DK143951B - Forankringssaet - Google Patents

Description

(19) DANMARK

f|| (12) FREMLÆGGELSESSKRIFT od 143951 B

DIREKTORATET FOR PATENT-OG VAREMÆRKEVÆSENET

(21) Ansøgning nr. 2118/77 (51) IntCI.3 F 16 B 13/04 (22) Indleveringsdag 13· maj 1977 E 04 B 1/40 (24) Løbedag 13. maj 1977 (41) Aim. tilgængelig 15- nov. 1977 (44) Fremlagt 2. nov. 198l . .

(86) International ansøgning nr. - (86) International indleveringsdag - (85) Videreførelsesdag - (62) Stamansøgning nr. -

(30) Prioritet 14. maj 1976, 686323, US

(71) Ansøger MECHANICAL PLASTICS CORPORATION, Farmingdale, US.

(72) Opfinder Thomas William McSherry, US: Allan Thaw, US.

(74) Fuldmægtig Ingeniørfirmaet Budde, Schou & Co.

(54) Forankrings sæt.

Opfindelsen angår et forankringssæt af den i indledningen til krav 1 angivne art til fastgørelse af genstande til hule vægge af gipsplade, murværk eller mursten ved hjælp af langagtige fastgørelseselementer, f.eks. skruer eller bolte.

Især til brug i hule vægge af skørt materiale er der brug for et forankringssæt, der kan fordele kraften fra en belastning på et fastgørelseselement over væggen, og som kan monteres udelukkende fra én side, medens adgangen fra den anden side er begrænset eller 0 udelukket.

7) Fra beskrivelsen til USA patent nr. 2.998.743 kendes en ^ knæledsbolt, der har et U-profil, i hvis krop er udformet over for 0 j- hinanden anbragte, U-formede slidser, der er indrettet til at mod- p< to i 143951 2 tage arme af eftergivelig metalplade. Armene af metalplade er ved den ene ende forbundet med en underlagsskive, der fungerer som knæledsboltens afslutttende hoved. Når U-profilet indstikkes i vægåbningen og anbringes bag den skjulte vægflade, foregår fastgørelsen på i og for sig kendt måde ved indstikning af et med et gevind forsynet fastgørelseselement gennem underlagsskiven og ind-skruning i en modtagende gevindåbning i U-profilet. Herved trækkes U-profilet i retning mod væggens skjulte flade op langs det med et gevind forsynede fastgørelseselement, når dette drejes. Idet denne knæledsbolt er af metal og har en forholdsvis kompliceret opbygning er den vanskelig at samle og uønsket kompliceret at montere.

Fra beskrivelsen til USA-patent nr. 1.506.123 kendes endvidere en ankerbolt til fastgørelse af en bjælke eller lignende konstruktionsdel til ydersiden af en væg, idet bolten indskrues i en møtrik, der først skubbes ind gennem et hul i væggen og ved hjælp af en snor bringes i stilling, så bolten kan indskrues. Denne monteringsmåde er besværlig, og bolten og møtrikken fungerer ikke som et forankringssæt til fordeling af belastningen fra et fastholdt, langagtigt fastgørelseselement.

Selv om der kendes en lang række fastgørelsesorganer, hvor der er anvendt bolte, skruer eller andre fastgørelsesorganer til at sikre stillingen inde i væggen, er ingen af disse fastgørelsesorganer indrettet til på hurtig og bekvem måde at blive sikkert anbragt på væggen uafhængigt af det langagtige fastgørelsesorgan.

Det er formålet med opfindelsen at afhjælpe disse ulemper ved de kendte forankringssæt af den omhandlede art, og dette er ifølge opfindelsen opnået ved det i krav 1's kendetegnende del angivne .

De i forhold til den øvrige del af hvert ben vinkelstillede og fjedrende endedele, der let kan forbindes med forankringselementet, bevirker at forankringssættet er let at samle og anbringe i rigtig stilling i et hul i en væg, idet forankringselementet er forspændt i retning mod dets tværgående stilling i forhold til benene i retning mod de kræfter, der søger at dreje forankringselementet i retning mod i det væsentlige parallel stilling i forhold til benelementerne, hvorved en styring af stillingen og anbringelsen af forankringselementet bag den skjulte vægdel lettes ved kræfter, der påføres benene f.eks.

143951 3 ved med deres endedele forbundne gribeorganer. Desuden bevirker ringelementet med tænder, der samvirker med tænderne på benene, at forankringssættet hurtigt kan monteres på en væg af en hvilken som helst tykkelse og således at væggen, selv om den er af skørt materiale, ikke risikerer at gå itu rundt om hulkanterne, idet forankringselementet og ringelementet skånsomt presses ind til anlæg mod de hullet omgivende partier af væggen. Under denne tilspænding for sammenklemning af forankringssættet om væggen drejer forankringselementet automatisk hen i rigtig stilling. Når benene er afbrækket uden for ringelementet, er der på hurtig og bekvem måde tilvejebragt et holdeorgan til optagelse af en fastgørelsesskrue.

Selv om opfindelsen især angår fastgørelse til vægkonstruktioner opbygget af vægplader, trådgipsplader og gipsplader, kan den ved opfindelsen tilvejebragte fordelagtige skjulte styring også udnyttes andre steder. Det har således vist sig, at der ud over en bedre kraftfordeling ved sådanne vægpladepaneler, der i regelen ikke er op-bygget på en sådan måde, at de kan modstå koncentrerede kraftpåføringer, er opfindelsen anvendelig ved alle vægge, der normalt er fuldt tilgængelige fra den ene side, men som tillader en begrænset eller slet ingen adgang fra den anden side. Det har endvidere vist sig, at vægge af beton, mursten, gasbetonstene og cementstene er konstruktioner, hvor opfindelsesgenstanden med fordel kan anvendes. Ved sådanne konstruktioner er det i regelen nødvendigt at anvende fastgørelsesorganer med en betydelig mekanisk styrke, således som det er tilfældet med forankringssættet ifølge opfindelsen.

Med opfindelsen er der tilvejebragt et fordelagtigt, skjult styrearrangement, der muliggør en enkel montering af forankringssættet på kortere tid end det har været muligt med kendte forankringssæt. Dette er især fordelagtig ved masseproduktion, hvor det er hensigtsmæssigt at montere forankringssættene forud som en del af selve konstruktionen, selv om de nævnte langagtige fastgørelseselementer, der både kan være med eller uden gevind, i lighed med den til montering bestemte væggenstand først monteres på et senere tidspunkt. Nytten ved et sådant aggregat understreges af den kendsgerning, at de fleste af de hidtil kendte forankringssæt er baseret på langagtige fastgørelseselementer, f.eks. skruer eller bolte, der fastholder det samlede forankringssæt i en bestemt stilling på væggen, og således ikke muliggør en fastgørelse uafhængigt af den tilhørende skrue eller bolt.

. .aa.imii· adik. . . .

143951 4

Forankringssættet, ifølge opfindelsen er på én gang fjedrende og stift, hvilket især gør det anvendeligt ved vægsektioner, der har en ujævn eller diskontinuerlig skjult flade, hvis der f.eks. er er tale om vægge af trådgipsplader, vil en udboring af en åbning til montering af et skjult fastgørelsesorgan i regelen medføre en oprivning af materialet, hvorved en del eller en flage af beklædningen tra&kes bort fra selve pladen til en stilling nær ved omkredsen af åbningen på den skjulte side af væggen. Hvis der er tale om beton eller cementvægge, vil overskydende cement samt cement, der er opsamlet ved samlingerne, eller, en kraterdannelse ved udboringen af borehullet ofte give anledning til en ujævn flade omkring åbningen. Ved disse i praksis ofte forekommende tilfælde er det ikke muligt at forlade sig på et med et gevind forsynet .forankringselement af den kendte art til at sikre en korrekt stilling af det modtagende element for et med et gevind forsynet fastgørelseselement, idet disse ujævnheder hindrer en jævn kontakt mellem forankringselementet og væggens skjulte flade. Ved at kombinere en ef-tergivelighed med en passende grad af stivhed er det ved opfindelsen opnået, at forankringselementet indtager en i det væsentlige parallel stilling i forhold til væggens plan.

Forankringselementets centrale åbning er fortrinsvis tragtformet med et konisk gevind, hvorved der er tilvejebragt en styreflade for et langagtigt fastgørelseselement, der indstikkes i væggen.

Opfindelsen skal i det følgende ved udførelsesformer forklares nærmere under henvisning til tegningen, på hvilken fig. 1 viser set i skrå afbildning et i overensstemmelse med opfindelsen udformet forankringssæt til skjult anbringelse, fig. 2 set forfra forankringssættets ben fig. 3 benene set fra siden, fig. 4 set fra oven forankringssættets ringelement, fig. 5 set fra siden med visse dele bortskåret det i fig. 4 viste ringelement, fig.. 6 samme set i skrå afbildning, fig. 7 forankringssættet delvis i tværsnit og anbragt med henblik på fastgørelse i en hul væg, fig.·8 det i fig. 7 viste fastgørelsesarrangement delvis i tværsnit og med overskydende bendele fjernet, fig. 9 set forfra en del af et ben efter linien 9-9 i fig. 8, 5 143951 fig. 10 delvis i tværsnit et i overensstemmelse med opfindelsen udformet forankrings.sæt, som fastgør en genstand til en vægdel, fig. 11 set fra siden forankringssættets ben visende et andet træk .ved disse, fig. 12 i skrå afbildning en anden udførelsesform for forankringssættet ifølge opfindelsen, fig. 13 set fra oven det til forankringssættet ifølge fig. 11 hørende ringelement, fig. 14 set fra siden og delvis i tværsnit det i fig. 12 viste forankringssæt anbragt med henblik på fastgørelse i en hul væg, fig. 15 set fra siden det i fig. 12 viste forankringssæt, hvor ringelementet er anbragt oven over benelementerne, fig. 16 delvis i tværsnit en fuldendt samling af det i fig. 12 viste forankringssæt, fig. 17 i skrå afbildning en tredje udførelsesform for et forankringssæt ifølge opfindelsen, fig. 18 et tværsnit efter linien 18-18 i fig. 17, fig. 19 set fra siden og delvis i tværsnit det i fig. 17 viste forankringssæt anbragt med henblik på fastgørelse i en hul væg, fig. 20 delvis i tværsnit det i fig. 17 viste forankringssæt fastgjort til en hul væg, og fig. 21 delvis i tværsnit det i fig. 17 viste forankringssæt illustrerende et andet træk ved dette.

I den følgende detaljerede beskrivelse er symmetriske komponenter for nemheds skyld forsynet med samme henvisningsbetegnelse. Endvidere er betegnelsen "hule" vægge anvendt som fællesbetegnelse for sådanne i og for sig kendte, nyere vægkonstruktioner med f.eks. gipsplader, trådgipsplader, træpaneler og syntetiske paneler, der i regelen er fastgjort til søjler, lægter o.s.v., der er anbragt i en passende afstand i overensstemmelse med lokale byggevedtægter. Den art hule vægge omfatter endvidere konstruktioner af beton, der er støbt på stedet eller præfabrikeret, gasbetonstene og cementstene, murstene o.s.v. af den art, der ofte anvendes i nyere byggeri.

I fig. 1 der vist et forankringssæt til skjult anbringelse og udformet i overensstemmelse med opfindelsen, idet forankringssættets bestanddele er vist adskilt for tydeligheds skyld. Forankringssættet 10 er opbygget af langagtige ben 12 af et fleksibelt materiale. Benene 143951 6 12 er udformet af et fleksibelt, eftergiveligt plastmateriale, f.eks. polypropylen, polyethylen eller nylon, og er forsynet med over for hinanden liggende, savtakformede randområder, der er sammensat af et antal nærliggende tænder 14.

Et ringelement 16 er sammensat af en i det væsentlige plan bund 18, der har flanger 20, som forløber ad fra bunden, således som det er vist i fig. 1. Disse flanger 20 og bunden 18 er ud i ét og er fortrinsvis af det sammen fjedrende materiale som benelementerne. Flangerne 20 er således fjedrende og fleksibelt forbundet med bunden 18, og de særskilte flangedele er fleksible. Dette indebærer fordele, således som det klart vil fremgå af det følgende.

De opragende flanger 20 danner slidser 22, hvori der er tilvejebragt over for hinanden anbragte tandelementer 24, der fortrinsvis er opbygget som vist ved den delvis bortskårne afbildning i fig. 5. Slidserne 22 står.i forbindelse med tilspidsede kanaler 26, der på hensigtsmæssig måde er indrettet til at styre benelementerne 12 i retning mod slidserne 22 med henblik på at fuldende samlingen af ringen 16 og benene 12.

Af fig. 1 i forening med fig. 2 fremgår det endvidere, at de øvre endedele 28 på benelementerne 12 er forbundet ved krumme områder 30 på en sådan måde, at der er tilvejebragt krumme benforbindelser. Disse krumme benområder i forening med den fleksible og eftergivelige karakter af benene 12's plastmateriale tilvejebringer stabiliserende kræfter, der fastholder den forholdsvise, forudbestemte indstilling og anbringelse af elementerne i forankringssættet, når dette er anbragt inde. i en hul væg.

I fig. 1 er det endvidere vist, at et forankringselement 32 af metal, har en kanallignende tværsnitsopbygning med en central plade-• del 34 og flanger eller endeplader 36, der forløber nedad fra den centrale plade. Flangerne 36 kan stå vinkelret på den centrale plade 34, men ved som vist at lade disse danne en vinkel, der er en del mindre end 90°, med den centrale plade vil forankringselementet kunne modstå større trykkræfter, end hvis flangerne stod vinkelret på den centrale plade. Hvor der er tale om anbringelser, hvor der forekommer væsentlige kræfter, har det vist sig, at flanger der er anbragt under en vinkel på f.eks. 80° med den centrale plade 34 modstår sådanne væsentlige kræfter.

7 143951

Elementet 32 er fortrinsvis opbygget af stål og danner en åbning, der er indrettet til at modtage langagtige fastgørelseselementer, fortrinsvis af den med et gevind forsynede art, f.eks. bolte eller skruer. I den viste udførelsesform er en møtrik 38, der har en central, med et gevind forsynet åbning, fastgjort til kanalelementet ved hjælp af en i og for sig kendt teknik, f.eks. ved klæbning, sammenbinding eller svejsning. Hvis kanalelementet er opbygget af et materiale med en tilstrækkelig tykkelse, kan åbningen være forsynet med et gevind for at kunne modtage et langagtigt benelement.

Et kanalelement, der er opbygget af en stålplade med en tykkelse på i det væsentlige 1,25 mm eller mindre, er også i stand til at bære de vægbelastninger, der forekommer ved den viste udførelsesform. Ved den art forholdsvis tynde metalplader er det imidlertid hensigtsmæssigt at tilvejebringe en med et gevind forsynet møtrik til at modtage det med et gevind forsynede fastgørelseselement. Det er dog muligt at tilvejebringe en med et gevind forsynet åbning direkte i en tynd metalplade, således som det er vist ved udførelsesformen ifølge fig. 17 til 21, og denne åbning tilvejebringes på hensigtsmæssig måde ved en indtrykning af en eksisterende, ikke-gevindskåret åbning og derefter som vist skære gevind i den indtrykkede del. I praksis medfører dette en tilspidset opbygning af den med et gevind forsynede, indtrykkede åbning svarende til en tragt, og denne tragtlignende opbygning fungerer i praksis som en hensigtsmæssig styreflade for et langagtigt, med gevind forsynet fastgørelsesorgan, når dette indstikkes fordækt i en væg. Værdien af denne styring vil især kunne forstås af fagfolk, som ved deres arbejde har erkendt de vanskeligheder, der opstår, når de hidtil kendte fastgørelsesorganer skal indstikkes korrekt i et skjult, med et gevind forsynet modtageelement.

Pladedelen 34 danner endvidere to yderligere åbninger 40, der på hensigtsmæssig måde samvirker med fastgørelsesorganer 42, der er udformet i ét med benene 12 og holder forankringselementet i en tværgående stilling i forhold til benelementerne, således som det f.eks. er vist i fig. 10 og 11. Opbygningen af benene 12 og forankringselementet 32 er udført på en sådan måde, at den centrale, med et gevind forsynede åbning 46 vil være anbragt i det væsentlige midt mellem benene 12 og indrettet til at modtage et med et gevind forsynet fastgørelseselement, når forankringssættet samles.

143951 8

Af fig. 1, 2 og 3 fremgår det yderligere, at fastgørelses-organerne 42 på den øvre bukkede endedel 28 af benene 12 er sammenbyggede knapper af det samme fleksible, eftergivelige materiale som benelementerne. Disse knapper danner en central, med slidser forsynet, tilspidset hoveddel, således som tydeligt er vist i fig. 2. Når de tilspidsede hoveder er indstukket i åbningerne 40 på forankringselementet 32's centrale plade 34, er de i snaplåslignende indgreb med pladen 34 og fastholder derved elementet i en i det væsentlige vinkelret stilling i forhold til benene 12.

I fig. 1, 2 og 3 er det vist, at de nedre endedele på benene 12 er forbundet ved en bro 39, og en gribeflig 42' er sammenbygget med broen 39 for at tillade en fast styring af benene, således som det • skal beskrives nærmere i det følgende.

Når forankringselementet 32 er fastgjort til benene 12's endedel 28, er ringelementet 16 fastgjort ved den nedre endedel af benene 12, idet benenes nedre, retkantede dele 44 er trukket ud over ringelementet 16, således som det er vist i fig. 4. Benene styres langs de tilspidsede, med takker forsynede rande i den tilspidsede del 46 af bunden 18, indtil de trænger ind i slidserne 22 gennem de tilspidsede styrekanaler 26. I praksis har det vist sig, at den eftergivelige forbindelse mellem benene 12 og broen 39 tvinger benene 12 til at modstå spredningspåvirkningen fra bunden 18's tilspidsede del 46. Når derfor benene 12 når frem til styrekanalerne 26 trænger de automatisk ind i slidserne 22 gennem styrekanalerne 26 på grund af de stabiliserende, eftergivelige returkræfter fra benene. Denne returnerende påvirkning frembringes også af den kendsgerning, at bundelementet 18 er større end bredden af rummet mellem benene 12, således som det fremgår af fig. 4.

Når benene 12 og ringelementet 16 er samlet på denne måde, kan ringen 16 forskydes langs benene, og tænderne 24 går successivt i indgreb med og frigives fra benenes tænder 14. Det bemærkes, at ved udformning af tænderne 24 på .flangeelementet 16 med en underskåret nedre del under en spids vinkel med de pågældende ben 12, således som det er vist i fig. 5, kan ringen på enkel måde forskydes opad i retning mod forankringselementet 32, medens den underskårne tandopbygning hindrer en bevægelse af flangeelementét i den modsatte retning.

9 143951

Forankringssættet ifølge opfindelsen anvendes fortrinsvis i vægåbninger, der en smule mindre end længden af forankring s elementet 32, således som det er antydet i fig. 7. En indstikning af elementet 32 i en vægåbning fremmes derved ved en drejning af elementet til en stilling, hvor dette forløber i det væsentlige parallelt med benene 12, således som det er vist i fig. 7. Når elementet 32 går fri af den skjulte vægflade frigives det og drejes derved automatisk tilbage til sin tværrettede stilling især på grund af de stabiliserende kræfter, der er tilvejebragt ved benelementerne 12's eftergivelige, krumme dele 30. Denne stabiliserende egenskab er især hensigtsmæssig fordi en direkte styring af forankringselementet 32 er umuliggjort, når det frigives bag den hule væg 48, således som det er vist i fig. 7. Hertil kommer, at det ikke længere synlige forankringselement på grund af sin opbygning problemfrit kan stedfæstes ved at iagttage den retning, hvori de tilspidsede endedele på kraven 16*s bund 18 peger, idet det relative stilling af forankringsorganet i forhold til ringeelementet er kendt.

Fastgørelsen af forankringssættet foregår ved at skyde ringelementet 16, der er anbragt omkring benene 12 på den i det foregående beskrevne måde, på en sådan måde, at der fremkommer et skraldelignende indgreb mellem tænderne 14 og 24, medens flangeelementet be-bæges i retning mod vægåbningen 50, således som det er antydet i fig.

7. Når ringelementet 16 er ført ind i vægåbningen 50, således som det f.eks. er vist i fig. 8, fjernes overskydende dele af benene 12 på enkel måde, som vist i denne fig. For at fremme en hurtig fjernelse af overskydende bendele kan der som vist i fig. 9 være tilvejebragt tværgående noter 49. Disse tværgående noter er fortrinsvis anbragt i sådanne stillinger, der svarer til afstanden mellem benene 12's tænder 14. Noterne tilvejebringer derved passende, foruddimensionerede brudområder i benelementerne. For at fremme en afrivning af bendelene med mindst mulig brudmodstand kan det eftergivelige plastmateriale, foraf benene 12 er tildannet, være en polvmeriseret monomer, fortrinsvis med et passende forurenende stof, f.eks. talkumpulver, der forud er iblandet monomeren. Sådanne "forureninger" tilvejebringer indre hulrum eller diskontinuiteter i den færdige polymer, hvilket øger materialets skørhed uden i væsentlig grad at påvirke dets mekanisk styrke ved de tiltænkte formål. Det har vist sig, at enten noterne 49 eller et forurenende stof i plastmaterialet er tilstrækkeligt til at gøre benene let overrivelige.

143951 10 Når de overskydende bendele er brækket bort, er forankringssættet færdigmonteret, og på væggen kan herefter hænges genstande, f.eks. pyntegenstande eller lysarmaturer. Benene 12‘s del 12a, der forbliver inde i væggen 48, forbliver under en vis spænding på grund af ringelementet 16's gribevirkning og de spærrekræfter, der fremkommer ved væggen 48's samspil med forankringselementet 32 i retning af den i fig. 8 viste pil A.

I fig. 10 er der vist et færdigmonteret forankringssæt fastgjort til en hul væg 48 på en måde, der illustrerer et væsentligt træk ved opfindelsen. I vægkonstruktioner med trådgipsplader er det en almindelig erfaring, at en oprivning af vægpladen ofte vil forekomme, når vægpladen udbores for at tilvejebringe en åbning, f.eks. åbningen 50, hvorved strimler af trådvæv eller andet materiale 52 brækkes af og anbringes igen i den stilling nær åbningen. Ved vægge af cement, beton, blokelementer, mursten og lignende dannes tilsvarende forhindringer ved frit udstrømmende cement eller ved overskydende cement tilvejebragt ved samlingerne mellem f.eks. blokkene eller elementerne. Den art hindringer har givet anledning til en lang række problemer ved de hidtil kendte fastgørelsesorganer, hvor der anvendes forholdsvis langstrakte, med gevind forsynede forankringselementer, på grund af den optrædende usymmetriske anbringelse, når den ene ende af forankringselementet ligger an mod hindringen.

Ved det i fig. 10 viste fastgørelsesarrangement vil en skjult hindring af f.eks. den viste strimmel 52 af trådvæv, cement eller lignende ikke påvirke stillingen af forankringselementet som følge af dettes forholdsvis stive men dog eftergivelige opbygning. Når derfor forankringselementet 32 efterfølgende bevæges mod væggen vil det standse ved det første anlæg mod eventuel hindring, f.eks. strimlen 52, og indstille sig i den ønskede vinkelrette placering mellem aksen af den med et gevind forsynede del og væggen, således som det er vist i fig.

10. Herved er forankringselementet indstillet til at modtage det med et gevind forsynede fastgørelseselement 54. Det har vist sig, at den med to ben forsynede opbygning i forening med materialets eftergivelige karakter samt den fortandede ring 16 danner en forholdsvis stiv og stabil konstruktion inde i vægåbningen.

Et andet væsentlige træk ved konstruktionen ifølge opfindelsen er illustreret ved "den trapezformede, skjulte kraftstyrebane", der i fig. 2 er vist med brudte linier. Den i det foregående omtalte fast 143951 11 gørelsesprocedure lader forstå, at en styring af stillingen af forankringselementet nedsættes forholdsvis, og en direkte styring er u-muliggjort, når forankringselementet 32 frigives bag en skjult vægdel. Når forankringselementet 32 virkelig frigives, tilvejebringes en styring af det samlede forankringssæt ved hjælp af gribefligen 42' og ved at tilvejebringe styrekræfter langs benene 12 enten ved at dreje gribefligen eller ved at udsætte benene for direkte, langsgående kræfter i retning af de i fig. 2 viste pile B. I begge tilfælde er det et formål at tilvejebringe sådanne langsgående kræfter i benene, at en styring af stillingen og anbringelsen af forankrinqsele-mentet 32 bliver mulig, når elementet befinder sig bag den hule vægs skjulte flade.

Det indses, at det dobbelte ben 12 i forening med det langagtige, tværgående element 32 og ringelementet 16 fremmer en passende kraftfordeling på det vægpanel, der omgiver en åbning tilvejebragt for fastgørelse af genstande til hule vægge på en sådan måde, at selv hule vægge, der er opbygget af vægpladematerialer, der har en tykkelse på 12 mm eller mindre, er i stand til at bære vægophængte genstande med en betydelig vægt. Hertil kommer, at den særegne kombination af på den på én gang fjedrende og stive konstruktion er mere anvendelig ved forholdsvis massive gipsvægge i forhold til konventionelle fastgørelsesorganer, der hidtil har været anvendt i forbindelse med disse konstruktioner.

I fig. 11 er der vist en anden udformning af det i overensstemmelse med opfindelsen udformede forankringssæt, hvor benene 58 har en enkelt serie tænder 60, og ringelementet 62 er forsynet med en enkelt, tilsvarende tand 64 for hvert benelement. Dette arrangement illustrerer over for hinanden liggende notområder 66, der tilvejebringer et passende brudomdråde på en måde, der svarer til de i fig.

1 viste, tværgående noter 49. Disse brudafsnit følger benenes over-rivelighed i de områder, der svarer til tænderne 60. Det har vist sig, at det enkle, skraldemekanismelignende tandarrangement ifølge fig. 11 vil tilvejebringe betydelige kræfter og væggribende egenskaber til fastgørelse af genstande til hule vægge.

En anden udførelsesform for et forankringssæt ifølge opfindelsen er vist i figurerne 12 til 16. I fig. 12 er der således vist et forankringssæt 70 til skjult anbringelse og opbygget af parallelle ben 72, der har en øvre endedel 74, som er forbundet med ben 72 ved krum- 143951 12 me, eftergivelige afsnit 76 svarende til konstruktionen ifølge den første udførelsesform. Fastgørelsesknapper 78 er fortrinsvis tildan-net af det samme eftergivelige, fleksible plastmateriale som benelementerne og er identiske med fastgørelsesknapperne ifølge den første udførelsesform og har et konisk hoved med en central, opslidset del og en snaplåslignende indstikning i åbningerne 82, der er dannet i det tværgående forankringselement 80. Det tværgående forankringselement 80 er af stål og i det væsentlige identisk med det i forbindelse med den i fig. 1 til 11 viste udførelsesform beskrevne forankringselement. En med et gevind forsynet møtrik 84 er således på passende måde fastgjort, f.eks. ved svejsning, til forankringselementet 80 nær en åbning i forankringselementet. Åbningen er fortrinsvis anbragt midt mellem benenes 72, når disse er samlet med forankringselementet 80. Møtrikken 84 kan være fastklemt, limet, svejset eller på anden måde fastgjort til forankringselementet 80 på samme måde som beskrevet ved udførelsesformen ifølge fig. 1.

I fig.' 12 er det endvidere vist, at benene 72 danner et antal nærliggende, aftrinede dele 86 på benenes inderflade og såldes vendende mod hinanden. En forbindende bro 88 er tilvejebragt ved benelementernes nedre endedel, og en trækflig 90 er som vist forbundet med broen 88.

Ringen 92, der fungerer på samme måde som ringen 16 ifølge den første udførelsesform er også opbygget på i det væsentlige samme måde, men flangeopbygningen afviger fra den første udførelsesform for at kunne samvirke med benet 72, således som det vil forklares nærmere i det følgende. Ringen 92 har en forholdsvis plan bund 94 med en tilspidset endedel 96 og en optagende flange 91, der danner i det mindste to slidser 98, der er udformet til at modtage dele af benene.

Flangen 91 i ringen 92 er delvis brudt bort for at vise en indre tand 100, der i fig. 16 kun er vist ved den ene side. En identisk tand 100 er anbragt inde i den modsatte liggende slids 98, og begge tænder er udformet på en sådan måde, at de kan gå i indgreb med tilsvarende tænder 86 i benene 72 ved en skraldelignende virkning, når benene 72 og ringen 92 er samlet som vist i fig. 15, hvor benene 72 er • anbragt inde i slidserne 98, og ringen 92 er bevæget langs benene i retning mod vægåbningen.

14395 1 13

En væg 102 har en åbning 104, således som det er vist i fig. 14, hvilken åbning er mindre end længden af forankringselementet 80.En indstikning af forankringselementet 80 i vægåbningen 104 fremmes ved at dreje forankringselementet til en i det væsentlige parallel stilling i forhold til benelementerne 72, således som det er vist i fig. 14. Når forankringselementet 80 er fri af den hule vægs indre, skjulte flade 106, frigives elementet 80, hvorpå de fjedrende, fleksible, krumme dele, der forbinder benene 74's øvre endedele med selve bendelene 72, tilvejebringer eftergivelige, stabiliserende kræfter, der fører forankringselementet tilbage til dets tværrettede stifling forhold til benene 72. På dette tidspunkt gribes gribeelementet 90, og det samlede forankringssæt tvinges i retning af den i fig. 15 viste pil A, indtil forankringselementet 80 ligger an mod vægqen lQ2's skjulte flade 106, således som det er vist i fig. 15.

Når forankringselementet 80 ligger an mod væggen 102's skjulte flade 106, føres ringen 92 i retning mod vægåbningen 104 i pilen B's retning således som det er vist i fig. 15. Når ringen 92 bevæges i denne retning, bringes tænderne 100 inde i slidserne 98 successivt i indgreb med og frigives fra de på tilsvarende måde udformede, samvirkende tænder 86 på benene 72, og ringen 92 kan frit bevæges på i det væsentlige ensrettet måde, dvs. i retning mod vægåbningen 104 som vist i fig. 15. Tandelementerne 86 er således opbygget på en sådan måde, at kræfter, der søger at bevæge ringen 92 bort fra vægåbningen, modstås som følge af deres anlæg mod tænderne 100 på ringen. Den måde. hvorpå ringen 92 samles med og adskilles fra benene 72, er i fig. 12 antydet ved pilen C.

Når ringen 92 ligger an mod væggen.102, er flangen 91 modtaget i åbningen 104, og bundelementet 94 vil ligge an mod væggens ydre flade. På dette tidspunkt brækkes de overskydende dele af benene, der rager udad fra væggen, på samme måde scan beskrevet i forbindelse med den første udførelsesform.

Den i fig. 12 viste, lodrette dimension D mellem tænderne 100 og ringen 92's bund 96 svarer til delingen mellem tænderne 96 på benene 72. Når derfor ringen 92 og benene 72 er samlet inde i en vægdel og de modsatte tænder på de respektive elementer er i indgreb, vil overskydende bendele, der rager ud fra væggen, kunne overrives ved et mindst muligt tværsnit, som i fig. 15 er repræsenteret ved dimensionen E. Dette fremmer en passende overrivning af oversky- 143951 14 dende dele af benelementerne, og den underskårne opbygning af ben-. elementernes tænder 86 tilvejebringer en sådan overrivningsevne. Det skal yderligere bemærkes, at hvor det fleksible, eftergivelige plastmateriale er en polymeriseret monomer, f.eks. polypropylen, poly-ethylen eller nylon, kan benene 72's overrivelighed også tilvejebringes ved tilføjelse af en passende forurening, f.eks. talkumpulver til monomeren, før polymerisationen, således som det er beskrevet i forbindelse med den første udførelsesform. En fuldendelse af fastgørelsen tilvejebringes ved en fastgørelse af det til ophængning på væggen bestemte emne 108 ved hjælp af en langagtig, konventionel skrue 110, således som det er vist i fig. 16.

I fig. 17 til 20 er der vist en tredje udførelsesform for et forankringssæt ifølge opfindelsen. Et første element 110 er tildannet af det samme fleksible plastmateriale som det tilsvarende element i de tidligere beskrevne udførelsesformer og omfatter et par i det væsentlige parallelle benelementer 112, der er forbundet ved en sammen-bygget ring 110. Ringen 110 er opbygget af en i det væsentlige plan bund 114 med en i det væsentlige cirkulær udformning og en flange 116, der rager op fra og er ud i ét med benene 112. Benene er ved deres øvre endedele opbygget på samme måde som ved de øvrige udførelsesformer.

Et forankringselement 124 af stål er anbragt på tværs af benene 112 og er fastgjort til disse ved flige 118, der som vist er løsneligt modtaget i åbninger 119. De til indstikning bestemte dele af fligene er forsynet med en ydre dimension F, målt fra flig til flig (se fig. 18), der er større end den indvendige dimension G på forankringselementet 124.

Forankringssættets bestanddele samles på den i fig. 17 antydede måde som forberedelse til fastgørelse i en hul væg. Fastgørelsesoperationen udføres på samme måde som ved de øvrige udførelsesformer og nærmere bestemt ved at dreje forankringselementet på en sådan måde, at det ligger parallelt med benene, således som det er vist i fig. 19. Denne operation tillader en indstikning af forankrincrs- elementet i vægdelen, således som det er vist.

Når forankringselementet 124 er anbragt bag vægdelens skjulte flade, trækkes forankringselementet i indgreb med vægdelens skjulte 15 14395 1 flade ved en indskruning af et langagtigt, med et gevind forsynet element 121, således som det er antydet i fig. 20. I den viste udførelsesform føres forankringselementet 124 frem langs skruen 121 og føres i retning mod vægdelen 125's skjulte flade 123. Benene 112, der altså er fleksible, indtager den i fig. 20 viste, udbøjede stilling, medens forankringssættet fastholder genstanden 127 i en fast forbindelse med den hule væg. En særskilt fjernelse af benene, således som det er nødvendigt ved de øvrige udførelsesformer, er altså undgået.

I fig. 21 er der illustreret et andet træk, der er væsentligt ved den tredje udførelsesform af et forankringssæt ifølge opfindelsen, idet en særskilt ring 130 glideforskydeligt modtager i det væsentlige parallelle ben 132 på en måde, der i det væsentlige svarer til forholdene i de tidligere udførelsesformer, men uden den i forbindelse med de tidligere udførelsesformer beskrevne, skraldelignende tandudveksling. Disse træk indebærer, at den tredje udførelsesform er mere økonomisk end de to tidligere beskrevne udførelsesformør. Forankringssættet ifølge den tredje udførelsesform monteres på i det væsentlige samme måde som forankringssættene ifølge de to foregående udførelsesformer. Gribe-fligen 134 gribes således og benene 132 føres udad og bort fra væggen, indtil forankringælanentet ligger an mod væggens skjulte inderfløde, således som det er vist. På dette trin indstikkes et langagtigt, med et gevind forsynet fastgørelseselement på samme måde som ved de øvrige udførelsesformer, og de overskydende dele af benene kan fjernes på den i det foregående beskrevne måde.

Endelig skal det bemærkes, at "den trapezformede, skjulte kraftstyrebane" ved den i fig. 1 til 11 viste udførelsesform også med fordel kan anvendes ved de i fig. 12 til 21 viste udførelsesformer.

Claims (7)

16 143351 Patentkrav .

1. Forankringssæt til fastholdelse af et langagtigt fastgørelseselement (54,110,121) i en åbning (50,104) i en vægdel (48) med mindst én skjult side, hvilket sæt har: a) mindst to ben (12,58,72,112,132) af fleksibelt materiale og anbragt i det væsentlige parallelt og forsynet med pal- eller tandelementer (14,60,86) over i det mindste en del af deres længde, b) organer (39,88) , der forbinder et par nærliggende ender af benene, c) et langagtigt forankringselement (32,80,129), der er anbragt på tværs af benene ved disses modsatte ender, og som i det væsentlige midt mellem benene har en åbning (46) , som er indrettet til at modtage det langagtige fastgørelseselement (54,101, 121) , kendetegnet ved, d) organer (40,42; 82; 118,119), der er indrettet til at forbinde en i benenes tværretning orienteret endedel (28,74) på hvert ben (12,58,72,112,132) med forankringselementet (32,80,124), idet i det mindste dele af benene i nærheden af forbindelsesorganerne er fjedrende og vinkelstillede i forhold til hoveddelen af benene for påvirkning af forankringselementet i retning mod dets tværstilling i forhold til benene mod på benene virkende kræfter, der søger at dreje forankringselementet til en stilling i hovedsagen parallel med benene for styring af orienteringen af forankringselementet bag en skjult vægdel, e) et ringelement (16,62,92,110,130) til indsætning i vægåbningen (50,104) og med mindst én udadrettet flange (18,94,114) på tværs af dets akse, samt med mindst to åbninger (22,98) eller slidser til optagelse af benene og med tandelementer (24, 64,100), der er indrettet til at samvirke således med tænderne (14,60,86) på benene (12,58,72,112,132) at de, når benene er indsat i åbningerne, tillader bevægelse af ringen langs benene i retning mod forankringselementet (32,80,124), men hindrer bevægelse i modsat retning for fastklemning af væggen (48,50) mellem ringelementets flange og forankringselementet, hvorhos ringelementet har mindst en åbning flugtende med åbningen (46) i forankringselementet til optagelse af det langstrakte fastgørelseselement (54,110,121). 143951 17

2. Forankringssæt ifølge krav 1, kendetegnet ved gribeorganer (42',90,134), der er forbundet med benenes endedele (44,88) for til benene at påføre sådanne kræfter, at en styring af stillingen og placeringen af forankringselementet (32,80) er mulig, når dette element er anbragt bag den hule vægdels (48) skjulte flade.

3. Forankringssæt ifølge krav 1-2, kendetegnet ved fastgørelsesorganer (42,78), der er fastgjort til de i det væsentlige retvinklede endedele (28,74) på benene (12,58,72) og indrettet til at blive modtaget i åbninger (40,82), udformet i forankringselementet (32,80) og på en sådan måde, at forankringselementets i det væsentlige centralt placerede åbning (46) anbringes i det væsentlige midt mellem benene.

4. Forankringssæt ifølge ethvert af de foregående krav, kendetegnet ved, at to over for hinanden liggende, marginale randområder på hvert ben (12) afgrænser et antal i det væsentlige bølgedannende trekantformede tænder (14), som er udformet på en sådan måde, at de kan gå i indgreb med på tilsvarende måde udformede tænder (24), der er anbragt inde i åbningerne (22) i ringelementet (16).

5. Forankringssæt ifølge krav 4, kendetegnet . ved, at det omfatter et antal i det væsentlige på tværs anbragte notdele (49,86) i benene (12,72), der danner selektive brudområder i benene, når forankringssættet er anbragt og samlet inde i en åbning, (50,104) i en hul vægdel (48,102).

6. Forankringssæt ifølge krav 1-5,kendetegnet ved, at de til fastgørelse af benene (12,72) på forankringselementet (32,80) tjenende organer omfatter i det mindst to tilspidsede, knapformede fastgørelsesorganer (42,78), hvori der er udformet i hovedsagen centrale slidser, og som er dimensioneret på en sådan måde, at de er indstikkelige i tilsvarende åbninger (40,82) i forankringselementet, hvilke åbninger er mindre end de tilspidsede knappers' største bredde.

7. Forankringssæt ifølge krav 1-6, kendetegnet ved, at ringelementet (16,62,92) er opbygget af en i det væsentlige plan flange (18,94), der har i det mindste ét tilspidset fremspring (96) på én side, og en sammenbygget bøs-