DK147414B - Fremgangsmaade og apparat til at udlede videosignaler til visning af en foelge af billeder af et objekt i bevaegelse - Google Patents

Description

i

U74U

Den foreliggende opfindelse angår en fremgangsmåde og et apparat af den i den indledende del af krav 1, hhv. krav 3, angivne type. Nærmere betegnet angår opfindelsen en teknik til, ud fra indkommende televisionssig-5 naler, at udlede videosignaler til samtidig præsentation af en følge af valgte og adskilte billeder af et objekt, som i en valgbar tidsperiode bevæger sig gennem en i øvrigt i det væsentlige statisk scene.

Igennem mange år har stroboskopisk fotografering væ-ret anvendt til at vise et objekts hele bevægelsesbane i ét enkelt billede. Denne teknik har vist sig at være en velegnet og instruktiv . måde til at anskueliggøre de små forandringer, der er knyttet til eksempelvis idrætsaktiviteter. Apparatet til fremstilling af sådanne fotografier 15 omfatter en stroboskopisk lyskilde til intermitterende belysning af objektet i bevægelse samt en mørk baggrund for at det fotografiske system ikke skal overbelastes med successive lyseksponeringer. Da denne teknik kræver fremkald-ning af de eksponerede film, giver den fotografiske løs- 20 ning ikke direkte adgang eller adgang i reel tid til bil-1edinformationen.

Forsøg på at gengive lignende effekter på televisionsapparater har været begrænset til en blanding i ikke-reel tid af successive billeder fra et registreringssystem.

25

Selv om sådanne forsøg giver resultater, som er velegnede til visse artistisk tilfredsstillende og anvendelige effekter, er apparaturet kostbart, og processen er arbejds-og tidskrævende. 1 2 3 4 5 6

Fra USA patentskrift nr. 4.025.718 kendes en tek 2 nik, hvis grundlæggende principper består i en sammen 3 ligning af et televisionsbillede, der stammer fra et TV- 4 kamera, med et billede, som tidligere er lagret i en 5 hukommelse, samt en indførsel i den samme hukommelse af 6 resultatet af de to billeders sammenligning. Med hensyn til det tidligere lagrede billede er der imidlertid ikke tale om et videosignal, der repræsenterer en scene ved 2 147414 starten af en valgbar tidsperiode. Endvidere bliver resultatet af sammenligningen ikke, at der udvælges billedelementer fra signalet fra TV-kameraet til at erstatte tilsvarende billedelementer i det billed, som tidligere 5 er lagret i hukommelsen. I stedet er der tale om, at der frembringes et nyt dataord til indsættelse i det tidligere lagrede billede, men det nye dataord er ikke entydigt knyttet til enten det tidligere lagrede eller det senere ankommende billedelement.

10 Det kendte system tilvejebringer ikke en følge af sande billeder af en genstand, men derimod er visningen en serie af kunstige klarheds- eller luminansniveauer, der aftegner en trajektorie. Det kendte system er således ikke i stand til at fremstille billeder af den type, 25 som tilstræbes med fremgangsmåden og apparatet ifølge opfindelsen.

Den foreliggende opfindelses hovedformål er således at tilvejebringe en televisionspræsentation, som afbilder bevægelsen af et objekt i en scene og gennem et bestemt 20 tidsinterval på en sådan måde, at der udover en visning af objektets øjeblikkelige stilling også afbildes flere tidligere stillinger begyndende i tidsintervallets startpunkt, Et andet formål med opfindelsen er at tilvejebringe et system som det netop beskrevne, hvilket system er 25 i stand til, efter det bestemte tidsintervals afslutning, at opretholde den signalinformation, som repræsenterer nævnte flere præsenterede objektstillinger. Endnu et formål for opfindelsen er at tilvejebringe en præsentation som den ovenfor beskrevne i farver, og som ikke giver an-30 ledning til restriktioner, hverken med hensyn til billed- baggrundens natur ud over hvad der er god farvetelevisions-praksis eller med hensyn til oprindelsen for kilden for det indkommende videosignal.

3

147*U

Disse formål opnås med fremgangsmåden og apparatet ifølge opfindelsen, der er ejendommelig ved det i den kendetegnende del af krav 1, hhv. krav 3, angivne.

I korte træk er en hukommelsesenhed, der kan lagre 5 et !Tv-totalbillede, indrettet til at modtage erstatnings informationer vedrørende enkelte billedelementer i et deri lagret TV-signal, og organer er indrettet til sammenlign-ning af et i hukommelsesenheden lagret TV-totalbillede med valgte og senere ankommende totalbilleder. Efter de-10 tektering af forskelle mellem til hinanden svarende bil ledelementer i det lagrede og i det senere indkommende totalbillede, hvilke forskelle repræsenterer bevægelse, bringes de billedelementer, som forårsagede den detekterede forskel, til at erstatte tilsvarende billedele-15 menter i det lagrede totalbillede, og hver gang en sådan erstatning indtræffer, registreres dette, eller det indikeres på anden måde. Systemet er indrettet til at udelukke en yderligere erstatning af tidligere erstattede billedelementer i det lagrede totalbillede. Frekvensen 20 for sammenligningerne, d.v.s. antallet af indkommende TV- totalbilleder mellem successive sammenligninger, er regulerbar og bestemmer afstanden i præsentationen mellem successive stillinger for det i bevægelse værende objekt.

I det følgende skal opfindelsen beskrives nærmere un-25 der henvisning til tegningen, hvor fig. 1 er en serie af tre billeder, der grafisk viser opfindelsens generelle funktion, fig. 2 et blokdiagram over det grundlæggende system til tilvejebringelse af opfindelsens funktion, 30 fig. 3 et blokdiagram over en foretrukket udførelses form for et system til præsentation og registrering af bevægelsesbaner i farvetelevision, U7414 4 fig. 4 et blokdiagram over en alternativ realisering af en del af systemet i fig. 3, og fig. 5 et funktionsblokdiagram over en kreds, som er anvendelig i systemet ifølge fig. 3 til bestemmelse 5 af relativ bevægelse mellem et foregående og et forhåndenværende videototalbillede.

Den generelle funktion for systemet ifølge opfindelsen til lagring og præsentation af forhistorien for objekter i bevægelse i en scene på en sådan måde, at ob-10 jektets bane kan iagttages, er illustreret skematisk i fig. 1 ved brug af puttning af en golfbold i retning mod hullet som eksempel. I det øjeblik, hvor man ønsker at begynde at præsentere og registrere en bevægelsesbane, eksempelvis i det øjeblik hvor golfkøllen træffer golf-15 bolden, starter operatøren systemet for at lagre et enkelt videototalbillede i dette øjeblik. Dette lagrede totalbillede, der er betegnet som "referencebillede" i fig. 1, ville, hvis det blev præsenteret, vise puttefladen, flaget i hullet, boldens startposition og natur-20 ligvis golfspilleren, der træffer bolden med køllen. Dette lagrede referencetotalbillede udnyttes under hele det interval, hvori boldens bevægelse er af betydning, til tilvejebringelse af et referencetotalbillede i forhold til hvilket det afgøres, hvilke elementer i scenen, som 25 har været i bevægelse, hvilket i det viste tilfælde vil sige fuldførelsen af kølleslaget og boldens bevægelse mod hullet. I den foretrukne udførelsesform for systemet lagres referencetotalbilledet i en digital billedhukommelse, men det er klart, at andre tilgængelige midler til registre-30 ring af videototalbilleder kan benyttes inden for opfindelsens rammer.

Efter at have etableret et fastfrosset referencetotalbillede ved "starttidspunktet" sammenlignes hvert billedelement i det lagrede totalbillede periodisk med hvert 35 billedelement i det videosignal, som derefter føres ind i systemet. Som følge af boldens bevægelse i en i øvrigt stillestående scene skaber denne sammenligning mellem det lagrede referencetotalbillede og valgte efterfølgende to- 5

1474H

talbilleder et forskelssignal, hvor efter hinanden følgende af sådanne signaler repræsenterer successive nye boldstillinger og kan lagres i en passende hukommelsesenhed, og ved præsentation kan boldens bane optegnes som antydet 5 skematisk i den med "forskelsbillede" betegnede rude i fig. 1. Hvis kameraet holdes stille i løbet af den tid, som er nødvendig for at bolden kan bevæge sig fra sin oprindelige hvilestilling og til et punkt, hvor den standser, vil alle baggrundsinformationer i scenen have 10 været stillestående, og dermed frembringer de ingen indgangssignaler til forskelshukommelsen. I realiteten indføres disse forskelssignaler i det lagrede referencetotalbillede for at fremstille et stillestående totalbillede med flere stillinger for den deri præsenterede bold, 15 hvilke stillinger optegner boldens bevægelsesbane, som det er antydet i højre rude i fig. 1. Forskelshukommelsesenheden må have den egenskab, at når først et forskelsbilledeelement er lagret, kan det ikke ændres på ny, før billedet slettes.

20 Når der detekteres en bevægelsesangivende forskel mellem nye billedelementer og modsvarende billedelementer i referencetotalbilledet, erstatter i den foretrukne udførelsesform de involverede billedeelementer straks de billedelementer, som oprindeligt var til stede i referen-25 cebilledet på det pågældende sted. Hvis der bliver detek-teret en forskel ved den næste sammenligning, som følger efter den foregående sammenligning efter ét eller flere totalbilleder, erstatter forskelssignalet de billedelementer, som fra begyndelsen fandtes i billedhukommelsen 30 i boldens nye stilling. Dette forløb fortsætter gennem hele den tidsperiode, hvorunder boldens bevægelsesbane skal præsenteres, hvorved tidsperiodens længde reguleres af operatøren. De forandrede billedelementer i totalbilledehukommelsen må ikke kunne ændres på ny i denne peri-35 ode. Successive stillinger for bolden lagres således efterhånden som bolden bevæger sig langs sin bane, indtil bolden til slut falder ned i hullet eller standser et andet sted. Afslutningen på cyklus bestemmes ved påvirkning 6 147414 af en stopknap eller alternativt ved udløbet af en automatisk bestemt og på forhånd valgt tidsperiode, hvorved det frosne totalbillede med alle de forskellige stillinger for bolden kan præsenteres. Denne billedinformation kan lagres 5 i ubestemt tid, eller om ønsket kan informationen slettes, så snart aktionen er forbi.

Sekvensen af billedinformation kan præsenteres på forskellige måder. En første måde er eksempelvis at lagre et referencetotalbillede ved påvirkning af en "startknap" 10 samt ved at præsentere det lagrede videobillede og erstatte billedelementer fra "startøjeblikket" og indtil forløbet ophører, samt ved påvirkning af en "stopknap" at fortsætte at præsentere referencetotalbilledet med alle dettes erstattede billedelementer.

15 Ved en anden fremgangsmåde lagres et referencetotal billede på "startøjeblikket", og erstatningsbilledelementer indføres i referencetotalbilledet, efterhånden som disse elementer optræder under forløbets periode ligesom tidligere, men det direkte videosignal præsenteres sammen 20 med erstatningsbilledelementerne, efterhånden som disse optræder under forløbets periode, ved hvis afslutning det lagrede referencetotalbillede præsenteres sammen med alle de erstattede billedelementer ved påvirkning af "stopknappen". I dette tilfælde er det præsenterede forløb i tids-25 intervallet mellem "start" og "stop" tilnærmelsesvis det direkte forløb, således at bolden kan iagttages i kontinuerlig bevægelse mod hullet, men bagved den i bevægelse værende bold vil de tilbageholdte billeder af dennes tidligere stillinger også være synlige. Ved denne fremgangsmåde 30 kan præsentationen af de erstattede billedelementer og/el-ler det lagrede referencetotalbillede også forsinkes frem til afslutningen af det valgte tidsinterval eller til ''stoptidspunktet".

En variant af enhver af de to beskrevne fremgangsmåder 35 består i at helt undertrykke alle billedelementer med undtagelse af de erstattede billedelementer, og i så fald vil den stationære baggrund blive præsenteret som sort. Valget om at gå over til stationær sort baggrund kan ske ved 147414 7 præsentationen af det endelige frosne totalbillede og kan tilvejebringes ved kun at præsentere indholdet i "forskelsbilledet" .

De grundlæggende egenskaber ved et system til udførel-5 se af de ovenfor beskrevne funktioner er anskueliggjort i fig. 2. Det der viste system indeholder en referencebil-ledeforsinkelsesenhed 10, en opdateringsbilledforsinkel-sesenhed 12, to multipleksere 14 og 16, der hver især har to indgange a og b samt en styretilgang c, som ved virksom-10 gørelse er indrettet til at vælge, hvilken af de to indgange som kobles til en udgang d, en komparator 18 samt en omskifter 20 med en afbrudt stilling R og en lukket stilling S. Det indkommende videosignal, eksempelvis fra et farve-TV-kamera, føres til en indgang til komparatoren 15 18 og også til den nederste indgang b på multiplekseren 16. Multiplekserens 16 udgang d er koblet til den nederste indgang b på multiplekseren 14 og er også koblet til indgangen på opdateringsbilledeforsinkelsesenheden 12, når omskifteren 20 er i den lukkede stilling S. Opdaterings-20 billedeforsinkelsens 12 udgang er koblet til den øverste indgang på multiplekseren 16. Multiplekserens 14 udgang d er koblet til indgangen på referencebilledforsinkelsesen-heden 10, hvis udgang er koblet til den øverste indgang a på multiplekseren 14 og også til den anden indgang på kom-25 paratoren 18. Et styresignal på en tilgang 22 føres til styreindgangen c på begge multiplekserne og bringer disse til at vælge enten det signal, som optræder på den øverste indgang a eller det signal, som optræder på den nederste indgang b. Multiplekserne, der kan være en hvilken som 30 helst af flere kommercielt tilgængelige typer, enten digitale eller analoge, gør det muligt at udnytte de to bil-ledforsinkelsesenheder på en cirkulerende måde for, om ønsket, at tilbageholde en hvilken som helst deri lagret information på ubestemt tid.

35 For at opnå de ovenfor kort gengivne resultater har det i fig. 2 funktionelt anskueliggjorte system tre ar-bejdstilstande, nemlig én "tilbagestillet" tilstand, i hvilken der ikke er nogen påvirkning af det indkommende 8 147414 videosignal, en "starttilstand" samt en "stoptilstand".

I den "tilbagestillede" tilstand er omskifteren 20 i sin afbrudte stilling R, og det styresignal, som føres til de to multiplekseres styreindgang, er således, at der sker 5 en udvælgelse af det signal, som optræder på den nederste indgang b på de to multipleksere. Det vil fremgå, at det indkommende videosignal i denne tilstand kobles i tandem via multiplekseme 16 og 14 til udgangen på multiplekser-en 14. Eftersom omskifteren 20 er afbrudt, har det ind-10 kommende videosignal ingen indvirkning på opdateringsbilledeforsinkelsesenheden 12, og selv om det signal, der optræder på multiplekserens 14 udgang, føres til indgangen på referencebilledeforsinkelsesenheden 10, påvirkes dennes udgangssignal ikke heraf, eftersom multiplek-15 serens 14 indgang a er uvirksomgjort.

Når systemets operatør ser begyndelsen af et forløb, som han ønsker at registrere, udløser han "starttilstanden", eksempelvis ved at trykke på en knap, der er indrettet til at lukke omskifteren 20 til dennes stilling S 20 samt til at ændre niveauet for styresignalet på tilgangen 22 på en sådan måde, at begge multiplekseme 14 og 16 vælger det signal, som tilføres deres respektive øverste indgange. Det nøjagtige tidspunkt, hvor styresignalet er indrettet til at koble over til multipleksernes øverste ind-25 gange, er synkroniseret med billedsynkroniseringssignalet i det indkommende videosignal for at sikre, at de forskellige systemelementers virkning sker ved begyndelsen og ved slutningen af et bestemt TV-totalbillede. Ved "starttidspunktet" indfanges det videototalbillede, som er indeholdt 30 i referencebilledeforsinkelsesenheden 10, og dette totalbillede cirkuleres gennem multiplekseren 14 og danner "referencetotalbilledet", som er antydet i fig. 1. Dette lagrede totalbillede sammenlignes også billedelement for billedelement med det indkommende videosignal i komparatoren 35 18, der danner et med Δ betegnet udgangssignal, så snart der findes en endelig forskel, som angiver bevægelse, mellem det lagrede videosignal i referencetotalbilledet og det indkommende videosignal. Når værdien af signalet Δ 9 147414 ikke er nul, og når det med Z betegnede udgangssignal fra opdateringsbilledeforsinkelsesenheden 12 er nul, ændres styresignalet på tilgangen 22 til at vælge den nederste indgang b på de to multipleksere. Dette har til virkning, 5 at det cirkulerende referencetotalbillede tilføres opdaterede informationer i det korte tidsinterval, hvori Δ ikke er nul, og når Δ går tilbage til værdien nul, vælger styringen på ny den øverste indgang på de to multipleksere. Dette forløb med sammenligninger melllem det lagrede 10 videosignal i referencetotalbilledet og valgte successive totalbilleder i det indkommende videosignal fortsætter, så længe operatøren Ønsker at registrere banen for det bevægelige opjekt i en i øvrigt stillestående baggrundsscene, hvorved operatøren udløser systemets "stoptilstand", 15 eksempelvis ved at trykke på en ikke vist "stopknap".

Ved oprettelse af "stoptilstanden" vælger styringen permanent den øverste indgang a til de to multipleksere, hvilket har til følge, at opdateringsbilledeforsinkelsesenheden 12 ikke har nogen indvirkning på multiplekserens 14 20 udgangssignal, og det lagrede referencetotalbillede heri indbefattet den opdateringsinformation, som blev indført heri ved den beskrevne sammenligningsproces, optræder på multiplekserens 14 udgang.

Man vil have bemærket, at en vis logik er sluttet til 25 styreledningen for at tilvejebringe valget mellem de to multiplekseres øverste og nederste indgange på de rette tidspunkter. Selv om ingen bestemt realisering af den nødvendige logik er illustreret i fig. 2, vil en fagmand let indse, hvorledes sådanne logikkredse skal være opbygget 30 for at tilvejebringe den ønskede arbejdsmåde.

Et alternativ til den beskrevne måde til indføring af opdateringsinformation i referencetotalbilledet, efterhånden som denne information modtages, samt til at udtage udgangssignalet fra referencebilledeforsinkelsesenheden 10, 35 består i at der på de pågældende tidspunkter kobles om mellem referencebilledeforsinkelsesenheden 10 og opdateringsbilledeforsinkelsesenheden 12, samt i at tage udgangssignalet fra en af billedforsinkelsesenhederne. Hvis ίο

T474U

denne alternative løsning benyttes, er det imidlertid nødvendigt ved overgang til "stoptilstanden", at fortsætte at koble frem og tilbage mellem referencebilledet og opdateringsbilledet, så længe man ønsker at holde bil-5 ledet i frosset tilstand.

Det vil bemærkes, at det eneste, som signalet Z på opdateringsbilledeforsinkelsens 12 udgang gør, er at tilvejebringe en indikering af, hvorvidt udgangssignalet fra billedeforsinkelsesenheden 12 er nul eller ikke på ethvert 10 tidspunkt. Når dette signal er nul, samtidig med at signalet Δ ikke er nul, kobles den ønskede logik til styreledningen. Eftersom Z-signalets eneste kriterium er, hvorvidt signalet er nul eller ikke, er det, som det vil fremgå mere detaljeret senere, muligt ved at benytte en PCM-15 kodning med otte bits af videosignalet at anvende en enkelt bit-hukommelse for totalbilledlængden for opdaterings-forsinkelsesenheden i stedet for en hukommelse med otte bits for hele billedvarigheden. Dette formindsker den nødvendige lagerkapacitet fra ca. 2.000.000 bits og til ca.

20 1/4 million bits, og ved yderligere systemforbedringer (der vil blive beskrevet) er det muligt at yderligere forenkle lagringen af den opdateringsinformation, som hidrører fra periodiske sammenligninger af referencetotalbilledets videosignal med successive totalbilleder i det 25 indkommende videosignal.

Efter denne beskrivelse af et grundfunktionssystem til tilvejebringelse af lagring og præsentation af banen for et objekt i bevægelse i en i øvrigt stillestående baggrundsscene, hvilket system kan udnyttes i et hvilket som 30 helst af de for tiden anvendte farve-TV-systemer, skal en foretrukket udførelsesform for opfindelsen beskrives under henvisning til fig. 3 og tilpasset til NTSC-televisions-systemet og realiseret på digital måde.

Videosignalet på en indgangsledning 30 fra eksempel-35 vis et farve-TV-kamera kodes, f.eks. med den impulskodemoduler ings teknik (PCM-teknik) som findes beskrevet i U.S.A. patentskrift nr. 3,946,432, under udnyttelse af en kode på otte bits, og videosignalet føres til den neder- 11 147414 ste indgang på hver af de to multipleksere 32 og 34 og også til en indgang til en komparator 36. Udgangen d fra mul-tiplekseren 34 er koblet til indgangen til en forsinkelsesenhed 38 med en forsinkelse på 525H-T, hvor H repræsente-5 rer et televisionslinieinterval, hvilket indebærer, at forsinkelsesenheden indfører en forsinkelse på et totalbillede, eftersom der findes 525 linier pr. totalbillede i NTSC-systemet.

I praksis er forsinkelsen faktisk lidt mindre end et 10 totalbillede og nærmere bestemt perioden τ mindre, som føl ge af tilfældige sløjfeforsinkelser, der indføres af andre komponenter, såsom multiplekseren 34, i cirkulationssløjfen. I et system som har fungeret med succes, har 525H-T forsinkelsen form af en digital billedhukommelse med evne 15 til at lagre et impulskodemoduleret videototalbillede.

Billedhukommelsens konkrete form er uden betydning, og hukommelsen kan realiseres som et skifteregister, som en hukommelse med direkte adgang eller som en hvilken som helst anden form af adresserbar hukommelse, hvorved det vigtige 20 synspunkt er, at med digital behandling er det muligt at opnå i hovedsagen ubegrænset tidsnøjagtighed.

Udgangssignalet fra forsinkelsesenheden 38 føres til et kamfilter 40 af kendt konstruktion, og som er synkroniseret med den lokale krominansreference og er indrettet 25 til at frembringe to udgangssignaler, af hvilke det ene er et signal Y+C (der i det væsentlige svarer til indgangssignalet til kamfilteret), mens det andet signal er et signal Y+C(t), d.v.s. luminanskomponenten plus krominans-komponenten inverteret, hvor krominansinverteringen sker 30 som funktion af tiden.

Nærmere bestemt inverteres krominanskomponenten i et totalbillede og inverteres ikke i det næste totalbillede, inverteres så på ny i det næstfølgende totalbillede o.s.v. for at sikre, at farvebærebølgen i udgangssignalet 35 fra billedhukommelsen 38 altid er i korrekt fase i forhold til den lokale krominansreference, fordi et cirkulerende totalbillede i NTSC-systemet skal have sin krominans komponent inverteret ved på hinanden følgende to- 147414 12 talbilleder. Udgangssignalet Y+C fra kamfilteret 40 fødes som et andet indgangssignal til komparatoren 36 og også til den øverste indgang a på multiplekseren 34. Den med kraftig linie tegnede vej fra multiplekserens 34 udgang 5 via forsinkelsesenheden 38, kamfilteret 40 og tilbage til multiplekserens 34 øverste indgang er således cirkuleringssløjfen for det i forsinkelsesenheden 38 lagrede referencetotalbillede.

Et mærkemodul 42 er indrettet med henblik på at sty-10 re indførelsen af opdateringsinformation i det lagrede referencetotalbillede ved komparatorens 36 detektering af bevægelse mellem det lagrede referencetotalbillede og valgte totalbilleder i det indkommende videosignal. Mærkemodulet 42 er ikke en hukommelsesenhed, som det var til-15 fældet i systemet ifølge fig. 2, men er derimod snarere en logisk kreds, som er indrettet til som reaktion på flere indgangssignaler på passende tidspunkter, at tilvejebringe styring for multiplekseren 34 til indførelse af opdateringsinformation i referencetotalbilledet. Denne lo-20 giske kreds har tre indgange, nemlig en indgang for den mindst signifikante bit (MSB) i det otte bit-kodede og lagrede totalbillede fra forsinkelsesenheden 38 samt et sandt logisk indgangssignal Δ, som frembringes, når en sammenligning mellem det lagrede totalbillede og et valgt 25 indkommende totalbillede overskrider en arbitrær tærskelværdi. Det er uden betydning, om det sande logiske indgangssignal er positivt eller negativt, når blot logikken i mærkemodulet 42 er udformet til at modtage dette signal. Et tredje indgangssignal til mærkemodulet 42 til-30 føres gennem en ledning 44, der er betegnet "operatørstyring nr. 1", og hvilken ledning også er koblet til multiplekserens 34 styretilgang c.

Et udgangssignal fra mærkemodulet 42, betegnet med "Sæt MSB = 1", er koblet til cirkuleringssløjfen, hvor-35 ved et på denne udgang optrædende signal tvinger den mindst signifikante bit i det cirkulerende og kodede signal på otte bits. til at antage værdien "1". En anden udgang fra mærkemodulet 42 føder et "mærkestyresignal" til

U74U

13 multiplekseren 34, når som helst Δ og den mindst signifikante bit i det cirkulerende videosignal samtidigt antager værdien "0". En anden styreledning 46, der er betegnet "operatørstyring nr 2", er koblet til multiplek-5 serens 32 styretilgang c og bestemmer, hvorvidt systemet skal arbejde kontinuerligt eller samplet, og denne styreledning tjener også som "stopstyring". En styreledning 48, som er betegnet "samplingstakt", er sluttet til multiplekseren 34 og angår et logisk niveau, som bestemmes ved 10 operatørens valg af takt for bevægelsesopdateringen, og hvis betydning vil fremgå af det følgende. Den mindst signifikante bit i den med kraftig linie viste cirkuleringsløjfe er sluttelig koblet via en ledning 50 til en anden styretilgang på multiplekseren 32 for at tilvejebringe 15 kobling af det lagrede referencetotalbillede til systemets udgang 52, når multiplekseren 32 er konditioneret på passende måde ved påvirkning af "operatørstyring nr 2". Ledningernes 50 og 46 logiske tilstand bringer multiplekseren 32 til at koble om fra indgangen b og til indgangen a, 20 hvilket angiver indføring af tidligere opdateringer i et ellers direkte videosignal.

Ligesom det var tilfældet i funktionsdiagrammet i fig. 2, har systemet i fig. 3 tre arbejdstilstande, nemlig "tiltfagestillet", "start" og "stop". I den tilbage-25 stillede tilstand er "startledningen" 44 afbrudt, og udgangene "mærkestyring" samt "sæt MSB =0" fra modulet 42 er begge afbrudt. Da multiplekseren 34 vælger indgangen til cirkuleringssløjfen, recirkulerer denne sløjfe ikke i "tilbagestillet" tilstand på grund af, at indgangen b 30 er valgt, og udgangssignalet på systemets udgang 52 svarer til videoindgangssignalet på indgangsledningen 30, som følge af at multiplekseren 32 er konditioneret til at vælge dette indgangssignal, men dog ikke i forbindelse med samplet arbejdsmåde. Arbejdsmåden er normalt kontinuer-35 lig, medmindre "operatørstyring nr 2" aktiveres.

I "starttilstanden" er startledningen 44 indkoblet, hvilket bringer multiplekseren 34 til at indkoble et referencetotalbillede i cirkuleringssløjfen, og hvilket og- 14 imu så bringer "mærkestyre"-udgangen fra mærkemodulet 42 til at overtage styringen af multiplekseren 34, således at når som helst, i løbet af den tid referencetotalbilledet cirkulerer, den mindst signifikante bit er lig med nul 5 og Δ = 1, vil multiplekseren 34 koble om til indgangen b for modtagelse af opdateringsinformation fra det indkommende videosignal. Når systemet arbejder kontinuerligt, vil det faktum, at en mindst signifikant bit med værdien "1" optræder på ledningen 50, der er sluttet til den ø-10 verste styreindgang på multiplekseren 32, bringe denne multiplekser til at vælge krominansfasekorrigerede og cirkulerende opdateringer, som optræder på multiplekser-ens øverste indgang a.

Systemets "stoptilstand" udløses ved påvirkning af 15 "operatørstyring nr 2", hvilket tilfører et styresignal til multiplekserens 32 styretilgang c, og dette styresignal bringer multiplekseren til at vælge signalet Y+C(t), der optræder på den øverste indgang a. "Operatørstyring nr 1" uvirksomgør også "mærkestyringen", hvorved 20 multiplekseren 34 tvinges til at blive i den cirkulerende arbejdsmåde. Da multiplekseren 34 i denne arbejdsmåde vælger signalet på den øverste indgang a, vil den fortsætte med at cirkulere det oprindelige referencetotalbillede plus alle de opdateringer, som er blevet adderet til 25 referencetotalbilledet i løbet af tidsperioden mellem start- og stopsignalerne.

For at systemet skal arbejde korrekt, er det væsentligt, at opdateret information, som indføres i det cirkulerende lagrede totalbillede som følge af detektering af 30 bevægelse mellem det lagrede totalbillede og det indkommende videosignal, identificeres på en sådan måde, at opdateringen ikke bliver "slettet" ved efterfølgende sammenligninger mellem lagret video og indkommende video, da muligheden for at præsentere successive adskilte stillin-35 ger for bolden (i golfeksemplet) ellers vil gå tabt. I

udførelsesformen ifølge fig. 3 tilvejebringes dette uden behov for en lagringsenhed med stor kapacitet ved at give afkald på den amplitudeopløsning, som tilvejebringes ved 15 1474 Η hjælp af den mindst signifikante bit i det med otte bits kodede signal, og denne bit anvendes i stedet som kodningsinformation til identificering af opdaterede billedelementer. Dette opnås ved arbitrært at tvinge den mindst signi-5 fikante bit i hvert ord på otte bits til at blive nul, når ordet indføres i multipleksen 34, således at alle billedelementer, som kommer ind i multiplekseren 34, kun har syv amplitudeinformationsbits samt en opdateringskodningsinformationsbit .

10 Alle billedelementer i det referencetotalbillede,som oprindeligt lagres i cirkuleringssløjfen, har således otte informationsbits, hvori den mindst signifikante bit altid er "nul". Når komparatoren 36 konstaterer, at der foreligger en ændring mellem nye billedelementer og tilsvarende 15 elementer i cirkuleringssløjfen, tildeles det indkommende billedelement et "mærke" af logikkredsene i mærkemodulet 42, ved at den mindst signifikante bit, som var et "nul", tvinges til at antage værdien "1" og ved straks at erstatte de som oprindeligt fandtes i det lagrede totalbillede.

20 Det skal imidlertid understreges, at den mindst signifikante bit i et ord, som beskriver et billedelement i det indkommende videosignal, hvilken bit er blevet tvunget til værdien "1", kun vil komme ind i det lagrede totalbillede, hvis det modsvarende element i det lagrede videosignal ikke 25 allerede har en "1" som den mindst signifikante bit.

Når først en given position i referencetotalbilledet, der for det meste er baggrunden, opnår et "1" i den mindst signifikante bitposition, kan den med andre ord aldrig ændres på ny i cyklus mellem start og stop. Udtrykt på anden 30 måde indfanger totalbilledehukommelsen 38 fra starten ved startsignalets fremkomst et videototalbillede, hvorved den mindst signifikante bit i ordet på otte bits, der repræsenterer individuelle billedelementer, er et "nul", hvilket angiver, at ordet kan ændres. Når bolden (i det fore-35 liggende eksempel) eller et andet objekt i det i øvrigt i hovedsagen statiske synsfelt begynder at ændre stilling og dermed frembringer billedelementer i bevægelse, har disse billedelementer i bevægelse også vilkårligt "0"-er 147414 16 i deres mindst signifikante bits. Når de indføres i total-billedehukommelsen ved den beskrevne virkning af systemet med hensyn til at erstatte de oprindelige billedelementer i tilsvarende stillinger i referencetotalbilledet, der 5 primært udgør baggrundsinformation, tvinges den mindst signifikante bit til at blive et "1", og når først et kodeord har opnået et "1” i sin mindst signifikante bit, kan det ikke på ny ændres i systemets arbejdscyklus.

I den hidtidige beskrivelse af systemerne ifølge fig.

10 2 og fig. 3 er der kun sagt lidt med hensyn til, hvorledes opdateringsinformationen adderes til referencetotalbilledet, uden at krominansinformation går tabt i betragtning af det faktum, at fasen for farvebærebølgen vendes fra totalbillede til totalbillede i NTSC-systemet. Det er derfor 15 væsentligt, at fasen for farvebærebølgen i det nye materiale, som indføres i det i referencetotalbilledet lagrede videosignal, er den samme som fasen for farvebærebølgen i det lagrede videosignal. I andet tilfælde vil krominansen i opdateringsinformationen gå tabt.

20 Selv om systemet i fig. 3 teoretisk kunne indrettes til at være i stand til at indføre opdateringsinformation i referencetotalbilledet ved hvert totalbillede i den indkommende information ved invertering af opdateringsinformationens krominanskomponent, inden denne indføres i to-25 talbilledehukommelsen 38, ville en sådan løsning komplicere systemet unødvendigt, og desuden opnås en mere tiltalende og grafisk præsentation, hvis sammenligningerne mellem indkommende video og lagret video foretages mindre ofte.

30 Hvis eksempelvis et totalbillede nr 1 lagres som re ferencetotalbillede, og hvis der ikke foretages nogen opdatering, førend totalbillede nr 3 optræder, vil farvebærebølgen i totalbillede nr 3 have samme fase som bærebølgen i totalbillede nr 1, og opdateringsinformationen 35 fra totalbillede nr 3 kan derfor adderes uden hensyntagen til eventuelle krominansfaseforskelle mellem den lagrede information og opdateringsinformationen. I dette eksempel må der således foretages sammenligninger mellem lagret og 17 147414 indkommende video under det tredje, femte, syvende, niende, etc. totalbillede i den indkommende video, og eventuelle detekterede bevægelser forårsager, at opdateringsinformation indføres i referencetotalbilledet i positioner, 5 som er bestemt af det i bevægelse værende objekts successive stillinger. I situationer, hvor bevægelsen af objektet, hvis bane skal registreres og præsenteres, er forholdsvis langsom, er det sædvanligvis at foretrække, at indføringen af opdateringsinformation foretages mindre of-10 te end under hverandet totalbillede i det indkommende videosignal .

Den forholdsvis langsomme hastighed for en golfbold under puttning af denne kan eksempelvis præsenteres meget effektivt ved kun at indføre opdateringsinformation for 15 hvert fjerde totalbillede eller endog endnu sjældnere, således at der opnås en bestemt afstand mellem successive præsenterede stillinger for objektet i bevægelse.

For at kunne håndtere flere forskellige bevægelseshastigheder for det bevægelige objekt har systemet i fig. 3 20 en "samplingstaktstyring" på ledningen 48, der faktisk er et logisk niveau, som tilvejebringer en overløbsstyring for multiplekseren 34 til indstilling af bevægelsesopdateringstakten efter operatørens valg til hveranden, hver fjerde, hver sjette eller hver ottende (eller til et 25 hvilket som helst andet lige antal) totalbilleder i det indkommende videosignal. Af det tidligere anførte vil det fremgå, at opdateringsinformationen vil have den korrekte krominansfase, uanset hvilken samplingstakt der vælges, og informationen bliver indført som ét eller flere nye bil-30 ledelementer i totalbilledehukommelsen i positioner, som tidligere var optaget af tilsvarende referencebilledelementer. Når der er tale om en golfbold, som puttes på en green, vil disse successive opdateringer i realiteten erstatte græs i den statiske scene med en hvid bold.

35 Selv om systemet i fig. 3 er beskrevet på grundlag af lagring af et referencetotalbillede af videoinformation i et system, som har fungeret med held i praksis, er forsinkelsesenheden 38 udformet til at frembringe et 18 167414 "frosset" delbillede, som er interfolieret (liniesprings-afsøgt) med sig selv. Det har længe været kendt, at en stopbevægelse generelt er uacceptabel, hvis der præsente-rés et sandt, frosset helbillede af to helt interfolie-5 rede delbilleder, idet årsagen hertil er den tidsmæssige modstilling af to felter, som er adskilt i tid og dermed i position, især når bevægelsen er forholdsvis hurtig, vil forårsage hvad der er kendt som "interfield flutter".

Denne for iagttageren forstyrrende effekt overvindes ved 10 at et delbillede interfolieres med sig selv.

Denne teknik udnyttes med fordel i det foreliggende system og realiseres ved, at forsinkelsesenheden 38 erstattes med den i fig. 4 illustrerede forsinkelsesanordning. Denne anordning indeholder en første forsinkelses-15 enhed 54 med en forsinkelse på 262H, og denne enheds udgangssignal føres til indgangen på en anden forsinkelsesenhed 56 med en forsinkelse på IH. Udgangene på forsinkelsesenhederne 54 og 56 er koblet til hver sin indgang til en multiplekser 58, der skiftevis vælger udgangen fra for-20 sinkelsesenheden 54 henholdsvis udgangen fra forsinkelsesenheden 56 under styring af televisionssystemets billed-synkronisering. Signalet fra multiplekseren 34 (fig. 3) forsinkes således skiftevis med enten 262H eller 263H, idet forsinkelsesændringen indtræder for hvert delbille-25 de.

Dette indebærer, at summen, for hvertandet delbillede, af forsinkelserne i cirkuleringssløjfen vil blive 262H+ 263H, d.v.s. 525H, hvilket er ækvivalent med den af forsinkelsesenheden 38 i systemet i fig. 3 tilvejebragte for-30 sinkelse. Det vil fremgå klart, at når "startledningen" 44 (fig. 3) sluttes "til", vil et referencedelbillede blive indkoblet i cirkuleringssløjfen, hvorved,som følge af den netop beskrevne virkning af de to forsinkelsesenheder 54 og 56, det pågældende delbillede i alle praktiske hen-35 seender er interfolieret med sig selv, hvorved "interfield flutter" som følge af et hurtigt bevægende objekt elimineres.

Systemet forbigår effektivt de separate forsinkelser 19

U74U

262H og 263H ved at lade multiplekseren 34 reagere for hvert fjerde delbillede eller for hvert ottende delbillede eller for hvert tolvte delbillede/ således at detekterede forskelle mellem det lagrede og med sig selv 5 interfolierede delbillede og derefter indkommende delbilleder af samme art kun vil blive indført i det lagrede videosignal på disse tidspunkter. I stedet for at foretage sammenligninger for hvert andet, hvert fjerde, hvert sjette, etc. totalbillede som beskrevet ovenfor bliver 10 den tidligste opdatering fortrinsvis foretaget under det fjerde delbillede efter indfangning af det lagrede og med sig selv interfolierede delbillede, idet forsinkelsesanordningen i fig. 4 effektivt frembringer en forsinkelse på to totalbilleder for hvert fjerde delbillede, og i af-15 hængighed af den ønskede opdateringsfrekvens kan der foretages sammenligninger for hvert fjerde, hvert ottende, hvert tolvte, etc. delbillede, idet der til stadighed er truffet foranstaltninger til, at sammenligningerne altid sker med indkommende delbilleder af samme art som det i cirkule-20 ringssløjfen lagrede. På lignende måde kan hvert delbillede med lige nummer (som vil være ækvivalent med et helt antal totalbilleder) opdateres, forudsat at der er truffet foranstaltninger til krominansfasekorrigering af det lagrede videosignal, når det lige antal delbilleder ikke kan divi-25 deres med fire med et helt tal som resultat.

Sammenfattende vil anvendelsen af forsinkelsesanordningen ifølge fig. 4 i systemet ifølge fig. 3 effektivt fryse et delbillede, som er interfolieret med sig selv, med henblik på eliminering af "interfield flutter", og 30 samtidig tilvejebringes en med 525H ækvivalent forsinkelse for at udføre sammenligninger mellem den lagrede videoinformation og valgte, derefter indkommende totalbilleder.

Hvad angår komparatoren ser det lagrede og med sig selv interfolierede delbillede ud som et TV-totalbillede, men 35 i den endelige præsentation udviser den de bevægelsesmæssige fordele ved et frosset delbillede, som er interfolie-ret med sig selv.

20 ί47414

Selvom bevægelse mellem de lagrede totalbilleder og valgte totalbilleder i det indkommende videosignal kan detekteres på forskellige måder, er det i fig. 5 funktionelt viste digitale system særlig velegnet. Det ind-5 kommende videosignal modtages på ledningen 30 som et PCM-kodet signal på otte bits, og signalet føres til et passende register, der er vist skematisk ved henvisningstallet 60, og hvilket register modtager de enkelte bits i hvert ord, hvis element er betegnet "O" for den mindst 10 signifikante bit og med "7" for den mest signifikante bit. Det lagrede videosignal fra forsinkelsesenheden 38 (eller 38') samt kamfilteret 40 (også PCM-kodet med otte bits) føres til et lignende "register" 62, hvis elementer også er nummereret fra "0" til "7" for at repræsentere 15 den mindst, hhv. den mest signifikante bit. Til detektering af bevægelse sammenlignes det lagrede videosignal element for element (eller bitgruppe for bitgruppe) med det indkommende videosignal.

Da, som det er bemærket tidligere, den mindst sig-20 nifikante bit i hvert ord udnyttes til at "mærke" opdateringsinformation, sammenlignes det 7-bit-ord, som repræsenterer amplituden for det lagrede signal bit for bit med det 7-bit-ord, som repræsenterer amplituden for det forhåndenværende eller indkommende videosignal. Ved sammen-25 ligningen forbises således den mindst signifikante bit, og på grund af erkendelsen af at store s.:f or skel le ikke kan tolereres, benyttes to sammenligningsniveauer. Nærmere bestemt føres bits 1, 2, 3 og 4 i de ord, som repræsenterer det lagrede videosignal og det indkommende videosignal, til de 30 negative og positive indgange på en differensforstærker 64, hvis udgangssignal er et ord på fire bits, som repræsenterer forskellen, hvis en sådan findes, mellem det lagrede videosignal og det indkommende signal. Ordet på fire bits fra differensforstærkeren føres til en komparator 66, som sam-35 menligner ordet med et tærskeltal på fire bits, der er antydet skematisk ved henvisningstallet 68, og dette tærskeltal har en forudbestemt og på forhånd indstillet værdi, der i hovedsagen er større end nul. Hvis udgangssignalet fra 21

1474H

differensforstærkeren 64 overstiger den forud indstillede tærskel, fører komparatoren et signal til en indgang på en ELLER-kreds 70.

For at tage vare på den mulighed at der ingen forskel 5 findes i bits 1, 2, 3 og 4 mellem det lagrede og det for håndenværende videosignal, men hvor en stor forskel faktisk eksisterer mellem det lagrede og det forhåndenværende signal, hvilken forskel viser sig i de mere signifikante bits, foretages der en anden sammenligning mellem 10 bits 5, 6 og 7 i det lagrede videosignal og de tilsvarende bits i det indkommende videosignal. Til dette formål føres de tre mest signifikante bits i det lagrede og i det forhåndenværende videosignal til de negative og de positive indgange på en anden differensforstærker 72, hvis udgangs-15 signal i form af et ord på tre bits føres til en ELLER- kreds 74 med tre indgange. Når differensforstærkeren 72 detekterer en forskel mellem de tre mest signifikante bits i det lagrede og det forhåndenværende videosignal, hvilket angiver, at der forekommer bevægelse mellem disse, 20 fører ELLER-kredsen 74 et signal til den anden indgang på ELLER-kredsen 70.

Såvel i det tilfælde, hvor forskellen mellem de fire mindst signifikante bits overskrider en forudbestemt tærskelværdi, som i det tilfælde, hvor en forskel findes 25 mellem de tre mest signifikante bits, frembringes der således et signal på ELLER-kredsens 70 udgang. Når en sammenligning af det lagrede og det indkommende videosignal angiver en bevægelse, som er mindre end et forudbestemt omfang, forekommer der sammenfatningsvis intet udgangs-30 signal fra ELLER-kredsen 70. Når systemet detekterer en større bevægelse end i et forudbestemt omfang, frembringes der imidlertid et sandt logiksignal, der føres til mærkemodulet 42 (fig. 3), der, hvis den mindst signifikante bit i det ord, som repræsenterer et modsvarende billed-35 element i det lagrede totalbillede, samtidigt er "0", forårsager frembringelse af "mærkestyresignalet" til styring af multiplekseren 34 på den tidligere beskrevne 147414 22 måde.

Af ovenstående vil det fremgå, at videosignalets oprindelse, forudsat at det har egenskaberne ved det konventionelle NTSC-farvetelevisionssignal, ikke påvirker 5 funktionen, hvilket vil sige, at det indkommende video signal kan udledes fra et farvetelevisionskamera, fra en videobåndspiller, fra et udstyr til gengivelse i "slow motion" eller fra et TV-billedeprojektorudstyr. En direkte televisionssending er således bekvem at benytte, såsom 10 TV-sendinger fra sportssituationer, og hvis operatøren skulle have mistet sendingen af en bestemt hændelse, når denne indtræffer, kan han senere hente signalet fra en videobåndspiller og præsentere bevægelsesbanen for et objekt i bevægelse.

15 Det er klart, at selvom resultaterne har ligheds punkter med det klassiske system til stroboskopisk stillbilledefotografering, har systemet ifølge opfindelsen større fleksibilitet med hensyn til præsentation samt færre begrænsninger med hensyn til produktion. Selvom 20 systemet er blevet beskrevet i forbindelse med dækning af sportsarrangementer via television og kan være lige så betydningsfuldt inden for dette område som "slow motion" samt "frosne" billeder, kan de bemærkelsesværdigt smukke og informative billeder, som kan frembringes ved hjælp af 25 systemet, også være anvendelige i underholdnings- og nyhedsprogrammer samt i undervisnings- og træningssammenhæng.

Selvom opfindelsen er beskrevet som tilpasset til NTSC-farvetelevisionssystemet, kan systemet ifølge op-30 findelsen naturligvis direkte tilpasses til sort/hvid television, og i denne sammenhæng ville systemet faktisk være specielt anvendeligt, eksempelvis i lukkede TV-systemer til industriel procesregulering eller ved fremstilling af træningsbånd til indlæring af trinnene i en montageproces.

35 Med en forholdsvis lille modificering af kredsene til behandling af farvekomponenter kan opfindelsen også tilpasses andre kendte farvetelevisionssystemer såsom PAL-

Claims (9)

147414 og SECAM-systernerne. Da det ikke er usædvanligt, at bi11edhukommelsen for PAL- og SECAM-systemerne anvender "komponentkodning" i stedet for den "sammensatte kodning", som benyttes i NTSC-systemet, er der ikke noget bære-5 bølgesignal at tage hensyn til og dermed intet krav om krominansfaseinvertering.

1. Fremgangsmåde til, ud fra indkommende televisi onssignaler, at udlede videosignaler til samtidig præsentation af en følge af valgte og adskilte billeder af et objekt, som i en valgbar tidsperiode bevæger sig i en i øvrigt i det væsentlige statisk scene, KENDETEGNET 15 ved, AT der under en valgt række af billedfelter eller totalbilleder i nævnte tidsperiode foretages en sammenligning af billedelementer i hvert enkelt af de valgte felter eller totalbilleder med tidligere tilsvarende billedelementer, og hvor der foretages en lagring af et-2o hvert billedelement, for hvilket der detekteres en for skel, som er en indikation for objektets bevægelse, med mindre det tilsvarende billedelement allerede er blevet lagret i løbet af nævnte tidsperiode som resultat af detektering af en sådan forskel, og AT der under 25 identifikationen og lagringen af de bevægelses-repræ senterende signaler afgives til en udgang et videosignal til en visning, som viser i det mindste den øjeblikkelige position for objektet, og hvor der ved den valgbare tidsperiodes afslutning afgives til udgangen et vidosig-30 nal, som repræsenterer i det mindste de lagrede billed elementer.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, KENDETEGNET ved, At nævnte tidligere tilsvarende billedelementer indgår i et felt eller totalbillede, som lagres under kontrol af en operatør ved starten af nævnte tidsperiode, og som repræ- senterer den i det væsentlige statiske scene. .55 147414

3. Apparat til udøvelse af fremgangsmåden ifølge krav 1 eller 2 til, ud fra indkommende televisionssignaler, at udlede videosignaler til samtidig præsentation af en følge af valgte og adskilte billeder af et objekt, 5 som i en valgbar tidsperiode bevæger sig i en i øvrigt i det væsentlige statisk scene, hvilket apparat indeholder midler til, inden for en valgt række af televisionsbil-ledfelter eller totalbilleder i nævnte tidsperiode, at sammenligne billedelementer i hvert af de valgte felter 10 eller billeder med tidligere tilsvarende billedelementer, samt midler til lagring af ethvert billedelement, for hvilket sammenligningsmidleme detekterer en forskel, der er en indikation for bevægelse af objektet, KENDETEGNET ved 15 midler indrettet dels til at identificere de bil ledelementer i de valgte felter eller billeder, som tidligere er blevet lagret under den valgbare tidsperiode som følge af detekteringen af en forskel, og dels til at udelukke lagring af de tilsvarende billedele-20 menter i de senere felter eller billeder inden for nævnte tidsperiode, midler, som, under identifikationen og lagringen af de bevægelses-repræsenterende signaler, er indrettet til at afgive til en udgang et videosignal til en visning, 25 som fremviser i det mindste objektets øjeblikkelige position, samt midler indrettet til at bringe den valgbare tidsperiode til ophør og til at afgive til nævnte udgang et videosignal, som repræsenterer i det mindste nævnte lag-3Q rede billedelementer.

4. Apparat ifølge krav 3, KENDETEGNET ved, hukommelsesmidler indrettet til, ved starten af en valgbar tidsperiode, at lagre et oprindeligt televisionsfelt eller totalbillede, der indeholder billedelementer, som ^ repræsenterer den i det væsentlige statiske scene i for hold til hvilken tilsvarende billedelementer i hvert af nævnte valgte felter eller billeder bliver sammenlignet 147414 ved hjælp af nævnte sammenligningsmidler.

5. Apparat ifølge krav 4, KENDETEGNET ved, AT hukommelsesorganerne er indrettet til at acceptere substitutionsinformation vedrørende individuelle billedelemen-5 ter i et lagret televisionssignal, og AT nævnte sammen- ligningsorganer er indrettet til at substituere i det lagrede felt eller billede de billedelementer fra de senere ankommende felter eller billeder, som forårsagede detekterede forskelle.

6. Apparat ifølge krav 4 eller 5, KENDETEGNET ved, AT nævnte midler til afgivelse af et videosignal til en visning igennem en apparatudgang indeholder omskifterorganer, som er indrettet til normalt at koble indkommende videosignaler til apparatudgangen, og som er indrettet 25 til - som reaktion på udløsning af starten på en valgbar tidsperiode - at koble nævnte oprindelige televisionsfelt eller totalbillede til nævnte hukommelsesorganer.

7. Apparat ifølge krav 5 eller 6, KENDETEGNET ved, AT nævnte omskifterorganer indeholder midler til, igen- 20 nem hele den valgbare tidsperiode, at omstille et video signal til nævnte apparatudgang, hvilket signal repræsenterer ankommende videosignaler samt de billedelementer, som er substitueret heri fra felter eller billeder, der ankommer efter det oprindeligt lagrede felt eller bil-25 lede.

8. Apparat ifølge krav 5 eller 6, KENDETEGNET ved, AT nævnte omskifterorganer indeholder midler til at omstille det oprindeligt lagrede felt eller billede inklusive billedelementer, som er substitueret heri fra fel-ter eller billeder, der ankommer efter det oprindeligt lagrede felt eller billede, til nævnte apparatudgang i-gennem hele den valgbare tidsperiode.

9. Apparat ifølge krav 6 eller 8, KENDETEGNET ved, AT det endvidere indeholder midler til styring af nævnte ^ omskifterorganer til successivt at sammenligne det lag rede televisionsfelt eller totalbillede med senere ankommende televisionsfelter eller totalbilleder, der er