DK144584B - Moelle navnlig roer- eller kuglemoelle - Google Patents

Description

(19) DANMARK (‘£|) . \|L5/

m) (12) FREMLÆGGELSESSKRIFT ου 1 kkbSk B

DIREKTORATET FOR PATENT- OG VAREMÆRKEVÆSENET

(21) Ansøgning nr. 5114/75 (51) IntCI.3 B 02 C 17/22 (22) Indleveringsdag 19· S©P· 1973 (24) Løbedag 19· seP· 1973 (41) Aim. tilgængelig 24. apr. 1974 (44) Fremlagt 5. apr. 1982 (86) International ansøgning nr. -(86) International indleveringsdag (85) Videreførelsesdag -(62) Stamansøgning nr. -

(30) Prioritet 23· okt. 1972, 9023/72, AT 19. Jul. 1973* 6354/73, AT

(71) Ansøger OESTERREICHISCH-AMERIKANISCHE MAGNESIT AKTIENGESELLSCHAFT, 9545 Radenthein, AT.

(72) Opfinder Erich Eigner, AT.

(74) Fuldmægtig Kontor for Industriel Eneret v. Svend Schønning.

(54) Mølle, navnlig rør- eller kugle= mølle.

Den foreliggende opfindelse angår en mølle, navnlig en rørmølle eller kuglemølle, med etflerkantet, fortrinsvis kvadratisk grundtværsnit med afrundede kanter og lige eller svagt rundede sider, og i hvilken mølle der kan ske en formaling ved hjælp af den faldende eller rullende bevægelse af fyldningen med malegods og malelegemer, idet størrelsen af male-ØQ legemerne, f.eks. cylindriske malelegemer eller kugler, kun ut udgør en ringe brøkdel af sidelængden i møllens grundtværsnit, ^ og møllens inderside er udklædt med et antal i møllens længde- retning efter hinanden anordnede ringskær af panserplade og y— enkelte ringskær, der i møllens længderetning er drejet eller *

O

2 144584 forsat, fortrinsvis i samme vinkel mod hinanden.

Navnlig angår opfindelsen en videre udformning af de kendte møller af denne art, som har kvadratisk grundtværsnit med afrundede kanter og lige sider, således som den er beskrevet i østrigsk patentskrift nr. 239.634.

Opfindelsen skal derfor i det følgende nærmere forklares på baggrund af denne mølle, men forklaringen gælder i tilsvarende ændret form også for andre møller af den anførte art, for såvidt disse har firkantet grundtværsnit.

Ved passende valg af afrundingens radius kan ved denne i og for sig kendte mølle med kvadratisk grundtværsnit udøves en betydelig indflydelse på maleprocessen, nemlig således at en formindskelse af afrundingernes radius i forhold til diagonalen i mølletværsnittet frembringer en forøgelse af slagvirkningen, og en forøgelse af radius i afrundingerne en nedsættelse af slagvirkningen eller en forøgelse af gnidevirkningen.

Ved drejning eller indbyrdes forskydning af de på hinanden følgende ringskær opstår der i møllen en gennemgang, der som følge af møllens kvadratiske grundtværsnit har form som en firegænget skrue. Ved denne udformning modtager malelegemerne en bevægelsesimpuls i retning af mølleaksen. Endvidere vil ved denne udformning i skrueform også malegodsets transport i møllens længderetning blive påvirket, hvilket betyder, at man ved passende valg af skruens stigning og skruens drejningsretning ved indføring af en tilsvarende forsætning af ringskærene kan tilvejebringe en bremsning eller fremskyndelse af godsets gennemgang gennem møllen.

Stigningsforløbet af denne skrueagtigt forløbende passage og drejningsretningen kan således fastlægges gennem drejningsvinklen mellem de på hinanden følgende ringskær.

Transporten af malegodset gennem møllen er endvidere stærkt afhængig af malegodsets vægtfylde. Malegods, der flyder let, har tilbøjelighed til ved en tæt eller tung ansamling af malelegemer at forblive ved overfladen og således så at sige svømme og ikke trænge ned i malelegememassen. Navnlig ved særlig fin formaling er det imidlertid nødvendigt at tilvejebringe en inderlig blanding af malelegemer og malegods. Forsætning af de enkelte ringskær i forhold til hinanden med en vinkel op til 45° i drejeret-ningen virker til at malegods med forholdsvis høj vægtfylde befordres i retning fra indløb til udløbet af møllen. Når ringskæ- 3 146584 rene forskydes modsat drejeretningen, hører transporten op og materialet stuves sammen som følge af at der ved skruens forløb fremkommer tendenser til modsat rettet transportering.

Det ved forskydning af ringskærene dannede skrueformede forløb af gennemgangen gennem møllen har, som det har vist sig i praktisk drift og ved forsøg, også en vis sorterende virkning på male-legemerne, således at de større malelegemer overvejende samler sig ved indløbet, medens de mindre malelegemer overvejende samler sig ved udløbet. Denne virkning er imidlertid for så vidt ufuldkommen som den kun indtræder i forbindelse med malelegemer, såsom kugler eller cylindriske malelegemer med højst 40 mm diameter.

Ved formaling, der ikke skal være finmaling, er det imidlertid nødvendigt også at arbejde med malelegemer med en større diameter end 40 mm, f.eks. malelegemer med en diameter på 60 til 70 mm, hvilket svarer til størrelsen af malelegemerne i det andet kammer af en mølle med flere kamre.

Ved en økonomisk formalingsproces er det nødvendigt at groft malegods males med store malelegemer og at størrelsen af malelegemer, f.eks. kuglestørrelsen, gøres mindre med tiltagende materialefinhed. Dette har man hidtil oftest opnået ved, at møllen i sin længderetning deltes i kamre, således at de enkelte malelegemer, f.eks. kugler af meget forskellig størrelse, ikke kunne komme til at blande sig med hinanden, medens malegodset kunne passere gennem slidser i kammervæggene og dermed stadig bevæge sig ind i det i udløbsretningen påfølgende kammer.

For at forbedre den sorterende virkning af den nævnte kendte mølle på malelegemerne og først og fremmest også udstrække denne virkning til også at gælde større malelegemer, således at de forbliver i det for dem beregnede afsnit af møllen, kræves der en yderligere impuls. Dette gælder på analog måde for alle møller af den her omhandlede art med et flerkantet grundtværsnit og rette eller svagt rundede sider. Fremskaffelsen af den yderligere impuls er formålet for den foreliggende opfindelse. Opfindelsen går således ud på en mølle, navnlig en rør- eller kuglemølle, der har flerkantet, fortrinsvis kvadratisk grundtværsnit og afrundede kanter, samt lige eller svagt krummede sider, og i hvilken formalingen sker ved den faldende eller rullende bevægelse af den af malelegemer og malegods bestående fyldning, idet størrelsen af malelegemerne kun andrager en ringe brøkdel af sidelængden af 4 144584 møllens grundtværsnit., og møllens indre er beklædt med ringskær af panserplade, der er anbragt efter hinanden i møllens længderetning, samt hvor enkelte ringskær er drejet eller forsatte i længderetningen, fortrinsvis med samme vinkel. Kendetegnene består da i, at ringskær i møllen omfatter plader, der i malegodsets gennemløbsretning forløber skråt i forhold til møllens indre.

Sådanne skrå plader kan forløbe over hele det pågældende ringskærs bredde, men de kan også forløbe over en del af ringskærsbredden, medens de over den anden del af ringskærets bredde forløber parallelt eller tilnærmelsesvis parallelt med møllens længdeakse. Ved en særlig udførelsesform for opfindelsen har mindst hvert tredie, men fortrinsvis hvert andet ringskær skråt forløbende plader. Særlig hensigtsmæssigt er det, hvis møllen har et kvadratisk grundtværsnit med afrundede kanter og lige sider og mindst hvert tredie, men fortrinsvis hvert andet ringskær er sammensat af plader, der forløber skråt ind mod det indre af møllen i malegodsets gennemløbsretning og at anbringelsen af pladerne fortrinsvis er en sådan, at plader der i længderetningen af møllen er parallelle med mølleaksen, afveksler med plader, der forløber skråt i forhold til mølleaksen, hvorved de af de parallelt med mølleaksen forløbende plader opbyggede ringskær er forsat i forhold til hinanden ligesom også de af de skrå plader opbyggede ringskær er således forsat.

Skråstillingen af pladerne (vinkel 3) kan andrage 5 - 30°, fortrinsvis 5° - 15°. De skråt forløbende overflader af pladen behøver ikke at danne en ret linie, men de kan også være dannet . af en konkav krumning. Endvidere behøver der ikke at være anvendt plader, der i sig selv er skrå, men man kan efter omstændighederne også anvende parallelt med mølleaksen forløbende plader på listerne til at bevirke skråheden, og disse lister kan forløbe i en ønsket vinkel, der dog må være forskellig fra 90° i forhold til mølleaksen.

Ifølge endnu en udførelsesform for opfindelsen kan til enhver tid et ringskær med plader, der ligger parallelt med mølleaksen, og et tilstødende ringskær med skrå plader, sættes sammen til en enhed, og hver af disse enheder kan være anbragt forsat i forhold til de tilstødende enheder.

Forsætnings- eller drejningsvinklen (vinkel a) for ringskærene eller enhederne i forhold til hinanden kan hensigtsmæssigt andrage mellem 15° og 50°.

144584 5

Ganske alment kan det siges, at den kuglesorterende eller ma-lelegemesorterende virkning i en mølle af den her omhandlede art må foregå desto hurtigere i jo højere grad ringskærene er opbygget af skrå plader. Hvis alle ringskærene har skrå plader, bliver kuglesorteringsvirkningen hurtigst, og i de enkelte malelegeme-fraktioner bliver sorteringen nøjagtigere, når det drejer sig om malelegemer på over 60 mm i diameter. Ved anvendelse af skrå plader med konstant afskråning i alle ringskærene opnås endvidere den fordel, at man kun behøver én pladeform til udklædning af møllen. Som bekendt skal der i det grove formalingsområde i møllem komme malelegemer af forskellig størrelse. Møllepansringen kan tilpasses optimalt i forhold til ethvert malegods.

De bedste resultater opnås i alle tilfælde med møller ifølge opfindelsen, når disse har kvadratisk grundtværsnit med afrundede hjørner og lige sider, idet radius i de afrundede kanter fortrinsvis skal være omkring 1/3 af grundkvadratets sidelængde. For ved møller med større diametre at kunne reducere tab af malerum til et minimum, kan man i specielle tilfælde gå over fra et kvadratisk grundtværsnit til et grundtværsnit med flere kanter. Dog må man til opnåelse af de bedst mulige resultater overholde de geometriske betingelser, nemlig forholdet mellem sidelængden og afrundingen af hjørnerne, til hvilket formål der ifølge opfindelsen helt eller delvis må anvendes skråt forløbende plader.

Skråstillingen af ringskær på pladerne er i og for sig kendt, men dog kun i forbindelse med møller med cirkulært tværsnit (jfr. f.eks. tysk patentskrift nr. 462.188 og en beretning i tidsskriftet "Zement-Kalk-Gips" 9 (1956), s. 228 til 231). Ved de kendte udførelsesformer er enten alle ringskær skråt afskåret eller af-skråningerne er (som det fremgår af det tyske patentskrift 462.188) stejle og høje og dannes af særlige indbygninger, altså ikke ved skråstilling af panserpladerne. De efter dette system byggede apparater slides imidlertid meget hurtigt. Først ved udformningen ifølge opfindelsen er det lykkedes at opnå en fuldkommengjort maling med sortering af malelegemerne og samtidig opnå et ringe slid på pansringen. I særlig grad opnås det, når der dels anvendes ringskær med plader, der er parallelle med mølleaksen og som giver et kvadratisk gennemgangstværsnit, sammen med ringskær, der består af plader med relativt ringe afskråning, idet hvert andet eller hvert tredie ringskær er opbygget med plader med afskråning, dels hvor ringskærene af samme type eller enhederne, som består af et ringskær med parallelle plader og et ringskær med afskråede flader, er forskudti 6 U4584 forhold til hinanden, hvorved der opnås en fuldkommengjort maling med sortering af malelegernerne og samtidig ringe slid af pansringen. Det kan her nævnes, at der i kendte møller med cirkulært tværsnit ganske vist bevirkes en sortering af malelegemer af en størrelse på over 60 mm eller henholdsvis 40 mm, men at sorteringen af små malelegemer med en størrelse på under 40 mm og navnlig under 20 mm bereder betydelige vanskeligheder. Først gennem den udformning af møllepansringen, som er genstand for den foreliggende opfindelse, er det muligt, som det fremgår af forsøgsresultater, at opnå en fuldstændig tilfredsstillende sortering af alle malelegemer uden at møllen behøver at være inddelt i kamre.

Den udformning af en mølle med kvadratisk grundtværsnit og afrundede hjørner og lige sider, som er genstand for opfindelsen, skal i det følgende beskrives under henvisning til to på tegningerne viste udførelseseksempler.

Fig. 1 viser et tværsnit gennem en sådan mølle, fig. 2 et afsnit af møllen med skrå og lige plader i længdesnit efter linien A-B, og fig. 3 et afsnit af møllen med kun skrå plader, ligeledes i længdesnit efter linien A-B.

Møllen har en cylindrisk kappe M, i hvilken der i aksial retning, altså i møllens længderetning, er indbygget ringskær, der er anordnet bag hinanden og som består af panserplader, Disse ringskær er i fig. 2 betegnet e·^, ^ ...e^, f^. Henvisningsbetegnelsen e refererer stadig til ringskær med plader, der er parallelle, medens de plader, der bærer henvisningsbetegnelser med f er sådanne, som under en vinkel β rækker ind mod det indre af møllen og som er anbragt, så de hælder i den med en pil antydede gennemflydningsretning for malegodset. Hældningsvinklen for disse plader retter sig efter de i hvert enkelt tilfælde stillede fordringer, f.eks. med hensyn til malegodsets art osv., og til en vis grad også efter de enkelte pladers bredde. Det har i almindelighed vist sig, at en egnet størrelse for vinklen β kan ligge indenfor området 5 - 15°, men i særlige tilfælde kan også afvigende størrelser, op til 30° eller mere, give gode resultater.

Det er også muligt at vælge hældningen af på hinanden følgende ringskær f eller, hvis der er mange af disse, af grupper af ringskær, således at hældningen af disse eller grupper af disse er forskellig fra hældningen af de forudgående eller efterfølgende ringskær eller grupper af ringskær. Bredden af de enkelte plader og dermed af de enkelte ringskær kan f.eks. være 250 mm eller halvdelen deraf. Ved en særlig udførelsesform kan et ringskær e og et ringskær f 144584 7 slås sammen, således at der kan anvendes gennemgående plader over den pågældende bredde, hvilke plader i en del af den dimension, der strækker sig i møllens længderetning, er bøjet op på skrå.

For at tydeliggøre sammenfatningen af to og to ringskær e og f til en gruppe eller enhed er der i fig. 2 anvendt betegnelserne Ε1·..Ε4 på hver af disse ringskærpar. Disse sammenhørende ringskær eller enheder er i forhold til de efterfølgende og forudgående ringskær drejet en vinkel α (se fig. 1). Indenfor sådanne sammenhørende ringskær eller enheder sker der ingen forskydning.

Til tydeliggørelse af disse forskydninger i fig. 2 er fugerne mellem hvert ringskær e og det tilstødende ringskær f antydet med en finere linie end fugerne mellem på hinanden følgende enheder Ε·^-Ε2> ^2~E3 osv# Fugerne er for tydeligheds skyld vist med overdreven bredde. I virkeligheden andrager deres bredde kun 2-3 mm. Ved hjælp af de linier, der er trukket stærkere op, skal det bringes til udtryk, at der langs med den pågældende fuge er sket en indbyrdes forskydning eller drejning af ringskærene. Størrelsen af denne forskydning eller indbyrdes drejning af ringskærene ret-ter sig efter de givne omstændigheder, såsom malegodsets art, den ønskede gennemgangshastighed gennem møllen og så videre. Der kan opnås gode resultater med en forskydning på mellem 15 og 45° (vinkel <x) , men denne angivelse angiver ingen indskrænkning i valget af de faktisk mulige forskydninger.

Rækkefølgen af ringskær, hvis plader er parallelle med mølleaksens retning og som altså ikke er skråstillede og de plader, hvis retning er afbøjet mod det indre af møllen, kan også ændres på en sådan måde, at kun hvert tredie ringskær består af afbøjede plader. Også længdeopdelingen mellem ringskær e med plader, der er parallelle med mølleaksen og ringskær f med afbøjede plader, kan ændres alt efter fordringerne, således at der f.eks. i møllekappen M er indbygget længere ringskær e og kortere ringskær f med afbøjede plader som sammenhørende enheder i møllekappen M.

Den mølle, der er vist i fig. 3, består kun af skrå plader f|...f^, medens der iøvrigt om denne udførelsesform for opfindelsen gælder det samme som ved fig. 2. I fig. 1 er forsætningen af ringskærene eller enhederne anskueliggjort. For ikke at gøre tegningen uoverskuelig, er der kun indtegnet de indre konturer af den første af de to enheder E^ og E2 i fig. 2 (pladerne f| og f^ i fig. 3) og det drejer sig derved om de indre randkonturer af de skråtliggende plader tilhørende ringskær f^ og f^.

Størrelsen af forskydningsvinklen α kan variere mellem på 144584 8 hinanden følgende ringskær e eller f (eller f') eller med enhederne E i møllens længderetning. Afpasningen af de lokale stigningsvinkler i den fremkommende skrue, således som denne er defineret i begyndelsen af den foreliggende beskrivelse, retter sig efter den ønskede maleproces og den ønskede fordeling eller sortering af malelegemerne. dvs. at opdelingen af malelegemerne efter størrelse retter sig efter, hvor man befinder sig i møllens længderetning.

For at den nødvendige sortering af malelegemerne også kan opretholdes gennem længere tids drift, er det ved den i overensstemmelse med den foreliggende opfindelse udformede mølle ikke nødvendigt at tilvejebringe et antal af skillevægge adskilte kamre, men sådanne skillevægge kan i reglen helt undgås, således at møllen kun kommer til at bestå af et enkelt kammer. Også i ekstreme tilfælde med hensyn til de anvendte malelegemestørreiser er det kun nødvendigt at bruge en enkelt skillevæg i hele møllen, sådan at møllen kun kommer til at indeholde to kamre. Virkningen af en ifølge opfindelsen indrettet mølle med kvadratisk grundtværsnit med afrundede kanter og plane sider for så vidt sorteringen af malelegemerne angår skal i det følgende yderligere belyses ved et prøveresultat fra driften af en sådan mølle.

I en rørmølle med en længde på 9 m og en diameter på 2,4 m indførtes der kugler med størrelser varierende fra 20 til 60 mm i følgende vægt%:

Kuglestørrelse mm 20 25 30 40 50 60 Vægt% 20,2 20,2 16,8 16,85 14,30 11,65 Møllen var højredrejende set i gennemløbsretningen for male-godset. De enkelte ringskær havde en bredde på 250 mm og var to og to forenet til en enhed. I hver af disse enheder var det første ringskær drejet en vinkel på 15° i en retning mod det første naboringskær og hvert andet ringskær havde en afskråning på 15°.

Kuglerne fyldtes ind i form af en usorteret blanding. Fyldningsgraden var 26% og møllen holdtes i gang med et omdrejningstal på 0,7 ukrit' hvor ukrit = 0Itldr * /min· ' hv0r D betyder møllens diameter i m./ således at kuglefordelingen nåede frem til stationær ligevægt. Derefter måltes fordelingen i afsnittene 0 til 1,5 m, 1,5 - 3,0 m, 3,0 - 4,5 m, 4,5 - 6,0 m, 6,0 - 7,5 m og 7,5 - 9,0 m i gennemløbsretningen for materialet, hvorved der opnåedes følgende resultater.

9 14Å584

Afsnit O til 1,5 m Kuglestørrelse

Diameter i mm 20 25 30 40 50 60 Vægt% — — 0,5 10,9 30,4 58,2

Afsnit 1,5 til 3,0 m Kuglestørrelse

Diameter imm 20 25 30 40 50 60 Vægt% — 0,1 6,2 40,2 45,2 8,3

Afsnit 3,0 til 4,5 m Kuglestørrelse

Diameter imm 20 25 30 40 50 60 Vægt% -- 2,1 41,0 47,0 9,9

Afsnit 4,5 til 6,0 m Kuglestørrelse

Diameter i mm 20 25 30 40 50 60 Vægt% 0,5 38,2 56,5 4,6 0,2 —

Afsnit 6,0 til 7,5 m Kuglestørrelse

Diameter i mm 20 25 30 40 50 60 Vægt% 29,5 67,2 3,3

Afsnit 7,5 til 9,0 m Kuglestørrelse

Diameter i mm 20 25 30 40 50 60 Vægt% 89,9 10,1

Til kontrol blev der i nogle forsøg anvendt omvendt omdrejningsretning, dvs. møllen drejede sig mod venstre set i gennemløbsretningen for malegodset. For trods dette at muliggøre transport af malegodset i samme retning blev også forsætningen af ringskærene (dog kun for så vidt hvad hver andet skær angik) ændret. Forsætningen androg 15° i drejeretningen, altså mod venstre. Kugleblandingen og andre forhold var fuldstændig ens. Efter 24 timers drift konstateredes følgende kuglefordeling: U4584 ίο

Afsnit 0 til 1,5 in Kuglestørrelse

Diameter i mm 20 25 30 40 50 60 Vægti — —~ 0,13 5,77 30,8 63,3

Afsnit 1,5 til 3,0 m Kuglestørrelse

Diameter i mm 20 25 30 40 50 60 Vægti — — 1,7 41,8 54,8 1,7

Afsnit 3,0 til 4,5 m Kuglestørrelse

Diameter i mm 20 25 30 40 50 60 Vægti — 1,6 31,4 45,8 21,2 —

Afsnit 4,5 til 6,0 m Kuglestørrelse

Diameter i mm 20 25 30 40 50 60 Vægti 1,3 38,8 56,1 3,8 —- —*

Afsnit 6,0 til 7,5 m Kuglestørrelse

Diameter i mm 20 25 30 40 50 60 Vægti 29,1 67,10 3,90 — — —

Afsnit 7,5 til 9,0 m Kuglestørrelse

Diameter i mm 20 25 30 40 50 60 Vægti 91,3 8,70 — — — —

Lignende resultater som med kugler opnås også med cylindriske malelégemer og andre malelegemer ved vilkårlig fyldningsgrad. Den udformning af pansringen, som er genstand for opfindelsen, gør det muligt fuldstændigt .eller i høj grad at give afkald på at dele de enkelte kamre op.

Claims (6)

144584 11 lo Mølle, navnlig rør- eller kuglemølle, med et flerkantet, fortrinsvis kvadratisk, grundtværsnit med afrundede kanter og lige eller svagt krummede sider, og i hvilkenformalingen sker ved hjælp af den faldende eller rullende bevægelse af fyldningen med malegods og malelegemer, idet størrelsen af malelegemerne kun udgør en ringe brøkdel af sidelængden i møllens grundtværsnit, og møllens inderside er udklædt med i møllens længderetning efter hinanden anordnede ringskær af panserplader og enkelte ringskær, der i møllens længderetning er drejet eller forsat, fortrinsvis i samme vinkel mod hinanden, kendetegnet ved, at møllens ringskær har plader (^....f^, og f^......f^), der i malegodsets gennemløbsretning forløber skråt i forhold til møllens indre.

2. Mølle ifølge krav 1, kendetegnet ved, at de skrå plader .....f^ eller f^.....f^) forløber skråt over hele bredden af det pågældende ringskær.

3. Mølle ifølge krav 1, kendetegnet ved, at de skrå plader kun forløber skråt over en del af ringskærbredden, men over en anden del af ringskærbredden forløber parallelt eller næsten parallelt med møllens længdeakse.

4. Mølle ifølge et hvilket som helst af kravene 1 - 3, k e n-detegnet ved, at mindst hvert tredie, fortrinsvis hvert andet ringslcær har skråt forløbende plader (f^....f^).

5. Mølle ifølge krav 4 med kvadratisk grundtværsnit med afrun dede kanter og lige sider, kendetegnet ved, at mindst hvert tredie, fortrinsvis hvert andet ringskær (f^..f^...) er sammensat af plader, der forløber skråt i forhold til møllens indre i gennemløbsretningen for malegodset, og at anordningen af pladerne fortrinsvis er en sådan, at plader (e1<..e^...), der er anord-net i møllens længderetning parallelt med mølleaksen, veksler med plader der forløber skråt i forhold til mølleaksen, hvorved de ringskær (e^..e^„..), som er opbygget af de parallelt med mølleaksen forløbende plader er forsat i forhold til hinanden, og de af de skrå plader opbyggede ringslcær (f1...f4) også er forsat i forhold til hinanden.

6. Mølle ifølge et hvilket som helst af kravene 1-5, k e n- detegnet ved, at skråstillingen (vinkel β) af pladerne (f^ . .f^o,.f2 andrager 5 - 3o°, fortrinsvis 5 - 15°.