DK152515B

DK152515B - Varmeaktiverbart klaebestof og plademateriale med et lag heraf

Info

Publication number: DK152515B
Application number: DK041881AA
Authority: DK
Inventors: Joseph Michael Mcgrath; Daryl Douglas Johnson
Original assignee: Minnesota Mining & Mfg
Priority date: 1980-02-04
Filing date: 1981-01-30
Publication date: 1988-03-07
Also published as: CA1147093A; JPS6356274B2; MX156963A; AU527889B2; EP0033656A1; BR8100628A; AU6684281A; DE3161669D1; DK152515C; US4248748A; EP0033656B1; JPS56125470A; AR223263A1; DK41881A; ZW2581A1; ATE5656T1; ZA81713B

Description

DK 152515B

o

Den foreliggende opfindelse angår varmeaktiverbare klæbestoffer, dvs. klæbestoffer, der udvikler en adhæsiv binding ved at blive opvarmet under bindingsprocessen. Opfindelsen angår især varmeaktiverbare klæbestoffer/ der anvendes på 5 reflekterende plademateriale.

De varmeaktiverbare klæbestoffer/ der i dag anvendes på reflekterende plademateriale/ har, selv om de er udmærket til de fleste anvendelsesformål, nogle væsentlige mangler. Væsentlig er især en utilstrækkelig adhæsion til visse lake-10 rede støtteplader og andre underlag.

Mulige alternative klæbestoffer har også mangler, såsom utilstrækkelig stuetemperatur-trykfølsom adhæsion.

Den stuetemperatur-trykfølsomme adhæsion (almindeligvis kaldet "præadhæsion" i varmeaktiverbare klæbestoffer) skal lig-15 ge inden for et passende område, dvs. tilstrækkelig til at klæbe en samling af reflekterende plademateriale og støtteplade sammen, således at det kan håndteres inden varmeaktive-ringen, men lav nok til at tillade, at det reflekterende plademateriale let kan flyttes og anbringes på en adhærend inden 20 varmeaktiveringsprocessen.

Der er ifølge opfindelsen nu tilvejebragt en hidtil ukendt gruppe af varmeaktiverbare klæbestoffer, som frembyder en række egenskaber, som især er anvendelige til reflekterende plademateriale, men også til andre anvendelser. Det 25 her omhandlede varmeaktiverbare klæbestof indeholder en acrylatpolymer og en ved stuetemperatur fast, klæbriggørende harpiks, og det er ifølge opfindelsen ejendommeligt ved, at acrylatpolymeren er i stand til at yde en stuetemperatur--trykfølsom adhæsion p'å mindst 100 g/cm's bredde, og at 30 den klæbriggørende harpiks er tilsat i en tilstrækkelig mængde til at nedsætte den stuetemperatur-trykfølsomme præadhæsion af klæbestoffet, således at den er mindre end den trykfølsomme adhæsion af acrylatpolymeren inden tilsætningen af den klæberiggørende harpiks, dog fortrinsvis mindst 35 g/cm's 35 bredde. Denne reduktion i den stuetemperatur-trykfølsomme klæbrighed bringer præadhæsionen inden for et hensigtsmæssigt om-

O

2

DK 152515B

råde. Samtidigt viser klæbestoffet sig at yde en god adhæsion til mange forskellige underlag, når det aktiveres af varme.

Evnen til hos klæbriggørende harpikser at øge 5 stuetemperatursklæbrigheden hos basispolymere, såsom natur- gummi, er kendt og har i over 50 år dannet grundlaget for dannelsen af "gummi-harpiks"-trykfølsomme klæbestoffer. Ligeledes er klæbriggørende harpikser blevet blandet med acrylat-polymere, skønt typisk ikke med acrylatpolymere, som udviser 10 trykfølsomme egenskaber selv, uden modifikation. I nogle tilfælde skal den fremkomne blanding anvendes som et varmeaktiverbart klæbestof, jfr. U.S. patent nr. 4.139.675, i hvilket er beskrevet ét varmeaktiverbart klæbestof, der indeholder en termoplastisk polymer, såsom en polyacrylat- eller polymethacrylatharpiks, 15 og fortrinsvis en klæbriggørende harpiks. Sidstnævnte tilsættes for at nedsætte den temperatur, ved hvilken klæbelaget kan aktiveres.

Så vidt det vides har man imidlertid ikke tidligere tilsat et klæbriggørende stof til trykfølsom-klæbrige acrylat-20 polymere i mængder, der er tilstrækkelige til at fjerne en væsentlig del af den trykfølsomme adhæsion, som acrylatpolymeren giver. En sådan tilsætning ville blive betragtet som kontra-produktiv ifølge konventionelle normer, eftersom klæbriggørende harpikser er beregnet til at tilvejebringe klæbrighed, ikke 25 til at fjerne den. Man har erkendt, at der er et optimum for mængderne af klæbriggørende harpiks, hvormed der opnås maksimale værdier for klæbrigheden, når de blandes med en gummi, og at tilsætning af større mængder end disse optimale mængder resulterer i en nedsættelse af klæbrigheden fra den maksimale værdi, 30 jfr. f.eks. "Polymer-Plastics Technology and Engineering", vol. 2, side 161, 162 og 174-177 (Marcel Dekker, New York 1974).

I den kendte litteratur er der imidlertid ikke antydet nogen fordel ved tilsætning af "usædvanligt store" mængder af klæbriggørende stof, og der er heller ikke antydet noget om modifice-35 ring af trykfølsom-klæbrige acrylatpolymere for at tilvejebringe en klæbrighed, der er mindre end begyndelsesklæbrigheden af

O

3

DK 152515B

acrylatpolymeren.

Det har nu vist sig, i modsætning til tidligere antagelse, at tilsætning af ved stuetemperatur fast, klæbrig-gørende harpiks til trykfølsom-klæbrige acrylatpolymere i mæng-5 der, der er tilstrækkelige til at nedsætte stuetemperaturs-klæbrigheden, giver en enestående kombination af egenskaber, inklusive en tilpas stuetemperaturpræadhæsion og gode niveauer for varmeaktiveret adhæsion til mange forskellige underlag. I nogle tilfælde er styrken af den varmeaktivere-10 de binding større, end den er for den trykfølsomme adhæsive binding, der kan opnås med acrylatpolymeren uden modifikation.

Som en illustration af de ønskelige egenskaber, der kan opnås med klæbestoffet ifølge opfindelsen, når plademateriale med et 25 /om tykt lag af klæbestoffet presses mod 15 mange forskellige lakerede plader, med det klæbende lag mod pladerne og derpå udsættes for henholdsvis opvarmning til en temperatur over 75°C og afkøling til stuetemperatur, vil pladematerialet almindeligvis udvikle en adhæsion til pladerne på mindst 350 g/cm's bredde, og med foretrukne klæbestoffer 20 mindst 700 g/cm's bredde. Samtidigt udviser klæbestoffet et hensigtsmæssigt præadhæsionsområde, der giver gode håndteringsegenskaber, f.eks. udviser de foretrukne klæbestoffer ifølge opfindelsen almindeligvis en præadhæsion på mellem 35 g/cm's bredde og 350 g/cm's bredde på et dertil beregnet, 25 anvendeligt underlag. Disse værdier gør klæbestoffet specielt velegnet til brug som varmeaktiverbart klæbelag på reflekterende plademateriale. Der kan opnås andre værdier, som eventuelt kan være hensigtsmæssigt til andre formål, f.eks. ved at variere mængden af tilstedeværende klæbriggørende harpiks.

30 Trykfølsom-klæbrige acrylatpolymere anvendelige i det varmeaktiverbare klæbestof.ifølge opfindelsen er kendte. Sådanne acrylatpolymere (dvs. polymere i hvilke mindst 50% af de monomere bestanddele er en ester af acryl- eller methacrylsyren) kan adhæreres til typiske overflader blot 35 ved et tryk med hånden. Til de her omhandlede fomål måles den trykfølsomme klæbrighed ved at presse en 25 /im tyk poly-

O

4

DK 152515B

ethylenterephthalat-film med et lag af klæbestoffet mod en polycarbonatplade og måle den kraft der er nødvendig for at rive filmen af pladen i en vinkel på 90°. Trykfølsomme klæbestoffer udviser almindeligvis en klæbestyrke på mindst 100 g/cm's ‘ 5 bredde, mere typisk mindst 200 g/cm's bredde, ved dette forsøg.

En klasse af sådanne trykfølsom-klæbrige acrylat-polymere, der egner sig godt til den foreliggende opfindelse, er copolymere som beskrevet i U.S. patent re. 24.906. Disse co-10 polymere omfatter som en væsentlig monomer bestanddel en acryl-syreester, almindeligvis af en ikke-tertiær alkylalkohol, hvis molekyler har fra 1-14 carbonatomer, og mindst én monomer, der kan copolymeriseres med acrylsyreesteren. .Som eksempel på anvendelige acrylsyreester-monomere kan nævnes isooctylacrylat, 15 methylbutylacrylat og 2-ethylhexylacrylat, og comonomere reaktive med acrylsyreesteren er acrylsyre, methacrylsyre, itacon-syre, acrylamid og methacrylamid. Der kan anvendes andre acry-lat-trykfølsom-klæbrige-polymere i opfindelsen foruden de i det nævnte patent anførte, omfattende f.eks. polymere, som in-20 kluderer acrylonitril, vinylacetat eller styren som monomere bestanddele foruden acrylsyreestermonomeren. Andre monomere anvendelige som comonomere med’acrylsyreesteren omfatter acryl--funktionelle aminocarboxylsyrer og derivater deraf, såsom beskrevet i U.S. patent nr. 4.157.418.

25 Acrylatpolymererne kan anvendes fra en opløsning eller kan anvendes i flydende (dvs. tilstrækkeligt flydende til, at de kan anvendes som belægning eller kan ekstruderes) former med lavere molekylvægt og derpå omsættes til dannelse af former med højere molekylvægt. Omsætningen kan gennemføres 30 ved bestråling af den belagte klæbestofblanding, hvorved man fjerner hydrogenatomer fra steder over hele basis-acrylat-polymeren eller de harpiksholdige additiver, efterladende frie radikaler, der kobles sammen. Den øgede molekylvægt, der opnås ved tværbindingen, ændrer klæbestoffet fra en væske, 35 der kan påføres som belægning, til et fast stof, der har de ovenfor anførte præadhæsions- og varmeaktiveringsegenskaber.

O

5

DK 152515B

Ved anvendelse af bestråling undgår man brug af opløsningsmiddel, hvilket kan være en signifikant fordel.

Klæbriggørende harpikser, der kan anvendes til den foreliggende opfindelse, kan vælges blandt kendte harpikser, 5 som er almindeligt termoplastiske, harpiksholdige, og ved stuetemperatur faste stoffer, der er ejendommelige ved deres evne til at øge naturgummis klæbrighed. Klæbrigheden kan måles ved mange forskellige afprøvningsmetoder, såsom "inclined trough" eller "rolling ball" prøven, hvor en kugle af rust-10 frit stål får lov at rulle ned ad et skråtstillet trug med et bånd belagt med den blanding, der skal testes. Klæbriggørende harpikser anvendelige i klæbestoffer ifølge opfindelsen vil sædvanligvis øge naturgummiets klæbrighed i den anførte test, når det tilsættes i typiske mængder på 50 til 100 dele 15 pr. 100 dele naturgummi. Selv om de klæbriggørende harpikser ikke gør naturgummi klæbrigt, vil de imidlertid stadig være anvendelige i opfindelsen, såfremt de gør den i klæbestoffet anvendte acrylatpolymer klæbrig.

Naturligt forekommende materialer, som typisk er kom-20 plekse blandinger af organiske syrer med høj molekylvægt og beslægtede neutrale materialer, er en almindelig form for klæbriggørende harpiks. "Wood rosing" eller andre kolofonier, eller modificerede former af sådanne naturligt forekommende kolofonier, f.eks. hydrogenerede eller esterificerede kolofonier, er sær-25 ligt anvendelige. Polymere af terpen, pinen, etc. og styren-harpikser med lav molekylvægt er også anvendelige.

Den klæbriggørende harpiks der anvendes i klæbestoffet ifølge opfindelsen kan øge klæbestoffets klæbrighed, når det tilsættes i mindre mængder. Men med øgede mængder tilsat klæb-30 riggørende harpiks, daler den trykfølsomme adhæsion til et niveau, som er lavere end det, som acrylatpolymeren i klæbestoffet ville tilvejebringe uden nogen klæbriggørende harpiks.

Til brug på reflekterende plademateriale tilsættes der almindeligvis- tilstrækkeligt klæbriggørende harpiks, så at den tryk-35 følsomme adhæsion af blandingen af klæbriggørende harpiks og acrylatpolymer er mindre end ca. 350 gram pr. centimeter's

O

6

DK 152515B

bredde. Jo mindre adhæsion, f.eks. mindre end 100 eller 200 g/cm's bredde, desto lettere er det for brugeren at hånd- J

tere og anbringe et plademateriale belagt med klæbestoffet, eftersom pladematerialet ikke bliver klæbet på plads for tid- ! 5 ligt. I fravær af andre additiver, tilsættes der oftest 20 dele eller mere af den klæbriggørende harpiks pr. 100 dele acry-latpolymer for at opnå den ønskede tilbageholdelse af den tryk-r følsomme adhæsion, og det viser sig, at man får foretrukne resultater, når den klæbriggørende harpiks anvendes i en mængde, 10 der er lig med 1/3 eller mere af mængden af acrylatpolymeren.

Som tidligere anført er det nødvendigt med en minimal stuetemperatur-trykfølsom adhæsion eller præadhæsion til at holde reflekterende plademateriale samlet til en plade ved håndteringen forud for varmebehandlingen. Klæbestoffer ifølge 15 opfindelsen, som udviser en adhæsion på mindst 35 g pr. cm, er anvendelige til sådanne formål. En hensigtsmæssig minimal stuetemperatur-trykfølsom adhæsion kan opnås ved empirisk at vælge en hensigtsmæssig mængde klæbriggørende harpiks til den enkelte acrylatpolymer.

20 Der kan også tilsættes andre materialer til klæbe blandingen ifølge opfindelsen for at opnå særlige virkninger. Phenolharpikser (f.eks. enten novolak eller resolharpikser fremstillet ud fra phenol og formaldehyd) sættes til klæbeblandingen til yderligere kontrol af præadhæsionen og til 25 styrkelse af den endelige varmeaktiverede, adhæsive binding. Muligvis styrkes bindingen som et resultat af tværbinding eller hydrogenbinding mellem basispolymeren og phenolharpik-sen. Som eksempler på andre additiver, der kan tilsættes blandingen, kan nævnes UV-stabilisatorer, antioxidanter, farvestof-30 fer og armerings- eller strækkefibre eller -partikler. Disse materialer kan tilsættes i mængder på mindre end 1% og op til 50% eller mere.

Klæbestofblandingen ifølge opfindelsen kan især anvendes som klæbelag på reflekterende plader. Men de kan også 35 anvendes som klæbelag på forskellige andre pladematerialer og artikler, og de kan desuden anvendes som klæbemateriale belagt

O

7

DK 152515B

på adhærender samtidigt med bindingsprocessen. De kan f.eks. anvendes som dekorationsklæbestoffer, konstruktionsklæbestoffer, klæbestoffer til vejmarkering og fotoplade-klæbestoffer. Klæbestofferne ifølge opfindelsen har vist sig at frembyde lang 5 "åbentid" dvs. det tidsrum efter at klæbemidlet er blevet opvarmet til en aktiveringstilstand, i løbet af hvilket klæbemidlet fortsat vil danne en god binding, som er fordelagtigt ved flere af de anførte anvendelsesformål.

De følgende eksempler tjener til nærmere belysning 10 af opfindelsen.

Eksempel 1 og 2

Fyrre dele glycerolester fra en mørk hydrocarbon--uopløselige fyrretræsharpiks ("Vinsol Ester Gum" fra Hercules) 15 blandes med 40 dele methylethylketon på en mekanisk malingsomryster, indtil alt er opløst. Den fremkomne opløsning blandes i 1 time på en mixer med en trebladet propel med 220 dele 27 vægtprocents faststofopløsning i ethylacetat og toluen af en acrylatpolymer ud fra 57,5% isooctylacrylat, 35% methyl-20 acrylat og 7,5% acrylsyre. Blandingen lægges som et lag på en "slipstrimmel" og tørres ved 65°C, hvorved der fås en tør, 2 klæbebelægning med en vægt på ca. 38 g pr. cm .

Til eksempel 2 fremstilles der et lignende klæbestof bortset fra, at der til fremstillingen af klæbeblandingen 25 anvendes 20 dele glycerolester af fyrretræsharpiks, 20 dele methylethylketon og 300 dele acrylatpolymer opløsning.

Præadhæsionsegenskaberne måles ved laminering af de udækkede overflader af belægningerne til en 25 /im tyk poly-ethylenterephthalatfilm. Slipstrimlen fjernes, filmene presses 30 med den udækkede klæbeside nedad på et polycarbonatunderlag med en 2 kg valse, og derefter måles den kraft der skal til for at rive filmene af polycarbonatoverfladen med en hastighed på 50 cm pr. minut og i en 90° afrivningsvinkel. (Dette er den samme test der anvendes her til at måle værdierne for den tryk-35 følsomme adhæsion hos acrylatpolymeren. Acrylatpolymeren i dette eksempel udviser en trykfølsom adhæsion ved den anførte test

DK 152515B

O

8 på ca. 230 g pr. cm, når den testes selv uden tilstedeværelse af nogen klæbriggørende harpiks).

Postadhæsionsegenskaberne, dvs. de varmeaktiverede klæbeegenskaber, måles ved laminering af de tørre klæbebelægninger 5 på slipstrimmelen til en 75 /im tyk aluminiumfolie. Derefter fjernes slipstrimmelen og den udækkede klæbeflade på belægningerne presses på en plade belagt med "Federal Yellow Baking Enamel" nr. 595A. Samlingen opvarmes i 3 minutter ved 82°C under formindsket tryk, og man måler den kraft, der er nødvendig 10 til at rive filmene af den lakerede overflade med en hastighed på 50 cm pr. minut og i en vinkel på 90°. Resultaterne fremgår af tabel I.

Eksempel 3-7 15 Eksempel 1 gentages bortset fra, at man anvender den i tabel II anførte klæbriggørende harpiks i stedet for glycerolesteren af fyrretræsharpiksen anvendte i eksempel 1. Resultaterne fremgår af tabel II.

20 Eksempel 8-10

Eksempel 1 gentages bortset fra, at man i alle tre eksempler erstatter acrylatpolymeren med den i tabel III anførte acrylatpolymer. I eksempel 8 og 9 nedsættes mængden af glycerolesteren af fyrretræsharpiksen til 15 dele, og desuden 25 anvendes 15 dele fast phenolharpiks med lav reaktivitet (Super Beckacite 1003 fra Reichhold Chemicals Inc.). I eksempel 10 erstattes glycerolesteren med 20 dele Super Sta-Tac 80 (beskrevet i tabel II). Acrylatpolymerens egen trykfølsomme adhæsion samt præadhæsions- og postadhæsionsegenskaberne af testfilmene 30 af de enkelte klæbestoffer er anført i tabel III.

Eksempel 11-14

Eksempel 1 gentages bortset fra, at mængden af glycerolesteren af fyrretræsharpiksen ændres, og fast phenol-35 harpiks med lav reaktivitet (Super Beckacite 1003) tilsættes i eksempel 13 og 14 i mængder som anført i tabel IV. Forskyd-

O

9

DK 152515B

ningsstyrken af testfilmene måles ved at sammenklæbe to aluminiumbånd, som overlapper hinanden i enderne med et 2 område, på ca. 1,6 cm med de varmeaktiverede klæbefilm, hvorefter man måler den kraft, der skal anvendes langs aluminium-5 båndenes længdeakse for at adskille aluminiumbanerne. Resultaterne fremgår af tabel IV.

Eksempel 15

Eksempel 1 1 gentages bortset fra, at acrylat-10 polymeren udgør 72 dele af klæbebelægningen, glycerolesteren 14 dele og phenolharpiksen (Super Beckacite 1003) 14 dele. Klæbemidlets præadhæsion måles til at være 53,6 g/cm's bredde, og postadhæsionen måles til at være 733 g/cm.

15 Tabel I

Eksempel Præadhæsion Pos tadhæs ion (gram/centimeter) (gram/centimeter) 1 54 1984 20 2 125 1055 25 30 35

DK 152515B

10 54

(D

β +5 0 φ •H fi 01 -H « 44

ί CJ OD rH VO i—l OO

Ό <D tn to η- Η cn

td o co vo oo σι H

+J \ H

οϊ S O (3 (¾ 54 &>

Ti Φ β 44 0 Φ •ri g 0Ϊ -H 5U 44 ,Ο β σι σι σι σι <n π3 φ oo m oo co r* (tf ο

(Β X

>4 § Ρ-ι ro 54 tn Λ « Φ η (d 44 β ©·. οι Φ 54 44 Η ·Θ··Η Μ Φ t n Οι ο ο οο ο Η Ό &> 54 ^1* 04 β -Η Φ Η < ·54 Λ Φ Λ Φ r-' Γ'' Εη 54 Η —· I 44 Φ · 54 Φ Φ Pi Ο Φ 54 (φ >ι 44 — β 42 t n Φ Η Ό 01 Η 01 g β Οι Ο 0 ·Η Μ 44 3 44 ·Η β ,Ρ 0-Ρ44 Μ « •Η tn 01 54 C0 .β βϋ 104 44 Η Οι = Φ -Η φ '— U φ · φ Ο, ·Η Φ Η 54 44 01 ·Η ΟιΦ Η Μ Οι Ο φ tn44 01 Ή β Φ Μ 54 Οι Φ 54 Ή ,£* -Η Φί4φΡί φΙΜ Οί Φ Φ g Η 2 Η φ β — 44 g I -β 54 Φ Φ 54 0^ g ·Η Φ · ίΗ W Ρ β β «Η Λ

β Ο Ο &Μ4 54 ϋ Η β Φ φ Φ U

β 4J-H gH φ(Η β OH 4J>d^ βοΐ φ ΦΗ^ν ΡθΗ Η 0ιΡ4 β Φ 44 cn >ι 54 β Φ Οι φ Οι 0 Ο tf-HHQl 'd ·©. S3 g 44 cool 4444 S I Η 54θιΦ bl Η'-'Φ ΦΦ i—I 01 O r4 g Η £55444 tn β U 4> 5) tf U Φ ·ΗΦ 43θ> ΙΦΟ H tn= φ *44 Φ Φ O 44 44 g φ βΕ4φ 54 φββ> ΌΕ4·ΗΦϋιφφ3Φ|β Λ 44-ΗΟ POlOlg+JflHg ΟιΟΦ g 54 01 -Η Φ 44 Φ Φ Φ β -Η γΗ β Φ 54 01 ,Ρ Η β U4 ·Η Η 44 ,β >ι!2 ®0 H ΦΗϋ

Hi 2 54 Ο β ΟιΛΟΙϋ CQ— 2 Ο Ή gc-'C/l 44 54 φ Φ Φ ι—I ι—I g ο ο οο ο φ >1 >1 VO VO to to 00 Τ) 54 Η β Ο Ο <ϋ φ a ιΗ φ Οι ¢3 m ·η· in to r-' οι 44

DK 152515B

11 .—s μ 0) -μ β 0) o g •ri Ή CQ 4-> tt β ί il) n p— m Ό O ^ vj* oo td \ vo σι Γ" -U g tn ro O ti (¾ tn μ- 0) β -μ o tu •h g tn -η tt -μ λ β ΰ (11 t n οο σι ro ο oo 00

g \ <N

ti g ft ro μ H Gi Η Γ"'

H

i—I β tu o μ

Λ -ri <D

ro tn -μ

eh fB (D

£ S ro -η ro -μ s g ti) in o o O O n t-'· v> tn x m o η

H g iH

•Θ. 3 m μ λ: Cn >1^ μ μ

<ΰ EH

g >1 ιΗ O o O O o o o o o

Oj n) **»». » ~ ^ v « +i h ommoooo o ro tu t— cm ^finnen Η H *0

>i TJ

μ β -μ -μ ι υ id ^ ro β η < -μ -μ η η >ι ω β >) >ι·μ -μ <ΐ) α> μ μ id β Λ Ο Ο ϋ Η Λ ο (d tu ro >ι tu ι ω tu μ η μ η μ μ η μ μ a >ι >, ο >ι >·.+> >i cd -— -μ β tn -μ ro cn fi «ι in g O CD H U H ri -μ Η ι—( ο θμ>ι Ο >i >t Q) >1 >h β ο >ι μ ΟΛ μ s μ μ σ Μ μ ϋ οι μ ο ι ο ϋ 5 HCOrtl Η Η <3 cMtdFJj

rH

0) 6 & 00 σ ο 12

DK 15 2 515 B

dj Ti 44 Q) U +> >+ 0)

4J S m -H W -P

Gi C O vo ro <0 szj d)

•Ή' O CN O in CN H

S n <# «# <n <*)

T3 CN

>1 e % \ P &! O 44 fe — «—•s

-P

IMS mm Η 44 <D - *· O Ή ϋ O OOCNt-' β (¾ O H i—l 0) U 54 ,β cd fe fe .β ^ >

H

rH

<u Λ cd

EH

« H

H -P

0 ‘ β in m P Q) * - d)MO o m m cn t''

U 0) O cn ro Η H

>ιΡ P

rH 01 fe

ϋ o)H

1 P

P P β

cd O) CD

H g o o ici in in in >i>iO o r> «5 Ρ» vo

P H P H

O O fe

c feH

i S

cn <D

i—I -H W

0) H 44 fe β CD _ g ID M < ri CM ro ^

(D g tJi rH iH iH rH

Oi g βΗ 44 (3 -rj 0) H W β fe

Claims

1. Varmeaktiverbart klæbestof, især til reflekterende plademateriale, indeholdende en acrylatpolymer og en ved stuetemperatur fast, klæbriggørende harpiks, 5 kendetegnet ved, at acrylatpolymeren er i stand til at yde en stuetemperatur-trykfølsom adhæsion på mindst 100 g/cm's bredde, og at den klæbriggørende harpiks er tilsat i en tilstrækkelig mængde til at nedsætte den stue-temperatur-trykfølsomme præadhæsion af klæbestoffet, såle- · 10 des at den er mindre end den trykfølsomme' adhæsion af acry- latpolymeren inden tilsætningen af den klæbriggørende harpiks, dog fortrinsvis mindst 35 g/cm's bredde.

2. Klæbestof ifølge krav 1, kendetegnet ved, at isooctylacrylat er en monomer bestanddel af acrylat- 15 polymeren.

3. Klæbestof ifølge krav 1 eller 2r kendetegne t ved, at den klæbriggørende harpiks indeholder naturligt forekommende kolofonium eller modificerede former af en sådan kolofonium.

4. Klæbestof ifølge krav 1, 2 eller 3, kendeteg net ved, at det desuden indeholder phenolharpiks.

5. Plademateriale, kendetegnet ved, at det bærer et lag af det varmeaktiverbare klæbestof ifølge ethvert af kravene 1 til 4.

6. Retroreflekterende plademateriale, kende tegnet ved, at det bærer et lag af det varmeaktiverbare klæbestof ifølge ethvert af kravene 1 til 4. 30 35