DK148340B - Billedroersforspaendingskredsloeb i videosignalbehandlingskredsloeb - Google Patents

Description

o χ 148340

Opfindelsen omhandler et videosignalbehandlingsapparat til tilvejebringelse af forspænding af billedrøret og billed-rørsdrivkredsene i et farvefjernsynsmodtageranlæg, hvilket videosignalbehandlingsapparat er af den i krav l's indledning 5 angivne art.

Billedlysstyrkeinformationen i et sammensat videosignal, såsom et fjernsynssignal, er defineret af jævnspændingsniveauet af videosignalets luminanskomposant. Et lysstyrke-referenceniveau, der tilnærmer sig et mørkeniveau i et reproduceret 10 billede, er indeholdt i et slukkeniveau i luminanskornposanten.

For at sikre, at et reproduceret billede vil udvise et korrekt område af lysstyrkeniveauer som svar på videosignalinformation, indbefatter fjernsynsmodtagere normalt foranstaltninger til indstilling af billedrørsforspændingen for at simulere en 15 "mørke niveau"-tilstand svarende til det mørkeniveau, der er defineret af videosignalet. Specielt kræver teknikerens justering af billedrøret i en modtagers justeringstilstand, at en referencespænding, der er uafhængig af videosignalet, tilvejebringes for at muliggøre indstilling af billedrørets 20 ledeevne til et ønsket mørkeniveau. Teknikerjnsteringsmetoder for billedrør er velkendte og tjener til at sikre, at billedrøret er korrekt forspændt til en tærskelledningstilstand som reaktion på videosignalets mørkereferenceniveau, eller ved fravær af signal.

25 Således er i det typiske tilfælde to referencespændinger tilknyttet etableringen af det ønskede billedmørkeniveau (og dermed billedets lysstyrke), nemlig videosignalets slukkereference-niveau og den referencespænding, der anvendes under justeringstilstanden for at lette indstillingen af billedrørets forgo spænding. For at sikre, at det reproducerede billede vil udvise en korrekt lysstyrkereaktion, når modtageren arbejder normalt, er det ønskeligt^ at den referencespænding, der anvendes til at etablere billedrørets slukkeniveau under justeringen, og videosignalets slukkereferenceniveau frembringer i det 35 væsentlige samme resultater med hensyn til de reproducerede billeder. Imidlertid er begge disse referencespændinger genstand 2 148340 o for afvigelser fra den forventede værdi på grund af komponent-tolerancevariationer og variationer i tilhørende kredsløbs driftskarakteristikker på grund af spændingsafdrift for eksempel fremkaldt af temperatur- eller forsyningsspændingsvariationer.

5 Skønt billedlysstyrkevariationer, der er forårsaget af disse faktorer, kan kompenseres helt eller delvis ved hjælp af et manuelt indstilleligt tilskuerbetjent lysstyrkeindstil-. lingsorgan, repræsenterer behovet for manuel indstilling af lysstyrkeniveauet en ulempe, der bør fjernes. Yderligere ΐ0 kan lysstyrkestyrekredsen være ude at stand til at tilveje-• bringe tilstrækkelig kompensation til at skabe det normalt forventede område for lysstyrkeregulering, og den kan selv \ udvise uønskede variationer fra den normalt forventede virkemåde for eksempel på grund af kredsløbstolerancevaria-15 tionerne fra modtager til modtager. I den sidste henseende skal det bemærkes, at midterarbejdspunktet for lysstyrkeindstillingen kan variere fra modtager til modtager på grund af komponenttolerancevariationer, og derved producere en uønsket forskydning eller begrænsning i lysstyrkeregulerings-20 området.

Der er opfindelsens formål at afhjælpe ovennævnte ulemper ved at anvise et videosignalbehandlingsapparat, hvormed der kan tilvejebringes et forudsigeligt "korrekt" billedmørkeniveau for videosignalerne.

25 Det angivne formål opnås med et videosignalbehandlings apparat af den indledningsvis omhandlede art, som ifølge opfindelsen er ejendommeligt ved den i krav l's kendetegnende del angivne udformning.

Ved denne udformning af videosignalbehandlingsappa-30 ratet frembringes altid samme billedmørkeniveau under hvert vandret billedinterval (fremløbsinterval) i videosignalet.

Opfindelsen skal i det følgende forklares nærmere under henvisning til tegningen, hvor fig. 1 er et diagram, delvis i blokform og delvis i 35 skematisk form, af en del af en farvefjernsynsmodtager hvori der benyttes et apparat ifølge opfindelsen; og 3 148340 o fig. 2 viser en alternativ udførelse af kredsløbet ifølge opfindelsen.

I figur 1 omfatter en blok 10 en del af de luminans-og chrominanssignalbehandlingskredse, der indbefattet i en 5 farvefjernsynsmodtager. Et sammensat farvefjernsynssignals luminanskomposant tilføres fra en kilde 12, der er indbefattet i en luminanssignalkanal i modtageren, til en luminansforstærker 18 (for eksempel en differentialforstærker), der forstærker og på anden måde behandler luminanskomposanten således, at der 10 fremkommer et forstærket luminanssignal Y. Farvedifferens-signalerne B-Y, R-Y og G-Y leveres fra en kilde 15, der er indeholdt i en chrominanskanal i modtageren, til matrix-kredse henholdsvis 20, 22 og 24, hvor farvedifferenssignalerne kombineres med det forstærkede luminanssiganl Y til dannelse 15 af B-,R- og G-farvebilledrepræsenterede signaler. De signaler, der tilvejebringes af kilderne 12 og 15, er afledt fra det sammensatte farvefjernsynssignal i overensstemmelse med kendt teknik og i konventionelle,ikke viste kredse.

B-, R- og G-signalerne føres fra signalbehandlings-20 blokken 10 til en billedrørsdrivenhed 50, der omfatter individuelle drivtrin 42,44 og 46, der leverer forstærkede B-', R-' henholdsvis G'- signaler til intensitetsstyreelektroder (d.v.s. katoder) i et farvebilledrør 62. Nærmere betegnet føres B-signalet fra matrixkredsen 20 ad en 25 jævnstrømsvej til drivtrinet 42 via en emitterfølgertransistor 25 og et "nul offset"-stødpudetrin 30, der omfatter følger-transistorfer 32,33 af modsat ledningsevnetype og tilknyttede forspændingsmodstande 35, 38, der alle er arrangeret som vist.

En slukkeimpulskilde for slukkeimpulser 40, der er forbundet 30 med en basisindgang på transistor 33, tilvejebringer negativt rettede periodiske impulser under billedslukke- eller tilbageløbsintervallerne for at hæmme ledningsevnen i transistoren 33 og derved afkoble signalet B fra billedrørsdrivtrinet 42 under hvert billedslukkeinterval.

35 Drivtrinet 42 omfatter en videoforstærker omfattende en laveffektstransistor 52, der er arrangeret i kaskodevideo-forstærkerkobling med en øvrerangs, basisbunden højspændings- „ 148340 4

O

transistor 54 med en kollektorbelastningsmodstand 58. Emitter-kredsen for transistoren 52 omfatter en variabel modstand 55 til indstilling af signalforstærkningen for trinet 42 under billedrørsjusteringen, en tilknyttet modstand 56 og en for-5 spændingsmodstand 57, der forbinder emitteren i transistoren 52 med jord. Signalet B føres fra emitterudgangen på transistoren 33 til basisindgangen på transistoren 52 i trinet 42, og det optræder i forstærket form over en belastningsmodstand 58, hvorfra signalet B føres ad en jævnstrømsvej til 10 blå-signalkatoden i billedrøret 62.

Drivtrinene 44 og 46 er indrettet på samme måde som drivtrinet 42 og de modtager signalerne R henholdsvis G fra matrixkredsløbene 22 og 24 via tilknyttede kredsløb på samme måde, som det er beskrevet under henvisning til signalet 15 B og drivtrinet 42, for herved at levere de forstærkede signaler R og G til rød- og grøn-signalkatoderne i billedrøret 62.

Billedrørsdrivenheden indeholder også en jordet kollek-tor PNP-transistor 65 med en emitter forbundet med emitter-20 kredsen på hver af nedre-rangs-transistorerne (for eksempel transistoren 52) i drivtrinene 42,44 og 46, via en justeringsomskifter 100 i modtagerens normale arbejdstilstand. Transistor 65 bliver forspændt for at tilvejebringe et forud fastlagt emitterpotential, der er på cirka 3,3 volt i dette 25 eksempel. Dette emitterpotential repræsenterer en referencespænding, hvortil de videosignaler, der er forstærket af drivtrinene, henføres, og det bliver brugt til at etablere en ønsket billedslukkeniveausforspændingstilstand i både normal- og justeringsarbejdstilstanden for modtageren, som 30 det senere vil blive beskrevet.

Justeringsomskifteren 100 har en normal-stilling og en justeringsstilling, der anvendes ved teknikerens justering af billedrøret. Justeringsomskifteren indbefatter to bevægelige ledende organer og S2, der bevæges i fællesskab, og et antal 35 klemmer a-f, der er forbundet med forskellige dele af modtageren, som det vil blive beskrevet senere.

Blokken 10 omfatter også en ON/OFF-styret komparator-kreds 70, med høj forstærkning der omfatter signaleksempleringstransistorer 72,74, der er opstillet som en emitterkoblet c 148340 5 0 differentialforstærker, og en strømkildetransistor 75 til tilførsel af arbejdsstrømme til transistorerne 72 og 74. Transistoren 75 påvirkes til at lede af de positive periodiske impulser, der bliver tilført fra en kilde 78 og optræder under 5 det såkaldte "bagreces"-interval (dvs. burstintervallet) i hvert vandret linieslukkeinterval. En gennemsnitsreagerende filtreringskondensator 85, der er forbundet med kollektorud-gangskredsen for transistor 72, tjener til at oplagre (dvs.

"holde") ladning, der repræsenterer den signalinformation, 10 der er blevet eksempleret af komparatoren 70. Dioden 83 i kollektorkredsen for transistoren 72 tjener til at forhindre den normalt i spærreretningen forspændte kollektor-basis--overgang i transistoren 72 i at blive forspændt i lederetningen, hvorved den ville afbryde eksempleringsfunktionen af komparator 15 70 ved tilstedeværelsen af unormalt store komparatorindgangs-signaler.

Udstyret indeholder også et lysstyrkereguleringskredsløb 90, der indbefatter et spændingsdelerkredsløb dannet af seriemodstandene 91, 92 og 93, en manuelt variable modstand 20 95 svarende til et tilskuerbetjent lysstyrkeindstillingsorgan, og en tilhørende positiv jævnspændingskilde (+11,2 volt).

Et punkt A i lysstyrkekredsløbet er forbundet med det referencepotential, der frembringes ved emitteren i transistoren 65, via en koblingsmodstand 68, og et punkt B i lysstyrkekredsløbet 25 er via en stødpudetransistor 73 forbundet med basisindgangen på komparatortransistoren 74. Basisspændingen på transistoren 74 repræsenterer en lysstyrkereferencespænding, der varierer i overensstemmelse med indstillingen af den variable modstand 95.

30 Komparatoren 70, luminansforstærkeren 18, matrix- kredsen 20 og følgertransistoren 25 danner en lukket reguleringssløjfe til opretholdelse af en i det væsentlige fast relation mellem den lysstyrkereferencespænding, der er påtrykt basis på komparatortransistoren 74, og det lysstyrkebestemmende 35 slukkeniveau i farvesignalet B fra matrixkredsen 20. Til dette formål er komparatoren 70 og kondensatoren 85 indrettet som et eksemplerings- og holdekredsløb, hvor "eksemplering" af signalet B optræder under bagrecesdelen af hvert billedslukke- 6 148340

O

interval, når transistoren 75 er styret til at lede, og holdet optræder under den resterende del af hver horisontal billed-liniecykel. Virkemåden af denne reguleringssløjfe såvel som de tilhørende kredsløb er nærmere beskrevet i US-patentskrift 5 nr. 4.143.398 (L.A. Harwood m.fl.).

I korthed: når transistoren 75 er ON/OFF-styret til "ON", sammenligner komparatoren 70 lysstyrkereferencebasis-spændingen fra transistoren 74 med den spænding, som på dette tidspunkt optræder på basis i transistoren 72 (svarende til 10 det lysstyrkerepræsenternde slukkeniveau for signalet B, som på dette tidspunkt optræder ved emitteren i transistoren 25).

Hvis der eksisterer en ubalance mellem disse basisspændinger, opstår der på grund af den differentielle virkemåde af komparatoren 70 et styresignal på kondensatoren 85 med en sådan 15 størrelse og retning,at ubalancen reduceres imod nul, således at forskellen mellem basisspændingerne på transistorerne 72 og 74 går imod nul (dvs. nul fejl). I denne sammenhæng skal det bemærkes, at burst-informationen er blevet fjernet fra signalet B, således at den eksemplerede del af signalet B 20 kun omfatter det til lysstyrkesignalerne svarende slukkeniveau i signalet B.

Når f.eks. slukkeniveauet i signalet B på uønsket måde driver til et positivt niveau svarende til forøget lysstyrke, vil kollektorstrømmen og kollektorspændingen i tran-25 sistoren 72 stige henholdsvis falde i forhold til kollektorstrømmen og kollektorspændingen i transistoren 74, i kraft af den differentielle virkning af komparatoren 70 under ON/OFF-styreintervallet. En ladning, som ellers optræder over kondensator 85, vil blive udtømt (afladet) via kollektor-30 -emitter-strømvejen i transistoren 72 i forhold til dennes ledeniveau. Dette bevirker igen, at slukkeniveauet for luminanssignalet Y ved udgangen på forstærkeren 18, og svarende hertil, at slukkeniveauet i signalet B som målt ved basis i transistor 72, også aftager med en tilsvarende størrelse.

35 Reduktionen i slukkeniveauet har en sådan retning, at potentialforskellen mellem basiselektroderne i komparatortransistorerne 72,74 reduceres imod nul, i overensstemmelse med den ønskede sammenhæng.

o 7 148340 I en fjernsynsmodtager er det Ønskeligt, at billed-rørsdrivtrinene er således indrettet, at der dannes et repro-decerbartbilledmørkeniveau (d.v.s. der flyder i det væsentlige ingen signalstrømme i drivtrinene), og at billedrøret er for-5 spændt ved et tærskelledepunkt for en forud bestemt indstilling af lysstyrkeindstillingsorganet. Det er fordelagtigt at frembringe dette resultat, mens lysstyrkeindstillingsorganet er indstillet til midten af sit område, hvilket muliggør symmetrisk indstilling af billedlysstyrken. Da lysstyrkeindstillings-10 organets midterstilling kan variere fra modtager til modtager, f.eks. på grund af komponenternes tolerancevariationer, må modtageren omfatte foranstaltninger til at sikre, at lysstyrke-indstillingsorgaiets midterstilling på acceptabel måde er reproducerbar fra modtager til modtager. Det beskrevne system 15 opnår disse resultater på følgende måde.

Lysstyrkereguleringskredsløbet 90 er således indrettet, at når lysstyrkeindstillingsorganet 95 er i sit midterområde, er den lysstyrkereferencespændning,der optræder i punktet.A, lig den referencespænding, der er frembragt ved emitteren i 20 transistoren 65, og der flyder ingen strøm i modstanden 68. Basisspændingen på transistoren 74 repræsenterer en lysstyrkereferencespænding, der er lig med spændingen i punktet A (3,3 volt) plus den spænding, der frembringes over modstanden 92 (0,6 volt) minus basis emitter-spændingsfaldet i transistoren 25 73 (0,6 volt). I dette eksempel repræsenterer modstanden 92 en impedans, der bevirker en kompensation for basis emitter--spændingen (0,6 volt) i drivtransistoren 52 ved at frembringe en tilsvarende offset-spænding. Nærmere angivet tilvejebringer modstanden 92 en offset-jævnspænding lig med den (enkelte) 30 offset-jævnspænding mellem emitteren i transistoren 25 (det punkt, ved hvilket signalet B som målt af komparator 70 afledes) og emitteren i drivtransistoren 52. Dioden 71 er inkluderet for at kompensere for den offset-spænding, der er fremkaldt af basis emitter-spændingsfaldet i stødpudetransi-35 storen 73.

Under hvert vandret slukkeinterval i videosignalet (der omfatter eksempleringsintervallet) bevirker impulserne fra slukkeenheden 40 en undertrykkelse af strømmen i transistor 33. Derfor afkobles videosignalet fra drivtransistoren 52, og δ 148340 ο ingen signalinducerede strømme flyder gennem modstandene 55 og 56 i emitterkredsløbet for transistoren 52. I dette eksempel svarer det punkt, ved hvilket strømmen i modstandene 55 og 56 bliver undertrykt, til et tærskelniveau mellem afskæring 5 og ledning, i billedrøret og repræsenterer den ønskede mørke-niveautilstand. Denne mørkeniveautilstand burde også blive frembragt under hvert vandret billed(fremløbs)interval i videosignalet, når videosignalet er lig det slukkeniveau, der optræder under bagrecesintervallet, idet dette slukke-10 niveau i det væsentlige svarer til mørkeniveauet for et reproduceret billede. Lysstyrkeniveauet for et reproduceret billede vil blive præcist etableret, når den sidstnævnte betingelse er opfyldt. Den reguleringssløjfe, der omfatter komparatoren 70, forstærkeren 18, matrixkredsen 20 og 15 transistoren 25, hjælper til at opnå dette resultat i samarbejde med lysstyrkereguleringskredsen 90 og det referencepotential, der frembringes ved emitteren i transistoren 65.

I den normale afbejdstilstand for modtageren, og når lysstyrkeindstillingsorganet 95 er centreret, er lysstyrke-20 referencespændingen (V ) i punktet A lig med forstærker- ϋ referencepotentialet (VR) ved emitteren i transistoren 65.

Spændingen på basis i komparatortransistoren 74 er også lig denne spænding (V_) på grund af de lige store spædningsfald, der er forbundet med modstanden 92 og basisemitter-overgangen 25 i transistoren 73. Da reguleringssløjfen holder basisspændingerne på komparatortransistorerne 72,74 i det væsentlige lige store som beskrevet ovenfor, må mørkeniveauet i signalet B, der optræder på basis i komparatortransistoren 72 under ON/OFF styreintervallet, være lig den lysstyrkespænding (VR) der 30 frembringes på basis i komparatortransistoren 74. Yderligere er emitterspændingen på transistoren 25 lig basisspændingen på transistoren 72 plus spændingsfaldet oven dioden 71 (d.v.s. VR + 1VRE). Når derfor under billedintervallerne videosignalniveauet er lig slukke- eller mørkeniveauet, er 35 emitterspændingen på transistoren 25 (V-j+lV--) lig basis- spændingen på drivtransistoren 52, idet det stødpudenetværk, der omfatter transistorerne 32 og 33, ikke skaber en offset--jævnspænding. Som følge heraf er emitterspændingen på driv 9 148340 o transistoren 52 lig emitterreferencepotentialet (VR) på transistoren 65 på grund af basis emitter-spændingsfaldet i transistoren 52.

Den billedmørkeniveautilstand, der er beskrevet ovenfor, 5 skaber en potentialforskel på nul over modstandene 55 og 56 i emitterkredsen for transistoren 52, og som følge heraf flyder der i det væsentlige ingen strøm gennem disse modstande på dette tidspunkt. Dette resultat svarer til den ønskede betingelse med nul-drivsignal for korrekt gengivelse af billed-10 mørkeniveauer, og opretholdes for hvert af B-,R- og G-sig-nalerne, der forstærkes af de respektive drivtrin, på grund af virkningen af reguleringssløjfen med hensyn til luminanssignalet Y, der er matrix-behandlet med hvert af farveforskelssignalerne.

15 Spændingen ved punktet A varierer over og under reference potentialet (V_), når indstillingsorganet 95 indstilles mellem den øvre og nedre yderstilling, for derved at variere billed-lysstyrken i overensstemmelse med hvad en tilskuer foretrækker.

På dette tidspunkt flyder der strøm i modstand 68, og spændingen 20 i punktet A er bestemt ved spændingdelervirkningen af kredsløbet 90 i kombination med emitterpotentialet (V„) på transi-storen 65.

Det bemærkes, at med dette arrangement vil afvigelser af emitterreferencespændingen på transistoren 65 fra en 25 nominel værdi ikke forstyrre den ønskede billedmørkeniveautilstand, der er beskrevet ovenfor, hvorved biliedmørkeniveauet opretholdes reproducerbart frs modtager til modtager for en given indstilling af lysstyrkeindstillingsorganet. Nærmere betegnet; hvis referencespændingen (VR) forskydes på grund 30 af en forskydning i den forsyningsspænding (+11,2 volt), der hører til transistoren 65, vil lysstyrkereferencespændingen på basis i komparatortransistoren 74 følge med denne forskydning, idet lysstyrkekredsløbet 90 er forspændt fra den samme spændingskilde.

35 Også med denne anordning er der tilvejebragt kompensation for variationer af midterstillingen for lysstyrkeindstillingsorganet 95 fra modtager til modtager på grund af variationer i niveauet af referencespændingen ved emitteren i transistoren 65, for eksempel forårsaget af kredsløbstolerancevariationer.

o 148340 ίο

Den størrelse af kompensation, der kan opnås i dette eksempel, er syvogtres procent, og den er en funktion af den Thevenin--ækvivalente impedans (R^) af kredsløbet 90 i overensstemmelse med udtrykket 5

RT

--— - 100 = 67%, VR68 hvor Rgg repræsenterer værdien af modstanden 68, hvor 10 Thevenin-impedansen RT er lig den reciprokke værdi af størrelsen -i- + -i— R93+R95 R91+R92, 15 og hvor værdien af R^5 svarer til den fysiske midterindstilling af indstillingsorganet 95 (et logaritmisk afsmalnende organ, der er på ca. 17 kiloohm i dette tilfælde. Ved hjælp af denne anordning opretholdes den nominelle lysstyrkespænding ved midterindstillingen af lysstyrkeindstillingsorganet 95 20 indenfor 67% af den beregnede værdi til trods for variationer i niveauet af referencepotentialet, der er tilvejebragt af transistoren 65, fra modtager til modtager. En endnu større grad af kompensation i nærheden eller lig 100%, kan opnås ved hjælp af det lysstyrkereguleringskredsløb, der er vist 25 i figur 2.

I fig. 2 er referencepotentialet (VR) fra emitteren i transistoren 65 ført til lysstyrkeindstillingsorganet 95 via et forbindelseskredsløb omfattende NPN og PNP emitter-følgertransistorer 201 og 202, der er forbundet som vist.

30 Transistorerne 201 og 202 er fortrinsvis tilpasset til hinanden.

Et forskudt referencepotential, der optræder ved emitteren i transistoren 201 og ved den lavere ende af lysstyrkeindstillingsorganet 95, er lig spændingen V_ minus lV-^, I\ Dill (basis emitter-spændingsfaldet i transistoren 201) og det 35 potential, der optræder ved emitteren i transistoren 202 og den øvre ende af indstillingsorganet 95, er lig V plus 1VBE· Når indstillingsorganet 95 er i midterstillingen, er kontaktarmsspændingen på indstillingsorganet 95 og basisspændingen 11 148340 0 på en transistor 292 lig referencepotentialet V_,. Transistoren J\ 292 svarer funktionelt til modstanden 92 (fig-l)til frembringelse af en kompenserende offset-spænding som beskrevet i forbindelse med fig. 1, således at den ønskede lysstyrkereferencespænding frembringes ved basis i stødpudetransistoren 5 73 og ved basis i komparatortransistoren 74 (fig. 1). Med dette arrangement er det ønskede (symmetriske) lysstyrkestyreområde, der er tilvejebragt ved hjælp af indstillingsorganet 95 med hensyn til en midterindstilling, upåvirket af variationer i referencespændingen VD. Desuden opretholdes

10 K

den ønskede mørkeniveautilstand svarende til nul signalstrøm i modstandene 55, 56,“der er beskrevet i forbindelse med fig. 1.

Således opnås den ønskede mørkeniveuatilstand for billedrørsdrivenheden på reproducerbar måde i modtagerens 33 normale arbejdstilstand ved udnyttelse af kun en enkelt referencespænding, der er afledet fra billedrørsdrivkredsen i forbindelse med lysstyrkereguleringskredsen. Når blokken 10 fremstilles som en integreret kreds, er fordelagtigvis kun en enkelt klemme nødvendig for at føre lysstyrkereference- 2 0 spændingen til indgangen på komparatoren 70* via basiselektroden i transistoren 73.

Brugen af en kaskodevideoforstærker som billedrørs-drivtrin hjælper også til at etablere et korrekt tærskelledningsniveau for billedrøret. De relativt små effekttabs-33 niveauer i de "lavere" organer (for eksempel transistoren 52) bevirker en stabil drift (d.v.s. små termiske variationer i basis emitter-spændingen i de "lavere" organer og derfor små variationer i de udgangs jævnspændinger, der føre.s til billedrør 62, som følge af varierende signalniveauer ).

De relativt højspændte basisbundne organer af højere rang for eksempel transistoren 54, strømdrives af de "lavere" organer, der virker som en strømkilde, og derfor ikke bidrager til afdrift af udgangssignalet. I denne sammenhæng skal det bemærkes, at der i billedrørsdrivenheden 50 også kan anvendes 33 kaskodeforstærkertrin af den type, der er vist i US-patent-skriftnr. 4.051.521 (Harwood).

I modtagerens justeringstilstand og når det ønskes at udføre en indledende justering af billedrøret, anbringes 148340 0 12 justeringsomskifteren 100 i justeringsstillingen. I denne stilling er referencepotentialet fra emitteren i transistoren 65 afkoblet fra billedrørsdrivtrinene 42, 44 og 46, og føres i stedet til punktet A i lysstyrkereguleringskredsen 2 90 via justeringsomskifterkleiranerne b og c og den ledende omskifterdel S^. Ligeledes er de lodrette afbøjningkredse og passende kontrolpunkter i luminans- og chrominanssignalbehandlingskredsene i modtageren forbundet til jord via justeringsomskifterklemmerne e,f og den ledende omskifterdel S_. I kraft af de sidstnævnte forbindelser er de lodrette xu ^ afbøjningskredse sat ud af funktion således at den lodrette afsøgning er brudt sammen, og luminans og chrominanssignalerne er afkoblet fra billedrøret, for eksempel på den måde som er beskrevet i US-patentskrift nr. 4. 118. 729 eller på en hvilken som helst anden passende måde. Passende justeringer af billedrørets forspænding udføres da på kendt måde, såsom ved - indstilling af skærmgitterforspændingen og ved indstilling af billedrørsdrivtrinene til en ønsket forstærkning (f.eks. ved hjælp af.modstanden 55 for drivtrinet 42) for at sikre et korrekt forhold mellem røde, blå og grønne drivsginaler, når modtageren arbejder normalt. Den sidstnævnte forstærkningsindstilling har ingen indflydelse på den indstillede afskæringsforspænding for billedrøret.

Spændingen i punktet A er uafhængig af indstillingen af lysstyrkeindstillingsorganet 95, og den svarer til den spænding, der frembringes i punktet A i den normale tilstand, når lysstyrkeindstillingsorganet 95 er indstillet midt i sit område. Som allerede beskrevet, skaber denne normale indstilling af indstillingsorganet 95 en tilstand, hvori ^ basis- og emitter-spændingerne i drivertransistoren 52 er sådanne, at der ikke flyder nogen strøm i modstandene 55 og 56 i emitterkredsen for transistoren 52, hvilket i dette tilfælde er den ønskede normale tærskelmørkeniveau-tilstand. Denne tilstand bliver også frembragt, mens driv-forstærkerreferencepotentialet fra emitteren i transistoren 65 afkobles fra drivenheden 50 via justeringsomskifteren, og basis emitter-kredsen for transistoren 52 er forspændt på samme måde, som når modtageren arbejder normalt, og lys-styrkeindstillingsorganet 95 er centreret.

148340 0 13

Dette betjeningsarrangement fremmer nøjagtig og reproducerbar justeringsindstilling ved nøjagtig simulation af den mørkeniveautilstand, der er ønsket i den normale driftstilstand, og ved at være i det væsentlige ufølsom overfor 5 ændringer i forspændings- og arbejdsspændingerne, der kan optræde, når modtageren bliver skiftet mellem normal- og justeringstilstanden. I nogle modtagere f.eks. kan belastningen på en eller flere modtagerstrøm-forsyninger blive påvirket (d.v.s. formindsket), når modtageren bliver skiftet 10 fra normal- til justeringstilstand, fordi den lodrette afsøgning bliver sat„ud af funktion. Hvis disse forsyninger ikke er regulerede, eller på anden måde er ude af stand til at kompensere for denne virkning, kan spændingen fra sådanne forsyninger variere i uønsket grad. I udstyret 15 ifølge opfindelsen vil en ændring i +11,2 voltsspændingskilden under disse omstændigheder ikke påvirke den ønskede mørkeniveautilstand, idet lysstyrkereferencespændingen der afledes fra kredsløbet 90, vil følge med ændringer i niveauet for referencespændingen på emitteren i transistoren 65, som det 20 tidligere er forklaret.

I dette eksempel er det kun signalet B, der eksempleres af komparatoren 70. R- og G- signalerne kan også eksempleres på samme måde, skønt dette ikke skulle være nødvendigt, når B-,R- og G- signalerne som påtrykt de respektive indgange 25 på drivtrinene 42, 44 og 46 følger hinanden tæt (for eksempel med hensyn til temperatur, komponenttolerancer og strømforsyningsvariationer) . Denne situation er for eksempel til stede når de kredsløb, der. frembringer signalerne B, R og G til billedrørsdrivtrinene, er fremstillet på en enkelt integreret 30 chip. I denne forbindelse skal det bemærmes, at de kredsløb, der er indbefattet i blokken 10, - muligvis med undtagelse af kondensatoren 85 - kan fremstilles som en enkelt monolitisk integreret kreds. Ligeledes er drivtransistorerne af lavere rang (for eksempel transistoren 52 i trinet 42) laveffekts-35 komponenter, der let kan tilpasses med hensyn til driftskarakteristikker.

0 148340 14

Skønt opfindelsen er blevet beskrevet med reference til specielle udførelser kan forskellige yderligere ændringer foretages indenfor opfindelsens rammer.

For eksempel kan transistoren 65 erstattes af en 5 zenerdiode til frembringelse af referencespændingen, og den kompensationsimpedans, der repræsenteres af modstanden 92, kan erstattes af en diode forbundet og polrettet til ledning af strøm fra emitteren i transistoren 25 til basisindgangen på komparatortransistoren 72 (d.v.s. i serie med dioden 71).

10 I det sidstnævnte tilfælde ville basis i transistoren 73 være direkte forbundet med modstandene 91 og 93 i et fælles punkt (d.v.s. punkterne A og B ville svare til det samme punkt).

Ligeledes kan billedrørets tærskelledningsniveau 15 tilpasses ved indstilling af niveauet for emitterreference-spændingen for transistoren 65 (f.eks. ved automatisk variation af basisforspændingen af transistoren 65 i overensstemmelse med passende affølte driftsparametre, såsom arbejds-forsyningen (B+) for billedrørsdrivenheden 50 eller skærm-20 gitterforspændingspotentialet for billedrøret 62). Basiselektroden i transistoren 65 kan også blive forsynet med vekselspændingssignaler, svarende til (monochrom.) information såsom grafer og testmateriale, der skal vises af billedrøret 62.

Claims (4)

15 148340 o Patentkrav.

1. Signalbehandlingsapparat til behandling af videosignaler, hvilke videosignaler omfatter periodisk gentagne bil-ledintervaller og slukkeintervaller, der er anbragt mellem 5 tilstødende billedintervaller, og som indeholder et slukkeniveau, der er bestemmende for billedets lysstyrke, hvilket signalbehandlingsapparat omfatter a) en videosignalkanal (18, 20, 25, 32, 33) til gennem drivorganer at føre videosignalerne til et billedrør (62), 10 b) en indstillelig spændingsdeler (91—95)j som er forbundet, med en forspændingsforsyningskilde (+11,2 volt) til tilvejebringelse af en lysstyrkereguleringsspænding til en første (74) indgang på et komparatorkredsløb (70), hvis anden (72) indgang tilføres videosignaler fra videosignalkanalen, og som under 15 nævnte slukkeintervaller tilvejebringer et udgangssignal, der svarer til forskellen mellem dets indgangssignaler, hvilket udgangssignal tilføres videosignalkanalen som et styresignal til at variere slukkeniveauet for herved at gøre nævnte forskel mindst mulig, 20 kendetegnet ved, at c) et referencespændingskredsløb (65) er forbundet med forspændingsforsyningskilden (+11,2 volt) til afledning af en referencespænding, som gennem første koblingsorganer (100a,b) føres til billedrøret (62) som referencespænding for de af 25 drivorganerne (50) forstærkede videosignaler, og at referencespændingen desuden gennem et yderligere koblingsorgan (68) føres til et punkt (A) i den indstillelige spændingsdeler (91-95).

2. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, 30 at et impedansnetværk (55, 56) forbinder referencespændingen med billedrøret (62).

3. Apparat ifølge krav 2, kendetegnet ved, a) at den indstillelige spændingsdeler (91-95) kan indstilles til at skabe et område med lysstyrkebestemmende spændinger 35 ved den første komparatorindgang, idet nævnte område omfatter en spænding til at skabe i det væsentlige ingen strøm gennem 16 148340 o impedansnetværket (55, 56) i billedrørsdrivorganerne (50) under slukkeintervallerne, b) at det yderligere koblingsorgan er en impedans (68) mellem referencespændingen og et punkt i den indstillelige spændings- 5 deler, og c) at kredsløbsparametrene for den indstillelige spændingsdeler og impedansen er arrangeret således, at nævnte spænding til frembringelse af i det væsentlige ingen strøm i impedanskredsløbet for billedrørsdrivorganerne bliver frembragt ved 10 .midterstillingen af den indstillelige spændingsdeler.

4. Videosignalbehandlingsanlæg ifølge krav 1, idet anlægget indgår i en farvefjernsynsmodtager med a) en luminans- og chrominanskanal, kendetegnet ved, at der findes 15 b) omskifterorganer, som er forbundet med billedrørsdrivorganerne og luminans- og chrominansorganerne, og med en første stilling til efter valg at holde luminans- og chrominanskanalerne i normal drift under modtagerens normale driftstilstand og for at føre referencespændingen til billedrørsdrivorganerne, og 20 en anden stilling til efter valg at gøre luminans- chrominanskanalerne uvirksomme, og at forhindre lodret afsøgning af billedrøret og at afkoble referencespændingen fra billed-rørsdrivorganeme i en justeringstilstand for modtageren, idet spændingsdeleren kan indstilles til at skabe et område 25 af lysstyrkebestemmende reguleringsspændinger ved den første komparatorindgang heri indbefattet en spænding til at skabe en tærskelsignalledningstilstand for billedrørsdrivorganerne, når nævnte signalforskel er på et minimum, c) en impedans,der er forbundet mellem referencespændingen 30 og et punkt i den indstillelige spændingsdeler, idet kredsløbsparametrene for den indstillelige spændingsdeler og impedansen er valgt således, at nævnte spænding til frembringelse af tærskelsignalledningstilstanden bliver frembragt ved en midterstilling af den indstillelige spændingsdeler, og 35 d) at omskifterorganerne i den anden stilling fører referencespændingen til et punkt i den indstillelige spændingsdeler, således at den første komparatorindgang modtager nævnte spæn-