DK155102B - Hydrostatisk styreindretning, isaer til koeretoejer - Google Patents

Description

DK 155102 B

Opfindelsen angår en hydrostatisk styreindretning, især til køretøjer, med en målemotor og en fladgiider-retningsventil, som i afhængighed af aktiveringen af en styreaksel og målemotorens drejning indtager en neutralstilling eller en af to 5 arbejdsstillinger, i hvilke en arbejdsmotor i serie med målemotoren gennemstrømmes af trykvæske, hvorved i det mindste det den primært bevægede gliderflade indeholdende ventilelement er holdt drejelig bevægeligt mellem den anden gliderflade og en hermed parallel væg.

10 Ved en kendt styreindretning af denne art (DE-PS 16 53 822) er der mellem to endevægge af et udvendigt hus anbragt to ventilskiver og et af en tandring omgivet tandhjul af målemotoren. Den første ventilskive er drejefast forbundet med en styreaksel. Den danner sammen med den anden ventilskive 15 en fladglider-retningsventil. Den anden ventilskive danner sammen med tandringen en fordelerventil. Den normalt i sin neutralstilling værende retningsventil bringes ved drejning af styreakslen i den ene af to arbejdsstillinger, således at trykvæske ledes over målemotoren til en styre-arbejdsmotor.

20 Samtidig efterføres herved målemotoren den anden ventilskive efter den første ventilskive. Begge ventilskiver har gennemgangsåbninger, således at der på begge sider er åbninger til stede, som fører til- eller bortstrømmende trykvæske.

I praksis har det vist sig, at styreindretninger af denne 25 art er godt egnet til styringen af tunge, langsomme køretøjer og tilsvarende anvendelsesformål, fordi de forstærker aktiveringskraften for betjeningspersonen. Når hurtigere køretøjer alligevel skal styres på denne måde, eller der skal gennemføres lignende styringer, giver det vanskeligheder, 30 især en hyppig overstyring.

Endvidere kendes en radialstempelmaskine med en flervejsfordelerventil (DE-AS 25 44 849), ved hvilke i en drejelig ringskive anbragte blindboringer forbinder de med radialcy-

DK 155102 B

2 lindrene forbundne, på en cirkel liggende styreåbninger med derimellem anbragte styreåbninger, som skiftevis er forbundet med tilløbssiden og afløbssiden. På ringskivens arbejds-side er der som højtrykzone anbragt en ringnot, til hvilken 5 en hen til ringskivens omkreds rækkende første drosselspalte slutter sig. Den dermed forbundne, over for liggende side af ringskiven tjener som me11emtrykzone. Denne er forbundet med en til lavtryksiden førende anden drosselspalte, som ligger i det samme plan som den første drosselspalte, men ændres i 10 modsat retning ved en aksial forskydning af ringskiven. På denne måde opnås en trykbalancering, som forhindrer et anlæg af de i forhold til hinanden drejelige dele.

Formålet med opfindelsen er at angive en hydrostatisk styreindretning af den i indledningen beskrevne art, ved hvilken 15 overstyringer kan undgås. Især skal en på denne måde opbygget styreindretning også være egnet for hurtigere køretøjer.

Denne opgave løses ifølge opfindelsen ved, at ventilelementet på den side, på hvilken der er anbragt åbninger for henholdsvis til- og bortførslen af trykvæske, har en højtrykzo-20 ne, som er forbundet med en første drosselspalte og på den over for liggende side en med den første drosselspalte forbundet mellemtrykzone, som over en med denne forbundne anden drosselspalte, der ændres i modsat retning af den første drosselspalte, er forbundet med lavtryksiden.

25 Til grund for dette forslag ligger den tanke, at fladglider-ventilelementer ved hydrostatiske styreindretninger på begge sider har åbninger, som fører højt tryk og derfor belaster ventilelementerne aksialt. Som følge heraf trykkes de mod nabo-væggen og kan kun bevæges under overvindelse af frikti-30 onskraften. Dette er i og for sig ikke problematisk ved hydrauliske maskiner, da der i tilstrækkelig grad er hydrauliske bevægelseskræfter til rådighed. Men før målemotoren ved en her betragtet maskine begynder at køre, skal et ventil-

DK 155102 B

3 element indstilles med et drejningsmoment, der tilføres over styreakslen, i forhold til det andet ventilelement af fladglideren. Dette drejningsmoment kan ganske vist præsteres med hånden; men så snart friktionskraften er overvundet, fås 5 en accelereret bevægelse af ventilelementet, som fører til den overstyring, som netop skulle undgås. Når derimod dette ventilelement, som bærer den primært bevægede gliderflade, gennemgår en trykbalancering, bortfalder friktionskræfterne i stor udstrækning. Allerede med et lille drejningsmoment og 10 derfor kun under overvindelse af kraften af neutralstillingsfjederen forskydes retningsventilen ud af neutralstillingen. En overstyring er derfor ikke mulig. Dermed er en sådan styreindretning også egnet for hurtigere køretøjer, da der fås en yderst præcis styring.

15 Ved en udførelsesform er der sørget for, at ventilelementet omslutter målemotoren og kun på en side har åbninger for henholdsvis til- og bortførslen af trykvæske. Ved forening af ventilelement og målemotor opnår man, at samtlige styreåbninger befinder sig på en side, og bagefter virker kræfter 20 også kun på en side af ventilelementet. Som følge heraf er mellemtrykzonen på den over for liggende side tilstrækkelig til forhindring af friktionen.

Ved en anden udførelsesform er der sørget for, at ventilelementet på begge sider har åbninger for henholdsvis til- og 25 bortførslen af trykvæske, og at der på hver side er anbragt en højtrykzone og en mellemtrykzone med hver sin tilsluttede første og anden drosselspalte, som er forbundet med hinanden til to separate systemer. Sådanne i kendte styreindretninger sædvanlige ventilelementer kan på grund af gennemgangs-30 åbningerne være belastet aksialt fra den ene eller fra den anden side. Af denne grund er der anbragt to systemer, som hver for sig forhindrer en undvigelse til henholdsvis den ene eller den anden side. En sådan trykbalancering egner sig ikke kun for hydrostatiske styreindretninger med målemotor,

DK 155102 B

4 men i almindelighed for styreindretninger med en fladglider-ventil, hvis den ene gliderflade indeholdende ventilelement er holdt drejelig bevægeligt mellem den anden gliderflade og en hermed parallel væg.

5 Konstruktivt er det herved anbefalelsesværdige at ventilelementet på hver side har en ringnot som højtrykzone og en ringnot som mellemtrykzone, der under dannelse af en ringrand ligger op til en afløbsåbning, og at den til enhver tid op til højtrykzonen liggende afløbsåbning er forbundet med 10 mellemtrykzonen på den anden side, og den op til mellemtryk-zonen liggende afløbsåbning er forbundet med lavtryksiden.

På denne måde er der tilstrækkelig plads til at anbringe de for ventilfunktionen nødvendige styreåbninger.

Herved er det især af interesse, når højtrykzonen er dannet 15 af en indre ringnot, den nærliggende afløbsåbning af en cen-trisk boring samt mellemtrykzonen og nabo-afløbsåbningen af ydre ringnoter. Herved får man en forholdsvis lille højtrykzone og en i sammenligning hermed stor mellemtrykzone, som det er ønsket. Den centriske boring optager herved ringe 20 plads.

I videre udformning er det af fordel, at ventilelementet på begge sider har ringnoter som højtrykzone, men med forskellig diameter, at mellemtrykzonen på den ene side er udformet som centrisk fordybning og på den anden side som ringnot, og 25 at de fra afløbsåbningerne udgående kanaler forløber omtrent akseparallelt. Denne anordning er ikke symmetrisk på begge sider, men tillader en endnu bedre tilpasning til de for ventilfunktionen nødvendige styreåbninger.

Af særlig interesse er det, at ventilelementets aksiale 30 spillerum er så ringe, at gliderens styreåbninger på lavtryksiden er tætnet i forhold til de andre styreåbninger i neutralstillingen, også ved manglende tryk i højtryk- og

DK 155102 B

5 mellemtrykzonen. I praksis er en sådan tæthed tilstrækkelig, at arbejdsmotor og/eller målemotor ikke mister væske i nævneværdi grad. Især kan det aksiale spillerum udgøre ca. 5 -50 mikrometer, fortrinsvis ca. 10 mikrometer. Trods det me-5 get ringe spillerum, som i nødstilfælde sikrer tætheden, er en praktisk taget friktionsfri indstilling af ventilelementet mulig.

Det anbefales også, at mindst den ene højtrykzone over hver en hen mod den åbnende kontraventil er forbundet med pumpe-10 tilslutningen og hver af de to arbejdsmotor-tilslutninger.

Hermed er det sikret, at i særlige tilfælde, i hvilke pumpen ikke leverer det højeste tryk, er det til enhver tid højeste tryk virksom for trykbalanceringen, denne er altså også sikret under ugunstige forhold.

15 Opfindelsen forklares nærmere nedenstående ved hjælp af på tegningen viste, foretrukne udførelseseksempler, der viser i fig. 1 et længdesnit gennem en første udførelsesform af opfindelsen, fig. 2 et snit langs linien II-II i fig. 1, 20 fig. 3 et snit langs linien III-III i fig. 1, fig. 4 et længdesnit gennem en anden udførelsesform iføl ge opfindelsen, fig. 5 et skematisk snit gennem et varieret ventilelement og 25 fig. 6 et snit langs linien VI-VI i fig. 5.

Ved udførelsesformen i fig. 1-3 omfatter et udvendigt hus 1 en endevæg 2, et hylster 3, en ventilplade 4, en kanalplade

DK 155102 B

6 5, en kanalplade 6, en mellemplade 7 og en tilslutningsplade 8, som er holdt sammen af spændeskruer 9. Nogle af delene 4 - 7, fx pladerne 4, 5 og 6, kan være forenet permanent med hinanden ved hjælp af sammenlodning, sammensvejsning eller 5 sammenklæbning. Tilslutningspladen 8 har fem tilslutninger, af hvilke en pumpe-tilslutning 10, en beholder-tilslutning 11 og en arbejdsmotor-tilslutning 12 ses. En anden arbejds-motor-tilslutning og en valgfrit med en yderligere arbejdskreds eller med beholderen forbindbar tilslutning ligger 10 uden for tegneplanet. En målemotor 13 har en indvendigt fortandet tandring 14 og et udvendigt fortandet tandhjul 15, som mellem sig danner fortrængningskamre 16. Tandhjulet 15 er over en ledaksel 17 forbundet med en styreaksel 18, som kan forsynes med et styrehåndtag. Styreakslen 18 er over et 15 aksialleje 19 understøttet mod det udvendige hus 1. Tandhjulet 15 drejer og kredser med hensyn til tandringen 14. Sidstnævnte danner sammen med en endevæg 20, en fordelerven-tilplade 21, en mellemplade 22 og en gliderventilplade 23 et motorhus 24, som er holdt sammen af skruer 25. Også her kan 20 pladerne 21-23 være forenet permanent med hinanden. Gliderpladen 23 overdækker skruehullerne.

Beholder-tilslutningen 11 er over en afløbskanal 26, som er dannet af boringer i målemotoren 13 og de øvrige dele af maskinen, forbundet med en munding 27 nær endevæggen 2. Til 25 afløbskanalen hører også en fordybning 29 i pladerne 22 og 23. I denne er der indsat en anordning 30, som det kan ses i fig. 3. Denne anordning har som drejebegrænsningsmidler to støttelister 31 og 32, som er skubbet ind i til hjørnerne af en firkant svarende forlængelser 33 af fordybningerne. Deri-30 mellem befinder der sig som neutralstillingsfjedre 34 og 35 to hvælvede bladfjedre. Mellem fordelerventilpladen 21 og tandhjulets 15 endeside dannes en fordelerventil 36. Mellem de to plader 23 og 4 dannes en fladglider-retningsventil 37. Yderligere enkeltheder af opbygningen af den i fig. 1 viste 35 styreindretning kan tages fra den parallelt indleverede pa-

DK 155102 B

7 tentanmeldelse "Hydrostatisk styreindretning, især til køretøjer" (patentansøgning nr. 5305/83). Heraf fremgår især forbindelsen mellem tilslutningerne og styreåbningerne i ventilpladens 4 gliderflade 38 samt mellem styreåbningerne i 5 ventilpladens 23 gliderflade 39 og i fordelerventilen 36 samt dens opbygning.

Ifølge fig. 2 er der i gliderfladen 39 tre i omkredsretning på hinanden følgende sæt styreåbninger, nemlig en beholderstyreåbning 40, som over afløbskanalen 26 og beholder-til-10 slutningen 11 er forbundet med beholderen T, en målemotor-styreåbning 41, som er forbundet med den ene tilslutning K1 af målemotoren 13, en pumpe-styreåbning 42, en som radialslids udformet neutralstillings-styreåbning 43 og en yderligere pumpe-styreåbning 44, som er forbundet med hinanden, 15 samt en målemotor-styreåbning 45, som står i forbindelse med målemotorens tilslutning K2. Der følger så igen en beholderstyreåbning 40. I gliderfladen 38 er der en arbejdsmotor-styreåbning 46, som over den ene arbejdsmotor-tilslutning 23 er forbundet med tilslutningen S1 af den styrebevægelsen 20 fremkaldende arbejdsmotor, en pumpe-styreåbning 47, som over pumpe-tilslutningen 10 er forbundet med pumpen P, en som radialslids med tilsluttende drosselfordybninger udformet neutralstillings-styreåbning 48, som over en ikke vist tilslutning er forbundet med beholderen eller en efterkoblet ar-25 bejdskreds, en yderligere pumpe-styreåbning 49 og en arbe jdsmotor-styreåbning 50, som står i forbindelse med ar-bejdsmotoren. Også disse styreåbninger gentages cyklisk.

Det ses, at i neutralstillingen står pumpe-tilslutningen 10 over styreåbningerne 47, 42 og 49, 44 i forbindelse med neu-30 tralstillings-styreåbhingerne 43, 48, der fås altså en "open center"-drift. Derimod er målemotor-styreåbningerne 41 og 45 samt arbejdsmotor-styreåbningerne 46 og 50 lukkede. Når styreakslen 18 drejes med uret, følger tandhjulet 15 og, da fortrængningskamrene 16 er lukkede, også tandringen 14. Som

DK 155102 B

8 følge heraf drejes gliderfladen 39 i forhold til gliderfladen 38. Nu drosles forbindelsen over neutralstillings-styre-åbningerne 43, 48 efterhånden. Pumpe-styreåbningen 47 kommer i forbindelse med målemotor-styreåbningen 41 og målemotor-5 styreåbningen 45 med arbejdsmotor-styreåbningen 50. Desuden kommer arbejdsmotor-tilslutningen 46 i overdækning med be-holder-styreåbningen 40. Der flyder derfor trykvæske over målemotoren til arbejdsmotoren og fra denne tilbage til beholderen. Den i målemotoren fortrængte mængde svarer nøjag-10 tig til styreakslens drejevinkel, således at arbejdsmotoren indstilles nøjagtigt proportionalt med styreaksel-drejnin-gen. Por en drejning mod uret fås omvendte forhold.

Ved hjælp af en ringnot i motorhusets 24 gliderflade 39 dannes en højtrykzone 51, fordi denne ringnot over neutralstil-15 lings-styreåbningerne 43 forsynes med pumpetrykket. Det tilsluttende randområde 52 danner sammen med gliderfladen 38 af det udvendige hus 1 en første drosselspalte 53, som udmunder i en ringspalte 54 mellem motorhus og hylster 3. På den over for liggende side fås mellem endefladen 55 af det udvendige 20 hus 1 og endefladen 56 af motorhuset 24 en mellemtrykzone 57, som på den radiale indvendige omkreds begrænses af en anden drosselspalte 58, der fører til afløbskanalens 26 munding 27. Det af drosselspalterne 53 og 58 muliggjorte aksi-ale spillerum af motorhuset 24 mellem endevæggen 55 af det 25 udvendige hus 1 og gliderfladen 38 udgør i dette udførelseseksempel kun 10 mikrometer. Det betyder, at ved bortfald af pumpen i retningsventilens 37 neutralstilling kan trykvæske hverken trykkes ud af arbejdsmotoren eller ud af målemotoren.

30 Når pumpen er i drift, flyder en ringe lækagestrøm fra højtrykzonen 51 over den første drosselspalte 52 til mellem-trykzonen 57 og videre over den anden drosselspalte 58 til afløbskanalen. På grund af de to drosselspalter fås en trykdeling, således at mellemtrykket i zonen 57 antager en sådan

DK 155102 B

9 værdi, at de på gliderfladen 39 udøvede kræfter modvirkes. Forskydes motorhuset 24 på grund af de ved styreåbningerne herskende hydrauliske kræfter ubetydeligt mod venstre, stiger mellemtrykket, således at motorhuset 24 kun kan forsky-5 des ubetydeligt ud af den ønskede stilling. Ved en forskydning mod højre falder mellemtrykket, således at den oprindelige stilling næsten er bibeholdt. Reguleringen er så nøjagtig, at der trods det ringe aksiale spillerum ikke optræder nogen friktion, og til drejningen af gliderventilen skal kun 10 kraften af neutralstillingsfjedrene overvindes, men ingen mærkbar friktion.

Ved udførelsesformen i fig. 4 anvendes for tilsvarende dele med 100 forhøjede henvisningsbetegnelser. Det udvendige hus 101 har en endedel 102, en hylsterdel 103 og en tilslut-15 ningsplade 108. Disse dele er forbundet med hinanden ved om-bertling af hylsterets 103 ender. Tilslutningspladen 108 bærer på den udvendige side flere tilslutninger, fx en pumpetilslutning 110, som fører til en pumpe P, en beholder-tilslutning 111, som fører til beholderen T, og to arbejdsmo-20 tor-tilslutninger 112 og 112a, som fører til en arbejdsmo-tors 159 tilslutninger S1 og S2. Den indvendige endeside danner en gliderflade 138 af en fladglider-retningsventil 137. Forskellige kanaler 160 i det indre af tilslutningsdelen etablerer forbindelsen mellem tilslutningerne og styre-25 åbningerne i gliderfladen 138.

En styreaksel 118 er fast forbundet med en målemotors 113 endevæg 120. Endevæggen står over skruer 125 i forbindelse med en tandring 114 af målemotoren og yderligere med en fordelerplade 121. Disse med styreakslen 118 drejende dele er 30 over et aksialleje 119 understøttet på en aftrapning af det udvendige hus 101. Et tandhjul 115, som sammen med tandringen 114 danner fortrængningskamre 116, står over en ledaksel 117 i forbindelse med et ventilelement 123, hvis gliderflade 139 sammen med gliderfladen 138 danner retningsventilen 137,

DK 155102 B

10 og hvis over for liggende gliderflade 161 sammen med den tilgrænsende flade af fordelerpladen 121 danner en fordelerventil 136. I fordybningen 129 befinder der sig en anordning, som har drejebegrænsningsmidler og neutralstillings-5 fjedre.

Ventilelementet 123 har på gliderfladen 139 åbninger 162, som kan føre trykvæske. På samme måde er der på den over for liggende side 161 åbninger 163, for hvilket det samme gælder. På fladen 139 er der anbragt en af to ringnoter bestå-10 ende højtrykzone 151 med derimellem anbragte afløbsåbninger 164, således at der derimellem dannes en første drosselspalte 153. Akseparallelle boringer 165 fører til en som ringnot udformet mellemtrykzone 157 på den over for liggende side 161, der ligger nær en afløbsåbning 166 i form af en ring-15 not, som står i forbindelse med beholderen T. Som følge heraf fås ved siden af en anden drosselspalte 158. Dette system står overfor et derfra adskilt system, som har en højtrykzone 151a i form af to ringnoter på siden 161 med derimellem anbragte afløbsåbninger 164a, således at der fås den 20 første drosselspalte 153a. Akseparallelle boringer 165a fører til en som fordybning udformet mellemtrykzone 157a. Her op til ligger en afløbsåbning 166a, som igen står i forbindelse med beholderen T, således at der fås den anden drosselspalte 158a.

25 Denne kombination af højtryk- og mellemtrykzone sørger for, at ventilelementet 123 altid tilnærmelsesvis bibeholder sin nøjagtige position, ligegyldigt om en belastning sker mod venstre eller mod højre på grund af arbejdsvæsken. En forskydning af ventilelementet 123 mod venstre fører i det ene 30 system til en forstørrelse af drosselspalten 153 og til en formindskelse af drosselspalten 158. Som følge heraf stiger mellemtrykket i zonen 157. Samtidig fås i det andet system en formindskelse af drosselspalten 153a og en forstørrelse af drosselspalten 158a. Som følge heraf stiger mellemtrykket

DK 155102 B

11 i zonen 157a. Begge virkninger virker sammen for tilnærmelsesvis at føre ventilelementet 123 tilbage til sin neutralstilling. Bevæges ventilelementet 123 derimod mod højre, forstørres drosselspalterne 153a og 158, og drosselspalterne 5 153 og 158a formindskes. Som følge heraf stiger mellemtryk ket i zonen 157a, mens det falder i zonen 157. Tilsvarende sker en tilbageføring af ventilelementet 123 til neutralstillingen.

Når styreakslen 118 drejes i drift, sker der ikke kun en 10 drejemedbringelse af tandringen 114, men på grund af den i fortrængningskamrene 116 indelukkede trykvæske også af tandhjulet 115, og denne drejebevægelse overføres til ventilelementet 123. Det indstilles i forhold til gliderfladen 138.

Da der herved ingen friktion optræder på grund af trykbalan-15 ceringen, er et forholdsvist lille drejningsmoment tilstrækkeligt.

En til højtrykzonerne førende ledning 167 er over en første kontraventil 168 forbundet med pumpe-tilslutningen 110, over en anden kontraventil 169 med arbejdsmotor-tilslutningen 112 20 og over en tredie kontraventil 170 med arbejdsmotor-tilslutningen 112a. Når arbejdsmotoren 159 derfor er belastet af ydre kræfter, og der i den ene til arbejdsmotoren førende ledning hersker et højere tryk end pumpetrykket, når dette højeste tryk automatisk til højtrykzonerne, således at der 25 er tilstrækkelige kræfter til stede til at forhindre en forskydning af ventilelementet 123.

Ved udførelsesformen i fig. 5 anvendes for tilsvarende dele med endnu 100 forhøjede henvisningsbetegnelser. I ventilelementet 223 er der på hver side 239 og 261 en af en ringnot 30 dannet højtrykzone 251 og 251a, som over en ledning 267 er forbundet med pumpen P. Som afløbsåbninger er der anbragt centriske boringer 264 og 264a, som over skråkanaler 265 og 265a er forbundet med på de over for liggende sider værende,

DK 155102 B

12 som ringnoter udformede mellemtrykzoner 257 og 257a. Der indenfor er der ringnoter 266 og 266a, som over en ledning 271 er forbundet med beholderen T. Som følge heraf opstår der på hver side første drosselspalter 253 og 253a og andre dros-5 selspalter 258 og 258a. For de ikke viste styreåbninger er der plads mellem ringnoterne 251 og 266. Funktionen af dette ventilelement er tilsvarende som for eksemplet i fig. 4.

Variationer er i mange retninger mulige. Især kommer ikke kun de viste kredsstempelmaskiner i betragtning som målemo-10 tor, men også vingehjulsmaskiner, aksialstempelmaskiner, ra-dialstempelmaskiner og lignende. Kinematikken af de enkelte dele kan også forløbe anderledes end vist, fx således, at de to i forhold til hinanden indstillelige gliderflader af retningsventilen er lejret drejeligt i et hus.

Claims (9)

1. Hydrostatisk styreindretning, især til køretøjer, med en målemotor (13; 113) og en fladglider-retningsventil (37; 137), som i afhængighed af aktiveringen af en styreaksel (18; 118) og målemotorens (13; 113) drejning 5 indtager en neutralstilling eller en af to arbejdsstil linger, i hvilke en arbejdsmotor (159) i serie med målemotoren (13; 113) gennemstrømmes af trykvæske, hvorved i det mindste det den primært bevægede giiderflade (39; 139; 239) indeholdende ventilelement (23; 123; 10 223) er holdt drejelig bevægeligt mellem den anden gli derflade (38; 138; 261) og en hermed parallel væg, kendetegnet ved, at ventilelementet (23; 123; 223) på den side (39; 139, 161; 239, 261), på hvilken der er anbragt åbninger for henholdsvis til- og 15 bortførslen af trykvæske, har en højtrykzone (51; 151, 151a; 251, 251a), som er forbundet med en første drosselspalte (53; 153, 153a; 253, 253a) og på den over for liggende side en med den første drosselspalte forbundet mellemtrykzone (57; 157, 157a; 257, 257a), som over en 20 med denne forbundne anden drosselspalte (58; 158, 158a; 258, 258a), der ændres i modsat retning af den første drosselspalte, er forbundet med lavtryksiden.

2. Styreindretning ifølge krav 1, kendetegnet ved, at ventilelementet (23) omslutter målemotoren 25 (13) og kun på en side (39) har åbninger for henholds vis til- og bortførslen af trykvæske.

3. Styreindretning med en fladglider-retningsventil (137), hvis den ene gliderflade (139; 239) indeholdende ventilelement (123; 223) er holdt drejelig bevægeligt.mel- 30 lem den anden gliderflade (161; 261) og en hermed pa rallel væg, især ifølge krav 1, kendetegnet DK 155102 B ved, at ventilelementet (123; 223) på begge sider (139, 161; 239, 261) har åbninger for henholdsvis tilog bortførslen af trykvæske, og at der på hver side er anbragt en højtrykzone (151, 151a; 251, 251a) og en 5 mellemtrykzone (157, 157a; 257, 257a) med hver sin til sluttede henholdsvis første og anden drosselspalte (153, 153a; 253, 253a; 158, 158a; 258, 258a), som er forbundet med hinanden til to separate systemer.

4. Styreindretning ifølge krav 3, kendetegnet 10. e d, at ventilelementet (223) på hver side (139; 239) har en ringnot som højtrykzone (251, 251a) og en ringnot som mellemtrykzone (257, 257a), der under dannelse af en ringrand ligger op til en afløbsåbning, og at den til enhver tid op til højtrykzonen liggende afløbsåb-15 ning (264, 264a) er forbundet med mellemtrykzonen på den anden side, og den op til mellemtrykzonen liggende afløbsåbning (266, 266a) er forbundet med lavtryksiden.

5. Styreindretning ifølge krav 4, kendetegnet ved, at højtrykzonen (251, 251a) er dannet af en in- 20 dre ringnot, den nærliggende afløbsåbning (264, 264a) af en centrisk boring samt mellemtrykzonen (257, 257a) og nabo-afløbsåbningen (266, 266a) af ydre ringnoter.

6. Styreindretning ifølge krav 3, kendetegnet ved, at ventilelementet (123) på begge sider har 25 ringnoter som højtrykzone (151, 151a), men med forskel lig diameter, at mellemtrykzonen (157, 157a) på den ene side er udformet som centrisk fordybning og på den anden side som ringnot, og at de fra afløbsåbningerne (164, 164a) udgående kanaler (165, 165a) forløber om-30 trent akseparallelt.

7. Styreindretning ifølge et af kravene 1-6, k e n d e -tegnet ved, at ventilelementets (23; 123; 223) DK 155102 B aksiale spillerum er så ringe, at gliderens styreåbninger på lavtryksiden er tætnet i forhold til de andre styreåbninger i neutralstillingen også ved manglende tryk i højtryk- og mellemtrykzonen.

8. Styreindretning ifølge krav 7, kendetegnet ved, at det aksiale spillerum udgør ca. 5-50 mikrometer, fortrinsvis ca. 10 mikrometer.

9. Styreindretning ifølge et af kravene 1-8, k e n d e -tegnet ved, at mindst den ene højtrykzone (151) 10 over hver en hen mod den åbnende kontraventil (168, 169, 170) er forbundet med pumpe-tilslutningen (110) og hver af de to arbejdsmotor-tilslutninger (112, 112a).