DK148424B - Fremgangsmaade ved tagdaekning - Google Patents

Description

U8424

Den foreliggende opfindelse angår en fremgangsmåde ved tagdækning, hvor der i forvejen er lagt et underlag for tagdækningen, og hvor der eventuelt på dette underlag anbringes et damptæt lag og desuden et isolationslag før et tæt belægningsmateriale i baner anbringes.

Ved sådanne tagdækninger er det normalt, at isolationsmaterialet fastgøres ved klæbning i varm asfalt eller ved en mekanisk forankring. Derefter fastgøres et tætnende lag på isolationsmaterialet ligeledes ved klæbning. Ved nogle kendte metoder udlægges det tætnende materiale med et overlæg på 4 - 10 cm og dette overlæg klæbes eller svejses, idet denne arbejdsoperation udføres ved hjælp af varmluft.

Tagdækning efter den ovenfor nævnte metode er behæftet med diverse ulemper. Eksempelvis vil klæbning af det tætte lag til underlaget med varm asfalt være helt afhængig af vandfrie betingelser, dvs. klæbningen bør ikke ske under betingelser med relativ høj fugtighed eller under nedbør.

Det er åbenbart fordelagtigt at få isolationsmaterialet tildækket med det tætte lag så hurtigt som muligt, hvilket forhindres hvis der f.eks. skulle opstå regnvejr, som vil gøre klæbning med asfalt umulig. Dette vil medføre, at isolationsmaterialet vil foreligge udsat for regn og den våde isolation må udtørres fuldstændig før tætningslaget fastbindes til isolationen. Tilbageværende fugtighed inde i isolationen kan medføre senere dannelse af blærer. Tilsvarende problemer kan også opstå, når man i stedet for eksempelvis asfaltprodukter anvender folier af kunstharpikser.

Det er naturligvis en stor ulempe, at man ved lægning af tag som ovenfor angivet er direkte afhængig af vejrliget og problemerne vil følgelig være større i distrikter med mange nedbørsdage end i distrikter med relativt få nedbørsdage. Da en del af fremskridtet på en byggeplads er afhængig af et tæt tag, vil således en forsinkelse af tagdækningen også forsinke efterfølgende operationer og vil derved forhøje byggeomkostningerne. Da der for tiden næsten udelukkende bruges varm asfalt som klæbemiddel så vil den ovenfor skitserede fremgangsmåde nødven- 2 14842Λ digvis indbefatte arbejdsoperationer som opvarmning af asfalt i en dertil egnet beholder, samt transport af asfalten til det sted, hvor den skal anvendes.

Yderligere vil i de tilfælde, hvor en stenbelastning ikke er nødvendig ud fra et æstetisk synspunkt, stenmassen repræsentere en last på tagets konstruktion, som nødvendigvis vil repræsentere en unødvendig forøgelse af omkostningerne, da tagkonstruktionen og tilhørende bærende søjler må dimensioneres derefter.

Erfaringen har vist, at et tag lagt som ovenfor angivet som følge af de enkelte komponenters forskellige egenskaber f.eks. med hensyn til termiske bevægelser, vil resultere i brud i det tætnende lag og i deraf følgende lækager. I de tilfælde, hvor der anvendes ekspanderet kunstharpiks som isolationsmateriale er det også vigtigt, at denne efter produktionen har sat sig og er relativt dimensionsstabil.

Ved hjælp af den foreliggende opfindelse kan en del af de ovenfor omtalte ulemper helt eller delvis undgås. Fremgangsmåden er således ejendommelig ved, at isolationsmaterialet først anbringes uden at forankres, hvorefter underlaget med eventuelle ovenpå placerede lag tildækkes med den tætte belægning i baner, som lægges kant mod kant, hvorefter tætningslag og isolationsmateriale samtidig mekanisk forankres til underlaget inden svejsestrimler, der dækker tilstødende sidekanter af to nabobaner i tætningslaget, fastsvejses. På denne måde undgås de fordyrende operationer, som f.eks. forankring af isolationsmaterialet til underlaget ved hjælp af varm asfalt eller ved hjælp af mekanisk forankring før det tætnende lag udlægges. Ved fremgangsmåden vil udlægningen af de tætnende lag kun i ringe grad være afhængig af de meteorologiske forhold, fordi tætningslaget kan lægges umiddelbart på isolationsmaterialet uden nogen foregående forankring med varm asfalt, en operation, som tidligere nævnt i høj grad er afhængig af den eksisterende type af vejrliget.

Udførelsen af fremgangsmåden ifølge opfindelsen er som følger: Først udlægges eventuelt et konventionelt dampspærrelag på underlaget, hvorefter dette dækkes med isolationsmaterialet svarende til det forannævnte. Derefter lægges det tætnende lag løst kant mod kant, idet 148424 3 laget er forsynet med eventuelle vandafstødende svejsekanter langs begge sider. Derefter foretages en mekanisk forankring hen over belægningens fuger. Denne mekaniske forankring udføres fortrinsvis ved hjælp af et fastgørelsesorgan i form af et specielt udformet beslag, som bliver fastskruet til tagkonstruktionen. Beslaget er således udformet, at det til enhver tid holder belægningsbanerne fast, således at de tilnærmelsesvis bliver liggende kant mod kant. Over beslagene foretages nedsvejsning af strimler, eksempelvis af konventionel svejsepap, således at beslagene og tilstødende kanter af tætningsbelægningen bliver dækket af strimlerne, hvorved man opnår en fuldstændig tætning af taget. Ved denne fremgangsmåde opnår man en samtidig forankring af det eventuelle dampspærrelag, isolationsmaterialet og spærrebelægningen i en enkelt operation, og denne operation kan udføres stort set uafhængigt af de eksisterende vejrforhold.

Svejsestrimlen vil også dække fastgørelsesbeslaget fuldstændigt og fuldstændigt sikre tætte sammenføjninger og befæstigelser.

Under svejsestrimlens udlægning vil svejseapparaturet bortblæse eventuelt vand fra belægningernes svejsekanter samtidig med at man foretager nedsvejsning af strimlen således at denne operation også kan udføres i regnvejr.

Ved den ovenfor skitserede fremgangsmåde er det muligt at lægge og opnå et vandtæt tag stort set uafhængigt af vejr og vind, hvilket betyder at den del af byggeriets fremskridt, som er afhængig af et tæt tag, kan påbegyndes umiddelbart derefter, medens den eventuelle afsluttende finish af taget, som ikke er af betydning for tagets vandtæthed, men for dets holdbarhed og æstetiske udseende, kan udføres på et hvilket som helst senere tidspunkt. Fremgangsmåden vil derfor muliggøre en bedre udnyttelse af tagtækkernes arbejdskapacitet, idet de ikke er afhængig af de eksisterende vejrforhold, og eventuel 148424 4 ventetid kan således forkortes i høj grad.

Til steder med specielt hårdt vejr og udsat beliggenhed og forøvrigt også ellers er der udviklet et specielt beslag, som omfatter en tilnærmelsesvis rektangulær stiv plade, som i hver ende er forsynet med gribeklør, som fortrinsvis er fremkommet ved udstansning under anvendelse af egnet stanseudstyr. Pladen er forsynet med i det mindste ét centralt beliggende gennemgående hul, således at pladen kan fastgøres til underlaget ved hjælp af en skrue.

Når pladen skal anvendes, placeres denne således at gribekløerne bliver placeret i hver sin banedel af tilstødende tætningsmateriale og således at det centrale hul, gennem hvilket skruen føres, ligger over fugen mellem tilstødende baner af tætningsmaterialet, hvorefter skruen føres igennem og trækkes til således at kløerne presses gennem de respektive baner og holder disse sammen. Antallet af anvendte beslag pr. længdeenhed vil være afhængig af de lokale vindforhold under taglægningsoperationen.

I de tilfælde, hvor det ikke er ønskeligt at lægge et separat isolationslag, kan den tætnende belægning inden påsvejsning af de nævnte strimler forankres til underlaget i svejsekanterne ved hjælp af papsøm, kramper eller lignende fastgørelsesorganer.

I de tilfælde, hvor taget skal belastes eksempelvis med singels, kan den mekaniske forankring udelades, men fremgangsmåden bliver ellers som ovenfor beskrevet.