DK146727B - Dyvel med fastgoerelseskontrol - Google Patents

Description

(19) DANMARK (w) t \ R B /

(12) FREMLÆGGELSESSKRIFT (11) 146727 B

DIREKTORATET FOR

PATENT- OG VAREMÆRKEVÆSENET

(21) Patentansøgning nr.: 3346/77 (51) Int.CI.3: F16B 13/06 (22) Indleveringsdag: 25 Jul 1977 E04B 1/41 (41) Aim. tilgængelig: 10 feb 1978 (44) Fremlagt: 12 dec 1983 (86) International ansøgning nr.:- (30) Prioritet: 09 aug 1976 DE 2635805 (71) Ansøger: *HILTI AKTiENGESELLSCHAFT; 9494 Schaan, LI.

(72) Opfinder: Martin *Rlchter; DE, Josef *Entner; AU.

(74) Fuldmægtig: Firmaet Chas. Hude_ (54) Dyvel med fastgørelseskontrol

Opfindelsen angår en dyvel med en udspilingsmuffe, et udspilings-legeme, som ved hjælp af en med et gevind forsynet ankerstang kan trækkes ind i udspilingsmuffen, en anlægsdel på ankerstangens byrdefastgørelsesende og et i forhold til anlægsdelen ko-aksialt anbragt angrebsorgan til overføring af et omdrejningsmoment på anlægsdelen, og ved hvilken angrebsorganet er adskilleligt fra anlægsdelen, når et forudbestemt omdrejningsmoment nås,og ved hvil- ^ ken anlægsdelen er forbundet med angrebsorganet via brudstifter.

N

CM

Φ En dyvel af den ovennævnte art kendes fra U.S.A. patentskrift nr.

JJ 3.191.486.

O

2 146727

En væsentlig ulempe ved denne kendte dyvel ligger i, at det koaksialt på anlægsdelen anbragte angrebsorgan har samme udvendige form som anlægsdelen, hvorved værktøjet samtidigt kan gribe fat i angrebsorganet og anlægsdelen, så at den ringformede forbindelsesdel ikke udsættes for nogen brudbelastning, og som følge heraf heller ikke går i stykker. Da således angrebsorganet ikke adskilles fra anlægsdelen, er der ingen vished for, om dyvelen er forankret i tilstrækkelig grad.

De ved den forskriftsmæssige antrækning af angrebsorganet optrædende brudflader på den ringformede forbindelsesdel har imidlertid også vist sig at være en ulempe, da der her optræder korrosion, som både formindsker anlægsdelens funktionsevne og skæmmer fastgørelsens udseende. En ringformet forbindelsesdel har endvidere vist sig som et sikkerhedsbrudsted med brudkræfter med relativ stor spredning, så at det her drejer sig om en ikke tilstrækkelig præcis antrækningssikkerhed.

Ifølge opfindelsen er angrebsorganet tildannet som en hætte, der omslutter anlægsdelen. Herved opnås, at brugeren ikke fejlagtigt kan gribe fat i anlægsdelen med et værktøj og herved ved en fejltagelse påvirke anlægsdelen med en større kraft end brudstifterne tillader. En væsentlig fordel er endvidere, at hætten,som følge af dens frontale anliggen imod anlægsdelen samt omslutning af denne, hindrer belastning af brudstifterne, hvis dyvelen f.eks. tabes på hovedet, eller udsættes for slag på hovedet. Den hætteformede udformning af angrebsorganet sikrer samtidigt, at angrebsorganet og anlægsdelen tilsammen har en forholdsvis lav højde.

Ved monteringen af dyvelen er der fare for, at betjeningspersonen i det øjeblik, hvor brudstifterne pludselig går i stykker, og ved den derefter følgende frie drejning af angrebsorganet overraskes, og som følge heraf - især med henblik på montering på bygningsstilladser - glider ud med værktøjet og mister fæstet.

For at udelukke denne forskrækkelsesfare kan der ifølge opfindelsen imel- 3 146727 lem anlægsdelen og angrebsorganet være anbragt et anslag, som begrænser deres indbyrdes drejelighed. Herved sikres, at angrebsorganet efter brudstifternes tydelige brud, kun drejes over et hensigtsmæssigt mindre vinkelområde, og at betjeningspersonen herunder, som følge af erfaringen, ikke glider væk fra angrebsorganet med værktøjet.

Ifølge endnu en udførelsesform for opfindelsen kan dette anslag være tildannet som en stift, som rager ind i en modsat antræksretningen gående friløbsnot. Denne stifts kraftoptagelsesevne vælges i denne forbindelse mest muligt større end brudstifternes totale overskæringskraft. Stiften formår således at overføre større drejningsmomenter fra angrebsorganet til anlægsdelen, efter at brudstifterne er gået i stykker, så at dyvelen kan efterspændes ud over dens maksimale forankringsværdi.

Stiften kan også fastholde angrebsorganet formsluttende ved hjælp af et hoved, så at angrebsorganet ikke kan falde af den fastgjorte dyvels anlægsdel. Angrebsorganets frie, men begrænsede drejelighed i forhold til anlægsdelen, viser i dette tilfælde, at dyvelen sidder fast i optagelsesmaterialet, i det mindste med den forudbestemte forankringsværdi.

Især ved dimensionering af brudstifterne til den maksimale ud-spilingsværdi, som er begrænset af selve dyvelens eller optagelsesmaterialets styrkemæssige belastningsevne, skulle der ikke finde nogen efterspænding eller løsning af anlægsdelen sted for ikke at påvirke forankringsværdien. Til påvisning af eventuel manipulering af anlægsdelen kan denne have angrébsflader, der ifølge opfindelsen er forsynet med et beskyttelseslag, som kan ødelægges. Dette kan f.eks. være et ved neddypning påført farve-eller plastlag, som skaller af, når et værktøj føres i indgreb og påvirker det med en kraft. Hertil egner der sig ligeledes et metallisk overtræk, som kan beskadiges eller ødelægges.

4 146727

Opfindelsen forklares nedenfor under henvisning til tegningen, hvor fig. 1 viser en i et optagelsesmateriale indsat uudspilet dyvel i snit med en som en skrue tildannet ankerstang, fig. 2 et snit efter linien II-II igennem den i fig. 1 viste dyvel, fig. 3 en yderligere udførelsesform for en i et optagelsesmateriale indsat uudspilet dyvel med en som gevindstang tildannet ankerstang, set i snit, og fig. 4 den i fig. 3 viste dyvel set forfra i den med en pil IV viste retning

Den i fig. 1 viste dyvel er indsat i en optagelsesboring (1), f.eks. i beton og tjener til fastgørelse af en genstand (2).

Dyvelen består i alt væsentligt af en med det generelle henvisningstal (3) betegnet udspilingsmuffe, som til lettelse af udspilingen fortil er forsynet med langsgående slidser (3a).

Et kegleformet udspillingslegeme (4) trækkes forfra ved hjælp af en som en skrue tildannet ankerstang med det generelle henvisningstal (5) ind i udspilingsmuffen (3) for udvidelse af denne. Hertil danner forankringsstangens (5) hoved (5a) en anlægsdel, som via en underlagsskive (6) ligger an imod den genstand (2), som skal fastgøres.

Hovedets (5a) antrækning foregår ved hjælp af et i og for sig kendt ikke vist værktøj ved indgriben på et angrebsorgan, der er tildannet som en hætte (7), som griber ind over hovedet (5a) og er forbundet med hovedet (5a), som strækker sig parallelt med dyvelaksen.

Som yist i fig. 2 er der tilvejebragt tre brudstifter (8), som er anbragt med samme indbyrdes vinkelafstand. Hætten (7) 146727 5 og hovedet (5a) har til indgriben af værktøjer en udvendigt sekskantet form.Hovedets (5a) udvendige sekskant bærer et beskyttelseslag (9), som under indgriben af et værktøj kan ødelægges, og som tjener til at konstatere senere manipulationer, såsom yderligere antrækning eller løsnen af hovedet (5a) .

Til forankringen af dyvelen drejes hætten (7) ved hjælp af værktøjet i antrækningsretningen, hvorved udspilingslegemet (4) i udspilingsmuffen (3) bliver trukket ind, så at den trykker udspilingsmuffen forfra hen imod boringens (1) væg.

Ved yderligere indtrækning af udspilingslegemet (4) øges den kraft, hvormed udspilingsmuffen (3) presser an imod optagelsesboringerne (1), hvorved også dyvelens forankringsgrad øges. Den tiltagende forstærkende udspilingskraft må overføres fra værktøjet til hætten (7) og fra denne via brudstifterne (8) til forankringsstangens (5) hovede (5a).

For at brudstifterne (8) skal blive ensartet belastet er kanterne af det, som er udvendig sekskant tildannede hoved (5a), afrundet således at disse tjener til styring af hætten (7). Brudstifterne (8) er således dimensioneret, at de, når dyvelen når den forudbestemt forankringsværdi, selv når en sådan forskydningsspænding, at de ikke mere formår at overføre det fra værktøjet overførte drejningsmoment og bliver skåret over. Hætten (7) kan derpå aftages, hvorpå hovedet (5a) ligger frit.

Ved den i fig. 3 viste dyvel er ankerstangen, som er forsynet med det generelle henvisningstal (10) tildannet ud i et med udspilingslegemet (10a). Indtrækningen af udspilingslegemet (10a) foregår på samme måde, som ved den i fig.

1 viste udspilingsmuffe (3) ved antrækning af en anlægsdel, der er tildannet som en møtrik (11). Denne møtrik (11) er omgivet af en hætte (12) , som i alt væsentligt er tildannet ligesom den i fig. 1 viste hætte, og som også her er forbundet med møtrikken (11) via brudstifter (8). For at muliggøre en tilstrækkelig antrækning af møtrikken (11) omfatter hætten (12) en boring (12a), hvor igennem den bageste ende af ankerstangen (10) kan passere igennem.

Claims (2)

6 146727 Møtrikken (11) har endvidere en akseparallelt rettet stift (13), som i forhold til brudstifterne (8) har et større tværsnit og som vist i fig. 4 rager ind i en friløsnot (14), som i kappen (12) strækker sig i retning modsat antræksretningen. Efter at de tre med samme indbyrdes vinkelafstand anbragte brudstifter (8) er blevet skåret over, opnås der ved stiftens (13) samvirken med friløbsnoten (14), at hætten (12) kun lader sig dreje over et til friløbsnotens (14) længde svarende vinkelområde på møtrikken (11). Den ved brudstifternes (8) pludselige brud normalt eksisterende overraskelsesfare for betjeningspersonen bliver hermed i stor grad udelukket. Derudover åbner en stift (13) med tilstrækkelig styrke også mulighed for en efterspænding af dyvelen via hætten (12). Patentkrav.

1. Dyvel med en udspilingsmuffe, et udspilingslegeme, som ved hjælp af en med et gevind forsynet ankerstang kan trækkes ind i udspilingsmuffen, en anlægsdel på ankerstangens byrdefastgørelsesende og et i forhold til anlægsdelen koaksialt anbragt angrebsorgan til overføring af et omdrejningsmoment på anlægsdelen, og ved hvilken angrebsorganet er adskilleligt fra anlægsdelen, når et forudbestemt omdrejningsmoment nås, og ved hvilken anlægsdelen er forbundet med angrebsorganet via brudstifter (8), kendetegnet ved, at angrebsorganet er tildannet som en hætte (7, 12), der omslutter anlægsdelen (5a, 11).

2. Dyvel ifølge krav 1, kendetegnet ved, at der imellem anlægsdelen (11) og angrebsorganet (12) er tilvejebragt et anslag (13), som begrænser deres indbyrdes drejelighed. 1 Dyvel ifølge krav 2, kendetegnet ved, at anslaget er tildannet som en stift (13) , der rager ind i en modsat antrækningsretningen gående friløbsnot (14).