DK150029B - Laserreflektorenhed - Google Patents

Description

i 150029

Den foreliggende opfindelse angår en rundstrålende laserstrålereflektorenhed af den i krav l's indledning angivne art.

Sådanne reflektorenheder benyttes eksempelvis på 5 militære målfly ved simuleret skydning fra antiluftsskyts med laserstråler, idet hensigten med reflektorerne er, at en laserstråle, der rettes mod flyet og rammer en reflektor, ledes tilbage til det våben, hvorfra strålen udgik.

For at sådanne reflektorenheder skal være effektive 10 i alle retninger, dvs. i en rumvinkel på tilnærmet 360°, har man foreslået, at alle reflektorerne i enheden monteres sammen på en sådan måde, at indfaldssektorerne for de pågældende reflektorer er rettet udad fra et fælles centrum, hvorhos enheden gøres kugleformet og bæres af en radialt 15 gående stang. En således udformet reflektorenhed påvirker imidlertid målflyets flyveegenskaber meget ugunstigt. Som illustration kan anføres, at den reflektorer af sædvanlig størrelse omskrivende kugleflade vil have en diameter på mindst 20 cm. Hvis en sådan enhed monteres udvendigt på et 20 målfly med bærestangen rettet eksempelvis fremad, vil enheden frembyde en væsentlig luftmodstand, og den vil nedsætte flyets stabilitet væsentligt. Hvis en sådan enhed monteres på et fly, vil det være nødvendigt at genudføre forsøgsflyvninger.

25 Også halvkugleformede reflektorenheder, således som de kendes eksempelvis fra US patentskrift nr. 3.955.292 og DE offentliggørelssesskrift nr. 22 62 605, påvirker målflyets stabilitet uheldigt. Endvidere er det en væsentlig ulempe ved disse kendte reflektorenheder, som sædvan-30 ligvis anbringes under flyets haleparti, at flyets vinge eller andre dele af flyet i visse tilfælde under flyvningen vil befinde sig skyggende mellem det laserstrålende afgivende skyts og reflektorenheden.

Formålet med den foreliggende opfindelse er at anvise 35 en laserstrålereflektorenhed, som er effektiv for i praksis enhver indfaldsvinkel, uden at reflektorenheden, når den monteres på et fly, påvirker dettes stabilitet mere end sædvanlig udvendigt anbragt last, som flyet er dimensioneret 2 150029 for, eller giver større luftmodstand end en sådan sædvanlig last. Reflektorenheden skal være således udformet, at den kan fastgøres til et flys bæreplan eller vinge og rammes af en laserstråle uanset dennes retning i forhold 5 til flyet og uanset dettes placering i luften.

Dette opnås ifølge opfindelsen ved den i krav 1 anviste udformning.

Opfindelsen skal i det følgende forklares nærmere 1 forbindelse med tegningen, hvor 10 fig. 1 viser et fly set nedefra og i perspektiv med to reflektorenheder ifølge opfindelsen monteret under vingerne, fig. 2 et snit langs linien II-II i fig.l, fig. 3 i perspektiv og delvis gennemskåret en re-15 flektorenhed ifølge opfindelsen, og fig. 4 samme set forfra.

Fig. 1 viser et fly 1, hvis bæreplan eller vinge 2 på. undersiden hver har bærebomme 3, i hvilke en ydre last kan ophænges. Ved brug som målfly bærer flyet i en af 20 disse bomme 3 under hver vinge en laserreflektorenhed 4.

Hver reflektorenhed er udformet som et aerodynamisk, slankt legeme, der ved den viste udførelsesform er et cylinderformet hylster, men kan have en vilkårlig, langstrakt form, som giver ringe luftmodstand. Ved brug af 25 sædvanlige retroreflektorer kan cylinderdiaméteren være mindre end 120 mm, hvilket betyder, at hylsteret til et sædvanligt luftbåret missil kan anvendes. Det cylinderformede hylster har en midterdel 5 med to fæsteorganer 6,7, hvormed hylsteret ophænges i bommen 3. Den centrale 30 dels 5 længde er mindst lige så stor som vingens udstrækning ved bommen, således at hylsterets to endedele 8, der er identiske, strækker sig frit foran og bag vingen.

Hver af de to endedele 8 bærer et antal ens retroreflektorer eller såkaldte hjørnereflektorer 10-16. En 35 sådan reflektor er i sig selv kendt og skal ikke omtales i detaljer. I princippet kan en sådan reflektor omfatte et kopformet hus, hvis ydre er cylinderformet og åbent i den ene aksiale retning, og i hvis indre reflekterende 150029 3 organer er anbragt på en sådan måde, at en laserstråle, der rammer inden for en sfærisk indfaldssektor 17, hvis topvinkel er af størrelsesordenen 65°, og hvis toppunkt ligger i reflektoren, kastes tilbage i indfaldsretningen.

5 Den centrale indfalds- og reflektionsretning er i fig.3 og 4 vist med dobbeltpile A-G.

Ved den viste udførelsesform indeholder hver endedel 8 syv reflektorer. En første reflektor 16 er monteret i den yderste ende 9, således at den centrale retning G 10 er sammenfaldende med det cylinderformede hylsters længdeakse 20. For at hindre beskadigelse af de reflekterende organer og turbulens, er reflektoren 16 afskærmet ved hjælp af et ikke vist glaslåg. De øvrige seks reflektorer 10-15 i endedelen 8 er jævnt fordelt såvel aksialt som langs 15 omkredsen af endedelen med indfaldssektorerne 17 rettet udad og hældende 60° skråt fremad mod den yderste ende 9.

For hver reflektor 10-15 findes i hylsterets cylinderflade 18 en udsparing, således at reflektorhuset er fuldstændig indeholdt i hylsteret. For at give laserstråler fri adgang 20 til reflektorens indre, også den del af reflektoren, der er nærmest den yderste ende 9, er hver udsparing kombineret med en indtrykket del 19 af hylstervæggen 18, som vist i fig. 3, således at indfaldssektoren 17 intet sted skærer hylstervæggen.

25 Da reflektorerne 10-15 som nævnt er jævnt fordelt over endedelen 8,er vinklen β mellem to naboreflektorers centerlinier A-F set forfra som vist i fig. 4 lig med 60°.

Da reflektorernes sektorvinkel er 65°, vil to naboreflektorer, eksempelvis reflektorerne 10 og 14 med centerlinier-30 ne A og E overlappe hinanden regnet langs cylinderomkredsen.

Også i aksial retning overlapper reflektorerne hinanden, da de som nævnt hælder en vinkelY = 60° mod den yderste ende 9. Af vinkelrelationerne fremgår også, at en del af hver reflektors 10-15 indfaldssektor er rettet væk fra 35 den yderste ende 9.

4 150029

Reflektorerne 10-16 i hver endedel dækker altså tilsammen en indfaldssektor, hvis topvinkel er noget større end 180°, og hvis symmetriakse er sammenfaldende > med hylsterets længdeakse. Den samlede reflektorenhed 5 dækker derfor i praksis 360°, idet den døde zone, som vitterligt forekommer langs hylsterets midterdel 5, kun har ringe radial udstrækning i forhold til sædvanlig skudafstand. Til yderligere sikring af overlapningen mellem de to grupper af reflektorer er endedelene indbyrdes drejet 1/2 10 f = 30° om længdeaksen.

Opdelingen af reflektorenhedens reflektorer i to grupper, der placeres i hver sin endedel af et langstrakt legeme, medfører ikke blot aerodynamiske fordele, men giver også optiske fordele for hele målsystemet. Da reflektorgrup-15 perne er anbragt foran henholdsvis bagved vingekanter og bærebommen 3, er reflektorerne fuldt synlige, selv om flyet er drejet 180° om sin længdeakse. Med en reflektorenhed under hver vinge vil flyet altid frembyde mindst en reflektor for stråling.

20