til bæreorganet 10 eller udefter, sâ 25 at den holdes stabil i stilling. Nedadrettet drejning af brillestangen 9 begrænses pâ det punkt, hvor den aftrappede del 45 i forbindelsesleddet 44 kommer i kontakt med den aftrappede recesdel 43 i slidsen i bæreorganet 10. Nâr brillestangen 9 flugter med bære-30 organet, ved at den drejes opefter, hindres den i yder-ligere rotation opefter af den 0verste forreste kant, der ligger an mod den 0verste kant af bæreorganet 10.

Der er i det foregâende omtalt to eksempler pâ hængselmekanismer, der er placeret mellem brillestæn-35 gerne 9 og bæreorganerne 10, der er fastgjort til rammerne 2, og ved hjælp af hvilke brillestængerne 9 kan drejes omkring horisohtale akser, og bukkemekanis-

J

DK 156335B

14 mer, ved hjælp af hvilke brillestængerne 9 kan drejes omkring lodrette akser. Disse hængsel- og bukkemekanis-mer muligg0r imidlertid hver for sig forskellige raodifi-kationer ud fra samme princip. Hvad angâr hojdeindstil-5 lingsmekanismen for næsest0tterne, er der omtalt et eksempel med en glideramme, hvor næsest0tterne kan bevæ-ges frem og tilbage i lodret retning, og to eksempler pâ drejningstyper, hvor næsest0tterne er drejelige omkring deres respektive akser. Pâ samme mâde muligg0res 10 der mange modifikationer af disse hajdeindstillings-mekanismer. I den foregâende beskrivelse er der blevet henvist til bifokale briller, men opfindelsen er ogsâ egnet til andre typer af briller med tre eller flere brændvidder.

15 Betjeningen af systemet og konstruktionen af opfindelsen er blevet indgâende beskrevet, og der skal nu omtales de herved opnâede fordele.

Multifokale briller konstrueret if0lge opfindelsen har deres brillestænger 9 fastgjort ved yder-20 siderne af rammerne 2 og er drejelige i horisontal og vertikal retning ved hjælp af en hængselmekanisme.

Det er derfor muligt at ændre hojden af stellet i forhold til 0jnene simpelthen ved at vippe brillestængerne 9 gennem en passende vinkel nedefter, og om 25 n0dvendigt ved passende placering af bevægelige næse-st0tter, sâ at det 0nskede segmentpar af den multifokale brilleglaskombination kan hæves foran 0jnene.

For at opnâ den optimale hældningsvinkel for brille-glassenes plan til n0jagtig fokusering af billedet, 30 kan den vinkel, som brillestængerne 9 danner med deres respektive bæreorganer, endvidere let indstilles. Eftersom brilleglassene er indstillet under rette vinkler i forhold til synsretningen, hindres forvræng-ning af billedet, som er den væsentligste grund til 35 0jentræthed. Pâ denne mâde kan der altid uden van- skelighed opretholdes ideelle optiske betingelser ved vipning eller flugtning af brillestængerne 9 og om

Claims (11)

1. Brillestel til multifokale briller omfattende et par brilleglasrammer (2) til montering af venstre og h0jre multifokale brilleglas (1), en bro (3), der danner forbindelse mellem brilleglasrammerne, en næsestotte (7) 10 til understotning for indersiden af hver af brilleglas-rammerne (2) mod næsens sider, og et sidestykke (9) for-bundet med ydersiden af hver af brilleglasrammerne (2), og hvor naesestotten (7) er forbundet med indersiden af hver ranime ved hjælp af en hojdeindstillingsmekanisme 15 (24, 27; 6, 29-37; 6, 31-33, 36-40) til lodret bevægelse af næsestotten (7) til ændring af brilleglasrammernes (2) hojde i forhold til den normale synsretning, k e n -detegnet ved, at der mellem sidestykket (9) og brilleglasrammen (2) er en hængselmekanisme (10-14, 17, 20 19, 20; 10, 44, 46) med to anslag (15, 16; 45a, 45b), sâledes at sidestykket (9) kan vippes en vis vinkel i forhold til rammen (2) for at kompensere for brilleglas-rammernes (2) og de til disse fastgjorte næsestotters (7) vinkelstilling, nâr brilleglasrammerne (2) hæves 25 eller sænkes.

2. Brillestel ifolge krav 1, kendeteg-n e t ved, at hængselmekanismen omfatter en understotning (10), der er fastgjort til og strækker sig vandret bagud fra ydersiden af hver ramme 30 (2), et led (14, 44), der omfatter en forreste ende-del, der er indrettet til at svinge om en vandret akse i forhold til understotningen (10), og en bageste ende-del, der er indrettet til at svinge om en lodret akse i 35 forhold til sidestykket (9), sâledes at sidestykket (9) kan bukkes indefter i forhold til leddet (14, 44). DK 156335 B

3. Brillestel if0lge krav 2, kendeteg-n e t ved, at hængselmekanismen omfatter en holder (13) ved den bageste ende af understot-ningen (10), og hvor den forreste ende af leddet (14, 5 44) er udformet, sa den passer ind i holderen (13) og er indrettet til at svinge i forhold til holderen (13) oui et vandret akselelement ( 19, 20, 46), der strækker sig gennem bâde holderen (13) og leddet, samt hvor det bageste endeafsnit af leddet (14, 10 44) har to vertikalt indbyrdes adskilte ringe, som gri-ber ind om en mellemliggende ring (22) pâ den forreste ende (21) af sidestykket (9), hvorhos der er et lodret akselelement (23), der strækker sig gennem leddets (14, 44) ringe og side-15 stykket (9).

4. Brillestel ifolge krav 1-3, kendeteg- -· net ved, at hojdeindstillingsmekanismen til lodret bevægelse af næsestotten (7) omfatter en bærering (24), der er fastgjort til indersiden 20 af hver ranime (2), og som har et langsgâende midterhul, en glideramme (27) sammensat af to lige elementer (25) og et aktiveringselement (26), der forbinder de • "''h * overste ender af de lige elementer, der strækker sig gennem det langsgâende hul i hver af bæreringene (24), 25 og at hver næsest0tte er forbundet med sit lige glide-rammeelements (25) nederste ende.

5. Brillestel ifolge krav 4, kendeteg-n e t ved, at gliderammen (27) omfatter 30 et justeringselement (28), der er udformet under hver af de lige elementer (25) til indstilling af posi-tionen af hver af næsestotterne (7), hvilke næsestotter (7) er fastgjort til de nederste ender af de respektive justeringselementer (28).

5 PATENTKRAV

6. Brillestel ifolge krav 4-5, kendeteg- n e t ved, at gliderammen (27) er opbygget sâledes, at de lige elementer (25) moder en svag modstand, nâr gli- DK 156335 B derammen bevæges i lodret retning i forhold til bærerin-gene (24), sâledes at glideramnien vil forblive stabilt i enhver stilling mellem sin averste og nederste stil-ling i forhold til bæreringene.

7. Brillestel ifalge krav 1-3, kendeteg- n e t ved, at hajdeindstillingsmekanismen til lodret bevægelse af næsestatten (7) omfatter en holder (6), der er fastgjort direkte til in-dersiden af hver af rammerne (2), 10 et svingorgan (33), hvorpâ næsestatten (7) er monteret, et element (37) til at bære svingorganet (33) og holderen (6) frit drejeligt, og et justeringselement (32) mellem svingorganet 15 (33) og næsestatten (7) til justering af næsestattens (7) stilling.

8. Brillestel ifalge krav 7, kendeteg-n e t ved, at holderen (6) omfatter en aftrappet del (29, 30) til begrænsning af 20 svingorganets (33) drejningsvinkel, hvilket svingorgan (33) har en aftrappet del (34, 35), der ligger an mod den aftrappede del (29, 30) af holderen (6).

9. Brillestel ifalge krav 1-3, kendeteg-n e t ved, at hajdeindstillingsmekanismen til lodret 25 bevægelse af næsestatten omfatter en holder (6), der er fastgjort til indersiden af hver af brilleglasrammerne (2), et svingbart organ (33), hvorpâ næsestatten (7) er monteret, 30 et element (37) til at bære svingorganet (33) og holderen (6) frit drejeligt om et drejepunkt, hvorhos hver næsestatte (7) har mindst to flader (41, 42), der skærer hinanden under en forud bestemt vinkel, og som er placeret i indbyrdes forskellige af-35 stande fra drejepunktet.

10. Brillestel ifalge krav 9, kendeteg-n e t ved, at hver af næsestatternes (7) flader har halvkugleform. DK 15 6 3 3 5 B

11. Brillestel if0lge krav 9-10, kende-t e g n e t ved, at der er et indstillingselement (32) mellem brilleglasrammen (2) og holderen (6).