DK150390B - Aksialkompensator til anbringelse i en raerledning - Google Patents

Description

150390

Opfindelsen angår en aksialkompensator af den i krav l's indledning angivne art. I rørledninger, f.eks. fjernvarmeledninger, monteres mellem to fastpunkter én eller flere kompensatorer til udligning af udvidel-5 ser af rørledningen i dens længderetning. Ved anvendelsen af flere end én kompensator kan man spare fastpunkter. Derved opstår imidlertid det problem, at en af kompensatorerne belastes excessivt, når rørsystemets længde ændrer sig, uden at de andre kompensatorer 10 indledningsvis belastes. Til undgåelse af overbelastning af en kompensator med træk eller tryk, d.v.s. til begrænsning af en kompensators udtrækning eller sammenskydning anvendes anslag, ved hvilke kompensatorens bevægelseslængde begrænses. Såle-15 des kendes fra dansk patentansøgning nr. 4769/80 en ak sialkompensator, hvor der på et rørstykke eller en rør-studs er udformet en ringflange, til hvilken den ene ende af en fleksibel bælg er fastgjort. Inden for bælgen strækker der sig fra rørflangen en rørdel med en 20 noget større indre diameter end ringflangens. Desuden er der til ringflangen fastgjort en bælgen omgivende og denne beskyttende kappe. Bælgens anden ende er fastgjort til en yderligere ringflange, som omgiver et yderligere rørstykke. På den side af flangen, der er 25 beliggende modsat det punkt, hvor bælgen er fastgjort til flangen, er anbragt en på det yderligere rørstykke glidende ring, som er fast forbundet med kappen. Til sikring mod drejning er der på det yderligere rørstykke fastgjort skinner med styrenoter for kappens holde-30 ring. Når bælgen trykkes sammen, støder det yderligere rørstykke med sin ind i bælgen ragende ende mod den førstnævnte flange. Når bælgen trækkes ud, begrænser den med kappen forbundne ring bælgens udtrækningslængde. Ved sådanne rørledninger kan der imidlertid opstå 35 betydelige tryk- eller trækkræfter, når der mellem to faste punkter er anbragt flere kompensatorer, fordi dels 150390 2 bælgen skal sammentrykkes eller trækkes ud, og desuden rørledningsafsnit mellem kompensatorerne skal bevæges med, hvilket medfører betydelig friktion alt efter lejringen eller styringen. Flangerne, kap-5 pen samt den med denne forbundne ring skal derfor væ re udført massivt og have stor vægt. Desuden skal der mellem det store antal af enkeltelementer, via hvilke kræfterne overføres, findes stabile svejseforbindelser. En sådan kendt kompensator er dog navnlig ufor-10 delagtig på grund af omstyringen af kræfterne og ved kompensatorens komplicerede konstruktion indbefattende den separate drejningssikring.

Opfindelsen tager sigte på at afhjælpe de ovennævnte mangler og tilvejebringe en i konstruktiv hen-15 seende enkel aksialkompensator, ved hvilken bevægelsen i begge retninger er begrænset og torsionssikringen er tilvejebragt under ét, og hvor desuden de aksiale kræfter kan overføres direkte uden omstyring. Dette opnås ved en aksialkompensator af den angivne art ved 20 det i krav l's kendetegnende del angivne. Ved hjælp af formelementerne på henholdsvis i de mod hinanden vendende endepartier af selve rørstykkerne tilvejebringes samtidigt en sikring mod for kraftig sammentrykning af bælgen, mod for vidtgående udtrækning af denne, 25 d.v.s. en sikring mod en for stor bælgbevægelse i beg ge retninger og desuden en sikring mod drejning. Der kræver ikke supplerende kraftoverførselselementer svarende til de ved de kendte aksialkompensatorer nødvendige elementer, der skal være udført massivt og have 30 stor styrke. Kræfterne overføres direkte fra det ene rørstykke til det andet rørstykke uden at skulle passere mellemelementer. Bælgen er fortrinsvis anbragt uden for rørstykkerne. Disse kan dog principielt med deres formelementer også være beliggende uden for bæl-35 gen. Bælgen kan være koaksial med rørstykkerne og være 3 150390 direkte fastgjort til disse, såfremt dens korrugerin-ger rager radialt indad hen til rørstykkernes periferi.

„ Ved den i krav 2 -angivne udførelsesform for form- elementerne er de to rørstykkers mod hinanden venden-5 de endepartier således forbundet, at de kan forskydes indbyrdes mod hinanden eller bort fra hinanden, hvorved de T-formede ansatsers tværstykker griber bag om hinanden og derved sikrer rørstykkerne mod at trækkes for langt bort fra hinanden, medens et sådant T-tvær-10 stykkes forreste ende støder mod bunden i det andet rørstykkes tilsvarende T-formede udsparing under rørstykkernes forskydning mod hinanden, hvorved tværstykkernes endeflader tjener som anslag og begrænser denne forskydningsbevægelse af rørstykkerne mod hinanden.

15 Desuden sikrer begge rørstykkers ansatser ved deres samvirke rørstykkerne mod indbyrdes drejning.

Ved det i krav 3 angivne opnås, at begge rørstykkers ansatser samtidigt støder mod bunden i det andet rør-stykkes udsparinger, når kompensatoren er skudt sammen, 20 så at kræfterne ikko kun skal optages af ansatserne på det ene rørstykke.

Ansatserne er fortrinsvis udformet i ét med selve rør-stykkerne, men kan også være fastsvejset til disse. I så tilfælde er svejsesømmene ført på en sådan måde, at 25 de belastes så lidt som muligt. Principielt kan alle T-formede ansatser ved deres fod være fastsvejset til det pågældende rørstykkes ende. Det er dog også muligt, at ansatsernes tværstykke eller kun de fra T'ets krop udragende partier af tværstykkerne er fastsvejset. 1

Det har vist sig, at de ved aksialkompensatoren ifølge opfindelsen med hinanden forbundne to rørstykker selv ved maksimal belastning ikke forskydes radialt i for- 150390 4 hold til hinanden. Som yderligere sikkerhedsforanstaltning kan der dog ifølge opfindelsen i området ved form-elementerne i det mindste på det ene rørstykke være fastgjort mindst én ring. En sådan ring er selvfølge-5 lig kun fast forbundet med det ene rørstykkes ansatser, medens den frit kan glide i forhold til det andet rørstykkes ansatser. Findes der flere ringe, er disse skiftevis forbundet med det ene eller det andet rør-stykke. Når naboringe er anbragt på samme side af rør-10 stykkerne, d.v.s. enten på indersiden eller på ydersiden, svarer afstanden mellem disse til aksialkompensa-torens maksimalt mulige bevægelseslængde. Ringene skal selv ikke optage træk- eller trykkræfter.

I det følgende forklares opfindelsen nærmere ved hjælp 15 af tegningen, der viser et længdesnit i en udførelses-form for aksialkompensatoren ifølge opfindelsen.

Den viste aksialkompensator 1 indbefatter to rørstykker 2 og 3 med hver sin på rørstykkets yderside anbragte ringflange henholdsvis 4 og 6, der er fastsvej-20 set på det pågældende rørstykke. En metalbælg 9 er med sine to ender 7 og 8 fastgjort til hver sin ring-flange henholdsvis 4 og 6. Ringflangen 4 er omsluttet af en ring 11, til hvilken er fastgjort en kappe 12, der fra ringen 11 strækker sig hen over bælgen 25 9 og hen over ringflangen 6 på rørstykket 3. Til sty ring af kappen 12 er der på ringflangen 6 .anbragt styrestøtter 13, der strækker sig radialt udad, men ender radialt inden for kappen 12's indre flade. I stedet for. særskilte styrestøtter kan der på ringflan-30 gen 6 være anbragt en rundtgående styrering. Kappen 12 tjener til beskyttelse af bælgen 9.

På rørstykkerne 2, 3's mod hinanden vendende ender 16, 17 er udformet T-formede, aksiale ansatser 18, 19.

Mellem hver to ansatser henholdsvis 18 og 19 på hver sin 150390 5 rørende henholdsvis 16 og 17 findes en udsparing henholdsvis 21, 22, hvis form svarer til formen af ansatsen på det andet rørstykke. Ansatserne er i indgreb med hinanden på en sådan måde, at et tværstykke 23 på 5 en ansats 18 er i indgreb med udsparingen 22, og at tværstykkernes fra T-kroppen ud til siden ragende partier griber bag om naboansatsernes tværstykker.

I den på tegningen viste stilling er bælgen trukket ud. Den maksimalt udtrukne stilling er fastlagt ved, 10 at de T-formede ansatser 18, 19's tværstykker 23, 26 er kommet til anlæg mod hinanden med deres bageste flader, der således virker som anslag. Når bælgen derimod er i helt sammenskudt stilling, støder tværstykkerne med deres endeflader mod bunden 27, 28 i udspa-15 ringerne 21, 22, hvorved kompensatorens maksimale sammenskydning er begrænset. I begge tilfælde overføres kræfterne lineært fra det ene rørstykke til det andet uden nogen omstyring. Desuden sikrer de bag om hinanden gribende ansatser 18, 19 de to rørstykker 22, 23 20 mod at drejes i forhold til hinanden, hvorved også bælgen er sikret mod vridning. Ansatserne tjener således tillige som torsionssikring.

Omkring ansatserne 18, 19 er anbragt ringe 31, 32, af hvilke f.eks. ringen 32 kan være forbundet med an-25 satserne 19, medens ringen 31 da er forbundet med ansatserne 18. Skønt man selv uden sådanne ringe ikke har iagttaget nogen indbyrdes forsætning af rørstykkerne 2, 3, tjener ringene som supplerende sikring, idet de glider på det andet rørstykkes ansatser og så-30 ledes ikke er i vejen for hinanden under rørstykkerne 2, 3's indbyrdes aksiale bevægelse. Ringene er dog placeret i en sådan aksial afstand, at den ønskede bevægelseslængde kan udnyttes fuldt ud, uden at ringene berører hinanden.

Claims (4)

150390

1. Aksialkompensator (1) til anbringelse i en rørledning, f.eks. en fj ernvarmeledning, med mindst én metalbælg (9), hvis to ender (7, 8) er forbundet med hvert sit rør (henholdsvis 2 og 3) i rørledningen, hvor røre- 5 nes mod hinanden vendende endepartier (16, 17) er udformet med indbyrdes aksialt forskydeligt i hinanden indgribende formelementer (18, 19, 21, 22) bestående af et antal periferielt fordelte, fra det pågældende rørendeparti aksialt udragende ansatser (18, 19) og mel-10 lem disse beliggende udsparinger (21, 22), kende tegnet ved, at ansatserne på et rør og de rned disse parvis samvirkende udsparinger i det andet rør er udformet til at gribe bag om hinanden.

2. Aksialkompensator ifølge krav 1, k e n d e t e g-15 net ved, at ansatserne (18, 19) er T-formet, at de med disse samvirkende udsparinger (21, 22) ligeledes er T-formet, og at de T-formede udsparingers tværstykker, der danner T'ernes tværbjælker, har en aksial udstrækning, der er større end den aksiale dimension af 20 de T-formede ansatsers (18, 19) tværstykker (23, 26).

3. Aksialkompensator ifølge krav 2,kendetegnet ved, at den aksiale dimension af udsparingernes (21, 22) tværstykker svarer til længden af de T-formede ansatsers (18, 19) kropstykke (24). 1

4. Aksialkompensator ifølge et hvilket som helst af kravene 1-3, kendetegnet ved, at ansatserne (18, 19) er i ét med det pågældende rørstykke (2,3).