DK146833B - Trykbeholder af metal - Google Patents

Description

146833 i

Opfindelsen angår en trykbeholder af metal og bestående af et antal sektioner af stort set rotationssymmetrisk form, hvilken trykbeholder omfatter a) et antal forbindelsesstudse, der er udformet i ét stykke med en af de nævnte sektioner, og b) et antal støtteorganer, der ligeledes er udformet i ét stykke med en af de nævnte sektioner.

Fra US-PS nr. 3.274.671 kendes en trykbeholder af denne art. I den således kendte trykbeholder er støtteorganerne, der er indrettet til at bære trykbeholderen på et gulv eller fundament, udformet i ét stykke med en sektion, medens forbindelsesstudsene er udformet på to andre sektioner. Ved fremstillingen af en sådan trykbeholder kræver denne udformning, at mindst to sektioner underkastes en særbehandling med henblik på udformning eller påsætning af støtteorganer eller forbindelsesstudse.

Trykbeholderen ifølge opfindelsen er ejendommelig ved, at forbindelsesstudsene og støtteorganerne er udformet i ét stykke med en og samme sektion. Ved denne udformning opnås en betydelig forenkling og - navnlig ved fremstilling af tykvæggede trykbeholdere - en betydelig besparelse, idet det ved fremstillingen af en trykbeholder ifølge opfindelsen kun er nødvendig at udføre en speciel behandling på den ene af sektionerne. Ganske vist medfører udformningen ifølge opfindelsen, at støtteorganerne ikke nødvendigvis bliver beliggende ved gulvets niveau, men dette er - navnlig ved tykvæggede beholdere - af underordnet betydning, eftersom de ekstra omkostninger ved at opbygge et ydre fundament fra gulvhøjde op til støtteorganerne er væsentligt mindre end den besparelse, der opnås ved at udforme trykbeholderen ifølge opfindelsen.

En udførelsesform for trykbeholderen ifølge opfindelsen er ejendommelig ved, at forbindelsesstudsene og støtteorganerne er anbragt skiftevis og med ens indbyrdes vinkelafstande omkring den sektion, som de er udformet i ét stykke med. Ved denne udformning opnås, at belastningen fordeles så jævnt som muligt på den pågældende sektion, hvorved risikoen for brud formindskes betyde- 2 1A6833 ligt.

Opfindelsen skal i det følgende forklares nærmere under henvisning til tegningen, der viser et udførelseseksempel på en beholder ifølge opfindelsen og visse dele af samme, idet fig. 1 er et perspektivisk oversigtsbillede af beholderen i form af en reaktorbeholder, fig. 2 er et aksialsnit gennem en del af studskappeløbets væg, inden studsene og bæreorganerne udarbejdes, fig. 3 et til fig. 2 svarende snit, efter at studsene og bæreorganerne er blevet udarbejdet, og fig. 4 og 5 viser to varianter af det i fig. 3 viste studskappeløb.

Beholderen 1, som er stort set cylindrisk udformet, består af studskappeløbet 2, midterkappeløbet 3, en forbindelsesring 4, samt en bundhætte 5. Et ikke vist dæksel lukker oversiden af studskappeløbet 2. Omkring studskappeløbet 2's omkreds er der udformet et antal studse 7, som tjener til at forbinde beholderen med de ydre rørledninger. Fig. 1 viser også bæreorganer 8, som tjener til at understøtte beholderen 1. I det viste udførelseseksempel er bæreorganerne 8 adskilte, men de kan lige så godt være forbundet med hinanden på studskappeløbet 2's periferi, eller udgøre en lukket eller åben bærering.

Hver af' beholderens enkelte dele fremstilles ud fra en råblok af tilstrækkelig størrelse, som underkastes en smedningsproces. Favnlig fremstilles også studskappeløbet 2 på denne måde, idet det på de steder, hvor der skal være en studs eller et bæreorgan, udformes med en sådan tykkelse, at studsen eller bæreorganet kan formes ved smedning eller hvilken som helst maskinbearbe jdningsproces.

Fig. 2 viser et snit gennem en del af væggen i studskappeløbet 2, inden studsene og bæreorganerne udarbejdes. Studsene 7 og bæreorganerne 8, således som de er vist i fig. 35 fremstilles ved passende bearbejdning af den i fig. 2 viste del.

På denne måde kommer studsene og bæreorganerne til at udgøre dele af væggen i ét stykke med denne. Med andre ord fremstilles studsene og bæreorganerne direkte i ét stykke med det kappeløb, hvortil de hører, så at de er indlejret i materialemassen, og kræver kun en afsluttende bearbejdning.

3 146833

En metalbeholder, der er fremstillet på den beskrevne måde, udviser mange betydelige fordele.

Eørst og fremmest kræves der ingen svejsesamlinger til fastgørelse af studsene, hvad der på indlysende måde fjerner vanskelighederne i forbindelse med svejsning og formindsker risikomomenter, som optræder ved reparationer.

Endvidere betyder den kendsgerning, at der ikke Isengere findes påsvej-sede studse og bær e or g aner, at beholderen bliver billigere*, idet den nu kun har nogle få cirkelrunde samlinger. Urundheder i højde med studsene forekommer praktisk taget ikke, da der på dette sted i selve kappeløbet ikke udføres nogen svejsesamlinger. Da studsene ydermere ikke rager uden for beholderens største tværmål, er det muligt at bygge brønden for beholderen, inden denne anbringes på plads. Endelig er det væsentligt lettere at inspicere samlingerne i selve beholderen på stedet, da der kun er nogle få samlinger, som har en enkel udformning og er forholdsvis let tilgængelige.

Endvidere er bæreorganerne adskilt fra studsene, og indvirker derfor ikke længere direkte på disse (hvad der ellers i hovedsagen sker under belastninger ved uheld). Da de er yderst robuste, kan disse bæreorganer overføre reaktionskræfter, som ikke desto mindre kun angriber kappeløbet på de steder, hvor dettes modstandsdygtighed er størst.

kig. 4 viser en ændret udformning, idet der til studsen 7 er fastgjort en studsforlænger 9 til at forbinde studsen 7 med rørledningen, dersom dette viser sig at være påkrævet.

]?ig. 5 viser en yderligere ændret udformning, idet der i overgangen mellem studsen 7 og kappeløbet 2 er udformet en rille 10 - en såkaldt bøjeligheds-rille - for at gøre det lettere at forbinde studsen 7» enten med en s tudsf or lasnger som den i fig. 4 viste studsforlænger 9? eller med rør, der er direkte forbundet med beholderen. I sidstnævnte tilfælde forbedrer rillen 10 fordelingen af spændingerne i studsen og rørledningerne under reaktorens drift.