DK145136B - Apparat til fremstilling af et rasterbillede - Google Patents

Description

i 145136 o

Opfindelsen angår et apparat til fremstilling af et rasterbillede, hvilket apparat er af den i krav l's indledning angivne art.

Fra US-patentskrift nr. 2.962.548 og DE-patent-5 skrift nr. 1.039.842 kendes et apparat af den således kendte art, hvori affølingen af halvtoneforlaget, med henblik på en kunstig kontrasthævning ved spring i toneværdi og konturer, sker dels ved afføling af en affølingsplet til frembringelse af et billedsignal, dels ved 10 afføling af en omgivelsesplet af større diameter, som koncentrisk omgiver affølingspletten, til frembringelse af et omgivelsesfeltsignal. Et toneværdispring, der forløber på tværs af affølingsretningen, vil således først blive nået af omgivelsespletten og derpå af den egentlige af-15 følingsplet. Kontrasthævningen opnås ved, at der dannes et differenssignal ud fra billedsignalet og omgivelsesfeltsignalet, og at billedsignalet påvirkes af differenssignalet, enten additivt eller multiplikativt. Denne foranstaltning, der betegnes som "uskarpmaskering”, forløber i praksis 20 på den måde, at i den umiddelbare nærhed af og på begge sider af et toneværdispring eller en kontur bliver den mørkere billed-del gengivet mørkere, og den lysere billed--del gengivet lysere, end i større afstand fra toneværdi-springet henholdsvis konturen.

25 Med den kendte "uskarpmaskering" er det imidlertid ikke muligt at undgå den mangel ved alle hidtil kendte apparater af den i krav l's indledning angivne art, at et toneværdispring, der fremtræder jævnt eller glat i halvtoneforlaget, i rastergengivelsen fremtræder uregel-30 mæssigt eller "frynset". Denne mangel findes både ved de elektroniske og de fotografiske rastergengivelsesmetoder.

På baggrund heraf er det opfindelsens formål at anvise udformningen af et apparat af den i krav l's indledning angivne art, hvormed det er muligt at gengive tone-35 værdispringene væsentligt jævnere og mere stabilt end hidtil.

2 1A5136

Q

Det angivne formål opnås ved et apparat, der ifølge opfindelsen er udformet som angivet i krav l's kendetegnende del.

Opfindelsen forklares i det følgende nærmere under 5 henvisning til tegningen, på hvilken fig. la-lc viser rasterplet-mønstre, der anvendes ved trykning med henblik på reproduktion af billedområder med forskellige toneværdier, fig. 2 viser et diagram for et udførelseseksempel på 10 et apparat ifølge opfindelsen, fig. 3 viser et diagram for den i fig. 2 viste sort--hvid-stribe-skanner, fig. 4 og 5 i større målestok viser detaljer ved den i fig. 3 viste skanner, 15 fig. 6 viser et diagram for den i fig. 2 viste billed- skanner, fig. 7 i større målestok viser en detalje i forbindelse med den i fig. 6 viste skanner, fig. 8 viser et blokdiagram for det elektroniske 20 kredsløb, der anvendes ved det i fig. 2 viste apparat, fig. 9 viser en bølgeform til forklaring af virkemåden af det i fig. 8 viste elektroniske kredsløb, fig. 10 skematisk viser et tværsnit gennem et optegnelsesorgan, der indgår i det i fig. 2 viste apparat, 25 fig. 11, 12a, og 12b i større målestok viser detaljer ved det i fig. 10 viste optegnelsesorgan, skematisk, fig. 13 i større målestok viser en del af det medium, på hvilket en reproduktion fremstilles af det i fig. 2 og 10 viste optegnelsesorgan, 30 fig. 14a, 15a, 16a og fig. 14b, 15b og 16b er diagrammer til illustration af virkemåden af det i fig. 2 viste apparat under dannelse af rasterpletter ved fravær af toneværdispring i det originale billede, fig. 17 viser et toneværdispring således, som det 35 normalt reproduceres ved rastertrykning,

O

145136 3 fig. 18-21 skematisk viser forskellige typer af toneværdispring, der kan optræde ved skandering af et originalt billede, fig. 22a-22c skematisk viser ændringer af det tone-5 værdispring, der er vist i fig. 18, fig. 23 viser et diagram for det afbøjningskredsløb, der er vist i blokdiagrammet i fig, 8, fig. 24-26 viser kurver til illustration af virkemåden for afbøjningskredsløbene i fig. 23, 10 fig. 27-30 belyser virkemåden af det i fig. 2 viste apparat ved tilstedeværelse af det i fig. 18 viste tone- værdispring, fig. 31-34 belyser virkemåden af det i fig. 2 viste apparat ved tilstedeværelse af det i fig. 19 viste 15 toneværdispring, fig. 35 er et diagram for kredsløbet i den bølgeformdannende enhed, der er vist i blokdiagrammet i fig. 8, og fig. 36 er et diagram for kredsløbene i det venstre styre- og sammenligningstrin, der er vist i fig. 8.

20 I den efterfølgende beskrivelse er til hinanden svarende elementer betegnet med samme henvisningstal, men er skelnet fra hinanden ved anvendelse af et mærke (') eller ved bogstavtilføjelser til ét eller flere af de ens henvisningstal. Medmindre sammenhængen i Øvrigt kræver en 25 beskrivelse af et vilkårligt element, til hvilket der findes ét eller flere tilsvarende elementer, antages omtalen af sådanne elementer at gælde i lige høj grad for hvert af de tilsvarende elementer.

Frembringelse af et rasterbillede.

30 Idet der henvises til tegningen, viser fig. la et ark hvidt papir 30, der har et område 31a, hvorpå der er reproduceret en hvid eller meget lys ensartet toneværdi ved hjælp af sædvanlig rastertrykketeknik. Området 31a er opdelt af med lige store mellemrum beliggende vandrette 35 og lodrette linier 32a og 33a i kvadratiske rasterplet-po-sitionszoner 34a, i hvis midterpunkter der findes 4 145136

O

en lille rasterplet 35a, der er dannet af sort sværte.

Hver plet 35a skulle ideelt være afrundet, men i praksis kan den være mere eller mindre rhombeformet. Pletterne 35a har tilhørende områdecentre 37a, 5 der er beliggende i nominelle positioner eller standardpositioner for disse centre således, at centrene ligger i skæringspunkterne for et gitterformet mønster, der er dannet af et første sæt parallelle, med ens indbyrdes mellemrum anbragte linier 38a og et 10 andet sæt parallellem med ens indbyrdes mellemrum beliggende linier 39a, der står vinkelret på det første liniesæt.

Når pletterne 35a frembringes ved anvendelse af en fotografisk rasterskærm, svarer linierne 32a og 33a 15 til linierne i rasterskærmen, og antallet af linier 32a og 33a pr. 2,5 cm kan variere fra et godt stykke under 100 ved grov trykning til et godt stykke over 100 ved høj kvalitet af rastertrykning, idet tallet 100 linier pr.

2,5 cm er en typisk værdi. De tilsvarende tiloversblevne 20 pletter på en relieftrykkeplade udfører under trykningen den nyttige funktion, at de holder de udsparede ikke--sværtede dele af relieftrykkepladen borte fra papiret 30.

Fig. Ib viser et andet område 31b af papir 30, hvorpå der er reproduceret en mellemgrå toneværdi ved 25 hjælp af sort sværte i rasterpletter 35b, der ideelt skulle være rhombeformede, men som er forstørret i en sådan grad, at hjørnerne af pletterne er beliggende på siderne af pletzonerne 34b.

Fig. lc viser yderligere et område 31c af papir 30 30, hvorpå der med sort farvetone er reproduceret raster pletter 35c med sort sværte, hvilke pletter yderligere er forstørret således, at hver plet udfylder hele den hertil hørende zone 34c med undtagelse af hjørnerne og følgelig løber pletter sammen med pletterne i de til-35 stødende zoner.

O

5 145136

Pletterne 35c har teoretisk en ottekantet form til tilvejebringelse af rhombeformede mellemrum 36c ved det punkt, hvori hver af fire op mod hinanden beliggende zoner 34c støder sammen. I praksis afviger pletterne 35c 5 imidlertid fra den ottekantede form således, at der tilvejebringes mellemrum 36c, der er mere eller mindre ideelt afrundede.

Det bemærkes, at området 31c har en tonetæthed, der er omvendt i forhold til området 31a's tonetæthed, 10 idet de hvide mellemrum 36c af området 31c bortset fra placeringen svarer til de sorte pletter 35a i området 31a, og følgelig svarer de store sorte pletter 35c i området 31c bortset fra placeringen til de hvide mellemrum, der omgiver pletterne 35a i pletpositionszonerne 34a i om-15 rådet 31a.

Almindelig beskrivelse af apparatet.

Et apparat til reproduktion af et originalbillede med trinløst varierende toneværdier ved hjælp af rasterpletter af den art, der er vist i fig. la-lc, er 20 skematisk vist i fig. 2. I fig. 2 understøtter en bundplade 40 en motor 41 og lejer 42 og 43, i hvilke der er lejret en aksel 44, som drives af motoren. En uigennemsigtig tromle 45 er monteret koaksialt på akslen 44 mellem lejerne 42 og 43 til drejning sammen med akselen.

25 Koaksialt fastgjort til den venstre ende af akselen 44, dvs. til venstre for lejet 43, findes den højre ende af en gennemsigtig hul tromle 46, der er åben ved sin venstre ende og drejes ved hjælp af den nævnte aksel. Tromlen 46 har samme udvendige diameter som tromlen 45.

30 En strimlen 50 af fremkaldt fotografisk film med et gitterlignende mønster af sorte striber 51 vekslende med hvide striber 52, se fig. 4, er viklet omkring tromlen 46's venstre ende. Drejningen af tromlen 46 ved hjælp af akselen 44 bevirker en relativ bevægelse 35 af strimmelen 50 gennem en skanderingszone 53, der strækker sig tilstrækkeligt langt i omkredsretningen for tromlen til, 6 145136

O

at den indeholder et antal af de sorte striber 51. En lysprojektor af periskoptypen, der er vist skematisk i form af en lyskilde 54 og en linse 55, strækker sig ind i den venstre ende af tromlen 46 og retter gennem 5 filmstrimmelen 50 i skanderingszomen en lysstråle, der projicerer et billede af den del af strimmelen i zonen 53 til en skanner 56, som er monteret på bundpladen 40. Som omtalt mere detaljeret i det følgende, reagerer skanneren 56 over for det modtagne lysbillede til frembringelse af 10 et cyklisk signal ved en udgangsledning 57.

På tromlen 46 er der desuden monteret en kilde 60 for et forlag eller originalt billede, der skal reproduceres i halvtone som et rasterbillede på en billed-optagende følsom del 61, der er monteret på tromlen 45.

15 Ved det i fig. 2 viste anlæg er kilden 60 en sort og hvid fotografisk transparent, der for simpeltheds skyld antages at være et positiv, og delen 61 er et ark af en fotografisk film.

Når tromlerne 45 og 46 drejes synkront af akselen 44, 20 skanderes arkene 60 og 61 synkront ved hjælp af henholdsvis en billedskanner 62 og et billedoptagelsesorgan 63, der begge er monteret på en slæde 64, der er forskydeligt parallelt med tromlernes akse på spor 65, der er monteret på bundpladen 40. Medens enhederne 62 og 63 skanderer 25 arkene 60 og 61, er slæden 64 stationær. Mellem hver skandering trinfremføres slæden 64 imidlertid til venstre i en afstand svarende til bredden af et skanderingsspor ved hjælp af en lineær slædedrivmekanisme 66, der f.eks. kan udgøres af en drivmekanisme af den art, der er omtalt 30 i beskrivelsen til USA-patent nr. 2.778.232.

Enhederne 62 og 63 skanderer følgelig deres tilhørende ark 60 og 61 i identiske rastermønstre, der dannes af side om side beliggende skanderingslinier eller -spor. I hvert skanderingsmønster er antallet af side 35 om side beliggende spor pr. 2,5 cm i retning på tværs af skanderingsretningen det samme som antallet af sorte

O

145136 7 striber 52 pr. 2,5 cm på filmstrimmelen 50 i retning rundt om tromlen 46. Det følger heraf, at mellemrummet mellem de sorte striber 52 i strimmelen 50 er det samme som bredden af hvert skanderingsspor i hvert skanderings-5 mønster, hvilken bredde f.eks. er 25,4/1000 cm.

Billedskanneren 62 aktiveres på en måde, der omtales i det følgende. En lysproj>ektor 70 af periskoptypen, der skematisk er repræsenteret ved en lyskilde 71 og en linse 72, er indført i den åbne venstre ende af 10 tromlen 46 og er mekanisk koblet til slæden 64, som det er antydet ved den punkterede linie 73, så at den bevæger sig aksialt sammen med skanneren 62. Projektorenheden 70 retter en lysstråle gennem positvet 60 således, at der på skanneren 62 projiceres et lysbillede med toneværdi-15 detaljerne af det positiv, der indeholdes i et begrænset belyst område. Dette område bringes af tromlen 46's rotation til at skandere over positivet.

Skannerenheden 62 udleder på grundlag af dette projicerede lysbillede et områdesignal, der optræder på 20 en udgangsledning 74, og som er repræsentativt for integralet af toneværdierne for det positiv, der befinder sig inden for hele det belyste område.

Skanneren 62 ser også ved midtpunktet af det nævnte område toneværdierne i midten af det nævnte område inde 25 i en belyst spalteplet, der vinkelret på skanderingsretningen har en bredde, som er lig med forskydningen af skanneren 62 for hvert trin af den aksiale bevægelse, der tildeles denne af drivmekanismen 66. Rotationen af tromlen 46 bevirker, at pletten skanderer hen over billedet 30 af positivet således, at der hen over dette billede bestemmes et lineært skanderingsspor med bredden af pletten under hver skandering af rastermønsteret, hvorved billedet som helhed skanderes.

Lyset fra den nævnte spalteplet tilvejebringer et 35 billedsignal, på grundlag af hvilket skanneren 62 udleder venstre og højre elektriske halvbilledsignaler, der optræder 8

O

1Λ5136 på udgangsledninger henholdsvis 81 og 81' og er repræsentative for toneværdierne af det inden for spalteplettens område beliggende positiv, der ligger henholdsvis til venstre og til højre for midterlinien af det 5 skanderingsspor, der beskrives af denne plet.

Det periodiske signal på ledningen 57, områdesignalet på ledningen 74 og de venstre og højre halvbilledsignaler på ledningerne 81 og 81' føres alle til en elektronisk rasterpletgeneratorenhed 90, der senere beskrives mere 10 detaljeret. Inde i denne enhed ændres halvbilledsignalerne ved hjælp af områdesignalet, kombineres med det periodiske signal og behandles på anden måde til tilvejebringelse af udgangssignalet fra enheden, der er et samlet rasterplet-signa],, som er opdelt i en venstre komposant på en ledning 15 91, dvs. et venstre-afbøjningssignal, og en højre komposant på en ledning 91', dvs. et højre-afbøjningssignal.

Venstre- og højre-afbøjningssignalerne føres til venstre-og højre-indgangene på optegnelsesorganet 63 med henblik på styring af dette organs drift.

20 Optegnelsesorganet 63 er en enhed, der på den fotofølsomme film 61 projicerer en lysstråle, der på filmen danner en lys spalteplet eller eksponeringsplet, hvis breddedimension er vinkelret på filmens skanderingsretning ved hjælp af enheden. Denne plet er i bredderet-25 ningen opdelt i et venstre og et højre område på hver sin side af et punkt, der tjener som referencecentrum for pletten. Bredden af hvert af disse pletområder reguleres ved hjælp af en dobbelt lysventil 100, hvis operation igen styres af afbøjningssignalerne på ledningerne 91 og 91'.

30 Rotationen af tromlen 45 bevirker, at den nævnte eksponeringsplet skanderer hen over filmen 61 således, at der over denne film under én skandering af rastermønsteret, ved hvilken hele reproduktionsområdet af filmen skanderes, bestemmes et skanderingsspor med den bredde, der er 35 karakteristisk for pletten, når både det venstre og det

O

9 145136 højre område af pletten har fuld breddeværdi, og med en referencecenterlinie, der danner bevægelsesbanen for det nævnte, som referencecentrum for pletten tjenende punkt, når pletten bevæger sig hen over filmen. Når pletten 5 således skanderer, moduleres dens bredde for at bevirke, at på hinanden følgende rasterpletter eksponeres på filmen i det nævnte skanderingsspor. Medens disse pletter normalt er beliggende symmetrisk i forhold til centerlinien for skanderingssporet, vil i visse tilfælde 10 tilstedeværelsen i positivet 60 af et skanderet tætheds-spring bevirke, at midterområdet for eksponeringspletten afbøjes til venstre eller til højre for denne centerlinie således, at der på reproduktionen på filmen 61 frembringes et mere jævnt udseende af springet eller kanten.

15 Ved eksponering af de omtalte rasterpletter i hvert af skanderingssporene i det rastermønster, ved hjælp af hvilket filmen 61 skanderes, eksponerer optegnelsesorganet 63 på filmen 61 et fuldstændigt rasterbillede af det originale billede, der udgøres af positivet 60. Dette 20 rasterbillede er for simpelheds skyld antaget at være et positiv i forhold til det originale positive billede således, at hvide, mellemgrå og sorte områder af det originale billede reproduceres i rasterbilledet ved hjælp af rasterpletmønstre svarende til det i henholdsvis 25 fig. la, lb og lc viste.

Efter at der ovenfor er givet en kort omtale af de konstruktionsmæssige og driftsmæssige ejendommeligheder ved det i fig. 2 viste apparat betragtes i det følgende detaljer ved dette.

30 Stribe- og billedskannere.

Ved den sort-hvid-stribe-skanner 56, der er vist i fig. 3, rettes det lys, der passerer gennem stribemønsteret på strimmelen 50, af en linse 110 mod planet for en åbningsplade 111 på en sådan måde, at der i 35 dette plan dannes et fokuseret billede af den del af strimmelen, der i øjeblikket ligger i skanderingszonen 53, 145136 ίο o se fig. 2. Pladen 111 er forsynet med en til lyspassage bestemt spalte 112 med den form, der er antydet ved det punkterede omrids 113 i fig. 4. Spalten 112 bestemmer skanderingszonen 53, gennem hvilken strimmelen 5 50 bevæger sig, og som ses af skanneren 56. Omridset 113 bestemmer derfor også formen af skanderingszonen 53.

Fig. 4 kan følgelig betragtes som et direkte billede af en del af strimmelen 50 sammen med zonen 53 eller som en fremstilling af billedet på denne strimmel-10 del projiceret på pladen 111 sammen med en fremstilling af omridset 113 af spalten 112 i pladen. I afhængighed af den billedforstørrelse, der tilvejebringes ved hjælp af de optiske systemer, der er tilknyttet skanneren 56, kan den del af strimmelen, der ligger inde i zonen 53, 15 have samme størrelse, dvs. en forstørrelse på 1:1, eller have en anden størrelse end den del af strimmel-billdet, der indrammes af spalten 112. Fig. 4 kan således enten have samme målestoksforhold eller have forskellige målestoksforhold for de to fremstillinger, 20 der er repræsenteret af tegningen. For simpelheds skyld betragtes fig. 4 imidlertid ved den videre beskrivelse for det første som en fremstilling af omridset af spalten 112 og af billedet af strimmelen 50 projiceret på pladen 111 og for det andet som værende i samme målestoksforhold som 25 fig. 5.

På pladen 111 er der umiddelbart bag spalten 112 monteret en maske 115, der kan udgøres af et stykke fotografisk film. Masken 115 er forsynet med et mønster af mørke striber 116 med lille lystransmissionsevne og 30 lyse striber 117, der har stor lystransmissionsevne, og som veksler med de mørke striber. Striberne 116 og 117 på masken har ens tykkelse i retning af strimmelen 50's skandering, dvs. i lodret retning i fig. 4 og 5, og har samme tykkelse i denne retning som de særskilte 35 billeder i fig. 4 af de mørke og lyse striber på den skanderede strimmel. Når strimmelen 50 bevæger sig gennem o 11 145136 skanderingszonen 53, udsættes de særskilte stribebilleder i fig. 4 således for på hinanden følgende rumlige faseforskydninger på 360° i forhold til striberne på masken 115. Ved ét punkt i hver af disse forskydninger 5 vil stribebillederne i fig. 4 flugte fuldstændigt med de hvide stribeområder af masken 115 således, at der kun tillades en minimal lysgennemgang gennem kombinationen af spalten 112 og masken 115, og med et punkt, der er 180° forskudt herfra, vil striberne flugte fuldstændigt med de 10 mørke stribeområder i masken således, at der tillades en maksimal lysgennemgang gennem kombinationen af maske og spalte. Det følger heraf, at lyset gennem spalten og masken er udsat for en periodisk variation fra en minimal værdi til en maksimal værdi under hver af de 15 på hinanden følgende perioder, der hver udgøres af den periode, som kræves for én mørk stribe eller lys stribe på strimmelen 50 til at bevæge sig helt ind i eller ud af skanderingszonen 53. Dette varierende lys rettes ved hjælp af et optisk system, som er repræsenteret ved 20 en linse 118, på en fototransistor 120 for ved hjælp af transistoren at omdannes til tilsvarende variationer·Af amplituden af det periodiske elektriske signal, der ovenfor er omtalt som optrædende på ledningen 57.

En sædvanlig markeringsskanner ville skandere hver 25 stribe på strimmelen 50 én ad gangen med henblik på fra stribemønsteret at aftage et periodisk signal med variationsperioder, der har en bredde, som hver svarer til en tilhørende af de skanderede striber. Skanneren 56 afviger herfra, idet masken 115 gør det muligt for skanneren 30 at tilvejebringe et sådant periodisk signal, medens den til et vilkårligt tidspunkt skanderer både et antal mørke striber og et antal lyse striber på strimmelen 50. Denne skandering af flere af striberne på strimmelen er hensigtsmæssig, fordi virkningen af en vilkårlig lokal uregel-35 mæssighed vedrørende bredden eller positionen af striberne udjævnes ved middelværdidannelse, så at det resulterende elektriske signal har periodiske variationer, der ikke påvirkes af sådanne uregelmæssigheder.

O

12 145136 I det følgende henvises der til den billedskanner 62, som detaljeret er vist i fig. 6, idet lys, der passerer gennem positivet 60, brydes ved hjælp af et optisk system, som er repræsenteret ved en linse 125, til 5 dannelse af et fokuseret billede af et begrænset belyst område af positivet på den reflekterende forside af en åbningsplade 126. Lys fra hele dette billede reflekteres af pladen og rettes af et optisk system, der er repræsenteret ved en linse 127, på en fototransistor 128, som omdanner 10 det modtagne lys til områdesignalet, der som ovenfor omtalt optræder på ledningen 74.

I pladen 126 er der udformet en rektangulær spalte 129, gennem hvilken der passerer lys fra det projicerede billede, som er afledt fra en belyst spalteplet 130, se 15 fig. 7, med samme form som åbningespalten og er anbragt på positivet 60 ved midten af hele det belyste område af positivet. I afhængighed af den forstørrelse, der tilvejebringes af det optiske system, som er tilknyttet skanneren 62, kan pletten 130 have samme størrelse som 20 eller en anden størrelse end åbningsspalten 129.

Spaltepletten 130 er vist med punkteret omrids i fig. 7. Denne plet har en bredde på tværs af skanderingsretningen, hvilken bredde er lig med den forskydning pr. trin, som tildeles slæden 64 ved hjælp af driv-25 mekanismen 66, idet denne forskydning pr. trin igen er selektivt indstillet i overensstemmelse med den ønskede finhed i linier pr. 2,5 cm af det rasterbillede, der frembringes på filmen61. Hvis der f.eks. ønskes en finhed af rasterbilledet på 100 linier pr. 2,5 cm, 30 er afstanden mellem linierne i dette billede 25/1000 cm, og forskydningen pr. trin af slæden 64 samt bredden af pletten 130 er ligeledes begge 25/1000 cm. Som angivet i beskrivelsen til USA patent nr. 3.194.883, er pletbredden mindst 20 gange mindre, og fortrinsvis endnu 35 flere gange mindre end dimensionen fra side til side af det belyste område af det positiv, der omgiver spaltepletten 130 og ses af fototransistoren 128.

O

145136 13

Vinkelret på bredden har pletten 130 en tykkelse eller åbningestørrelse, der er væsentligt mindre end breddedimensionen af pletten. Hvis bredden af pletten således f.eks. er 25/1000 cm, kan åbningsstørreIsen af 5 pletten være 5/1000 cm.

Drejningen af tromlen 46 bevirker, at pletten 130 bevæger sig hen over positivet 60 i et skanderingsspor 135 med bredden af pletten og med kanter, der er angivet ved de stiplede linier 136. I fig. 7 er det antaget, at 10 bevægelsen af pletten foregår i nedadgående retning i forhold til positivet 60. Sporet 135 har en centerlinie 137, der opdeler sporet i venstre og højre strimler 138 og 138', og som opdeler selve pletten 130 i en venstre og en højre halvdel eller område 139 og 139'.

15 Når pletten 130 bevæger sig langs sit skanderings spor 135, tjener det periodiske signal fra stribeskanneren 56 som inddelingssignal for sporet 135 i den forstand, at perioderne af signalet svarer til intervaller 132, i hvilke længden af sporet opdeles, som det er 20 angivet ved stiplede linier 133. Ved det apparat, der er vist i fig. 2, og som er omtalt ovenfor, er længden af hvert interval lig med bredden af skanddrings-sporet 135, nemlig 25,4/1000 cm. Det periodiske signal fra skanneren 56 tjener således i virkeligheden til 25 inddeling af skanderingssporet 135 i kvadratiske raster-pletzoner 134, der indesluttes af linierne 136 og er adskilt fra hinanden af linierne 133.

Den lineære hastighed af strimmelen 50 i forhold til skanneren 56 er nødvendigvis synkroniseret med og er 30 lig med den lineære hastighed af positivet 60 i forhold til skanneren 62, fordi strimmelen 50 og positivet 60 har samme længdehastighed for drejningen og er monteret i samme radiale afstand fra drejningsaksen. Da der i hver linieskanderingsperiode opretholdes det samme kon-35 stante forhold mellem øjebliksrumfasen af stribemønsteret på strimmelen 50 i forhold til stribeskanneren 56 og øje-

O

14 145136 bliksrumfasen af positivet 60 i forhold til billed-skanneren 62, er rasterkvadraterne 134 i skanderingssporene 135 desuden beliggende på linie ud for hinanden såvel vandret fra spor til spor som lodret i hvert spor.

5 Det periodiske signal fra strimmelskanneren 56 tjener således i virkeligheden til inddeling af hele det rastermønster, ved hjælp af hvilket positivet 60 skanderes, i et mønster af flugtende vandrette rækker og flugtende lodrette søjler af op til hinanden stødende kvadratiske raster-10 pletzoner 134.

Idet der igen henvises til billedskanneren 62, rettes det lys fra pletten 130 på positivet 60, se fig. 2, der passerer gennem åbningsspalten 129, se fig. 6, mod et stråleopspaltningsorgan 140 i form af en metalkile, 15 der har kraftigt reflekterende venstre og højre kilesider 141 og 141'. Det lys, der afledes fra det venstre område 139 af pletten 130, reflekteres fra kilesiden 141, når strålen 142 ved hjælp af et optisk system, der er repræsenteret ved en linse 143, rettes 20 mod en fototransistor 144. På tilsvarende måde reflekteres det lys, der afledes fra det højre område 139' af pletten 130, fra kilesiden 141' i form af en stråle 142' ved hjælp af linsen 143' mod en fototransistor 1441. Fototransistorerne 144 og 144' rea-25 gerer over for de respektive tilhørende stråler ved frembringelse af henholdsvis venstre-halvbilledsignalet og højre-halvbilledsignalet, der er omtalt ovenfor, og som optræder på udgangsledningeme 81 og 81'.

Elektroniske kredsløb.

30 Som angivet føres inddelingssignalet fra foto cellen 120 hørende til stribeskanneren 56 og områdesignalet tillige med henholdsvis venstre- og højre-halvbilled-signalerne fra fotocellerne 128 og 144, 144' hørende til billedskanneren 62 alle til den elektroniske raster-35 pietgeneratorenhed 90, se fig. 2, hvilken enhed er vist detaljeret i form af et skematisk blokdiagram i

O

15 145136 fig. 8. Enheden 90 består af en inddelingssignal-kanal 148, en områdesignal-kanal 149 og venstre- og højre--halvbilledsignal-kanaler 150 og 150*. Hver af disse kanaler er tilvejebragt ved hjælp af faststof-kredsløb.

5 Venstre- og højre-halvbilledsignal-kanalerne er i det væsentlige ens bortset fra undtagelser, der omtales nærmere i det følgende. Derfor beskrives kun venstre-halvbilled--kanalen 150 detaljeret.

I venstre-kanalen 150 føres halvbilledsignalet til 10 en sammenpresningsenhed 155, inde i hvilken signalet sammenpresses i selektiv grad således, som det bestemmes ved hjælp af manuelt indstillelige styreorganer for enheden, med henblik på at sammenpresse det område af tonetætheder, der er repræsenteret af indgangssignalet, til det område 15 af tonetætheder, som kan reproduceres på filmen 61. Signalsammenpresningsorganer af denne art er velkendte inden for f ak s imilereproduktions teknikken.

I område-kanalen 149 føres områdesignalet fra fotocellen 128 gennem en sammenpresningsenhed 156 svarende til 20 enheden 155. Fra enheden 156 føres det sammenpressede område-, signal gennem en inversionskreds 154 og kombineres dernæst separat med venstre- og højre-halvbilledsignalerne i additionskredse 157 og 157', der følger efter sammenpresningsenhederne henholdsvis 155 og 155', i henholdsvin 25 venstre-kanalen 150 og højre-kanalen 150'. Additionskredsene 157 og 157' kan hver bestå af et simpelt blandingskredsløb, hvori de to indgangssignaler til netværket gennem tilhørende modstande føres til et fælles udgangsforbindelsespunkt.

Som omtalt i beskrivelsen til USA-patent nr. 3.194.883, 30 tjener tilføjelsen af områdesignalet til billedsignalet eller halvbilledsignalet til at ændre dette sidstnævnte signal således, at den lokale kontrast i reproduktionen forøges. I tilfælde af, at det originale billede er karakteriseret ved en lokal toneværdidetalje, der er i kontrast 35 med det omgivende toneværdifelt, vil dette sige, at ændringen af billedsignalet ved hjælp af orarådesignalet tjener til forøgelse af den lokale kontrast ved reproduktionen mellem denne detalje og det nævnte felt.

O

16 145136

Fra additionskredsen 157 føres venstre-halvbilled-signalet til område- og niveaureguleringskredse 158, der muliggør en manuel regulering af signalets jævnstrømsniveau og af signalets spændingsværdier, der svarer til henholdsvis 5 maksimal skygge og maksimal belysning. Herefter føres signalet til en hovedafbøjningsbane 160 og gennem en emitter-følger 161 til både en decentrerende venstre-afbøjningssignal-generator 162 og en spidsbane 163, hvis funktioner betragtes nærmere i det følgende. Hovedafbøjningsbanen 160 10 består blot af en ledning 164, der overfører venstre-halv-billedsignalet til indgangen for en venstre-afbøjnings-reguleringskomparator 165.

Idet der nu henvises til kanalen 148, er bølgeformen for det periodiske signal fra fotocellen 120 hørende til 15 stribeskanneren 56 vist i fig. 8 ovenfor ledningen 57 i form af en omtrent trekantet bølge. Dette signal føres gennem en bølgeformningsenhed 170.

Som vist i fig. 35 føres fotocellesignalet i enheden 170 først til en lineært virkende transistorforstærker 400 20 og dernæst til en begrænsende transistorforstærker 401, der er ufølsom over for indgangssignalets maksima og minima. Forstærkeren 401's udgangskreds er parallelforbundet med en afstemt kreds 402, der indeholder en kondensator 403 og en selvinduktion 404. Kredsen 402 er afstemt til grund-25 frekvensen for det periodiske signal ved indgangen til enheden 170. Følgelig medfører kredsen 402, at udgangssignalet fra forstærkeren 401 bliver et signal, der har samme periode som det oprindelige signal, men som har form af en sinusbølge. Fordelen ved denne filtrering af foto-30 celle-signalet ved hjælp af en afstemt kreds, er, at "svinghjulseffekten" af den afstemte kreds eliminerer forbigående uregelmæssigheder i fotocellesignalet, som skyldes snavs eller små afvigelser eller fejl i det stribemønster, der er skanderet på strimmelen 50, eller i det elektrooptiske 35 arrangement, ved hjælp af hvilket dette mønster skanderes.

O

17 145136

Det sinulformede udgangssignal fra forstærkeren 401 føres til to på hinanden følgende klippetransistortrin 405 og 406, af hvilke hvert trin kun indeholder modstande, dvs. ikke har nogen kondensatorer, så at der i disse trin 5 undgås en opbygning af en jævnstrømsmæssig forspænding, hvis værdi kunne være udsat for afdrift. Trinene 405 og 406 bevirker en kraftig klipning af det sinusformede signal således, at det omdannes til et firkantsignal, der har nulgennemgange svarende til nulgennemgangene for det 10 sinusformede signal, men som er uafhængige af amplitudevariationer eller andre ændringer af bølgeformen for det sinusformede signal. .Disse firkantsignaler optræder på udgangsledningen 171 fra enheden 170, og, som det er angivet ved den bølgeform, scan er vist over denne ledning 15 i fig. 8, har firkantbølgerne i dette signal meget stejle retlinede forflanker og bagflanker. Fra ledningen 171 føres dette signal, der er gjort firkantet, til en sædvanlig integrationsenhed 172, der integrerer firkantbølgeformen af signalet til udledning på grundlag af 20 dette af et periodisk signal 190 med savbandform eller trekantet bølgeform, hvilket signal er karakteristisk ved stigninger og fald, der er fremkaldt ved integration af henholdsvis de relativt positive dele og de relativt negative dele af firkantbølgesignalet.

25 Dernæst føres det periodiske signal 190 gennem amplitude- og niveaureguleringskredse 173, der muliggør en manuel indstilling af såvel amplituden som af jævnstrømsniveauet for den savtandformede bølge. Til slut tilføres det indstillede savtandformede inddelingssignal 30 via ledningen 174 som indgangssignal til både venstre- og højre-reguleringskomparatorerne 165 og 165', der også modtager henholdsvis venstre-halvbilledslgnalet og højre--halvbilledsignalet gennem banerne 160 og 160'.

Andre indgangssignaler til disse komparatorer tilveje-35 bringes ved hjælp af spidsbanerne, der er vist i fig. 8.

I venstre-spidsbanen 163 føres venstre-halvbilledsignalet

O

18 145136 til en første differentiationskreds 180, hvor det bliver elektrisk differentieret, og det resulterende første afledede eller differentierede signal inverteres dernæst ved hjælp af en ikke vist inversionskreds, der kan 5 udgøre et udgangstrin for enheden 180. Det inverterede første differentierede signal differentieres igen i en anden differentiationskreds 181, og det resulterende inverterede andet differentierede signal føres via en leder 182 til komparatoren 165 med henblik på addition til venstre-10 -halvbilledsignalet for at modificere dette sidstnævnte, inden det sammenlignes med det savtandformede inddelingssignal, der føres til komparatoren, hvilken sammenligning omtales nærmere i det følgende. Som angivet i beskrivelsen til USA patent nr. 2.865.984, tjener modifikationen af 15 billedsignalet eller halvbilledsignalet ved hjælp af det inverterede andet differentierede signal til at "spidse" billedsignalet på en sådan måde, at der tilvejebringes en acentuering ved reproduktionen af farvetone-tæthedskanter, der er skanderet på det originale billede.

20 Fig. 36 viser detaljerne ved komparatorenheden 165.

I denne enhed føres venstre-halvbilledsignalet på ledningen 164 først gennem et selektivt justerbart spændingsformindskende potentiometer 420 og kombineres dernæst ved forbindelsespunktet 421 med spidsningssignalet på led-25 ningen 182, idet det modificeres af dette sidstnævnte signal. Halvbilledsignalet føres dernæst til basis i en emitterfølgertransistor 422 af PNP-typen, hvis emitter-kollektor-overgang er serieforbundet med kollektor--emitter-overgangen i en transistor 423 af NPN-typen i 30 en klipper for variabelt niveau. Transistoren 423 modtager ved sin base det savtandformede inddelingssignal på ledningen 174. Transistoren 423's kollektor er forbundet med en spændingstilførsel på +12 volt jævnspænding ved hjælp af en modstand 424, der er parallelforbundet med 35 en zenerdiode 425.

O

19 145136

Halvbilledsignalet virker gennem transistoren 422 til styring af klippertransistoren 423 på en sådan måde, at der ikke går nogen nævneværdig strøm gennem kollektor--emitter-overgangen for denne sidstnævnte transistor, med-5 mindre øjebliksamplituden af det savtandformede signal 190 på ledningen 174 er større end niveauet af halvbilledsignalet.

Når denne betingelse imidlertid er tilfredsstillet, udvikles som følge af klippertransistoren 423 over udgangsmodstanden 424 et venstre-rasterpletsignal . i form af en spænding, 10 der er proportional med forskellen mellem øjebliksamplituden af det savtandformede signal og det samtidig optrædende niveau af halvbilledsignalet, så længe denne spænding ikke overskrider den tærskelværdi, ved hvilken zenerdioden 425 bryder sammen således, at den fører en 15 væsentlig strøm. Hvis spændingen af rasterplet-signalet er tilbøjelig til at overskride denne tærskelværdi, bliver dioden 425 ledende til begrænsning af spændingsstigningen til en værdi tæt ved denne tærskelværdi således, at der i virkeligheden sker en afklipning af toppen af 20 rasterplet-signalets bølgeform.

Fig. 9 illustrerer mere detaljeret den omtalte operation af komparatoren 165. I fig. 9 svarer den viste periode t af det savtandformede signal 190 til bredden i skanderingsretningen af én af striberne på den 25 skanderede strimmel 50, se fig. 4, og til længden i skanderingsretningen af ét af de intervaller 132, se fig. 7, i hvilke skanderingssporet 135 i virkeligheden er opdelt ved hjælp af inddelingssignalet 190, se fig. 9.

Det antages først, at venstre-halvbilledsignalet ligger 30 ved det "hvide" niveau, der er antydet ved en linie 191. Øjebliksamplituden af signalet 190 overskrider da kun niveauet 191 i det korte tidsinterval ved midten af perioden t, og det er kun i dette interval, at komparatoren frembringer et udgangssignal. Da øjebliksampli-35 tuden af dette udgangssignal er proportional med forskellen mellem øjebliksamplituden af signalet 190 og

O

20 145136 niveauet 191, vil dette udgangssignal bestå af et kortvarigt signal, der har en trekantet bølgeform med en facon svarende til den lille trekantede del af signalet 190, der ligger over niveauet 191.

5 Det antages dernæst, at venstre-halvbilled- signalet ligger ved det mellemgrå niveau, der er antydet ved en linie 192. I dette tilfælde er forskellen mellem signalet 190 og niveauet af halvbilledsignalet kun O ved begyndelsen og afslutningen af perioden t, og 10 den øvrige del af tiden er amplituden af signalet 190 større end niveauet 192. Følgelig vil udgangssignalet fra komparatoren være et signal med en trekantet bølgeform, hvis størrelse og facon er proportional med den fulde trekant af signalet 190, der ligger over niveauet 192, og 15 som strækker sig vandret i hele perioden t.

Endelig antages det, at venstre-halvbilledsignalet ligger ved et "sort" niveau, der er angivet ved en linie 193. I dette sidste tilfælde er øjebliksamplituden af signalet 190 større end niveauet af halvbilledsignalet, selv 20 ved begyndelsen og afslutningen af perioden t. Udgangssignalet fra komparatoren vil derfor være et rasterplet--signal, der har en bølgeform, som består af en klippet trekantet komposant, der er overlejret på en jævn-spændingskomposant. Hvis zenerdioden 425 udelades, vil 25 den trekantede komposant af denne bølgeform vedrørende amplitude og facon være proportional med den trekant af signalet 190, der i fig. 9 er vist beliggende over niveauet 192. Zenerdioden 425 bevirker imidlertid en afklipning af toppen af den trekantede komposants bølgeform. Jævn-30 spændingskomposanten af rasterplet-signalet har en amplitude, der er proportional med forskellen mellem niveauerne 192 og 193.

Af det ovenfor anførte fremgår det, at venstre-raster-plet-signalet, der frembringes ved den omtalte sammen-35 ligningsvirkning, er variabelt, hvad angår størrelsen, eller at det både hvad angår størrelse og form er en funktion af halvbilledsignalets størrelse.

O

21 145136 I komparatoren 165 efterfølges klippertrinet, der frembringer rasterplet-signalet, af andre konventionelle trin, som er tilvejebragt ved hjælp af transistorer 426 og 427, se fig. 36, og som forstærker dette sig-5 nal og regulerer dets jævnspændingsniveau. Efter at være forstærket og at have fået justeret sit niveau, føres rasterplet-signalet ved hjælp af ledningen 194 til en additionskreds 200, se fig. 8, der udfører en vigtig funktion i det omtalte anlæg, men som på dette sted blot 10 betragtes, som om det lader venstre-rastejrplet-signalet passere uden ændring. Fra additionskredsen 200 forstærkes det omtalte signal i en effektforstærker 201 og føres dernæst via en ledning 91 som det ene af to elektriske indgangssignaler til en lysventil 100 i optegnelsesorganet 15 63. Det andet indgangssignal til lysventilen er et højre- -rasterplet-signal, der tilføres via en ledning 91' fra effektforstærkeren 201'. Dette højre-signal er afledt i højre-kanalen 150' fra det savtandformede udgangssignal fra kanalen 148 og fra højre-halvbilledsignalet på samme 20 måde, som det er tilfældet for venstre-rasterplet-sig- nalet, der blev afledt som omtalt ovenfor på grundlag af det savtandformede signal og venstre-halvbilledsignalet.

Inden højre-rasterplet-signalet føres til lysventilen 100, inverteres det imidlertid, så at dets polaritet vendes i 25 forhold til venstre-rasterplet-signalet ved hjælp af et polaritetsinvertertrin, der findes i højre-regulerings-komparatoren 165', men ikke i venstre-reguleringskompara-toren 165.

Rasterplet-optegnelsen 30 Fig. 10 viser i form af et tværsnit detaljerne ved rørende en dobbelt lysventil 100 og de tilhørende komponenter, der udgør optegnelsesorganet 63. Ventilen 100 består af et par magnetisk permeable polstykker 205 og 206, der hver har en bageste del, som har et aflangt rektangu-35 lært tværsnit i planer, som forløber vinkelret på tegneplanet, idet den længste dimension af det rektangulære

O

22 145136 tværsnit ligger vinkelret på tegneplanet. De forreste dele af stykkerne 205 og 206 er kileformede og indsnæv-res konisk mod en fluksspalte 207, som adskiller de to polstykker. Et kraftigt permanent magnetisk felt udvikles 5 i spalten 207 ved hjælp af en venstre og en højre permanent hesteskomagnet 208 og 208', der kun delvis er vist i fig. 10, og af hvilke de respektive nordpoler ligger an imod modstående sider af den rektangulære bageste del af polstykket 206, medens deres respektive sydpoler ligger 10 an imod modstående sider af den rektangulære bageste del af polstykket 205.

I polstykket 205 er der udformet en central boring 211, der strækker sig gennem polstykket fra dets bageste del til spalten 207, og som har en konvergerende konisk 15 indsnævring i fremadgående retning, dvs. hen mod spalten 207, ved den forreste ende. En tilsvarende boring 212 er udformet i polstykket 206, og boringerne 211 og 212 ligger koak-sialt således, at de i fællesskab danner en passage for lys gennem polstykket 206, spalten 207 og polstykket 205.

20 Dette lys frembringes af en lyskilde 215, der er anbragt bag polstykket 206, langs boringernes akse. Et optisk system, der skematisk er repræsenteret ved en linse 216, danner af lyset fra lyskilden 215 en stråle 217, der rettes gennem boringen 212 langs boringens akse. Lyset 25 fra denne stråle, der passerer gennem spalten 207, fortsætter gennem boringen 212, og efter udstråling herfra fokuseres den ved hjælp af et optisk system, der skematisk er repræsenteret ved en linse 218, til dannelse af en plet 220 på filmen 61, som er monteret på den roterende 30 tromle 45, se fig. 2.

Som det bedst fremgår af fig. 11, er et par tynde parallelle plader 221 og 222 monteret på den forreste ende af polstykket 205 i spalten 207 og over den cirkulære åbning 219 af boringen 211 således, at 35 pladerne og åbningen tilsammen bestemmer en åbningsspalte 223. Denne spalte former strålen, der passerer

O

23 145136 gennem boringen 211 til frembringelse af pletten 220 på filmen 61 således, at den får form af en spalteplet, se fig. 13, der, når størrelse og form af pletten 220 reguleres fuldstændig a£ spalten 223, har samme form som 5 spaltepletten 130, se fig. 7, og har samme bredde som den forskydningsafstand, der pr. trin tildeles slæden 64 ved hjælp af den aksiale trinfremføringsdrivmekanisme 66, se fig.

2. Når lyset fra strålen 217, der passerer til pletten 220, kun er begrænset af åbningsspalten 223, medfører dette, 10 at spaltepletten 220's bredde på tværs af skanderingsretningen har en værdi, der i et typisk tilfælde kan ligge på 25/1000 cm, og en tykkelse i skanderingsretningen, som i et typisk tilfækde kan ligge på 5/1000 cm. I afhængighed af de optiske systemer, der anvendes i registrerings-15 organet 63, kan den fulde størrelse af spaltepletten 220 enten have samme størrelse som eller en anden størrelse end åbningsspalten 223.

Bredden af spaltepletten 220 reguleres ved virkningen på strålen 217 af venstre og højre strømledende metalbånd 20 225 og 225', der er anbragt i spalten 207 i banen for strålen 217, og som hvert strækker sig gennem denne spalte vinkelret både på boringerne 211 og 212's akse og på planet for magneterne 208 og 208*. Hvert bånd er en lamineret struktur bestående af en titanstrimmel med 25 en tykkelse på 0,0125 mm, der ved hjælp af epoxyharpiks er fæstnet til en aluminiumstrimmel med en tykkelse på 0,0125 mm. Titan- og aluminiumstrimlerne i hvert bånd tildeler hver for sig båndet den styrke og den ledningsevne, som det nødvendigvis må have. De to bånd er 30 hver ca. 6 — 4 mm lange og er stramt strakt ud mellem ikke viste endeunderstøtninger. Hvert af båndene er langs det meste af dets længde anbragt i spalten 207 mellem, pol-stykkerne 205 og 206 således, at det udsættes for den magnetiske fluks i denne spalte.

35 I modsætning til hvad der er tilfældet ved den kendte teknik, er ventilen 100 tilstrækkelig stor til at

O

24 145136 tillade en tværgående afbøjning af dets bånd på helt op til ca. 37,5/1000 cm pr. bånd. I modsætning hertil er kendte lysventiler, der anvendes f.eks. til optegnelse af lyd på spillefilm, karakteristiske ved en maksimal 5 afbøjning af hvert bånd på kun ca. 2,5/1000 cm.

Som vist i fig. 10 er båndene 225 og 225' lidt forskudt fra hinanden i retning af strålen 217 og overlapper i ringe grad hinanden på tværs af strålen således, at strålen afskæres fuldstændigt, når begge bånd er 10 desaktiveret. Det venstre 225 aktiveres af venstre-raster-plet-signalet med strøm, der går nedad gennem båndet',1 så at den bevirker, at den centrale del 230 af dette bånd, se fig. 12a, afbøjes mod venstre som følge af den frastødningskraft, der frembringes mellem det permanente 15 magnetfelt i fluksspalten 207 og det magnetfelt, der udvikles omkring båndet 225 ved hjælp af denne strøm. Det højre bånd 225' aktiveres af højre-rasterplet-signalet med strøm, der går opad gennem båndet, så at den bevirker, at den centrale del 230' af det højre bånd afbøjes mod højre.

20 Pig. 11, 12a og 12b viser forskellige grader af afbøjning af båndene for lysventilen. I fig. 11 går der ingen signalstrøm gennem noget af båndene, og de er fuldstændigt uafbøjede således, at de fuldstændigt blokerer passagen for lysstrålen 217 til filmen 61.

25 I fig. 12a er båndene 225 og 225' afbøjet af signalstrømme af middelstyrke og med samme værdi således, at de centrale dele af båndene er beliggende med indbyrdes mellemrum, idet de er adskilt af en båndspalte 240, hvis midte i spaltens bredderetning er markeret ved 30 hjælp af en punkteret linie 241. De respektive afbøjninger af de to bånd sker bort fra midten 241, og båndspaltens midterlinie 241 falder sammen med spaltemidten 242, se fig. 11, under hele den dynamiske afbøjning af de to bånd.

35 I ethvert tilfælde af båndafbøjning kan den samlede individuelle afbøjning af hvert bånd opløses i en

O

25 145136 centrerende komposant bort fra det andet farvebånd og en decentrerende komposant, der kan forløbe enten hen mod eller bort fra det andet farvebånd og kan være enten mindre end eller større end den centrerende komposant. I 5 denne forbindelse betragtes afbøjninger mod højre og mod venstre som havende henholdsvis positivt fortegn og negativt fortegn. De respektive centrerende afbøjningskom-posanter af de to bånd har numerisk samme størrelse, men har modsat fortegn, og de respektive decentrerende af-10 bøjningskomposanter af disse to bånd har samme numeriske værdi og samme fortegn. Når den samlede individuelle afbøjning af hvert bånd opløses på denfte måde, er bredden af båndspalten 240 lig raed det dobbelte af den numeriske størrelse af den centrerende komposant for de to bånd, og 15 den tværgående forskydning af spaltens midte 241 i forhold til spaltemidten 242 har sairane størrelse og fortegn som den decentrerende komposant af hvert af de to bånd. Sagt på en anden måde kan størrelsen af den centrerende komposant for begge båndene bestemmes ved division med 2 af bredden af 20 båndspalten 240, og størrelsen og fortegnet for en eventuel decentrerende komposant, der er karakteristisk for begge bånd, kan også let bestemmes, fordi denne sidstnævnte komposant har samme størrelse og fortegn som den eventuelle forskydning af spaltens midte 241 fra spaltemidten 242.

25 Ved den båndafbøjning, der er vist i fig. 12a, er størrelsen af afbøjningen ikke tilstrækkelig til at føre de inderste kanter af de midterste dele 230 og 230' af båndene ud forbi enderne af åbningerne 223. Bredden af spaltepletten 220 vil derfor variere i overensstemmelse 30 med variationen af bredden af spalten 240 mellem de to bånd.

I fig. 12b har kraftige signalstrømme derimod afbøjet båndene udad forbi enderne -af spalteåbningen, og så længe båndene er således placeret, er bredden af pletten 220 bestemt af åbningsspaltens bredde og har konstant sin 35 maksimale værdi på 25/1000 cm. Denne situation opretholdes, indtil en formindskelse af signalstrømmen gennem båndene o 26 145136 bringer dem tilbage inden for enderne af åbnings-spalten således, at der igen tilvejebringes en regulering af spalteplettens bredde. Reguleringen opretholdes herefter, indtil båndene igen afbøjes uden for enderne 5 af åbningsspalten. Det bemærkes, at den begrænsende virkning af zenerdioden 425, se fig. 36, ved den "overafbøjning " af båndene, som er vist i fig. 12b, hindrer strømmene i båndene i at stige til en værdi, ved hvilken den heraf følgende overafbøjning af båndene ville eller 10 kunne bevirke et brud på båndene.

Når tromlen 45 roterer, skanderer spaltepletten 220 hen over filmen 61, se fig. 13, i et lineært skanderingsspor 250, hvis modstående kanter er antydet ved stiplede linier 251. Sporet 250 har en bredde, der svarer til og bestemmes 15 af bredden af området 252, der optages af spaltebredden 220, når båndene 225 og 225' er afbøjet udad uden for enderne af åbningsspalten 223. Sporet 250 er som vist opdelt i en venstre strimmel 253 og en højre strimmel 254 ved en midterlinie 255 svarende til midterlinien 242 for 20 åbningsspalten.

Da det i fig. 2 viste apparat som det er omtalt, reproducerer det originale billede i et størrelsesforhold på 1:1, er bredden af skanderingssporet 250 for filmen 61 den samme som bredden af skanderingssporet 135 for 25 positivet 60, se fig. 7, idet denne bredde f.eks.

kan have en værdi på 25/1000 cm. Følgelig tjener perioderne af det savtandformede signal 190, se fig. 9, på tilsvarende til inddeling af skanderingssporet 250 i længdeintervaller 255, mellem hvilke opdelingerne er antydet ved 30 stiplede linier 256. Hvert af intervallerne 255 har en længde, der er lig med bredden af sporet 250. Dette spor er således i virkeligheden opdelt ved hjælp af det savtandformede inddelingssignal 190 i en række af kvadratiske rasterplet-zoner 257.

35 Skanderingshastigheden for pletten 220 hen over filmen 61 er synkroniseret med skanderingshastigheden

O

27 145136 af pletten 130 hen over positivet 60. Da skanderingen af positivet 60 desuden, som det allerede tidligere er omtalt, med hensyn til rumfase er synkroniseret med skanderingen af striberne på strimmelen 50, og da skanderingen af 5 filmen 61 vedrørende rumfasen er synkroniseret med skanderingen af positivet 60, fordi tromlerne 45 og 46 er låst sammen ved drejningen/ vil hvert af de på hinanden følgende spor 250 i det rastermønster, der skanderes hen over filmen 61, have en rumfase for de heri be-10 liggende pletzoner 257, hvilken rumfase er den samme som for pletzonerne i de tilstødende spor. Pletzonerne 257 i rasterskanderingsmønsteret for filmen 61 vil således danne vandrette rækker og lodrette søjler, ligesom det er tilfældet for de kvadratiske rasterplet-zoner 134, 15 se fig. 7, i det rastermønster, i hvilket positivet 60 skanderes.

Rasterpletreproduktion af ensartede toneværdier.

Fig. 14a-16a og fig. 14b-16b viser karakteren af de rasterpletter, der eksponeres på filmen 61 i afhængighed 20 . af en skandering af forskellige ensartede toneværdier på positivet 60. I hver af figurerne I4a-16a er det antaget, at spaltepletten 130 bevæger sig nedad over positivet i et skanderingsspor 135, og som omtalt vil en sådan skandering ved hjælp af pletten bevirke frembringelsen 25 af særskilte venstre- og højre-halvbilledsignaler fra den venstre og højre strimmel 138 og 138' af sporet. Da de skanderede toneværdier der repræsenteres af figurerne 14a-16a, er ensartede, vil de to halvbilledsignaler, der afledes fra disse særlige toneværdier, have ens niveau 30 således, at de resulterer i rene centrerende afbøjninger af båndene i lysventilen. På den anden side vil de tre forskellige farvetoner, der er vist henholdsvis i fig. 14a, 15a og 16a, medføre frembringelsen af venstre- og højre--halvbilledsignaler, hvis niveau afviger fra toneværdi 35 til tone værd i.

O

28 145136 I fig. 14a skanderes en hvid eller meget lys toneværdi på positivet 60. I dette tilfælde er det lys, der aftages ved skanderingen over den venstre strimmel 138 ved hjælp af det venstre område 139 af pletten 130, lys med 5 stor intensitet, der frembringer et venstre-halvbilled- signal, som har "hvid"-niveauet 191, se fig. 9. Som omtalt medfører differentialkombinationen af det savtandformede signal 190 og et billedsignal med dette hvide niveau frembringelsen af et venstre-rasterplet-signal med en 10 trekantet bølgeform svarende til bølgeformen for den del af det savtandformede signal 190, som er beliggende over niveauet 191. Dette venstre-rasterplet-signal tilføres i form af et strømsignal til lysventilen 100 for at bevirke en udbøjning af det venstre bånd 225 bort fra spaltemidten 15 242 i en grad, der i hvert øjeblik er proportional med stør relsen af signalstrømmen. Afbøjningen af båndet 225's centrale del 230 bort fra spaltemidten 242 er således som funktion af tiden repræsenteret ved en kortvarig trekantet bølgeform, nemlig den samme som bølgeformen af 20 venstre-rasterplet-signalet, der aktiverer båndet.

Resultatet af aktiveringen af det venstre bånd er vist i fig. 14b. Den kortvarige udbøjning af båndet 225 bevirker en åbning af en passage mellem dette bånd og spaltemidten 242, så at lys fra strålen 217 passerer videre til 25 filmen 61 og eksponerer en trekantformet venstre halvdel 259 af hver af en række rasterpletter 260 på denne lysfølsomme film. Der eksponeres symmetriske højre halvdele 259' af pletterne 260 på filmen 61 ved aktivering af det højre bånd 225' ved hjælp af et højre-rasterplet-signal, 30 der afledes ved skandering af farvetonen i den højre stribe 138' af sporet 135. Dette højre-signal svarer, bortset fra den modsatte polaritet, til venstre-rasterplet--signalet. Der reproduceres således en hvid eller lys toneværdi på positivet på filmen 61, når denne fremkaldes, 35 ved hjælp af et mønster af små rhombeformede sorte rasterpletter 260 i et hvidt felt 258. Da filmen 61 har stor gammaværdi, vil pletterne 260 være helt sorte over hele udstrækningen af hver plet.

O

29 145136 I fig. 15a er den toneværdi, der skanderes på positivet 60, en mellemgrå toneværdi. Som tidligere omtalt i forbindelse med fig. 9, frembringer denne skandering af en grå toneværdi i den venstre strimmel 138 5 af skanderingssporet 135 et venstre-rasterplet-signal, der har en trekantet bølgeform, der varer i hele perioden t af det savtandformede signal 190, og som svarer til den del af dette savtandformede signal, der ligger over det grå niveau 192. Også skanderingen af denne grå toneværdi 10 i den højre strimmel 138' frembringer ét højre-rasterplet--signal svarende til venstre-signalet, bortset fra, at dets polaritet er modsat.

Disse to rasterplet-signaler med trekantet bølgeform bevirker, at det venstre og det højre hånd 225 og 225' 15 begge udbøjes bort fra spaltemidten 242 i en grad, der varierer trekantformet med tiden således, at båndene ved spidsværdierne for deres udbøjninger er beliggende lidt uden for enderne af åbningsspalten 223. Disse udbøjninger af det venstre og det højre bånd resulterer igen 20 i, se fig. 15d, at filmen 61 eksponeres af strålen 217 i venstre og højre halvdele 261 og 261* af en række sorte rasterpletter 263, der hver er beliggende i den ene af de zoner 257, i hvilke skanderingssporet 250 er opdelt.

De venstre og højre halvdele af de eksponerede pletter har 25 som vist hovedsagelig form af trekanter. Da båndene 225 og 225' imidlertid ved spidsværdierne af deres udbøj-ning er beliggende lidt uden for enderne af åbningsspalten 223, har de trekanter, der bestemmes af plethalvdelene, afskårne spidser ved kanterne 251 af skanderings-30 sporet 250. Pletterne 263 har således form af forvrængede sekskanter, der imidlertid nærmer sig tæt til rhombeform. Hver plet 263 berører alle fire sider af den pletzone 257, i hvilken den er béliggende, og de sorte pletter 263 danner et skakbrætformet mønster med hvide 35 mellemrum 264 beliggende mellem pletterne, hvilke mellemrum har omtrent samme størrelse scan pletterne.

0 30 145136

Fig. 16 a viser skanderingen af en meget mørk eller sort toneværdi på positivet 60. For denne sorte toneværdi er venstre- og højre-halvbilledsignalerne beliggende ved det sorte niveau 193, se fig. 9, og venstre-5 og højre-rasterplet-signalerne har øjebliksstørrelser, der er proportionale med forskelle mellem niveauet 193 og øjebliksstørrelsen af det savtandformede signal 190. Toppen af dette signal er imidlertid afskåret i en stor del af perioden t som følge af zenerdioden 425's virkning. I 10 hver periode t af signalet 190 vil venstre- og højre- -rasterplet-signalerne således hver for sig udgøres af en klippet trekantet bølgeformkomposant, der er overlejret på en jævnstrømskomposant.

Som følge af denne jævnstrømskomposant er båndene 15 225 og 225' ved begyndelsen af hver periode t udbøjet bort fra spaltemidten 242, men er beliggende inden for enderne af åbningsspalten 223. I den første del af perioden bevirker den del af rasterpletsignalernes trekantede komposant, der har voksende størrelse, en yderligere 20 fremadskridende udbøjning af båndene således, at båndene hurtigt drives ud forbi åbningens ender. Båndene forbliver der under forløbet af den midterste del af signalets trekantede komposant, indtil den del af signalernes trekantede komposant, der har faldende størrelse, i den sidste del 25 af perioden bevirker, at båndene vender tilbage til positioner inden for enderne af åbningerne. Båndene bevæger sig dernæst videre indad således, at de ved periodens afslutning er vendt tilbage til deres oprindelige positioner, i hvilke de holdes adskilt af jævnstrøms-30 komposanten i rasterplet-signalerne.

Resultatet af de omtalte udbøjninger af båndene er, at strålen 217 på filmen 61 eksponerer en række sorte rasterpletter 266, der har ottekantet form, som det er vist i fig. 16b. Hver af pletterne 266 udfylder næsten 35 den tilhørende zone 257 og står over en halvdel i forbindelse med både de tilstødende pletter i samme skan-

O

31 145136 deringsspor og de tilstødende pletter i op til dette spor beliggende skanderingsspor. Pletterne 266 i fig. 16b danner således tilsammen et sort felt, der omgiver små hvide mellemrum 267. Dette mønster udgør den modsatte 5 tonetæthed i forhold til det, der er vist i fig. 14b, idet en omdannelse af de sorte pletter 266 til hvide pletter sammen med en vis ændring af placeringen ville frembringe det hvide felt i fig. 14b, medens en omdannelse af de hvide mellemrum 267 til sorte mellemrum sammen med en 10 ændring af placeringen ville frembringe de sorte rasterpletter 260 i fig. 14b.

Det bemærkes, at områdecentrene for rasterpletterne i hver af figurerne 14b, 15b og 16b har en position, der falder sammen med centrene 262 af zonerne 257 således, at 15 de ligger ved standardpositioner eller nominelle positioner for disse områdecentre.

Ved sammenligning af figurerne 14b, 15b og 16b med figurerne henholdsvis la, lb og lc ses det, at de elektronisk frembragte rasterplet-mønstre i fig. 14b-16b 20 meget nøje svarer til de fotografisk fremstillede rasterplet-mønstre, der er repræsenteret i fig. la-lc. Det i fig. 2 viste apparat er således i stand til elektronisk omdannelse af et originalt billede til et rasterbillede, der har en pletstruktur, som praktisk taget er den samme 25 som den pletstruktur, der ville opnås, hvis det originale billede blev omdannet ad fotografisk vej til et rasterbillede under anvendelse af en konventionel rasterskærm.

Decentrerende forskydning ved tonetæthedsgradlenter.

Beskrivelsen har hidtil været begrænset til 30 situationer, i hvilke de skanderede toneværdier på positivet har været ens på modstående sider af centerlinien 137, se fig. 7, af skanderingssporet 135, og rasterplet--signalerne fra det venstre og det højre område 139 og 139' af spaltepletten 130 har følgelig været ens bortset 35 fra polariteten, og disse signaler har frembragt rene centrerende udbøjninger af ventilbåndene 225 og 225'.

O

32 145136

Ved disse skanderingssituationer er det ikke nødvendigt at anvende en dobbelt skanner, der opløser spaltepletten 130 i et venstre og et højre område. I stedet kan de samme rasterplet-mønstre, der er vist i fig. 14b-16b, dannes 5 på filmen 61 ved anvendelse af en ikke-dobbelt skanner, der omdanner lys fra hele bredden af spaltepletten 130 til et billedsignal, som kun behandles i den ene af kanalerne 150 og 150', og som dernæst med modsatte polariteter føres til båndene 225 og 225' med henblik på 10 udbøjning af disse bånd fra hinanden som funktion af signalets størrelse. Som det omtales i det følgende, spiller opdelingen af spaltepletten 130 i et venstre og et højre område samt opdelingen af det elektroniske kredsløb i venstre- og højre-kanaler for særskilte signaler 15 fra disse områder imidlertid en vigtig rolle ved virkemåden af det i fig. 2 viste apparat, fordi denne opdeling muliggør en udjævning af tonetæthedsgrænserne i det reproducerede rasterbillede.

I denne forbindelse betragtes først fig. 17, der 20 udgør en sammendat fremstilling, der er repræsentativ både for et originalt billede og for en raster-reproduktion af det billede, der frembringes ved anvendelse af en fotografisk rasterskærm. Linien 280 i fig. 17 repræsenterer en tonetæthedsgrænse i originalbilledet mellem et Øverste 25 venstre hvidt område og et nederste højre sort område.

Når det originale billede omdannes til et rasterbillede under anvendelse af en rasterskærm, reproduceres grænsen 280 ved en fordeling af rasterpletter i grænseområdet mellem det øverste venstre pletmønster 281, der re-30 præsenterer hvid farve, og det nederste højre pletmønster 282, der repræsenterer sort farve. Langs denne grænse findes der pletter 284 og 285 af mellemstørrelse, hvilke pletter er helt eller delvis adskilt fra det sorte mønster 282. Grænseområdet mellem mønstrene 281 og 282 er også 35 karakteristisk ved dybe indskæringer 286 i det sorte mønster og tilsvarende store fremspring 287 af det sorte

O

33 145136 mønster ind i det hvide mønster. Når den originale skarpe grænse 280 reproduceres fotografisk ved anvendelse af en rasterskærm, vil den reproducerede grænse således optræde for øjet som en takket og uklar zone mellem de 5 hvide og de sorte mønstre 281 og 282 i stedet for en skarp grænselinie mellem disse to mønstre.

Ved det i fig. 2 viste apparat reproduceres en skarp original tonetæthedsgrænse ved en rastergrænse, der er gjort væsentligt mere jævn end den takkede grænse i 10 fig. 17. Denne udjævning af grænsen er opnået ved følgende træk ved det beskrevne anlæg, (1) ventilbåndene 225 og 225' reagerer uafhængigt over for den respektive belysning af det venstre og det højre område 139 og 139' af spaltepletten 130, og (2) der findes midler i apparatet 15 til at supplere de ovenfor omtalte venstre- og højre- -halvbilledsignaler med decentrerende afbøjningssignaler, der frembringer en udbøjning eller forskydning af begge bånd i samme retning.

Den optimale forskydning som funktion af placeringen 20 er vist i fig. 18-21, for så vidt angår de fire forskellige placeringer af tonetæthedsgrænsen 289, der kan optræde på positivet 60. Disse fire placeringer er: en tonetæthedsgrænse, der forløber fra højre mod venstre og ændres fra hvid mod sort i skanderingsretningen, se 25 fig. 18, en grænse, der forløber fra venstre mod højre og ændres fra sort mod hvid i skanderingsretningen, se fig. 19, en grænse, der forløber fra højre mod venstre og ændres fra sort mod hvid i skanderingsretningen, se fig. 20, og en grænse, der forløber fra venstre mod højre og ændres fra hvid mod 30 sort i skanderingsretningen, se fig. 21. Med henblik på at forenkle beskrivelsen antages det, at områderne på de modstående sider af tonetæthedsgrænsen i fig. 18-21 er henholdsvis sort og hvid således, at der tilvejebringes den maksimale opnåelige kontrast i positivet 60 35 mellem toneområderne på hver sin side af grænsen. Tilfælde, i hvilke en tonetæthedsgrænse frembringer mindre end den maksimale kontrast, betragtes senere.

O

34 145136 I hver af figurerne 18-21 er der vist en forskydningslinie 290, som er overlejret på den del af positivet 60, der frembringer denne forskydningslinie. Linien 290 repræsenterer den optimale tværgående forskydning eller 5 decentrerende udbøjning af båndspaltemidten 241 bort fra åbningsspaltens midte 242, hvilken udbøjning skal adderes til de udbøjninger af båndene, der frembringes af venstre- og højre-halvbilledsignalerne i hovedbanerne 160 og 160', se fig. 8. Ved en undersøgelse af fig. 18-21 10 fremgår det, at de karakteristiske træk ved denne optimale forskydningslinie er følgende.

For det første forløber forskydningen altid i retning mod den mørke side af grænsen 289.

Dernæst betragtes de i bevægelse værende områder 15 af de venstre og højre strimler 138 og 138' af skanderingssporet 135, der samtidig skanderes af henholdsvis den venstre og den højre halvdel 139 og 139' af spaltepletten 130 over den længde af sporet 135, inden for hvilken tone-tæthedsgrænsen 289 krydser sporet. Det bemærkes, at én 20 bestemt af de to strimler 138 og 138' er en "reference-strimmel" , der tilvejebringer en mere hvid skanderet del langs hele denne længde, end det er tilfældet for den anden strimmel eller "sammenligningsstrimmelen". Det andet karakteristiske . træk består i, at den forskydning, 25 der repræsenteres af linien 290, optræder, medens middeltoneværdien af det skanderede område af "sammen-ligningsstrimmelen" ændres, men ikke medens middeltoneværdien af det skanderede område af "referencestrimmelen" ændres.

30 Eksempelvis er den venstre strimmel 138 ved den skanderingssituation, der repræsenteres af fig. 18, "referencestrimmelen", og der optræder en forskydning 290 i det længdeinterval af sporet 135, i hvilket grænsen 289 krydser sammenligningsstrimmelen 138' således, at 35 der tilvejebringes en middeltoneværdi, der set i den venstre halvdel 139 af pletten 130 bliver mørkere og mørkere.

35 145136 o

Der optræder imidlertid ingen forskydning 290 i det længdeinterval, i hvilket grænsen 289 krydser "refe-rencestrimmelen" 138, selv om denne sidstnævnte krydsning forårsager en fremadskridende ændring af middeltone-5 værdien set i den højre halvdel af spaltepletten 130.

Som et andet eksempel er i fig. 20 den højre strimmel 138' "referencestrimmelen", dtg der optræder ingen forskydning 290 i det længdeinterval af sporet 135, i hvilket grænsen 289 krydser referencestrimmelen for 10 at bevirke, at middeltoneværdien set i det i bevægelse værende område, der skanderes i denne strimmel, bliver lysere og lysere, men der optræder en forskydning 290 i det længdeinterval, i hvilket grænsen 289 krydser "sammen-ligningsstrimmelen" for at bevirke, at middeltoneværdien 15 af det i bevægelse værende område, der skanderes i denne strimmel i dette interval, bliver lysere og lysere i tone.

Por det tredje skal det anføres, at forskydnings^ linien 290 som en logisk følge af det ovenfor omtalte andet 20 karakteristiske træk, for hvilket der netop ovenfor er angivet eksempler, i skanderingsretningen i skanderingssporet 135 kun er sammenfaldende med det segment af tonetætheds-grænsen 289, der krydser "sammenligningsstrimmelen".

Yderligere har denne forskydningslinie endepunkter, der 25 i sporet 135's længderetning svarer til de punkter, i hvilke henholdsvis grænsen 289 krydser den yderste sidekant 136 af "sammenligningsstriramelen", og grænsen 289 krydser midterlinien 137 for skanderingssporet.

For det fjerde når forskydningen 290 mellem disse 30 endepunkter med en forskydning på 0 et maksimum eller en spids midtvejs mellem disse endepunkter. I dette punkt er det skanderede område af "sammenligningsstrimmelen" halvt hvidt og halvt sort, og det ses således som mellemgråt.

For det femte er denne maksimale forskydning lig 35 med halvdelen af bredden af "sammenligningsstrimmelen".

O

36 145136

Fig. 22a-22c viser variationer af den skanderingssituation, . der er illustreret i fig. 18, hvorved grænsen forløber fra højre mod venstre, idet den skanderede toneværdi ændres fra hvid mod sort i skanderingsretningen.

5 I fig. 22a krydser farvetonetæthedsgrænsen 289 skan deringssporet 135 under en mere spids vinkel, end det var tilfældet i fig. 18. Ved sammenligning mellem fig. 18 og fig. 22a ses det, at længden af skanderingsretningen af forskydningslinien 290 i begge tilfælde strækker sig mellem 10 de punkter, ved hvilke grænsen 289 skærer henholdsvis den ydre sidekant 236 af "sammenligningsstrimmelen" 138 og midterlinien 137 af sporet 135. I fig. 22a har linien 290 en større længde, end det er tilfældet i fig. 18, fordi grænsen 289 krydser sporet 135 mere skråt i fig. 22a end 15 i fig. 18. Dette vil sige, at længden af forskydningslinien 290 er en funktion af den længde, der dannes mellem skanderingstonetæthedsgrænsen og det spor, i hvilket denne grænse skanderes.

Ved en yderligere betragtning ses det, at hverken 20 størrelsen eller formen eller placeringen af forskydningslinien 290 er en funktion af rumfasen af de raster-plet-zoner, i hvilke skanderingssporet 135 er opdelt.

Specielt skal det anføres, at størrelsen, formen og placeringen af forskydningslinien 290 vil være den samme, 25 hvad enten dette spor er opdelt i zoner, der har en rumfase som angivet ved de viste zoneintervaller 255 eller i zoner, der er angivet ved intervaller 255', Som er forskudt 180° fra de førstnævnte zoner, men som ligesåvel kunne have en vilkårlig anden rumfase i forhold til de først-30 nævnte zoner.

Fig. 22b og 22c viser grænsetilfælde, i hvilke henholdsvis grænsen 289 falder sammen med centerlinien 137 for skanderingssporet 135, og grænsen 289 strækker sig vinkelret hen over dette skanderingsspor. I intet af disse til-35 fælde tilvejebringes der nogen forskydning.

O

37 145136

Det bemærkes, at den foregående omtale af de variationer, der er vist i fig. 22a-22c, af den grænse, som er illustreret af fig. 18, analogt er anvendelig på tilsvarende variationer af de grænser, der repræsenteres 5 af fig. 19, 20 og 21.

Frembringelse af de decentrerende afbøjningssignaler.

Idet der igen henvises til fig. 8, er de farvebåndsforskydninger, der repræsenteres af de forskellige viste forskydningslinier 290, frembragt af decentrerende 10 venstre- og højre-signalgeneratorenheder, der er beliggende i grenbanerne henholdsvis 162 og 162' for den venstre kanal 150 og den højre kanal 150'. Som vist på tegningen består den decentrerende venstre-signalgenerator af en venstre-højre-signalkomparator 300 og en minimumssignal-15 vælger 301. Den decentrerende højre-signalgenerator er på tilsvarende måde sammensat af en højre-venstre-signal-komparator 300' og en minimumssignalvælger 301'. De decentrerende generatorer kan kun fungere, hvis spaltepletten 130 skærer en farvetonetæthedsgrænse eller en 20 anden farvetonetæthedsgradient, der er tilstrækkelig udtalt til at frembringe en forskel mellem de respektive middel-toneværdier af områderne af sporstriberne 138 og 138', der skanderes af de enkelte halvdele af spaltepletten 130. Når der optræder en sådan forskel sættes kun den ene af gene-25 ratorerne i stand til at frembringe et decentrerende afbøjningssignal. Udvælgelsen af den ene af de to decentrerende signalgeneratorer, der åbningsstyres, bestemmes af, hvilken af de fire grænseskanderingssituationer i fig. 18-21 der optræder ved spaltepletten 130 30 under skanderingen.

Specielt bevirker tonetæthedsgrænser af den art, der er vist i fig. 18 og 19, at højre-generatoren 162' åbningsstyres, mens tonetæthedsgrænser er af de typer, der er vist i fig. 20 og bevirker, at venstre-generatoren 35 162 åbningsstyres.

O

38 145136 Når højre-generatoren 162' er åbningsstyret, tilfører den signaler, der er identiske med de decentrerende højre-afbøjningssignaler, ad ledninger 302' og 303' til additionskredsene henholdsvis 200 og 200' i venstre-5 og højre-kanalerne 150 og 150' således, at disse decentrerende afbøjningssignaler adderes til venstre-og højre-rasterplet-signalerne i disse kanaler. De døcentrerende højre-afbøjningssignaler frembringer tilhørende strømkomposanter, der passerer i samme retning 10 gennem båndene 225 og 225' hørende til lysventilen 100. Hver strømkomposant frembringer en mod højre rettet udbøj-ningskomposant af det tilsvarende bånd. Når den decentrerende venstre-generator 162 er åbningsstyret, tilfører den signaler, der er identiske med de decentrerende 15 venstre-afbøjningssignaler, via ledninger 302 og 303 til henholdsvis venstre-additionskredsen 200 og højre-additionskredsen 200'. De decentrerende venstre-signaler forårsager gennemgang gennem båndene 225 og 225' af tilhørende strømkomposanter, der er modsat rettede i forhold 20 til de komposanter, der frembringes af generatoren 162', og som hver frembringer en mod venstre gående udbøjnings-komposant af det tilsvarende bånd. Virkningen af de decentrerende venstre-strømkomposanter er således, at der frembringes en mod venstre gående udbøjning af 25 begge bånd.

Hver af generatorerne 162 og 162' kan bestå af kredsløb, der detaljeret er vist i fig. 23, som specielt angiver et diagram for højre-venstre-signal-komparatoren 300'. Komparatoren består af to faststof-30 -faseopdelingstrin 305 og 306, der er forbundet med et fælles forbindelsespunkt 307, der tilvejebringer en strømtilførsel på +12 volt jævnspænding til begge trin.

Trinnet 305 består af en NPN-transistor 308, en modstand, der er indkoblet mellem forbindelsespunktet 307 og 35 kollektoren i transistoren 308, en modstand 310, der tilfører venstre-halvbilledsignalet VL på en ledning 311

O

39 145136 til transistoren 308's basis, og en modstand 312, der leder højre-halvbilledsignalet V_, ad en ledning 313' til transistoren 308's emitter. Trinnet 306 består af en NPN-transistor 314, en modstand 315, der er indkoblet 5 mellem forbindelsespunktet 307 og transistoren 314's kollektor, en modstand 316, der tilfører højre-halvbilledsignalet VR over et forbindelsespunkt 304 til transistoren 314's basis, samt en modstand 317, der forbinder transistoren 314's emitter med et spændingstilførselspunkt 318 10 for -6 volt jævnspænding.

Minimumsignalvælgertrinnet 301' består af to NPN-transistorer 320 og 321, hvis basiselektroder er forbundet med henholdsvis kollektoren i transistoren 308 i faseopdelingstrinnet 305 og med kollektoren i transis-15 toren 314 i faseopdelingstrinnet 306. Transistorerne 320 og 321's kollektorer er gennem modstande henholdsvis 322 og 323 forbundet med en spændingstilførsel på +12 volt jævnspænding. Transistorerne 320 og 321's emittere er forbundet med en -12 volt jævnspændingskilde gennem en 20 fælles modstand 325. Udgangssignalet fra vælgertrinnet 301' optræder ved forbindelsespunktet mellem de sidstnævnte emittere og modstanden 325. Dette udgangssignal føres ad en ledning 326 og en ikke vist mellemliggende PNP--forstærker til to parallelle konventionelle PNP-25 -forstærkere 327 og 328, der tilfører signaler, som er identiske med de decentrerende højre-afbøjningssignaler, ad ledninger henholdsvis 302' og 303' henholdsvis til additionskredsen 200 i venstre-kanalen 150 og til additionskredsen 200' i højre-kanalen 150*.

30 Den spænding V^, der føres til transistoren 320's basis er lig med den konstante spændingstilførsel på +12 volt fra punktet 307 minus et eventuelt spændingsfald V^, der udvikles over modstanden 309 ved funktionen af faseopdelingstrinnet 305. På tilsvarende måde er 35 den spænding V^/ der føres til transistoren 321's basis, lig med den konstante spændingstilførsel på +12 volt fra 0 40 145136 punktet 307 minus et eventuelt spændingsfald V2, der udvikles over modstanden 315 ved funktionen af faseopdelingstrinnet 306. Vælgertrinnet 301' er et maksimum-spændingsvælgerorgan i den forstand, at udgangssignalet 5 på ledningen 326 svarer til den af spændingerne og 2/ der har den største positive værdi i forhold til jord. Idet der imidlertid tages hensyn til, at trinnet 301' aktiveres af de spændingsfaldsignaler og V2, der optræder henholdsvis i modstanden 309 og modstanden 315, ses 10 det, at trinnet virker som en vælger af det minimale af de to signaler, fordi varierer modsat V^, og V^ varierer modsat af V2. Hvis således er mindre end V2, vil udgangssignalet på lederen 326 blive fastlåst til Vbi og vil følge enhver variation af V^, men hvis V2 15 er mindre end V-^, vil udgangssignalet på lederen 326 blive fastlåst til V^2 og vil følge enhver variation af V2.

Idet et spændingsfald betragtes som en positiv værdi, vil udgangsspændingen på lederen 326 være udsat for en variation, hvis størrelse er proportional med, 20 men som er modsat rettet i forhold til ethvert fald og V2 af udgangsspændingen. Hvis udgangsspændingen f.eks. følger V'1, og vokser fra 0 volt til 2 volt, vil spændingen på ledningen 326 formindskes fra et referenceniveau i en grad, der er proportional med ændringen på 25 2 volt af V , og leverer herved et decentrerende højre--afbøjningssignal, der genspejler ændringen af V^, ved denne formindskelse. Dette vil sige, at størrelsen af det decentrerende højre-afbøjningssignal altid i det væsentlige vil være proportional med størrelsen af ethvert af de fald og V2, som dette signal er udsat for.

Virkemåden af hele den i fig. 23 viste generator kan forstås ved først at betragte reaktionen af generatoren over for den grænseskanderingssituation, der er antydet i fig. 18. Inden spaltepletten 130 har bevæget sig 35

tilstrækkelig langt ned ad sporet 135 til at skære nogen del af grænsen 289, er indgangssignalerne VT

il

O

41 145136 dvs. venstre-halvbilledsignalet, og VD, dvs. højre- tv -halvbilledsignalet, til trinnet 300' ens og har en værdi på f.eks. 0 volt. Ved denne værdi af og VR findes der ingen spændingsforskel mellem ledningerne 311 5 og 313', og transistoren 308 vil ikke i nævneværdig grad være ledende, mens spændingsfaldet over modstanden 309 i praksis vil være 0. På den anden side vil spændingsforskellen mellem Vn på ledningen 313' og spændingstil-£\ førselspunktet 318 på -6 volt være maksimal, idet den 10 har en værdi på -6 volt, så at den bevirker, at transistoren 314 bliver ledende til frembringelse af en spids på 6 volt for værdien af spændingsfaldet V2 over modstanden 315. Disse grænseværdier på 0 volt og 6 volt for spændingsfaldene henholdsvis og V2 er angivet i fig.

15 24 ved de til venstre viste endepunkter 330 og 331 for de viste linier 332 og 333. Disse linier repræsenterer henholdsvis variationen af størrelsen af som funktion af V0, når V=0 volt, og variationen af størrelsen af V2 som funktion af V^, når VL=0 volt.

20 Når spaltepletten 130 fortsætter med at bevæge sig nedad, se fig. 18, skærer den først grænsen 289 der, hvor grænsen krydser den højre sidekant 136 af sporet 135. Ved en yderligere nedadgående bevægelse af pletten skanderer den venstre plethalvdel 139 i den 25 venstre "referencestrimmel" 138 en konstant hvid tone.

I dette interval forbliver signalet VT således konstant på en værdi af 0 volt. I det samme interval skanderer den højre plethalvdel 139' imidlertid i "sammenligningsstrimmelen" 138' en blanding af hvide og 30 sorte områder, der deles af den skrå grænse 289 således, at de hvide områder og de sorte områder henholdsvis formindskes og forøges ved bevægelsen af pletten 130 gennem dets interval.

Fototransistoren 144', se fig. 6, der modtager 35 lys fra den højre plethalvdel 139', skelner ikke mellem detaljerne vedrørende forskellige toneværdier, der optræder

O

42 145136 inden for denne plethalvdel. I stedet frembringer fototransistoren 144' et signal VD, som er repræsentativt for integralet af intensiteten punkt for punkt over det område, der dækkes af plethalvdelen 139', af det lys, 5 der afledes fra detaljerne i dette område. Det følger derfor heraf, at signalet VR i det interval, inden for hvilket grænsen 289 krydser strimlen 138', progressivt formindskes fra 0 til -6 volt. Denne variation af VR's værdi er i fig. 24 repræsenteret langs den vandrette 10 koordinat i denne figur.

Denne progressive formindskelse af V svarer til en progressiv forøgelse af forskellen mellem VT og V og til

Jj K

en progressiv formindskelse af forskellen mellem V og spændingstilførslen på -6 volt fra punktet 318. Når VQ 15 formindskes, henholdsvis vokser og falder spændingerne V1 og V2 således tilsvarende, indtil ved afslutningen af det nævnte interval har antaget en maksimal værdi på 6 volt, mens V2 er faldet til en værdi på 0 volt, som det er vist ved punktet 334.

20 Som angivet ovenfor er de beskrevne variationer af V-l og V2 som funktion af VR, når er lig med 0 volt, repræsenteret i fig. 24 ved linierne henholdsvis 332 og 333.

Som vist skærer disse to linier hinanden i et punkt 335, der svarer til et punkt 336 på den vandrette koordinat, 25 ved hvilket V_, ligger på en værdi på -3 volt, dvs. et punkt, der er beliggende halvvejs mellem begyndelsesværdien på 0 volt og slutværdien på -6 volt.

Som tidligere forklaret frembringer vælgertrinnet 301' på lederen 326 et decentrerende højre-afbøjnings-30 signal, hvis størrelse følger variationen af det mindste af signalerne og V2- Når spaltepletten 130 således bevæger sig i sporet 135 gennem det interval, inden for hvilket den højre strimmel 138' krydses af kanten 289, vil størrelsen af signalet på ledningen 326 (a) først 35 stige, idet det følger stigningen af V^, der repræsenteres af den mod højre forløbende bevægelse langs den nederste 145136 43 o del 337 af linien 332, (b) dernæst nå en spidsværdi, der repræsenteres af punktet 335, og (c) endelig falde ved at følge faldet af V2, der repræsenteres ved den mod højre forløbende bevægelse langs den nederste del 338 5 af linien 333.

Det decentrerende højre-afbøjningssignal er med andre ord udsat for en trekantformet variation hvad angår størrelsen, når spaltepletten 130 føres hen over det interval, i hvilket grænsen 289 krydser "sammenligningsstrimmelen" 10 138'. Denne trekantformede variation er repræsenteret i fig. 24 og 25 ved et punkt 330, et liniestykke 337, et punkt 335, et liniestykke 338 og et punkt 334. Som følge af den trekantede form er denne variation indrettet til frembringelse af forskydningslinien 290, der er vist 15 i fig. 18. Ønsket om en størrelse af forskydningen ved spidsen af forskydningslinien 290, der er lig med halvdelen af strimmelen 138's bredde, tilfredsstilles ved en passende kalibrering i forhold til størrelserne af udgangssignalerne på lederne 302' og 303' af de decen-20 trerende højre-afbøjningsstrømme, der passerer gennem båndene 225 og 2251.

Efter skanderingen af det interval af sporet 135, inden for hvilket grænsen 289 krydser "sammenligningsstrim-melen" 138', ved hjælp af spaltepletten 130, skanderer 25 pletten 130 et andet interval, i hvilket gramsen 289 krydser "referencestrimmelen" 138. Hele tiden i løbet af dette andet interval har signalet VR en værdi på -6 volt til frembringelse af en spændingsforskel på 0 volt mellem V og spændingstilførselspunktet 318 for 30 herved at opretholde spændingsfaldet V2 på en værdi af 0 volt. Som omtalt følger det decentrerende højre-afbøjningssignal fra trinnet 301' imidlertid, hvad angår størrelsen, det mindste af signalerne og V^. I dette andet interval vil det decentrerende højre-afbøjningssignal 35 derfor være fastlåst ved en størrelse på 0, og der sker ikke nogen forskydning 290.

O

44 145136

Ved den grænseskanderingssituation, der repræsenteres af fig. 19, er det hændelsesforløb, ved hvilket det decentrerende højre-afbøjningssignal frembringes, modsat i forhold til det hændelsesforløb, der er omtalt i for-5 bindelse med fig. 18. Dette vil sige, at spaltepletten 130 i fig. 19 bevæger sig i sporet 135 til skandering af et første interval, inden for hvilket grænsen 289 krydser "referencestrimmelen" 138 for at bevirke en fremadskridende middeltoneværdi fra sort mod hvid i det andet område 10 af denne strimmel. Det samtidigt skanderede område af "sammenligningsstrimmelen" 138' er konstant sort i dette interval. Pletten 130 skanderer dernæst et andet interval, inden for hvilket strimmelen 138 konstant er hvid, men i hvilket det skanderede område af strimmelen 138' ændres 15 i middeltoneværdi fra sort til hvid. I det første interval forbliver signalet V ved sin minimumsværdi på -6 volt til fastlåsning af det decentrerende højre-afbøjningssignal på værdien 0 volt med henblik på herved at hindre fremkaldelsen af enhver forskydning 290 i dette interval.

20 I det andet interval stiger signalet VR fra -6 volt til 0 volt. Denne fremadskridende stigning af VO medfører, at spændingsfaldet ændres fra 0 volt til 6 volt, mens spændingsfaldet samtidigt ændres fra 6 volt til 0 volt.

I dette andet interval forekommer der derfor for størrel-25 sen af det decentrerende højre-afbøjningssignal på ledningerne 302' og 303' (a) først en stigning, idet det følger stigningen af størrelsen af V2, der repræsenteres ved en mod venstre forløbende bevægelse langs den nederste del 338 af linien 333, se fig. 24 og 25, (b) dernæst 30 opnåelsen af en spidsværdi, der repræsenteres ved punktet 335, og (c) endelig et fald i størrelse, idet det følger faldet i størrelse af V^, der repræsenteres ved den mod venstre forløbende bevægelse langs den nederste del 337 af linien 332.

35 Det decentrerende højre-afbøjningssignal er følgelig i dette andet interval karakteriseret ved en

O

45 145136 trekantformet størrelsesvariation, der skønt den frembringes ved et andet hændelsesforløb end det hændelsesforløb, der fandt sted i forbindelse med den i fig. 18 illustrerede grænseskandering, i det væsentlige 5 har samme trekantformede variation som den i forbindelse med den i fig. 18 illustrerede grænseskandering frembragte.

Den signalvariation, der resulterer ved skanderingen i fig. 19, bevirker frembringelsen af en forskydningslinie 290, der er vist i denne figur.

10 I det man nu går over til at betragte fig. 20, er strimmelen 138 i det interval, i hvilket grænsen 289 krydser denne strimmel, konstant sort til frembringelse af en minimumsværdi for signalet VT, hvilket medfører en fastlåsning af det decentrerende signal fra højre-15 -generatoren 162' til størrelsen 0 i hele dette interval.

I det efterfølgende interval, i hvilket grænsen 289 krydser strimmelen 138', er signalet VR altid større end signalet VT for at blokere ledningen gennem transistoren 308 således, at opretholdes på værdien 0 for herved fortsat 20 at fastlåse det decentrerende højre-afbøjningssignal på værdien 0 volt. Den decentrerende højre-generator hindres derfor i at frembringe et udgangssignal i afhængighed af den grænseskanderingssituation, som er illustreret i fig. 20.

25 Ved den grænseskanderingssituation, der repræsenteres i fig. 21, er generatoren 162' på tilsvarende måde hindret i at frembringe et udgangssignal af følgende grunde.

Når pletten 130 skanderer gennem det interval, i hvilket grænsen 289 krydser strimmelen 138, er strimmelen 138' 30 konstant hvid for at frembringe et signal V , som konstant

R

er større end signalet VT. I dette interval er transis-toren 308 derfor blokeret, mens spændingsfaldet forbliver på værdien 0, og udgangssignalet fra generatoren er fastlåst til værdien 0 volt. Når pletten dernæst skanderer 35 det interval, inden for hvilket gramsen 289 krydser strimmelen 138', fortsætter signalet V med at være større end signalet VL for herved at bevirke, at generatorens udgangssignal fortsat fastlåses ved værdien 0 volt.

O

46 145136

Hidtil har der kun været tale om reaktion eller udeblivelse af reaktion fra den decentrerende højre--signalgenerator 162' over for skanderinger af tonetæt-hedskanter, der er beliggende mellem områder, der er sorte 5 og hvide således, at der tilvejebringes den maksimale kontrast mellem toneværdierne på de modstående sider af grænsen, lu antages det imidlertid, at den mørkeste side af grænsen 289 forbliver helt sort, mens den lyseste side af denne grænse bliver et trin mere grå end den hvide 10 tone, der er repræsenteret i fig. 18. I dette tilfælde vil både VT og V i stedet for begge at være f.eks. 0 volt ved begyndelsen af skanderingen af sporet 1351 s krydsning med grænsen 289 ligge ved -1 volt. Variationen af som funktion af VR bliver nu repræsenteret ved en 15 linie 341, se fig. 25, der skærer den vandrette koordinatakse i et punkt 340, der repræsenterer en V -værdi på -1 volt. Linien 333, der repræsenterer variationen af V2 som funktion af VR, forbliver imidlertid den samme, blot med den undtagelse, at denne linie nu har et venstre be-20 gyndelsespunkt 342, der svarer til -1 volt regnet langs den vandrette koordinatakse, og som repræsenterer en værdi på 5 volt regnet langs den lodrette koordinatakse for spændingsfaldet V2. I det betragtede tilfælde repræsenteres den trekantformede variation af størrel-25 sen af det decentrerende højre-afbøjningssignal i fig. 25 derfor ved den trekant, som bestemmes af punktet 340, linien 341, det indbyrdes skæringspunkt 342 mellem denne linie og linien 333, den del af linien 333, der ligger til højre for punktet 342, samt punktet 334. Mens denne 30 trekant har en mindre grundlinie end den trekant, der er bestemt ved punkterne 330, 335 og 334, følger det ikke heraf, at mellemrummet mellem endepunkterne af den resulterende forskydningslinie 290 er mindre, end det er tilfældet ved det i fig. 18 viste tilfælde. Tvær-35 timod forbliver dette mellemrum det samme, og ligesom tidligere optræder spidsafbøjningen midtvejs mellem disse to endepunkter. Den eneste ændring, der optræder, når

O

47 145136 den lyseste side af grænsen 289 bliver et trin mere grå end den hvide tone i fig. 18, er, at størrelsen af spidsafbøjningen er noget mindre end den spidsafbøjning, som ville optræde ved tilstedeværelsen af den hvide tone.

5 I fig. 25 repræsenterer den trekant, der bestemmes af punkterne 350, 351 og 334, variationen i størrelse af det decentrerende højre-afbøjningssignal, når toneværdien på den lyseste side af grænsen 289 er yderligere et trin mere grå end den hvide tone således, at VT og VD 10 begge har begyndelsesværdier på -2 volt.>Sbm tidligere vil den resulterende forskydningslinie 290 have de samme endepunkter som ved det i fig. 18 viste tilfælde, og en spids midtvejs mellem disse endepunkter, men afbøjningsgraden ved spidsen vil være mindre, end det er tilfældet, 15 når den lyseste tone kun er et enkelt trin mere grå end den hvide tone. Ved ekstrapolation indses det, at den i fig. 23 viste generator, uden hensyn til hvor stor. afvigelsen fra hvid er for tonen på den lyseste side af grænsen, vil reagere over for en grænseskandering af 20 de typer, der er vist i fig. 18 og 19, ved frembringelse af en trekantformet varierende decentrerende højre-afbøjning 290 i det interval, inden for hvilket grænsen krydser den højre strimmel 138' af skanderingssporet 135.

Det bemærkes også, at den decentrerende højre-gene-25 rator 162', hvis den lyseste side af grænsen er hvid, mens den mørkeste side af grænsen ikke er helt sort, stadig vil frembringe en decentrerende højre-afbøjning 290. Det samme er tilfældet, hvis både den lyseste side af grænsen er mørkere end helt hvid, og den mørkeste 30 side af grænsen er lysere end helt sort. Selv hvis gradienten for tonetætheden mellem de lyse og mørke områder ikke er så skarp, som der er vist i fig. 18-21, vil generatoren 162' frembringe et decentrerende afbøjningssignal.

35 Den decentrerende venstre-signalgenerator 162 svarer, hvad angår kredsløbet, til højre-generatoren 162' med 48

O

1Λ5136 følgende undtagelser. For det første er signalerne VL og VR i venstre-generatoren forbundet modsat den måde, hvorpå de er forbundet i fig. 23, idet VR er ført til en modstand svarende til 310, mens VT er ført til et li S forbindelsespunkt svarende til forbindelsespunktet 304 mellem modstandene 312 og 316. For det andet er i venstre-generatoren 162 de forstærkere, der svarer til 327 og 328, NPN-forstærkere i stedet for PNP-forstærkere således, at de decentrerende venstre-afbøjningssignaler 10 på ledningerne 302 og 303, se fig. 8, er karakteriseret ved størrelsesvariationer i en retning, der er modsat den retning, som er karakteristisk for størrelsesvariationerne af de decentrerede højre-afbøjningssignaler på ledningerne 302' og 303'. Funktionen af venstre-gene-15 ratoren 162 er symmetrisk i forhold til funktionen af højre-generatoren 162' i den forstand, at generatoren reagerer over for grænseskanderinger af de typer, der er vist i fig. 20 og 21, til frembringelse af mod venstre rettede afbøjninger af båndspaltens midte 241, hvilket 20 er antydet i disse figurer, men på den anden side er venstre-generatoren hindret i at frembringe nogen decentrerende afbøjning i afhængighed af grænseskanderinger af de typer, der er vist i fig. 18 og 19. Da de respektive funktioner af de to generatorer imidlertid 25 er symmetriske, reagerer venstre-generatoren 162 over for den.grænsetype, der er vist i fig. 21, på en måde, som svarer til den tidligere omtalte reaktion af højre-generatoren 162' over for den grænsetype, der er vist i fig. 18.

I overensstemmelse hermed reagerer venstre-generatoren over 30 for den grænsetype, der er vist i fig. 20, på en måde, som er analog med den tidligere omtalte reaktion af højre--generatoren 162* over for den grænsetype, der er vist i fig. 18.

Rasterreproduktion af tonetæthedsgrænser.

35 Fig. 27-30 er indbyrdes sammenknyttede figurer, der viser frembringelsesmåden og karakteren af den 145136 49 o tonetæthedsgrænse, der reproduceres på filmen 61 ved hjælp af det omtalte apparat i afhængighed af en skandering på det originale billede 60 af en grænse 289 af den type, der er vist i fig. 18. Fig. 27 svarer i det væsentlige til fig. 18. Fig. 5 28 svarer til fig. 9, idet den er tilpasset således, at der ved linier 360 og 361 er vist variationen af niveauet for henholdsvis højre-halvbilledsignalet V og venstre-halvbilledsignalet VT, når spaltepletten 130 skanderer i sporet 135, se fig. 27, hen over tonetæthedsgrænsen 289.

10 Fig. 29 viser den tonetæthedsgrænse 365, der ville blive reproduceret på filmen 61 ved breddemodulationsvirkningen af lysventilbåndene 225 og 225' på eksponeringsstrålen 217, hvis denne virkning udelukkende blev styret af signalerne VL og VR i hovedbanen 160 og 160', 15 se fig. 8, dvs., hvis der ikke blev tilført nogen decentrerende afbøjningssignaler fra generatoren 162' til disse bånd. Den samme figur viser overlejret på filmen 61 den originale grænse 289, således som den ville optræde, hvis den blev perfekt reproduceret. Fig. 29 viser 20 også ved en forskydningslinie 290 den decentrerende afbøjningskomposant svarende til de decentrerende højre--afbøjningssignaler fra generatoren 162'.

Fig. 30 viser en videreudvikling af det i fig. 29 viste, idet fig. 30 viser den tonetæthedsgrænse 366, der 25 reproduceres, når afbøjningerne af båndene styres både ved hjælp af signalerne VL og VR i hovedbanernes 160 og 160' og af decentrerende højre-afbøjningssignaler, der tilføres ad ledninger 302' og 303' fra højre-signalgeneratoren 162'.

30 Grænsen 365 i fig. 29 opnås grafisk på grundlag af det diagram, der er vist i fig. 28, på følgende måde for perioden t af det periodiske savtandformede signal 190. Som tidligere omtalt findes der, når niveauet af VR er større end niveauet af det savtandformede signal, 35 intet udgangssignal for et højre-rasterplet-signal fra højre-afbøjningsstyrekomparatoren 165'. Når niveauet

O

50 145136 af Vg, imidlertid krydser det savtandformede signal i punktet 369 således, at det bliver mindre end det savtandformede signals niveau, frembringer komparatoren 165' et rasterplet-signal, der udbøjer det højre bånd 5 225' proportionalt med forskellen ved et vilkårligt tidspunkt mellem niveauet af signalet V og størrelsen af det savtandformede signal 190. Værdien af denne forskel er ved flere tidspunkter i den første halvdel af perioden t vist i fig. 28 ved længderne af pilene 370, 371 og 372. I 10 denne første halvdel af perioden t er formen af grænsen 365 i fig. 29 sammenfaldende med samlingen 374 af et antal grafiske punkter, at hvilke hvert punkt svarer til en tilhørende af pilene 370-372, idet dette punkt har samme lodrette position som den tilsvarende pil og er forskudt 15 mod højre fra midterlinien 255 i en afstand svarende til længden af den tilhørende pil. Eksempelvis svarer således punktet 369' og punkterne 370' og 371' i fig. 29 til henholdsvis punktet 369 og pilene 370 og 371 i fig. 28.

Den øvrige del af grænsen 365 opnås ved den samme grafiske 20 proces som den netop omtalte. Det bemærkes, at det grafiske punkt svarende til pilen 372 f.eks. vil ligge uden for skanderingssporet 250, dvs. til højre for kanten 251 af skanderingssporet 250, fordi den båndudbøjning, der repræsenteres af pilen 372, er tilstrækkelig til at drive 25 den centrale del 230’ af båndet 225' uden for den højre ende af åbningsspalten 223, se fig. 12b.

I den første halvdel af perioden t har signalet VR helt indtil afslutningen et højere niveau end det savtandformede signal 190. I det meste af denne halvperiode vil 30 det venstre bånd 225 således forblive ikke-udbøjet. Selv i dette tilfælde vil båndspaltemidten 241 blive udbøjet mod højre i forhold til åbningsspaltens midte 242 i en afstand svarende til halvdelen af udbøjningsbredden for den centrale del 230' af det højre bånd 225' fra åbnings-35 spaltens midte 242, dvs. i en afstand svarende til halvdelen af båndspalten 240's bredde.

O

51 145136

Det er således muligt, at reproducere en decentrerende afbøjning således, som dette udtryk hidtil er defineret, uden hjælp af noget decentrerende afbøjningssignal fra den respektive af generatorerne 162 og 162*.

5 Muligheden for dette skyldes, at det venstre og det højre ventilbånd styres uafhængigt af hinanden ved hjælp af særskilte halvbilledsignaler, der aftages henholdsvis fra venstre og højre side af skanderingssporet 135. Der fås en forklaring på denne decentrerende afbøjning, som 10 frembringes af halvbilledsignalerne alene ved opdeling af den samlede udbøjning af hvert bånd i centrerende og decentrerende komposanter. I det venstre bånd er de to komposanter ens, men modsat rettede, så at de bevirker en samlet udbøjning på 0 for det venstre bånd. I det højre 15 bånd er de to komposanter imidlertid lige store og forløber i samme retning således, at de adderes til hinanden. Da begge typer af komposanter i virkeligheden er til stede, frembringer de både en centreret udbøjning af båndene symmetrisk omkring båndspaltens midte 241 og en asymmetrisk 20 decentrerende udbøjning af denne spaltes midte i forhold til åbningsspaltemidten 242, selv om den samlede udbøjning af det venstre bånd 225 er 0.

I et kort interval ved afslutningen af den første halvdel af perioden t overskrider det savtandformede signal 25 190 for første gang niveauet af signalet VT 361. I dette korte interval begynder det venstre bånd 225 således at bevæge sig mod venstre som antydet ved den viste del 375 af kanten 365, se fig. 29.

I det meste af den anden halvdel af perioden t 30 har det savtandformede signal 190 et øjebliksniveau, der er meget større end niveauet af signalet V_, 360, og det højre bånd 225' udbøjes derfor udad uden for den højre ende af spalteåbningen 223 i hele denne halvperiode med undtagelse af den sidste ende heraf, i hvilken det 35 højre bånd bevæger sig tilstrækkelig langt indad til at danne den øverste venstre kant af det lille hvide

O

52 145136 mellemrum 267. I den samme halvperiode er forskellen i spænding mellem det savtandformede signal og signalet V karakteriseret ved en fremadskridende lineær forøgelse der er

i-J

antydet ved den fremadskridende forøgelse af længderne af pilene 5 376 og 377, se fig. 28. I den anden halvdel af perioden t er den reproducerede grænse 365 derfor karakteriseret ved et mod venstre forlribende retliniet stykke 378.

Formen af grænsen 365 inde i den fuldstændigt viste rasterpletzone 257 gentages naturligvis i de zoner 257, der 10 ligger diagonalt over og under den fuldstændigt viste zone.

Fig. 29 angiver med punkteret linie 380 størrelsen og formen af den sorte rhombeformede rasterplet, der ville være produceret i zonen 257 enten ved hjælp af en 15 rasterskærm i afhængighed af skanderingen af den grænse, der er vist i fig. 27, eller alternativt ved det omtalte apparat, i afhængighed af skanderingen af en ensartet mellemgrå tone, se fig. 15a og 15b. Den plet 381, der virkelig produceres ved hjælp af det omtalte 20 apparat i afhængighed af skanderingen af den originale grænse 289 i fig. 27 ved udeblivelse af decentrerende afbøjningssignaler fra generatoren 162', vil afvige fra pletten 380 på følgende måder. For det første vil centret for området 382 af pletten 380 og 25 zonen 257 blive forskudt bort fra sin normale position på centerlinien 255, idet denne forskydning er sket i retning mod den mørke side af grænselinien 289.

Som vist i fig. la-lc er områdecentrene for pletter, der er frembragt ved rasterskærm-metoden, altid anbragt i 30 et regulært mønster således, at de er beliggende i skæringspunkterne for et gitterværk, der dannes af et første sæt med ens indbyrdes mellemrum anbragte parallelle linier og et andet sæt med ens indbyrdes mellemrum anbragte parallelle linier, der står vinkel-35 ret på det førstnævnte liniesæt. Virkningen af det omtalte apparat ved afføling på originalbilledet af en

O

53 145136 gradient for tonetætheden, for hvilken gradient en grænse er det ekstreme tilfælde, er derfor en forskydning af områdecentrene for de reproducerede rasterpletter mod den mørke side af gradienten og altid bort fra de posi-5 tioner, som disse centre ville indtage i det normale gittermønster for disse centre.

En anden afvigelse består i, at den i fig. 29 virkeligt dannede plet 381 er ændret i forhold til den rhombeform, der karakteriserer pletten 380, til en plet 10 med stort set trekantform, hvilken plet er koncentreret i den nederste højre diagonalhalvdel af zonen 257. Et af hovedtrækkene ved denne ændring er, at pletten 381 i sammenligning med pletten 380 er gjort langstrakt i retning af konturen af den originale tonetæthedsgradient 15 således, at den i denne retning har en længere maksimal dimension, nemlig mellem punkterne 384 og 385, end den maksimale dimension af pletten, nemlig mellem punkterne 369' og 386, i retning af gradienten, dvs. i retning vinkelret på grænsen 289. Som følge af denne 20 langstrakte form og tilvejebringelse af en reproduceret kantdel 365 i zonen 257 med samme samlede udstrækningsretning som grænsen 289 er den reproducerede del 365 tilbøjelig til, når den ses med øjet, at løbe sammen med de tilsvarende reproducerede kantdele i rasterzonerne dia-25 gonalt oven for og neden under den fuldstændigt viste zone 257 således, at der opnås et ubrudt udseende af forløbet til de tilstødende kantdele.

Den omtalte ændring af formen af pletten 381 sammen med forskydningen af områdecentret for denne plet 30 tjener til tilvejebringelse af en reproduceret tonetætheds-grænse 365, der giver en god tilnærmelse til den ideelle grænse 289. Skønt den reproducerede grænse 365 ikke stemmer nøjagtig overens med den ideelle grænse, er overensstemmelsen meget bedre, end det er tilfældet 35 for pletten 380's vedkommende. I større målestok stemmer den reproducerede grænse 365 meget nøjere overens med den

O

54 145136 ideelle grænse, end den takkede grænse mellem hvid og sort, der, se fig. 17, bliver resultatet, når en tone-tæthedsgrænse på det originale billede reproduceres ved hjælp af rasterskærm-metoder. Den reproducerede grænse 5 365 vil således for øjet have et skarpt tæt udseende, der ligner den originale grænse 289's udseende, se fig. 27, meget mere end det uklare udseende, der tilvejebringes ved den takkede grænse, der er vist i fig. 17.

Det bemærkes, at den reproducerede grænse 365, 10 se fig. 29, ved udblivelse af de decentrerende højre afbøjningssignaler fra generatoren 162' har en forholdsvis udtalt indskæring 390 og et tilstødende fremspring 391. Virkningen af kombinationen af de decentrerende højre afbøjningssignaler med signalerne VT og Vn i hoved-15 afbøjningsbanerne 160 og 160', se fig. 8, er vist i fig.

30. Denne rasterplet i denne figur er tilvejebragt grafisk på grundlag af fig. 29 ved tilføjelsen til den tværgående forskydning af grænsen 365 fra centerlinien 255 af den forskydning, der er repræsenteret ved forskyd-20 ningslinien 290. Som vist i fig. 30 er den reproducerede tonetæthedsgrænse 366, der bliver det slamlede resultat af signalerne V_ og V_, og af de decentrerende højre-sig-naler en kant, i hvilken indskæringen 390 er formindsket til en meget mindre indskæring 392 og i hvilken frem-25 springet 391 er formindsket til et fremspring 393 med meget mindre størrelse. Grænsen 366 er derfor en endnu mere jævn halvtonereproduktion af den originale grænse 289, se fig. 27, end det er tilfældet for grænsen 365 i fig. 29.

Fig. 31-34 er sammenhørende figurer, der viser 30 karakteren af den rastergrænse, der reproduceres ved hjælp af det omtalte apparat ved skandering af den originale grænse, der repræsenteres af fig. 31, som i det væsentlige svarer til fig. 19. Da fig. 31-34 svarer til figurerne henholdsvis 27-30 bortset fra de for-35 skelle, der forårsages ved skanderingen af en grænse, se fig. 31, hvis mørke og lyse sider har omvendt placering

O

55 145136 i forhold til de mørke og lyse sider af den i fig. 27 viste grænse, synes det ikke nødvendigt at omtale fig.

31-34 detaljeret. Disse sidstnævnte figurer viser imidlertid, at det omtalte apparat er lige så virksomt ved ud-5 jævning af en reproduceret rastergrænse i tilfælde af en skanderet original samt af den art, der er vist i fig.

19 og 31, samt i tilfælde af en skanderet original grænse af den art, der er vist i fig. 18 og 27. Desuden er apparatet lige så effektivt ved udjævning af rastergrænser, der 10 reproduceres på grundlag af skanderede originale grænser af den art, der er vist i fig. 20 og 21, fordi denne sidstnævnte grænsetype blot er venstre-udformninger af de grænsetyper, der er vist i fig. 18 og 19, og virkemåden for apparatet ved sådanne venstre-grænsetyper er symmetrisk 15 med apparatets virkemåde for højre-grænsetyperne i fig.

18 og 19.

Modifikationer og alternativer.

Efter at der ovenfor er givet en fuldstændig beskrivelse af et særligt eksempel på en udførelsesform for 20 opfindelsen, henledes opmærksomheden nu på forskellige måder, ved hvilke denne udførelsesform kan modificeres, og til forskellige andre måder, ved hjælp af hvilke opfindelsen kan udøves.

I stedet for skandering af et forlag med originalt 25 billede 60, der er et positiv, kan det i fig. 2 viste anlæg tilpasses til skandering af et negativ 60 ved indsætning i'hvert område- og niveaureguleringsenhederne 158 og 158' af et trin, der i hver af kanalerne 150 og 150' bevirker en inversion af værdier med stor 30 og lille størrelse i forhold til et referenceniveau for halvbilledsignalet i det pågældende signal og for tone-tæthedsværdierne, der repræsenteres af henholdsvis de store og de små størrelsesværdier. Dette vil sige, at størrelsesværdier ved det i fig. 2 viste apparat for 35 hvert halvbilledsignal, der er større end og mindre end signalniveauet for referencen "sort", som tidligere anført

O

56 145136 er repræsentative for henholdsvis en forholdsvis lysere tone og en forholdsvis mørkere tone. Dette forhold ændres ved hjælp af inversionstrinnet således, at disse større og mindre størrelsesværdier bliver repræsentative for mørkere 5 henholdsvis lysere tonevaerdier.

Når signalerne i det i fig. 2 viste apparat vedrørende størreisesværdien er lineært tilknyttet tone-tæthedsværdierne, der skanderes på et negativt originalbillede, har hvert af de nævnte venstre og højre inver-10 sionstrin en lineær overføringskarakteristik til kompensering for det logaritmiske forhold på negativet 60 mellem tonetæthederne på det negative billede og de lysintensiteter, der frembringes af disse tonetætheder. Når der imidlertid findes et logaritmisk forhold i det i fig. 2 15 viste apparat mellem de tonetætheder, der skanderes på det negative originale billede, og størrelsesværdierne af de resulterende signaler, er denne ikke-lineære overføringskarakteristik ikke nødvendig.

Hvad enten det i fig. 2 viste apparat skanderer 20 et positiv 60 således, som det først er omtalt, eller anlægget alternativt er modificeret til skandering af et negativ 60 ved indføring i anlægget af de nævnte inversionstrin, vil det resulterende rasterbillede på filmen 61 blive et positiv. Det bemærkes imidlertid, at 25 den foreliggende opfindelse ikke er begrænset blot til fremstilling af et positiv, men også omfatter fremstillingen af et negativ på filmen 61 eller en anden billedmodtagende del. Yderligere omfatter opfindelsen anvendelser, ved hvilke der med henblik på f.eks. fremstilling af et 30 negativ sker en dannelse af rasterpletterne på den billedoptagende del, hvilken dannelse er reguleret af signaler, der afledes fra det originale billede og overføres gennem tre eller flere kanaler.

Mens det i fig. 2 viste apparat er omtalt i en 35 sådan form, at der tilvejebringes et størrelsesforhold på 1:1 mellem det originale billede 60 og det i reproducerede

O

57 145136 rasterbillede på filmen 61, består en anden betragtning i, at et vilkårligt ønsket størrelsesforhold mellem dét originale billede og rasterreproduktionen af dette kan tilvejebringes ved synkronisering af signalet fra stribe-5 skanneren 56 med skanderingerne af det originale billede 60 og af reproduktionsarket 61 på følgende måde.

Det antages, at den ønskede finhed af rasterreproduktionen på arket 61 er l/w3 linier pr. 2,5 cm, f.eks. 100 linier pr. 2,5 cm, således, at mellemrummet 10 mellem linierne er lig med w3 gange 2,5 cm, f.eks. 10/1.000 pr. 2,5 cm. Dernæst indstilles den aksiale forskydning pr. trin af optegnelsesorganet 63 i forhold til filmen 61 således, at den bliver lig med w^, og optegnelsesorganet 63 reguleres til på filmen 61 at frembringe en spalteplet 220, 15 der har en bredde på ca. w3, når den har fuld bredde.

Det antages yderligere, at det periodiske signal fra stribeskanneren 56 eller en anden kilde udgøres af et periodisk signal, der har en konstant værdi t for hver periode. Dernæst inddeler det periodiske signal hvert 20 skanderingsspor 250, der skanderes hen over filmen 61 ved hjælp af spaltepletten 130, i længdeintervaller d3, der er angivet ved forholdet: d3 t = (1) b3 25 hvor S3 er den lineære hastighed af filmen 61's bevægelse forbi optegnelsesorganet 63. Msd henblik på for disse intervaller at tilvejebringe kvadratiske rasterplet--zoner 257 i hvert skanderingsspor 250 må d3 imidlertid 30 være lig med w3, og følgelig er det nødvendigt, at: w3 t * (2) S3

Det antages, at det ønskes, at rasterbilledet 35 på filmen 61 skal være k gange størrelsen af det originale billede 60, hvor k er et vilkårligt udvalgt tal, o 58 145136 der er enten.mindre eller større end 1. Det følger heraf, at den aksiale forskydning pr. trin af skanneren 62 i forhold til det originale billede 60 er w2, hvor kw2 er lig med w^, og at de optiske systemer i skanneren 62 5 indstilles til tilvejebringelse af en bredde på w2 af spaltepletten 130. Det følger også heraf, at det periodiske signal fra stribeskanneren 56 eller en anden kilde nødvendigvis må inddele hvert skanderingsspor 135, der skanderes hen over det originale billede 60 af 10 spaltepletten 130, i intervaller, hvert med en længde d, der er lig med w2 med henblik på at tilvejebringe kvadratiske rasterplet-zoner 134 i dette skanderingsspor. Denne betingelse kan udtrykkes på følgende måde: w„ w, 15 t =-*=- = (3) °2 S3 kw2 - w3 (4) kS2 = s3 (5) 20 hvor S2 er hastigheden af den lineære bevægelse af det originale billede 60 forbi skanneren 62.

De netop angivne udtryk er tilfredsstillet ved et skanderingsapparat af den art, der er omtalt i beskrivelsen til USA-patent nr. 3.109.888 hvori filmen 25 til reproduktion er monteret på en roterende tromle, mens det originale billede er monteret på en ramme, der bevæger sig frem og tilbage i forhold til en skanner til frembringelse af en skandering af det originale billede ved hjælp af en lysstråle. Det apparat, der 30 er omtalt i beskrivelsen til det nævnte patent, kan således anvendes ved udøvelse af den foreliggende opfindelse.

Perioden t for det periodiske signal er bestemt ved udtrykket: dl 35 t = (6) bl

O

59 145136 hvor d, er den kombinerede bredde i skanderingsretningen af j én sort og en hvid stribe på filmstrimmelen 50, mens er den lineære hastighed af bevægelsen af denne strimmel forbi skanneren 56. Det udtryk, der fuldstændigt bestemmer 5 det synkrone forhold vedrørende hastigheden mellem skanderingerne af strimmelen 50, det originale billede 60 og filmen 61 er således: d, w„ w- 10 = sj <7) idet udtrykket (7) er genstand for de begrænsninger, der er angivet ved udtrykkene (4) og (5).

Ved undersøgelse af udtrykket (7) ses det, at 15 størrelsen w3 er en konstant med en udvalgt værdi, og på grundlag af udtrykket (4) ses det, at størrelsen ligeledes er en konstant med en værdi, der er bestemt ved den værdi, der er udvalgt for størrelsesforholdskoefficienten k. Størrelserne S2 og S3 kan og må variere, så længe 20 deres respektive variationer er synkroniseret i overensstemmelse med udtrykket (5). Når S2 og således varierer, kræver udtrykket (7), at t varierer synkront med, men modsat i forhold til S2 og S^. Dette vil sige, at perioden t for det periodiske signal skal være synkroniseret med 25 hastighederne S2 og af skanderingen af det originale billede 60 og af filmen 61.

Teoretisk kan størrelsen d1 være variabel, og størrelsen kan være variabel og ikke-synkroniseret med størrelserne S2 og S3 så leenge forholdet d^/S.^ er lig 30 med t. En hensigtsmæssig måde til tilfredsstillelse af udtrykket (7) består imidlertid i at holde størrelsen d^ konstant, og at synkronisere i hastighed med S2 og S3, således som det er tilfældet ved det i fig. 2 viste apparat.

Med henblik på at bringe rasterplet-zonerne i de 35 mønstre, der skanderes hen over positivet 60 og filmen 61, til at flugte i vandret retning og i lodret retning, så- 0 60 145136 ledes som det er tilfældet ved det i fig. 2 viste anlæg, er det yderligere nødvendigt at tilvejebringe en synkronisering vedrørende rumfasen mellem t og skanderingerne af det originale billede 60 og filmen 61. Det antages, 5 at begyndelsen af en linie eller en sporskanderingsperiode for det originale billede 60 optræder ved det tidspunkt, da en referencemarkering eller et mærke for det originale billede er anbragt i midten af skanderingszonen for billedet 60 og at begyndelsen af en linie eller en 10 sporskanderingsperiode for filmen 61 ligeledes optræder i det øjeblik, der anbringes et referencemærke eller en markering for filmen i centret for filmens skanderingszone.

I dette tilfælde opnås der en synkronisering af rumfasen mellem skanderingerne af det originale billede og filmen, 15 når de respektive markeringer for dét originale billede og filmen altid samtidig anbringes i centrene for deres respektive tilsvarende skanderingszoner. Når skanderingerne af det originale billede, og af filmen er således synkroniseret, hvad angår rumfase, synkroniseres det periodiske 20 signal fra stribeskanneren 56 i rumfase med disse skanderinger, når begyndelsen af hver linie eller hver sporskanderingsperiode for det originale billede og filmen falder sammen med en faseværdi for det periodiske signal, der forbliver konstant fra skanderingsperiode til skanderingsperiode.

25 I forbindelse med det ovenfor anførte skal det fremføres, at der findes anvendelse af den foreliggende opfindelse, ved hvilke det med henblik på at formindske moiré-effekten eller andre synlige mønstereffekter i det reproducerede halvtonebillede til et minimum kan være 30 ønskeligt at afvige fra den nøjagtige synkronisering vedrørende rumvinkel og hastighed mellem størrelserne t, S2 og S3· Sådanne afvigelser kan opnås på forskellige måder, f.eks. ved variation af rumfasen og hastighedsforholdet mellem disse størrelser, enten på en forud 35 bestemt måde eller på vilkårlig måde, eller alternativt ved i stedet for det nævnte periodiske signal at anvende o 61 145136 et signal, der er aperiodisk enten på forud bestemt måde eller på vilkårlig måde- En afvigelse, der er frembragt på en af de nævnte måder, vil bevirke en forskydning af skanderingsretningen for cmrådecenti ene af de dannede rasterpletter bort fra de normale placeringer for 5 disse centre, selv når der skanderes en ensartet toneværdi på det originale billede. Desuden kan en lignende teknik anvendes, når der skanderes en ensartet toneværdi til frembringelse af en forskydning på tværs af skanderingsretningen af områdecentrene af de dannede rasterpletter i 10 forhold til de normale placeringer for disse centre.

Det bemærkes, at der findes anvendelser af den foreliggende opfindelse, ved hvilke tidsbasen af det nævnte periodiske signal kan sammenknyttes med skanderingerne af det originale billede og af filmen på en sådan måde, at 15 rasterpletterne i op mod hinanden stødende skanderingsspor hen over filmen forskydes progressivt i rumfase i forhold til en referencemarkering for pletterne i sporene. Ved en sådan forskydning af pletternes rumfase i op mod hinanden stødende spor vil de tværgående rækker, der 20 dannes af disse pletter, danne en vinkel, som er forskellig fra 90°, med de lodrette søjler, der dannes af pletterne i hvert skanderingsspor.

Hvis det ønskes at frembringe rasterbilleder, der har en anden rastervinkel end 90°, kan dette let gøres 25 ved hjælp af det i fig. 2 viste apparat ved simpel hen at montere det originale billede 60 og filmen 61 på deres respektive tromler i den ønskede rastervinkel i forhold til en linie på tromlen, hvilken linie er parallel med tromlens akse.

30 Billeddannelsesmidlet behøver ikke nødvendigvis at være synligt lys, men kan også udgøres af en hvilken som helst anden strålingsenergi, der udstråles af registreringsorganet og er i stand til at danne et billede på en passende del. I overensstemmelse med den 35 foreliggende opfindelse kan billedet således dannes ved hjælp af infrarøde, ultraviolette eller andre former for

O

62 145136 elektromagnetiske stråler, bortset fra synligt lys, af elementarpartikelstråling, såsom elektronstråler, af stråler af akustisk bølgeenergi og af magnetisk stråling.

Stribeskanneren 56 i fig. 2 kan erstattes af en 5 anden kilde for et periodisk eller cyklisk signal, såsom f.eks. en oscillator, der er fast eller løst synkroniseret med skanderingerne af det originale billede og af den del, på hvilken rasterbilledet dannes. I stedet for skandering af det originale billede 60 på den ovenfor omtalte måde 10 kan der anvendes en anden skanderingsteknik, såsom f.eks. linieskandering eller rasterskandering, der tilvejebringes ved hjælp af et katodestrålerør og er karakteristisk ved, at den ene eller begge af skanderingsbevægelserne frembringes elektronisk. Også affølingen af tonetætheds-15 gradienten i det originale billede kan udføres på andre måder end ved den dobbelte skanderingsmåde, der specielt er omtalt i det foregående. Yderligere kan der i stedet for en lysventil anvendes andre passende midler til at frembringe formen, størrelsesforholdet og/eller placeringen 20 af rasterpletterne i det reproducerede rasterbillede.

Når der ved hjælp af det omtalte apparat skal reproduceres typer i raster har den resulterende reproduktion med rasterpletter tonetæthedsgrænser, der er dannet af typerne og baggrunden, og som er udjævnet på den måde, 25 som er omtalt ovenfor i forbindelse med fig. 27-34. De typer, der reproduceres i raster ved hjælp af det foreliggende apparat har følgelig et meget forbedret udseende sammenlignet med rasterreproduktioner af typer ved hjælp af kendte metoder. I virkeligheden er forbedringen så stor, 30 at rasterreproduktioner af typer, som ville være ulæselige, når de er.tilvejebragt ved en vilkårlig kendt fremgangsmåde, bliver helt læselige ved hjælp af den grænseudjævningsteknik med rasterpletter, som anvendes i det beskrevne apparat.

35 Ved farvetrykning af blade, aviser og lignende medier kræves der sædvanligvis en reproduktion i fuld

O

63 145136 farvetone af en kopi af den art, der indbefatter typer og en baggrund herfor. Det omtalte anlæg er indrettet til tilvejebringelse af en sådan reproduktion med fuld farvetone på følgende måde. Det erindres, at bredden 5 af de rasterpletter, der eksponeres på filmen 61, ved reproduktion af et billede eller en anden afbildning med varierende toneværdi er en funktion af forskellen mellem øjebliksværdien af savtandbølgen 190 og den samtidige øjebliksværdi af billedsignalet. Denne sidstnævnte 10 størrelse kan variere mellem et hvidt niveau 191, der repræsenterer det maksimale lys, og et sort niveau 193, der repræsenterer den maksimale skygge. Disse referenceniveauer er tilvejebragt ved hjælp af område- og niveaustyreenhederne 158 og 158', se fig. 8, af hvilke hver 15 enhed indstilles for hver særlig, skanderet "billedoriginal", så at det resulterende billedsignal antager niveauerne 191 og 193, når de toner, som skanderes på originalen, udgør henholdsvis den lyseste og den mørkeste tone.

Specielt kan der være tilvejebragt muligheder for 20 uafhængige niveau- og forstærkningsreguleringer for enhederne 158 og 158' således, at den ved udgangene fra disse enheder optrædende billedsignalstørrelse, der skyldes skanderingen af den mørkeste tone, ligger ved niveauet 193 over O-signalniveauet, mens den billedsignal-25 størrelse, som skyldes skanderingen af toneværdier, der er fordelt fra den mørkeste skanderede tone til den lyseste skanderede tone, er tilsvarende fordelt i et område for billedsignalstørrelsen eller toneværdien, hvilket område strækker sig fra niveauet 193 til niveauet 191. Efter 30 udførelsen af disse niveau- og forstærkningsreguleringer for en original med varierende toneværdi vil skanderingen af den lyseste tone og mellemliggende toner samt den mørkeste tone på originalen bevirke en eksponering af filmen 61 på den ovenfor omtalte måde for henholdsvis 35 et mønster af sorte pletter 260 med størrelse som nålespidser i et hvidt felt 258, se fig. 14b, et mønster

O

64 145136 af sorte pletter 263 af mellemstørrelse adskilt af hvide mellemrum 264 med omtrent samme størrelse, se fig. 15b, samt et mønster af store sorte pletter 266 med mellemliggende små hvide mellemrum 267, se fig. 16b.

5 En fuldtone-reproduktion af typer på en kontrast baggrund kan opnås ved hjælp af det omtalte apparat ved omjustering af område- og niveauenhederne 158 og 158' på følgende måde. Først indstilles niveaureguleringsorganet således, at det billedsignal, som afledes ved skanderingen 10 af de sorte områder af typerne, har en værdi, der ligger ved et lavt niveau. Dette "type"-sort-niveau ligger tilstrækkeligt under "billed"-sort-niveauet 193 til, at den virkelige øjebliksforskel mellem dette niveau og savtandbølgen 190 altid er større end værdien af den forskel, 15 der kræves til udbøjning af hvert af lysventilens bånd 225 og 225' bort fra centret 242 for ventilspalteåbningen 223 en afstand, som er lig med halvdelen af spaltebredden. Resultatet af justeringen af sort-niveauet for billedsignalet er derfor, at båndene 225 og 225' holdes udad fra spalten 223 20 under hele skanderingen af et område med ensartet tone, hvilket område dannes af typerne, hvorved der tilvejebringes (a) en eksponering på filmen 61 af sorte pletter, som fuldstændig udfylder tætzonerne 257, og (b) en heraf følgende eliminering af alle hvide mellemrum mellem 25 disse sorte pletter. Dette vil sige, at skanderede områder af kopien, som udgør typeoraråder uden at være blandet med nogen del af baggrunden, vil blive reproduceret med sort farve i fuldtone.

En yderligere justering består i at forøge for-30 stærkningen af billedsignalet i enhederne 158 og 158' for at bevirke, at variationsområdet for billedsignal-størrelsen over et forud fastsat niveau udstrækkes til et kraftig-lys-niveau over spidserne af savtandkurven 190 og nås af billedsignalet, når der sker en skandering 35 af den lyse baggrund for typerne. Af den ovenfor givne forklaring af lysventilen 100's virkemåde fremgår det, at der,

O

65 145136 når billedsignalet drives til kraftig-lys-niveauet ved skanderingen af et baggrundsområde med ensartet tone, vil blive forårsaget en fuldstændig blokering af eksponeringsstrålen 217 ved hjælp af ventilen 100, og 5 følgelig tilvejebringes der en reproduktion af det skanderede område, hvilken reproduktion er helt udfyldt af hvide områder, der udgør mellemrum i forhold til de pletter, ved af hvilke typerne reproduceres. Skanderede områder af kopien, der udgør baggrundsområder, og som ikke 10 er blandet med nogen del af et typeområde, vil således blive reproduceret med hvid farve og i fuldtone.

Hvis der fra den analyserende lysstråle, som skanderer originalen, blev afledt et uopdelt billedsignal, ville en tonetæthedsgraanse mellem typerne og baggrunden 15 være tilbøjelig til at blive reproduceret i halvtone, fordi strålen, idet den krydser grænsen ville se både sort og hvidt og derfor ville frembringe et ”grå"-billed-signal. Da billedsignalet imidlertid som omtalt er opdelt i de tidligere nævnte venstre og højre halvbilledsignaler, 20 og da der endvidere sker en anvendelse af de tidligere omtalte decentrerende venstre- og højre-afbøjningssignaler vil enhver sådan reproduceret tonetæthedsgrænse blive udjævnet på den måde, som er antydet ved fig. 27-34, så at den bliver i hovedsagen lige så regulær og skarp 25 som en reproduceret gramse, der er dannet ved trykning.

Det omtalte anlæg er således indrettet til frembringelse af reproduktion i fuldtone, selv ved grænser, hvor typerne støder op til baggrunden.

Ved visse typer af sværtetrykning, f.eks. ved 30 håndpressetrykning, foretrækkes det at bevare restpletter eller rasterpletter med størrelse som nålespidser i baggrunden for typerne. Ved disse typer .af trykning kan den forstærkning af billedsignalet, som sker ved hjælp af enhederne 158 og 158', justeres således, at billed-35 signalstørrelsen kun når niveauet 191 i afhængighed af skanderinger af områder, der udelukkende består af

O

66 145136 baggrunden. Ved en sådan forstærkningsjustering vil den reproducerede baggrund indbefatte pletter af størrelse som nålespidser af de grunde, der er omtalt tydeligere i forbindelse med fig. 14a og 14b.

5 Den original, der skal reproduceres, er ofte af den art, hvor typerne har en baggrund med varierende toneværdi, f.eks. et billede, og hvor typernes toner er mørkere end en vilkårlig af baggrundens toner. I disse tilfælde kan enhederne 158 og 158' justeres, hvad angår 10 niveauet, til tilvejebringelse af et "mellemsort" niveau for billedsignalet, hvilket niveau nås af billedsignal-værdien under skanderingen af typerne og er adskilt fra spidserne af savtandkurven 190 ved en værdi, der er lig med eller lidt større end den kritiske differensværdi.

15 Enhederne 158 og 158’ kan også samtidig justeres, hvad angår forstærkningen, så at variationsområdet for billedsignalets værdi over det "mellemsorte" niveau strækker sig fra dette niveau til "billed"-hvid-niveauet 191. Ved denne justeringsmåde vil de mørke typer blive 20 reproduceret i fuldtone, mens alle de graduerede toner i baggrunden vil blive reproduceret i halvtone under forudsætning af, at den billedsignalværdi, der afledes ved skanderingen af den mørkeste af disse toner, er adskilt fra spidserne af savtandkurven 190 ved en forskel, der er 25 mindre end den kritiske forskel.

Claims (4)

145136 o

1. Apparat til fremstilling af et rasterbillede ved punktvis afføling af et halvtoneforlag med en affølingsindretning (62), der afføler to forskellige 5 områder på halvtoneforlaget, og ved registrering ved optegnelse af rasterpletter, hvis størrelse svarer til de affølte toneværdier, ved hjælp af en registreringseller optegnelsesindretning (63), der er indrettet til at reagere på forskellen i toneværdier mellem de to affølings-10 områder, kendetegnet ved, at de to affølingsområder (139,139') set i affølingsretningen ligger ved siden af hinarlden, og at optegnelsesindretningen (63) omfatter et rasterpletforskydningsorgan (100), som ved afføling af indbyrdes afvigende toneværdier gennem de to affølings-15 områder forskyder den tilsvarende optegnede rasterplets tyngdepunkt med en på tværs af optegnelsesretningen forløbende komposant hen imod den side, som i et positivt billede er den mørkeste.

2. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, 20 at optegnelsesindretningen (63) omfatter to indbyrdes uafhængigt styrbare pletafgrænsningsorganer (225,225'), som hvert bestemmer hver sin af de grænser eller kanter på en optegnet rasterplet, der ligger til siden i forhold til optegnelsesretningen.

3. Apparat ifølge krav 2, kendetegnet ved, at hvert af pletafgrænsningsorganerne (225,225') styres af et områdesignal, der frembringes ved afføling af de to forskellige områder (139,139') på forlaget.

4. Apparat ifølge krav 2, kendetegnet ved, 30 at optegnelsesindretningen (63) omfatter a) en rastersignalkanal (148), der leverer et periodisk signal (190), som er synkroniseret med affølingen af forlaget og opdeler optegnelsesretningen i til enkelte rasterpletter svarende stykker, 35 samt