DK152115B - Analogifremgangsmaade til fremstilling af fluorerede 2,5-diamino-3-pentenderivater og farmaceutisk acceptable salte deraf - Google Patents

Description

DK 152115 B

Den foreliggende opfindelse angår an analogifremgangsmåde til fremstilling af hidtil ukendte farmaceutisk nyttige fluorerede 2,5-dia-mino-3-pentenderivater med den i krav 1 angivne formel (I) i racemisk eller trans-isomer form, eller farmaceutisk acceptable salte deraf,

Os hvilken fremgangsmåde er ejendommelig ved, at en forbindelse med den almene formel (11A)

H CF H

| ^ p 3“p 10 Y' - CH- - C = C - C - R7 (I IA) 2 i i H NH2 hvori p er 1 eller 2, R7 betegner hydrogen, cyano eller C2-C9 alko-xycarbonyl, Y' betegner phthalimido eller urotropino, og hvori amino-15 gruppen er beskyttet af en en eller flere blokerende grupper, som efterfølgende kan fjernes, på i og for sig kendt måde behandles til omdannelse af phthalimido-, eller urotropinogruppen til en primær aminogruppe, og, når R' er cyano, til omdannelse af cyanogruppen til en carboxygruppe, eller, når R7 er alkoxycarbonyl, til hydrolyse 20 af alkoxycarbonylgruppen og, om nødvendigt, efterfølgende fjernelse af den eller de blokerende grupper, hvorefter om ønsket en fremstillet base omdannes til et farmaceutisk acceptabelt syreadditionssalt deraf eller et fremstillet salt omdannes til den tilsvarende base, og/ eller om ønsket den trans-isomere adskilles fra et fremstillet racemat.

25 De ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen fremstillede forbindelser er in vivo inhibitorer for et decarboxylaseenzym, der er involveret i polyamindannelse i organismer.

Decarboxyleringen af ornithin til putrescin, en reaktion, som katalyseres af enzymet ornithin-decarboxylase (ODC), er det første 30 trin i biosyntesen af polyaminerne kendt som spermidin og spermin. Spermidin dannes ved overføringen af en aktiveret aminopropyldel fra S-adenosyl-S-methyl-homocysteamin til putrescin, mens spermin dannes ved overføringen af en anden aminopropylgruppe til spermidin. S-Adenosyl-S-methyl-homocysteamin dannes ved decarboxylerin-35 gen af S-adenosylmethionin (SAM), en reaktion, der katalyseres af enzymet S-adenosylmethionin-decarboxylase (SAM-DC).

Polyaminerne, som findes i animalsk væv og mikroorganismer, vides at spille en vigtig rolle i cellevækst og formering. Påbegynd- i ____ r__i·____i__.__r _____ · i ____i i o i _____ «____ 2

DK 152115 B

get forøgelse i ODC-aktivitet og en forøgelse i indholdet af putrescin og polyaminerne. Selvom den nøjagtige mekanisme ved polyaminernes rolle i cellevækst og formering ikke kendes, tyder det på, at polyaminerne kan lette makromolekylære processer såsom DNA-, RNA-©I eller protein-syntese. Polyaminindholdet vides at være højt i embryonisk væv, i testis, ventral prostata og thymus, i tumorvæv, i psoria-tiske hudlæsioner, og i andre celler, som undergår hastig vækst eller formering.

Da putrescin er prækursoren for både spermidin og spermin, 1© er det klart, at blokade af omdannelsen af ornithin til putrescin, såsom ved inhibering af ODC, skulle sænke intercellulært polyamin-indhold og tilvejebringe en lang række nyttige fysiologiske virkninger. Inhibitorer for ODC skulle således tilvejebringe et middel til behandling af infektioner, som forårsages af formeringen af visse 11 mikroorganismer, hvori poiyaminerne er essentielle for replikation, til behandling af visse animalske sygdomme og uregelmæssigheder i forbindelse med hurtig celleformering, såsom maligne eller non-maligne tumorer, psoriasis og prostatisk hypertrofi, og til afbrydelse af tidlig embryogenesis i pattedyr af hunkøn (kontragestational aktivitet).

I© Det fremgår af det foregående, at non-toxiske inhibitorer for ornithin-decarboxylase ville være nyttige farmakologiske midler med et potentielt stort anvendelsesområde.

I ansøgerens GB 2001960A er inter alia beskrevet, at forbindelser med følgende formel A er irreversible inhibitorer for ornithinde-11 carboxylase: CF H„ i p 3-p H2N(CH2)3 - c - RC (a) nh2 hvori: i© Rc betegner carboxy, og p betegner 1 eller 2.

Endvidere er det i ansøgerens GB 2003876A beskrevet, at de analoge til forbindelserne med formel (A), hvori Rc betegner hydrogen, ligeledes er irreversible ornithindecarboxylase-inhibitorer. il Ansøgeren har også i DE-A 2.827.759 inter alia beskrevet, at forbindelserne med følgende formel B er irreversible inhibitorer for ornithindecarboxylase: 3

DK 152115B

H FL

1 I1 H2N - CH2 - C = C - C-Rc

Ah2 0§ hvori R.j er ethenyl eller ethynyl, og Rc er hydrogen eller carboxy.

Den foreliggende opfindelse tilvejebringer forbindelser med den almene formel (I): H CF H- ^ L 1 P 3-p H„N - CH0 - C = C - C - R (I) 2 2 l i c 10 H NH2 hvori R betegner hydrogen eller carboxy, og p betegner 1 eller 2.

Opfindelsen tilvejebringer også farmaceutisk acceptable salte og individuelle optiske isomere af forbindelserne med den almene formel 11 (I).

Forbindelserne med formel (I) inhiberer irreversibelt ornithinde- carboxylase-enzym (ODC) in vivo, hvilket er påvist ved standard farmakologiske testprocedurer pi forsøgsdyr. Denne aktivitet kan ikke forudsiges pi baggrund af den kendte teknik. Det vil sige, at 10 den enzyminhiberende virkning af hidtil ukendte forbindelser ikke præcist kan forudsiges. I det foreliggende tilfælde kunne den irreversible natur af orthinindecarboxylasehæmningen ikke havde været forudset ud fra den ovennævnte kendte teknik. Selv om nævnte kendte teknik omhandler analoge forbindelser, som er irreversible orthinin- 11 decarboxylaseinhibitorer, er dehydroorthinin (dvs. 2,5-diamino-3-(E)- penten-1-syre) og dehydroputrescin (dvs. 1,4-diamino-2-(E)-butan) ikke irreversible inhibitorer, men de er konkurrerende inhibitorer for orthinincarboxylase (se N. Relyea og R. Rando, Biochemical and Biophysical Research Communications, 67, 392). Det må særligt næv- 10 nes, at dehydroorthinin ikke er et substrat for orthinincarboxylase og følgelig ikke decarboxyleres af nævnte enzym.

Substitutionen med fluor på alpha-methylgryppen i alpha-methyl-orthinin (dvs. 2-methyl-2,5-diamino-pentan-1-syre) ændrer molekylet fra at være en konkurrerende til en irreversibel orthinincarboxyiase-

If inhibitor. Der var imidlertid ingen årsag til at antage, at indføring af en fluoreret methylgruppe i dehydroorthinin ville fremkalde en lignende ændring. Fluoreret methyldehydroorthinin er både substitu-

DK 152115 B

4 eret med en fluoreret methylgruppe og en umættet funktion. I overensstemmelse hermed fremgår det klart, at det ikke er muligt at forudse den samlede virkning af en sådan substitution med hensyn til forbindelsernes interaktion med orthinindecarboxylase. Fluoreret me-§§ thyldehydroornithin kunne: (a) have været et substrat for enzymet og undergår decarboxyle-ring på samme måde som orthinin, (b) have været et substrat for enzymet og irreversibelt inhibere enzymet på samme måde som forbindelserne ifølge den ovennævn- ^0 te kendte teknik, (c) ikke have været et substrat for enzymet, men en konkurrerende inhibitor for enzymet på samme måde som dehydroorthinin eller methylorthinin, eller (d) ikke have været et substrat for enzymet eller en konkurrerende for enzymet.

Som følge af ODC-inhibering kan forbindelserne i almindelighed anvendes til at formindske koncentrationerne af putrescin, spermidin og/eller spermin i celler, som undergår hurtig vækst eller formering. Administrering af en forbindelse med formel (I) tilvejebringer derfor 10 en metode til bekæmpelse af uønsket cellevækst eller formering i pattedyr og mennesker. Forbindelserne med formel (I) er nyttige farmakologiske midler til behandling af sådanne sygdomme eller tilstande, som vides at være karakteriseret af hurtig vækst eller formering i forbindelse med høj ODC-aktivitet. Især er forbindelserne nyttige 11 systemisk til bekæmpelse af væksten af tumorvæv i pattedyr og mennesker og til bekæmpelse af væksten af patogene parasitiske protozoer i inficerede husdyr og mennesker.

Forbindelserne med formel (I) kan også anvendes til at studere tilstedeværelsen og den fysiologiske funktion af ODC-inhibering i I© biologiske systemer og dens relation til patologiske processer.

ODC-aktivitetén af forbindelserne kan bestemmes in vitro ved hjælp af den metode, som er beskrevet af B. Metcalf et al., J. Am.

Chem. Soc., 100, 2551 (1978). ODC-aktiviteten af forbindelserne med formel (I) kan bestemmes in vivo ved hjælp af metoden ifølge 11 C. Danzin, Biochemical Pharmacology, 28, 627 (1979).

Det vil kunne indses, at de omhandlede forbindelser, som er nævnt i tabel I nedenfor, er fluorerede methyl-dehydroanaloge af den respektive anførte naturligt forekommende aminosyre eller diamin.

5

DK 152115B

TABEL I

Formel I Analog

05 R

—c C02H (carboxy) ornithin H putrescin I den ovennævnte almene formel (I) betegner p 1 eller 2. Det 10 vil kunne indses, at når p betegner 1, er de omhandlede forbindelser mono-fluormethylderivater, og når p betegner 2, er de difluorme-thylderivater.

Som vist ved den almene formel (I) har de omhandlede forbindelser trans-konfiguration. Trans-isomere er i den her anvendte nomen-15 klatur betegnet ved bogstavet "E". Opfindelsen omfatter naturligvis non-toxiske blandinger af denne isomer med dens cis-isomer.

Illustrative eksempler på farmaceutisk acceptable salte af de omhandlede forbindelser omfatter non-toxiske syreadditionssalte dannet med uorganiske syrer, såsom saltsyre, hydrogenbromidsyre, 20 svovlsyre og phosphorsyre, eller med organiske syrer, såsom organiske carboxylsyrer, f.eks. salicyl-, malein-, malon-, vin-, citron-og ascorbinsyre samt organiske sulfonsyrer, f.eks. methansulfon-syre, og non-toxiske salte dannet med uorganiske eller organiske baser, såsom hydroxider af alkalimetaller, f.eks. natrium, kalium og 25 lithium, jordalkalimetaller, f.eks. calcium og magnesium, letmetaller fra gruppe MIA, f.eks. aluminium, organiske aminer, såsom primære, sekundære eller tertiære aminer, f.eks. cyclohexylamin, ethylamin, methylaminoethanol, ethanolamin og piperidin. Saltene fremstilles på konventionel måde.

Ifølge opfindelsen tilvejebringes dels forbindelser med følgende almene formel (IA) H CF H_ I i P 3-p H»N-CH? -C = C - C - H (IA) 22 I \ Η NH, 35 1 hvori p er 1 eller 2 og farmaceutisk acceptable salte deraf, dels forbindelser med den almene formel (IB) 6

DK 152115 B

H CF FL

I I P 3-p H-N - CH„ - C = C - C - COOH (IB)

^ I I

H NH2 hvori p er 1 eller 2 og farmaceutisk acceptable salte deraf.

05 Illustrative eksempler pi de omhandlede forbindelser er følgende: (se eksemplerne 1-6) 1- fluor-2,5-diamino-3-(E)-penten; 1,1-difluor-2,5-diamino-3-(E)-penten; 2- fluormethyl-2,5-diamino-3-( E)-penten-1-syre; 10 2-difluormetyi-2,5-diamino-3-(E)-penten-1-syre;

Som her anvendt betyder udtrykket "tumorvæv11 både benigne og maligne tumorer eller neoplasmer og omfatter leukæmi, lymfoma, \ melanoma og sarkoma. Udtrykket "bekæmpelse af væksten af tumor-væv" som her anvendt betyder nedsættelse, afbrydelse, arrestering 15 eller standsning af væksten af en hurtigt formerende tumor i et varmblodet dyr. Det bør forstås, at administreringen af en forbindelse med formel (I) ikke tilvejebringer en "helbredelse" for tumoren i den forstand, at tumorvævet ødelægges eller totalt elimineres fra dyret, som behandles.

20 Til bekæmpelse af væksten af tumorvæv kan en forbindelse med formel (I) administreres til patienten i forbindelse med andre terapeutiske metoder eller i kombination med cytotoxiske lægemidler, som vides at være nyttige til cancer-kemoterapi. F.eks. kan en forbindelse med formel (I) administreres i forbindelse med kirurgisk fjernel-25 se af tumoren eller med strålingsterapi, hormonalbehandling, immuno-terapi eller lokal varmeterapi. Endvidere kan på foretrukket måde en forbindelse med formel (I) administreres til en patient i kombination med et kemisk cytotoxisk middel, som vides at være nyttigt til tumor-kemoterapi. Når sådan kombinationsterapi anvendes til behand-30 ling af en tumor, kan det cancer-kemoterapeutiske middel administreres i en dosis, som vides at være effektiv til behandling af tumoren.

En forbindelse med formel (I) kan dog bevirke en additiv eller syner-gistisk virkning med et kemoterapeutisk middel mod en bestemt tumor. Derfor kan, når en sådan kombinations-antitumorterapi anvendes, 35 doseringen af det administrerede kemoterapeutiske middel være mindre end den administrerede, når midlet anvendes alene. I kombination med en forbindelse med formel (I) kan det kemoterapeutiske mid- 7

DK 152115B

del derfor blive administreret på et lavere dosisniveau eller med mindre hyppige intervaller, end når det kemoterapeutiske middel anvendes alene.

I kombination med en forbindelse med formel (I) kan ethvert 05 cancer-kemoterapeutisk middel anvendes. Lægemidler, som almindeligt anvendes til cancer-kemoterapi, er beskrevet i The Medical Letter,

Vol. 22, nr. 24 (udgave 571), 28. november 1980, udgivet af Medical Letter, Inc., New Rochalle, N.Y., 10801. Illustrative eksempler på cytotoxiske kemoterapeutiske midler er cyclophosphamid, metho-10 trexat, prednison, 6-mercaptopurin, procarbozin, daunorubicin, vin-cristin, vindesin, vinblastin, chlorambucil, cytosinarabinosid, 6-thio-guanin, thio ΤΕΡΑ, 5-fluoruracil, 5-fluor-2-deoxyuridin, 5-azacytid?n, kvæl stof sennepsderi vater, 1,3-bis(2-chlorethyl)-1-nitrosourinstof (BCNU), 1-(2-chlorethyl)-3-cyclohexyl-1-nitrosourinstof (CCNU), 15 busulfan, adriamycin, bleomycin, cycloleucin eller methylglyoxal (bis-(guanylhydrazon) (MGBG). Andre cancer-kemoterapeutiske midler vil være indlysende for fagmanden.

Virkningen af forbindelserne med formel (I) til kontrol af væksthastigheden af hurtigt formerende tumorvæv kan påvises i standard 20 dyre-tumormodeller efter oral eller parenteral administrering. F.eks. kan anti-tumorvirkningerne påvises i følgende modeller: (a) L1210 leukæmi i mus, (b) EMT 6 tumor i Balb/C mus, (c) 7,12-dimethylbenzanthracen-induceret (DMBA-induceret) brysttumor i rotter, eller (d) Morris 7288 C eller 5123 hepatoma i Buffalo-rotter.

25 Endvidere kan anti-tumorvirkningerne af forbindelserne i kombina tion med kemoterapeutiske midler påvises i dyremodeller.

I almindelighed reducerer forbindelserne med formel (I) i animalske tumormodeller effektivt tumorvæksthastigheden systemisk ved en daglig dosis på fra ca. 20 mg/kg til ca. 400 mg/kg (legemsvægt).

30 Som det vil være indlysende for fagmanden, vil den effektive dosis variere afhængigt af den anvendte forbindelse, arten og alvoren af den særlige neoplasme, som behandles, administrationsvejen og arterne, som behandles. Behandling bør påbegyndes ved lavere doser, hvorefter doseringen forøges, indtil den ønskede virkning på tumor-35 vækst opnås.

Når en forbindelse med formel (I) til behandling af en malign neoplastisk sygdom administreres i kombination med et kemoterapeu- 8

DK 152115 B

tisk middel, kan den terapeutiske virkning af det kemoterapeutiske middel forstærkes, ved at den af det kemoterapeutiske middel fremkaldte remission kan forøges, og genvækst af tumorvævet kan sænkes eller forhindres. Anvendelse af sådan kombinationsterapi tillader 05 derfor mindre doser eller færre individuelle doser af det kemoterapeutiske middel, som anvendes. De skadelige og/eller svækkende bivirkninger af det kemoterapeutiske middel formindskes derfor samtidig med, at anti-tumorvirkningerne forbedres. Udtrykket "kombinations-terapi" sigter til administrering af en forbindelse med formel (I) 10 umiddelbart før påbegyndelsen af kemoterapi, samtidig med kemoterapi eller i et tidsrum umiddelbart efter ophør eller afbrydelse af kemoterapi. Fortrinsvis behandles patienten med en forbindelse med formel (I) i ca. 1 til 14 dage, fortrinsvis 4 til 14 dage, før påbegyndelsen af kemoterapi og derefter på en daglig basis i løbet af sådan terapi.

15 Daglig behandling med forbindelsen med formel (I) skal fortsættes i et tidsrum, efter den sidste dosis af det kemoterapeutiske middel er blevet administreret.

Når kemoterapi resulterer i remission af tumoren, og alle tumorceller ikke ødelægges, kan genvækst af tumoren forhindres eller sin-20 kes til stadighed ved fortsat behandling med en forbindelse med formel (I). Således kan en forbindelse med formel (I) administreres for at standse eller sinke væksten af tumoren i de perioder, hvor kemoterapi under anvendelse af et cytotoxisk middel midlertidigt afbrydes.

Et foretrukket cytotoxisk middel til kombinationsterapi med en 25 forbindelse med formel (I) er methylglyoxal-bis(guanylhydrazon), her omtalt som MGBG, der også er inhibitor for S-adenosyl-methionin-decarboxylase. Aktiviteten af MGBG som et kemoterapeutisk middel ved behandlingen af neoplastiske sygdomme er veldokumenteret.

F.eks. har W. A. Knight et al., Cancer Treat. Rep., 43, 1933, (1979) 30 rapporteret, at en dosis MGBG administreret intravenøst én eller to gange om ugen til patienter med fremskredne stadier af carcinoma i blære, esophagus, lunge, pancreas, tyktarm, nyre, bryst og prostata, "havrecelle"-carcinoma, adenocarcinoma, lymphoma, hepatoma, melanoma, leukæmi eller Edwing's sarcoma bevirkede målelig regres-35 sion af tumoren i mange af de behandlede patienter og fuldstændig forsvinden af sygdommen hos 2 ud af de 65 behandlede patienter.

Mængden af MGBG, som skal administreres, kan være den samme som den mængde, der vides at være effektiv til tumorterapi. Effektive 9

DK 152115 B

og non-toxiske doser bestemmes af lægen i hvert tilfælde under hensyntagen til den individuelle patients tilstand. F.eks. kan en dosis p på 250-500 mg/m legemsoverfladeareal infuseres én eller to gange ugentlig i 100 ml vandig 5% dextroseopløsning over et tidsrum af 30 05 minutter. Kombinationsterapi med en forbindelse med formel (I) forbedrer tumorvævets reaktion pi den cytotoxiske virkning af MGBG og tillader anvendelse af en mindre individuel dosis MGBG og et kortere behandlingsforløb end det, der ville kræves ved anvendelse af MGBG alene.

10 Egnede doser af forbindelserne med formel (l) til anvendelse i kombinationsterapi med MGBG eller andre cancer-kemoterapeutiske midler kan være enhver mængde, som er effektiv til inhibering af polyaminbiosyntese i tilstrækkelig grad til at kontrollere tumorvæksthastighed eller opnå en forøget reaktion på det i forbindelse hermed 15 administrerede cytotoxiske middel.

Udtrykket "bekæmpelse af væksten af patogene parasitiske protozoer" som her anvendt betyder forsinkelse, afbrydelse, arretering eller standsning af replikationen af protozoerne i en inficeret vært. Forbindelserne med formel (I) er især værdifulde mod T.b. brucei, 20 (der bevirker trypanosomiasis i kvæg), T.b. rhodesiense, (der bevirker human sovesyge), coccidierne, f.eks. Eimeria tenella, (der bevirker intestinal coccidiosis hos fjerkræ, (f.eks. kyllinger, kalkuner og ænder)), og den exoerythrocytiske form af plasmodia, f.eks. plasmodium falciparum, (der bevirker human malaria).

25 Den antiprotazoale aktivitet af forbindelserne med formel (I) kan påvises in vivo eller in vitro i standard mikrobiologiske testprocedurer. F.eks. kan aktiviteten af forbindelserne mod T.b. brucei og T.b. rhodesiense bestemmes i inficerede mus ved administrering af testforbindelsen ad lib. dagligt (3 til 15 gange efter infektion) som 30 en opløsning i drikkevandet ved en koncentration på 0,5 til 2%. Aktivitet indiceres ved en forøgelse i overlevelsestid (i forhold til ubehandlede kontroldyr) eller ved fravær af parasitter i blodet. Aktiviteten af forbindelserne mod coccidier kan bestemmes i inficerede kyllinger, f.eks. sådanne, der er inficeret med E. tenella, ved admini-35 strering af testforbindelsen dagligt ad lib. (fra 1 dag før infektion til 5 dage efter infektion) som en opløsning i drikkevandet ved en koncentration på 0,5 til 2%.

10

DK 152115B

De caecale læsioner vurderes ved hjælp af en standard læsionspointtildelings procedure. (Se Reid Am. J. Vet. Res., 30/ 447 (1969) og Avian Coccidiosis, P. Long. Udgiver, British Poultry Science, Ltd., Edinburgh). Aktiviteten af forbindelserne mod malaria (p. faleiparum) 05 kan bestemmes ved en standard in vitro plade-kulturtest (se K. Rieck-mann et al., Lancet, Λ_, 22 (1978)). Anti-malarisk aktivitet kan også bestemmes i specielle stammer af mus, som er inficerede med den exoerythrocitiske form af p. berghei. I denne test administreres forbindelsen ad lib. i drikkevand ved en koncentration fra 0,2 til 1,0% 10 begyndende 2 dage før infektion og fortsættende 28 dage efter infektion. Aktivitet miles ved en signifikant formindskelse i dødsfald i forhold til kontroldyr eller ved en signifikant forøgelse i overlevelsestid.

Forbindelserne med formel (I), hvori Rc betegner carboxy, er 15 også i stand til at afbryde embryogenesis i pattedyr af hunkøn ved systemisk administrering. Forbindelserne er derfor nyttige som kon-tragestationale midler i pattedyr af hunkøn, når det ønskes at afslutte tidlig graviditet. Den kontragestationale aktivitet af forbindelserne kan påvises i mus ved hjælp af metoden ifølge J. Fozard, European 20 Journal of Pharmacology, 65, 379 (1980). Ved testning efter den førnævnte metode inhiberede 2-fluormethyl-2,5-diamino-3-(E)-penten--1-syre svangerskab ved en dosis pi 80 mg/kg (legemsvægt) administreret ad den subkutane vej hver sjette time pi svangerskabets 8. dag som pivist ved en signifikant formindskelse i antallet af levedyg-25 tige foeti pr. gravid hun i forhold til kontroldyr. I almindelighed er

en effektiv daglig dosis af forbindelserne med formel (I), hvori R

3 c betegner -COR , til afslutning af graviditet i varmblodede pattedyr fra 10 mg/kg til 1 g/kg, fortrinsvis 10 - 100 mg/kg, administreret efter befrugtning i et tidsrum meilem standard stadier 8-16 af svan- 30 gerskab som defineret af E. Wischi (se tabellerne 26-27, p. 82-92,

Biology Data Book, Altman og Dittmer, udg., publiceret af Federation of American Societies for Experimental Biology, Washington, D.C., 1964). Behandlingsperioden vil variere med arterne. Hos mennesker vil behandlingsperioden strække sig fra svangerskabets 6.-7. dag 35 til 27. dag.

Forbindelser med formel (I) kan have én eller flere yderligere anvendelser, f.eks. til behandling af epidermal hyperplasia (f.eks. psoriasis) eller prostatisk hypertrofi.

11

DK 152115B

Fremgangsmåden til fremstilling af forbindelserne med formel (I) vil nu blive beskrevet.

Forbindelserne med formel (I) fremstilles som tidligere nævnt ved, at en forbindelse med formel (Ila)

05 H CF H

I / p7 p Y' - CH - C = C - C -Fe (IIA), 2 * t

Η NH

7 * hvori p er 1 eller 2, R betegner hydrogen, cyano eller C2-9 alko-10 xycarbonyl, Y' betegner phthalimido eller urotropino, og hvori amino-gruppen er beskyttet af en eller flere blokerende grupper, som efterfølgende kan fjernes, på i og for sig kendt måde behandles til omdannelse af phthalimido-, eller urotropinogruppen til en primær aminogruppe, og, når R7 er cyano, til omdannelse af cyanogruppen ° til en carboxygruppe, eller, når R er alkoxycarbonyl, til hydrolyse af alkoxycarbonylgruppen og, om nødvendigt, efterfølgende fjernelse af den eller de blokerende grupper, hvorefter om ønsket en fremstillet base omdannes til et farmaceutisk acceptabelt syreadditionssalt deraf eller et fremstillet salt omdannes til den tilsvarende base, og/ 20 eller om ønsket den trans-isomere akskilles fra et fremstillet racemat.

Forbindelserne med formel (IIA) kan fremstilles på i og for sig kendt måde ud fra den tilsvarende forbindelse med følgende almene formel (II) H CF H_

25 P 3"P

Y - CH - C = C - C -R7 (II), 2 I i H NH2 hvori p er 1 eller 2, R7 betegner hydrogen, cyano eller C2-9 alkoxy-30 carbonyl, og Y betegner en fraspaltelig gruppe såsom brom, chlor, iod, tosyloxy (dvs. toluen-p-sulfonyloxy) eller mesyloxy (dvs. me-thansulfonyloxy).

Aminogruppen i forbindelsen med formel (II) vil blive beskyttet på i og for sig kendt måde under reaktionen ved hjælp af en passende 35 senere fjernelig beskyttende gruppe eller grupper. Den beskyttende gruppe er fortrinsvis phthaloyl. Når man går via phthalimido-derivatet, og p er 1, er det nødvendigt at anvende en beskyttende gruppe, 12

DK 152115B

som ikke efterlader noget hydrogenatom pi aminogruppen, for at opnå den ønskede forbindelse med formel (I). Sædvanligvis vil den beskyttende gruppe blive således udvalgt, at den fjernes under det endelige trin i omdannelsen af forbindelsen med formel (II) til den 05 tilsvarende forbindelse med formel (I).

Forbindelserne med formel (II) eller de aminobeskyttede derivater deraf kan behandles med et alkalimetalphthalimid, især natriumeller kaliumphthalimid, i et polært organisk opløsningsmiddel som f.eks. dimethylformamid, dimethylsulfoxid eller hexamethylphosphortriamid, 10 til dannelse af det tilsvarende phthalimidoderivat (IIA). Hensigtsmæssigt anvendes 1 til 3 ækvivalenter af phthalimidsaltet pr. ækvivalent forbindelse med formel (II) ved en temperatur på 25-200°C i et tidsrum af 0,5-3 timer.

Når R^ er hydrogen eller alkoxycarbonyl, kan phthalimidoderi-15 vatet omdannes til den ønskede forbindelse med formel (I) ved opvarmning med en reaktant såsom hydrazin eller methylamin i et polært organisk opløsningsmiddel som f.eks. en alkanol, fortrinsvis ethanol. Fortrinsvis anvendes hydrazinhydrat i en mængde på ca. 2 ækvivalenter pr. ækvivalent phthalimidoderivat. Hensigtsmæssigt udføres om-20 dannelsen ved 50-100°C, fortrinsvis under tilbagesvalingsbetingelser i et tidsrum af 3-24 timer.

Phthalimidoderivatet med formel (IIA) kan også omdannes til den ønskede forbindelse med formel (I) ved opvarmning med en stærk mineralsyre, såsom saltsyre eller svovlsyre. Denne opvarmning hydro-25 lyserer også en eventuel cyanogruppe repræsenteret ved R/ til en carboxygruppe. Fortrinsvis anvendes en blanding af saltsyre og eddikesyre ved en temperatur på ca. 95°C i ca. 24 timer. Syrer, såsom hydrogenbromidsyre, der er reaktive over for olefiniske dobbeltbindinger, kan ikke anvendes.

30 Ved en alternativ fremgangsmåde behandles forbindelsen méd formel (II) med hexamethylentetramm i et organisk opløsningsmiddel, såsom en C1-C4 alkanol eller chloroform, til dannelse af det tilsvarende urotropin (dvs. hexamethylentetrammonium) -salt. Hensigtsmæssigt kan reaktionen udføres ved omkring omgivelsernes tempera-35 tur i et tidsrum af 0,5-24 timer. Urotropinsaltet kan omdannes til den ønskede forbindelse med formel (I) ved opvarmning med en vandig syre, såsom saltsyre, fortrinsvis under tilbagesvalingsbetingelser, og fortrinsvis under en inert atmosfære, f.eks. nitrogen eller argon.

DK 152115 B

13

Som nævnt ovenfor kan syrer, såsom hydrogenbromidsyre, der er reaktive over for olefiniske dobbeltbindinger, ikke anvendes. Endvidere vil, når den fraspaltelige gruppe Y er brom eller iod, hhv.

bromid eller iodid blive fjernet før hydrolysen ved f.eks. tilsætning 05 af saltsyre og efterfølgende fjernelse af den vandige fase under reduceret tryk ved stuetemperatur.

Forbindelser med formel (II) kan opnås på enhver i og for sig kendt måde ud fra de tilsvarende forbindelser med den almene formel (III)

10 CF H

i p 3-p Z - C - R7 i,l,} nh2 hvori Z betegner CH2 = CH - CH2 - eller CH^ - CH = CH -, R7 og p har de i forbindelse med formel (11) anførte betydninger.

Forbindelser med formel (II), hvori Y betegner halogen, kan opnås ved allylisk halogenering af den tilsvarende forbindelse med formel (III). Hensigtsmæssigt kan den al ly liske halogenering udføres 20 ved Wohl-Ziegler reaktionen, hvorved forbindelsen med formel (111) behandles med et N-halogenamid, fortrinsvis et N-halogensuccinimid, i nærværelse af en fri radikal-initiator, såsom et peroxid, eller labil azoforbindelse og under lysbestråling.

Den ovenfor omtalte allyliske halogenering er især egnet til frem-25 stilling af forbindelser med formel (11), fordi produktet overvejende er i trans-konfiguration, uanset konfigurationen af reaktanten med formel (III).

Forbindelser med formel (II), hvori Y betegner tosyloxy eller mesyloxy, kan opnås ved allylisk oxidation af den tilsvarende for-30 bindelse med formel (III) til dannelse af den tilsvarende alkohol og efterfølgende behandling af alkoholen med tosyichlorid eller mesyl-chlorid i nærværelse af en base, såsom pyridin.

7

Forbindelser med formel (III), hvori R betegner cyano, kan opnås ud fra de tilsvarende forbindelser med den følgende almene 35 formel (IV) ved behandling med et alkalimetal- eller ammoniumcyanid som f.eks. natriumcyanid i vand i nærværelse af et vandopløseligt ammoniumsalt af en stærk syre, især ammoniumchlorid.

14

DK 152115B

CF hq ~ I P 3-p Z - C = NMgX (IV) hvori Z og p har de i forbindelse med formel (III) anførte betydnin-05 ger, og X betegner brom, iod, eller, når Z er allylisk, chlor.

Forbindelser med formel (III), hvori R7 betegner hydrogen, kan opnas ud fra den tilsvarende forbindelse med formel (IV) ved reduktion med et reducerende middel, såsom et borhydrid, der selektivt reducerer iminogruppen.

10 Forbindelser med formel (III), hvori R7 betegner alkoxycarbo- nyl, kan opnås ved hydrolyse af den tilsvarende forbindelse med formel (III), hvori R7 betegner cyano, i nærværelse af en syre, såsom saltsyre, og den tilsvarende alkohol.

Forbindelser med formel (IV) kan opnås ved behandling af det 15 tilsvarende Grignard-reagens med den almene formel (V) med det tilsvarende fluorerede acetonitril med den almene formel (IV) Z - MgX (V) hvor Z og X har de i forbindelse med formel (IV) anførte betydninger 20 CF HL· - CN (VI)

P "5-P

hvori p er 1 eller 2.

Grignard-reagenserne med formel (V) kan fremstilles på i og for sig kendt måde ud fra f.eks. de tilsvarende halogenider med 25 den almene formel (VII) og magnesiumspåner i et passende opløsningsmiddel for Grignard-type reaktioner.

Z - X (VII) 30 hvori Z har den i forbindelse med formel (V) angivne betydning.

Halogeniderne med formel (VII) er kendte eller kan fremstilles ved hjælp af analogifremgangsmåder til opnåelse af disse kendte forbindelser.

Forbindelser med formel (II) ovenfor, hvori R7 betegner hydro-35 gen eller cyano, og Y betegner brom eller iod, kan også opnås ved bortribromid- eller trialkylsilyliodid-spaltning på i og for sig kendt måde af en allylisk forbindelse med den almene formel (VIII)

DK 152115 B

15 CFH, P 3-p r8o - ch2 - CH = CH - C - R7' (VIII) L2 05 hvori p er 1 eller 2, R7' betegner hydrogen eller cyano, og

Q

R betegner C1-C4 al kyl, fortrinsvis methyl.

Forbindelser med formel (VIII) kan opnås ud fra en tilsvarende forbindelse med den almene formel (IX) ved hjælp af de ovenfor be-10 skrevne fremgangsmådetrin til omdannelse af en forbindelse med formel (VII) til en forbindelse med formel (III) R8 - CH2 - CH = CH - Br (IX) 15

O

hvori R har den i forbindelse med formel (VIII) anførte betydning.

Forbindelser med formel (IX) kan opnås på i og for sig kendt måde ud fra den tilsvarende forbindelse med følgende almene formel (X) ved behandling med et C1-C4 alkoxid 20

Br - CH2 - CH = CH - Br (X)

Forbindelser med formel (X) kan opnås ved en Wohl-Ziegler re-25 aktion på den tilsvarende forbindelse med følgende almene formel (XI) under anvendelse af N-bromsuccinimid i nærværelse af en friradikal -initiator og under lysbestråling.

CH3 - CH = CH - Br (XI) 30

Forbindelser med formel (III) kan også fremstilles på i og for sig kendt måde ud fra de tilsvarende forbindelser med følgende almene formel (XII) CF H, I P 3-p

35 I

Z - C - R7 (XII) co2h 16

DK 152115 B

hvori Z, R7 og p har de i forbindelse med formel (I i I) anførte betydninger, bortset fra at R7 ikke kan være cyano, når Z betegner CH3CH = CH

Omdannelsen af en forbindelse med formel (XII) til en forbindel-05 se med formel (III) kan foretages ved Curtius-reaktionen (se f.eks.

Organic Reactions, Vol. Ill, p. 338), som forløber via det tilsvarende acylazid og isocyanat.

Ved en alternativ omdannelse af en forbindelse med formel (XII) til en forbindelse med formel (III) kan Schmidt-reaktionen anvendes TO (se f.eks. Organic Reactions, Vol. Ill, p. 338), hvor forbindelsen med formel (XII) behandles med hydrazosyre i nærværelse af en stærk mineralsyre, såsom f.eks. svovlsyre.

En forbindelse med formel (XII) kan også omdannes til en forbindelse med formel (III) ved Hofmann-omlejringen (se f.eks. Organic 15 Reactions, Vol. Ill, p. 268), hvor det primære amid af forbindelsen med formel (XII) omdannes til en amin via det tilsvarende N-halogen-amid og isocyanat. Ved en foretrukket fremgangsmåde til anvendelse ved den foreliggende opfindelse behandles amidet med iodbenzen-bis(trifluoracetat) i acetonitril-vand (se f.eks. Radhakrishna et al., 20 J- Org. Chem. 44, (1979), 1746/7). Amidet kan opnås ud fra syren med formel (XII) på konventionel måde ved dannelse af syrechloridet og behandling af chloridet med et ammoniumsalt.

Forbindelserne med formel (XII) kan opnås pi i og for sig kendt måde ved hydrolyse af de tilsvarende forbindelser med følgende alme-25 ne formel (XI11) CF FL· | P 3-p Z - C - R7" (XIII) I 9 C02Ry 30 hvori Z og p har de i forbindelse med formel (XII) anførte betydninger; 7" 10 10 R betegner cyano eller -CO?R , hvori R har den nedenfor anførte 9 ά betydning; R betegner en C1-C4 alkylgruppe eller benzyl, og 10 R betegner C1-C8 al kyl eller benzyl.

oc 0 y °° Til opnåelse af en forbindelse med formel (XII), hvori R beteg ner hydrogen, hydrolyseres en tilsvarende diester med formel (XIII), 9 10 hvori R og R hver for sig uafhængigt betegner C1-C4 al kyl, for- 17

DK 152115 B

trinsvis tert-butyi eller benzyl, og decarboxyleres ved behandling med en syre.

Til opnåelse af en forbindelse med formel (XII), hvori R7 er cyano eller alkoxycarbonyl, vælges reaktionsbetingelserne og grup- 9 10 9 05 perne R og R til selektivt at hydrolysere -CO?R -gruppen. Det 9 foretrækkes imidlertid, at R i forbindelsen med formel (XIII) er 10 tert-butyl, og R , hvis den er til stede, er en ligekædet alkylgrup- pe, således at milde, sure hydrolysebetingelser, under anvendelse af g f.eks. trifluoreddikesyre, vil hydrolysere tert-butylgruppen R , 10 men ikke R7||-gruppen.

Forbindelser med formel (XIII) kan opnås på i og for sig kendt måde ved mono- eller di-fluormethylering af den tilsvarende forbindelse med følgende almene formel (XIV) eller (XV) 15 Ij?7" CH0 = CH - CH0 - CH (XIV) 2 2 I g co2r co9r10 I 2 20 CHQ - CH0 - CH = C (XV) ά ά I 9 co2r* I formel (XIV) har R7" og R^ de i forbindelse med formel (XIII) 10 anførte betydninger, og i formel (XV) er R som anført i forbindelse 25 med formel (XIII).

Når en forbindelse med formel (XIV) fluormethyleres, er det fremkomne produkt en forbindelse med formel (XIII), hvori Z betegner CH2 = CH - CH2 -, og når en forbindelse med formel (XV) fluormethyleres, er det fremkomne produkt en forbindelse med formel 30 (XIII), hvori Z betegner CH3 - CH = CH -.

Fluormethyleringen kan udføres ved tilsætning af et overskud af et fluormethylerende middel med følgende almene formel (XVI) til en opløsning i et aprot opløsningsmiddel af en carbanion afledt fra forbindelsen med formel (XIV) eller (XV) CF H„ W (XVI) p 3-p 35 18

DK 152115 B

hvori p betegner 1 eller 2, og W betegner brom, lod eller fortrinsvis chlor.

Carbanionen opnås sædvanligvis ved at behandle forbindelsen med formel (XIV) eller (XV) i det aprote opløsningsmiddel med en 05 base.

Forbindelserne med formel (XIV) kan fremstilles på i og for sig kendt måde ved alkylering af et malonat eller cyanoacetat med følgende almene formel (XVII) med et allylhalogenid med følgende almene formel (XVIII) 10 R7" - CH2 - C02R (XVII) ch2 = CH - ch2 - X' (XVIII) Ί5 I formel (XVII) har R7" og R^ de i forbindelse med formel (XIV) anførte betydninger, og i formel (XVIII) betegner X' brom eller chlor. Alkyleringen udføres passende i et organisk opløsningsmiddel i nærværelse af en stærk base, som fjerner et proton fra malonatet eller cyanoacetatet.

20 Forbindelserne med formel (XV) kan fremstilles på i og for sig kendt måde ved kondensering af et malonat med følgende almene formel (XVIIA) med et aldehyd med følgende almene formel (XIX) 10 q R 02C - CH2 - C02R (XVIIA) 25 CH3 " CH2 - CHO (XIX) 9 10 I formel (XVIIA) har R og R de i forbindelse med formel (XV) anførte betydninger. Kondenseringen udføres passende ved 30 tilbagesvaling af en opløsning af de nævnte reaktanter i et syrean-hydrid.

Det vil forstås, at rækkefølgen af nogle af reaktionstrinnene i de beskrevne fremstil I ingsveje kan ændres. F.eks. kan en endestillet amino- eller beskyttet endestillet aminogruppe indføres i forbindelsen 35 med formel (XIII) under anvendelse af samme fremgangsmåde som beskrevet for omdannelse af forbindelsen med formel (III) til en forbindelse med formel (l) og efterfølgende omdannelse, om nødvendigt efter beskyttelse af aminogruppen, af den resulterende forbindelse 19

DK 152115B

(som er en forbindelse med følgende almene formel (XX) eller et amino-beskyttet derivat deraf) til en forbindelse med formel (I) under anvendelse af samme fremgangsmåde som beskrevet ovenfor for omdannelse afen forbindelse med formel (XIII) til en forbindelse med formel (III).

05 H CF H

i ip ;p H_N - CH -C = C - C - R7" (XX) 2 2 \ i H C02R9 10 7 9 hvori p, R 11 og R har de i forbindelse med formel (XIII) anførte betydninger. Ved nævnte dannelse af en endestillet aminogruppe underkastes phthalimido-mellemproduktet passende de nødvendige reak-tionsbetingelser for omdannelse af -C0_R -gruppen, og om nødvendigt 7 1 -R "-gruppen, til de ønskede grupper, hvorefter phthaloylgruppen 15 fjernes.

I tilfælde, hvor det ved fremstillingen af forbindelser med formel (l) er nødvendigt, kan fraskillelse af cis/trans isomere eller af mellemprodukter eller slutprodukter foretages ved kromatografisk teknik.

20

Forbindelserne med formel (I) indeholder mindst ét asymmetrisk carbonatom og eksisterer derfor som stereoisomere. Metoder til adskillelse af de stereoisomere af en given forbindelse vil være indlysende for fagmanden. F.eks. kan de individuelle optiske isomere af forbindelserne med formel (I), adskilles på i og for sig kendt måde ved 25 anvendelse af optisk aktive syrer eller baser. I særdeleshed kan den fra den fluorerede methylgruppe fjernestliggende aminogruppe beskyttes under anvendelse af et (C2-C5 alkoxycarbonyl)phthalimid i et opløsningsmiddel såsom f.eks. tetrahydrofuran, diethylether eller C1-C4 alkanol, f.eks. methanol eller ethanol. Det beskyttede 30 aminderivat opløses dernæst under anvendelse af en chiralsyre. Den opløste phthalimidoforbindelse afbeskyttes derefter under anvendelse af f.eks. hydrazin eller methylamin til fjernelse af phthalimidgruppen, om nødvendigt efterfulgt af syre- eller basehydrolyse for at spalte esterproduktet til opnåelse af den tilsvarende syre. De således opløste syrer, estere og aminer kan anvendes til fremstilling af de individuelle isomere af andre forbindelser ifølge opfindelsen på den i det foregående beskrevne måde.

20

DK 152115 B

De ved de foregående fremgangsmåder fremstillede forbindelser kan isoleres enten per se eller som syreadditionssalte deraf.

Syreadditionssaltene er de farmaceutisk acceptable, non-toxiske additionssalte med passende syrer, såsom de, der tidligere er henvist 05 til i denne beskrivelse. Bortset fra farmaceutisk acceptable syreadditionssalte, kan andre salte, såsom f.eks. salte med picrin- eller oxalsyre tjene som mellemprodukter ved rensning af forbindelserne eller ved fremstilling af andre, f.eks. farmaceutisk acceptable syreadditionssalte, eller de er nyttige for identifikation eller karakterisering 10 af baserne.

Et resulterende syreadditionssalt kan omdannes til den frie forbindelse ved kendte metoder, f.eks. ved behandling med et alkalimetal- eller jordalkalimetalhydroxid eller -alkoxid, med et alkalimetal-eller jordalkalimetalcarbonat eller hydrogencarbonat, med trialkylamin, 15 eller med en anionbytterharpiks.

Et resulterende syreadditionssalt kan også omdannes til et andet syreadditionssalt ved kendte fremgangsmåder; f.eks. kan et salt med en uorganisk syre behandles med et natrium-, barium- eller sølvsalt af en syre i et passende fortyndingsmiddel, i hvilket et resulterende 20 uorganisk salt er uopløseligt og således fjernes fra reaktionsmediet.

Et syreadditionssalt kan også omdannes til et andet syreadditionssalt ved behandling med en anionbytter-forbindelse.

Opfindelsen illustreres af de efterfølgende eksempler. Alle NMR-målinger er angivet efter delta-skalaen (dvs. tetramethylsilan = 0).

25

Eksempel 1 2-Difluormethyl-2,5-diamino-3-(E)-penten-1-syre (dvs. a-difluor-methyl-trans-fl-dehydroornithin)_ 30 p CHF2

H0N - CH« - C = C - C - C0oH

2 2 , I 2 H NH2 A) Fremstilling af: 35 Tert.-butyl-2-ethoxycarbonyl-4-pentenat f°2C<CH3>3 H,C = CH - CH2 - CH - C02C2H5

DK 152115 B

21

Til en suspension af natriumhydrid (0,16 M, 6,98 g af en 55% dispersion i olie vasket tre gange med tetrahyd rof uran) i tetrahydro-furan (200 ml) sættes t-butylethylmalonat (30,08 g, 0,16 M). Efter omrøring i 1 time ved stuetemperatur (hydrogenudvikling er på det 05 tidspunkt ophørt) tilsættes hurtigt en opløsning af allylbromid (19,36 g, 0,16 M) i tetrahydrof uran (120 ml). Omrøringen fortsættes i 30 minutter. Blandingen køles derefter med saltvand og ekstraheres tre gange med diethylether (200 ml). Den organiske fase vaskes med vand, saltvand, tørres over magnesiumsulfat og koncentreres i vaku-10 um. Remanensen destilleres til opnåelse af 18,6 g tert-butyl-2-ethoxy-carbonyl-4-pentenat (kp. 50-52°C, 0,15 mm Hg).

NMR (CDC13) ppm: 1,27 (3H, t, CH3); 2,4-2,8 (2H, m, CH2); 3,05-3,02 (1H, m, -CH-); 4,14 (2H, q, 15 -OCH2-); 4,8-6,1 (3H, m, CH=CH2); 1,44 (9H, s, c(ch3)3.

B) Fremstilling af: 20 Tert-butyl-2-ethoxycarbonyl-2-difluormethyl-4-pentenat CHF0 l 2 H0C = CH - CH0 - C - CO„C(CH3)3 C Cl c. o o to2C2H5 25

Til en suspension af natriumhydrid (0,08 M, 3,49 g af en 55% dispersion i olie vasket tre gange med tetrahydrofuran) i tetrahydro- furan (90 ml) sættes ved stuetemperatur under nitrogen en opløsning af tert-butyl-2-ethoxycarbonyl-4-pentenat (18,4 g, 0,08 M) fremstillet 30 som under trin A) ovenfor. Efter omrøring i en time bobles en strøm af chlordifluormethan hurtigt igennem anionopløsningen, som holdes pi 45°C. Omrøring fortsættes natten over ved stuetemperatur, og blandingen køles med saltvand og ekstraheres med dietherether (3 x 150 ml). Det organiske lag tørres over magnesiumsulfat og koncentre-35 res i vakuum til opnåelse af 20,78 g rå tert-butyl-2-ethoxy-carbonyl--2-difluormethyl-4-pentenat, som kan renses ved kromatografering på silikagel (elueringsmiddel diether-ether/petroleumsether 5-95).

22

DK 152115B

Kp: 43-44°C, 0,06 mm Hg.

NMR (CC14) ppm: 1,27 (3H, t, CHg); 1,47 (9H, s, C(CH3)3). 2,78 (2H, " '------- d, -CH2-, J=7Hz); 4,2 (2H, q, 05 OCH2-); 4,8-6,2 (3H, m, CH= CH2; 6,16 (IH, t, CHF2, J=53Hz).

C) Fremstilling af: 10 Tert-butyl-2-ethoxycarbonyl-2-difluormethyl-5-brom-3-(E)- pentenat_ H CHF„ I * *-

Br - ch2 - c = c - c - co2c(ch3)3 15 H C02C2H5

Til en opløsning af tert-butyl-2-difluormethyl-2-ethoxycarbonyl-4-pentenat (1,37 g, 5 mM) fremstillet som under trin B) ovenfor i car-bontetrachlorid (50 ml) sættes N-bromsuccinimid (2,67 g, 15 mM) og 20 nogle få krystaller benzoylperoxid. Blandingen varmes ved tilbagesva lingstemperatur under lysbestriling i 2 timer. Efter afkøling filtreres reaktionsblandingen, og filtratet koncentreres i vakuum. Remanensen kromatograferes pi silikagel. Blandingen ether/petroleumsether (5-95) eluerer tert-butyI-2-ethoxycarbonyl-2-difIuormethyl-5-brom-3-(E)-25 pentenat.

NMR (CC14): ppm: 1,25 (3H, t, CH3); 1,41 (9H, s, C(CHJ ); 3,8-4,1 (m, CH2Br); 4,16 (q, -OCH2-); 5,8-6,2 (m, 30 CH=CH); 6,0 (1H, t, CHF2, J=53Hz).

35 23

DK 152115B

D) Fremstilling af:

Tert-butyl-2-ethoxycarbonyl-2-difluormethyl-5-phthalimido-3-(E)-pentenat_ 05 H 0HFo I I ^

Phthalimido - CH2 - C = C - C - C02C(CH3)3 H C02C2H5

En blanding af kaliumphthalimid (0,227 g, 1,23 mM), tert-butyl-10 -2-ethoxycarbonyl-2-difluormethyl-5-brom-3-(E)-pentenat (0,44 g, 1,23 mM) fremstillet som under trin C) ovenfor i dimethylformamid (15 ml) varmes ved 80°C i 2 timer. Opløsningsmidlet afdampes under vakuum ved stuetemperatur. Remanensen ekstraheres med methylen-chlorid. Den organiske fase vaskes med vand, saltvand, tørres over 15 magnesiumsulfat og koncentreres ved reduceret tryk. Remanensen kromatograferes på silikagel. Blandingen ethylacetat-cyclohexan (5:95) eluerer tert-butyl-2-ethoxycarbonyl-2-difluormethyl-5-phthalimido-3-(E)-pentenat, som om krysta Miseres i en blanding af diethylether og pentan: smp. 77-78°C.

20 NMR (CDC13): ppm: 1,25 (3H, t, CH3); 1,47 (9H, s, C(CH3)3; 4,23 (q, OCH2); 4,33 (d, -CH2<); 5,83-6,23 (2H, m, -CH=CH-); 6,13 (1H, t, CHF2, J=54Hz); 25 7,76 (4H, m, H aromatisk).

E) Fremstilling af: 2-Ethoxycarbonyl-2-difluormethyl-5-phthalimido-3-(E)-pentensyre 30 H CHF0 I « 2

Phthalimido - CH,, - C = C - C - ΟΟ,,Ο,,Η,.

2 l| 2 2 5

H C02H

Tert-butyl-2-ethoxycarbonyl-2-difluormethyl-5-phthalimido-3-(E)-35 -pentenat (0,9 g) fremstillet som under trin D) ovenfor opløses i trifluoreddikesyre (10 ml). Efter omrøring i 1,5 time ved stuetemperatur afdampes overskydende syre under reduceret tryk. Remanensen 24

DK 152115B

efter triturering med diethylether giver 0,7 g fast 2-ethoxycarbonyl--2-difluormethyl-5-phthalimido-3-(E)-pentensyre.

NMR (CD13) ppm: 1,23 (3H, t, CH3; 4,05-4,6 (4H, m, >N-CH2- og 0-CH2-), 05 5,9-6,1 (2H, m, -HC=CH-); 6,23 (1H, t, CHF2, J=54Hz); 7,6-8,0 (4H, m, aromatisk); 8,2 (1H, s, co2h).

10 F) Fremstilling af: 2-Ethoxycarbonyl-2-difluormethyl-5-phthalimido-3-(E)-penten-syrechlorid_ H CHF0 i I ^ 15 Phthalimido - CH0 - C = C - C - C0oC_Hc 2 |l 2 2b

H COCI

En opløsning af 2-ethoxycarbonyl-2-difluormethyl-5-phthalimido-3-(E)-pentensyre (1,85 g; 5 mM) fremstillet som under trin E) ovenfor 20 i thionylchlorid (20 ml) varmes ved tilbagesvalingstemperatur i 3 timer. Det overskydende thionylchlorid afdampes under vakuum til opnåelse af rå 2-ethoxycarbonyl-2-difluormethyl-5-phthalimido-3-(E)-pentensyrechlorid som en olieagtig remanens.

25 G) Fremstilling af: 2-Ethoxycarbonyl-2-difluormethyl-5-phthalimido-3-(E)-pentensyre-azid_ H CHF0

I I

30 Phthalimido - CH0 - C = C - C - C0oCoHc 2 I | 2 2b H CON3

Den olieagtige remanens opnået under trin F ovenfor opløses i acetone (15 ml), opløsningen afkøles til 0°C, og natriumazid (0,34 g) i vand (2 ml) tilsættes dråbevis. Efter omrøring i 1 time ved stue-35 temperatur ekstraheres reaktionsblandingen med diethylether (3 x 30 ml). De organiske lag forenes, vaskes med saltvand, tørres over

DK 152115 B

25 magnesiumsuifat og koncentreres i vakuum ved stuetemperatur til opnåelse af rå 2-ethoxycarbonyl-2-difluormethyl-5-phthalimido-3-(E)--pentensyreazid (1,6 g) som en olie.

05 h) Fremstilling af:

Ethyl-2-methoxycarbonylamino-2-difluormethyl-5-phthal?mido-3-(E)-pentenat__ H CHF_ J I 2 10 Phthalimid - CH0 - C = C - C - CO-C_Hc 2 | , 2 2 5 H NHC02CH3

Det rå acylazid opnået under trin G opløses i vandfri methanol (30 ml), og opløsningen varmes ved tilbagesvalingstemperatur i 12 15 timer. Opløsningsmidlet afdampes i vakuum, og remanensen kromato- graferes på silikagel, hvilket efter eluering med ethylacetat-petroleums-ether (3:7) giver ethyl-2-methyloxycarbonylamino-2-difluormethyl-5-phthalimido-3-(E)-pentenat (1,3 g) som en olie.

NMR (CDC13) ppm: 1,23 (3H, t, CH2CH3); 20 3,6 (3H, s, OCH3); 4,03-4,4 (4H, m, -CH2N< og OCH2); 5,56 (1H, s, -NH); 5,83-6,0 (2H, m, HC=CH); 6,17 (1H, t, J = 54Hz, CHF2); 7,46-7,83 25 (4H, m, H aromatisk).

I) Fremstilling af: 2-Difluormethyl-2,5-diamino-3-( E)-penten-1 -syre 30 H CHF, I I 2

H0N - CH0 - C = C - C - C00H

ά c. \ j c H NH2

Det under trin H) opnåede carbamat opløses i en blanding af 35 eddikesyre (10 ml) og kone. saltsyre (30 ml). Blandingen varmes ved 105°C i 44 timer og koncentreres dernæst under vakuum. Remanensen tages op med vand (10 ml), og det uopløselige materiale fra- 26

DK 152115 B

filtreres. Filtratet koncentreres under reduceret tryk til opnåelse af rå 2-difluormethyl-2,5-diamino-3-(E)-pentensyre-dihydrochlorid.

NMR (D20) ppm (TMS extern reference) 3,5-3,8 (2H, m, -CH2~N<); 05 6,0-6,16; (2H, m, -CH=CH-); 6,4 (1H, t, CHF2, J=52Hz).

Dihydrochloridsaltet opløses i absolut ethanol (10 ml). Propylen-oxid tilsættes i overskud til udfældning af 2-difluormethyl-2,5-diamino-10 -3-(E)-pentensyre,monohydrochlorid (0,5 g), som om krysta Miseres fra vand-ethanol.

Smp. 130°C

NMR (D20) ppm: 3,6-3,8 (2H, m, -CH2-N<); 5,93-6,16 (2H, m, -CH=CH); 15 6,36 (IH, t, J = 52Hz, chf2).

TLC NH4OH(konc.)/EtOH (70/30): Rf: 0,49

Monohydrochloridsaltet opløses i vand (10 mmol salt pr. 10 ml vand), vandig triethylamin (1 ækv.) tilsættes, og den vandige fase 20 koncentreres under reduceret tryk. Remanensen vaskes grundigt med chloroform til opnåelse af den uopløselige 2-difluormethyl-2,5-di-amino-3-(E)-penten-1-syre.

Eksempel 2 25 1-Fluor-2,5-diamino-3-(E)-penten,dihydrochlorid (dvs. or-fluormethyl-trans-Q-dehydroputrescin

H CH0F

P I 2

30 HpN - CHp - C = C - CH

z z I I

H NH2 A) Fremstilling af: 1-Fluor-2-amino-3-penten (cis/trans) Γζ

CH3 - CH = CH - CH - CH2F

35

DK 152115 B

27

Under nitrogenatmosfære fremstilles propenylmagnesiumbromid ud fra 9,72 g magnesiumspåner (400 mmol), friskdestflleret 1-bromo--1-propen (cis/trans blanding), 24,2 g, 200 mmol) og 180 ml tør tetra-hydrofuran. Den farvede opløsning adskilles fra det overskydende 05 magnesium og afkøles til -30°C. Fluoracetonitril (11,8 g, 200 mmol) i tetrahydrofuran (50 ml) tilsættes dribevis i løbet af 20 minutter, og reaktionsblandingen holdes ved -30°C i yderligere 20 min. En opløs-ning/suspension af natriumborhydrid (7,6 g, 200 mmol) i methanol (400 ml) og vand (8 ml) afkølet til -50°C hældes i reaktionsblandingen, 10 som forud er afkølet til -50°C. Temperaturen stiger til -10°C, og efter afkøling til -30°C får temperaturen lov til at stige til 0°C i løbet af 1,5 time. Blandingen gøres sur med 6N saltsyre, inddampes, remanensen fortyndes med vand, ekstraheres to gange med diethylether til fjernelse af biprodukter, gøres basisk med 4N natriumhydroxid 15 og ekstraheres igen to gange med diethylether. Efter tørring over natriumsulfat og filtrering bobles tør hydrogenchloridgas gennem den etheriske opløsning. Det dannede olieagtige bundfald (12 g, 43%) opløses i vand, filtreres, mættes med natriumchlorid, gøres basisk med 4N natriumhydroxid og ekstraheres to gange med små portioner 20 af diethylether. Efter fjernelse af etheren ved normalt tryk, destilleres den sorte olieagtige remanens under reduceret tryk (15 mm Hg), hvilket giver en farveløs væske (4,4 g, 21%, kp^ 60-100°C), som destilleres igen ved normalt tryk (nogen dekomponering) til opnåelse af 1-fluor-2-amino-3-penten (cis/trans blanding, 2,8 g, 13%, 25 kp 110-180°C) som en farveløs olie.

NMR (CDC13) ppm: 1,45 (2H, s, -NH2), 1,67 (3H, d af bred s, J = 6Hz), 3,83 (1H, bred m), 4,22 (2H, d af m, JH_p = 46Hz), 5,42 (2H, bred m).

30 b) Fremstilling af: N-1-Fluor-3-penten-2-yl, N -ethoxycarbonyl-o-phthalamid (cis/trans)_ ch2f 35 CH3 - CH = CH - CH CONHCC^C^ NH - C°-J^jj 28

DK 152115B

En blanding af 1-fluor-2-amino-3-penten (840 mg, 8,15 mmol) fremstillet som under trin A) ovenfor og N-ethoxycarbonylphthalimid (1,79 g, 8,15 mmol) i 30 ml tør benzen holdes ved stuetemperatur natten over. N-1-fluor-3-penten-2-yl, N'-ethoxycarbonyl-o-phthalamid 05 udfælder som hvide krystaller (1,26 g, 50%; cis- og trans-blanding).

NMR (CDC13) ppm 1,40 (3H, t, J = 7Hz), 170 og 1,73 (3H, 2d, J = 6Hz og J = 8Hz), 4,13 (2H, q, J = 7 Hz), 4,43 (2H, d af m, JH_p = 48Hz), 5,13 (1H, bred m), 5,7 (2H bred m), 6,7 (1H, m, 10 -NH-), 7,42 (4H, s).

C) Fremstilling af: 1 -Fluor-2-phthalimido-3-penten (cis/trans)

15 CH2F

CH, - CH = CH - CH 3 I

Phthalimido N-1-fluor-3-penten-2-yI, N'-ethoxycarbonyl-o-phthalamid frem-20 stillet som under trin B ovenfor (1,26 g, 4,07 mmol) holdes natten over ved stuetemperatur i 20 ml methylenchlorid i nærværelse af tri-ethylamin (411 mg, 4,07 mmol). Ekstraktion med 1N saltsyre, dernæst med vand og inddampning giver 1-fluor-2-phthalimido-3-penten (cis/trans-blanding, 800 mg, 84%) som en olie.

25 NMR (CDC13) ppm: 1,63 og 1,70 (3H, 2d, J = 6Hz og J = 5Hz), 3,90 til 5,57 (3H, komplekse multipletter), 5,70 (2H, m), 7,57 (4H, m).

D) Fremstil Ung af: 30 1-Fluor-2-phthalimido-5-brom-3-(E)-penten

H CH0F

I I 2

Br - CH0 - C = C - CH 2 I I

H Phthalimido

En blanding af 1-fluor-2-phthalimido-3-penten (800 mg, 3,4 mmol) fremstillet som under trin C) ovenfor, N-bromsuccinimid (612 mg, 3,4 mmol), carbontetrachlorid (30 ml) og nogle få mg benzoylperoxid 35 29

DK 152115 B

varmes under stærk tilbagesvaling under bestråling med en lampe (325 W) i en time. Efter vask med vand tørres den organiske fase over magnesiumsulfat og koncentreres dernæst under reduceret tryk til opnåelse af 1-fluor-2-phthalimido-5-brom-3-penten som en svagt 05 gul olie (1,06 g, kvantitativt udbytte).

NMR (CDC13) ppm: 3,87 (2H, m), 4,38 (1H, m), 5,15 (2H, m), 6,03 (2H, m), 7,70 (4H, m).

Dette NMR-spektrum er identisk med NMR-spektret for 1-fluor--2-phthalimido-5-brom-3-(E)-penten opnået ud fra 1-fluor-2-phthalimido-10 -5-ethoxy-3-(E)-penten ved brotribromid-spaltning i eksempel 3, trin F.

E) Fremstilling af: 1-Fluor-2,5-diphthalimido-3-(E)-penten 15

H CH0F

I i 2

Phthalimido - CFL - C = C - CH 2 i i H Phthalimido 20 En blanding af 1-fluor-2-phthalimido-5-brom-3-(E)-penten (1,06 g, 3,4 mmol) fremstillet som under trin D) ovenfor og kaliumphthaiimid (756 mg, 4,08 mmol) varmes ved 80°C i tør N,N-d?methylformamid (15 ml) i 2,5 time. Efter afkøling sættes vand til reaktionsblandingen, og det faste stof frafiltreres. Opløsning i chloroform og ekstraktion 25 med 1N kaliumhydroxid til fjernelse af resterende phthalimid efterfulgt af tørring af den organiske fase over magnesiumsulfat og derefter koncentration under reduceret tryk giver 1-fluor-2,5-diphthalimido--3-(E)-penten som et gulligt fast stof (1,15 g, 85%), som omkrystalliseres fra chloroform/petroleumsether 788 mg, 61%).

30 Analyse beregnet for ^21^15^4^2^' H, 4,00; N, 7,40

Fundet: C, 66,38; H, 4,11; N, 7,25 NMR (CDC13) ppm: 4,28 (2H, m), 4,47 (1H, m), 5,15 (2H,m), 6,00 (2H, m), 7,72 (8H, m).

35 30

DK 152115 B

F) Fremstilling af: 1-Fluor-2,5-diamino-3-(E)-penten,dihydrochlorid (råt)

05 H CH2F

H0N - CH_ - C = C - CH.2HCI

2 2 |l H NH2 .

En blanding af 1-fluor-2,5-diphthalimido-3-(E)-penten (2,95 g, 10 7,8 mmol) fremstillet som under trin E) ovenfor og 15,6 ml af en 1 molær opløsning af hydrazinhydrat i ethanol varmes i 3,5 time ved 90°C. Efter tilsætning af 20 ml vand og 30 ml kone. saltsyre varmes blandingen ved 90°C i yderligere 1 time. Efter afkøling fjernes phthalhydrazidet (2,35 g, 93%) ved filtrering, og filtratet koncentre-15 res under vakuum, hvilket giver rit 1-fluor-2,5-diamino-3-(E)-penten,-dihydrochlorid som en mørkt farvet olie (farven fjernes delvis efter to behandlinger med trækul i vand).

G) Fremstilling af: 20 1-Fluor-2,5-di-tert-butoxycarbonylamino-3-(E)-penten

H CH„F

I I 2

C(CHo)„0oCNH - CH„ - C = C - CH

o o c ά I 1 H NHC02C(CH3)3 25

En blanding af rit 1-fluor-2,5-diamino-3-(E)-penten,dihydro-chlorid (7,8 mmol) fremstillet som under trin F) ovenfor, di-tert--butyldicarbonat, 3,49 g, 16 mmol), triethylamin (1,62 g, 16 mmol) og methylenchlorid (60 ml) omrøres natten over ved stuetemperatur.

30 Efter vask med vand tørres den organiske fase over magnesiumsulfat og koncentreres dernæst under reduceret tryk til opnåelse af 1-fluor--2,5-di-tert-butoxycarbonylamino-3-(E)-propen som en gullig olie (2,13 g). Hurtig kromatografering på silika (ethylacetat:petroleumsether 30:70) giver det rene materiale som en farveløs olie (1,69 g, 68%).

35 NMR (CDC13) ppm: 1,42 (18H, s), 3,72 (2H, m), 4,38 (2H, d af m, JH_p = 48Hz), 4,37 (IH, bred m), 5,12 (2H, m, 2-NHBOC), 5,68 (2H, m).

31

DK 152115B

H) Fremstilling af: 1-Fluor-2,5-diam?no-3-(E)-penten

H CH„F

An I I 2 05 H„N - CH0 - C = C - CH « 2HC1 2 2 , , H NH2 1-Fluor-2,5-di-tert-butoxycarbonylamino-3-(E)-penten (1,69 g, 5,3 mmol) fremstillet som under trin G) ovenfor behandles natten 10 over med diethylether mættet med hydrogenchloridgas. Bundfaldet (795 mg, 78%) frafiltreres, vaskes med diethylether og omkrystalliseres fra methanol/acetone til opnåelse af 1-fluor-2,5-diamino-3-(E)--penten, dihydrochlorid (650 mg, smp. 176°C) i form af hvide krystaller.

15 Analyse beregnet for C5H13N2FC12: c, 31,43; H, 6,86; N, 14,66

Fundet: C, 31,55; H, 6,72; N, 14,70.

NMR (D20/DC1 ca. 1/1) ppm: 3,73 (2H, bred d, J = 6Hz), 4,33 (1H, bred m), 4,78 (2H, d af m, J^_p = 46Hz), 6,08 (2H, m, J = 16Hz, koblingskarakteristik for trans-olefin).

20 Dihydrochloridsaltet opløses i methanol, natriummethoxid (2 ækv.) tilsættes, og opløsningen inddampes til tørhed under reduceret tryk. Remanensen opløses i absolut ethanol, filtreres, og filtratet inddampes til tørhed under reduceret tryk til opnåelse af 1-fluor-2,5-diamino-3--(E)-penten som en olie.

25

Eksempel 3 1-Fluor-2,5-diamino-3-(E)'penten,dihydrochlorid (dvs. a-fluormethyl- -trans-8-dehydroputrescin)____ 30 P ίΗ2Ρ H„N - CH0 - C = C - CH 2 2 li H NH2 35 32

DK 152115 B

A) Fremstilling af: 1,3-dibrom-propen (cis/trans)

Br - CH2 - CH = CH - Br 05

En blanding af 1-brom-1-propen (60 g, 0,5 mol), N,-bromsuccin-imid (80 g, 0,45 mol), benzoylperoxid (200 mg) og carbontetrachlorid varmes under tilbagesvaling i 5 timer (250 ml) under lysbestriling (325 W lampe). Efter afkøling frafiltreres succinimid, og opløsningsmid-10 let fjernes under reduceret tryk ved 25°C. Remanensen tørres over calciumchlorid og destilleres under reduceret tryk (25 mm Hg) til opnåelse af 1,3-dibrom-propen som en farveløs væske (kp2j- = 65-70°C, 62 g, 62%).

NMR (CDC13) ppm: 3,98 (2H, m), 6,32 (2H, m).

15 B) Fremstilling af: 1-Brom-3-ethoxy-1-propen (cis/trans) C2HsO - CH2 - CH = CH - Br 20

En frisk opløsning af natriumethoxid i tør ethanol (6,9 g Na, 0,3 mol, 100 ml EtOH) sættes under nitrogen til 1,3-dibrompropen (55 g, 0,275 mol) fremstillet som under trin A) ovenfor i 20 ml tør ethanol. Efter 1,5 time ved stuetemperatur sættes 100 ml vand til 25 reaktionsblandingen, den dannede olie ekstraheres to gange med små portioner petroleumsether og tørres over magnesiumsulfat. Destillering ved normalt tryk giver 1-brom-3-ethoxy-1-propen (kp. 144-145°C, 32,9 g, 73%).

NMR (CDC13) ppm: 1,17 (3H, t, J = 7Hz), 3,42 og 3,45 (2H, 30 2q, J = 7Hz og J = 7Hz), 3,98 (2H, m), 6,18 (2H, m).

C) Fremstilling af: 1-Fluor-2-amino-5-ethoxy-3-penten (cis/trans)

35 CH2F

C_HcO - CH- - CH = CH - CH

ά O ά | NH2 33

DK 152115B

Under nitrogenatmosfære fremstilles 3-ethoxy-1-propen-1-yl-mag-nesiumbromid ud fra 8,25 g 1-brom-3-ethoxy-1-propen (50 mmol) fremstillet som under trin B) ovenfor, 12,15 g magnesiumspiner (500 mmol) og 50 ml tør tetrahyd rof uran. Efter 4 timers forløb overføres 05 Grignard-opløsningen (udbytte ifølge titrering: 80%) ved hjælp af en sprøjte til en anden kolbe, afkøles til -30°C, og fluoracetonitril (2,36 g, 40 mmol) i tetrahyd rof uran (30 ml) tilsættes dråbevis i løbet af 15 minutter. Efter yderligere 15 minutters forløb ved -30°C hældes en opløsning/suspension af natriumborhydrid (1,52 g, 40 mmol) i 10 methanol (100 ml) og vand (2 ml) afkølet til -50°C i reaktionsblandingen, som forud er afkølet til -50°C. Temperaturen stiger til -30°C, og efter omrøring i 20 minutter ved -20°C fir blandingen lov til at varme op til 0°C i løbet af en time. Efter surgøring med 6N saltsyre og afdampning ekstraheres remanensen to gange med diethylether til 15 fjernelse af biprodukter, gøres basisk med 4N natriumhydroxid og ekstraheres to gange med diethylether. Afdampning af opløsningsmidlet giver rå 1-fluor-2-amino-5-ethoxy-3-penten (cis/trans) som en farvet olie (1,0 g, 17%, based på Grignard).

NMR (CDC13) ppm: 1,18 (3H, t, J = 7Hz), 2,10 (2H, bred s, -NH^), 20 2,98 (1H, bred m), 3,47 (2H, q, J = 7Hz), 3,97 (3H, m), 4,68 (1H, m), 5,62 (2H, m).

D) Fremstilling af: N-1-Fluor-5-ethoxy-3-penten-2-yl, N'-ethoxycarbonyl-o-25 phthalamid_ ch2f C0NHC02C2H5 30 C0HcO - CFL· - CH = CH - CH /==\

En blanding af 1-fluor-2-amino-5-ethoxy-3-propen (1 g, 6,8 mmol) fremstillet som under trin C) ovenfor, N-ethoxycarbonylphthal-35 imid (1,49 g, 6,8 mmol) og 25 ml tør benzen holdes natten over ved stuetemperatur. N-1-fluor-5-ethoxy-3-penten-2-yl, N'-ethoxycarbonyl-o-phthalamidet isoleres ved afdampning af opløsningsmidlet som en olieagtig remanens og anvendes til det efterfølgende trin E) uden rensning.

34

DK 152115B

E) Fremstilling af: 1-Fluor-2-phthalimido-5-ethoxy-3-penten (cis/trans) og adskillelse af cis- og trans-isomere_

05 CH„F

I 2

CoH,-0 - CH0 - CH = CH -CE 2 5 2 I

Phthalimido

Behandling af N-1-fluor-5-ethoxy-3-penten-2-yl,N'-ethoxycarbonyl-10 o-phthalimid fremstillet som under trin D) ovenfor med triethylamin (687 mg, 6,8 mmol) i methylenchlorid i 5 timer ved stuetemperatur efterfulgt af 2 ekstraktioner med 1N saltsyre og inddampning giver ri 1-fluor-2-phthalimido-5-ethoxy-3-penten, (cis/trans, 1,55 g) som en gul olie.

15 Hurtig kromatografering pi silika (ethylacetat:petroleumsether 15:85) giver tre fraktioner: A) (150 mg), en blandet fraktion B) (385 mg), og fraktion C) (320 mg), idet A) og C) hhv. er ren cis--1 -fluor-2-phthalimido-5-ethoxy-3-penten og trans-1-fluor-2-phthal-imido-5-ethoxy-3-penten.

20

Cis-1-fluor-2-phthalimido-5-ethoxy-3-penten NMR (CDCIg) ppm: 1,17 (3H, t, J = 7Hz), 3,47 (2H, q, J = 7Hz), 4,08 (2H, m), 4,22 til 5,65 (3H, komplekse multipletter), 5,83 (2H, m, J = 11 Hz, kobl'rngskonstantegenskaber for cis-olefiner), 7,62 25 (4H, m).

IR (film) v cm 1: 1780, 1720, 1620, ingen CH-deformering uden for planet omkring 970-960 cm (karakteristisk for cis-olefiner).

T rans-1 -fluor-2-phthalimido-5-ethoxy-3-penten 30 NMR (CDC13) ppm: 1,16 (3H, t, J = 7Hz), 3,43 (2H, q, J = 7Hz), 3,92 (2H, m), 4,22 til 5,52 (3H, komplekse multipletter), 5,92 (2H, m, J = 15Hz, koblingskonstant egenskab for trans-olefiner), 7,67 (4H, m).

IR (film) v cm **: 1780, 1720, 1620, 975 (karakteristisk for deforme-35 ring uden for planet af en trans-dobbeltbinding).

Totalt udbytte af transformeringen af aminen til phthalimidderi-vatet: 45%.

35

DK 152115B

F) Fremstilling af: 1-Fluor-2-phthalimido-5-brom-3-(E)-penten

H CH^F

1 * 2

05 Br - CH« - C = C - CH

2 i i H Phthalimido

Bortribromid (106 mg, 0,42 mmol) i 5 ml tør methylenchlorid sættes langsomt til en opløsning af 1-fluor-2-phthaiimido-5-ethoxy-3- 10 -(E)-propen (dvs. trans), (320 mg, 1,15 mmol) fremstillet som under trin E) ovenfor i 10 ml tør methylenchlorid ved -78°C. Temperaturen får lov til at stige til stuetemperatur i løbet af natten, opløsningsmidlet afdampes, og 1-fluor-2-phthalimido-5-brom-3-(E)-penten (345 mg, 95%) opnås i form af en olie.

15 NMR (CDC13) ppm: 3,87 (2H, m), 4,38 (1H, m), 5,15 (2H, m), 6,03 (2H, m), 7,70 (4H, m).

Dette NMR-spektrum er identisk med NMR-spektret for bromderivatet opnået ved allylisk bromering af cis- og trans-blandingen af 1-fluor-2-phthalimido-3-penten i eksempel 2, trin D)..

20 G) Fremstilling af: 1-Fluor-2,5-diphthalimido-3-(E)-penten

H CH0F

I i 2

25 Phthalimido - CH„ - C = C - CH

2 I I

H Phthalimido

En blanding af 1-fluor-2-phthalimido-5-brom-3-(E)-penten (345 mg, 1,10 mmol) fremstillet som under trin F) ovenfor og kaliumphthai- 30 imid (245 mg, 1,32 mmol) varmes ved 80°C i tør N,N-dimethylformamid (5 ml) i 2,5 time. Efter afkøling sættes vand til reaktionsblandingen, og det faste stof frafiltreres. Chloroform/1N kaliumhydroxid-ekstraktion til fjernelse af overskydende phthalimid, tørring, filtrering og afdampning af opløsningsmiddel giver 1-fluor-2,5-diphthalimido-3-(E)-penten 35 som et næsten hvidt fast stof (320 mg, 83%).

NMR: spektret svarer til spektret for det i eksempel 2, trin E) opnåede produkt.

36

DK 152115B

H) Fremstilling af: 1-Fluor-2,5-diamino-3-(E)-penten

H CH9F

I » 2

05 H0N - CH0 - C = C - CH

22 II

H NH2 1- Fluor-2,5-diphthalimido-3-(E)-penten (10,5 g; 27,7 mol) fremstillet som under trin G) ovenfor varmes ved 95°C i kone. saltsyre 10 (250 ml) og eddikesyre (100 ml) i 24 timer. Efter afdampning af op løsningsmidlet optages den brunlige remanens i vand, og phthalsyre frafiltreres. Filtratet inddampes, og den faste remanens krystalliseres fra methanol-acetone til opnåelse af 1-fluor-2,5-diamino-3-(E)-penten, dihydrochlorid (4,2 g; 79%). Den frie base fås ud fra dihydrochloridet 15 ved samme fremgangsmåde som anvendt i eksempel 2.

Eksempel 4 2-FluormethyI-2,5-diamino-3-(E)-penten-1-syre,monohydrochlorid (dvs. a-fluormethyl-8-trans-dehydroornith?n_ 20

H CH_F

I I 2 H„N - CH„ - C = C - C - C0oH 2 2 | , 2 H NH2 25 A) Fremstilling af: 2- Fluormethyl-2-amino-3-pentennitr?l (cis/trans) CH„F I 2 CH3 - CH = CH - C - CN 30 NH2

Under nitrogenatmosfære fremstilles propenylmagnesiumbromid ud fra magnesiumspåner (9,8 g, 400 mmol), frisk destilleret 1-brom--1-propen (24,2 g, 200 mmol) og 200 ml tør tetrahydrofuran. Efter 35 fjernelse af Grignard-opløsningen fra overskydende magnesium og afkøling til -40°C tilsættes fluoracetonitril (11,8 g, 200 mmol) i tetrahydrofuran (70 ml) i løbet af 15 minutter. Reaktionsblandingen hældes 37

DK 152115B

dernæst i en opløsning af natriumcyanid (40 g) og ammoniumchlorid (59 g) i vand (400 ml) og holdes i en time ved stuetemperatur. Efter mætning med natriumchlorid fraskilles tetrahydrofuranlaget og afdampes under reduceret tryk. Remanensen opløses i diethylether, vaskes 05 med vand, tørres med natriumsulfat og inddampes til opnåelse af rå 2-fluormethyl-2-amino-3-pentennitril (1:1 cis/trans blanding, 21,5 g, 84%) som en mørkt farvet olie, som anvendes til næste trin uden yderligere rensning.

NMR (CDC13) ppm: 10 cis *) 1,97 (3H, d af smal d, J = 7Hz, Ja||y,^2Hz); 2,20 (-NH2, bred s), 4,32 (2H, d af AB, JAB=8,5Hz,

Jh_f=46Hz), 5,12 (IH, centrum af A-delen af ABX3, J.=12Hz, yderligere al ly I is k kobling), 5,82 (1H, centrum Ad af B-delen af ABX^, 2q, JAB~12Hz, ϋβ^=7Ηζ).

15 trans: *) 1,77 (3H, d af smal d, J=7Hz, ϋ^ι^ΙΗζ), 2,20 (-NH^, bred s), 4,25 (2H, d, JHp=46Hz), 5,27 (1H, centrum af A-delen af ABX^, JAB=15Hz, yderligere allylisk kobling), 6,13 (1H, centrum af B-delen af ABX3, 2q, JAB=15Hz, 20 Jbx=7Hz).

*) Overføring af signaler er mulig ved delvis separering af isome-rene ved væske-væske deling (vand/diethylether).

25 B) Fremstilling af: 2-FluormetKyl-2-trifluoracetamido-3-pentennitril

CH9F

30 CH0 - CH = CH - CH - CN

3 I

nhcocf3 2-Fluormethyl-2-amino-3-pentennitril (21,5 g, 168 mmol) fremstillet som under trin A) ovenfor opløst i methylenchlorid (300 ml) afkøles 35 til -30°C og behandles med trifluoreddikesyreanhydrid (34,8 g, 166 mmol). Blandingen får lov til at varme op til stuetemperatur i løbet af natten, og opløsningsmidlet fjernes under reduceret tryk. Opløsning 38

DK 152115B

af remanensen Ϊ ethylacetat, vask med vand, tørring over natriumsulfat og inddampning giver en mørk olie (35 g). TLC ethylacetat/petroleums-ether 40:60) viser to større pletter med Rf 0,65 og 0,60, som svarer til hhv. cis- og trans-isomerene af 2-fluormethyl-2-trifluoracetamido-3-05 pentennitril.

Hurtig kromatografering og opsamling af fraktionerne svarende til disse Rf-værdier gav 2-fIuormethyl-2-trifluoracetamido-3-penten-nitril. (2, 1:1 cis/trans blanding, 23,5 g, 62%) som en let gul olie.

10 NMR (CDC13) ppm cis: **) 1,93 (3H, d, J-7Hz, ringe allylisk kobling), 4,68 (2H, d, J^_p=46Hz), 5,37 (1H, centrum af A-delen af ABX3, JAg=12Hz, yderligere allylisk kobling), 6,00 (1H, centrum af B-delen af ABXg, 2q, JAB=12Hz, 15 Jg^=7Hz), 7,6 (NH, bred s).

trans:**) 1,82 (3H, d, J=7Hz, ringe allylisk kobling), 4,62 (2H, d, J|_j_p=46Hz), 5,40 (IH, centrum af A-delen af ABX3, Jab=15Hz, yderligere allylisk kobling), 6,27 (1H, centrum af B-delen af ABX3, 2q, JAB=15Hz, ϋβχ=7Ηζ), 20 7,6 (NH, bred s).

**) En ringe mængde cis/trans blanding adskilles delvis i isomerene ved kromatografering.

25 C) Fremstilling af: 2-Fluormethyl-2-trifluoracetamido-5-brom-3-(E)-pentennitril

H CH0F

I l 2

Br - CH0 - C = C - C-CN 2 l I

30 H NHCOCF3

En blanding af 2-fluormethyl-2-trifluoracetamido-3-pentennitril, (23,5 g, 105 mmol) fremstillet som under trin B) ovenfor, N-brom-succinimid (19 g, 107 mmol), carbontetrachlorid (160 ml) og benzoyl-35 peroxid bestråles og varmes under tilbagesvaling ved hjælp af en 325 W lampe i 30 minutter. I løbet af dette tidsrum fraskiller succin-imid sammen med en olie, og begge dele opsamles ved filtrering pi

DK152115B

39 et frittet glas. Opløsning i chloroform, fjernelse af succinimid ved filtrering og inddampning giver ri 2-fluormethy!-2-trifluoracetamido-5--brom-3-(E)-pentennitril (31 g, 97%) som en brun olie, som anvendes i næste trin uden yderligere rensning.

05 NMR (CDC13) ppm 2,75 (succinimid), 3,97 (2H, d, J=7Hz), 4,68 (2H, d, Jh_f=46Hz), 5,73 (1H, centrum af A-delen af ABX2, JAB=15Hz), 6,43 (IH, centrum af B-delen af ABX2, 2t, JAB=15Hz, JB^=7Hz), 7,75 (NH, bred s).

10 D) Fremstilling af: 2-Fluormethyl-2-trifluoracetamido-5-hexamethylentetrammonium-3-(E)-pentennitrilbromid_____

15 K

AKl i1

\ ) >I-CH2 “ c = c - c - cn N-' Bf H NHCOCF

20

Til en opløsning af 2-fluormethyI-2-trifluoracetamido-5-brom-3-(E)-pentennitril (15,0 g, 49,5 mmol) fremstillet som under trin C) ovenfor i chloroform (40 ml) sættes hexamethylentetramin (6,93 g, 49,5 mmol) 25 i 80 ml chloroform. En brun olie fraskiller, og den størkner ved henstand natten over. Det rå produkt (14,7 g, 67%) omkrystalliseres ved opløsning i varm methanol og tilsætning af det dobbelte volumen chloroform, hvilket giver ren 2-fluormethyl-2-trifluoracetamido-5-hexa-methylentetrammonium-3-(E)-pentennitrilbromid (4, 11,3 g, 52%) som 30 tunge farveløse krystaller indeholdende 1 mol chloroform; smp. 147°C.

NMR (CD3OD) ppm 3,50 (2H, bred d, J=6-7Hz), 4,43 (6H, s), 4,63 (2H, d, Ju =76Hz), 4,95 (6H, s), 6,07 (2H, m), 7,58 (1H, CHCIg, s).

Analyse beregnet for C^H^BrCI^NgO: C, 32,02; H, 3,58; N, 14,94 35 Fundet: C, 32,00; H, 3,51; N, 15,30.

DK 152115 B

40 E) Fremstilling af: 2-Fluormethyl-2,5-diamino-3-(E)-penten-1-syre

H CH0F

I i 2

05 H_N - CH0 - C = C - C - C00H

2 2 , , 2 H NH2 2-Fluormethyl-2-trifluoracetamido-5-hexamethylen-tetrammonium-3-10 (E)-pentennitrilbromid (5,62 g, 10 mmol) fremstillet som under trin D) ovenfor opløses i kone. saltsyre (100 ml) og inddampes til tørhed ved 35°C. under reduceret tryk. Dette gentages yderligere to gange. Remanensen varmes med kone. saltsyre (100 ml) ved 100°C natten over (16 timer), medens en langsom strøm af nitrogen sendes igennem 15 opløsningen. Efter inddampning af den mørke reaktionsblanding under reduceret tryk og tørring i flere timer med en oliepumpe opløses remanensen i tør ethanol (50 ml), ammoniumchlorid fjernes ved filtrering, og propylenoxid (1,8 g) tilsættes til udskillelse af det rå monohydro-chlorid. Efter henstand ved 5°C natten over opsamles et brunt, hygro-20 skopisk bundfald pi frittet glas, vaskes med en ringe mængde tør ethanol, opløses i vand og behandles med trækul ved 40°C - 50°C i 2 timer. Inddampning af det farveløse filtrat giver et hvidt fast stof, som omkrystalliseres til opnåelse af ren 2-fluormethyl-2,5-diamino-3--(E)-penten-1-syre,monohydrochlorid (730 mg, 36%) som farveløse 25 krystaller, smp. 176°C (dekomp.) NMR (D20/DC1) ppm 3,38 (2H, bred d), 4,87 (1H, centrum af A-delen af ABX, ϋ^^=11Ηζ, JA^= JH_p=47Hz), 5,23 (1H, centrum af B-delen af ABX, JAg=11Hz, JBX= Jh_f=45Hz), 6,18 (2H, m).

30

Analyse beregnet for CgH^CIFN^Og: C, 36,28; H, 6,09; N, 14,10

Fundet: C, 36,10; H, 5,88; N, 13,85

Den frie diaminopentensyre opnås ud fra hydrochloridsaltet ved 35 samme fremgangsmåde som den i eksempel 1 beskrevne i forbindelse med den difluormethyl-analoge.

41

DK 152115B

Eksempel 5 1,1-Difluor-2,5-diamino-3-(E)-penten H CHF0 1 i 2

05 H0N - CH0 - C = C - CH

22 li H NH2 A) Fremstilling af:

Ethyl-2-ethoxycarbonyl-2-difluormethyl-3-pentenat 10 CHF„ i 2 CH3 - CH = CH - C - C02C2H5 i°2C2H5 15 Til en suspension af natriumhydrid (5,5 mM, 0,264 g af en 55% dispersion i olie vasket tre gange med pentan) i tetrahydrofuran (8 ml) sættes under nitrogen en opløsning af diethylpropenylmalonat (1 g, 5 mM) (fremstillet ved tilbagesvaling af propionaldehyd og diethyl-malonat i eddikesyreanhydrid) i tetrahydrofuran (2 ml). Reaktions-20 blandingen omrøres i 14 timer ved 45°C, og derefter bobles en strøm af chlordifluormethan hurtigt igennem anion-opløsningen. Efter omrøring i 7 timer køles blandingen med saltvand og ekstraheres med diethylether (3 x 20 ml). Den organiske fase vaskes med saltvand, tørres over magnesiumsulfat og koncentreres i vakuum. Remanensen 25 destilleres til opnåelse af det forventede ethyi-2-ethoxycarbonyl-2-di-fluormethyl-3-pentenat (kp. 150°C, 10 mm Hg).

RMN (CDC1): ppm 1,25 (6H, t, CH3); 1,7-1,87 (3H, m, CH^C); 4,2 (4H, 2, -OCH2~); 5,6-5,8 (2H, m, CH = CH); 6,08 (1H, t, CHF2, J=54Hz).

30 B) Fremstilling af:

Ethyl-2-ethoxycarbonyl-2-difluormethyl-5-brom-3-(E)-pentenat H CHF0 t 2 35 Br - CH0 - C = C - C - C09C9H,- 2 | l 2 2 5 H C02C2H5 42

DK 152115B

Til en opløsning af ethyl-2-ethoxycarbonyl-2-difluormethyI-3-pentenat fremstillet som under trin A) (1,82 g, 7,3 mM) i carbon-tetrachlorid (60 ml) sættes N-brom-succinimid (1,3 g eller 7,3 mM) og nogle få krystaller af benzoyl peroxid. Blandingen varmes ved 05 tilbagesvalingstemperatur under lysbestriling i 1,5 time. Efter afkøling filtreres reaktionsblandingen, og filtratet koncentreres i vakuum til opnåelse af ethyl-2-ethoxycarbonyl-2-difluormethyl-5-brom--3-(E)-pentenat.

RMN (CDC13): ppm 1,3 (6H, t, OCH2CH3); 10 3,9-4,25 (6H, m, OCH2- og BrCI-y, 5,85-6,15 (2H, m, HC=CH), 6,25, (1H, t, J=54Hz, CHFg).

C) Fremstilling af:

Ethyl-2-ethoxycarbonyl-2-difluormethyl-5-hexamethylen-15 tetrammonium-3-(E)-pentenat-hydrobromid_

Jki. ; f'> 20 ( J N-CH2 - C " ? - f * C02C2H5 Y^Br' 11 »2C2U5 25 Til en opløsning af ethyl-2-ethoxycarbonyl-2-difluormethyl-5- -brom-3-(E)-pentenat fremstillet som under trin B) (3,29 g eller 10 mM) i chloroform (15 ml) sættes hexamethylentetramin (1,4 g eller 10 mM) i chloroform (15 ml). Det faste stof, som udfældes ved henstand, fraskilles ved filtrering. Omkrystallisation i ethanol-chloroform 30 giver ethyl-2-ethoxycarbonyl-2-difluormethyl-5-hexamethylen-tetrammo-nium-3-(E)-pentenat-hydrobromid (2,1 g).

D) Fremstilling af: 2-Difluormethyl-5-amino-3-(E)-penten-1-syre,hydrochlorid 35 H CHF0 I I 2

H0N - CH0 - C = C - CH.HCI ά ά II

H COgH

DK 152115 B

43

Ethyl-2-ethoxycarbonyl-2-difluormethyl-5-hexamethylentetrammo-nium-3-(E)-pentenat-hydrobromid fremstillet som under trin C) (1,5 g) opløses i koncentreret saltsyre. Opløsningen koncentreres ved reduceret tryk ved 30°C. Dette gentages tre gange. Remanensen 05 opløses dernæst i kone. saltsyre (20 ml), og reaktionsblandingen varmes ved tilbagesvalingstemperatur i 24 timer, medens en langsom nitrogenstrøm sendes igennem opløsningen. Den efter koncentrering i vakuum opnåede remanens tritureres med absolut ethanol (20 ml).

Det uopløselige materiale filtreres, og filtratet behandles med trækul.

10 Afdampning af opløsningsmidlet giver rå 2-difluormethyl-5-amino-3-(E)--penten-1 -syre, hydrochlorid.

E) Fremstilling af: 2-Difluormethyl-5-phthalimido-3-(E)-penten-1-syre 15 H CHF, I I 2

Phthalimido - CH0 - C = C - CH 2 I I

H C02H

20 Fremgangsmåderne fra trin B) og C) i eksempel 2 gentages i det væsentlige, idet man går ud fra 2-difluor-methyl-5-amino-3-(E)= -penten-1-syre, hydrochlorid fremstillet som under trin D) ovenfor, hvilket giver 2-difluormethyl-5-phthalimido-3-(E)-penten-1-syre.

Alternativt opløses tert-butyl-2-tert-butyloxycarbonyl-2-difluor-25 methyl-5-phthalimido-3-(E)-pentanat (1 g) fremstillet som beskrevet under trin A) til D) i eksempel 1 under anvendelse af di-tert-butyl-malonat ved 0°C i trifluoreddikesyre (10 ml). Temperaturen får lov til at stige til 25°C i løbet af 2,5 time, og den omsatte blanding inddampes under reduceret tryk. Remanensen opløses i eddikesyre (30 30 ml), blandingen omrøres natten over og koncentreres dernæst under reduceret tryk. Remanensen omkrystalliseres til opnåelse af 2-difluor-methyl-5-phthalimido-3-(E)-penten-1-syre.

NMR (CDC13 + CDgOD) ppm 4,28 (2H, m, CH2 + N), 5,93 (1H, d af t, 1H CHF2), 5,6-5,9 (2H, m, CH = 35 CH), 7,73 (4H, m, H aromatisk).

44

DK 152115B

F) 1/1-Difluor-2/5-diamino-3-(E)-penten

Fremgangsmåden fra trin F), G), H) og I) i eksempel 1 gentages i det væsentlige, idet man gir ud fra 2-difluormethyl-5-phthalimido-3-05 -(E)-penten-l-syre fremstillet som under trin E) ovenfor, hvilket giver 1,1-difluor-2,5-diamino-3-(E)-penten,dihydrochlorid.

NMR (DgO; ekstern reference TMS) ppm 3,66 (2H, d, J^g=5Hz, CH2NH2); 6,13 (1H, d af t, JHp = 53Hz, JHH = 2/7Hz).

5,9-6,20 (2H, m, CH = CH).

10

Eksempel 6 2-Difluormethyl-2,5-diamino-3-(E)-penten-1-syre H CHF- 15 I ' 2 H0N - CH- - C = C - C - CO-H 2 2 I i 2 H NH2 A) Fremstilling af:

Ethyl -2-dif I uormethy I -2-chlorcarbony I -4-pentenat 20 ?HF2 CH2 = CH - CH2 - C - C02C2H5 ioci 25

Fremgangsmåderne fra trin E) og F) i eksempel 1 gentages i det væsentlige, idet man går ud fra tert-butyl-2-ethoxycarbonyl-2--difluormethyl-4-pentenat fremstillet som under trin B) i eksempel 1 til opnåelse af ethyl-2-difluormethyl-2-ch!orcarbonyl-4-pentenat.

30 B) Fremstilling af:

Ethyl-2-carbamoyl-2-difluormethyl-4-pentenat CHF, i 4 CH- = CH - CH- - C - CO-C-H-35 2 2 I 225 CONH2 45

DK 152115B

Til en opløsning af ethyl-2-difluormethyl-2-chlorcarbonyl-4--pentenat fremstillet som under trin A) ovenfor (3,16 g) i acetone (25 ml) sættes ammoniumacetat (3,16 g). Blandingen omrøres ved stuetemperatur i 3 timer. Det uopløselige materiale filtreres, og filtra-05 tet koncentreres ved reduceret tryk. Remanensen opløses i ether (50 ml). Den organiske fase vaskes med vand og saltvand og tørres over magnesiumsulfat til opnåelse af ethyl-2-carbamoyl-2-difluormethyl--4-pentenat (2,65 g) som en olie.

NMR (CC14) ppm: 1,26 (3H, t, CH3); 2,7 (2H, d, -CH^); 10 4,13 (2H, 2, -OCH2“); 4,8-6,0 (3H, CH=CH2); 6,0 (1H, t, CHF2, J=54Hz); 7,0 (2H, bred s, nh2).

C) Fremstilling af: 15 Ethy I -2-amino-2-dif I uormethyl -4-pentenat CHF2 CH2 = CH - CH2 - C - C02C2H5 nh2 20

En opløsning af ethyl-2-carbamoyl-2-difluormethyl-4-pentenat fremstillet som under trin B) (2,3 g) og iod-benzenditrifluoracetat (3,5 g) i acetonitril (14 ml) og vand (14 ml) omrøres ved 80°C i 16 timer. Vand (20 ml) tilsættes, og blandingen ekstraheres med ether 25 (3 x 20 ml). Den vandige fase koncentreres, og remanensen suspen deres i mættet vandig natriumhydrogencarbonat (10 ml). Suspensionen ekstraheres med diethylether (3 x 20 ml). De organiske lag forenes, vaskes med saltvand, tørres over magnesiumsulfat og koncentreres i vakuum til opnåelse af ethyl-2-amino-2-difluormethyl-4-pentenat (0,6 30 g) som en olie.

NMR (CC14) ppm: 1,17 (3H, t, CH3); 1,73 (2H, bred s, NH2); 1,95-2,61 (2H, m, -CHg-); 4,06 (2H, q, -OCHg-); 4,75-5,8 (3H, m, CH=CH2); 5,6 (1H, t, CHF2, J=55Hz).

35 46

DK 152115B

D) Fremstilling af:

Ethyl-2-difluormethyl-2-trifluoracetamido-4-pentenat CHF, l 2 05 ch2 = ch - ch2 - c - co2c2h5

Ahcocf3

Til en opløsning af ethyl-2-difluormethyl-2-amino-4-pentenat fremstillet som under trin C) (0,45 g) i methylenchlorid (5 ml) afkølet 10 til -30°C sættes trifluoreddikesyreanhydrid (0,32 ml, 1 ækv.)· Reaktionsblandingens temperatur får lov til at stige til stuetemperatur, og omrøring fortsættes i 16 timer. Opløsningsmidlet afdampes under reduceret tryk. Remanensen opløses i ether (10 ml). Det organiske lag vaskes med saltvand, tørres over magnesiumsulfat og koncentreres 15 i vakuum til opnåelse af 2-difluormethyl-2-trifluoracetamido-4-pentenat (0,5 g) som en olie.

NMR (CC14) ppm: 1,24 (3H, t, CHg); 2,4-3,6 (2H, m, -CHg-); 4,27 (2H, q, OCH2); 4,.9-5,8 (3H, m, CH=CH2); 6,2 (1H, t, CHF2, J=54Hz); 7,2 (1H, bred s, 20 NH-).

E) Fremstilling af: 2-Difluormethyl-2,5-diamino-3-(E)-penten-1-syre 25 H CHF_ I i 2 H0N - CH0 - C = C - C - CO„H 2 2 | I 2 H NH2

Fremgangsmåderne fra trin C), D) og I) i eksempel 1 gentages, 30 idet man- går ud fra ethyl-2-difluormethyl-2-trifluoracetamido-4-penten-at fremstillet som beskrevet under trin D) ovenfor, hvilket giver 2-difluormethyl-2,5-diamino-3-(E)-penten-1-syre.

Eksempel 7 35 Den ODC-inhibitoriske aktivitet af forbindelserne med formel (I) kan påvises in vivo i henhold til følgende procedure:

Hanrotter af Sprague-Dawley stamme (200-220 g legemsvægt) indkøbt fra Charles River, gives føde og vand ad libitum under et 47

DK 152115B

konstant 12 timer lys/12 timer mørke belysningsskema. Testforbindelser injiceres intraperitonealt (opløst i 0,9% saltvand) eller indgives med sonde (opløst i vand). Rotter, som indgives saltvand eller vand, tjener som kontrol. Fem til seks timer efter administrering af en test-05 forbindelse dræbes dyrene ved halshugning, og den ventrale prostata og thymus udskæres hurtigt og behandles straks. Vævene homogeniseres med tre volumendele 30 mM natriumphosphatpuffer (pH 7,1) indeholdende 0,1 mM EDTA, 0,25 M saccharose, 0,1 mM pyridoxalphosphat og 5 mM dithiothreitol. Ornithin-decarboxylase-aktiviteter bestemmes 10 pi en 1000 g supernatant af prostata-homogenat og på et fuldt thymus--homogenat i det væsentlige som beskrevet af Ono et al (Biochem.

Biophys. Acta, 284, 285 (1972)).

Ved testning i henhold til den ovenfor beskrevne procedure gav repræsentative forbindelser med formel (I) de i tabel (II) nedenfor 15 viste resultater, hvor følgende forkortelser er anvendt: MFMDO = oi-fluormethyl-trans^-dehydroornithin; DFMDO = ff-difluormethyl-trans-p-dehydroornithin; MFMDP = oi-fluormethyl-trans-p-dehydroputrescin.

TABEL (II) 20 _ ODC-aktivitet (% kontrol)

Ventral Prostata Thymus 25 Inhibitorer i.p. sonde i.p. sonde MFMDO 50 mg/kg 18 36 50 54 DFMDO 50 mg/kg _ 119 - 87 MFMDP 25 mg/kg - 12 24 30 _

Eksempel 8

Aktiviteten af forbindelserne med formel (I) som inhibitorer af ornithin-decarboxylase (ODC) kan påvises in vitro i henhold til følg-35 ende procedure:

Ornithin-decarboxylase (ODC) fremstilles ud fra levere af rotter, der har flet injiceret thioacetamid (150 mg/kg legemsvægt) 18 timer 48

DK 152115B

før de dræbes, og renses ca. 10 gange ved syrebehandling ved pH--værdi 4,6 som beskrevet af Ono et al (Biochem. Biophys. Acta 284, 285 (1972)). Basisopløsningen af ODC er sammensat af protein (16 mg/ml), natriumphosphatpuffer (30 mM, pH 7,1), dithiothreitol (5 05 mM) og pyridoxal phosphat (0,1 mM). Den specifikke aktivitet af denne basisopløsning er 0,12 nmol COg/min. pr. mg protein. Til et typisk forsøg blandes 320 μΙ af denne basisopløsning til tidspunktet 0 med 80 μΙ af en opløsning af inhibitoren i vand og inkuberes ved 37°. Til forskellige tidspunkter overføres 50 μΙ portioner til et 1-ml 10 prøvemedium indeholdende natriumphosphat (30 mM, pH 7,1), dithio-threitol (5 mM), pyridoxal phosphat (0,1 mM), L-ornithin (0,081 mol), og DL-[1-1^C] ornithin (0,043 mol, 58 Ci/mol, Amersham) i en lukket beholder, hvori der er anbragt et med 50 μ! hyaminhydroxid (1M) befugtet filtrerpapir. Reaktionen får lov at forløbe i 60 min. ved 15 37°C og afsluttes dernæst ved tilsætning af 0,5 ml 40% trichloreddike- syre. Efter yderligere 30 min. tælles den på filtrerpapiret absorberede CC>2 i en standard-scintillationscocktail. K| (tilsyneladende dissociationskonstant) og XgQ (halveringstid, ved uendelig koncentration af inhibitor beregnes i henhold til fremgangsmåden ifølge Kitz og Wilson 20 (j. Biol. Chem-, 237, 3245 (1962)).

Ved testning i henhold til den ovenfor beskrevne procedure gav repræsentative forbindelser med formel (I) de i Tabel (III) nedenfor viste resultater. De samme forkortelser er anvendt som i Tabel (II), og DFMDP er a-difluormethyl-trans-p-dehydroputrescin. Halve-25 ringstid (t^) ved 10 M er også anført i Tabel (III).

TABEL (III) ODC_ 30 K. (μΜ) 50 (min.) t, (min.) i *£ MFMDO 2,8 2,7 3,1 DFMDO 30,0 2,5 10,0 MFMDP 42 0,2 0,9 DFMDP 60 0,7 5 35 _ 49

DK 152115B

Eksempel 9

De anti-neoplastiske virkninger af forbindelserne med formel (I) kan påvises in vivo i C57BL (BD2F) mus podet i.p. med L 1210 leukæmi (10 celler) eller i BALBC mus podet s.c. med EMT6 fast 05 sarcona (10^ celler).

Ved testning i mus over for L1210 leukæmi og EMT6 faste tumorer gav oi-fluormethyl-trans^-dehydroputrescin (MFMDP) følgende resultater: 10 A) L 1210 leukæmi 0,2% MFMDP i vand som eneste drikkevæske fra dag 1 efter podning og opretholdt derefter forlængede ikke musenes overlevelsestid. Ved injektion i.p. (to gange daglig fra dag 1) ved en dosis på 50 mg/kg forøgedes musenes gennemsnitlige overlevelsestid med 20%.

15 Ved en dosis på 200 mg/kg i.p. var forbindelsen toxisk, og ingen forøget overlevelse kunne iagttages.

B) Fast EMT6 sarcoma 2% MFMDP i vand som eneste drikkevæske begyndende 4 dage 20 efter podning af cellerne inhiberede med 60% til 70% væksten af tumoren til dag 17. Ved indgivelse med 0,2% i vand inhiberedes 25% tumorvækst. Ved injektion i.p. af 200 mg/kg to gange daglig begyndende 4 dage efter podning inhiberede forbindelsen med 50% tumorvækst til dag 13. ODC-aktivitet i tumoren blev markant inhiberet i alle tilfælde.

25 C) Toxlcitet

Ved indgivelse i drikkevand (2%) eller injiceret i.p. (200 mg/kg to gange daglig) inducerede MFMDP de følgende toxiske virkninger iagttaget efter 10 dages behandling: 30 25% formindskelse i legemsvægt 30-40% formindskelse i vandindtagelse 50% fald i blodleukocytter 15% døde dyr efter 10 dage.

LD50-værdien ved akut i.p. injektion var mellem 1 og 3 g/kg i 35 mus.

Claims (9)

1. Analogifremgangsmide til fremstilling af fluorerede 2,5-diamino- 3-pentenderivater med den almene formel (I)

05. CF λ l I P 3-p H0N - CH0 - C = C - C - R m 2 2 \ | c (I) H NH2 hvori 10. betegner hydrogen eller carboxyl, og p er 1 eller 2, i racemisk eller trans-isomer form eller farmaceutisk acceptable salte deraf, KENDETEGNET ved, at en forbindelse med den almene formel (IIA) 15 H CF HL r> i \ ; Y1 - CH« - C = C - C - R/ (IIA) 2. i H NH£ 20 hvori p er 1 eller 2, R^ betegner hydrogen, cyano eller C2-C9 alkoxy-carbonyl, Y1 betegner phthalimido eller urotropino, og hvori amino-gruppen er beskyttet af en eller flere blokerende grupper, som efterfølgende kan fjernes, på i og for sig kendt mide behandles til 25 omdannelse af phthalimido-, eller urotropinogruppen til en primær aminogruppe, og, når R^ er cyano, til omdannelse af cyanogruppen til en carboxygruppe, eller, når R^ er alkoxycarbonyl, til hydrolyse af alkoxycarbonylgruppen og, om nødvendigt, efterfølgende fjernelse af den eller de blokerende grupper, hvorefter om ønsket en frem stil-30 let base omdannes til et farmaceutisk acceptabelt syreadditionssalt deraf eller et fremstillet salt omdannes til den tilsvarende base, og/ eller om ønsket den trans-isomere adskilles fra et fremstillet racemat.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, KENDETEGNET ved, at Y' betegner phthalimido, og at forbindelsen med formel (IIA) spaltes 35 hydrolytisk under anvendelse af en stærk mineralsyre, eller, når R^ betegner hydrogen eller alkoxycarbonyl, omsættes med hydrazin eller methylamin. DK 152115B

3. Fremgangsmåde ifølge krav 1, KENDETEGNET ved, at Y‘ betegner urotropino, og at forbindelsen med formel (Ila) opvarmes med en vandig syre.

4. Fremgangsmåde ifølge krav 1, KENDETEGNET ved, at Rc betegner hydrogen.

5. Fremgangsmåde ifølge krav 1, KENDETEGNET ved, at Rc betegner carboxy. 10

6. Fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af kravene 1-5 KENDETEGNET ved, at p er 1.

7. Fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af kravene 1-5,

15 KENDETEGNET ved, at p er 2. 20 25 30 35