DK144529B

DK144529B - Fremgangsmaade til fremstilling af pigmentpraeparater

Info

Publication number: DK144529B
Application number: DK304074AA
Authority: DK
Inventors: J Perronin; B Gurtner
Original assignee: Ugine Kuhlmann
Priority date: 1973-06-20
Filing date: 1974-06-06
Publication date: 1982-03-22
Also published as: NL7406860A; DE2427952A1; JPS5639788B2; US3991007A; DE2427952C2; GB1482218A; BR7405007D0; IT1014330B; FR2234359A1; BE816577A; FR2234359B1; DK144529C; JPS5037830A; ES427345A1; DK304074A; CH584280A5

Description

/ '”'74 a« DANMARK \jre£, f

(12) FREMLÆGGELSESSKRIFT (id 1^529 B

DIREKTORATETFOR PATENT- OG VAREMÆRKEVÆSENET

(21) Ansøgning nr. 3040/74 (51) |nt.CI.3 C 08 F 2/44 (22) Indleveringsdag jun. 1974 q qjj g 67/08 (24) Løbedag <5un· 1974 (41) Aim. tilgængelig 21. dec. 1974 (44) Fremlagt 22. roar. 1982 (86) International ansøgning nr. “ (86) International indleveringsdag “ (85) Videreførelsesdag ~ (62) Stamansøgning nr. "

(30) Prioritet 20. jun, 1973, 7322418, PR

(71) Ansøger PROIUITS CHIMIQUES UGINE KUHLMANN, Paris XVI, FR.

(72) Opfinder Jean Perronin, FR: Bernard Gurtner, FR.

(74) Fuldmægtig Firmaet Chas. Hude.

(54) Fremgangsmåde til fremstilling af pigmentpræparater.

Den foreliggende opfindelse angår en fremgangsmåde til fremstilling af pigmentpræparater ved overtrækning af faste pigmentpartikler med et beskyttende lag af en homo- eller kopolymer.

ffl cn (sj Anvendelse af pigmenter, dvs. farvede stoffer, der er uopløselige

LO

-d- T” o 2 144529 i ethvert miljø, er meget tilstræbt på de mest varierede anvendelsesområder, såsom kunststoffer, sværter, tekstiler, malinger og kosmetika for kun at nævne de vigtigste. Til dette formål er det fordelagtigt at kunne råde over disse pigmenter i den mest muligt findelte form.

Til dette formål har man først foreslået at dispergere pigmenterne mekanisk i nærværelse af ét eller flere overfladeaktive midler i et miljø, der er foreneligt med det endelige miljø, hvori de skal anvendes. Denne fremgangsmåde frembyder talrige ulemper, f.eks. på grund af den hyppige uforenelighed af de overfladeaktive midler, der er til stede i stor mængde, med det endelige anvendelsesmiljø. Den alvorligste ulempe for anvendelsen ligger dog i nødven- ' digheden af at anvende betydelige mekaniske kræfter gennem ofte meget lang tid.

Man har senere foreslået at overtrække pigmentpartiklerne med et fast lag, som isolerer dem indbyrdes og derved undgår enhver gen-agglomerering. Dette ..beskyttende lag kan derpå fjernes ved opløsning eller delvis opløseliggørelse. Dette faste, beskyttende lag, der også kaldes "indhylning", må være foreneligt med de andre komponenter af anvendelsesmiljøet og må ikke ændre de mekaniske egenskaber af det endelige produkt, således som dette foreligger i form af blade, tråd, film eller masse.

Disse beskyttende overtræk kan fremstilles på forskellige måder.

Man kan f.eks. gå frem ved formaling af overtræksmaterialet i flydende form med pigmentpartiklerne, som skal overtrækkes (amerikansk patent nr. 3.05^.751). I dette tilfælde opnår man kun en ufuldstændig indhylning, hvori pigmenterne eller agglomerates er sammenklæbet med partikler af fast udgangsmateriale.

En anden metode består i at påføre det beskyttende lag ved udfældning af overtrækket omkring hver partikel udfra en opløsning (engelsk patent nr. I.O87.O55 og tysk patent nr. 2.113.090). Det er imidlertid ofte vanskeligt eller endog umuligt at fjerne ethvert spor af opløsningsmiddel og at undgå en uønsket genagglomerering.

Den mest fordelagtige fremgangsmåde består i at sætte pigmentet til 3 144529 et råmateriale beregnet til at blive polymeriseret, således at der skabes et beskyttende lag "in situ". Man opnår derved i et enkelt trin'det, der blev gjort i to trin ved den tidligere nævnte teknik, nemlig fremstilling af det polymere materiale og den egentlige indhylning. I overensstemmelse med denne fremgangsmåde har man først foreslået at udføre en indhyllende massepolymerisation i fravær af ethvert opløsningsmiddel eller fortyndingsmiddel (amerikansk patent nr. 2.876.133)· Pigmentpræparatet, som fås ved denne fremgangsmåde, er imidlertid heterogent og indeholder talrige agglomerater af pigmenter.

For at afhjælpe denne mangel har det derefter været foreslået at udføre indhylningen i vandigt miljø ved polymerisation i emulsion eller ved polymerisation i suspension (amerikansk patent nr. 3.133-893j fransk patent nr. 1.330-500 og 1.50^+.833)- Man støder så på problemer med ensartet dispersion af pigmentet: Hvis man ikke opretholder den findelte karakter af pigmentet under påføringen af overtrækket på dette, får man kun en fast pigmentmasse, hvis partikler er sammenklæbede ved hjælp af overtræksstoffet, og som er industrielt uanvendelige. På den anden side er det, afhængigt af pigmentets karakter, nødvendigt at anvende betydelige mængder overfladeaktive midler for at sikre en effektiv polymerisation i emulsion eller i suspension omkring hver pigmentpartikel, samtidig med at man opretholder en fin dispersion af sidstnævnte. Disse overfladeaktive midler bevirker uheldige ophobninger af beskyttelseslaget på pigmentpartiklerne.

Det har nu vist sig, at man kan afhjælpe disse ulemper ved en fremgangsmåde af den indledningsvis nævnte art, og ved hvilken der sker polymerisation eller kopolymerisation "in situ" af én eller flere ethylenisk umættede monomere, de*· har én eller flere polymeriserbare dobbeltbindinger og indeholder mindst 3 carbon-atomer eller mindst 2 carbonatomer og ét heteroatom og/eller ét halogenatom bundet til ét af carbonatomerne, når ifølge opfindelsen reaktionen udføres i fravær af overfladeaktive midler i et miljø indeholdende mindst ét organisk opløsningsmiddel, hvori den eller de monomere er opløselige, i nærværelse ' af mindst én katalysator, der er opløselig 4 144529 i dette miljø i en mængde på 0,1-10 vægt% i forhold til de monomere, idet den eller de monomere og mængderne deraf vælges således, at den dannede polymer eller kopolymer er uopløselig i det eller de anvendte organiske opløsningsmidler, og vægtforholdet mellem pigment og harpiks er mellem 10/90 og 95/5.

Under disse betingelser har det uventet vist sig, at indhylningen sker let, uden at det er nødvendigt at betjene sig af indviklede processer eller at anvende overfladeaktive midler.

Som anvendelige organiske opløsningsmidler kan nævnes alifatiske hydroearboner, såsom hexan, heptan, octan, cyklohexan, methyl= cyklohexan, mineralsk terpentin, blandinger af de, der i industrien almindeligvis kaldes benziner, aromatiske hydroearboner, såsom benzen, toluen, xylen, halogenerede hydrocarboner, såsom trichlor= ethylen, perchlorethylen, chlorbenzen, trichlorbenzan, chlorfluor= methaner, chlorfluorethaner, alkoholer, såsom methanol, ethanol, n-propanol,' 1-methylethanol, n-butanol, 2-methylpropanol, l,l-di= methylethanol, ketoner, såsom 2-propanon, 2-butanon, 1+-methyl-2-pentanon, estere, såsom ethylacetat, propylacetat, l-methylethyl= acetat, ethere, såsom diethylether, ethylpropylether, tetrahydro= fur an, lj^f-dioxan.

Pigmenterne kan være mineralpigmenter eller organiske pigmenter, med undtagelse af carbonsort. Som eksempler på mineralpigmenter kan nævnes jernoxider, kadmiumoranger, chromgule, molybdsnrødt, titanioxicL. De organiske pigmenter kan høre til de mest forskelligartede klasser, såsom azofarvestoffer, azomethinfarvestoffer, anthraquinonfarvestoffer, phtalocyaniner, indigofarvestoffer.

Det er fordelagtigt at anvende det organiske pigment i form af en vandig pasta, således som den fås ved fremstillingen af pigmentet. 7ed simpel blanding overgår dette pigment fra den vandige fase til den organiske fase. Det er muligt at gå ud fra pigmenter i pulver-tilstand, men så er det nødvendigt at erstatte blandingen med en formaling i organisk miljø, f.eks. i en mølle med sand, perler eller sten. I de to tilfælde er det muligt at tilsætte overfladeaktive midler for at fremskynde enten blandingen eller formalingen.

5 144529

Disse overfladeaktive produkter har ingen som helst anvendelighed til polymerisation.

For at igangsætte polymerisationsreaktionen anvendes katalysatorer, som er i stand til at frembringe frie radikaler, fortrinsvis per= oxyfo rb indels er, såsom tertiær butylpqroxid, cumenhydroperoxid, tertiær butylhydroperoxid, tertiær butylperbenzoat, di-(tertiær-butyldioxy)-2,2-butan, tertiær butylperoctoat, benzoylperoxid, di= acetylperoxid, suceinylperoxid, lauroylperoxid, tertiær butylper= pivalat, 2,1+-dichlorbenzoylperoxid, isopropylpercarbonat, cyklo= hexylpercarbonat, acetylcyklohexansulfonylperoxid, l,l,lf,lt-tetra= methylbutylendiperbenzoat, tertiær butylperisononanoat. Man kan også anvende katalysatorer, såsom 2,2'-azo-bis-(isobutyramidin). Det er fordelagtigt at anvende en blanding af to eller flere katalysatorer, som er forskellige med.hensyn til deres halveringstid, bestemt ved den temperatur, hvor kopolymerisationsreaktionen udføres. Ved halveringstid forstås den tid, hvorefter kun halvdelen af den anvendte katalysator er tilbage. De mængder, der skal anvendes, kan variere fra 0,1 til 10$ i forhold til vægten af de monomere, som skal kopolymeriseres, og fortrinsvis mellem 1 og 5$·

Ifølge opfindelsen anvendes fortrinsvis en blanding af katalysatorer, der har forskellige halveringstider. Dette har sin begrundelse i, at en katalysator kun er aktiv fra en bestemt temperatur, og at polymerisationen er en kædereaktion, som er hurtigere, jo højere temperaturen er. En katalysator, som er aktiv ved høj temperatur, vil give en meget hurtig polymerisation, som ofte er skadelig for en god behandling af pigmentets overflade, og omvendt vil en katalysator, der er aktiv ved lav temperatur, gøre det muligt at indlede reaktionen med en mindre hastighed, der er gunstig for overfladebehandlingen, men da dens halveringstid er kort, vil polymerisationen og indhyl-ningen ikke blive fuldstændig. Disse ulemper afhjælpes ved den foretrukne udførelsesform for fremgangsmåden og ved ifølge opfindelsen at arbejde i nærværelse af en aktivator for polymerisationen, som er opløselig i reaktionsmediet.

6 144529

Til en overfladebehandling anvendes ofte en blanding af monomere. Det er kendt, at en for høj temperatur kan favorisere dannelsen af homopolymere på bekostning af kopolymere. Anvendelse af en blanding af katalysatorer med forskellig halveringstid afhjælper også denne ulempe.

. Som monomere, der er anvendelige ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen, kan nævnes: a) Alkenmono- eller dicarboxylsyrer, fortrinsvis de syrer, som har indtil 5 carbonatomer. F.eks. kan anvendes acrylsyre, methacryl= syre, crotonsyre, maleinsyre, fumarsyre, itaconsyre, citraconsyre, seneciosyre, oliesyre og sorbinsyre.

b) Estere af disse syrer, såsom methyl-, ethyl-, butyl-, 2-methyl= propyl-, hexyl-, heptyl-, 2-ethylhexyl-, glycidyl-, ethylenglycol-_ og propylenglycolacrylat eller -methacrylat, heptyl-, lauryl-, tridecyl-, stearyl-, N,N-dimethylamino-2-ethylmethacrylat, N-methyl-(2-perfluorhexyl-ethylsulfonylamino)-2-ethylacrylat, dimethyl-, diethyl-, dipropyl- og dibutylmaleat og -fumarat, dimethylitaconat, methyl-, ethyl- og butyloleat, ethyl- og butyl= sorbat, ethylricinoleat, surt methylmaleat, surt octylmaleat, surt butylitaconat, ethylenglycoldimethacrylat eller propylen= glycoldimethacrylat, acrylater eller methacrylater af monoethoxy= polyglycoler, 2-cyanoethylacrylat.

c) Alkendicarboxylsyreanhydrider, såsom maleinsyreanhydrid og ci= traconsyreanhydrid.

d) Vinylestere af mættede alifatiske syrer, såsom vinylacetat, vi= nylpropionat, vinyl-2-methylpropionat, vinylisovalerat, vinyl-353-^ ' —3 R- eller dimethylbutanoat, vinyl-3,3- eller7-5,5-dimethylhexanoat eller blandinger heraf, vinyl-353- eller -3,5- eller -5,7- eller 7,7- dimethylo ctano at eller blandinger heraf, vinyl-2,2-dimethylocta= no at.

7 144529 e) Monomere med tværbindende virkning, såsom bis- (2-metii9cryloyloxye-thY^-pbosphat, acrylamid, msttøcxylaroid, N’^nethylol= acrylamid, N-methylolmethacrylamid, tetraallyloxyethan, methylen-bis-acrylamid, glyoxal-bis-acrylamid, bis-acrylamidoeddikesyre, triøllylphosphit, triallylphosphat, diallylterephtalat, diallyl= maXeat, diallyloxalat, diaXXyXamin.

f) Andre monomere, såsan alXylamin, allyl-acetat, aXXyXhexanoat, aX= XyXether, allylbromid, natriumaXXyXsuXfonat, ethyXvinyXether, bu= tyXvinyXether, isobutyXvinyXether, cetylvinylether, osten, diisQ= butylen, 2,5-dimethyX-2,!+-hexadien, 1,3,3-triraethoxypropen, 3-chlorisobntyXenj butadi'en, 2-chior-'X,3^butadien, vinyichiorid, vi= nyXidenfiuorid, styren, trans-stiiben, vinyltoluen, 2-methyl-2-phenylethylen, vinylphosphat, vinylphosphonat, 1,2-propylen-di-10-undecenoat, acrylnitril, 3-antinocrotonitril, methacrylnitril, oroton= nitril, 2-chloraqrylnitril, methylenglutaronitril, vinylideneyanid, yinylpyridin, vinylpyrrolidon, natriumvinylsulfonat.

Man vælger den eller de monomere således, at den dannede polymere eller kopolymere er uopløselig i det eller de organiske opløsningsmidler, der anvendes under indhylningen, men i det mindste delvis opløselige i det endelige anvendelsesmiljø.

De mængder monomere, som skal anvendes, er sådanne, at, vægtforholdet mellem pigment og harpiks bliver mellem 10/90 og 95/5, fortrinsvis mellem 30/7° og 90/10.

Polymerisationen udføres i almindelighed ved en temperatur mellem 50 og 100°C, men det er muligt at arbejde ved højere eller lavere temperaturer. Ved f.eks. at anvende en redoxkatalysator, såsom systemet benzoylperoxid-2,3-butandion, Jean man aktivere reaktionen eller nedsætte kppolymerisationstemperaturen, 8 144529

For at regulere kædelængden og molekylvægten af de polymere, der Indgår i pigmentpræparaterne fremstillet ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen, kan man anvende kædeoverføringsmidler, såsom alkylmercaptaner (tertiær dodecylmercaptan, n-octyl= mercaptan), carbontetracklorid eller triphenylmethan.

Ved anvendelse af passende apparatur kan polymerisationen udføres diskontinuerligt, kontinuerligt eller trinvis.

Pigmentpræparaterne, fremkommet ifølge opfindelsen, er selvdisper-gerbare i talrige miljøer, hvori de dispergeres meget hurtigt uden formaling på homogen måde i form af meget fine partikler. Farveud-byttet er derfor udmærket. De kan med fordel anvendes til talrige formål, såsom pigmentering af kollodium til spinding, sværter, kunststoffer, malinger, cremer og andre farvede præparater.

De følgende eksempler, hvori de anførte dele er vægtdele, illustrerer opfindelsen.

Eksempel 1 I' en reaktionsbeholder udstyret med køler og omrøringssystem fyldes 278 dele af en pressepasta af β-kobberphtalocyanin indeholdende 6kfo vand og 350 dele heptan. Man blander i nogle timer, og der- • på" indføres en blanding, hvori man forud har ladet gennemboble ni= • trogen, indeholdende 80 dele acrylnitril, 20 dele methylmethaery= lat, 1 del tertiær butylperpivalat og 1 del tertiær butylperoctoat.

Kopolymerisationen forløber af sig selv og hæver temperaturen til 90°C i løbet af 3 timer. Kår den er færdig, genvindes heptanen ved destillation. Efter fuldstændig tørring fås således 190 dele af et pigmentpræparat (Al) indeholdende 50$ pigment og 50$ kopolymer af acrylnitril og methylmethacrylat (80-20). Dette pigmentpræparat er meget skørt og’ kan let omdannes til pulver.

9 144529

Eksempel 2

Man formaler natten over 1 en stangmølle en blanding af 100 dele β-kobberphtalocyanii}. i pulverform og 500 dele methanol. Efter fremkomst af en homogen dispersion tilsættes følgende bestanddele:

Acrylnitril 13?5 dele

Stearylmethacrylat . 20 dele

Tertiær butylperpivalat 1,5 dele

Tertiær butylperoctoat 1,5 dele

Efter polymerisation som i eksempel 1, afkøling og fjernelse af den organiske fase fås 125 dele af et pigmentpræparat (Bl) indeholdende 80$ pigment og 20$ kopolymer af acrylnitril og stearylmethacry= lat (^0-60).

Farveudviklingen af dette pigmentpræparat i heliogravuresværter med benzin er meget hurtig. Denne egenskab kan vises ved hjælp af følgende prøve: r I en Braun-blander, model M.X.32, indføres en mængde pigmentpræparat svarende til 10 dele rent pigment, og derefter fyldes op til 250 dele ved tilsætning af en hvid sværte i benzin med følgende s ammensætning: 50$ calciumresinat af tallolieharpiks i benzin 120 dele

Benzin C (kogeinterval 70-98°C) 1+0 dele

Benzin P (kogeinterval 100-158°c) 30 dele

Toluen 15,5 dele

Butylphtalat 10 dele

Efter fugtning af det faste stof omrøres blandingen med 11000 omdr./ minut, og der udtages en prøve efter 1 minuts omrøring og derefter en anden efter 30 minutters omrøring. Ved hjælp af hver prøve fremstilles en film iped en tykkelse på Q,1 mm, hvorpå man måler den trikromatiske komponent Y ved hjælp af et spektrofotometer "HARDY". Ved hjælp af en kalibreringskurve bedømmer man farveudviklingen og udtrykker den som procent i forhold til en kontrol (100$ efter 30 10 144529 minutter).

Følgende tabel sammenligner resultaterne fremkommet med pigment-præparatet (Bl) fremstillet ifølge opfindelsen og samme pigment, der ikke er behandlet.

Farveudvikling efter 1 minut efter 10 minutter

Ikke behandlet pigment 33$ 70$

Pigmentpræparat (Bl) 93$ 100$

Eksempel 3

Der gås frem som i eksempel 1, men udfra følgende produkter:

Pressepasta af indanthronpigment (C.I, 698ΟΟ) i a-form, indeholdende 68$ vand 313 dele

Heptan 350 dele

Acrylnitril 3^,^ dele

Methylmethacrylat 8,6 dele

Tertiær butylperoctoat 3 dele

Der fås 136 dele af et pigmentpræparat indeholdende 70$ pigment og 30$ kopolymer af acrylnitril og methylmethacrylat (80-20).

Eksempel b

Der gås frem som i eksempel 1, men der anvendes kun 16 dele acryl= nitril og k dele methylmethacrylat. Man får et pigmentpræparat (A2) indeholdende 85$ pigment og 15$ kopolymer af acrylnitril og methyl= methacrylat (80-20).

Farveudviklingen af pigmentpræparaterne (Al) og (A2) i acrylkollo= dium er meget hurtig. Denne egenskab kan bevises ved hjælp af føl- 11 144529 gende prøve: I en metaldåse indføres en mængde pigmentpræparat svarende til 10 dele rent pigment, og derefter fyldes op til 250 dele ved tilsætning af en 5$ opløsning i dimethylformamid af en kopolymer af acryl= nitril og methylmethacrylat (9*+~6). Efter befugtning af det faste stof omrøres blandingen ved hjælp af et "Rayneri"-apparat, udstyret med en omrører, der drejer 1200 omdr./min. Man fjerner en prøve efter 1 minuts omrøring og derpå en anden efter 30 minutters omrøring. Ved hjælp af hver prøve fremstilles en film med en tykkelse på 0,1 mm, på hvilken man måler den trikromatiske komponent Y ved hjælp af et spektrofotometer "HARDY". Ved hjælp af en kalibreringskurve bedømmes farveudviklingen og udtrykkes som procent i forhold til en kontrol (100$ efter 30 minutter).

Følgende tabel sammenligner resultaterne fremkommet med pigmentpræparaterne (Al) og (A2) fremstillet ifølge opfindelsen og samme pigment, der ikke er behandlet.

Farveudvikling

Produkt efter 1 minut efter 30 minutter

Ikke behandlet pigment 23$ 70$

Pigmentpræparat Al 100$ 100$

Pigmentpræparat A2 75$ 100$

Eksempel 5

Der gås frem som i eksempel 2, men stearylmethacrylatet erstattes med samme mængde laurylmethacrylat eller heptylmethacrylat. Man får således to pigmentpræparater (B2) og (B3), hver indeholdende 80$ β-kobberphtalocyanin og 20$ af en kopolymer (*4-0-60) af acryl= nitril og laurylmethacrylat (præparat B2) eller heptylmethacrylat (præparat B3).

Ligesom pigmentpræparatet (Bl) fra eksempel 2 har disse pigmentpræparater (B2) og (B3) en stor hastighed af farveudviklingen i helio-gravuresværter på benzinbasis.

12 144529

Endvidere har disse pigmentpræparater (B2) og (B3) et bedre farveudbytte end samme pigment, der ikke er behandlet og dispergeret på sædvanlige måder, og bedre end af et pigmentprsparat (C) indeholdende 80$ β-kobberphtalocyanin og 20$ colophanat fremkommet på kendt måde ved udfældning af et uopløseligt colophanat på pigment-partikler af β-kobberphtalocyanin. Dette vises ved hjælp af følgende prøve:

Pigmentet eller pigmentpræparatet, der skal undersøges, dispergeres i en heliogravuresværte på benzinbasis af samme sammensætning sonden, der er beskrevet i eksempel 2. Efter anvendelse måler man farveud-byttet og udtrykker det som dele rent pigment, idet værdien 100 tillægges et ikke behandlet pigment. En værdi under 100 svarer til et bedre farveudbytte, idet der behøves mindre pigment for at opnå samme farveintensitet. Af samme grund viser en værdi større end 100 et mindre farveudbytte.

De fremkomne resultater er sammenlignet i følgende tabel:

Ikke behandlet Pigmentpræparat

pigment B2 B3 C

Farveudbytte 100 76 76 90

Det vil ses, at farveudbyttet af pigmentpræparaterne B2 og B3 fremstillet ifølge opfindelsen er 24$ bedre end af det ikke behandlede pigment og 16$ bedre end af det kendte pigmentpræparat C.

Eksempel 6

Man formaler natten over i en stangmølle en blanding af 100 dele β-kobberphtalocyanin i pulverform og 350 dele heptan. Efter fremkomst af en homogen dispersion tilsættes følgende produkter:

Methylmethacrylat 90 dele

Acrylsyre 10 dele

Tertiær butylperpivalat 1 del

Tertiær butylperoctoat 1 del 13 144529

Efter polymerisation som i eksempel 1, afkøling og fjernelse af den organiske fase fås 190 dele af et pigmentpræparat (D) indeholdende 50$ pigment og 50$> kopolymer af methylmethacrylat og acryl-syre (90-10).

Dette pigmentpræparat dispergeres særlig godt i medier til dyb-tryksemballagefarver. Dets farveudvikling i en nitrocellulosesværte er meget hurtig. Denne egenskab kan vises ved hjælp af prøven, der er beskrevet i eksempel 2, ved i denne at erstatte den hvide sværte i benzin med en hvid nitrocellulosesværte, der har følgende sammensætning: 50$ nitrocelluloseharpiks i butylacetat 86 dele

Ethylacetat 210 dele

Butanol 22 dele

Isopropanol 155 dele

Butylphtalat 28 dele Følgende tabel sammenligner de fremkomne resultater.

Farveudvikling efter 1 minut efter 80 minutter

Ikke behandlet pigment ^7$ 80$

Pigmentpræparat D 93$ 100$ I kraft af hastigheden af dispergerbarheden kan pigmentpræparatet (D) anvendes uden nogen formaling, hvilket ikke er tilfældet med det ikke behandlede pigment.

Eksempel 7

Der gås frem som i eksempel 6 udfra følgende produkter:

Titandioxid af Anatas-typen 100 dele

Heptan 350 dele

Acrylnitril 80 dele

Methylmethacrylat 20 dele 14 144529

Tertiær butylperpivalat 1 del

Tertiær butylperoctoat 1 del

Man får 190 dele af et pigmentpræparat, som indeholder 50$ titan= dioxid og 50$ kopolymer af acrylnitril og methylmethacrylat (80-20), og som dispergeres meget godt i acrylkollodium til spinding.

Eksempel 8

Der gås frem som i eksempel 1 udfra følgende produkter:

Pressepasta indeholdende 70$ vand og 30$ pigment C.I.Yellow 16 (nr. 20()½ 0) 33½ dele

Heptan 350 dele

Acrylnitril 80 dele

Methylmethacrylat 20 dele

Tertiær Butylperoctoat 3 dele

Der fås 190 dele af et pigmentpræparat, som indeholder 50$ pigment og 50$ kopolymer af acrylnitril og methylmethacrylat (80-20), og som dispergeres meget godt i acrylkollodium til spinding.

Eksempel 9

Der gås frem som i eksempel 6 udfra de produkter, der er vist i nedenstående tabel, og fremstilles tre pigmentpræparater (A3), (A^ og (A5), hver indeholdende 50$ pigment og 50$ kopolymar af acryl= nitril og methylmethacrylat (80-20).

15 144529

Anvendte produkter Pigmentpræparat _(dele)_ Al kk A5

Pigment C.I. pigment green 7 (nr. 7^260) 50 C.I. pigment yellow 1*+ (nr. 21095) 50

Diazopigment fremkommet ved kobling af tetraazoderivatet af et mol diamino-ljS’-dichlordiphenyl med to mol N-acetacetyl-p-chloranilin 50

Monomere

Acrylnitril *t0 ^0 H0

Methylmethacrylat 10 10 10

Katalysatorer

Tertiær butylperpivalat 0,5

Lauroylperoxid 0,5

Diacetylperoxid 0,5

Tertiær butylperoctoat 0,5 1

Tertiær butylperisononanoat 2

Farveudviklingen af disse pigmentpræparater i acrylkollodium til spinding er meget hurtig.

Eksempel 10

Der gås frem som i eksempel 2 udfra følgende produkter: β-kobberphtalocyanin i pulverform 100 dele

Methanol 500 dele

Stearylmethacrylat 20 dele

Methylmethacrylat 5 dele

Acrylnitril 8,5 dele

Tertiær butylperpivalat 1 del

Tertiær butylperoctoat 1 del

Man får et pigmentpræparat, som indeholder 80$ pigment og 20$ ter= polymer af stearylmethacrylat, methylmethacrylat og acrylnitril (60-13-27),' og som er lige så godt anvendelig i heliogravuresværte i ' benzin som i fed sværte.

Eksempel 11 16 144529

Der gås frem som i eksempel 6 udfra følgende produkter: β-kobberphtalocyanin i pulverform 100 dele

Cyklohexan 350 dele

Methylmethacrylat 27 dele

Acrylsyre 12 dele

Tertiær butylperpivalat 1 del

Tertiær butylperoctoat 1 del

Der fås 132 dele af et pigmentpræparat (E), som indeholder 75$ pigment og 25$ kopolymer af methylmethacrylat og aprylsyre (70-30), og som med fordel kan anvendes i polære medier, såsom dybtryk-» emballagefarver, jfr. s, 15.

Hastigheden af farveudviklingen af dette pigmentpræparat i en al=; koholisk sværte og i en sværte på basis af opløselige polyamider kan vises ved hjælp af den i eksempel 2 beskrevne prøve ved at erstatte den deri beskrevne hvide benzinsværte med en alkoholisk sværte med følgende sammensætning:

Hvid shellak 120 dele

Butylphtalat 20 dele

Ethanol 260 dele eller med en sværte med opløselige polyamider med følgende sammensætning:

Polyamidharpiks kendt under navnet "Versamid 9kQu 265 dele

Isopropanol 3*+0 dele

Benzin C (kogeinterval 70-98°C) 165 dele

Benzin F (kogeinterval 100-158°C) I65 dele

Methylisobutylcarbinol 65 dele

Tabellen sammenligner de fremkomne resultater med pigmentpræparatet (E) i forhold til det ikke behandlede pigment.

17 144529

Farveudvikling efter 1 minut efter 30 minutter

Alkoholisk f UbeHandlet Pigment sværte jPræparat (E) 97$ 100$

Sværte med fUbehandlet pigment 25$ *+6$ pol^Bidl? (præparat (E) 8¾¾ 100f.

Eksempel 12

Der gås frem som i eksempel 6 udfra følgende produkter:

Gult jernoxidpigment 100 dele

Heptan 350 dele

Methylmethacrylat 80 dele

Acrylnitril ~ 20 dele

Tertiær butylperpivalat 1 del

Tertiær butylperoctoat 1 del

Man får 190 dele af et pigmentpræparat indeholdende 50$ pigment og 50$ kopolymer af acrylnitril og methylmethacrylat (20-80). Det dis-pergeres let i ketonisk medium og er foreneligt med de tunge aminer, ' der anvendes til kondensation af polyurethaner. Det egner sig derfor godt til farvning af polyurethanmasser.

Eksempel 13

Der gås frem som i eksempel 1 udfra følgende produkter:

Pressepasta af β-kobberphtalocyanin, indeholdende 6^$ vand 278 dele

Heptan 350 dele

Methylmethacrylat 27 dele

Acrylsyre 7 dele

Tertiær butylperpivalat 0,75 dele

Tertiær butylperoctoat 0,75 dele

Claims

18 144529 Der fås 127 dele af et pigmentpræparat indeholdende 75$ kobber= phtalocyanin og 25$ kopolymer af methylmethacrylat og acrylsyre (80-20). Det dispergeres ved simpel omrøring lige godt i glycero= phtalmalinger og i vandige malinger. Film, der fås på et fast substrat, er farvet på ensartet og regelmæssig måde. Eksempel l1* Der gås frem som i eksempel 2 udfra følgende produkter: β-kobberphtalocyanin i pulverform 100 dele Methanol 500 dele Stearylmethaerylat k2 dele Acrylnitril 28 dele Tertiær butylperpivalat 1 del Tertiær butylperoetoat 1 del Man får et pigmentpræparat (F) indeholdende 60$ pigment og kOfo ko= polymer af stearylmethaerylat og acrylnitril (60-*t0). Det egner sig særlig godt til pigmentering af kunststoffer, såsom polyvinylchlo= rid, hvori dens farveudvikling er meget hurtig som vist af resul-.taterne i følgende tabel: Farveudvikling efter 1 minut efter 30 minutter Ikke behandlet pigment 3^$ 66$ Præparat- (F) 9^$ 98$ Patentkrav. Fremgangsmåde til fremstilling af pigmentpræparater ved overtrækning af pigmentpartikler med en polymer eller kopolyraer ved polymerisation eller kopolymerisation "in situ" af en eller flere ethylenisk umættede monomere, der har en eller flere polymer!-serbare dobbeltbindinger og indeholder mindst 3 carbonatomer eller mindst 2 carbonatomer og ét heteroatom og/eller ét halogenatom knyttet til ét af carbonatomerne, kendetegnet ved, at reaktionen udføres i fravær af overfladeaktive midler i et miljø indeholdende mindst ét organisk opløsningsmiddel, hvori den eller