DK152976B - Fremgangsmaade til fremstilling af vaegbyggesten paa kalksilikatbasis og apparat til fremstilling af stenemner - Google Patents

Description

Opfindelsen angår en fremgangsmåde til fremstilling af kalksilikatsten af den i indledningen til krav 1 angivne art.

Kalksilikatsten med fortættet struktur såsom kalksandsten fremstilles sædvanligvis ved, at der fremstilles en råblanding af kvartssand, kalk og vand, hvorved kalken læskes med vand, i givet fald blandet med kvartssandet, hvorhos råblandingen har en næsten tør, næsten støvet til let jordfugtig konsistens og under anven- 2 delse af høje tryk i størrelsesordenen over 15 N/mm i en komprimeringsanordning skal koraprimeres til stenemner. Ved denne komprimering opstår der fysiske bindingskræfter, der som følge af det høje tryk er tilstrækkelige til at opnå en emnestyrke, der rækker til, at emnet uden beskadigelse kan tages ud af for men og transporteres til en autoklav, hvori en damphærdning finder sted. Damphærdningen fører til dannelse af kemiske bindingskræfter som følge af dannelsen af calciumsilikathydrat— broer, som giver stenen dens endelige styrke. Anvendelsen af sådanne høje tryk til fremstilling af stenemner er imidlertid ufordelagtig såvel anlægsmæssig som for den sten, der skal fremstilles, da der ved det høje komprimeringstryk også opstår en høj kornvægtfylde i forbindelse med en dårlig varmeisoleringsevne. Endvidere tillader den høje kornvægtfylde ikke store stenformater, eftersom det ville give en for stor arbejdsbelastning af mureren ved opmuringen.

For at nedsætte kornråvægtfylden og dermed forøge de varmeisolerende egenskaber tilsættes ifølge DE-AS nr. 25 26 258 den i øvrigt sædvanlige råblanding for kalksandsten cement i en mængde pa mindst 1 vægt% og en tilsætning af skum eller poredanner og bearbejdes ved et væsentligt lavere komprimeringstryk end 15 N/mm . Cementtilsætningen erstatter delvis de til opnåelse af en tilstrækkelig emnestyrke nødvendige fysiske bindingskræfter med kemiske kræfter, da man lader styrkedannende reaktioner af cementen starte op inden formningen af stenemnerne. Ved det lavere tryk nedsættes kornråvægtfylden væsentlig, og det bliver muligt effektivt at anvende tilslag af letvægtsmateriale, der yderligere forbedrer de varmeisol erende egenskaber, og stenene fremstilles ved denne fremgangsmåde med et hulbillede med en stor andel af huller, adskilt af flere skillevægge. Hullerne påvirker de varmeisolerende egenskaber fordelagtigt og sænker endvidere den samlede vægtfylde af stenene væsentligt. Styrken af skillevæggene kan dog ikke nedsættes svarende til den ønskede optimering, da skillevæggene ved formningen af stenemnerne ikke ville kunne dannes fejlfri ved den i og for sig ønskede ringe skillevægstyrke. Desuden er fremgangsmåden besværlig, når der kræves en mellemlagring af råblandingen, indtil cementens styrkedannende reaktioner begynder. Hertil kommer, at forarbejdningen af råblandingen i sig selv er problematisk, når der vælges en fremgangsmåde med mellemlagring og især ved forstyrrelser eller tekniske uheld i de efterfølgende dele af anlægget.

Fra GB-PS nr. 1.438.062 kendes en fremgangsmåde til fremstilling af et porøst letvæ'gtbyggemateriale på basis af et kalkbinde-middel og et silikatholdigt materiale. Bindemidlet består her af en ulæsket kalk, fortrinsvis med en høj reaktivitet og ren-hedøen vandig dispersion af kalkhydrat og i givet fald cement. For at danne porer anvendes et letvægtstilslag, skum og især Al-pulver. Til fremstilling af råblandingen tilsættes først vand, dernæst kalkmælk og til sidst de faste stoffer i et rørekar. Ved anvendelse af forvarmet vand og ved hjælp af kalkens opløsningsvarme fremkommer en forhøjet temperatur. Efter ophældning af råblandingen i formen anbringes denne i et rum med en forhøjet temperatur. Efter at en begyndende størkning er opnået i løbet af ca. 1,5 til 3 timer fjernes formen, og blokken skæres i det ønskede format og hærdes derefter i en autoklav. Der opstår således relativt lange formningstider, der på den ene side ikke tillader en industriel fremstilling af enkeltsten og på den anden side på grund af blokfremstillingen i forbindelse med de relativt lange opholdstider i formen fører til sedimentationsforekomster. Bortset derfra skal blokken adskilles, og der opstår altid spild på oversiden af blokkene. Cementen tjener kun til at opnå en tilstrækkelig s 1utstyrke.

Endvidere kendes fra DE-AS nr. 2.617.153 en fremgangsmåde til fremstilling af et 1etvægtsskumbeton1 egerne, ved hvilken man blander en hurtig afbindende hydraulisk cementmasse i form af et findelt tørt pulver med et drivmiddel og en vandig opskummet væske, som indeholder et afbindingshæmmemiddel. Blandingen hældes i en form, hvor den afbinder·, og den ønskede begyndelsesstyrke opnås i løbet af ca. 10 til 30 minutter. Afbindingen sker ved 20 til 40°C, da begyndelsesstyrken bliver dårligere ved højere temperaturer. I givet fald kan der foretages en autoklav hærdning. Eftersom skumbeton 1 i men overvejende består cement, er det dyrt at fremstille, og desuden er opholdstiderne i formen relativt lange.

Endvidere kendes fra DE-OSto. 2.325.165 en, fremgangsmåde til frem- stilling af hulbloksten, som består af letbeton, og ved hvilken dorne indføres i en form, der er fyldt med råblandingen, løvrigt svarer denne fremgangsmåde til den sædvanlige fremstilling af betonsten.

Det er formålet med den foreliggende opfindelse at tilvejebringe en fremgangsmåde af den indledningsvis nævnte art, som muliggør en mere enkel fremgangsmåde, og samtidig med at der opnås optimale varmeisolerende egenskaber for kalksilikatstenene, muliggøres en fremstilling af kalksilikatsten med særlig lav kornravægtfyl'de såvel som lav samlet vægtfylde og i givet fald med et optimalt hulmønster.

Dette opnås ved den i krav 1 beskrevne fremgangsmåde.

Den herved anvendte råblanding har en støbefærdig konsistens, d.v.s. at den er i det væsentlige se 1vudjævnende (uden naturlig skråningsvinkel ved hældning) og uden målelig udbredelsesmål { > K3 ifølge DIN 1045). Råblandingen har herved i praksis kun sådanne hulrum, som dannes af det tilsatte skum. Ser man bort fra det tilsatte skum, er hulrummene imellem de enkelte partikler i råblandingen praktisk taget fuldstændig udfyldt med vand, således at en trykudøvelse som ved den konventionelle kalksandstensfremstilling ved dannelsen af stenemner ikke ville føre til en forøgelse af de fysiske bi ndi ngskræf ter og til et håndterbart stenemne. Den støbefærdige konsistens mu- liggør en let og; enkel dosering og fyldning af formen med-den krævede mænge de råblanding ved indstøbning,,hvorved råblandingen i hovedsagen uden videre udfylder formen.

Endvidere muliggør den støbefærdige konsistens, at bredden af skillevæggene mellem hullerne i stenen nedsættes yderligere, således at antallet af huller og den samlede hulandel ved det for varmeisoleringen optimale hulbillede kan forøges, uden at der optræder mekaniske problemer med hensyn til udformningen af hullerne eller med hensyn til stenemnestyrken.

Endvidere egner fremgangsmåden sig til at fremstille massive sten med lav råvægtfylde samt hul- og massive sten med integreret varmeisolering. Ved det sidstnævnte forstår man udfyldning af et hul, der i det væsentlige strækker sig i hele stenens bredde eller længde, hvilket hul udfyldes med et varmeisolerende materiale som f.eks. en polystyrenblok, der stikkes ind i dette hul.

Stenemnerne opnår den styrke, der er tilstrækkelig til, at de kan tages ud af formen og tåle den efterfølgende transport ved den under formgivningen foretagne varmebehandling, der ikke blot medfører korte skiftetider ved fremstillingen af stenemnerne og ved hulstenene muliggør dannelsen af skillevægge med den ønskede ringe vægstyrke og alligevel den krævede styrke af stenemnet, men som først og fremmest tillader en industriel acceptabel forarbejdning af en råblanding med en støbefærdig konsistens uden tryk eller i hovedsagen uden tryk og endvidere tillader, uden at kræve, en mellemlagring af råblandingen forud for udformningen. Opholdstiden i formen og dermed periodetiden falder med forøgelsen af gennemvarmningstemperaturen for råblandingen og/eller cementandelen. Som følge af den i praksis trykløse fremstilling af stenemnerne er tilsætningen af skum til råblandingen særdeles effektiv, da skumporerne i praksis ved emnefremstillingen ikke sammentrykkes og således i hovedsagen fuldt ud bidrager til sænkningen af kornråvægtfylden for stenen og dermed også til forøgelsen af de varmeisolerende egenskaber. Det er endvidere overraskende, at de af skummet dannede porer i stenen opnås, selv om skummet i sig selv ved den indrettede gen-nemvarmningstemperatur for råblandingen i formen kun har en ringe styrke, hvis dette ved den anvendte temperatur overhovedet endnu forefindes.

Denne fremgangsmåde har intet at gøre med den i og for sig kendte fremstilling af gasbeton, ved hvilken porerne ved gasudvikling dannes i en allerede i formen værende råblanding, og hvor gasbetonen forbliver i formen i to timer eller mere. På grund af, at gasudviklingen først finder sted i formen, kommer det til en udvidelse, som ikke kan bestemmes nøjagtigt, og som kræver en tilsluttende udskæring af gasbeton i blokke af ønsket størrelse, der i givet fald endda må slibes. Ved fremstillingen af gasbeton er formgivningen forbundet med bindingsprocessen, og der kan kun anvendes sand med en fin sigtelinie, der må have en meget lille kornstørrelse. I modsætning hertil er målnøjagtig-heden for de fremstillede sten ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen sikret gennem formgivningen, der er uafhængig af den kemiske reaktion, der foregår (og som i øvrigt adskiller sig væsentligt fra den, der optræder ved fremstillingen af gasbeton), således at der ikke kræves nogen efterbearbejdning, og således at også sand med storkornede bestanddele eller andre silikathol-dige materialer kan anvendes.

En væsentlig fordel i forhold til den hidtil kendte fremstilling af kalksandsten opnås ved, at også læsket kalk kan tilsættes som udgangsmateriale i stedet for ulæsket. Dette kan ske i form af kalkslam eller · kalkhydrat. Herved nedsættes de temperaturproblemer, der ellers kan optræde på grund af den ved læskningen af kalken opstående varme,væsentlig. Desuden lader vandtilsætningen sig let udforme, da fugtigheden i sandet er let at bestemme, hvorimod ikke i allerede læsket kalk på grund af det dérværende krystalvand, der ved bestemmelsen af vandindholdet måles med. Ved den konventionelle kalksandstensfremstilling er anvendelsen af læsket .kalk . som . hydratkalk derimod på grund , i > . . -.i 3 i.fc-f-prip væren de oq sædvanligvis også af det sædvanligvis .tilsteaeværenu y svingende vandindhold i sandet ikke mulig, da der herved ville tilføres råblandingen så meget fugtighed, at der ikke længere kunne udformes nogen stenemner.

I stedet for det sædvanligvis anvendte kvartssand kan der også anvendes andre silikatholdige materialer, såsom bims (pimp), . lerjord eller flyveaske, der helt eller delvis kan erstatte kvartssandet og i givet fald også kan bidrage til endnu en vægt-formindskelse af den færdige sten.

Som cement kan f.eks. anvende en Portlandcement kombineret med en bestemt mængde hærdningsfremskynder og i givet fald -forsinker, men f.eks. også en rapidcement med tilsvarende indstillet hærdningsbegyndelsestid. Som afbindingsfremskynder kan f.eks. anvendes alkaliske såsom natriumaluminat, -carbonat, -silikat, chlorholdige såsom aluminium- og calciumchlorid såvel som vandopløselige aluminater og silikater, og som forsinker kan anvendes sulfater og sukkerderivater.

Råblandingen kan tilsættes tilslag af letvægtsmaterialer i form af kork-, træmel eller polystyrenkuglef. Der kan også ' tilsættes i og for sig kendte fortyndere, der gør råblandingen mere flydende.

Råblandingen kan doseres i formen såvel efter rumfang som efter vægt, hvor det første ganske vist foretrækkes, eftersom stenene da hurtigt og med enkle midler får en i hovedsagen konstant vægt. Mulige svingninger af råvægtfylden for råblandingen udlignes ved, at den rumfangsdoserede mængde vejes, og svarende til den derved opnåede måleværdi efterreguleres vægtfylden af råblandingen til den følgende fyldning. Dette sker ved en tilsvarende afmåling af vand- og skummængden i råblandingen.

Det er hensigtsmæssigt at foretage en overfyldning af formen med råblandingen og at sammentrykke råblandingen med et ringe tryk til det planlagte rumfang for at sikre, at formen fyldes fuldstændig af den doserede mængde af råblanding også i tilfælde af, at råvægtfylden af råblandingen svinger til en større værdi.

Herved sammentrykkes ganske vist en ringe del af skumporerne, men skumandelen.af rørblandingen kan pa forhånd forøges tilsvarende for at tage hensyn til dette. Overfyldningen tjener også til at udforme skarpkantede sten, idet der herved opnås en hurtigere og bedre udfyldning af formen, især omkring skille— væggene, når råblandingen skal stige op imellem dorne for at fylde formen. Overfyldningsgraden retter sig efter stenstørrelsen og efter dens hulandel og kan andrage op til 20 .volumen_%. eller mere. Ved massive sten er det derimod tilstrækkelig med en meget lille overfyldning.

Til udformningen af huller kan der anvendes forme, som har tilsvarende formede dorne, men det foretrækkes at udforme hullerne ved, at dorne føres ned i den delvis fyldte form, især oppefra igennem formens dækplade, hvorved formen udfyldes med rablandin gen. Med en til alle sider lukket form og en ringe overfyldning i forhold til det planlagte stenrumfang sikres herved samtidig de udformede stenemners skarpkantethed, mens den støbefærdige konsistent af råstofblandingen muliggør dennes opstigning imellem dornene og dermed udformningen af huller med en meget ringe mekanisk belastning af de dorne, der indføres. Hullerne udformes fortrinsvis bundhuller.

Opvarmningen foretages i almindelighed i løbet af et tidsrum fra ca. 15 sekunder til 5 minutter, fortrinsvis 0,5 minutter til 1 minut ved opvarmning med kontaktvarme og 10-60 sekunder ved opvarmning ved hjælp af et højfrekvens felt og bevirker en hærdning af cementen (dog i praksis ikke af calciumhydroxid ved udformning af calciumsilikathydratbroer) i en sådan grad, at der opnas den nødvendige emnestyrke større end 0,1 N/mm i løbet af dette tidsrum til trods for den støbefærdige konsistens af rablandingen, hvorhos der fremkommer en læderhård overflade af stenemnet, uden at overfladeområdet er fuldstændig udtømt for væske, således at der ingen smuldren finder sted. De på denne måde opnåede periodetider er industrielt acceptable og undgår en kompliceret og med henblik på det tidslige forløb af fremgangsmåden problematisk mellemlagring.

Skummet tilsættes enten som sådant til råblandingen eller dannes i denne med tilsætning af en skumdanner forud for opfyldningen i formen, dog foretrækkes det første. Der foretrækkes skumråvægt-fylder på fra 50-100 g/liter, især fra 70-80 g/liter. Skummet kan i stedet for luft også være fyldt med CO2, hvorved der ved overfyldning af formen og ved en tilsluttende sammentrykning af det for meget doserede skum og/eller ved sammenfald af skum under varmepåvirkningen frigøres CC^, der medfører yderligere styrkedannende reaktioner som ved luftmørtel. Ved indstilling af skummængden og i givet fald de andre bestanddele i råblandingen indstilles disse fortrinsvis således, at der fremkommer en kornrå- 3 vægtfylde for stenen på < 1600 kg/m for en hulsten, hvorhos en 3 kornråvægtfylde på under 1200 kg/m uden videre kan opnås, og på 3 ^900 kg/m for en massiv sten.

Da skum er yderst temperaturfølsomt, er det hensigtsmæssigt at holde temperaturen af råblandingen så lav som muligt indtil påfyldningen i formen, således at stabiliteten af skummet i praksis ikke påvirkes af temperaturen. Ved anvendelse af læsket kalk giver dette intet problem, da råblandingen da har en temperatur, der sammensættes af temperaturen af udgangsmaterialerne, der i det væsentlige kun er underlagt årstidernes svingninger. Når hertil kommer opløsningsvarmen fra ulæsket kalk, der tilsættes som udgangsmateriale, skal der i givet fald foretages en køling, f.eks. ved en tilsvarende varmeudstråling. Således har syntetisk skum i praksis kun under 30°C en tilstrækkelig stabilitet, men proteinskum også over 30°C og indtil 40°C og i givet fald derover har en tilstrækkelig stabilitet. Alt efter den anvendte skumtype og temperaturen af de tilførte materialer såvel som den anvendte installation kan man dermed holde temperaturen af blandingen af silikatholdige materialer, kalk og vand og dermed tilsætningen af cement, hærdningsfremskynder og hærdningsforsinker såvel som skum konstant eller dosere skummængden og/eller mængden af hærdningsforsinker og/eller -fremskynder for cementen svarende til udgangstemperaturen af blandingen af silikat-holdigt materiale, kalk og vand.

Cementen skal med hensyn til igangsætningen af de styrkedannende reaktioner indstilles således ved en tilsvarende tilsætning af hærdningsfremskynder og hærdningsforsinker i afhængighed af ra— blandingens temperatur, at disse reaktioner først udløses af varmepåvirkningen i formen. Hertil kommer, at det endvidere kan være nødvendigt tilsvarende at bortføre den varme, der stammer fra læskningen af kalken. Derfor er det hensigtsmæssigt at tilsætte skumarten og mængden og en forsinker reguleret svarende til temperaturen af blandingen af silikatholdige materialer, kalk og vand.

For at lette fjernelsen af formen fra stenemnerne og at undgå, at klumper af råblandingen sætter sig fast i formen, foretrækkes det at fugte form og dorne med et i og for sig kendt skillemiddel forud for påfyldningen af råblandingen. Dette kan foretages ved besprøjtning eller neddykning, hvorhos det ved den sidstnævnte fremgangsmåde er fordelagtigt at anvende et skillemiddelbad, som aktiveres med ultralyd for derved at fjerne rester af råblandingen fra form og dorne.

Opfindelsen angår endvidere et apparat til udøvelse af den nævnte fremgangsmåde, og det apparat er ejendommeligt ved det i krav 13 angivne.

Gennemopvarmningen af råblandingen ved hjælp af et elektrisk felt egner sig såvel for massive sten som for hulsten og kan understøttes ved en opvarmning af selve formen, mens anvendelsen af en form, der kan opvarmes, og med dorne, der kan opvarmes (kontaktvarme) kun er egnede til hulsten. Til opvarmning af råblandingen i formen ved hjælp af et højfrekvensfelt kan anvendes frekvenser over 600 kHz ved spændinger >5kV. Der kan anvendes frekvenser pa op til 30 MHz.

Påfyldningsmekanismen kan være en mekanisme til udstøbnmg af råblandingen i formen, når råblandingen har en støbefærdig konsistens. Den kan samtidig være indrettet til dosering af råblandingen.

Ved apparatet er dornen.e i de ønskede mål anbragt i det planlagte hulmønster, og det hele kan køres ind i en med råblandingen fyldt fom og fortrinsvis oppefra og især kun indtil en bestemt afstand over formens bund til dannelse af bundhuller. Formen kan have en dækplade, der til lukning af formen kan bringes i en lukkestilling, og som har åbninger, der svarer til de dorne, der skal føres ind i formen og i givet fald er anbragt i en holder for dornene, således at den sammen med disse kan sænkes til en forudbestemt højde.

Apparatet kan dog også., have en bund, der kan køres opad med en under formgivningen faststående dækplade, hvorved dornene i givet fald er anbragt fast på bunden og sammen med denne kan føres opad. Men bunden kan også bestå af et omløbende endeløst transportbånd, f.eks. et stålbånd, der f.eks. kan drives intermitterende svarende til periodetiden.

Tværsnittet af dornene er fortrinsvis mindst ved deres frie ender og tilspidset hen imod denne ende, f.eks. med et konisk tværsnit og/eller afrundet, for at lette fjernelsen af formen. Hver dorn kan også ved. sin frie ende have en ventilationsåbning for ved udtrækningen af dornene fra det udformede stenemne at forhindre, at der opstår et vakuum i dette område, da dette ville kunne medføre en sammenfalden af skillevæggene .

Dornene kan fortrinsvis opvarmes med en elektrisk varmeanordning (varmepatron), hvorved varmeintensiteten i dornens længde kan variere kontinuert eller i afsnit (f.eks. i tre trin), således at der i aksialretningen af dornen dannes et temperaturfald tilpasset til det varmebehov, der opstår i råblandingen ved dornens indføring i den påfyldte råblanding med det formål at skabe en så ensartet opvarmning af råemnemassen som mulig. Da varmebehovet som følge af de f.eks. ved hjælp af kontaktvarmeplade opvarmede vægge i formen ikke er ensartet set over tværsnittet af stenemnet, er varmeintensiteten i de over grundfladen fordelt anbragte dorne også forskellig for dels at tage hensyn til den masse, en dorn skal opvarme, og dels at tage hensyn til varmetilførslen til andre byggedele, f.eks. formen.

Bundpladen, der kan være udformet som en palet eller som et transportbånd, kan i givet’fald opvarmes forud, f.eks. induktivt eller ved infrarød bestråling.

Ved anvendelse af et skillemiddelbad for dornene kan den gensidige afstand mellem den i hovedsagen i samme niveau anbragte form og badet være lig med den gensidige afstand mellem en påfyldningsmekanisme for formen og de til en hulanordning hørende dorne, således at det på en fælles bevægelig drager sammen med formen anbragte bad bevæges hen under dornene til hulanordningen, når formen bevæger sig til påfyldningsmekanismen.

Dækpladen bliver ved fjernelsen af formen fastholdt i sin stilling, indtil formens sidevægge og dornene i det mindste delvis er trukket ud fra stenemnet, for på denne måde at muliggøre en problemfri fjernelse af formen.

Når man som formens bundplade anvender et transportbånd, er det muligt allerede at fjerne formen fra fra stenemnerne, når de endnu ikke har opnået den styrke, der ønskes til gribning og stabling, hvorefter de ved hjælp af transportbåndet føres gennem en eftervarmeindretning, f.eks. en varmetunnel eller en infrarød opvarmning, hvorved der som følge af den dér indvirkende varme sker en yderligere styrkelse til den ønskede styrke til gribning og stabling. Dette er muligt, eftersom stenemnerne først skal håndteres for enden af transportbåndet, hvor de skal gribes for i stablet form at føres til en autoklav.

Opfindelsen skal i det følgende forklares nærmere under henvisning til de på de vedføjede tegninger viste udførelseseksempler, hvor fig. 1 viser forløbet af fremgangsmåden svarende til to udførelsesformer, fig. 2 det kronologiske forløb af fremstillingen af et stenemne ved formgivning og opvarmning, fig. 3 den detaljerede udformning af huller i stenemnet, fig. 4 en udførelsesform af en dækplade for en form til fremstilling af et stenemne, fig. 5 -et apparat af dorne til udformning af et bestemt hulmønster i et stenemne, fig. 6 en udførelsesform for et apparat til fremstilling af et stenemne, dels i snit og dels set forfra, fig. 7 et snit langs linien VII-VII i fig. 6, fig. 8 apparatet i fig. 6 set fra siden, fig. 9 en påfyldningsmekanisme til apparatet i fig. 6 set for- r-fra, fig. 10 påfyldningsmekanismen i fig. 9 set fra siden, fig. 11 en anden udførelsesform for et apparat til fremstilling af stenemner , vist skematisk, og fig. 12 en doseringsmekanisme til apparatet. i fig . 11.

Ifølge den første i fig. 1 viste udførelsesform for fremgangsmåden tilføres fra en silo 1', der indeholder kvartssand, og en silo 1", der indeholder malet brændt finkalk,begge disse materialer til en forblander 2, som samtidig tilføres vand i tilstrækkelig mængde. Man lader blandingen reagere i en reaktor 2' i et tilstrækkeligt langt tidsrum for at opløse kalken. Blandingen af opløst kalk og sand tilføres en blander 3, hvori der endvidere tilføres vand for at opnå en tilstrækkelig flydende konsistens af den endelige råblanding. Samtidig bliver temperaturen af den på grund af læskningen i givet fald endnu relative varme blanding af læsket kalk og sand nedsat til en temperatur på f.eks. 20°C, hvilken værdi svinger med årstiderne. Endvidere er der indrettet en skumfrembringelsesanordning 4, f.eks. en skumkanon, hvorfra det frembragte skum kan reguleres over et reguleringsorgan 5 og tilføres blanderen 3. Cement fra en forrådsbeholder 6 tilføres på den ene side direkte til blanderen 3 og på den anden side til en nabob.lander 7, der endvidere tilføres et hærdningsaccelerationsmiddel fra en beholder 8' og et hærdningsforsinkelsesmiddel fra en beholder 8". Disse cementandele blandes først sammen med accelerationsmidlet og forsinkelsesmidlet i naboblanderen 7 for derefter at få en bedre senere gennemblan-ding i blanderen 3. Tilsætningen af accelerationsmiddel og forsinkelsesmiddel sker over reguleringsorganet 9' og reguleringsorganet 9". Den i naboblanderen 7 opnåede blanding tilføres da over et reguleringsorgan 9 til blanderen 3. Reguleringen af reguleringsorganerne 9, 9' og 9" sker ud fra den temperatur T, som den i blanderen 3 opnåede blanding har for at kunne indstille recepten på cement, accelerationsmiddel og forsinkelsesmiddel på de forskellige betingelser. Efter en blandetid på 1 minut når den færdige råblanding fra blanderen 3 ind i en anordning 10 til fremstilling af stenemner ved formning og opvarmning. Herved kan doseringen ske efter rumfang, hvorefter vægten af den af rumfanget bestemte mængde af råblandingen bestemmer og anvendes til regulering af vand- og skummængderne for de følgende opfyldninger gennem reguleringsventilerne 5 og 51 for at opnå en råblanding med så konstant en råtæthed som mulig. Efter udformningen stables råstenene på en hærdevogn og køres til en autoklav 11, hvor de underkastes en damphærdning og forlader autoklaven som færdige kalksilikatsten.

Når der i stedet for ulæsket kalk anvendes læsket, kalk, tilføres dette direkte fra siloen 1" til blanderen 3, ligesom sandet tilføres, således som vist punkteret i fig. 1.

I fig. 2 ses forløbet af udformningen af en hulsten. Først fyldes en opvarmet form 20 fra en fyldeanordning 21 med en bestemt mængde af en råblanding, hvis rumfang er afmålt, se a. Derefter anbringes formen 20 under nedad forskydelige i det ønskede hulmønster indrettede og på en bæreplade 22 fastgjorte dorne 23, hvorved de frie ender af dornene 23 befinder sig omtrent i højde med tilsvarende huller i en dækselplade 24 for formen 20, se b. Dernæst bevæges dornene 23 først nedad med dækselpladen 24, indtil dækselpladen 24 når den planlagte slutstilling svarende til højden af den sten, der skal fremstilles, hvorefter dornene 23 føres videre nedad igennem åbningerne i dækselpladen 24 i formen 20, indtil de befinder sig kort før bundpladen 25 i formen 20, se c. Formen 20 er nu lukket, og ved den af dornene 23 bevirkede fortrængning af råblandingen er hele formen 20 udfyldt under dannelse af skarpe kanter på emnet. I denne tilstand med de indførte dorne 23 om med lukket form 20 sker en opvarmning af den i formen 20 værende råblanding i f.eks. 1/2-1 minut til f.eks. ca. 80°C, hvorved temperaturen af de enkelte dorne 23 og af formens 20 vægge styres således, at der såvidt mulig er en jævn temperaturfordeling over emnet, hvilken temperatur i det indledende tidsrum af takten langsomt stiger til sluttemperaturen. Denne opvarmning fører til en inaktivisering af forsinkelsesmidlet og til en aktivisering af accelerationsmidlet i cementen, hvorved der finder en hærdning af cementen sted, men ingen væsentlig reaktion af calciumhydroxid, således at det dannede emne efter udformningen har en tilstrækkelig fasthed til at kunne modstå den efterfølgende håndtering. Emnet 26 udformes fortrinsvis således, at først sidevæggene føres et stykke ekker i givet fald ganske højt op, se billede d, hvorefter dornene 23 i formen 20 ligeledes fjernes sammen med eller efter sidevæggene, og derefter fjernes dækpladen 24, se e. Emnet 26, 'se f, fjernes derefter fra bundpladen 25 og placeres på en transportindretning til en autoklav, se g. Derefter placeres sidevæggene i formen 20 igen i stilling på bundpladen 25, se h, og behandles ligesom dornene 23 med et skillemiddel ved at sprøjtes, se i, hvorefter forløbet begynder forfra.

Ved denne form for formgivning kan formene eller en række af efter hinanden følgende forme tydeligt anbringes på en taktvis omløbende bane eller ubevægeligt og med en påfyldningsmekanisme og dorne, som kan bringes i stilling over formen eller frem- og tilbagebevægelige i forhold til påfyldningsmekanisnien og dornene. Den samlede tid, der kræves til en cyklus, ligger noget over hviletiden for emnet i formen 20.

Pig. 3 viser detaljeret i et snit indføringen af en dorn 23, der først befinder sig med sin frie ende 23 * (der er udformet konisk) omtrent i højde med dækpladen 24. Først føres dækpladen 24 nedad sammen med dornen 23, indtil den nar den planlagte stenhøjde, hvor dens nedadgående bevægelse standses, mens de i den frie ende 23' konisk forløbende dorne 23 bevæges videre ind i formen 20, indtil de befinder sig et lille stykke over bundpladen 25. Såvel indføringen som udtagningen af formen lettes af den koniske udformning af dornene 23 og af, at det nederste endeafsnit 23' er udformet med større konicitet end dornene i øvrigt.

Dækpladen 24 er i fig. 4 vist for et bestemt hulmønster og har en række af mere eller mindre aflange parallelt forløbende og af smalle skillevægge adskilte åbninger 27, hvori de tilsvarende dorne 23, der er udformet tilsvarende pladeformet (men alligevel konisk i aksialretningen), kan indføres og i indført tilstand lukker åbningerne 27. Formen af dækpladen 24 svarer til billedet af oversiden af det dermed formede emne 26.

I fig. 5 er i perspektiv vist en dornanordning 23, som er indrettet til et andet hulmønster end det i fig. 4 viste og er fastgjort på en bæreplade 22. Dornenes 23 konicitet og ende-afsnit 23' er ikke vist for at gøre tegningen mere enkel.

Den i fig. 6-8 viste udførelsesform af et apparat til fremstilling af stenemner har en grundramme 30, der gennem absorberende gummipuder 31 støtter på et fundament 32. På grundrammen 30 er anbragt en i det viste udførelseseksempel ved hjælp af en stempel—cylinder—enhed 33 horisontal langs føringer 34 frem— og tilbage bevægelig slæde 35, der på den ene side bærer bundpladen 25 til formen 20 og på den anden side en formkasse 20', som danner formens 20 sidevægge. Formkassen 20' er her fastgjort på en ramme 36, der på sin side er anbragt på lodrette søjler 37, der er anbragt på siden af slæden 35 ved siden af føringerne 34 og kan bevæges op og ned ved hjælp af stempel-cylinderenheden 38.

Fra grundrammen 30 strækker sig endvidere lodret op to søjler 39, hvorpå et krydshoved føres ved hjælp af et tilsvarende op og ned bevægeligt drev. På krydshovedet 40 er bærepladen 22 med dornene 23, der i fig. 6 kun er vist som en stribe, fastgjort. Dornene 23 kan ved hjælp af krydshovedet 40 køres mellem de i fig. 3 viste stillinger oven over og ned i formen 20.

Dækpladen 24 for formen 20, der i fig. 6 er vist fuldt optrukket indsat i sin nederste stilling i formkassen 20’, er fastgjort til to stænger 41, der er fastgjort til endnu et krydshoved 42, som er anbragt over krydshovedet 40, og som ligeledes føres på søjlerne 39. Ved den øverste ende af søjlerne 39 er en drager 43, hvorfra der strækker sig to stempelcylinderenheder 44 nedad til krydshovedet 42, således at disse kan bevæges op og ned. Krydshovedet 40 er forbundet med krydshovedet 42 gennem en stempelcylinderenhed 45, således at ved betjening af stempelcylinderenheden 44 kan krydshovedet 40 med dornene 23 og dækpladen 24 bevæges nedad sammen, hvorved dækpladen 24 ved afslutningen af bevægelsen når sin slutstilling, hvorefter stempelcylinderenheden 45 betjenes for at føre dornene 23 ind i formen 20. Der kan være indrettet tilsvarende anslag for bevægelsen af krydshovederne 40 og 42.

Fig. 8 anskueliggør desuden forskydningen af slæden 35, der først befinder sig i påfyldningsstillingen (påfyldningsmekanismen er dog her udeladt for overskuelighedens skyld), derefter bevæger sig i formgivnings- og opvarmningsstillingen og derfra transporterer det færdige emne 26 i udtagningsstillingen.

Opvarmnings indretningen såsom varmepatroner til dornene 23 og.' kontaktvarmeplader til formen 20 er her ligesom en anordning til at fugte formen 20 og dornene 23 med et skillemiddel· ikke vist.

Fig. 9 og 10 viser den i fig. 6-8 udeladte påfyldningsstation med en påfyldningsmekanisme 50.

I dette udførelseseksempel består påfyldningsmekanismen 50 i hovedsagen af en potteformet beholder 51, der kan fyldes fra en (ikke vist) blander med en råblanding 52. Medens doseringen af råblandingen i beholderen 51 sker ved at måle rumfanget, vejes beholderen 51 med tilhørende dele, som er ophængt i band 51a, hvorved en trækkraftmåledåse 51b afgiver det tilsvarende målesignal, således at tilsætningen af vand og/eller skum til råblandingen til opnåelse af en i praksis konstant råvaretykkelse kan reguleres over en reguleringskreds.

Over beholderen 51 er anbragt et stempel 54, som styres af to styrestænger 53. Stemplet kan oppefra køres ned i beholderen 51. Beholderen 51 er på sin underside lukket med en glider 55, der kan åbnes for at tømme beholderen 51 i formkassen 20', medens stemplet 54 kan føres ind i beholderen 51 for fuldstændigt at tømme og dermed rense den under eller efter selve tømningsprocessen. I stedet for glideren 55 kunne der også anvendes en eneiler todelt klap.

Beholderen 51 kan køre ved hjælp af et ikke vist drev i en ramme 56 mellem en påfyldningsstation for beholderen 51 med en (ikke vist) volumetrisk arbejdende doseringsanordning, der er tilsluttet den (ikke viste) blander, og en pafyldningsstation for for men 20 over styr eller skinner 57, som er anbragt i rammen 56, på hvilke styr beholderen 51 støtter med løbehjul 58, medens stemplet 54 i påfyldningsstationen for formen 20 er ophængt stedfast i rammen 56 og kan forskydes op og ned gennem en stem-pelcylinderenhed 59.

Udformningen af stenemnerne i formen 20 sker i hovedsagen uden tryk, eftersom den ringe kraft, der tvangsmæssigt udøves af dækpladen 24 til begrænsning af stenemnernes tolerance, og som også tjener til udformning af stenemnernes skarpe kanter, næsten kun giver et i praksis ubetydeligt tryk, der selv ved en hensigtsmæssig overfyldning af formen ikke har nogen bemærkelsesværdig fortætning af stenråemnerne til følge til følge på nær en tilsvarende sammentrykning af skumporerne, således som dette også ønskes ifølge opfindelsen.

Det skal på dette sted påpeges, at der ved udtagningen af dornene 23 fra råemnet 26 efter den skete opvarmning overraskende nok på grund af udformningen af en læderhård overflade ikke kommer til et sammenfald af skillevæggene, selv om det ved de af dornene 23 udformede huller drejer sig om sækhuller, således at der fra den side, der ligger over for disse huller, ikke kan trænge luft ind, og man kunne forvente, at råemnets skillevægge på grund af vakuumdannelse ville falde ind eller i hvert fald ville blive væsentlig beskadiget. På overraskende måde opretholdes også porestrukturen af råblandingen i emnet, selv om skummet ødelægges på grund af opvarmningen.

Dornene 23 kan være udformet således, at de kan opvarmes i afsnit (f.eks. i tre trin) eller kontinuert over deres længde og under hinanden på indbyrdes forskellig måde for ikke blot at opnå en mest mulig regelmæssig opvarmning af den i formen 20 værende råblanding 52, men for slutteligt at få sten eller råemner med den størst mulige homogenitet, hvorved der ved en regulering eller styring af opvarmningen af dornene 23 og formen 20 med henblik på opvarmningen af råblandingen 52 sammenlignet med en jævn opvarmning af form 20 og dorne 23 og dermed en sædvanligvis uensartet opvarmning af råblandingen 52 kan spares energi. Af denne grund er dornene 23 fortrinsvis sædvanligvis ikke opvarmet med samme intensitet, men dornene 23, der ligger længere ude i området af formkassen 20', kan for at opnå en ensartet opvarmning af råblandingen 52 opvarmes med en anden i reglen mindre intensitet end dorne, der ligger længere inde.

Fig. 11 viser en doseringsanordning 60, der kan afmåle et rumfang, og som er anbragt under blanderen 3, der er forsynet med en omrører 3' og et tragtformet udløb. Doseringsanordningen 60 består af to halvcylindriske dele 61 og 62, hvor delen 62 - anbragt koaksialt med delen 61 - kan dreje om en akse i forhold til den faste del 61 og med sin yderflade glider mod inderfladen af delen 61. Delen 61 har en indgangsåbning 63 ved det tragtformede udløb fra blanderen 3 og en udtømningsåbning 64, der er ret skråt nedad. Delen 62 har et opadtil åbent kammer 65, hvori er anbragt et sugestempel 66, der kan forskydes med en stempel-cylinderenhed 67. Til fyldning af kammeret 65 ensrettes denne åbning med indgangsåbningen 63 i delen 61, mens sugestemplet 66 befinder sig i sin udkørte tilstand, hvori dens yderflade flugter med yderfladen af delen 62. Derefter bliver sugestemplet bevæget en bestemt strækning indad, der bestemmes af en vejlængdemåler 68. På denne måde indsuges et bestemt afmålt rumfang af råblandingen i kammeret 65. Den luft, der fortrænges, kan komme ud igennem luftudgangsåbningen 69 ved den inderste kammerende. Vejmåleren 68 tjener til indstilling af rumfanget svarende til den stenstørrelse, der skal fremstilles.

Delen 62 drejes derefter med fyldt kammer 65 i forhold til delen 61 (i fig. 1 imod urviserens retning), indtil åbningen af kammeret 65 flugter med udtømningsåbningen 64 i delen 61. Stemplet 66 køres igen udad, og dermed tømmes kammeret 65. Herefter drejes delen 62 tilbage til fornyet opfyldning af kammeret 65, hvorved kanten 64’ af udtømningsåbningen 64 tjener som afstrygningskant for rester af råblandingen. Drejningen af delen 62 i forhold til delen 61 kan foretages ved hjælp af en svingcylin-der.

I givet fald kan delen 62 vejes med fyldt kammer 65, og den derved opnåede måleværdi kan anvendes til indstilling af råstof-tætheden i råblandingen.

Når der forefindes flere forme 20, kan der tilsvarende indrettes mange kamre 65 med stempler 66 og åbninger 63 og 64.

I fig. 12 er skematisk vist en anden udførelsesform af et apparat til fremstilling af stenemner. Denne anordning har et transportbånd 80, f.eks. i form af et stålbånd, der føres omkring to styreruller 81, hvoraf mindst én drives. Overdelen af transportbåndet 80 kan løbe hen over en ikke vist stålplade for at støtte båndet. Formkassen 20' befinder sig i begyndelsen under doseringsanordningen 60, der er forbundet med blanderen 3. Når formkassen er fyldt med den ønskede mængde af råblandingen, an- bringes formkassen i formgivningsstationen, hvor dornene 23 og dækpladen 24 indføres f.eks. på den i det foregående beskrevne måde til udformning af råemnet i formkassen 20'.

I stedet for eller ud over den i det foregående beskrevne indirekte opvarmning af den i formen 20 værende råblanding kan denne opvarmes af et højfrekvensfelt, hvorved transportbåndet 80 og dækpladen 24 kan fungere som kondensatorplader.

Formkassen 20' er forbundet med en slæde 82, hvormed formkassen 20 kan bevæges frem og tilbage mellem påfyldnings- og formgivningsstationen, til hvilket formal en stempelcylinderenhed 83 griber fat om slæden 82.

Når det udformede råemne 26 har opnået en tilstrækkelig stivhed, løftes formkassen 20 i forhold til slæden 82 (f.eks. styret ved hjælp af en stempelcylinderenhed og en vertikal stang, ikke vist), hvorefter dornene 23 og dækpladen 24 fjernes. Det pa denne made udformede råemen 26 videretransporteres af transportbåndet 80 for ved enden af transportbåndet 80 at blive overtaget af en stablemekanisme 84, der f.eks. er udformet med gribere 85.

Transportbåndet kan hensigtsmæssigt besprøjtes med et skillemiddel inden påfyldningsstationen, f.eks. fra en dyse 86. En tilsvarende sprøjteindretning 87 er installeret til formkasserne 20'. I stedet for dette kan formkasserne 20' og dornene 23 være indrettet til at kunne støbes i et skillemiddelbad, som fortrinsvis aktiveres med ultralyd, således at klæbende rester af råblandingen kan fjernes der.

Ved afgivningsenden af transportbåndet kan der være placeret en rengøringsindretning 88 i form af en afstrygningsvalse, en skraber eller lignende.

Arbejdsmåden for den i fig. 12 viste anordning egner sig især til at afkorte opvarmningsprocessen til opnåelse af den ønskede stivhed af råemnerne 26, således at disse allerede udformes, nar de har en sådan stivhed, at de uden videre kan transporteres ved hjælp af transportbåndet 80, men dog endnu ikke kan gribes af stablemekanismen 84, da stivheden endnu ikke er tilstrækkelig hertil. Den videre afstivning af råemnerne 26,indtil den nødvendige stivhed er opnået, sker da ved efteropvarmning, f.eks. ved at føre transportbåndet med råemnerne 26 hen under en efter-varmeanordning 88, f.eks. med infrarød stråling, eller gennem en varmetunnel og lignende.

Fremgangsmåden og apparatet ifølge opfindelsen gør det mulig't at fremstille letvægtssten med direkte optimale egenskaber på en overordentlig hurtig og derfor industriel fremgangsmåde og tilmed letvægtssten, som på grund af deres lave råstoftæthed og deres gennemhulning har fremragende varmeisolerende egenskaber og derudover også ved større dimensioner er forholdsvis let og enkel at håndtere, således at de gør det muligt at opnå en tilsvarende forøget byggeproduktion.

Som allerede påpeget kan gennemvarmningen af råblandingen i formen 20 ske med et højfrekvensfelt og/eller ved hjælp af kontaktvarme (sidstnævnte igennem formen 20 og dornene 23). I det første tilfælde kan bundpladen 25 og dækpladen 24 til formen 20 anvendes som kondensatorplader, men højfrekvensfeltet kan også dannes ved vekslende polaritet mellem dornene 23 og to ydervægge til formen 20, hvortil den højfrekvente spænding påtrykkes.

Fremstillingen af sten ifølge opfindelsen bliver i det følgende beskrevet i form af eksempler. Ifølge disse eksempler bliver fremstillet 10-DF-sten, d.v.s. sådanne, der måler 248 ’mm x 300 mm i grundfladen og 238 mm i højden, og som har en hulandel på ca. 41%. Enkeltkomponenterne afvejes herved på forhånd,og skumdoseringen indstilles ved et forudgående valg af skumtiden for en skumkanon. De tørre komponenter tilsættes i en blander, og efter dennes opstart begynder tilsætningen af vand. Efter 35 sekunders blandetid tilsættes skum. Efter forløbet af skumtiden på 8 sekunder sker en yderligere efter- og underblanding af skum i løbet af 25 sekunder. Efter, forløbet af den samlede blandetid på 60 sekunder sker doseringen af råblandingen i en form, der ligesom de tilhørende dorne opvarmes. Efter ca. 70 sek. hviletid i formen tages råstenen ud af formen og transporteres til en aftoklav, hvor den på kendt måde underkastes en damphærdning.

Eksempel 1

Man fremstiller en råblanding af følgende komponenter: 10 kg kvartssand, udvasket natursand med en kornstørrelse på mellem 0 og 4 mm, middel kornstørrelse 0,6-1 mm, 5 kg kvartsmel, kornstørrelse <^0,16 mm 2,2 kg vand, 1.5 kg kalkhydrat ifølge DIN 1060, 2.5 kf cement, Heidelberger Schnellzement (Heidelberger Portland - zementwerke AG, Leimen, Bundesrepublik Deutschland) 600 g skum (sulfateret fedtalkohol, Chemische Fabrik Grtinau GmbH, Illertissen, Bundesrepublik Deutschland) svarende til en skumløbetid på 8,5 sekunder og en skumråtæthed på ca. 80 g/cm^ *

Den fremkomne råblanding har en temperatur på 15°C og fyldes i en form, hvis kasse har en temperatur på 75°C, og hvis dorne har en temperatur over 76°C og under 82 C. Inden formgivningen bliver form og dorne behandlet med et skillemiddel. Efter en hviletid på 80 sekunder fjernes formen. Overfyldningsgraden af formen andrager 12%.

Råblandingen har en råstofvægtfylde på 1150 kg/m , råemnet en kornvægtfylde på 1285 kg/m^ og en materialestyrke pa mere end 0,12 N/mm^, og den færdige sten har en kornvægtfylde på 1155 kg/m^, en samlet vægtfylde på 685 kg/m^ og en materialestyrke 2 på mere end 2,5 N/mm .

Eksempel 2

Man fremstiller en råblanding af følgende komponenter: 10 kg sand, som i eksempel 1, 5 kg kedelslagge, brudt i en kornstørrelse på fra 0 til 4 mm, 2,3 kg vand, 1,5 kg kalkhydrat, 2,25 kg cement, som i eksempel 1, 500 g skum som i eksempel 1.

Den resulterende råblanding har en temperatur på 20°C og fyldes i en form, hvis kasse har en temperatur på 78°C, og hvis dorne har en temperatur på over 77°C og under 83°C. Efter en hviletid på 70 sekunder fjernes formen. Overfyldningsgraden af formen andrager 15%.

3 Råblandingen har en råstofvægtfylde på 1250 kg/m , råemnet en 3 kornvægtfylde på 1375 kg/m og en materialestyrke på mere end Λ 0,12 N/mm , og den færdige sten har en kornvægtfylde på 1240 kg/ o 3 m , en samlet vægtfylde på 735 kg/m og en materialestyrke på 5 N/mm2.

Eksempel 3

Man fremstiller en råstofblanding af følgende komponenter: 12 kg sand, som i eksempel 1, 3 kg flyveaske med en kornstørrelse på fra o til 4 mm, 2,8 kg vand, l.,5 kg kalkhydrat, 2,25 kg cement, som i eksempel 1, 420 g skum, som i eksempel 1.

Den resulterende råstofblanding har en temperatur på 20 C og fyldes i en form, der opvarmes som i eksempel 2. Efter en hviletid på 60 sekunder fjernes formen. Overfyldningsgraden andrager 7%.

3 Råstofblandingen har en råstofvægtfylde på 1490 kg/m , råemnet en kornvægtfylde på 1595 kg/m og en materialestyrke på mere end 0,12 N/mm2, og den færdige sten har en kornvægtfylde på 1435 kg/ o "7 0 in , en samlet vægtfylde på 855 kg/m og en materialestyrke på 2 5 N/mm .

Claims (22)

1. Fremgangsmåde til fremstilling af vægbyggesten på kalksilikat-basis, ved hvilken fremgangsmåde, der fremstilles en råblanding i hovedsagen af et kornet si 1ikatholdigt materiale, kalk, vand, cement og skum, der tilsættes som sådant eller frembringes i råblandingen ved tilsætning af en skumdanner, og hvor råblandingen hældes i forme og behandles ved forhøjet temperatur i hovedsagen uden tryk til stenråemner under udnyttelse af den i cementen opståede hærdning under formgivningen til opnåelse af en tilstrækkelig materialestyrke af stenråemnerne til, at formen kan fjernes og til en efterfølgende transport i en autoklav, hvor stenråemnerne damphærdes, kendetegnet ved, at den i formen hældte råblanding gennemvarmes ved hjælp af højfrekvensopvarmning i fra 10 sekunder til 5 minutter til en temperatur mellem 45eC og 90°C til opnåelse af den ønskede råemnestyrke, hvorved cementen, der er tilsat en afbindings-fremskynder og i givet fald en afbindingsforsinker, er justeret med disse, således at de styrkedannende reaktioner først udløses ved varmepåvirkning i formen.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at råblandingen gennemvarmes fra 10 til 60 sekunder.

3. Fremgangsmåde ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at der i stedet for cement med en afbindingsfremskynder anvendes en hurtig-afbindende cement.

4. Fremgangsmåde ifølge et eller flere af kravene 1-3, k e n d.e tegnet ved, at få'blandingen fyldes i formen, doseret efter rumfang, at den doserende mængde kontrolleres ved måling af vægten, og ved den påfølgende opfyldning efterreguleres råblandingens vægtfylde ved ændring af tilsætningen af vand og/eller skum svarende til målingen af vægten.

5. Fremgangsmåde ifølge et eller flere af kravene 1-4, kendetegnet ved, at der ved formgivningen af stenemnet indføres opvarmede dorne i den i formen værende råblanding under udformning af huller adskilt af skillevægge.

6. Fremgangsmåde ifølge et eller flere af kravene 1-5, ..fe n d e t e g -net ved, at der anvendes en råblanding, der ør tilsat'én skum med en skumråvægtfylde på ca. 50 til 100 g/liter, fortrinsvis 70-80 g/liter.

7. Fremgangsmåde ifølge et eller flere af kravene 1-6, kendetegnet ved, at der anvendes en skum, hvis porer indeholder CO2·

8. Fremgangsmåde ifølge et eller flere af kravene 1-7, kendetegnet ved, at der anvendes en råblanding, der giver en korn-råvægtfylde af den hærdede sten <1600 kg/m3, fortrinsvis <1200 kg/m3, for en hulsten og <900 kg/m3 for en massiv sten.

9. Fremgangsmåde ifølge et eller flere af kravene 1-8, kendetegnet ved, at skummængden doseres svarende til udgangstemperaturen af blandingen af s i 1 ikatho1 digt materiale, kalk og vand.

10. Fremgangsmåde ifølge et eller flere af kravene 1-9, k e n-d-e tegnet ved, at mængden af hærdnings-forsinker og/eller frem-skynder for cementen doseres svarende til udgangstemperaturen af blandingen af si 1ikatholdigt materiale, kalk og vand.

11. Fremgangsmåde ifølge et eller flere af kravene 1-8, kendeteg-n et ved, at temperaturen af blandingen af silikatholdigt materiale, kalk og vand og dermed tilsætningen af cement, hærdningsfremskynder og hærdningsforsinker holdes konstant.

12. Fremgangsmåde ifølge et eller flere af kravene 1-11, kendetegnet ved, at der tilsættes læsket kalk.

13. Apparat til fremstilling af stenemner, især til fremstilling af vægbyggesten på kalksilikatbasis og til brug ved udøvelse af fremgangsmåden ifølge krav 1 og med mindst én form savel som en påfyldningsmekanisme hertil og med organer til at tage stenemnerne ud af formen og til at overføre disse pa en transportmekanisme, hvorved der i givet fald er indrettet dorne i formen til udformning af huller adskilt af skillevægge i det i formen værende stenemne, kendetegnet ved, at der er indrettet en varmeanordning til at gennemvarme råblandingen i formen (20), ved hvilken anordning en bundplade (25) og en dækplade (24) til formen (20) danner kondensator-plader, hvorover der ligger en højfrekvensspænding, og/eller at formen (20) og dornene (23) kan opvarmes, idet dornene (23) kan opvarmes indbyrdes forskelligt og med et indstilleligt temperaturfald i aks i aTretningen.

14. Apparat , ifølge krav 13, kendetegnet ved, at dæk- og bundpladen (24,25) til formen (20) er anbragt således, at de ved lukningen af formen kan bevæges i forhold til hinanden, og at de i et ønsket hulmønster anbragte dorne (23) er sammensat i en fælles enhed, hvorved dornene (23) på én gang kan føres ind i formen gennem tilsvarende åbninger i dækpladen (24).

15. Apparat ifølge krav 13 eller 14, kendetegnet ved, at bundpladen dannes af et omløbende transportbånd (80).

16. Apparat ifølge et eller flere af kravene 13-15, kendetegnet ved, at sidevæggene (20’) og dækpladen (24) til formen (20) hver har en regulerbar varmeanordning, mens bundpladen (25,25*} kan opvarmes forud i en foran koblet varmeanordning.

17. Apparat ifølge et eller flere af kravene 13-16, kendetegnet ved, at der er indrettet befugtningsorganer (86,87) til fugtning af formen (20) og/eller dornene (23) med et skille-middel.

18. Apparat ifølge krav 17, kendetegnet ved, at dornene (23) kan dyppes i et ski 1lemiddelbad, der aktiveres med ultralyd.

19. Apparat ifølge et eller flere af kravene. 13-18, kendetegnet ved, at dækpladen (24) kan fjernes efter sidevæggene (20*) til formen (20) og efter dornene (23) for at fjerne formen fra stenemnet.

20. Apparat ifølge et eller flere af-kravene 13-19, kendetegnet ved, at dornene (23) i hver sin frie ende har en ventilationsåbning.

21. Apparat ifølge et eller flere af kravene 13t20, kendetegnet ved, at der er indrettet en doser ingsanordning (60), der arbejder efter rumfang, vejeorganer (51a,51b) for den doserende råblanding og en reguleringskreds til regulering af råvægtfylden af råblandingen ved ændring af tilsætningen af vand og/eller skum svarende til den af vejeorganerne (51 a,5lb) målte værdi.

22- Apparat ifølge et eller flere af kravene 13-21, kendetegnet ved, at organerne til at overføre stenemnerne til transportorganerne gennemløber en eftervarmeindretning (38).