DK144267B - Apparat til opvikling og komprimering af en boejelig komprimerbar materialebane til en rulle - Google Patents

Description

(19) DANMARK

|,yp»Gr.[

m) ny FREMLÆGGELSESSKRIFT od 144267 B

DIHEKTORATET FOR PATENT- OG VAREMÆRKEVÆSENET

(21) Ansøgning nr. 5675/74 (51) IntCI.3 B 65 B 27/12 (22) Indleveringsdag 31· okt. 1974 (24) Løbedag 31 · okt. 1974 (41) Aim. tilgængelig 3· maj 1975 (44) Fremlagt 1 · f eb. 1 982 (86) International ansøgning nr. -(86) International indleveringsdag -(85) Videreførelsesdag -(62) Stamansøgning nr. -

(30) Prioritet 2. nov. 1973* 412236, US 26. aug. 1974, 500795* US

(71) Ansøger OWENS-CORNING FIBERGLAS CORPORATION, Toledo 1, US.

(72) Opfinder Ward B. Miller, US: Daniel Alan McCartan, US.

(74) Fuldmægtig Ingeniørfirmaet Giersing & Stellinger.

(54) Apparat til opvikling og kompri= mering af en bøjelig komprimer* bar materialebane til en rulle.

Opfindelsen angår et apparat til opvikling og komprimering af stykker af en bøjelig, komprimerbar materialebane, f.eks. af mineraluld, til en rulle, hvilket apparat omfatter en rulningsindretning med et drevet endeløst bånd, som over en del af sin længde er indrettet til at danne en Iben sløjfe, i hvilken materialebane-) stykket indføres tvangsvis med sin forreste ende fra en fremføringsindretning og ^ successivt oprulles om sig selv i spiralform under samtidig komprimering, og en s) båndstrækningsindretning til at bibringe bindet den fornødne trækspænding til den P ønskede komprimering, hvorhos bindet er drevet ved tiltrykning mod en drivvalse ved * m 2 144267 hjælp af en klemvalse, hvilke to valser er anbragt foran bindets åbne sløjfe, regnet i bindets bevægelsesretning.

Ved de kendte apparater af denne art er klemvalsen i konstant indgreb med bindet og driwalsen og bidrager ikke til at føre bindet ind i sløjfen. Dette fører til visse ulemper. Siledes føres bindet under åbningen af sløjfen fortsat ind i denne og modvirker derved en hurtig udretning af sløjfen til udkastning af bindet, idet den af bindspændeindretningen bevirkede udretning af sløjfen delvis udlignes ved den fortsatte båndtilførsel til sløjfen.

Endvidere mi klemvalsen være således anbragt, at den ikke hindrer en fuldstændig udretning af bindsløjfen og dermed en sikker udkastning af materialerullen. Klemvalsen kan derfor ikke bidrage til dannelse af en ny sløjfe efter stedfunden udkastning.

Ved et apparat af den indledningsvis angivne art afhjælpes disse ulemper i-følge opfindelsen ved, at klemvalsen er indrettet til at kunne fjernes fra sin til-trykning mod båndet og drivvalsen, nir sløjfen skal åbnes og tømmes, således at fremdrivningen af båndet midlertidigt afbrydes, og at klemvalsen er således anbragt i forhold til driwalsen, at den virker til at rette bindet i en ny sløjfe, nar den atter bringes i indgreb med driwalsen.

Ved denne udformning standses bindets fremføringsbevægelse, når driwalsen og klemvalsen bevæges til udretning af sløjfen, således at bindstrækningsindretnin-gen hurtigt kan bevirke denne udretning og dermed en hurtig udkastning af materiale rullen. Når driwalsen og klemvalsen atter bringes i arbejdsstilling, giver klemvalsen det over driwalsen løbende bind en sådan retning, at bindet automatisk atter danner en sløjfe til optagelse af forenden af det næste materialebanestykke.

Opfindelsen er nærmere forklaret i det følgende under henvisning til tegningen, pi hvilken fig. 1 skematisk og delvis set fra siden viser et produktions-tionsanlæg med et emballeringsapparat ifølge opfindelsen, fig. 2 viser noget skematiseret emballeringsapparatet ifølge fig. 1 set fra oven, fig. 3 viser i større målestok og noget skematiseret emballeringsapparatet ifølge fig. 1 og 2, set fra siden med visse dele fjernet, fig. 4-7 viser yderligere forstørret og noget skematiseret en del af emballeringsapparatet set fra siden og med forskellige dele af dette i forskellige stillinger under emballering og afgivelse af en bane af sammentrykkeligt materiale modtaget fra produktionsanlægget, fig. 8 viser noget skematiseret og i perspektiv en indretning til opretholdelse af spændingen i et endeløst bind i emballeringsapparatet, 3 144267 fig. 9 viser detailleret og skematisk set fra siden en justerbar optageenhed, som udgør en del af båndspændeindret-ningen i fig. 8, fig. 10 viser en del af en klæbebindsafgivelsesindretning til tilførsel af klæbebånd til den bageste kant af den sam-mentrykkelige materialebane, fig. 11 viser perspektivisk to ved siden af hinanden sammenrullede og med klæbebåndomviklede materialebaner, fig. 12 viser skematisk og perspektivisk opviklingsapparatet, set fra den modsatte side i forhold til fig. 1, med organer til lettelse af fjerneslen af det endeløse bånd, fig· 13 samme, men med visse dele i en anden stilling, og fig. 14 viser skematisk apparatet set fra siden ved installeringen af bindet.

Pi fig. 1 er vist et produktionsanlæg 20, hvormed en sammentrykkelig materialebane, navnlig til bygningsisolation, kan fremstilles, og et emballeringsapparat 22 til emballering af den sammentrykkelige materialebane. Produktionsanlægget 20 er af i det væsentlige konventionel dimensionering og konstruktion og vil kun blive beskrevet i store træk. En forherd 24 optager ved varme blødgjort glas eller andet flydende, fiberdannende materiale fra en smelteovn 26 af kendt konstruktion, hvor rit materiale er bragt i flydende eller smeltet tilstand. Det smeltede glas føres til fiberdannende enheder 28 under forherden 24. Enhederne 28 kan eksempelvis være hule, roterbare organer eller spindehjul med åbninger i omkredsen, hvorigennem glas presses ud til primære fibre. De primære fibre bliver herefter yderligere gjort tyndere og rettet nedad ved hjælp af varm blæsegas fra blæsere eller brændere (ikke vist) i umiddelbar nærhed af enhederne 28. Fibrene bevæger sig nedad igennem en formhætte 30 og besprøjtes med bindemiddel ved hjælp af egnede sprøjteorganer (ikke vist), som styrer bindemiddel ind i formhætten på tværs af fibrenes vej. Fibrene falder herefter på det øvre løb 32 af et perforeret, endeløst transportbånd 34, hvor fibrene opsamles som en masse eller et lag 36 med en tilnærmelsesvis forudbestemt tykkelse og transporteres langs transportbåndet 34 mod højre, som vist på fig. 1. Et sugekammer 38 er anbragt under transportbåndets øvre løb 32 med en udblæsningsledning 40 forbundet til en sugeblæser (ikke vist) til tilvejebringelse af undertryk i kammeret 38. Undertrykket eller sugningen virker til opsamling af fibrene på løbet 32 og transporterer også forbrugte gasser fra fiberudtrækningsblæserne og organiske partikler fra bindemidlet bort.

Fiberlaget 36 føres frem til et område imellem et øvre og et nedre perforeret bånd 42 og 44, som er indrettet til at sammentrykke fibrene noget til et fiberlag eller legeme 46 med forudbestemt tykkelse. De perforerede bånd 42 og 44 transporterer fiberlaget gennem en ovn eller et varmekammer 48, hvori bindemidlet # 144267 hærdes helt eller delvis på fibrene ved en temperatur af størrelsesordenen 230-260°C. Når laget 46 kommer ud fra ovnen 48, bliver kanterne tilskåret ved hjælp af roterende knive 50, som fjerner ujævne strimmelkanter fra laget 46. Her kan den midterste af de roterende knive 50 være indrettet til at opdele det dannede lag 46 i to smallere fiberlag 52. En plov (ikke vist) kan anvendes til at adskille de to lag 52 noget til dannelse af et mellemrum mellem dem. På dette tidspunkt kan et overfladebehandlet kraftpapir eller lignende bagved liggende lag 54 tilføres til hvert af lagene 52. De bagved liggende lag kan tilføres opadrettet og neden under lagene 52. De bagved liggende lag kan være forsynet med et klæbemiddel på deres øverste side, inden de bringes i berøring med lagene 52 til sammenklæbning med disse. Klæbemidlet kan også bidrage til dannelse af en dampbarriere for den færdige isolation og kan også indeholde et egnet brandhæmmende middel.

De kombinerede lag 52 og de bagved liggende lag 54 transporteres herefter langs en til udgangen førende transportør 56 og ind under en afskæringskniv 58, som afskærer lagene 52 og de bagved liggende lag 56 til stykker af bygningsisolationsmaterialebaner 60 (se fig. 4-6) med forudbestemt længde, idet de kan være lange eller korte; de korte stykker betegnes almindeligvis som batts. Isolationen 60, som udgør sammentrykkelige materialebaner i dette tilfælde, transporteres fra udgangstransportøren 56 til en transportør 61 og en forsyningstransportør 62 i et emballeringsapparat 22. Isolationen 60 bevæges herpå opad i en skråt forløbende sugetransportør 64 mod et endeløst bånd 66 båret af en ramme 68. Transportøren 64 kan være drevet ved hjælp af en egnet reduktionsgearmekanisme 70 og en drivmotor 72. Transportørerne 61, 62 og 64 arbejder med en hastighed, der overstiger hastigheden af produktionsanlægget 20's transportører, eftersom hvert sammentrykkeligt materialebanestykke må afgives efter at være emballeret, hvilket resulterer i en forsinkelse, der må kompenseres for ved større emballeringshastighed for isolationen. Således bevæger båndet 66 og de tre transportører 61, 62 og 64 sig med stigende hastigheder fra afskæringskniven 58 til emballeringsapparatet. Antages det eksempelvis, at båndet 66's hastighed ved emballeringsapparatet er 100%, så er transportøren 64's hastighed 98-99% og transportørerne 61 og 62's er 80-90%. Eksempelvis kan produktionsanlægget 20's transportør 56's hastighed være 64 m pr. min. med det endeløse bånd 66 arbejdende med 48-53 m pr. min. Med løkkens hastighed værende den hurtigste indtræffer der en kontrolleret glidning imellem båndet og strimlen, hvilket forhindrer udbugtninger ved løkken.

Båndet 66 danner en åben sløjfe 74, hvis åbning vender mod den skrå transportør 64 til modtagelse af den forreste ende af de sammentrykkelige materialebane-stykker 60. Båndet 66 drives af en drivvalse 76 (fig. 4-7), som er drevet af egnede organer, såsom en kæde 78 (fig. 1), fritløbende kædehjul 80, en drivkæde 82 og en drivenhed 84 på en øvre del af rammen 68. Drivvalsen 76 er båret af en svingelig underramme 86 (fig. 4-7) omfattende en nedre støtterammestang 88 og to støttearme 90 og 92, der er svingeligt lejrede ved hjælp af en svingtap 94, som er fastholdt 5 144267 ved hjælp af en øjedel 96 på rammen 68. Der er således en af stængerne 88 og en af hver af støttearmene 90 og 92 på hver side af emballeringsapparatet 22 udenfor enderne af drivvalsen 76. Drivvalsen 76 driver også en lederulle 98 og et antal støtteruller 100 ved hjælp af et antal kileremme 102, i det foreliggende eksempel syv. Disse bolte og ruller bærer den nedre del af bindløkken 74, efterhånden som den udvider sig, og hjælper til at fortsætte udvidelsen af løkken i den viste retning. Rullerne 98 og 100 er også båret af bærerammestangen 88 ved hjælp af egnede sideplader (ikke vist) strækkende sig opad fra stangen 88.

Bandet 66 trykkes mod omkredsen af drivvalsen 76 ved hjælp af en klemvalse 104, som er drejeligt lejret på en arm 106, som er svingeligt lejret på en aksel 108, der også roterbart bærer lederulle 98. Armen 108 kan svinges ved hjælp af en trykluftcylinder 110 med en stempelstang 112. Klemvalsen 104 tvinger båndet 66 til drivindgreb med drivvalsen 76, når stempelstangen 112 er trukket tilbage i cylinderen 110. Den tidsmæssigt afpassede styring af klemvalsen 104 er af betydning ved dannelse af sløjfen 74, således som nærmere forklaret i det følgende.

Uden for sløjfen 74, i retning af bevægelsen af båndet 66, bøjer båndet rundt om en halsrulle 114, som er anbragt over en indstillelig plade 116, som tjener til at styre den forreste ende af materialebanen 60 ind mellem rullerne 98 og 114. Pladen forhindrer også materialebanen i at komme i berøring med båndet 66 over halsrullen 114, hvilket ville tendere til at bukke materialebanen opad og bort fra sløjfen 74. Sidepladerne 117 tjener også som sideplader for bindet 102 til undgåelse af en teleskop-dannelse af materialebanen 60, navnlig når to eller tre smallere baner emballeres i stedet for en enkelt bred. Pladerne 114 er indstillelige ind- og udad til ændring af afstanden mellem dem. Som vist på fig. 7 er de nedre kanter på sidepladerne 117 ført ned om støtterullerne 100 for at undgå muligheden for, at materialebanen 60 bliver klemt ud derimellem.

Det er vigtigt, at bindet 66's sløjfe 74 kan udvide sig, efterhånden som materialebanen rulles op deri, samtidig med at spændingen må opretholdes på bindet 66 for at opretholde en sammentrykningskraft på materialebanen 60 under pårulningen af hver vikling. Hertil er en optage- eller spændingsmekanisme 118 anbragt i rammen 68. Som vist på fig. 4, 8 og 9 omfatter optagemekanismen 118 faststående lejrede fritløbende ruller 120, 122 og 124 og to øvre, lodret bevægelige optageruller 126 og 128. Rullerne 126 og 128 tvinges opad for at sætte båndet 66 under spænding, men bevæger sig nedad efterhånden som størrelsen af sløjfen 74 øges til tilpasning efter den stadigt stigende størrelse af den oprullede materialebane.

Optagerullerne 126 og 128 er båret af kæder 130 og 132, der er lagt om kædehjul 134 og 136. Kæderne strækker sig ikke helt omkring kædehjulene, men kun tilstrækkelig langt til, at optagerullerne 126 og 128 kan bevæges mellem deres øverste stilling, som vist på fig. 4, og deres nederste stillinger, som vist på fig. 6 og 7. Kædehjulene 134 og 136 er sammen med hver sit cylindriske tandhjul 138 og 140 anbragt på drejelige aksler 142 og 144. Tandhjulene 138 og 140 står i ind- 6 144267 greb med et fælles drivende tandhjul 146, der er fastgjort pi en aksel 148. Der findes et sæt af tandhjul 146,138,140, kædehjul 134,136 og kæder 130,132 ved hver ende af optagerullerne. Et drivkædehjul 150 er fastgjort ved den ene ende af akslen 148, og en kæde 152 er fastgjort ved kædehjulet 150 og strækker sig delvis omkring dette og omkring et fritløbende kædehjul 154. Den anden ende af kæden er forbundet med en stempelstang 156, som er forbundet med et stempel 158 i en hydraulikcylinder 160. Trykket i cylindren 160 er afpasset siledes, at det pi kædehjulet 150 udøvede moment hovedsagelig opvejer vægten af optagemekanismens optageruller 126 og 128.

Et kamskiveorgan 162 er fastgjort til den modsatte ende af akslen 148 og har en kæde 164, der strækker sig delvis om skiven og er fastgjort til denne samt strækker sig omkring et løstlejret kædehjul 166. Kæden 164's modsatte ende er forbundet til en stempelstang 168, som er forbunet med et stempel 170 i en hydralikcy-linder 172. Kurveskiven 162 er formgivet til at tilvejebringe en bred variation i moment under variation af momentarmens længde, milt mellem akslen 148 og kæden 164's tangentpunkt pi kurveskivens periferi. Momentarmen er lille, f.eks. 5 cm, nar optagerullerne 126 og 128 befinder sig i deres øvre stillinger, og momentarmen forøges hurtigt efterhånden som optagerulleme bevæges nedad, f.eks. til et maksimum på 30 cm, idet maksimum er 2-6 gange minimet, fortrinsvis 3 til 4 gange minimet. Med konstant tryk i cylinderen 172 er spændingen i bandet 66 til at begynde med lav og forøges hurtigt, efterhånden som optagerullern 126 og 128 bevæges nedad. Som følge af denne udformning af kamskiven 162 vil spændingen i bandet 66 ved sløjfen 74 være forholdsvis lav, nir sløjfen er lille. Bindet kan herved lettere give efter ved begyndelsen af oprulningen af materialebanen, således at materialerullen til at begyn de med dannes lettere og mere jævnt, end hvis der til at begynde med var en højere spænding i bindet. Spændingen øges herpå, efterhånden som sløjfens diameter øges, for at lægge yderligere tryk pi materialebanen, efterhånden som materialerullen bliver større. Imidlertid kan kurveskiven 162 udformes til at tilvejebringe endnu mindre tryk pi materialerullen, efterhånden som dennes størrelse øges, såfremt dette måtte være ønsket.

Uden for optagemekanismen 118 fortsætter båndet 66 opad omkring en frit drejelig føringsrulle 174 (se fig. 4) og tilbage hen over oversiden af rammen 68 og omkring en frit drejelig rulle 176. Båndet fortsætter nedad omkring en nedre frit drejelig føringsrulle 178, der er båret af den svingelige ramme 86. Sluttelig strækker båndet sig omkring en s læk-styrerulle 180 (se fig. 4 og 7) tilbage til drivvalsen 76. Hver ende af slæk-styrerullen 180 er drejeligt båret af en arm 182, som er svingeligt anbragt på en bærestang 88 ved hjælp af en tap 184. Armen 182's svingningsbevægelse er styret af en stempelstang 186, der strækker sig ud fra en cylinder 188, som også er svingeligt fastgjort til stangen 188 ved hjælp af en tap 190. Rullen 180 tjener som en tomgangsstyring eller bremse for båndet 66 umiddelbart i nærheden af drivvalsen 76, efterhånden som materialerullen opbygges, og rullen 180 styrer også slækket i båndet, når rammen 86 åbnes, således som det beskrives nærmere i det følgende.

7 144267

Nar rullen er færdig, og når aflangt, fleksibelt materiale i form af klæbestrimler er blevet opviklet herpi, føres rullen automatisk bort. Hertil er en stempelstang 192 (se fig. 4) ved hjælp af en tap 194 svingeligt forbundet med et øje 196 i hver af den svingelige ramme 86's bageste hjørner. Stempelstangen 192 strækker sig ind i en cylinder 198, som ved hjælp af en tap 200 er svingeligt forbundet til et øje 202 pi det øverste bageste hjørne af rammen 68, der dannes af bjælker 204 og 206 (fig. 3). Svingtappen 200 er anbragt i væsentlig afstand fra den bageste svingtap 94 på rammen 86. Når der således tilføres væske til stangenden af cylinderen 198, og stempelstangen 192 trækkes tilbage, svinger rammen 86 i forhold til stillingen i fig. 7 imod urvisernes omløbsretning. På dette tidspunkt styres den væskestyrede cylinder 110 ved hjælp af styreorganer, såsom en berøringsløs afbryder SI, til at skyde s tempel s tangen 112 ud og bevæge klemmevalsen 104 udad. Dette reducerer øjeblikkeligt indgrebet mellem drivrullen 76 og båndet 66, så at dette hovedsageligt standses. Samtidigt medfører afbryderen SI, at væske tilføres til cylinderen 188's lukkede ende til udskydning af stempelstangen 186 og bevægelse af slæk-styrerullen 180 mod urvisernes omløbsretning. Slæk-styrerullen optager hovedsagelig alt slæk i bindet 66 og retter sløjfen 74 ud, hvilket medfører, at en materialebanerulle 208 udkastes fra apparatet 22 i retning nedad.

Efter materialerullens fjernelse skydes stempelstangen 192 atter ud, og stempelstangen 186 trækkes tilbage. Når rammen 86 nærmer sig den oprindelige, på fig. 4 viste stilling, bevirker den berøringsløse afbryder SI, at stempelstangen 186 trækkes tilbage, hvilket medfører slæk i båndet 66 foran sløjfen 74 og tilbagetrækning af stempelstangen 112, hvorved klemvalsen 104 igen klemmer båndet 66 mod drivvalsen 76. Dette medfører, at båndet øjeblikkeligt atter bevæges, og at en del af båndet rager ind mellem rullerne 98 og 114 til fornyet dannelse af sløjfen 74. Klemvalsen 104 bidrager herunder til dannelse af sløjfen. Apparatet 22 er herpå i sin modtagestilling og parat til at danne en materialerulle af det eller de næste sammentrykkelige materialebanestykker, som er afskåret ved hjælp af kniven 58.

Sløjfen 74's begyndelsesstørrelse kan justeres ved styring af de stationære ruller 122 og 124's stillinger. Som vist på fig. 9, kan dette tilvejebringes ved hjælp af lejeblokke 210 for rullerne, som ved hjælp af skruer 212 er forbundet til med gevind forsynede, faste understøtningsorganer 214, som er forsynet med instil-lelige håndhjul 216 til at skrue skruerne 212 op eller ned i forhold til de faste organer 214.

For at holde den sammenrullede materialebane under tryk anbringes der fortrinsvis to længder af klæbestrimmel på det yderste lag i hver rulle. Klæbestrimmelen skal fortrinsvis tilføres således, at omtrent den halve længde fastklæbes til den bageste ende af materialebanen 60, medens den anden halvdel kan påføres på det indenfor liggende lag af den forrige vinding i materialerullen, medens rullen roterer i sløjfen 74. Variationer i tilførslen af klæbebånd er mulig. Klæbebåndet kan også vikles helt omkring materialerullen og overlappe forbindelsesstedet to gange.

8 144267

Som vist i fig. 1, er to grupper af klæbestrimmelholdere 218 anbragt under transportøren 62. En bindtransportør 220 er anbragt foran holderne 218 og er indrettet til at modtage klæbestrimmel fra den gruppe, der er i drift. De to grupper tillader, at en gruppe kan fyldes, repareres eller lignende, medens den anden er i brug. Hertil kan hver af de to grupper holdere være anbragt på skinner, der strækker sig på tværs af transportørerne. Til udførelse af vedligeholdelsesarbejder trækkes den pågældende gruppe simpelthen ud til den ene side i forhold til transportøren, hvorved der opnås let adgang til denne gruppe. Klæbestrimmel fra holderen 218 føres lineært langs transportøren 220 til den skrå transportør 64's nedre ende.

Fra holderne 218 afgives klæbestrimmel med lim eller klæbestof på den side, der vender opad. For helt igennem at aktivere limen på klæbestrimmelens overside er der anvendt en særlig påfører, der er betegnet med 222 på fig. 10. Et klæbestrimmeltrug 224 er anbragt foran holderåbningen i holderen 218 med en egnet udløbsåbning 226 deri til tilbageledning af vand til en tank eller beholder 228. En blød svinehårsbørste 230 er forsynet med børster 223 og et hoved 234, som er fastgjort til et hus 236. Vand sprøjtes fra et sprøjtehoved 238 med en forsyningsledning 240 fra et egnet (ikke vist) vandforråd og fører til svinehårsbørsteme 232, hvorfra vand flyder jævnt nedad og ned på klæbestrimmelen i truget 224. Skærme 242 er anbragt på truget 224's sider. Vand opfanget af skærmene flyder til siden og gennem afløbsåbningen 226. Med dette arrangement tilføres vand jævnt og hurtigt til klæbestrimmelens overside. Med en særlig påfører 222 og holderne 218 kan der hurtigt afgives klæbestrimmel med hastigheder pa over 1 m pr. sek. Klæbestrimlerne fører ud langs transportøren 220 og den skrå transportør 64, indtil deres øvre ende er i nærheden af transportøren 62. På dette punkt vil klæbestrimlerne have tilbøjelighed til at blive trukket langs transportøren 64, men deres modsatte ende er endnu fastholdt i holderne 218, således at klæbestrimlerne bliver liggende, indtil deres ender er afskåret. På dette tidspunkt fører transportøren 64 klæbestrimlerne op til indgreb med materialebanen 60 eller, når dette benyttes, med dennes bagklædning 54 og føres sammen dermed ind i sløjfen 74. Tidsstyringen af afgivelsen af klæbestrimler og disses længde er således, at en halvdel af hver af klæbestrimlerne fastgøres til den bageste ende af materialebanen, og den anden halvdel vikles omkring og fastgøres til materialebanen eller bagklædning af den tilgrænsende vinding af materialebanerullen. Dette tilvejebringer en sikker emballering med et minimum af klæbestrimmel, og dog en emballering, der opretholder de høje sammentrykkende kræfter på materialebanen efter dens oprulning.

Båndtransportøren 220 omfatter et perforeret bånd 244 og et vakuumkammer 246, der står i forbindelse med det perforerede bånds øvre løb. Vakuum tilvejebringes i kammeret 246 ved hjælp af en ikke vist kilde, som er tilsluttet ved hjælp af en fleksibel slange 248. Båndet 244 strækker sig omkring en hovedremskive 250 og en anden remskive 252 og transportøren er svingelig omkring skiven 252's akse til indstilling af transportøren i forhold til de enkelte grupper klæbestrimmelholdere 9 144267 218. Vakuumet holder klæbestrimmelen nede på transportøren og hindrer den i at blive bevæget pi tværs som følge af luftstrømninger.

Som vist på fig. 3, anvender transportøren 64 også vakuum. Transportøren 64 har et perforeret bånd 254 med indbyrdes forskudt anbragte åbninger 256, som vist på fig. 2. Transportøren 64 har også flere vakuumzoner, nemlig tre, dannet af vakuumkamrene 258,260 og 262, for tilvejebringelse af et bedre greb i materialebanen 60, som ellers udviser en tendens til at "svømme", når transportøren arbejder med stor hastighed. Vakuumkammeret 260 sætter transportøren i stand til at gribe den forreste kantdel af materialebanen, selvom det øvre kammer 262 ikke er tildækket. Ligeledes vil den bageste kantdel af materialebanen blive grebet ved hjælp af vakuumkammeret 262, selvom det nedre kammer 260 ikke er tildækket. Den første zone, dannet af kam meret 258 under transportøren 62, griber klæbestrimlerne og holder dem i stilling, når de bevæges opad på transportøren 63 til indgreb med materialebanen uden for transportøren 62. Vakuum til de tre kamre 258,260 og 262 kan tilvejebringes ved hjælp af en egnet kanalkonstruktion 264, der forbinder kamrene med en blæser 266, der er drevet af en motor 268.

Umiddelbart foran sløjfen 74 findes en afsluttende sugezone i transportøren 64, tilvejebragt ved hjælp af et sugekammer 270, der er forbundet med en kanalkonstruktion 272 med en særskilt blæser 274. Den afsluttende sugezone tilvejebringer et ekstra greb i materialebanen og et afsluttende pres ved indgangen til sløjfen.

To færdige materialebaneruller 276,278 er vist på fig. 11 i den form, hvori de afleveres fra apparatet. Hver rulle kan indeholde en lang længde af sammentryk-keligt isolationsmateriale eller et antal korte sammentrykkelige isolationsmaterialestykker eller batts i ende-til-ende-anbringelse. Rullerne føres bort fra apparatet ved siden af hinanden og har plane endeflader, idet deres vindinger rettes op ved hjælp af sidepladerne 117. To klæbestrimler 280 og 282 er anbragt på hver af materialerullerne 276 og 278 og strækker sig fortrinsvis helt omkring disse. De to klæbestrimler benyttes ved enten 38 cm eller 58 cm bred materialebane, når der ikke er anvendt yderligere overlapning. Klæbestrimlerne er 8-12 cm brede og er placeret nær ved rullernes endeflader, således som vist. Hvis klæbestrimlerne er armeret, kan de være så smalle som 5 cm. De dækker 15 til 60% af materialerullens bredde, fortrinsvis fra 30 til 50% af bredden. Når materialebanerne skal anvendes, kan klæbestrimlerne 180 og 282 simpelthen overskæres ved materialebanens bagkant, og isolationsmaterialet kan installeres med klæbestrimlerne klæbet dertil. Med dette arramgement findes der ingen yderligere omviklinger, som skal fjernes og bortkastes.

Den samlede virkemåde af emballeringsapparatet 22 beskrives nærmere i det følgende. Når materialebanen 60's forreste kant passerer et par fotoceller eller andre føleorganer S2, der er anbragt ud for afskæringskniven 58, startes en første klæbestrimmelforsinkelsestidsmåleanordning, som tilvejebringer en kort forsinkelse, og herpå starter en anden klæbestrimmellængdetidsmåler. På dette tidspunkt afgives 144267 ίο der fra holderne 218 klæbestrimmel og dette fortsætter, indtil klæbestrimmellængde-tidsmåleren har udmålt den ønskede tid. Den forreste ende af klæbestrimmelen er på dette tidspunkt på den skrå transportør 64. Når den bageste kant af materialebanen 60 passerer fotocelleføleorganet S2, startes en klæbestrimmelafskæringsforsinkelsestidsmiler. Når denne tidsmiler har nlet den ønskede tid, overskæres klæbestrimmelen, og pi samme tidspunkt starter en fjerde forsinket udkastningstidsmiler. Når klæbestrimmelen er afskåret, føres den ind i sløjfen 74 sammen med materialebanens bageste kant. Efter at udkastningstidsmileren har udmålt den ønskede tid hertil, aktiverer denne cylindrene 198 for den svingelige ramme 86 og svinger denne ud og udkaster materialerullen. På dette tidspunkt vil klæbestrimlerne være viklet omkring den næstyderste vinding af materialebanens bagklædning. Cylindrene 110,160, 172,188 vil også arbejde i deres tidscyklusperioder. Cylindrene aktiveres midlertidigt, således at rammen 86 og de forskellige komponenter vender tilbage til stillingen i fig. 3, klar til at modtage et andet sammentrykkeligt materialebanestykke inden for et minimum af tid.

Fra tid til anden skal det endeløse bånd 66 udskiftes som følge af slid eller beskadigelse. Hertil er emballeringsapparatet 22 udrustet med særlige foranstaltninger som vist på fig. 12-14. Til fjernelse af båndet 66 svinges den svingelige ramme 86 til en delvis åben stilling, som vist på fig. 14, og holdes af en kæde 284. De øvre optageruller 126,128 sænkes ned mellem de nedre ruller 122,124 til frigørelse af båndet 66. De forskellige indre dele såsom klemvalsen, skærme, cylindre og liner fjernes, som krævet for at frigøre bindet. De to overliggende bjælker 286 og 288, som normalt understøtter apparatets ramme fra den overliggende understøtning 204, fjernes, efter at en understøtningsbom 290 er svinget pi plads som vist på fig. 13. En arbejdsplatform 292, der er anbragt omtrent halvvejs oppe på apparatet 22, er med hængsler 294 hængslet til en egnet understøtningsramme 296. Bolte i platformen 292's modsatte længdekanter fjernes, og platformen 292 svinges ned til lodret stilling. Bindet 66 kan herpå fjernes, idet det skydes ud til siden af apparatet på lange ågorganer 298. Når bindet er skudt ud til siden, kan understøtningsbjælkerne 286 og 288 udskiftes, bommen 290 kan svinges ud til siden til den på fig. 12 viste stilling, og bindet kan herpå sænkes forbi den hængslede platform 292. Til installation af det ny bånd anvendes den samme fremgangsmåde i modsat rækkefølge.