DK148780B - Soem - Google Patents

Description

i U87S0 o

Opfindelsen angår et søm af den i indledningen til krav 1 angivne art.

Til samling af to træplader anvendes som bekendt enten søm eller lim eller begge dele. Ved anvendelsen af 5 søm forbliver sømhovederne synlige, og hvis de forsænkes, må de herved dannede huller udsparties. Endvidere forekommer der ved anvendelse af kendte søm vanskeligheder ved inddrivning i træstykker med forskellig tæthed og forskellige styrkeegenskaber og varierende fiberforløb. Anvendel-10 sen af den sædvanlige sømningsteknik bliver derved begrænset til de bygningsdele, hvor denne teknik ikke medfører de nævnte vanskeligheder.

Pra GB-patentskrift nr. 301.713 kendes et søm af den omhandlede art med hvilket der opstår vanskeligheder 15 ved inddrivning i træ eller sømoptagende materialer med forskellig tæthed og forskellige styrkeegenskaber, idet de to fra en buet del modsat rettede ben ganske vist har indadvendende skråflader, som ved inddrivning af forankringsbenene i materialet driver dem fra hinanden, men 20 disse to indvendige skråflader ligger blot overfor parallelt med benaksen forløbende yderflader. Derved er skærekanten ved de to benender mellem de indre skråflader og de vinkelrette yderflader forskudt således udad til det fra sømaksen fjernest liggende punkt, at der allerede 25 ved indsætning og påbegyndende inddrivning af sømmet i optagematerialet virker en udbøjningskraft på sømbenene og spreder dem ud fra hinanden, hvorved de, især når materialet har en hård overflade, glider ud til siden på overfladen og overhovedet ikke kan trænge ind i materialet.

30 Ved disse kendte søm har de to ben desuden kun udvendigt liggende eller indvendigt liggende modhagelignende fremspring, således at benene i inddrevet tilstand ikke frembringer tilstrækkelig modstand til, at de ikke kan trækkes ud af optagematerialet ved belastning.

35 På lignende måde forholder det sig med et andet, fra US-patentskrift nr. 2.417.423 kendt søm, hvor der på

O

2 168780 de to benender slet ikke findes fremspring på siderne, men hvor der findes et fra hoveddelen opadrettet andet benpar, således at sømmet som forbindelseselement kan inddrives mellem to træplader, som skal forbindes med hinan-5 den, uden at de dog bliver tilstrækkeligt sikkert forankret i disse plader. Ved disse kendte søm forekommer der ved inddrivning i træoverflader desuden de samme vanskeligheder, som allerede beskrevet, hvortil yderligere kommer den ulempe, at sømmene ved inddrivning mellem træ-10 pladerne, der skal forbindes med hinanden, ikke er synlige, således at en udglidning af sømbenenes skærekanter under inddrivningen i træfladerne ikke kan konstateres.

Fra DE-offentliggØrelsesskrift nr. 2.309.266 kendes endvidere en af plade fremstillet krampe, som kan 15 trænge gennem en metalplade, og hvis to ben ganske vist har længste, indvendigt liggende skråflader, der divergerer i retning mod benenderne, og overfor disse liggende kortere ydre skråflader ved siden af benspidserne, samt på de to indersider af benene anbragte modhagelignende 20 fremspring, men der er ikke her tale om et søm af den i indledningen til krav 1 angivne art til forbindelse af trædele. Krampen består af et fjedrende materiale, og de indvendigt liggende skråflader ved benenderne skal sprede benene udad mod fjederkraften i materialet, for at 25 krampens ben efter gennemtrængning af en træplade, der skal fastgøres til en metalplade, og også fuldstændig gennemtrængning af metalpladen kan snappe ind som forankringsorgan og fastholde krampen mod kræfter, der søger at løse forbindelsen. Skråfladerne bevirker at kram-30 pens ben i det mindste midlertidigt presses fra hinanden, når de drives gennem arbejdsstykkerne, som skal forbixides med hinanden, hvorefter de springer tilbage i deres oprindelige stilling, hvor forankringsorganet griber ind under arbejdsstykket. Krampen kan også være hærdet, for at benene 35 kan have de nødvendige fjedrende egenskaber, som bevirker at tandlignende fremspring på indersiderne af benene kan snappe tilbage og fastlåse krampen under metalpladen. Den-

O

3 148780 ne krampe er ikke egnet til at forankres sikkert i trægenstande alene. Selv om de to ben ved indtrængning i træ-materialet bliver trykket lidt fra hinanden, vil de tandlignende fremspring på indersiderne af de fjedrende ben 5 kunne rutsche hen over fibrene i træet og rive i dem på savelignende måde. Herved kan træfibrene blive ødelagt, så de ikke yder tilstrækkelig modstand mod udrivning af krampen.

Det er formålet med opfindelsen at tilvejebringe 10 et søm af den omhandlede art, som er velegnet til samling af trædele, og som bedre end tilsvarende kendte søm er i stand til at modstå udrivningskræfter, selv ved en ganske lille indtrængningsdybde.

Dette er opnået ved at udforme sømmet ifølge op-15 findelsen som angivet i krav l's kendetegnende del.

Ved at hvert ben på den ene side ender i en lang skråflade og på den modsatte side har en kort kontraskul-derflade, hvis størrelse med henblik på styring af indtrængningsforløbet kan vælges i afhængighed af materialets 20 hårdhed og tæthed, forskydes skærekanten hen mod sømaksen, således at de to forankringsben med deres skærekanter til at begynde med helt parallelle trænger ind i overfladen af optagematerialet for først derefter, når trykkomponenterne på skråfladerne overvinder modstanden mod de korte kon-25 traskulderflader, at afbøjes i retning mod den side af benene, hvor de modhagelignende fremspring befinder sig.

Dermed bliver risikoen for afglidning af benene væsentligt formindsket, og ved forankringsbenenes indtrængning i optagematerialet bliver de ved hjælp af skråfladerne au-30 tomatisk parvis spredt bort fra hinanden, og samtidig under formændring bøjet udad, så deres fri ender strækker sig bort fra hinanden. Dette medfører i forbindelse med den savtandede eller modhagelignende udformning af fremspringene en særdeles intim, fast og vedvarende forbindel-35 se mellem sømmet og optagematerialet, idet de allerede fast i optagematerialet forankrede fremspring ved optræ- 0 4 148700 dende udrivningskræfter på sømmet vil hage sig desto stærkere fast, jo større udrivningskraften er.

Forankringsbenenes tykkelse fastsættes under hensyntagen til det ikke fjedrende, men plastisk deformer-5 bare materiale f.eks. aluminium og under hensyntagen til kilevinklen mellem benenes skråflader og kontraskulerflader samt tandprofilet af de modhagelignende fremspring og strukturen og styrken af optagematerialet på en sådan måde, at den ønskede spredning af de parvis sammenhørende 10 forankringsben virkeligt indtræder, når sømmet trænger ind i materialet. Ved at variere størrelsen af de skrå kontraskulerflader ved variation af dybden af indfræsningen fra den fri benende kan man desuden styre forløbet af forankringsbenenes indtrængning, hhv. deres spredning, i af-15 hængighed af pladematerialets tæthed eller hårdhed.

Det plastisk deformerbare, metalliske materiale, som sømmet består af, bidrager væsentligt til, at forankringsbenene særdeles smidigt følger hældningen af skråfladerne på deres indersider, uden at optagematerialets fibre 20 ødelægges af de modhagelignende fremspring på benenes modsatte sider. De plastisk deformerbare forankringsben tilpasser sig med deres modhagelignende fremspring til det af skråfladerne under indtrængningen i træet eller optagematerialet bestemte forløb således, at træet på ingen må-25 de beskadiges af fremspringene, men lægger sig tæt ind i rillerne mellem disse. Til den sikre forankring af benene i optagematerialet bidrager endvidere den omstændighed, at materialet, især når det er blødt træ, komprimeres så kraftigt i det kileformede opad afsmalnende rum mellem forankrings-30 benene under sømmets inddrivning, at en yderligere komprimering ikke længere er mulig, og det på denne måde komprimerede materiale mellem de to ben danner en stiv materialeprop, som sammen med de modhagelignende, ydre fremspring . og de to indvendige fremspring ved de øverste ender af skrå-35 fladerne med sikkerhed hindrer udtrækning af sømmet.

O

5 148780

Med udførelsesformen ifølge krav 2, kan tilvejebringes en skjult forbindelse mellem to plader, medens der med udførelsesformen ifølge krav 3 kan opnås en meget ensartet afstand mellem to plader, samtidig med, at pladerne kan 5 samles på økonomisk gunstig måde. Anbringelsen af flere par forankringsben på en fælles båndformet hoveddel, er endvidere et ideelt hjælpemiddel til at undgå ustabiliteten af de hidtil ved limningsteknikken benyttede trærammer og de store omkostninger i forbindelse hermed ved fremstil-10 ling af kasseelementer, og tilmed uden at beskadige overfladen af de synlige flader. Den båndformede hoveddel overtager herved den funktion, at holde kasseelementerne lige, idet elementernes plader, f.eks. fyldningsdøres dørblade ikke længere kan kaste sig. Plader med forskellige tykkel-15 ser kan således nu uden problemer sammenføjes til et kasseelement, hvilket ikke har været muligt ved anvendelse af den konventionelle limningsteknik på grund af den i så fald dårlige lydisolering.

Muligheden for at opnå en bedre lyddæmpning er nu 20 tilvejebragt takket være den ny sømningsteknik. Herved er de store udgifter til klimastyret oplagring af rammetræ, og til den vanskelige forarbejdning på meget dyre limpresser bortfaldet, hvorved kasseelementerne bliver væsentligt billigere og er blevet konkurrencedygtige overfor kon-25 ventionelle elementer af uorganiske materialer. Dette betyder i forbindelse med de kendte fordele ved at anvende træ som byggemateriale et gennembrud for anvendelsen af træ til fremstilling af kasselementer til gulve, lofter eller vægge. Med sømmet ifølge opfindelsen åbnes adgang 30 til en række nye teknikker f.eks. ved påsætning af paneler af massivt træ, aluminium eller plast på plader eller elementer, tilvejebringelse af bærende gulvelementer med færdige gulvplader eller færdige lofter eller f.eks. ved tilvejebringelse af lokale fastgørelsessteder for tunge gen-35 stande i lofter eller på vægge.

148780

O

6 I en udførelsesform for sømmet ifølge opfindelsen kan forankringsbenene være udformet som ringsegmenter på omkredsen af et bæger- eller rørlignende omdrejningslegeme. Endvidere er det ifølge opfindelsen særligt fordelagtigt 5 at sømmet består af et strengpresset materiale fortrinsvis af aluminium. Sømmet kan i stedet for at indpresses i træ også i særlige tilfælde indhamres.

På tegningen er skematisk vist et par udførelsesformer for sømmet ifølge opfindelsen, idet 10 fig. 1 viser et H-formet søm med modhagelignende fremspring, og fig. 2 en variation af sømmet ifølge opfindelsen, der er udformet som et bæger- eller rørlignende omdrejningslegeme på hvis omkreds forankringsbenene er anbragt 15 som ringsegmenter.

Det i fig. 1 viste H-formede søm 1 til inddrivning i træ har en hoveddel 2 med to par forankringsben 3, der er anbragt parvis overfor hinanden og strækker sig ud fra hoveddelen 2 i modsatte retninger. Det H-formede søm 20 1 er aksesymmetrisk opbygget, og hoveddelen med de to fra denne opad og nedad ragende, parvis indbyrdes flugtende forankringsben 3, danner en sømform svarende til et H. De to forankringsben 3 er på deres bort fra hinanden vendende ydersider forsynet med modhagelignende fremspring 4 og på 25 deres mod hinanden vendende indersider med i retning mod de fri benender divergerende skråflader 5, som ved benenes ender danner skærekanter 6. De to divergerende skråflader 5 på hvert par forankringsben 3 danner sammen med to på benenes ydersider anbragte og i retning mod de fri benen-30 der konvergerende kontraskulderflader 5a, som er væsentligt mindre end de divergerende skråflader 5, samt med to i det mindste med tilnærmelse indbyrdes parallelle yderflader 7 et i tværsnit kileformet endeområde på hvert forankringsben 3.

35 De af fladerne 5, 5a og 7 dannede kileformede ende områder på sømmet 1, der tjener som fortrængningsdele for 0 7 148780 sømmet, må være omhyggeligt udformet og være glatte, for at sikre, at det ved indpresningen eller indhamringen af sømmet af forankringsbenene 3 fortrængte træ ikke forårsager nogen tilstopning, men såvidt muligt glider langs 5 forankringsbenene uden modstand, da en sådan tilstopning i hvert fald ville gøre indtrængningen af sømmet 1 i plade- hhv. rammetræmateriale meget vanskelig eller endog u-mulig. Med henblik på at opnå skarphed af skærekanterne 6 og på at sikre ens udformning af de parvis konvergerende 10 kontraskulderflader 5a på de to par forankringsben 3 fremstilles kontraskulderfladerne 5a f.eks. ved hjælp af en fræser endnu før optrækningen af det strengpressede profil af aluminium, hvoraf sømelementet 1 fortrinsvis fremstilles, dvs. endnu før det strengpressede profils enkelte· 15 afsnit/ der danner de enkelte søm 1, adskilles. Forankringsbenene 3 er parvis spejlvendt udformede.

Af fig. 1 ses endvidere, at de forholdsvis smalle, plane kontraskulderflader 5a, de tilsluttende glatte plane yderflader 7 samt de modhagelignende fremspring 4 er anbragt 20 på forankringsbenenes tre ydersider, medens skråfladerne 5, som er væsentligt større end kontraskulderfladerne 5a eller med andre ord strækker sig længere i retning hen mod hoveddelen 2 i sømmet 1, er anbragt på forankringsbenenes tre indersider. Afhængigt af, hvor langt ned de skrå kon-25 traskulderflader 5a fræses i de frie ender af forankringsbenene, kan der tilvejebringes kontraskulderflader 5a med forskellige størrelser. Herved er det muligt at styre indtrængningen af forankringsbenene 3 hhv. hele sømmet 1 i afhængighed af den aktuelle tykkelse, og tæthed eller hård-30 hed af pladematerialet. Det fremgår endvidere tydeligt af fig. 1, at den fræsede, plane kontraskulderflade 5a sammen med den væsentligt større, ligeledes plane skråflade 5 danner en lige, skarp skærekant 6 ved det i tværsnit kileformede endeområde af forankringsbenets 3 frie ende, hvilket 35 gælder for hvert af de fire forankringsben på det i fig.

1 viste søm 1.

8 148780 o

De parvis anbragte forankringsben 3 i det H-formede søm 1 i fig. 1, har endvidere på deres indersider modhagelignende fremspring 4a, som støder op til skråfladerne 5.

Ved hjælp af disse indre modhagelignende fremspring 4a op-5 nås ved inddrivning af sømmet i naturtræ (især blødt træ), at der mellem de to ben 3 sker en komprimering af træet, hvorved udrivningsstyrken forøges yderligere. I stedet for den viste H-formede udformning af sømmet Γ, kan der også være anbragt flere par forankringsben 3 på en fælles, bånd-10 formet hoveddel 2.

Når forankringsbenene 3 trænger ind i en træplade eller et rammetræ bliver de fire ben 3 på grund af skråfladerne 5 parvis automatisk spredt ud fra hinanden, idet de samtidig bøjer udad under formændring, så deres fri en-15 der strækker sig væk fra hinanden. Dette medfører sammen med de modhagelignende, her savtandformede fremspring 4 en særdeles intim, fast og vedvarende forbindelse mellem sømmet og pladens træ hhv. optagematerialet, idet de allerede i træet fastforankrede fremspring 4 ved forekommende 20 udrivningskræfter på sømmet hager sig endnu stærkere fast, og desto mere jo større udrivningskræften er. Tykkelsen af forankringsbenene 3 er tilpasset således til styrkeegenskaberne hos udgangsmaterialet for sømmet 1 (aluminium), at den i forbindelse med den mellem skråfladen 5 og kon-25 traskulderfladen 5a dannede kilevinkel og savtandprofilet af de modhagelignende fremspring 4 og under hensyntagen til strukturen og styrken af optagematerialet virkelig medfører at den ønskede spredning af de sammenhørende forankringsben 3 virkelig indtræder, når sømmet trænger ind i 30 rammetræet eller pladen.

For upåklagelig, dvs. forudbestemt rigtig deformering af sømmet 1 i træplåden eller rammetræet er det meget vigtigt, at materialet i disse dele ved begyndelsen af indpresningsforløbet først gennemstikkes vinkelret på 35 overfladen, hvilket sikres, ved hjælp af de på benenderne udformede relativt smalle kontraskulderflader 5a, der skrå-

O

9 148780 ner i modsat retning af skråfladerne 5. Hvis disse udvendige kontraskulderflader 5a på benene 3 nemlig manglede, så ville skærekanterne 6 allerede før indtrængningen i materialet kunne blive bøjede, dvs. de ville miste den til ind-5 trængning i træoverfladen nødvendige skarphed, hvilket så i mange tilfælde ville kunne umuliggøre indpresningsfor-løbet og endog bevirke afbrækning af forankringsbenene 3 ved deres basis. Når kontraskulderfladerne 5a findes, så trænger forankringsbenene 3 på sømmet 1 vinkelret ind i 10 overfladen af træet, uden at skærekanten 6 bøjer sig, bliver stump eller kan glide bort i sideretningen på træoverfladen, og indtrængningen foregår lige indtil kontraskul-derfladerne 5a er presset helt ind i pladen eller rammetræet. Først herefter starter den forud bestemte deforme-15 ring af forankringsbenene 3 ved den videre indtrængning i materialet, idet de yderligere tiltagende, her divergerende trykkræfter virker på de væsentligt større, indad-vendende skråflader 5 på forankringsbenparrene 3. De på benenes tre indersider anbragte, relativt høje og mod be-20 nenes frie ender divergerende skråflader 5 hhv. de på disse flader virkende kraftkomponenter fra indpresningstryk-ket vil nemlig under sømmets videre indtrængning i materialet sprede de parvise forankringsben 3 bort fra hinanden.

Indtrængningen af forankringsbenene i plademateri-25 alet hhv. i rammetræet lettes derved i væsentlig grad af de skarpe skærekanter 6, der dannes af de glatte skråflader 5 og kontraskulderflader 5a på de fri benender, og som gennemtrænger træfibrene, hvorved en tilstopning af træet ved indtrængningen af forankringsbenene 3 ikke kan fore-30 komme, hvorved tillige de til indpresningen af sømmet 1 i pladen, hhv. rammetræet kan holdes indenfor visse grænser og ikke vokse ukontrolleret. Under indpresningsforløbet bringes de i længderetningen forløbende hovedflader på hoveddelen 2 i anlæg mod de overfor hinanden liggende indre 35 flader af pladen, hhv. rammetræet og tjener således som afstandsholder mellem træplader, der skal forbindes indbyrdes i et kasseelement.

148780

O

ίο

Fig. 2 viser et søm lf, der er formet som et bægerlignende omdrejningslegeme, på hvis omkreds forankringsbenene 3f er anbragt som ringsegmenter, idet det ringformede bægerlegeme 2f danner hoveddelens midter- eller basispar-5 ti i sømmet. Sømmet lf kan f.eks. fremstilles som et facondrejet emne på en afstiknings-drejeautomat ved en såkaldt "Décolletage"-drejeoperation ud fra en massiv rundstang, f.eks. af aluminium. Sømmets lf omdrejningslegeme kan også være hul i hele sin længderetning, idet det f.eks. kan 10 være fremstillet af et aluminiumrør. I sømmets ringcylin-derformede kraver kan der være udfræset radialt forløbende slidser 13, hvorved de tilbageblevne ringsegmenter 3f danner forankringsbenene.

De segmentformede forankringsben 3f er også her på 15 deres indersider forsynet med skråflader 5 og på deres ydersider med smalle kontraskulderflader 5a, som danner skærekanterne 6, og på deres ydersider har de modhage- eller ribbelignende fremspring 4. Arbejdsoperationerne til frembringelse af disse partier kan udføres som rene dreje-20 operationer, inden de radiale slidser 13 fræses.

Når sømmet lf presses ind i en træplade, søger forankringsbenene 3f bort fra hinanden hele vejen rundt, således som det er antydet med pile W3 i fig. 2. Sømmet lf kan f.eks. med fordel anvendes til punktvis fastgørelse af 25 tunge genstande både til lofter og til vægge. Hertil kræves blot et enkelt, bægerlignende søm, hvis højde i det væsentlige svarer til den halve højde af sømmet lf i fig.

2, idet det bægerformede legeme 2f danner sømmets hoveddel.