DK150927B - Fremgangsmaade til paafoering af et overtraekspraeparat paa et jernholdigt metalsubstrat - Google Patents

Description

150927

Den foreliggende opfindelse angår en fremgangsmåde af den i krav 1's indledning angivne art til påføring af et overtrækspræparat på et jernholdigt metalsubstrat.

Fremgangsmåden er ifølge opfindelsen ejendommelig ved 5 det i krav 1's kendetegnende del anførte.

Det er kendt at overfladen af konstruktionsmaterialer såsom stål eller beton kan renses ved blæsning af den med en strøm af blæsepartikler. Som eksempler på egnede blæse-midler kan nævnes uorganiske materialer såsom glasperler, lø metalslagge, stålgrus, blæsepartikler af wire eller metaltråd, aluminiumoxydperler såsom korund samt sand. Til anvendelse ved en blæsebehandling tilføres der en passende mængde kinetisk energi til blæsepartiklerne, fx ved at de indføres i en luftstrøm. I praksis sættes der som regel vand til strøm-15 men af blæsepartikler for at nedsætte dannelse af støv fra blæsemidlet, rust eller andre afsætninger som skal fjernes fra substratet. Støvdannelsen er skadelig af sundhedsgrunde og hæmmer synligheden under behandlingen.

Det er desuden sædvanligt at det ved blæsebehandlingen 2ø rensede substrat meget hurtigt forsynes med et overtræk for at begrænse tidlig forekomst af korrosion på det rensede substrat. Rensning af substratet og påføring af et overtræk derpå er imidlertid to særskilte behandlinger, således at man som regel ikke fuldstændig kan undgå nogen tidlig korro-25 sion. Som bekendt påvirker korrosion under et overtræk substratets evne til at fastholde overtrækket, hvilket vil give anledning til yderligere korrosion således at overtrækket snart vil tabe sin beskyttende virkning. Korrosion optræder i særlig grad ved behandling af marine strukturer såsom olie-30 platforme, rørledninger., landingskajer og moler og deslige, der almindeligvis er udsat for vind som medfører saltpartikler eller smådråber af havvand, hvorved det korrosivt virkende havsalt næsten ufravigeligt vil komme ind mellem substratet og overtrækket.

35 Fra US patentskrift nr. 3.490.934 kendes der en frem gangsmåde til påføring af et overtræk på en metalgenstand såsom et rør. Fremgangsmåden består i at man rengør substratet 2 150927 ved at underkaste det en blæsebehandling hvor det rammes af en strøm af blæsepartikler. Derefter forvarmer man genstanden til en temperatur på 177-260°C for uden at bevirke hærdning muliggør hurtig afdampning af opløsningsmidlet fra på hinan-5 den følgende lag af termohærdende harpiks der udsprøjtes på substratet. Efter det første af disse påføres der et findelt fyldmateriale med en partikelstørrelse på 1-100 pm, hvorpå et yderligere lag termohærdende harpiks, der tillige indeholder en smule organisk silan, påsprøjtes og harpiksen hær-10 des og det hele afkøles. Der er tale om en flertrinsbehandling som det ville være ønskeligt at erstatte med en behandling i ét trin.

CH patentskrift nr. 616.880 angår en fremgangsmåde til påføring af et overtræk på overflader til beskyttelse 15 mod slid og korrosion. Først påføres der et kunstharpiksover-træk, før dettes hærdning et lag slibemiddelpartikler så de binder sig fast til laget, og efter hærdningen et yderligere kunstharpiks. Der er således tale om en tretrinsfremgangsmåde.

Der foretages ingen blæsebehandling og de eneste påførings-20 måder der er angivet i skriftet er med ruller eller pensel, hvorfor der er tale om en fundamentalt anden teknik end den foreliggende.

Det samme gælder en fra US patentskrift nr. 4.243.696 kendt fremgangsmåde, der består i at man ved kaskadepåføring 25 på en overflade anbringer et ikke afskallende, reflekterende eller elektrisk isolerende overtræk dannet af et tørt, pulveriseret harpikspulver og partikelformigt materiale. Forud for påføringen skal overfladen rengøres og ætses, så der tillige er tale om en totrinsfremgangsmåde.

30 Den foreliggende opfindelse har til formål at tilveje bringe en fremgangsmåde som gør det muligt at rengøre substratet og forsynet det med et holdbart korrosionsbeskyttende overtræk i én operation. En fordel herved består tillige i at også strukturer i marine omgivelser kan forsynes med et holdbart 35 overtræk. En yderligere fordel er det at opfindelsen også gør det muligt at frembringe et ypperligt beskyttelsesovertræk som vil holde i meget lang tid under betingelser hvor 3 150927 det er sandsynligt at olie, fedt og svovlholdige forureninger vil forringe substratet. Endnu en fordel består i at også overflader som er befugtet af regn, vand der løber hen over dem eller mudderpytter samt overflader som befinder sig under 5 vand kan forsynes med et tilfredsstillende overtræk.

Endelig sparer anvendelse af den foreliggende integrerede proces ikke blot tid, men også omkostninger til stilladser.

Strømmen af blæsepartikler kan opnås på kendt måde ved 2ø at der indføres blæsepartikler i et hurtigt strømmende, opvarmet eller uopvarmet medium såsom en gas, fx luft, en damp, fx vanddamp eller vand. Det foretrækkes at bruge luft. Den fødes fra en dyse med en indvendig diameter på fx 2 til 13 mm og er som regel fremstillet af et hårdt metal eller et keramisk ma-25 teriale. Metoder til frembringelse af en strøm af blæsepartikler er kendt i sig selv og blandt andet beskrevet af I. Horowitz i "Oberflåchenbehandlung mitteis Strahlmittein" bind 1, Zurich, Foster Verlag 1976.

Ved den foreliggende fremgangsmåde rammes substratet samtidig på 20 sairene sted af en strøm af et filmdannende bindemiddel. Eksempler på egnede binder eller bindemidler er termohærdende, termoplasti-ske og elastomere bindere. Selv om det er muligt at anvende naturlige eller halvsyntetiske bindemidler, herunder asfalter, bi-tuminer og naturgummiarter, foretrækkes det at anvende synte-25 tiske bindemidler; som eksempel herpå nævnes alkydharpikser, mættede eller umættede polyestere, fenolharpikser, polyter-pener, melaminharpikser, polyvinylharpikser, polystyren, polyvinylacetat, polyvinylalkohol, polyakrylatharpikser eller polymetakrylatharpikser, kumaron-inden-harpikser, keton-30 harpikser og aldehydharpikser, sulfonamidharpikser, polyureta-ner, uretanalkydharpikser, epoxyharpikser og forkondensater deraf, celluloseharpikser og derivater deraf såsom celluloseacetat, gummiarter såsom mættede eller umættede ætylen-α-ole-fincopolymerer, butadien-akrylnitril-copolymerer og vandfor-35 tyndelige bindemidler. Eksempler på egnede uorganiske bindemidler er blandt andet silikatbindemidler såsom ætylsilikat.

Bindemiddelstrømmen indeholder også et inert eller reak- 4 150927 tivt organisk dispergeringsmiddel og/eller vand. Repræsentative eksempler på inerte organiske dispergeringsmidler er kulbrinter såsom pentan, hexan, mineralsk terpentin, petroleumsæter, toluen og xylen; alkoholer såsom metanol, ætanol, isopropanol, 5 butanol, 2-ætoxyætanol og 2-butoxyætanol; estere såsom ætylacetat og butylacetat; ketoner såsom acetone og andre forbindelser såsom klorerede kulbrinter og nitrerede kulbrinter, fx nitropropan og nitroparaffin. Som eksempler på egnede reaktive dispergeringsmidler kan nævnes styren; akryl- og metakryleste-10 re såsom ætylakrylat,hexylakrylat og 2-ætylhexylmetakrylat; og epoxyforbindelser såsom glycidylmetakrylat. Tilstedeværelse af vand hæmmer støvdannelse og uklarhed under behandlingen. Bindemidlet kan være opløst, dispergeret eller emulgeret i det anvendte organiske dispergeringsmiddel og/eller vand.

15 Ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen skal substratet rammes samtidig af blæsepartikelstrømmen og bindemiddelstrømmen. For at opnå optimale resultater må de to strømme naturligvis samtidig ramme samme sted på det til behandling værende substrat. Skønt det ved nogle udførelsesformer er muligt at 20 strømmen af blæsepartikler og strømmen af bindemiddel dirigeres til samme sted på substratet og således at de to strømme forenes ganske nær ved substratet, så foretrækkes det ifølge opfindelsen at de to strømme forenes før de rammer substratet. Strømmen af bindemiddel kan fx injiceres som en fin sprøjte-25 strøm i en strøm af blæsepartikler som udgår fra en blæsedyse.

Det foretrækkes ifølge opfindelsen at bindemiddelstrømmen indsprøjtes i en strøm af blæsepartikler. Denne kan opnås ved indføring af blæsepartikler i en hurtig luftstrøm. Indsprøjtningen kan så udføres i tilførselsledningen for strømmen af 30 blæsepartikler, efter valg kort før ledningens dyse eller lige uden for den. Det er også muligt at indsprøjte bindemiddelstrømmen i strømmen af blæsepartikler på flere forskellige steder, fx fra én retning, eller om ønsket fra flere forskellige retninger, fx ved hjælp af en ringdyse. Det er selvsagt 35 også muligt for bindemiddelstrømmen at blive indført i strømmen af blæsepartikler ved sugning eller eventuelt under indflydelse af tyngdekraften i stedet for ved højere tryk end at- 5 150927 mosfæretryk. En anden udførelsesform for fremgangsmåden består i at tilføre det filmdannende bindemiddel ved luftfri sprøjtning på en sådan måde at den rammer substratet samtidig med strømmen af blæsepartikler. Udførelsesformer for denne variant 5 af fremgangsmåden er luftfri sprøjtning af et filmdannende bindemiddel der findes hovedsagelig coaxialt i en strøm af blaesepartikler der udgår fra en blæsedyse, fra et lufteller gasdrevet blæseorgan, eller anvendelse af en sådan fremgangsmåde at de to strømme under forskellige vinkler rettes 10 mod samme sted af det til behandling værende substrat.

Ved den foreliggende fremgangsmåde rengøres det til behandling værende substrat ved blæsevirkningen af strømmen af blæsepartikler, og efter tørring dækker det påførte bindemiddel samme del af substratet i form af et ubrudt (kontinuer-15 ligt) overtræk. Hurtig tørring af det filmdannende bindemiddel kan så være fordelagtig. Den hurtige tørring kan opnås på kendt måde, fx ved anvendelse af et hurtigt fordampende dis-pergeringsmiddel eller ved nærværelse af en katalysator som accelererer tørringen. En anden fremgangsmåde består i at op-20 varme bindemidlet på forhånd og/eller substratet og/eller at opvarme strømmen af blæsepartikler. Forøgelse af bindemiddelstrømmens temperatur resulterer også i at bindemidlets viskositet nedsættes og følgende i at der opnås bedre sprøjteegenskaber samt i givet fald bedre spredning på substratet.

25 Det foretrækkes at tørringen accelereres ved at der føres en opvarmet eller uopvarmet luftstrøm over det på substratet påførte bindemiddel. Det er også muligt at opvarme substratet til en temperatur på fx 30-90°C.

Om ønsket kan strømmmen af blæsepartikler eller strømmen on af bindemiddel eller begge disse strømme indeholde passende additiver. Eksempler på repræsentative additiver er pigmenter, fyldstoffer, udfladningsmidler, udjævningsmidler, overfladeaktive midler, katalysatorer, korrosionsinhiberende forbindelser, midler med germicid virkning og/eller midler der 55 påvirker de reologiske egenskaber. Som eksempler på sådanne stoffer kan nævnes jernoxyd, magniumsilikat, titandioxyd, 6 150927 baryter, talkum, glimmerholdigt jernoxyd, zinkstøv, kromater, fosfater, korund, polytetrafluorætylenpulver (PTFE), tributyl, tinoxyd og kuprooxyd.

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen vil i det følgende 5 blive belyst ved nogle eksempler hvor dele og procenter er henholdsvis vægtdele og vægtprocenter.

Kontroleksempel

Et antal korroderede stålpaneler (stål nr. 52) blev blæst til en rensningsgrad på SA3 i overensstemmelse med den svenske standardmetode SIS 05 5900-1967 ved hjælp af en luftstrøm og overtrukket kobberslagge udstrømmende fra en blæse-dyse med et forhold mellem overtrukket kobberslagge og luft på 1,2 kg/m . Den overtrukne kobberslagge var dannet ved sammenblanding af 1000 dele kobberslagge med en partikelstørrelse på 1-2 mm, 5 dele kumaron-inden-harpiks med en gennemsnitlig molekylevægt på 600 og 50 dele zinkstøvpulver med en partikelstørrelse på 1-5μ. Strømmen indeholdende blæsemidlet 2g blev tilført gennem et gummirør med en indvendig diameter på 32 mm og ved enden en blæsedyse med en indvendig diameter på 6 mm, og strømmen blev blæst på panelerne under en vinkel på ca. 80°. Afstanden mellem dysen og panelet var ca. 45 cm. Lufttrykket i røret på et punkt lige før blæsedysen var 7,5 bar.

2g De således behandlede paneler blev udsat for udendørs vejring i 8, 24 eller 168 timer under omstændigheder hvor dagtemperaturen var 5-8°C og nattemperaturen 2-5°C. Efter 3,2 timers eksponering begyndte det at regne og efter en periode på 2,8 timer blev der konstateret et regnfald på 1,8 mm. Det . . 2g antal timer det regnede var i gennemsnit 5 pr. døgn (24 timer) under hele den resterende eksponeringstid.

Efter eksponeringen blev panelerne bedømt for grad af rust i overensstemmelse med ASTM D610 (se tabel 1). Derefter blev panelerne overtrukket ved hjælp af pensel med en maling 22 med højt fyldstofindhold og baseret på en epoxyharpiks, idet overtrækket påførtes til den overtrækstykkelse på ca. 200μ (i hærdet tilstand). Malingen havde følgende sammensætning, 40 dele af en diglycidylæter af bisfenol A med en molekylvægt 7 150927 på 190-210, 10 dele af reaktionsproduktet af 1 mol hexandiol og 2 mol epiklorhydrin, og som hærder 20 dele af et addukt med en amin-ækvivalent vægt på 82 af en epoxyharpiks med en epoxy-ækvivalentvægt på 190-210 samt overskud af isoforondia-5 min, 15 dele jernoxydpigment, 25 dele bariumsulfat, 45 dele magniumsulfat og 20 dele glimmerholdigt jernoxyd.

Efter at malingen havde hærdet i en uge ved omgivelsernes temperatur blev panelerne underkastet afskrælningsprøven i overensstemmelse med DIN 52 232 på vefhæftning til substra-10 tet af topovertrækket, idet topovertrækket var blevet påført på substratet efter de ovennævnte eksponeringsperioder (8, 24 eller 168 timer); se tabel 2, hvor de fundne værdier er udtrykt i daN/cm .

Desuden blev panelerne afprøvet for blæredannelse i 15 overensstemmelse med ASTM D 870, idet dannelsen af antallet (tætheden) og størrelsen af blærerne fulgtes indtil værdien 8-F var opnået. For de prøver der havde været eksponeret 8 og 24 timer udendørs fandtes den forløbne tid at være mere end 168 timer; men i tilfælde hvor eksponeringen udendørs havde 20 varet 168 timer viste den sig kun at være 60 timer. For eksemplerne 1-6 var den udkrævede periode over 168 timer efter samtlige udendørs eksponeringer.

Eksempel 1 25

Der anvendtes samme fremgangsmåde som i kontroleksemplet, blot med den forskel at der anvendtes et præparat A bestående af 50 dele af en diglycidylæter af bisfenol A med en molekylvægt på 380 og en epoxy-ækvivalentvægt på 170-190, 55 dele 2Q vand-emulgerbart addukt af en diglycidylæter af bisfenol A

og overskud af amidet af en dimer fedtsyre med en ækvivalentvægt på 210-240, 20 dele 2-ætoxyætanol og 500 dele vand, hvilket præparat indsprøjtedes med en fødehastighed på 50 ml/min i en blæsemiddelholdig strøm lige før sidstnævnte forlod blæ-sedysen.

De herved vundne paneler blev afprøvet og behandlet på samme mådet som angivet i kontroleksemplet. De fundne værdier er anført i tabellerne 1 og 2.

8 150927

Eksempel 2

Fremgangsmåden ifølge eksempel 1 blev gentaget med den forskel at der i stedet for præparat A blev anvendt præparat B. Det bestod af 40 dele af en vandig dispersion af en copoly-5 mer opbygget af 40% styren, 50% ætylakrylat og 10% butylakrylat og med en partikelstørrelse på 0,1-0,3 ym og et faststofindhold på 50%, og indeholdende 60 dele vand. Dette præparat blev indsprøjtet med en fødehastighed på 100 ml/min. De fundne værdier er anført i tabel 1 og 2.

10

Eksempel 3

Der anvendtes samme fremgangsmåde som i eksempel 1 med den forskel at præparat A blev erstattet med præparat C, der bestod af 50 dele af en diglycidylæter af bisfenol A med en molekylvægt på 370 og en epoxy-ækvivalentvægt på 180-200, 30 dele af et dimert fedtsyreamid med en viskositet på 400-800 mPa.s ved 25°C og en amin-aktiv H-ækvivalent vægt på 115, 32 dele ætoxyætanol, 96 deleisopropylalkohol og 190 dele bu-2Q tylacetat. Dette præparat blev indsprøjtet med en fødehastighed på 75 ml/min. Som blæsemiddel anvendtes en blanding af 1000 dele kobberslagge med en partikelstørrelse på 1-2 mm og 100 dele zinkstøvpulver méd én partikelstørrelse på 1-5 ym. De fundne værdier er anført i tabel 1-2.

25

Eksempel 4

Kontroleksemplet blev gentaget på en sådan måde at kobberslaggen anvendtes i sin umodificerede form som blæsemiddel og der brugtes et præparat D fremstillet af 6,3 dele 30 75%s opløsning i xylen af en bisfenol A diglycidylæter med en molekylvægt 900 og epoxy-ækvivalentvægt på 450-500, 3,4 dele 70%s opløsning i xylen af en dimert fedtsyreamid med et amintal på 240-260, 75,3 dele zinkstøvpulver med en par- .tikelstørrelse 0,5-3μ, 3 dele ætanol, 2 dele 2-ætoxyætanol 35 ...

og 60 dele toluen. Dette præparat blev indsprøjtet i en strøm indeholdende blæsemidlet med en fødehastighed på 50 ml/min. lige før det punkt hvor sidstnævnte forlader blæsedysen. De 9 150927 fundne værdier er anført i tabel 1 og 2.

Eksempel 5 5 Der anvendtes samme fremgangsmåde som i eksempel 4 med den forskel at der i stedet for præparat D anvendtes et præparat E bestående af 12 dele af en syntetisk polyisoprengum-mi med et klorindhold på 67% og en vægtgennemsnitlig molekylvægt på 170.000, 4 dele af en 67%s opløsnings i mineralsk ter-10 pentin af en kolofonium-modificeret . hørfrøolie-alkydharpiks opbygget af 32% hørfrøolie, 50% pentaærytritol og 63% kolofon 14 fenylisopropylfenylfosfat, 20 dele zinkkromat, 5 dele ti-tandioxyd og 120 dele mineralsk terpentin. Præparatet blev indsprøjtet med en fødehastighed på 60 ml/min. De fundne vær-15 dier er anført i tabel 1 og 2.

Eksempel 6

Eksempel 4 blev gentaget på en sådan måde at der i 2Q stedet for præparat D anvendtes et præparat F bestående af 10 dele af en diglycidylæter af bisfenol A med en molekylvægt på 370 og en epoxy-ækvivalentvægt på 180-200, 15 dele af et bly-zinksalt af 5-nitroisoftalsyre, 10 dele rødt jernoxydpig-ment, 5 dele talkum, 5 dele 2-ætoxyætanol, 10 dele ætanol, 12 dele af et dimert fedtsyreamid med en aktiv-H-ækvivalent- 2* 5 vægt på 214 og 60 dele vand. Præparatet blev indsprøjtet med en fødehastighed på 75 ml/min. De fundne værdier er anført i tabel 1 og 2.

Eksempel 7

Eksempel 1 blev gentaget med den forskel at der i overtrækket af kobberslaggen blev anvendt 5 dele af en glycidyl-æter af bisfenol A.med en molekylvægt på 190-210 (i handelen under handelsnavnet "Epoxy 828" fra Shell) i stedet for de

O C

5 dele kumaron-inden-harpiks. De fundne værdier er anført i tabel 1-2.

10 150927

Tabel 1

Rustdannelse efter 8 timer 24 timer 168 timer

Eksempler panel overtræk panel overtræk panel overtræk 5 1 10 9 10 9 10 9 2 10 10 10 10 10 10 3 10 9 10 9 10 9 4 10 9 10 9 10 9 5 10 10 10 10 10 10 10 6 10 9 10 9 10 9 7 10 9 10 9 10 9

Kontrol 10 5 10 1 7 1 15___.____

Tabel 2

Vedhæftning efter eksponering i 20 ___

Eksempler 8 timer 24 timer 168 timer 1 90 95 95 2 60 60 65 25 3 150 147 149 4 120 110 130 5 60 70 60 6 80 80 75 7 95 105 95 30----

Kontrol 90 70 5

Eksempel 8 35 -----------

Et antal korroderede stålpaneler (stål nr. 52) blev fuldstændig befriet for rust ved blæsning ved temperatur 11 150927 på 15°C og en relativ fugtighed på 100% med kobberslagge med en partikelstørrelse på 1-2 mm under et forhold kobber-slagge til luft på 1,2 kg/m og blæsehastighed på 5 min/m .

Den blæsemiddelholdige luftstrøm tilførtes gennem et gummirør 5 med en indvendig diameter på 32 mm og ved enden deraf en blæ-sedyse, og det blæses på panelerne under en vinkel på 80°. Afstanden mellem dysen og panelet var ca. 45 cm. Luftstrømmen i røret på et punkt umiddelbart før blæsedysen var 7 bar.

Under blæsebehandlingen indsprøjtedes der en strøm af 10 uorganisk bindemiddel i den blæsemiddelholdige luftstrøm på et punkt i røret lige før dysen og med en hastighed på 170 ml/ min. Det uorganiske bindemiddel var en 37,6%s vandig opløsning af en blanding af metyltriætanolammoniumsilikat (44%

Si'f^ og 9,6% kvaternært ammonium) og natriumsilikat, og vægt-15 forholdet mellem Na20 på den ene side og den samlede mængde SiC>2 på den anden side var 1:3,2. Til den vandige silikatopløsning var der pr. del tilsat 2,5 dele zinkstøv (99,5% rent zink) med en partikelstørrelse på 1-5 pm.

Efter blæsebehandlingen blev panelerne konditioneret i 20 2 timer ved en temperatur på 15°C og en relativ fugtighed på 100%, hvorpå panelerne blev eksponeret i 2 timer til en fin sprøjtning med vand i en mængde på 50 ml/min/m .

Et antal af de således forbehandlede paneler blev i 2 måneder underkastet en blæredannelsesprøve i overensstemmelse 25 med ASTM B 117, i en måned for en saltsprøjtningsprøve i overensstemmelse med ASTM B 117 eller eksponeret til måneders udendørs vejring, idet eksponeringen var sydvendt med en vinkel på 45°. Panelerne blev udelukkende bedømt med hensyn til rustdannelse i overensstemmelse med ASTM D 610. Resultaterne er anført 30 i tabel 3.

En anden del af de således forbehandlede paneler blev konditioneret i 48 timer ved en temperatur på 20°C og en relativ fugtighed på 65% og derefter overtrukket til en overtrækstykkelse på ca. 200 pm(i hærdet tilstand) med en maling med højt 35 fyldstofindhold og baseret på en epoxyharpiks. Malingens sam mensætning var den samme som anført i kontroleksemplet. Efter at malingen havde været overladt til hærdning i en uge ved omgivelsernes temperatur blev de malede paneler underkastet sam- 12 150927 me blæredannelsesprøve eller saltsprøjtningsprøve, for hvilken de umalede paneler blev underkastet, og de blev eksponeret til 6 måneders udendørs vejring, sydvendt med en vinkel på 45°, idet panelerne først fik en rift. Resultaterne er anført i tabel 3.

5 Til sammenligning (kontrol del A) blev de korroderede (stål nr. 52) blæst på samme måde som beskrevet foran, men uden indsprøjtning af stømmen af uorganisk bindemiddel. Hos de resulterende paneler var rensningsgraden SA 3 i overensstemmelse med svensk standard SIS 05 5900-1967. Derefter blev panelerne kondi-10 tioneret i 4 timer ved en temperatur på 15° og en relativ fugtighed på 95%. Derpå blev et antal af disse paneler sprøjteover-trukket med samme strøm af zinkstøvholdigt binder som beskrevet i første del af nærværende eksempel, idet der anvendtes et luftfrit sprøjteapparat og et trykforhold på 1:2. En del af de 15 resulterende paneler underkastedes de samme prøver som de paneler i den første del af nærværende eksempel, der ikke var forsynet med et overtræk af maling med højt fyldstofindhold. Resultaterne er anført i tabel 3.

En anden del af de blæste og silikatovertrukne paneler 20 blev konditioneret på samme måde som angivet i første del af nærværende eksempel ved en temperatur på 20°C og en relativ fugtighed på 65%, overtrukket med en epoxymaling med højt fyldstofindhold og efter hærdning afprøvet på samme måde som de foran beskrevne malede paneler. Resultaterne er anført i tabel 25 3.

Også til sammenligning (kontrol del B) blev fremgangsmåden i kontrol del A gentaget fuldt og helt, idet konditio-neringsbehandlingen efter blæsningen blev erstattet med 5 minutters eksponering af panelerne til en fin besprøjtning af 2 30 vand på 50 ml/min/m . Resultaterne er anført i tabel 3.

13 150927

Tabel 3

Resultater af 5 Paneler opnået ved Blæreprøve Saltsprøjt- 2 måneders uden- ningsprøve dørs vej ring

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen 10 10 10 10 Kontrol, del A 4 2 8

Kontrol, del B 0 0 6

Paneler overtrukket med maling med højt fyldstofindhold, saltsprøjt- 6 måneders uden- vundet ved blæreprøve ningsprøve dørs vejring

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen 10 <0,5mm 10 < 0,05 mm 10 20 "

Kontrol, del A 6M >10 mm 2D 2 mm 8F

Kontrol, del B 2D >10 mm 2D 6 mm 6M

Claims (3)

150927 Η

1. Fremgangsmåde til påføring af et overtrækspræparat på et jernholdigt metalsubstrat, ved hvilken man rengør metalsubstratet ved at underkaste det en abrasiv blæsebe- 5 handling ved hvilken metalsubstratet rammes af en strøm af blæsepartikler og man tillige rammer substratet med en strøm af et filmdannende bindemiddel, kendetegnet ved at strømmen af blæsepartikler og strømmen af det filmdannende bindemiddel påføres samtidig på substra-10 tet og at blæsepartiklerne er indeholdt i en gasstrøm som udgår fra en blæsedyse med et tryk i området 2-10 bar og 3 en fødehastighed på 0,1-12 m /minut.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved at strømmen af bindemiddel og strømmen af blæsepartik- 15 ler forenes før sidstnævnte rammer substratet.

3. Fremgangsmåde ifølge krav 2, kendetegnet ved at strømmen af bindemiddel indsprøjtes i strømmen af blæsepartikler.