DK145988B - Differenstalje med blokke - Google Patents

Description

145988 i

Opfindelsen angår en differenstalje med blokke, der er forsynet med tovskiver, over hvilke der er ført en løber, og af hvilke blokke den ene er en differensblok med to tovskiver, der normalt er sammenkoblet.

5

En sådan differenstalje kan eksempelvis bestå af en underblok med en enkelt.tovskive, til hvilken der er fastgjort en lastbærende krog, og af en overblok, der dannes af differensblokken, hvis sammenkoblede tovskiver har for-10 skellige effektive diametre. De fra underblokkens tovskive udgående løberparter er ført omkring hver sin af differensblokkens tovskiver. Hvis differensblokken eksempelvis ophænges i en eller anden højtliggende understøtning, og der til underblokken fastgøres en byrde, 15 som ønskes løftet, kan løftningen ske ved, at man træk ker i den tovpart, der er ført omkring differensblokkens største tovskive. Den trækkraft, der er nødvendig for at løfte byrden, vil da sammenlignet med byrdens vægt blive formindsket med en værdi, der er afhængig af forholdet 20 mellem den effektive diameter for den største af differensblokkens tovskiver og den effektive diameter af den mindste af disse tovskiver. Jo mindre dette forhold er, des mindre vil den nødvendige traskkraft være. Ved anvendelse af en og samme talje må man følgelig ved løftning ^ af en byrde udøve en trækkraft, der er proportional med byrdens vægt. Hvis taljen anvendes til stramningsformål eller f.eks. på skibe til indhaling af skøder etc. eller i andre situationer, hvor den kraft, taljen skal kunne udøve, varierer, er det nævnte forhold ved de kendte tal- ΟΛ jer uheldigt, idet man vil kunne komme ud for, at man ikke eller kun vanskeligt er i stand til at udøve den trækkraft, der skal til for at overvinde belastningen af taljen.

Ved opfindelsen er der blevet tilvejebragt en differens-35 talje af den indledningsvis nævnte art, der er særlig velegnet til brug i forbindelse med varierende byrder eller belastninger. Differenstaljen ifølge opfindelsen er ejendommelig ved, at den største af differensblokkens 145988 2 sammenkoblede tovskiver eller løberen er således indrettet, at den radiale afstand fra tovskivens centrum til løberens kraftangrebspunkter på tovskiven vil aftage med voksende trækkraft i løberen. Når den på differenstaljen virkende belastning eller byrde og dermed også den nødvendige trækkraft i løberen vokser, vil den effektive diameter for den ene af differensblokkens tovskiver blive formindsket, hvorved taljens udvekslingsforhold forøges, hvilket igen nedsætter trækkraften i løberen. Ved differens- 10 taljen ifølge opfindelsen vil taljens udvekslingsforhold således automatisk tilpasse sig den på taljen virkende belastning eller byrde, så at den trækkraft, hvormed det er nødvendigt at påvirke løberen, kah holdes inden for pas-25 sende grænser.

Den nævnte ændring af tovskivens effektive diameter kan opnås på mange forskellige måder. Ved en særlig simpel udførelsesform kan den nævnte ene tovskive have en tov-rille, hvis dybde væsentligt overstiger løberens tykkel-20 Se, og hvis bredde er aftagende radialt indefter, og samtidig kan løberen være således udformet, at dens tværsnit kan deformeres. Efterhånden som trækkraften i løberen stiger, vil løberen have tilbøjelighed til at trænge længere og længere ind i tovskivens tovrille under deformation af 25 løberens tværsnit. Derved formindskes tovskivens effek tive diameter, hvoraf følger, at taljens udvekslingsforhold forøges. Når belastningen af taljen og dermed også trækkraften i løberen igen formindskes, vil løberen atter bevæge sig udefter i tovrillen, hvorved udvekslingsfor-30 holdet igen forøges. En lignende virkning kan opnås ved en anden udførelsesform, hvor nævnte ene tovskives vægdele er indbyrdes bevægelige aksialt bort fra hinanden, og hvor der findes fjederorganer, der er indrettet til at modvirke en sådan bevægelse. I det tilfælde kan den 35 ønskede virkning opnås, selv når der er tale om en løber med et i hovedsagen udeformerbart tværsnit, som f.eks. en stålwire.

145988 3

Differensblokkens tovskiver kan som de kendte differenstaljer være udformet med tovriller, der har forskellige effektive diametre, og det er i dette tilfælde den tovskive, der har den største effektive diameter, der er ud-5 formet således, at den effektive diameter kan variere.

Differehsblokkens tovskive kan imidlertid være sammenkoblet ved hjælp af en transmissionsmekanisme med udveksling.

Denne transmissionsmekanisme kan f.eks. være et kædetræk eller et tandremstræk. I dette tilfælde, hvor udvekslingen 10 mellem tovskiverne opnås ved hjælp af en særskilt transmissionsmekanisme, kan tovskiverne i differensblokken om ønsket have samme størrelse, hvilket giver mulighed for en kompakt konstruktion, selv når taljen har et forholdsvis stort udvekslingsforhold. Transmissionmekanismen kan 15 særligt hensigtsmæssigt gives form af en tandhjulsudveksling, der er særlig robust og driftssikker.

Differensblokkens tovskiver kan være forbundet med hinanden ved hjælp af udløselige koblingsorganer, hvilket er 20 særligt hensigtsmæssigt i tilfælde af, at taljen anvendes ombord på skibe, hvor det er af betydning, at man hurtigt kan ophæve den af taljen frembragte kraft og slække taljen.

Dette kan da ske ved, at den indbyrdes forbindelse mellem differensblokkens tovskiver udløses, så at disse tovskiver 25 kan løbe uafhængigt af hinanden. Disse udløselige koblingsorganer kan have en hvilken som helst form. De kan eksempelvis omfatte et bremsebånd, der er fastgjort til den ene af tovskiverne eller en dermed forbundet del, medens den normalt er strammet omkring den anden af tovskiverne eller 30 en dermed forbundet del. Forbindelsen mellem tovskiverne kan da udløses ved slækning af bremsebåndet. De nævnte udløselige koblingsorganer kan i stedet eksempelvis omfatte en palmekanisme,· så at forbindelsen mellem tovskiverne kan ophæves ved betjening af palen.

35 4 145988

Opfindelsen vil i det følgende blive nærmere beskrevet under henvisning til tegningen, på hvilken fig. 1 viser en udførelsesform for differenstaljen ifølge opfindelsen set forfra i tovskivernes akseretning, 5 fig. 2 tovskiverne i differensblokken set fra siden, når trækkraften i den omkring tovskiverne førte løber er lille, fig. 3 det samme som fig. 2, men når trækkraften i løberen er forholdsvis stor, 10 fig. 4 og 5 set fra siden differensblokken i en ændret udførelsesform for taljen ifølge opfindelsen, henholdsvis når trækkraften i løberen er forholdsvis lille, og når den er forholdsvis stor, fig. 6 et aksialsnit i endnu en udførelsesform for diffe-15 rensblokken, fig. 7 et snit efter linjen VII-VII i fig. 6, og fig. 8 et snit efter linjen VIXI-VIII i fig. 7.

Den i fig. 1-3 viste udførelsesform for differenstaljen 20 ifølge opfindelsen har en overblok 10 med to tovskiver 11 og 12, af hvilke tovskiven 11 har en større effektiv diameter end tovskiven 12. Tovskiverne 11 og 12, der er fast forblindet med hinanden, er anbragt drejeligt omkring en aksel 13, på hvilken der er anbragt en ophængningskrog 25 14. Taljen har endvidere en underblok 15 med en drejeligt anbragt tovskive 16 og en lastkrog 17. De to blokke 10 og 15 er indbyrdes forbundet ved hjælp af en løber 18, der kan have form af et tov, en wire, en kæde eller et lignende bøjeligt trækoverførende organ, og som er ført om-30 kring tovskiverne på den i fig. 1 viste måde. Løberen 18 kan være, men er ikke nødvendigvis udformet endeløs. Differenstaljen kan ved hjælp af krogen 14 være ophængt eller på anden måde fastgjort til en fast konstruktionsdel, og i krogen 17 kan der ophænges en byrde, eller den kan på 35 anden måde udsættes for en belastning. Ved i løberparten 19 at udøve et, f.eks. manuelt, træk kan underblokken 15 på trods af en derpå virkende belastning trækkes mod 1Λ5988 5 overblokken 10. På grund af udvekslingsforholdet mellem tovskiverne i overblokken vil den nødvendige trækkraft i løberparten 19 være væsentligt mindre end den på underblokken 15 virkende belastning. Hvis belastningen på 5 underblokken stiger, vil den nødvendige trækkraft i løberparten 19 også stige. Imidlertid er tovskiven 11 ved den i fig. 1-3 viste udførelsesform udformet med en tovrille 20, hvis radiale dybde, som det især fremgår af fig. 1 og 3, er væsentligt større end diameteren for 10 løberen 18's tværsnit. Løberen 18 er udformet således, at dens tværsnit er deformerbart. Dette kan f.eks. opnås ved, at løberen kan have en deformerbar kerne, f.eks. af gummi eller plast, eller løberen kan være fremstillet af tråde eller garner, der er sammenflettede eller sammen-15 slået således, at de danner en deformerbar struktur. En forøgelse af trækket i løberparten 19 som følge af en forøgelse af belastningen på underblokken 15 vil således bevirke, at den omkring tovskiven 11 førte del af løberen 18 vil bevæge sig radialt indefter i tovrillen 20, 20 som det er vist i fig. 3, hvorved taljens udvekslingsforhold vil blive formindsket, og den nødvendige forøgelse af trækkraften i løberparten 19 vil dermed blive begrænset.

Fig. 4 og 5 viser en udførelsesform for en overblok eller 25 differensblok 10, der ligesom den tidligere beskrevne udførelsesform er forsynet med tovskiver 11 og 12 med forskellig effektiv diameter. Tovskivemes aksel er monteret i en ophængningsbøjle 21. Den i fig. 4 og 5 viste udførelsesform adskiller sig især fra den tidligere be-30 skrevne derved, at løberen 18 har et i hovedsagen udeformerbart tværsnit, men til gengæld er tovskiven 11 opdelt i to aksialt i forhold til hinanden bevægelig dele. Alle dele af tovskiverne 11 og 12 er udrejeligt fastgjort på akselen 13, der er drejeligt monteret i bøjlen 21. En 35 trykfjeder 22 er anbragt omkring akselen således, at den søger at presse tovskiven 11's to dele mod hinanden.

Når den trækkraft, hvormed løberen 18 skal påvirkes, over- 6 145988 stiger en vis værdi, der bl.a. er bestemt af fjederen 22"s fjederkraft og formen for tovrillen 20's sider, vil tovskiven 11's dele blive bevæget aksialt i forhold til hinanden under sammentrykning af fjederen 22. Derved vil 5 den del af løberen 18, der er ført omkring tovskiven 11, blive bevæget indefter mod akselen 13, som det er illustreret i fig. 5, hvorved taljens udvekslingsforhold vil blive formindsket.

10 Ved den i fig. 6 viste udførelsesform er differensblokkens tovskiver 11 og 12 anbragt drejeligt på akselen 13.

De to tovskiver, der ved den viste udførelsesform har samme yderdiameter, er indbyrdes forbundet ved hjælp af et planethjulsgear med en planethjulsholder 23 på hvilken 15 der drejeligt er monteret et antal planethjul 24, som indgriber med en indvendig fortanding 25 udformet på en med tovskiven 12 forbundet flange 26. Planethjulene 24 er endvidere i indgreb med tænderne på et solhjul 27, der er udformet ved den frie ende af et på tovskiven 11 an-20 bragt nav 28, på hvilket planethjulsholderen 23 er monteret. Omkring planethjulsholderens periferi er der anbragt et bremsebånd 29, der er monteret på et ikke vist hus, der omslutter blokken. Normalt ligger bremsebånd-et 29 stramt an mod holderen 23’s periferi således, at hol-25 deren 23 holdes stationær, idet holderen og huset er sammenkoblede. Planethjulsgearet er ansvarligt for den væsentligste del af udvekslingen mellem tovskiverne 11 og 12. Imidlertid er tovrillen 20 udformet på lignende måde som ved den i fig. 1-3 viste udførelsesform, og forud-30 sat at der anvendes en løber med et deformerbart tværsnit, kan man også ved den i fig. 5 viste udførelsesform opnå en automatisk justering af den traskkraft, hvormed det er nødvendigt at påvirke løberen.

35 Hvis man af en eller anden grund pludselig ønsker at slække taljen, kan dette ske ved, at man ved hjælp af ikke viste udløserorganer udløser bremsebåndet 29, så at det 7 145988 ikke længere afbremser planethjulsholderen 23, hvorefter tovskiverne 11 og 12 kan bevæge sig frit i forhold til hinanden. I stedet for bremsebåndet 29 kan der på planethjulsholderen 23's periferi være udformet palhjulstænder, 5 der samarbejder med en på blokkens hus anbragt pal. Fastholdelsen af holderen 23 til huset kan da ophæves ved, at palen bringes ud af indgreb med palhjulstænderne.

Ved de på tegningen viste udførelsesformer har tovskiven 10 11's tovrille 20 et kileformet tværsnit, og kilevinklen er fortrinsvis mindre for tovrillen 20 end for tovrillen i den anden af differensblokkens tovskiver 12. De nævnte kilevinkler kan eksempelvis være henholdsvis ca. 12° og ca. 25°. Dette tværsnit kan imidlertid have en hvilken som helst anden 15 form, når blot dets bredde aftager radialt indefter. Eksempelvis kan tovrillens indervægge være buede eller trinformede.

Såvel ved den i fig. 6 viste udførelsesform som ved de i forbindelse med fig. 1-5 beskrevne udføreIsesformer er der på tovrillen 20's indervægge hensigtsmæssigt ud-20 formet radialt udefter forløbende ribber eller tænder 30, se fig. 7 og 8. Lignende ribber eller tænder kan være udformet i tovskiven 12's tovrille. De nævnte ribber sikrer en god fastholdelse af løberen i tovrillerne, ligesom de letter løberens radiale bevægelse i tovrillen 20 under 25 varierende belastninger. Endelig muliggør ribberne 30 en låsning af taljen, når denne er belastet.

Det i fig. 6 viste planethjulsgear kan erstattes med en hvilken som helst anden form for udveksling, f.eks. i form 30 af en tandrems- eller kædetransmission. En sådan udveksling kan naturligvis også anvendes i forbindelse med den i fig. 4 og 5 viste konstruktion.