DK141561B - Klammesøm. - Google Patents

Description

i 141561

Den foreliggende opfindelse angår et klammesøm omfattende en kanal med et tværstykke og sideflanger, der strækker sig i samme retning ud fra tværstykket og over hele længden af sømmet.

5 Når man ønsker at fastgøre to stykker træ til hinanden i en stødsamling, hvad enten det er en retvinklet samling eller en gering, og hvor man ønsker, at de to stykler spændes stramt sammen, er der ofte blevet gjort brug af et såkaldt klammesøm. Sådanne klammesøm har i alminde-lo lighed været i form af en kanal, og de har været indrettet til at blive drevet ind i de to stødte træstykker over samlingen. Når sømmet drives ind i træet, holder flangerne af kanalen således de to træstykker sammen i en stram forbindelse. Mange sådanne tidligere klammesøm kræver et sav-r 15 snit for korrekt anbringelse, se f.eks. USA patentskrift nr. 2.17o.462 og 2.371.935.

Samlinger dannet med et klammesøm i form af en tilspidsende kanal, se f.eks. USA patentskrift nr.

3.618.446, har vist sig at være strammere ved den bageste 2o ende af fastgørelsesorganet end ved den forreste ende af dette. Sådanne samlinger synes ofte godt spændte, når de ses fra den retning, hvori fastgørelsesorganet blev indsat. Når samlingen imidlertid vendes om, kan det ses, at samlingen ikke virkelig er godt spændt.

25 Det er blevet erkendt, at det for at undgå flæk- ning af træet, hvori klammesømmene inddrives, er nødvendigt at anbringe huller i tværstykket for at tilvejebringe et rum, som noget af det fortrængte træ kan bevæge sig ind i, og derved undgå en tendens til flækning. Udvidelsen af 3o årerne i træet, som fortrænges under inddrivningen af fastgørelsesorganet, frigiver en betydelig del af den spænding, som er frembragt i materialet ved indsætningen af fastgørelsesorganet, og reducerer derved muligheden for svigt af samlingen ved flækning. Ved et kendt klammesøm ifølge det 35 ovennævnte USA patentskrift nr. 3.618.446 har tværstykket et enkelt stort centralt hul, hvilket medfører, at den strukturelle helhed af sømmet svækkes i inddrivningsret- 141561 2 ningen, og som følge heraf beskadiges sømmets forkant under inddrivningen, hvilket igen resulterer i en dårlig samling.

Formålet med den foreliggende opfindelse er at 5 undgå ulemperne ved de ovennævnte kendte klammesøm, og ifølge opfindelsen opnås dette ved, at tværstykket har konstant bredde over hoveddelen af sin længde og har en relativt kort udvidende del, som er bredest ved sin forende i inddrivningsretningen og strækker sig udad fra den nævnte lo hoveddel mod den bredeste ende, idet den udvidende del og de indadrettede flanger danner en overgangsdel mellem hoveddelen og den del af sømmet med størst bredde, at i det mindste to i indbyrdes tværgående afstand liggende huller med i det væsentlige ens størrelse i tværstykket er an-15 bragt symmetrisk på modstående sider af sømmets langsgående akse, hvilke huller efterlader en relativt bred i længderetningen forløbende søjle af tværstykkets materiale på den nævnte akse, hvilken søjle har tilstrækkelig bredde til at give sømmet styrke i inddrivningsretningen, 2o idet det samlede areal af hullerne er højst 3o% af tværstykkets areal.

Et således udformet klammesøm inddrives uden forudgående dannelse af et savsnit, og den korte tilspidsning bevirker, at træstykkerne trækkes stramt sammen, me-25 dens hoveddelen af sømmet med parallelle flanger tilvejebringer en i det væsentlige ensartet spændevirkning, som ikke forringes af de symmetrisk anbragte huller i tværstykket, der i kraft af den tilbageværende centrale aksiale søjle, som strækker sig hele vejen fra forenden til bagen-3o den af sømmet, i hovedsagen bibeholder sin styrke i inddrivningsretningen til trods for den anførte størrelse af arealet af hullerne, som effektivt opfylder disses tilsigtede formål.

Ved en udførelsesform for klammesømmet ifølge op-35 findelsen ender overgangsdelen ved sømmets forende i inddrivningsretningen. Denne udførelsesform er velegnet i blødt træ. En udførelsesform, som navnlig er egnet til anvendelse i hårdt træ, er ejendommelig ved, at tværstykket 3 U1561 har en relativt kort og bredere del med konstant bredde ved sømmets forende i inddrivningsretningen, at den relativt korte del med konstant større bredde har parallelle flanger, og at overgangsdelen forbinder den relativt korte 5 del med konstant større bredde og hoveddelen. Den korte del med konstant bredde ved forenden reducerer i væsentlig grad tendensen af de to sider til at bøjes udad.

Ved en yderligere udførelsesform for klammesønmet ifølge opfindelsen er tværstykket udformet som en lo bue, der strækker sig indad i retning af flangerne i dét væsentlige fra den ene flange til den anden for at bringe. søjlen nærmere til midten af flangehøjdeh. Herved forøges pålideligheden ved sømmets inddrivning, idet værktøjet hertil ikke så let glider af sømmet.

15 Opfindelsen skal herefter forklares nærmere under ' henvisning til tegningen, hvor fig. 1 viser et perspektivisk billede af en fofe-trukken udførelsesform for klammesømmet ifølge opfindelsen, 2o fig. 2 et perspektivisk billede af basisklamme- sømmet, fig. 3 et perspektivisk billede svarende til fig.

1, som viser et praktisk anvendeligt klammesøm fremstillet ud fra et rektangulært 25 emne, fig. 4 et delbillede i plan og i større målestok af et hjørne af forkanten af en hvilken som helst af figurerne 1,2 eller 3, fig. 5 et tværsnit i et klammesøm ifølge opfin-3o delsen efter linien 5-5 1 fig. 6, fig. 6 et planbillede af et i praksis anvendt klammesøm, fig. 7 samme set fra siden, fig. 8 et klammesøm i henhold til fig. 1 på plads 35 i en samling, fig. 9 et planbillede af en del af en stang af klammesøm ifølge opfindelsen og 4 141561 fig. lo samme set fra siden.

Konstruktionen ifølge den foreliggende opfindelse er i sin simpleste form vist i fig. 2. Klammesømmet i fig.

2 har et tværstykke lo, som har opadrettede parallelle 5 flanger 11, der er parallelle over en hoveddel af længden af klammesømmet. Ved den forreste ende udvider tværstykket lo sig som angivet ved 12, og de opadrettede flanger 13 strækker sig indad mod flangerne 11 og går over i disse.

Delen 12,13 af klammesømmet i fig. 2 betegnes som en overlo gangsdel, og i udførelsesformen i fig. 2 begynder overgangsdelen ved den forreste ende af klammesømmet i drivretningen.

Under drivningen tjener flangerne af overgangsdelen til at trække delene, der skal samles, stramt sammen. Når de parallelle flanger er helt inddrevet, opretholder de en 15 ensartet spændevirkning over samlingen.

Et yderligere træk er vist i fig. 1. I figurerne er de samme dele betegnet med de samme henvisningsbetegnelser. I fig. 1 er den rektangulære hoveddel af tværstykket således betegnet med lo, og de parallelle opadrettede flan-2o ger, som strækker sig over en hoveddel af længden af klammesømmet, er betegnet med 11. De indadrettede flanger og den del af tværstykket, som danner overgangsdelen, er igen betegnet med 12 og 13. I udførelsesformen i fig. 1 er der imidlertid en relativt kort sektion,som igen har parallelle 25 opadrettede flanger 14, som udgår fra en tværstykkedel 15, der har parallelle sider, men er bredere end delen lo.

Idet der vendes tilbage til beskrivelsen af den forreste ende af klammesømmet i fig. 2, kan det understreges, at denne form arbejder godt i blødt træ. I hårdt træ 3o er der imidlertid en tendens til, at flangerne 13 og 11 bøjes udad eller bliver delvis foldet udad og nedad, hvilket reducerer spændeeffektiviteten af klammesømmet væsentligt. I hårdt træ er det derfor ønskeligt at anvende den i fig. 1 og 3 viste form. Den korte lige sektion med de 35 parallelle flanger 14 reducerer i væsentlig grad tendensen af de to sider til at bøjes udad. Med andre ord støtter delene 14 overgangsdelen 13, når klammesømmet drives ind i 141561 5 materialet.

Det skal bemærkes, at i udførelsesformen i fig.

1 har flangerne 11,13 og 14 alle samme højde. I fig. 3 er der vist en i praksis anvendelig udførelsesform, hvor 5 klammesømmet er udført af et rektangulært emne. Når der anvendes et rektangulært emne, bliver flangerne 13a (svarende til flangerne 13) og flangerne 14a (svarende til flangerne 14) lavere i højden på grund af de bredere tværstykkedele 12 og 15. I udførelsesformen i fig. 3 er der lo også vist en stableribbe 11a, som skal beskrives mere detaljeret i forbindelse med fig. 5,9 og lo.

Det vil bemærkes, at forkamterne i indrivnings-retningen i alle udførelsesformer er skærpet noget. Dette er vist i det forstørrede delbillede i fig. 4. Som vist 15 i denne figur er forkanten tilspidset ned til en bredde 14b, som er mellem ca. lo% og ca. 2o% af tykkelsen af materialet af klammesømmet. Den indvendige vinkel A ved spidsen er fortrinsvis ca. 6o°.

I alle de hidtil beskrevne figurer er der vist 2o huller 16. Det samlede areal af hullerne 16 skal være højst 3o% af arealet af tværstykket lo og 12 eller lo og 15 i klammesømmet, og der skal være mindst to huller 16 for således imellem disse at efterlade en central søjle 17, der strækker sig aksialt i klammesømmet, for at til-25 vejebringe yderligere styrke under drivningen. Fig. 3 viser også en let buening i tværstykket lo,15, og dette er vist tydeligere i fig. 5. Formålet med buen er at bringe søjlen 17 nærmere til midten af flangehøjden og derved . bringe søjlen og en større del af tværstykket lo under 3o drivorganet i en sømmaskine.

Med hensyn til fig. 4 skal det påpeges, at den deri viste spids er et kompromis. En meget skarp spids arbejder bedre i blødt træ, medens et klammesøm uden nogen spids arbejder meget godt i hårdt tæt materiale. Den oven-35 for beskrevne og i fig. 4 viste spids arbejder tilfredsstillende i både hårdt og blødt træ.

Under henvisning til fig. 5 skal det bemærkes, at 141561 6 der kan være en lille fordybning eller stableribbe angivet ved 11a langs begge flanger 11. Ribberne 11a er dannet ved en prægeoperation under dannelsen af selve klammesømmet, og afstanden x fra bunden af ribben 11a til ryggen af klam-5 mesømmet vil derfor altid være konstant. Det er yderst vanskeligt i praksis at udføre klammesømmet således, at de øverste kanter af de lige parallelle flanger 11 er ækvidistante fra ryggen af klammesømmet. Hvis disse kanter ikke er nøjagtigt ækvidistante fra ryggen af klammesømmet, er lo det tydeligt, at den ene side af den resulterende strimmel af klammesøm, når de er stablet sammen, vil være længere end den anden, og strimlen vil bue i stedet for at være lige. Under disse forhold kan den ikke ret godt anvendes i et lige magasin i en sømmaskine.

15 Da ribberne 11a imidlertid frembringes ved en præ geoperation, samtidig med at klammesømmet dannes, vil afstanden x vist i fig. 5 altid være den samme, og når flere klammesøm stables sammen som vist i fig. 9 og lo, vil de være lige og kan let anvendes i et magasin i en sømmaskine.

2o Når flere klammesøm er samlet som vist i fig. 9 og lo, kan de holdes i samlet stilling ved hjælp af et stykke af et egnet bånd langs for- og bagenden af klammesømmene. Sådanne bånd er vist ved 18 og 19. Den ene eller begge båndene kan naturligvis være påtrykt med angivelser, såsom en pil 2o 25 (fig. 9), for at angive korrekt indføringsretning i et magasin.

Selv om det ikke fremgår af tegningen, er klammesømmet fortrinsvis udstanset af plademateriale, således at valseretningen af det valsede plademateriale, hvoraf det 3o er fremstillet, forløber vinkelret på retningen, hvori klammesømmet skal inddrives. Denne særlige valseretnings orientering gør det muligt at udføre klammesømmet med mindre bøjningsradier i hjørnerne, uden at materialet revner ved bøjningerne. Den endelige trækstyrke af materialet og 35 dermed af klammesømmet er af størrelsesordenen lo% større, end hvis materialets valseretning var parallel med den retning, hvori klammesømmet skal inddrives.

141561 7 I fig. 8 er der vist en samling mellem to træstykker betegnet med 21 og 22, og denne figur viser blot anbringelsen af klammesømmet, når det er inddrevet i samlingen. I praksis vil et klammesøm ifølge den foreliggen-5 de opfindelse, som har en længde større end 5o% af.tykkelsen af træet, som skal samles, frembringe en meget stram samling, og samlingen vil være stram, når den ses fra begge sider.