DK145729B - Apparat til optisk analyse af en i et analysekammer anbragt oploesning - Google Patents

Description

,Æ": -

as) DANMARK

IaSssI

®/ (12) FREMLÆGGELSESSKRIFT ud 145729 B

Dl REKTORATET FOR PATENT- OG VAREMÆRKEVÆSENET

(21) Ansøgning nr. 5360/75 (51) IntCI.3 6 01 N 21/01 (22) Indleveringsdag 27· nov. 1975 (24) Løbedag 27- nov. 1975 (41) Aim. tilgængelig 30. maj 1976 (44) Fremlagt 7- feb. 1983 (86) International ansøgning nr.

(86) International indleveringsdag -(85) Videreførelsesdag -(62) Stamansøgning nr. -

(30) Prioritet 29. nov. 1974, 15859/74, CH

(71) Ansøger P. HOFFMåNN-LA ROCHE & CO. AKTIENGESELLSCHAFT, 4002 Basel, CH.

(72) Opfinder Georges Revlllet, CH: Manuel _Sanz, CH: Rudolf Farkas, CH.

(74) Fuldmægtig Ingeniørfirmaet Budde, Schou & Co.

(54) Apparat til optisk analyse af en i et analysekammer anbragt op= løsning.

Opfindelsen angår et apparat til optisk analyse af en opløsning, hvilket apparat omfatter et analysekammer for opløsninger og med to for lysstråler gennemtrængelige vinduer, en rotor, hvori analysekammeret kan fastgøres, og midler til rotation af rotoren, en lyskilde til dannelse af en lysstråle, en lysmodtager, som er β anbragt i lysstrålens akse, idet lyskilden og lysmodtageren be- (j) finder sig på hver sin side af den af analysekammeret beskrevne ^ bane, hvorhos lysstrålen er således orienteret, at den på samme Γ lo tid går igennem begge analysekammerets vinduer, når analysekammeret b ^ passerer et bestemt punkt på banen.

Det er kendt at anbringe et antal analysekamre på en rotor ^ og at foretage en fotometrisk analyse af den i hvert kammer anbragte 2 145729 opløsning ved hjælp af en lysstråle, der skærer den af kamrene beskrevne bane, idet man måler intensiteten af den gennem kamrene passerede lysstråle.

Nogle af sådanne analyseapparater eller centrifuger har rotorer med et antal radiale rum, der står i forbindelse med tilsvarende kamre, som er anbragt ved rummenes yderender. Hvert af disse rum er opdelt i mindst to afdelinger, der er bestemt til optagelse af det materiale, som skal analyseres, og i det mindste ét reagensmiddel. Centrifugalkraften, som opstår ved rotorens rotation, slynger væsken fra rummets inderste del mod rummets yderste del, hvorefter blandingen kommer ind i analysekammeret.

Den væsentlige ulempe ved disse rotorer består i, at rotorerne skal rengøres efter hver analyse, inden de på ny kan fyldes, aå at hele apparaturet i lang tid kommer til at stå stille både for at blive gjort rent og for at få påfyldt reagensmidlerne og de prøver, som skal undersøges.

Por at afhjælpe denne ulempe har man forsøgt at fremstille efter samme princip en rotor, som kunne kastes bort efter brugen, idet rotoren skulle være aftageligt anbragt på et roterende støtteorgan.

En sådan rotor er imidlertid kostbar, hvorfor hver analyse også ville blive meget kostbar.

En anden ulempe ligger i udformningen af en reagensbeholder til optisk analyse. Ved alle sådanne beholdere går lysstrålen kun gennem en del af den opløsning, som skal analyseres, og som følge heraf bliver antallet af de molekyler, som skal detekteres af lysstrålen, en funktion af blandingens koncentration og tykkelsen af det gennemlyste væskelag. Man kan således konkludere, at prøvens kvantitet, reagensmidlets eller reagensmidlernes kvantitet samt beholderens størrelse alle er faktorer, som påvirker målingens nøjagtighed.

Det er opfindelsens formål at gøre arbejdet ved sådanne analyseapparater mere økonomisk og at gøre analysearbejdet mere nøjagtigt ved at gøre resultatet mindre afhængigt af de nævnte faktorer.

Dette opnås ifølge opfindelsen ved at analysekammeret har rørform, at dets længdeakse forløber radialt i forhold til rotorens rotationsakse, hvorhos analysekammerets inderste ende er åben, medens 3 U5729 dets yderende er lukket ved hjælp af en væg af gennemskinneligt materiale, idet analysekammerets to ender danner de to vinduer, at lysstrålens akse forløber radialt i forhold til rotorens rotationsakse og ligger i et plan, i hvilket analysekammerets længdeakse beskriver sin bane, og at analysekammeret er af éngangstypen.

Hovedårsagen til billiggørelse af analyseringsarbejdet er anvendelsen af løse analysekamre. Herved undgås en tidskrævende rengøring af analysekamre, som findes ved de kendte apparater.

Sådanne rengøringsoperationer betyder endvidere, at kamrene ikke er disponible, sålænge rengøringen står på.

Forbedringen af analyseringsresultaterne har følgende årsager:

Den omstændighed, at lysstrålens optiske akse falder sammen med beholderens længdeakse gør analyseringen uafhængig af pipetteringsfejl ved afmåling af mængder, der skal danne den opløsning, som skal analyseres, lige som man bliver uafhængig af volumenændringer, f.eks. som følge af fordampning.

Ved anvendelsen af løse beholdere undgås den såkaldte overføringseffekt, som der normalt må regnes med ved de kendte apparater, og som hidtil kun har kunnet reduceres delvis ved en tidskrævende og derfor kostbar afvaskning af hele rotoren med dens hidtil anvendte analysekamre. Overføringseffekten har sin årsag i, at der i de kendte apparater efter hver rutine-rengøring af analysekamrene i disse bliver en prøverest tilbage. Sådanne rester påvirker naturligvis analysen af den næste prøve i samme kammer i uheldig retning, hvorfor måleresultaterne bliver unøjagtige, idet en prøverest i hvert kammer overføres fra en måleoperation til den næste.

En af de bemærkelsesværdige fordele ved lysstrålens sammenfald med analysekammerets længdeakse består.i, at nøjagtigheden af den fotometriske måling af koncentrationen af en komponent af opløsningen forbedres ved at gøre den målte koncentrationsværdi uafhængig af fejl ved indføringen af det fulde kvantum i analysekammeret og af ændringer i dette kvantum, f.eks. på grund af fordampning. Dette skyldes, at tykkelsen af det opløsningslag, der gennemskæres af lysstrålen, på grund af det ovennævnte sammenfald ikke er konstant, men afhænger af både kammerets tværsnit og det 4 145729 fulde kvantum opløsning indeholdt deri. Da tværsnittet er konstant, bevirker uundgåelige ændringer i den i kammeret indførte opløsningsmængde (f.eks. på grund af indføringsfejl) en tilsvarende ændring af tykkelsen af det af strålen gennemskårne opløsningslag og dermed af den målte overføringsværdi. På denne måde påvirkes nøjagtigheden af den koncentrationsværdi, der afledes af den målte overføring af opløsningen, ikke ved disse uundgåelige forandringer i den fulde opløsningsmængde.

Opfindelsen forklares i det følgende nærmere under henvisning til tegningen, som skematisk viser en udførelsesform for en centrifuge ifølge opfindelsen, idet fig. 1 viser en centrifuge set fra oven, fig. 2 et snit gennem centrifugen efter linien II-II i fig. 1, fig. 3 en del af det i fig. 2 viste apparat under analyseringen, fig. 4 den fra centrifugen fjernede rotor under fyldning, fig. 5 et blokdiagram for centrifugens styring, fig. 6-11 snit gennem en af centrifugens reagensbeholdere under de forskellige analysefaser.

Den i fig. 1-3 viste centrifuge indbefatter et hus 1, som er opdelt i to kamre 2 og 3 ved hjælp af en vandret skillevæg 4. Det øverste kammer 2 tjener som kar, hvis formål senere vil blive forklaret, medens det nederste kammer 3 indeholder en jævnstrømsmotor 5, hvis aksel 6 har rørform og går igennem skillevæggen 4. Akselen 6 omsluttes af en bøsning 7, der er fastgjort til væggen 4, og hvis øverste yderende bærer et rotationsleje for akselen 6. Akselen 6's øverste ende rager op over bøsningen 7 og er fastgjort til et med akselen 6 koaksialt anbragt rundt bur 9, der strækker sig ned mod kammeret 2's bund. Buret er i form af en omvendt keglestub.

Burets låg, som er fastgjort til akselen 6, har et antal åbninger 9a, medens der mellem burets bund og bøsningen 7 findes en cirkulær åbning 9b. Formålet med disse åbninger vil blive forklaret i det følgende. Buret 9's øverste kant er omgivet af et antal elastiske klemmer, hvis åbninger vender opad, og som består af elastiske ben 10, der udøver et radialt tryk i retning mod buret 9's akse.

Hvert ben 10's ender har en indvendig vulst 10a.

5 145729

Klemmerne er bestemt til den aftagelige fastholdelse af en centrifuges rotor 11. Rotoren har i dette øjemed en holdekrave 12, fig. 4, som er bestemt til indgreb i klemmerne ved at trykke disses ben 10 fra hinanden, når der udøves et nedefter rettet aksialt tryk på rotoren 11, når denne hviler på buret 9. Kraven 12 har en udvendig vulst til indgreb under benene 10’s indvendige vulst 10a.

Rotoren 11 har fra holdekraven 12 udefter tiltagende diameter. Denne store del af rotoren ender i en ringformet lodret opragende væg 13 med en efterfølgende ringformet vandret væg 14, som forløber hen mod rotorens indre og enderved en anden ringformet lodret ned-ragende væg 15, hvorved der dannes et ringformet kammer 16. Væggene 13 og 15 har åbninger, idet hver åbning i den ene væg har fælles radius med en tilsvarende åbning i den anden væg. Væggen 131 s åbninger har pakninger 46.

Hvert par åbninger er bestemt til fastholdelse af en prøveholder 17, hvilket vil blive nærmere beskrevet i det følgende.

Et ringformet legeme 18 forløber parallelt oven over rotoren 11's udvidede del og danner sammen med denne en kanal mellem buret 9's åbninger 9a og det ringformede kammer 16. Legemet 18 er fastgjort til rotoren 11 ved hjælp af lodrette rør 19, der går igennem rotorens udvidede del.

Huset 1 er forsynet med et vindue 20, hvis akse ligger i samme plan som beholderne 17's længdeakser. En lyskilde bestående af en pære 21 og en linse 22 er fastgjort uden på huset 1 og er bestemt til at udsende en lysstråle, som forløber i vinduet 20's akse. En fotocelle bestående af en fotomultiplikator 23 er fastgjort på enden af en arm 47, der er bevægelig i et lodret plan omkring en akse, der står vinkelret på vinduet 20's akse. Denne bevægelighed medfører, at fotocellen kan indtage to yderstillinger, dvs. en nederste stilling, i hvilken multiplikatoren 23 er anbragt i den af pæren 21 udsendte lysstråle, se fig. 3, og en øverste stilling, i hvilken fotanultiplikatoren er væk fra rotoren 11, se fig. 2. For at kunne udføre denne bevægelse er armen 47 udformet med en fortandet del 50, der er i indgreb med en endeløs skrue 51, som er fastgjort til en motor 52's drivaksel.

Hver beholder 17 består af to dele, af hvilke den ene er et analysekammer 24 i form af et cylindrisk rør, der ved sin 6 145729 yderende er lukket ved hjælp af en flad bund, som står vinkelret på rørets længdeakse. Røret er fremstillet af et gennemsigtigt materiale såsom glas eller et gennemsigtigt formstofmateriale. Ved en anden udførelse er kun rørets bund gennemsigtig og anbragt på røret. I alle tilfælde er bunden fortrinsvis udformet tilbagetrukket i forhold til rørets yderkant. Den anden del af beholderen 17 er en lukkehætte 25 i form af et andet, ved sin ene ende lukket rør, medens rørets anden ende har en studs, hvis udvendige diameter svarer til den indvendige diameter af kammeret 24's åbne ende, se fig. 7. Denne studs er bestemt til indførelse i kammeret 24 og ender i en skulder 25a, fig. 10, som begrænser lukkehættens indskydning i kammeret 24. Lukkehætten 25 består af et blødt materiale, som kan gennemstikkes af en hul metalnål, såsom en injektionsnål. Formålet vil fremgå af det følgende. Lukkehætten behøver ikke at være gennemsigtig. Kammeret 24 og lukkehætten 25 har omtrent samme volumen.

Den i fig. 2 viste centrifuge indbefatter endvidere en mekanisme til udstødning af hætterne 25. Denne mekanisme består af en skive 26, der er fast forbundet med en stang 27, som er anbragt i en aksial kanal gennem den rørformede aksel 6. Stangen rager frem under motoren 5 og bærer en med en rende udformet skive 28, se fig. 2. Den ene ende af en løftestang 29 er i indgreb i skiven 28's rende, medens stangen 29's anden ende er ledforbundet med kernen af en elektromagnet 30. Vægtstangen 29 er mellem sine to yderender svingeligt lejret ved hjælp af en vandret aksel, der er fastgjort til huset 1. I sin hvilestilling, som er vist fuldt optrukket 1 fig. 2, danner skiven 26 en understøtning for hætterne 25, og dette formål vil blive forklaret i det følgende, medens skiven i sin udskudte stilling skiller hætterne 25 fra rørene 24.

På bunden af kammeret 2 findes der et opvarmningsorgan 31, medens kammerets sidevæg bærer et kølekredsløb 32, som f.eks. kan være forbundet med en ikke vist kilde for koldt vand. To temperaturfølere 33 og 34 er anbragt henholdsvis i kammeret og ved afgangsenden af rotoren 11's rør 19.

Kontrollen og reguleringen af temperaturen i badet i kammeret 2 og reguleringen af centrifugens forskellige mekanismer sker efter det i fig. 5 viste blokdiagram.

7 145729

Blokdiagrammet viser en styringscentral 35 til automatisk styring af analyseprocessen og er ved en indgang forbundet med en ikke vist startknap, og centralens seks udgange er bestemt til styring af centrifugens forskellige enheder. En udgang er forbundet med indgangen til en data-samler 36, udgangene S2 og er forbundet med motoren 5's styreforstærker 37, idet udgangen S2 får forstærkeren 37 til at arbejde med jævnstrøm, medens udgangen får den til at arbejde med vekselstrøm. Udgangen S5 styrer en forstærker 48, der er forbundet med elektromagneten 30. Udgangen styrer en forstærker 53 til aktivering af en motor 52, og udgangen Sg styrer et organ 38 til kontrol af temperaturen af badet i kammeret 2. Kontrolorganet 38 modtager fra en forstærker 39 oplysning vedrørende gennemsnitstemperaturen fra temperaturfølerne 33 og 34, og som følge af den ved udgangen af styringscentralen 35 angivne temperatur aktiverer kontrolorganet 38 enten en varmeforstærker 40 eller en kuldeforstærker 41, der henholdsvis er forbundet med opvarmningsorganet 31 og kølekredsløbet 32 for at stabilisere de af temperaturfølerne 33 og 34 målte temperaturer på en temperatur svarende til den på styringscentralen 35 angivne temperatur.

Rotorens aksel 6, som tillige er motoren 5's drivaksel, er fast forbundet med to spor 42a og 42b, der tjener til frembringelse af impulser i to fotodetektorer 43a og 43b, der er forbundet med indgangen til en forstærker 43c,hvis udgange er forbundet med datasamleren 36. Detektorerne 42a og 42b er bestemt til at sende synkroniseringsimpulser til datasamleren 36. Hertil er det til detektoren 43a hørende spor forsynet med et mærke for hver beholder 17, medens det til detektoren 43b hørende spor bærer et mærke for hver omdrejning af rotoren 11, så at man kan identificere den første beholder 17 og dermed de følgende. Identificeringen sker ved hjælp af en i datasamleren 36 anbragt tæller, som nulstilles ved hver omdrejning af sporet 42b og derefter tæller hver impuls, som er frembragt ved passage af hvert mærke på sporet 42a forbi detektoren 43a.

Lyspæren 21 er forbundet med en strømkilde 44, medens fotomultiplikatoren 23 er forbundet med en højspændingskilde 45. Indgangen til fotomultiplikatoren 23's forstærker 49 er ligeledes forbundet med multiplikatoren 23, medens forstærkeren 49's udgang 8 145729 er forbundet med datasamleren 36's indgang. På grund af detektoren 43a's afgivne synkroniseringssignaler bliver kun oplysninger fra de forskellige analyseprøver afgivet ved opsamleren 36's udgang S, når de passerer forbi multiplikatoren 23, og hver oplysning hører til en ganske bestemt prøve takket være sporet 42b, som angiver passagen af den første prøve ved hver omdrejning af rotoren 11, som ovenfor forklaret.

Efter beskrivelsen af centrifugen skal nu de forskellige faser af selve analyseprocessen forklares ved hjælp af fig. 6-11, som viser analysebeholderen 17 under de forskellige faser.

Pig. 6 viser analysekammeret 24, hvor man i bunden anbringer reagensmidlet ved hjælp af en pipette, hvis det drejer sig om en væske. Fig. 6 viser kun pipettens spids, da pipetten selv ikke udgør nogen del af den foreliggende opfindelse. Man kan selvfølgelig også benytte faste reagensmidler, som f.eks. er lyofiliseret. Det er således muligt i forvejen at fremstille analysebeholderne med et indhold af ét eller flere af de ønskede reagensmidler. Dette kan lade sig gøre ved beholdernes fremstilling. Hvorledes man end anbringer reagensmidlet, så lukkes beholderen derefter ved anbringelse af hætten 25 i kammeret 24's åbne ende, se fig. 7.

Derefter fyldes rotoren 11 med beholderne 17 ved at skubbe disse udefra og indefter til den i fig. 8 viste stilling. Pakningen 46 fastklemmer rørkammeret 24, så at ringkammeret 16's væg 13 bliver tæt.

Som vist i fig. 4 medfører anbringelsen af beholderen 17 en udstødning af det forrige analysekammer 24. Pig. 4 viser ligeledes, at beholderne 17's anbringelse på rotoren 11 fortrinsvis sker, inden rotoren 11 fastgøres til buret 9. Dette er en stor fordel, da man på denne måde kan klargøre flere rotorer uden at standse centrifugen.

Derefter fastgøres rotoren 11 på buret 9 til påfyldning af analyseprøverne. Pig. 2 viser, at hætterne 25, når rotoren 11 er anbragt på buret 9, hviler på skiven 26. Som vist i fig. 8 kan hætten gennemstikkes af to hule nåle og , idet nålen A^ er spidsen af en ikke vist injektionspipette, medens nålen A^ kun danner en udluftningsåbning. Med nålen A^ injiceres den væskeprøve E, som skal analyseres, samt en vis mængde vand til fortynding.

9 145729

Anbringelsen af analyseprøven ved hjælp af nålen gennem hætten 25 har den store fordel, at der sker en udvendig rensning af nålespidsen, medens den indvendige rensning sker ved indførelsen af fortyndingsvandet. Vandet sikrer desuden, at hele prøvemængden kommer ind i beholderen 17.

Hætten 25's indvendige diameter er således valgt, at væskens overfladespænding giver en buet væskeoverflade, hvilket hindrer væsken i at strømme væk til analysekammeret 24. Prøven og fortyndingsvandet findes således kun i hætten 25. Dette er grunden til, at hætten har omtrent samme volumen som analysekammeret 24.

Når alle prøver er anbragt i deres respektive beholdere 17, slynges hættens væsker ved en kort centrifugering ind i kammeret 24, hvor de blandes med de flydende eller lyofiliserede reagensmidler, se fig. 9. Derefter foretages selve blandingen og homogeniseringen af opløsningen. Hertil sender styringscentralen 35, se fig. 5, et signal gennem sin udgang S^/ hvorved forstærkeren 37 aktiverer motoren 5 med vekselstrøm. Da motoren 5 er en jævnstrømsmotor, medfører tilførsel af vekselstrøm, at akselen 6 underkastes en svingningsbevægelse, hvis frekvens svarer til vekselstrømmens frekvens. Rotoren 11's svingningsbevægelse fremkalder i beholderne 17, se fig. 10, en kraftig turbulens af væskerne med eller uden det faste reagensmiddel. Denne turbulens blander væskerne og/eller opløser det faste reagensmiddel.

Derefter får motoren 5 tilført jævnstrøm til centrifugering af opløsningen, idet rotoren roterer med en omdrejningshastighed på 1000 omdrejninger i minuttet. Centrifugeringen har til formål at jage luftartbobler, der er lettere end væsken, ud af opløsningen. Centrifugeringen har tillige det formål at få hele opløsningen ind i analysekammeret 24. Derefter udstødes hætterne 25 ved at aktivere elektromagneten 30, som løfter skiven 26 ved hjælp af løftestangen 29.

Analysekammeret 24 er nu klar til den optiske analyse af den i kammeret værende opløsning. Hertil findes der bl.a. et kredsløb for temperaturreguleret vand, så at opløsningen kan få en til måleprocessen egnet temperatur. Der anbringes en vis vandmængde i kammeret 2. På grund af ringåbningen 9b, fig. 2 og 3, trænger vandet ind i buret 9. Vandet i buret er underkastet centrifugalkraften, 10 145729 når buret roterer. På grund af burets keglestubform danner der sig et lag vand på burets indvendige overflade. Dette vand slynges ud gennem, åbningerne 9a og trænger ind i rotoren 11's kanal, der findes mellem rotorens udvidede del og ringlegemet 18, og kommer ind i ringkammeret 16, hvor analysekammeret 24 går igennem. Overskud af det vand, som stadig kommer til ringkammeret 16, føres tilbage til kammeret 2 gennem afgangsrørene 19. På grund af centrifugalkraften, som fremkalder strømmen gennem dette kredsløb, slynges vandet udefter, når det kommer ud af rørene 19. Derfor kan den ved udgangen af røret 19 uden på denne fastgjorte temperaturføler 34 få den fra røret udstrømmende vandstråle over sig og måle dennes temperatur.

Til den optiske analyse sender styringscentralen 35 et signal til den forstærker 53, som styrer motoren 52, hvis endeløse skrue 51 sænker den fotomultiplikatoren 23 bærende arm 47 til den i fig. 3 viste stilling. Hvert mærke på fotodetektorens spor 42a styrer ved datasamleren 36's udgang afgivelsen af en oplysning. Størrelsen og stillingen af de forskellige mærker på det første spor 42a er således valgt, at den afgivne oplysning svarer til det øjeblik, hvor analysebeholderen 24's længdeakse falder sammen med aksen for lysstrålen fra pæren 21, som opfanges af fotomultiplikatoren 23.

En af de særlige fordele ved analyser ved hjælp af den beskrevne centrifuge kommer af, at længden af den i analysekammeret 24 indeholdte væskesøjle, som lysstrålen går igennem, er proportional med opløsningens volumen. Nøjagtigheden er ikke længere afhængig af mængden af reagensmidlerne i opløsningen.

Nøjagtigheden er nu kun afhængig af prøvens volumen og analysekammeret 24's diameter. Desuden skal det bemærkes, at afstanden - mellem lyskilden 21 og fotomultiplikatoren 23 i dennes nederste stilling på grund af fjernelsen af hætten 25 er betydeligt kortere i forhold til den totale længde af analysebeholderen 17.

Rotoren 11, som stadig kan anvendes, skilles fra centrifugen for at blive fyldt på ny. Kun analysebeholderne 17 fornys for hver analyse. Da disse beholdere er lukkede, kan de i forvejen i rækkefølge fyldes med lyofiliserede eller væskeformede reagensmidler egnede til den ønskede analyse. Den person, som skal udføre analysen, behøver i så fald ikke at udføre de i fig. 6 og 7 viste operationer, 145729 men kan fylde rotoren 11 direkte, som vist i fig. 4, hvorefter han udfører de i fig. 8-11 viste operationer. Den samme person kan således benytte flere rotorer 11 til den samme centrifuge, hvorfor det bliver muligt i forvejen at fylde flere rotorer uden at standse centrifugen.

En anden fordel ved den beskrevne centrifuge er den måde, på hvilken man ved hjælp af et analysebeholderen 24 omgivende vandbad stabiliserer temperaturen under analysen, idet vandbadet stadig fornyes. Vandets temperatur er hele tiden under kontrol, og fornyelsen sikres under hele centrifugeringen.

Udformningen af analysebeholderen 17 er også af betydning. Beholderen er meget billig, så at den kan bortkastes efter brugen.

En anden fordel er, at den gennemstikkelige hætte danner et opbevaringssted, inden prøven og reagensmidler blandes. Hætten hindrer tillige, at opløsningen forsvinder, når rotoren 11 underkastes en svingningsbevægelse som vist i fig. 10. Også den allerede nævnte udvendige rensning af nålespidsen ved gennemstikningen af hætten er en fordel ved beholderen. Det faktum, at hætten let kan fjernes efter afslutningen af blandingen og homogeniseringen af opløsningen, er en yderligere fordel. Sluttelig er det en fordel, at bunden af analysekammeret 24 ligger tilbagetrukket i forhold til kammerets yderkant, så at bunden, der danner det vindue, gennem hvilket lysstrålen går ind eller ud, afhængigt af, om lyskilden er inde i eller uden for rotoren, er beskyttet mod urenheder og mod andre lysstråler under analysen, som kunne ændre vinduets gennemsigtighed og som følge heraf målingens nøjagtighed.