DK143885B - Fremgangsmaade til at oege og forbedre fiberholdige plantematerialers fodervaerdi ved hjaelp af alkali under begraensning af vandforbruget - Google Patents

Description

(19) DANMARK (W ) , \Ra/

|P (12) FREMLÆGGELSESSKRIFT (11) 143885 B

DIREKTORATET FOR PATENT- OG VAREMÆRKEVÆSENET

(21) Ansøgning nr. 2425/75 (51) IntCI* A 23 K 1/12 (22) Indleveringsdag 30· maj 1975 (24) Løbedag 30. maj 1975 (41) Aim. tilgængelig 1 . dec. 1975 (44) Fremlagt 26. okt. 1981 (86) International ansøgning nr.

(86) International indleveringsdag (85) Videreførelsesdag -(62) Stamansøgning nr. - (30) Prioritet 31· maj 1974, 7407230, SE * (71) Ansøger FREDRIK WEHTJE, S-530 63 Haellekis, SE.

(72) Opfinder Samme.

(74) Fuldmægtig Kontor for Industriel Eneret v. Svend Schønning.

(54) Fremgangsmåde til at øge og for= bedre fiberholdige plantemate= rialers foderværdi ved hjælp af alkali under begrænsning af vandforbruget.

Opfindelsen angår en fremgangsmåde af den i krav l's Q indledning angivne art til at øge og forbedre fiberholdige plantematerialers foderværdi.

Q

3 Hvert år går mange millioner foderenheder til spilde D med den halm som brændes eller nedpløjes. Det kan være for delagtigt at tilbageføre en del halm til jorden ved nedpløjning, men i mange tilfælde kan det få ugunstig virkning og j undertiden bevirke store jordbundsproblemer.

2 143885

Tidligere anvendtes halm i væsentligt større omfang end nu som dyrefoder, men interessen for at bruge halm til dyrefoder, navnligt som foder til malkekøer, er successivt gået ned af flere forskellige grunde, først og fremmest på grund af halmens lave proteinindhold og cellulosens lave fordøjelighed.

Ved teknisk behandling kan fibermaterialet imidlertid gøres mere tilgængeligt for dyrene og halmens næringsværdi forøges betydeligt. Det er faktisk muligt mere end at fordoble næringsværdien af den halm, som for tiden anvendes til foder.

En sådan udvikling af en procesteknik for på så billig og miljøvenlig måde som muligt at udnytte foderværdien hos halm og andre fiberrige plantematerialer er derfor tiltrækkende.

Den oprindelige fremgangsmåde til forbedring af halmens værdi er den i Norge almindeligt forekommende halmudludning, der kan føres tilbage til Beckman-metoden fra 1921.

Ved denne fremgangsmåde lægges halm 20-24 timer i blød i en l,5%s natriumhydroxydopløsning, hvorefter halmen skylles med ferskvand et antal gange. Vandforbruget er meget stort.

Det andrager 5000 - 10.000 liter pr. 100 kg tør halm.

Denne metode er meget arbejdskrævende i sin oprindelige form, og en stor del af de værdifulde næringsstoffer som findes i halmen går tabt, nemlig de som er opløselige i vand eller i svag vandig alkalisk opløsning. Det drejer sig om ikke mindre end 20-30% af halmens tørstof, der følger med skyllevandet. Dette biolo.gisk stærkt aktive "affald" er en alvorlig forureningskilde.

En anden kendt fremgangsmåde, som for nogle år siden er fremkommet på eksperimentelt grundlag, bygger på halmcellulosens hurtige reaktion med alkali. Ved denne fremgangsmåde overbruses halmen med en natriumhydroxydop-løsning. Koncentrationen af denne varierer (3-15%) i afhængighed af materialets struktur og fugtighedsindhold og den mængde væske, der anvendes ved overbrusningen. Ved 3 143885 ringe væskemængde og svag koncentration kan halmen anvendes direkte som foder nogle timer efter behandling. Ved større mængder alkaliopløsning og stærkere koncentration neutraliseres en del af overskuddet af NaOH ved at halmen overbruses med en syre. I afhængighed af den syre som bruges til neutralisationen, kan der tilvejebringes stoffer som er vigtige for dyrene. Ved denne fremgangsmåde forøges næringsværdien af materialet og også dets velsmag, men næringsværdien i materialet udnyttes fortsat kun ufuldstændigt.

Ved Forskningsinstituttet for Handels-og Industrie planter i Kolding har man i nogle år arbejdet med et projekt til alkalibehandling med såkaldt tørudludning.

Ved denne danske metode behandles halmen med natronlud (natriumhydroxyd) under meget højt tryk, indtil 500 atmosfærer, og høj temperatur, ca. 100°C, hvorved reaktionstiden nedbringes til et minimum. Med fremgangsmåden, som er miljøvenlig - der sker ingen udslipning - nedsættes alkaliforbruget i sammenligning med den i Norge anvendte metode, og ligeledes elimineres fordringen til rigelig vandtilførsel. Det er let at pakke og transportere produktet til forskel fra den konventionelt udludede eller "oplukkede" halm. Det står tilbage at se om produktet tilfredsstiller kravene til velsmag og diætetiske egenskaber.

Ved anvendelse af udludet halm ved fodring af dyr kan man konstatere at den har egenskaber som væsentligt adskiller den fra halm som er ubehandlet. Udludning af halmen forøger tørstoffets indhold af omsættelig energi fra 1,4 til 2,0 megakalorier pr. kg og fordobler udbyttet af nettoenergi.

Foruden at halmens energiindhold således bedre kan udnyttes af dyrene, har man erfaringsmæssigt iagttaget også andre fordele. Det har vist sig at dyr som tidligere er blevet fodret med en konventionel græsfoderkost kan øge deres produktion når dette foder kompletteres med udludet halm Den udludede eller oplukkede halm synes ikke at konkurrere med det øvrige grovfoder, men i stedet forøger dyrene deres totale grovfoderkonsum så at der kan bibeholdes et fysiologisk 4 143885 gunstigere forhold mellem grovfoder og kraftfoder selv til højlakterende dyr. Komplettering med udludet halm synes således at medføre at dyrene kan forøge deres totale energiindtagelse, hvilket på sin side medfører en bedre udnyttelse af deres produktionskapacitet.

Professor D.N. Mowart ved universitetet i Guelph gjorde ved Nutrition Conferance for Feed Manufacturers i Toronto, Ontario, i april 1973 rede for forsøg med fodring med udludet halm i foderet. Af forsøgene (med får) fremgik det at foderkonsumet af tørstof steg med 48%. Tørstoffets fordøjelighed .'"øgedes med 41% og retentionen af nitrogen med 78%. Det behandlede materiale viste sig at være meget velsmagende.

Den gode diætetiske virkning af den udludede halm er ikke nærmere forklaret. Det har vist sig at der ved udludning opnås en fysisk effekt som medfører at de "afklædte" celler i halmen "kvælder" eller svulmer op og får større evne til at tilbageholde væske. Dette medfører på sin side at cellerne bliver mere tilgængelige og materialet bliver et bedre substrat for enzymer.

Man kan med gode grunde antage at halmen også fungerer som pH-regulator i vommen, på grund af ionbytter-egenskaber hos den i kraft af udludningen "afklædte" cellulose, og da der forbliver en vis mængde alkali tilbage i slutproduktet hos den udludede halm. Tilførsel af pH-regulatorer af typen bikarbonat eller bentonit for at modvirke negative effekter af kraftig fodring med korn har været genstand for studier i lang tid, men der er ikke opnået nogen afgørende effekter deraf. Derimod er der grunde til at påstå at proteinkraftfodermidler både dækker dyrenes proteinbehov og samtidig har en produktionsstimulerende virkning ved at den for disse foderstoffer afgivne ammoniak virker som pufferstof. Hvis denne virkning kan fremkaldes på anden måde, bør proteinnormerne kunne sænkes. Man skulle 5 143885 da i teorien kunne komme frem til det paradoksale forhold, at et foderstof som udludet halm, der kun indeholder forsvindende mængder protein kan virke besparende på foderprotein.

Alkalibehandlingen af halmen har således to vigtige virkninger, nemlig dels at påvirke fibrenes struktur på en sådan måde at dyrene bedre kan fordøje og udnytte næringsstofferne i halmen, og dels ved i kraft af halmens ændrede struktur og alkaliindhold at stimulere dyrenes appetit så de konsumerer mere foder og produktionen øges. Sidstnævnte virkning har ikke tidligere været kendt.

Halmudludningsprocessen eller halmoplukningsprocessen har i sin oprindelige udførelse som nævnt foran flere alvorlige ulemper. En alvorlig ulempe er det store vandforbrug ved skylning af den udludede halm. Denne ulempe er så meget des alvorligere som tilgængelige vandindvindingssteder ofte allerede er maksimalt udnyttede. I områder hvor adgangen til vand er begrænset, kan en halmudludningsmetode med stort vandforbrug selvsagt overhovedet ikke komme på tale. En anden meget alvorlig ulempe ved denne metode er de store mængder forurenet spildevand, der enten må udslippes med risiko for miljøødelæggelse eller må opsamles og destrueres, hvilket ikke lader sig gøre uden svære omkostninger. Med spildvandet følger desuden store mængder stoffer som udløses fra halmen og som er værdifulde set fra et ernæringssynspunkt.

Fra svensk patentskrift nr. 46 598 kendes der en fremgangsmåde til behandling af fiberholdige plantematerialer såsom halm med alkali i vandig opløsning for at øge plantematerialets foderværdi med efterfølgende bortskylning af overskuddet af alkali og vand. Ifølge krav 3 i dette patentskrift går man sådan frem, at den første lud fortrænges med andre, allerede anvendte eller friske ludportioner med det formål i så høj grad som muligt at udnytte de forskellige lud ved gentagen anvendelse. Efter afsluttet udludning vasker man med vand for at fjerne de for dyrelegemet skadelige 6 143885 alkalirester. Dette medfører væsentlige ulemper som består i stort vandforbrug, tab af stoffer der er værdifulde fra et ernæringssynspunkt og som er udløst af halmen samt et behov for at bortskaffe store mængder forurenet vaskevæske, der som regel udtappes i tilstedeværende vandløb og medfører alvorlige miljøødelæggelser eller underkastes en omkostningskrævende destruktion.

Tysk patentskrift nr. 335-155 angår en udvikling af sidstnævnte fremgangsmåde, som består i at den brugte lud bruges videre til yderligere behandling, evt. helt til sur reaktion, hvorved den første behandling udføres med svagere lud .og den sidste med stærkere lud. Heller ikke i dette tilfælde undgår man ulemperne ved et stort forbrug af vand til vask af den behandlede halm og miljøproblemer eller destruktionsproblemer på grund af de store mængder forurenet skylle-væske, der uundgåeligt fremkommer og som man må anbringe et eller andet sted, samt tab af værdifulde stoffer.

Det er formålet med den foreliggende opfindelse at tilvejebringe en forbedret udludningsmetode ved hvilken vandforbruget nedbringes i hovedsagen til den mængde vand som optages af halmen og behovet for udslipning af spildvæske elimineres, og hvor de i væsken opløste stoffer eller opslemmede partikler bevares for at blive udnyttet som foder eller på anden måde; og ved hvilken fremgangsmåde produktionen af færdigbehandlet fibermateriale pr tidsenhed øges samtidig med at forbruget af alkali holdes så lavt som muligt.

Dette formål opnås ved at man går frem ifølge opfindelsen som angivet i krav l's kendetegnende del.

Alkalibehandlingen af fiberholdigt plantemateriale, der kan udgøres af forskellige slags halm eller andre fiber-holdige plantematerialer såsom tagrør eller siv, bagasse, udtærskede majskolber, skovprodukter, særlig løvtræsved med løs struktur, celluloseholdigt affald fra træindustrien etc., og fjernelsen af overskuddet af alkalisk behandlingsopløsning med deri for materialet opløste stoffer gennemføres således i et lukket system. Dette indebærer blandt andet at den brugte alkaliopløsning, der aftappes fra det behandlede 7 143885 materiale, anvendes påny til behandling af yderligere materiale efter at ny alkali er tilsat som erstatning for forbrugt alkali. På denne måde sparer man både vand og alkali.

Det lukkede system ifølge opfindelsen indebærer også at skyllevæske, som er brugt til nedbringelse af ludindholdet i det behandlede materiale, ikke slippes ud, men anvendes til behandling, (for-udludning) af yderligere ubehandlet eller med alkalisk vandig opløsning behandlet, for-udludet materiale.

Behandlingen af halmen eller andet plantemateriale med alkalisk opløsning udføres trinvis på en sådan måde at materialet forbehandles med en eller flere svage alkaliopløsninger før den sluttelige behaidling med en stærkere alkaliopløsning.

Til forbehandling af materialet anvendes der en alkalisk vandig opløsning som er vundet fra "skylningen" af halm eller andet materiale der er behandlet med en stærkere alkaliopløsning .

Også skylningen af den med den stærkere alkaliopløsning behandlede halm eller andet udgangsmateriale udføres trinvis på en sådan måde at materialet skylles med en eller flere svage alkaliopløsninger før den sluttelige skylning med fersk vand. Ved denne fremgangsmåde behøver der ikke at indføres mere ferskvand i systemet, end hvad der i det væsentlige svarer til den vandmængde der holdes tilbage i halmen. Til den eller de indledende skylninger anvendes de opløsninger, som tidligere er anvendt til forbehandling af halmen.

Ifølge opfindelsen beregnes vandforbruget til SOOSSO liter vand pr. 100 kg tør halm. Den udludede halm indeholder ca. 80% vand, hvilket medfører at dyrenes behov for drikkevand går ned. I det lukkede system cirkulerer der foruden det vand som forbruges ca. 1200 liter vand pr. 100 kg tør halm som befinder sig under behandling. Denne væskemængde kan evt. reduceres.

Før enhver påbegyndelse af sidste ludbehandlingsfase i kredsløbet, sættes der til behandlingsluden en så stor mængde alkali, fortrinsvis natriumhydroxyd, som er forbrugt under den nærmest foregående ludbehandling. Ved anvendelse af den oprindelige metode var forbruget ca. 8 kg NaOH pr. 100 kg 8 143885 tør halm. Ved gennemførelse af den foreliggende proces uden dekantering går alkaliforbruget ned med ca 20%. Koncentrationen af stærkluden skal ved processens begyndelse ikke være under 1,6% og kan med fordel være noget højere, dog ikke højere end at man ved anvendelse a£ fremgangsmåden ifølge den foreliggende opfindelse i den udludede og færdigskyllede halm har et indhold på ikke over 1,5 g NaOH pr. kg. udludet halm. Den udludede halm har fortrinsvis et alkaliindhold svarende til 1,0-1,5 g NaOH pr. kg udludet materiale med et vandindhold på ca. 80%. Hvis den udludede halm er helt udskyllet, går velsmagen væsentligt ned og dyrenes konsum deraf daler. Hvis NaOH-indholdet er noget højere end 1,5 g pr. kg udludet halm kan man lufte den før man fodrer med den, da NaOH-mængden går ned dels ved fremadskriden af udludningsprocessen og dels ved at en del NaOH overgår til karbonatform ved at gå i forbindelse med kuldioxyd fra den atmosfæriske luft. Størrelsen af den mængde NaOH som er tilbage i den færdigskyllede halm har større betydning end en præcis pH-værdi. Denne ligger som regel mellem 8,5 og 9,0. Det er således ikke nødvendigt helt at neutralisere alkalibehandlet foder før det bruges til fodring af dyr. Ph-værdien i vommen hos drøvtyggere er ofte lavere ved fodring med et sådant foder end ved fodring med ubehandlet, på grund af at der dannes mere organisk syre i vommen, men i afhængighed af mængden af spyt.

For at opnå en højere effekt ved behandlingen må det materiale som anvendes, være tørt eller tørret og i en del tilfælde fint fordelt. Udludningseffekten på halm (85% tørstof) bliver ensartet hvadenten halmen er hel (presset) eller hakket. Kapaciteten af ludbeholderen stiger med 40-45% ved anvendelse af hakket halm. Der går ca. 45 kg tør hel halm og

O

ca. 75 kg hakket halm pr. m .

Som nævnt ovenfor reagerer cellulosen i fiberholdige fibermaterialer hurtigt med alkali. Udludningstiden afhænger af flere faktorer såsom alkalikoncentration, temperatur, tryk, materialets konsistens og fugtighed etc. Ved den oprindelige metode tager behandlingen med natriumhydroxyd ca. 24 timer.

9 143885

Ved behandlingsprocessen ifølge den foreliggende opfindelse er halmen "forudludet" inden den behandles med "stærklud", hvilket medfører at tiden kan nedsættes til ca. 18 timer ved en arbejdstemperatur på 10-20°C og en mindstekoncentra-tion på stærkluden på 1,6%. "Skylning" eller "forudludning" kan ske kontinuerligt, dvs at den ene fase finder sted umiddelbart efter at den foregående er afsluttet. Ved lavere temperatur tager processen noget længere tid, og udludningseffekten bliver også noget ringere. Ved højere temperatur går processen hurtigere og med en forhøjelse af temperaturen ved 10°C forkortes tiden til ca. det halve.

Ved anvendelse af den oprindelige metode til alkalibehandling af halm eller andet fiberholdigt plantemateriale bortskylles som ovenfor nævnt de stoffer, som er udløst fra materialet eller er blevet opslaønmet i opløsningerne, med skyllevandet. Ved "udludning" i et lukket system i henhold til den foreliggende opfindelse sker der en berigelse lidt efter lidt i de alkaliopløsninger, som anvendes trinvis under processen. Som nævnt foran drejer det sig om betydelige mængder, 25-30% af halmens tørstofindhold. Det har vist sig at disse for dyrene næringsrige stoffer stort set forbliver i opløsning ved en temperatur på ikke under lo°C, hvis pH-værdien ikke daler under 9,0 og de følger med halmen ved fodringen eftersom de findes i den af halmen optagne væske. Hvis temperaturen daler og/eller pH-værdien kommer under 9,0 udfældes en del af de opløste stoffer som "slam".

Hvis der bliver for store mængder eller hårde sammenhængende klumper opstår der risiko for at disse stoffer ikke følger med halmen, men sætter sig i udludningsbeholderne eller i rørledninger og forstyrrer processen. For at undgå dette eller såfremt man ønsker at anvende disse værdifulde, af materialet udløste stoffer for sig selv, kan man lade en eller flere af de berigede opløsninger, der indgår i processen, passere en særskilt behandlingsbeholder samtidigt med at man sænker pH-værdien ved tilsætning af kemikalier.

ίο 143885

Til formålet kan der med fordel anvendes syrer som er hensigtsmæssige ved fodring såsom propionsyre, myresyre, eddikesyre, citronsyre eller mælkesyre. Også fosforsyre kan komme på tale, da de ved udfældningen dannede fosfater kan bruges til foder og dække dyrenes behov for fosfor, eller anvendes som gødningsstoffer. En blanding af forskellige syrer kan være hensigtsmæssig idet man herved kan vinde passende næringsstoffer og andre stoffer tilpasset efter produktionsindretningen.

Ved sænkning af pH-værdien afsætter de udfældede stoffer sig sammen med de i alkaliopløsningerne suspenderede partikler som "slam" på behandlingskarrets bund. Som behandlingskar kan der anvendes en dekanta'tor. For at lette håndteringen af "slammet" kan man påvirke dets konsistens ved at vælge en passende syre eller en blanding af syre. "Slammet" skilles fra opløsningen, til hvilken der derefter sættes den udkrævede mængde alkali så at den kan anvendes påny i det lukkede system til behandling af yderligere materiale.

Det vundne næringsrige "slam" kan som nævnt foran anvendes til foderbrug for sig, eller det kan påny tilføres til det udludede produkt. Det kan også tænkes anvendt som gødningsstof, og der findes desuden mulighed for at udvinde det kemiske produkt deraf.

Ifølge opfindelsen går man særlig hensigtsmæssigt frem som angivet i krav 2, idet de fire sådanne cirkulerende behandlingsopløsninger i det lukkede system betegner en optimal udnyttelse af opfindelsens principper. Når man ifølge opfindelsen går frem som angivet i krav 3, opnås minimalt vandforbrug ved fremgangsmåden.

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen skal i det følgende belyses nærmere ved et udførelseseksempel, der viser fremgangsmådens anvendelse på behandling af halm med en vandig opløsning af natriumhydroxyd.

11 143885

Eksempel I dette eksempel forudsættes det at arbejdstemperaturen ikke kommer under 10°C. 4 alkaliopløsninger cirkulerer i dette lukkede system, nemlig følgende:

Stærkluden, der suppleres med natriumhydroxyd efter hver behandling. Efter hver afsluttet udludning og før supplering med natrium benævnes opløsningen sortlud.

Skyllevæske I, der anvendes skiftevis til en første overskylning af færdigudludet halm og til en tredie forbehandling af den halm som skal udludes.

Skyllevæske II, der anvendes skiftevis til en anden overskylning eller overbrusning af den udludede halm og til en anden forbehandling af den halm som skal udludes.

Skyllevæske III, der anvendes skiftevis til en tredie overbrusning eller overskylning af den udludede halm, og til en første forbehandling af den ubehandlede halm som skal udludes.

Tilførsel af vand. Væsketabet af sortlud dækkes ved overpumpning til sortluden af en del af skyllevæske I. Erstatning af den tilsvarende væskemængde samt væsketabet af skyllevæsken I dækkes ved overpumpning af en tilsvarende mængde skyllevæske II.

På samme måde gås der frem til dækning af rumfangsnedsættelsen af skyllevæske II ved overpumpning af skyllevæske m. Skyllevæske Ill's rumfangsmindskning, der udgør 3-3 l/2 gang den tørre halms vægt, dækkes med ferskvand efter at dette er blevet anvendt til den sidste overskylning eller overbrusning af den færdigudludede halm. Denne mængde væske udgør altså det totale vandforbrug.

Man kan også arbejde med et mindre eller større antal skyllevæsker og/eller i forbindelse med udfældningen tilvejebringe et slutprodukt som ikke indeholder mer fri NaOH end at det egner sig som dyrefoder.

12 143885

Arbejdsprogram

De nedenstående, med A, B, C, D, E, Z 1 og Z 2 betegnede figurer repræsenterer de forskellige behandlingsbeholdere der bruges til gennemførelse af processen.

I—11—I--i— O O

Udg angs t i1s tand:

Beholder A

Fyldt med f ærdigudludet halm samt sort lud (dvs brugt stærklud) . Beholder B

Fyldt med for-udludet halm samt skyllevæslce I.

Beholder C

Fyldt med for-udludet halm samt skyllevæske II.

Beholder D

Fyldt med for-udludet halm samt skyllevæske III.

Beholder E

Beholderen tømt for færdigskyllet, udludet halm parat til anvendelse som foder og fyldt påny med ubehandlet, tør halm.

13 143885

Dekanteringsbeholder z 1

Indeholder "slam" fra den seneste dekantering, der er taget ud af beholderen.

Dekanteringsbeholder Z 2 Tom.

Z 1 og Z 2 anvendes alternerende.

Arbejdsmomenter Moment 1

Skyllevaske III pumpes fra D og bruses over den tørre, ubehandlede halm i E.

Moment 2

Skyllevaske II pumpes fra C og bruses over den for-udludede halm i D.

Moment 3

Skyllevaske I pumpes fra B og bruses over den for-udludede halm i C.

Moment 4

Sortluden i A pumpes til B.

Moment 5

Skyllevaske I pumpes fra C og bruses over den færdigudludede halm i A. Derfra pumpes først fra bundlaget i A så meget væske til B, at B bliver fyldt, og resten pumpes tilbage til C.

14 143885

Moment 6 Når sort luden i B er suppleret med skyllevæslce I som anført i moment 5, sættes der til sortluden en så stor mængde natrium-hydroxyd at der opnåes den forudbestemte koncentration (stærklud).

Stærkluden i B cirkulationspumpes (omrøres) med passende tidsmellemrum.

Udludningsmomentet i B er nu inde i slutfasen.

Moment 7

Skyllevæslce II pumpes fra D og bruses over den færdigudludede halm i A. Derfra pumpes der først fra bundlaget i A så meget væske til C, at C bliver fyldt, og resten pumpes til D.

Moment 8

Skyllevaske III pumpes fra E og bruses over den færdigudludede halm i A. Derfra pumpes der fra bundlaget i A så meget væske til D, at D bliver fyldt, og resten pumpes til E.

Moment 9 Så stor en mængde ferskvand, som sammen med skyllevæslce III kan få plads i E, bruses over den færdigudludede halm i A (slutskylning) og pumpes derefter til skyllevaske III i E, som altså bliver fyldt.

Moment 10

Efter moment 9 er udludningen af halmen i A afsluttet og halmen færdig til anvendelse som foder.

A tømmes helt for; udludet halm og fyldes påny med tør halm.

15 143885

Derefter fortsætter udludningen efter samme arbejdsprogram som beskrevet, men således at A er erstattet med B, B med C, C med D, D med E og E med A osv.

Hvis pH-værdien i nogen af alkaliopløsningerne under arbejdsprogrammets forløb - det kan nærmest dreje sig om skyllevaske nr. III og II - nærmer sig 9,0, hvorved bemærkes at arbejdstemperaturen forudsættes at ligge over 10°C, pumpes denne opløsning til dekanteringsbeholder Z 1 eller Z 2 samtidigt med at pH-værdien sænkes ved tilsætning af en syre eller syreblanding ved hjælp af en portionerings-pumpe eller doseringspumpe.

Når det bundfald, som derved er opstået, og en del partikler som har været opslemmet i opløsningen er fraskilt pumpes opløsningen tilbage til systemet samtidig med at pH-værdien reguleres ved tilsætning af natriumhydroxyd ved hjælp af et portioneringsapparat eller doseringsapparat, og processen fortsætter i henhold til det foran skematisk opstillede arbejdsprogram. Man har herved mulighed for ved dekantering af den sidste skyllevæske at tilvejebringe en for slutproduktet evt. ønsket pH-værdi,

Udfældningen og de fraskilte, suspenderede partikler, der tilsammen betegnes "slammet" fjernes fra dekanteringsbeholder Z 1 eller Z 2, evt. ved hjælp af en snegl, og anvendes på ønsket måde.

Hvis der ikke synes at foreligge nogen risiko for udfældning, hvis alkaliopløsningernes pH-værdi er over 9,0' og/eller temperaturen betydeligt over 10°C) og der ikke foreligger noget ønske om at vinde "slammet" særskilt, så gennemføres arbejdsprogrammet uden at nogen af alkaliopløsningerne pumpes gennem Z 1 eller Z 2.

I stedet for en diskontinuerlig fremgangsmåde i henhold til udførelseseksemplet, kan processen også gennemføres kontinuerligt i præcis samme behandlingsfølge.

16 143885

Denne kontinuerlige fremgangsmåde kan ske i en transportør eller anden anordning, evt. i en serie transportører eller anordning, hvor man ved hjælp af pumpesystemer har mulighed for at cirkulere de forskellige alkaliopløsninger og skyllevand over det under transport værende materiale. Materialet kan før behandlingen skæres i forskellige længder hvis dette skønnes nødvendigt.

Hvis de fra materialet udløste, i alkaliopløsningerne tilstedeværende stoffer ønskes fraskilt fra materialet, gennemføres der en kontinuerlig udfældning efter samme princip som i udførelseseksemplet.

I nærværende beskrivelse og i de tilhørende patentkrav har det ikke været muligt klart at skelne mellem skylning og behandling eller mellem skyllevæske og behandlingsvæske, idet de fleste "slcyllevæsker" indeholder mere eller mindre alkali, hvorfor der samtidig med skylningen i de fleste tilfælde også sker en behandling.

Claims (2)

143885 17

1. Fremgangsmåde til at øge og forbedre fiber-holdige plantematerialers foderværdi ved hjælp af alkali under begrænsning af vandforbruget, ved hvilken fremgangsmåde plantematerialet behandles trinvis, hvorved den første behandling med alkali udføres med det laveste alkaliindhold i opløsningen og den sidste behandling med det højeste alkaliindhold i opløsningen og det anvendte alkali udnyttes så vidt som muligt ved gentagen anvendelse af opløsningerne, kendetegnet ved at man arbejder i et lukket system hvor behandlingsvæskerne flyttes trinvis inden for systemet, hvorved den i det sidste behandlingstrin anvendte alkaliopløsning efter erstatning af forbrugt alkali anvendes til slutbehandling af forbehandlet plantemateriale og de øvrige alkaliholdige behandlingsvæsker anvendes alternerende til forbehandling af plantemateriale som skal ludbehandles og til skylning af det færdig-ludbehandlede plantemateriale, så at mindst én forbehandling af plantematerialet udføres med en svag alkaliopløsning som er vundet fra skylningen af plantemateriale færdigbehandlet med stærkere alkaliopløsning, og mindst én skylning udføres med en svag alkaliopløsning som er anvendt til forbehandlingen af plantemateriale, hvorhos frisk vand kun anvendes til den sidste skylning af det færdigbehandlede plantemateriale, og hvorhos man om ønsket udfælder fra plantematerialet udløste stoffer fra en behandlingsvæske i en beholder og skiller de udfældede stoffer fra opløsningen sammen med i opløsningen suspenderede partikler, som medbringes af udfældningen.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved at det lukkede system omfatter fire cirkulerende behandlingsopløsninger, nemlig en vandig alkaliopløsning, sortlud, som anvendes til slutbehandlingen af forbehandlet plantemateriale og suppleres med alkali efter hver behandling, en væske nr. I som anvendes til en tredie forbehandling af plantemateriale som skal ludbehandles og derefter til en første skylning af det færdig-ludbehandlede plantemateriale, en væske nr. II som anvendes til en anden forbehandling af plantemateriale som skal ludbehandles og derefter til anden skylning af det færdig-ludbehandlede plantemateriale, og en væske nr. III som anvendes til en første forbehand-