DK142522B - Fremgangsmåde til fremstilling af foder indeholdende bagasse, gær og protein. - Google Patents

Description

(11) FREMUE6GELSESSKRIFT 142522 DANMARK »D rnt.α» a 23 k i/oo §(21) Ansøgning nr. 4268/72 (22) Indleveret den 29· 3Ug· 1972 (24) Løbedag 29. aug. 1972

(44) Ansøgningen fremlagt og 1 Q

fremlæggelseeskrrftat offentliggjort den I 7· HOV. 1 9o0

Dl REKTORATET FOR

PATENT-OG VAREMÆRKEVÆSENET (30) Prioritet begæret fra den

50. aug. 1971, 65805/71, JP

50. aug. 1971, 65806/71, JP

50. aug. 1971, 65807/71, JP

50. aug. 1971, 658O8/7I, JP

50. aug. 1971, 66421/71, JP

_50. aug. 1971, 77459/71 u, JP___ (71) YOSIAKI KIMURA, 9Ο2 Aza-Ameku, Naha-shi, Okinawa-ken, JP.

(72) Opfinder: Samme.

(74) Fuldmægtig under sagens behandling:

Internationalt Patent-Bureau.

(54) Fremgangsmåde til fremstilling af foder indeholdende bagasse, gær og protein.

Den foreliggende opfindelse angår en fremgangsmåde til fremstilling af et fast foder til husdyr, såsom kvæg, grise eller fjerkræ, ved hvilken bagassen fermenteres med mikroorganismer, og fermenteringsproduktet blandes med andre foderbe-standdele, herunder eventuelt vitaminiserende og smagsregulerende bestanddele, og oparbejdes til det færdige foder.

Der findes mange sukkerproducerende lande, og i størstedelen af disse lande fremstilles sukker ud fra sukkerrør, som giver en stor mængde bagasse. Imidlertid er der endnu ikke blevet udviklet gode måder til udnyttelse af bagasse, og disse lande har derfor problemer med fjernelse af den opsamlede bagasse.

Der er tidligere fremsat forslag til udnyttelse af bagasse til fremstilling af et foder for husdyr. Således er det i beskrivelsen til U.S. patent nr.

3.597.218 foreslået at pode et vandigt substrat indeholdende hvede- og risklid med mikroorganismerne Irpex consurus, Nitrobacter og Aspergillus niger samt en 2 142522

Penicillium-organisme, dyrke organismerne i dette substrat, og derefter sætte 1 den opnåede blanding til en blanding af bagasse med bærme fra råspritfremstilling, hvorefter den resulterende blanding dyrkes og sluttelig tørres. For at sikre tilstrækkelig fordøjelighed af det opnåede produkt er det ved denne fremgangsmåde nødvendigt med lang fermenteringstid. Således fermenteres det bagasse-holdige substrat i ca. 24 timer.

Ved fremgangsmåden ifølge den foreliggende opfindelse kan denne fermenteringstid nedsættes væsentligt, samtidig med at der kan opnås et mere proteinrigt foder.

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen er ejendommelig ved, at bagassen fermenteres med Candida utilis eller en variant heraf, C.utilis var. major, og med Trichoderma viride, hvorefter det fermenterede materiale blandes med de øvrige ønskede foderbestanddele, herunder grønstængelmateriale.

I sin egenskab af gærsvamp kan Candida utilis anvendes som foder, og der kan ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen opnås en forøgelse af mængden af svampen ved anvendelse af spildmelasse, etc. som dyrkningssubstrat. Da svampen oplagrer protein med stor næringsværdi i gærstoffet, så kan der ved anvendelse af denne svamp ud fra et produkt som i hovedsagen består af bagasse, opnås foder indeholdende meget lødigt protein. Det har vist sig, at dyrkningen af gæren kan fuldføres på ret kort tid til forskel fra andre gærarter, således at denne gær egner sig til masseproduktion, dvs. gæren kan forøges indtil 12 gange mængden af podegæren i løbet af 6 timer ved dyrkning af gæren i en neutraliseret væske af spildmelasse under luftning. Sammensætningen af proteingærsvampen, Candida utilis, er som følger:

Bestanddele Mængde (gram pr. 100 g.

tørret gærsvamp)

Protein 46,0 g

Lipider 2,8 g

Kul 37,7 g

Aske 5,5 g

Calcium 50 mg

Phosphor 1100 mg

Jern 80 mg

Vitamin A - 0

Vitamin 2,5 mg

Vitamin B£ 2,6 mg

Nicotinsyre 30 mg

Vitamin C 0 142522 3

Trichoderma viride er en svamp, som producerer dextrose ved spaltning af cellulose og hemicellulose i råfibre, som i rigelig mængde findes i bagessen eller i græsser til råfoder.

Det har også vist sig, at ved formindskelse af mængden af råfibre i bagassen ved anvendelse af gærsvampen, forøges næringsværdien af foderet,idet foderet blivet fordøjeligt, og bagasse indeholdende en stor mængde råfibre kan anvendes som blandet foder.

På grundlag af det i det foregående forklarede er det som resultat af vidtgående studier lykkedes at tilvejebringe en økonomisk fremgangsmåde til fremstilling af et fuldgyldigt foder til husdyr ved blanding af bagasse med svampe, såsom Candida utilis eller C. utilis var major, som er stamgær for Candida utilis, og Trichoderma viride, og fermentation af blandingen i en fermentator med mange beholdere til forøgelse af næringsværdien af bagassefoderet og fordøjeligheden af foderet og forøgelse af mængden af protein i foder, og ved passende indstilling af mængden af råfibre, som er nødvendige for drøvtyggere, og desuden ved tilsætning til den fermenterede blanding af en stivelseskilde, som er passende for kvæg, grise etc.

Før eller under gennemførelsen af fermenteringen kan der til bagassen sættes Saccharomyces cerevisiae som yderligere kilde til protein. Ydermere kan der til den fermenterede bagasseblanding sættes forskellige bestanddele til forøgelse af vitaminindhold og næringsværdi, f.eks. Chlorella-pulver og grønstængel-materiale. Som "grønstængel" betegnes her toppen, græsset og andre grønne dele af sukkerrør.

Fermenteringen af bagassen udføres fortrinsvis aérobt ved tilførsel af luft. Om ønsket kan fermenteringen udføres i et flertrinsanlæg.

Til udøvelse af fremgangsmåden ifølge opfindelsen kan benyttes et anlæg som omfatter A) bagassebehandlingsmidler til fermentation af råbagassen til opnåelse af bagasse indeholdende protein, som er passende til dyrefoder, B) grøn-stængelbehandlingsmidler til afskæring, tørring og knusning af toppen af sukkerrørene og tilsætning hertil af korn, og C) midler til blanding af bagassen fra bagassebehandlingsmidleme A) og den behandlede grænstængel fra midlerne B) og til valsning af blandingen til et lag med en bestemt bredde og tykkelse efterfulgt af tørring og opskæring af det i en passende længde.

Opfindelsen forklares nærmere i det følgende under henvisning til tegningen, hvor fig. 1 er et frontbillede af en udførelsesform for hele anlægget til udøvelse af fremgangsmåden ifølge opfindelsen, til fremstilling af foder indeholdende bagasse og gærproteiner, fig. 2 viser et frontbillede af en udførelsesform for bagassebehandlings- 4 142522 midlerne i anlægget.

fig. 3 viser et frontbillede af en udførelsesform for grønstængeIbehandlings-midlerne i anlægget.

fig. 4 viser et snit af et frontbillede af fermentations- og omrøringsmidler anvendt i anlægget.

fig. 5 er et skematisk billede, som viser tidsintervaller fdf fjernelse af fermenterede produkter fra fermentationsmidlerne, fig. 6 viser et snit af varmblæsningsknusemidlerne i anlægget, fig. 7 viser et snit fra siden langs linien 7-7 i fig. 6, fig. 8 viser et frontbillede af midler til valsning, tørring, opskæring og oplagring af den fermenterede blanding, fig. 9 viser et flowsheet for fremgangsmåden ifølge opfindelsen, fig. 10 viser et frontsnit i en anden udførelsesform for fermentations- og omrøringsmidlerne i anlægget.

fig. 11 viser et sidesnit af de i fig. 10 viste fermentations- og omrøringsmidler, fig. 12 viser et forstørret frontbillede af valsemidlerne i de i fig. 8 viste midler, fig. 13 viser et frontbillede af de i fig. 12 viste valsemidler, hvor delene er adskilt, og fig. 14 er et forstørret sidesnit visende et stykke trådnet, som anvendes i valsnings-, fermentations- og blandemidlerne i fig. 8.

Behandlingen af bagasse i bagassebehandlingssystemet A) beskrives først i detaljer i det følgende. Den fra sukkerfabrikkerne kommende bagasse i form af terninger oplagres først.

Ifølge fig. 1 føres bagassen til en knusemaskine 1, hvor bagassen knuses fint, og den således knuste bagasse føres til et omrøringsorgan 3 ved hjælp af et transportbånd 2, som er anbragt under bunden af knusemaskinen 1.

Den således i omrøringsorganet 3 indførte knuste bagasse omrøres tilstrækkeligt, imens den steriliseres ved hjælp af damp tilført fra en koger 30 og ledes til en svampetilsætningstank 5 ved hjælp af et transportbånd 4, som er anbragt under bunden af omrøringsorganet 3.

Ifølge den i fig. 2 viste udføreIsesform består svampetilsætningtanken 5 af en øverste afdeling 5a og en nederste afdeling 5b. Den knuste, i den øverste afdeling 5a indførte bagasse blandes med en fortyndet vandig dispersion af calciumcarbonat (CaCO^), såsom knust koralrev, der sprøjtes på bagassen ovenfra gennem en vandforsyningstank 6, hvorved den knuste bagasse blandes med calciumcarbonat og desuden afkøles til den optimale temperatur og neutraliseres med fortyndet vandig dispersion. Den sålede behandlede bagasse indføres så i den lavere 5 142522 del 5b , i hvilken en strøm af svampevæske indeholdende Trichoderma viride sættes til bagassen, som så ledes til toppen af en fermentationstank 18 af typen med mange trin ved hjælp af et transportbånd 17, som vist i fig. 2. Den i fig· 2 viste fermentationstank 18 består af fire trin med fermentationssektioner, og det således til toppen af tanken 18 ledte materiale, som skal fermenteres, fermenteres tilstrækkeligt og spaltes Igennem de fire trin, således at man opnår et blødt produkt. Det vil sige, at den således til toppen af tanken 18 tilførte bagasse spaltes ved fermentation først gennem det første og andet trin, og derpå tilsættes i tredje trin dejgær, Saccharomyces cervisiae, til den således spaltede bagasse, og bagasseblandingen neutraliseres med en CaCO^-opløsning. Yderligere tilsættes en påsætningsgær til den neutraliserede bagasseblanding til forøgelse af proteinkilden.

Som dyrkningsmedium for svampen blandes spildmelasse eller malt fra klid med bagassen. Dyrkningsmediet er forskellig fra dyrkningsmediet for Trichoderma viride, og ved anvendelse af kombinationen af de to dyrkninger sættes den sammensatte næringskilde til bagassen.

Den således med proteinet berigede bagasse ledes så til en blande tank 20 fra bunden af tanken 18 ved hjælp af et transportbånd 19 anbragt under bunden af fermentationstanken 18, og i blandetanken 20 kan vitaminer og andre næringskilder med stor næringsværdi, såsom Chlorella ellipsoidea og bestanddele fra lægeurter sættes til bagassen, og desuden kan til forbedring af smagen nucleo-tidvæsker af RNA-bestanddele tilsættes ved anvendelse af den i en tank 13 dyrkede gær. F.eks. neutraliseres enzymer, såsom Candida flaveri, C. guillier mondire, Clostridium acetobutylieum, Eremothe cium ashpyii eller Ashpya gossipii, hvorpå de renses og sættes til tanken 20 som additiv for vitamin til forøgelse af næringsværdien af bagassen.

Som vist i fig. 2 består blandetanken 20 af øverste og nederste dele, hvor bagassen blandes med proteinkilden, grønstængel, stivelseskilden og vitaminkilden, som tilføres fra andre beholdere.

Hver del af tanken 18 er forsynet med et dyserør 66, som vist i fig.

10, og gennem dyserøret tilføres komprimeret luft fra en kompressor 16, som vist i fig. 1, til tanken, hvor fermentationen af bagassen udføres under optimale betingelser til spaltning af bagassen og dyrkniigaf gæren, og derefter opsamles bagassen i tanken 20 som nævnt i det foregående.

Den således fermenterede bagasse fjernes fra tanken 18 til forskudte tider som vist i fig. 5, f.eks. fra fire tanke 18 successivt hver time i det her beskrevne eksempel. Den i fig. 5 illustrerede udførelsesform giver et eksempel på forskudte tidspunkter mellem tiden for tilførsel af råbagasse til hver af de fire tanke 18a, 18b, 18c og 18d og tiden for fjernelse af den i tanken fermenterede bagasse i f.eks. ca. 4 timer. 1 tanken 18a anbragt længst til højre påbegyndes 6 142522 den første tilførsel af råbagasse f.eks, kl. 8, den første fjernelse af således i tanken fermenteret bagasse påbegyndes kl. 12, den anden tilførsel af råmateriale påbegyndes kl. 12, den anden fjernelse af i tanken fermenteret bagasse påbegyndes kl. 16, den tredje tilførsel af råbagasse påbegyndes kl. 16, den treige fjernelse af fermenteret bagasse påbegyndes kl. 20, den fjerde (endelige) tilførsel af råbagasse påbegyndes kl. 20, og den fjerde fjernelse af i tanken fermenteret bagasse påbegyndes kl. 24. I tanken 18b påbegyndes hver af disse operationer 1 time senere. I den tredje tank 18c påbegyndes hver af disse operationer en time senere end i tanken 18b (to timer senere sammenlignet med tidspunktet for samme operation i tanken 18a), og i tanken 18d anbragt til venstre påbegyndes hver af disse operationer 1 time senere end i tanken 18c (tre timer senere sammenlignet med tiden for denne operation i tanken 18a).

1 tilfældet med tilførsel af råbagasse til tankene 18a, 18b, 18c og 18d fra tanken 5 ved hjælp af transportøren 17 gentages de successive operationer med "tilførsel af råbagasse til tanken 18a i løbet af den første time,tilførsel af bagasse til tanken 18b i løbet af den næste time, tilførsel af bagasse til tanken 18c i løbet af den næste time, tilførsel af bagasse til tanken 18c i løbet af den næste time og tilførsel af bagasse til tanken 18d i løbet af den næste time" derfor fire gange. Ligeledes foretages tilførselen af fermenteret bagasse fra de fire tanke 18 til blandetanken 20 hver time fra hver af tankene 18a, 18b, 18c og 18d successivt.

Den nævnte udføreIsesform blev forklaret for det tilfælde, hvor fermentationen af bagassen i tanken 18 kræver ca. 4 timer. Hvis fermentationetiden i hver af tankene er ca. 6 timer foretages tilførsel af den rå bagasse (og fjernelse af den fermenterede bagasse) hver 1,5 time. Med andre ord hvis H er fermentationstiden for bagassen, og N er antallet af tanke, så bliver længden af det "forskudte tidsrum" H/N.

En del af den i tanken 18 fermenterede bagasse ledes så ved hjælp af et transportbånd tilbage til svampetilsætningstanken 5 fra den anden plade i tanken 18 som kilde for gærdyrkning. Desuden ledes melasse gennem en vandtank 6, en spildmelassetank 8, en koger 30, en første forsyningstank 9 med perphosphor-syre og en tank 10 med ammoniak til en melasseforsyningstank som neutraliseret melasse, og derpå ledes melassevæsken i melassetanken li til fermentationstanken 13. En påsætningsgærvæske ledes fra en påsætningsgærtank 12 til fermentationstanken 13, hvor proteingæren kontinuerligt dyrkes under omrøring med komprimeret luft ved den optimale temperatur. Udluftningen udføres ved tilførsel af komprimeret luft gennem dyserørene 7 og 15, som er vist i fig. 4, fra kompressoren 16, og ved denne udluftning tilvejebringes de optimale betingelser for dyrkning af gær. Den således i fermentationstanken 13 dyrkede gær føres gennem et rør til blandetankei 20.

7 142522

Dyrkningen af proteingær, Candida utilis, udføres i tanken 13 indeholdende en perphosphorsyreopløsning, vandig ammoniak, en vandig natriumhydroxidopløsning og en ammoniumsulfatopløsning til tilførsel af en passende mængde nitrogen til gærenog til indstilling af pH i systemet til ca. 4,5, hvilket er passende for dyrkningen. Den således i tanken 13 dyrkede proteingær indføres så i blandetanken 20.

I tanken 20 blandes den dyrkede gær, Candida utilis, så med den fermenterede bagasse, som er tilført fra tanken 18, sammen med stivelse og vitaminer.

I hver tank frembringes et passende dyrkningsmedium med den tilsatte gær, pH deraf indstilles på passende måde, og den optimale temperatur opretholdes.

En af de foretrukne betingelser for gærdyrkning tilvejebringes i systemet i hver tank ved udluftning med luft gennem dysen 15, som er vist i fig. 4. Udluftningen i hver tank udføres ved tilførsel af komprimeret luft fra kompressoren 16 til tilvejebringelse af fordelagtige betingelser for dyrkningen.

Den til fermentationstankene 18 ledte bagasse fermenteres tilstrækkeligt, dvs. spaltes i tankene ved optimal udluftning, og indføres så i blandetanken 20 i systemet C) ved hjælp af et transportbånd 19 med bestemte tidsintervaller som angivet i det foregående for fig. 5 (f.eks. hver time), og på samme tid føres en del af bagassen i tankene 18 til svampetilsætningstanken 5 som gærkilde. Yderligere opsamles den i tanken 13 dyrkede proteinkilde og andre materialer i tanken 20, og blandingen ledes til en styrterende 43. Den kemiske sammensætning af den spaltede bagasse, der skal ledes til blandetanken fra fermentationstanken 18, var følgende:

Bestanddel Mængde Råprotein 34,57.

Råfedt 6,5% Råaske 5,217.

Vandopløselige uorganiske nitrogenforbindelser 28,77.

Som nævnt i det foregående blandes bagassen med gærarterne, fermenteres og spaltes til forøgelse af dens næringsværdi og fordøjelighed, såvel som forøgelse af proteinindholdet. Det kontrolleres derpå, at den således behandlede spaltede bagasse har en passende mængde råfibre, som er nødvendige for drøvtyggere, såsom okser, etc., og blandes med et kornpulver som stivelseskilde og vitaminer i det i det følgende omtalte grønstængelbehandlingssystem B). I tilfælde med fremstilling af foder for grise eller høns kan de rå fibre formales fint.

En anden udføreIsesform for fermentations- og omrøringstanken er vist i fig. 10 og fig. 11 på tegningen. Apparatet er således konstrueret, at bagassen blandes med en gærvæske og fermenteres til spaltning til et blødt fibrøst materiale og 8 142522 til absorption af næringskilden for gærvækst på bagassen, hvorved en hovedbestanddel af et kombineret fodermiddel for husdyr, såsom kvæg, heste, svin, høns etc., er fremstillet.

Ved bunden af en forsynings- og omrøringsbeholder 63, forsynet med en bagassetilførselsåbning 61 og en gærvæsketilførselsåbning 63, er anbragt et automatisk udløb for bagasse. Forsynings- og omrøringsbeholderen 63 er også udstyret med et ønsket antal roterende aksler 65, 65 i flere niveauer og omrørere 67, 67 er anbragt på hver af de roterende aksler. Yderligere er et tilførselsrør 68 med sprøjtedyser 66, 66 til sprøjtning af damp og væske ved en passende temperatur i passende mængder anbragt på et en smule højere niveau i forsyningsbeholderen 63. Henvisningsbetegnelsen 69 angiver en automatisk oliedonkraft i lille målestok, og henvisningsbetegnelserne 70, 70 angiver kæderemskiver til samtidig rotation af de roterende aksler 65,65.

Ved fermentation og spaltning af bagassen i dette apparat føres bagassen kontinuerligt til forsyningstanken 63 gennem tilførselsåbningen 61, og de roterende aksler 65,65 roteres til omrøring af den således tilførte bagasse ved hjælp af omrørerne 67, 67, som er fastgjort til de roterende aksler 65, 65, og samtidigt tilføres flydende gær til forsyningstanken 63 fra gærtilførselsrøret 62 anbragt ved toppen af forsyningstanken 63, og luft sprøjtes ind i forsyningstanken 63 gennem sprøjtedyserne 66, på tilførselsrøret 68.

Ved den i det foregående nævnte fremgangsmåde kan gær dyrkes under optinale betingelser, idet den i bagassen indeholdte syre neutraliseres og holdespå det optimale pH, og således udføres fermentationen til spaltning af bagassefibrene til tilvejebringelse af blød bagasse. I dette tilfælde afhænger den optimale temperatur af den anvendte gærart, og regulering af lufttemperaturen og indstilling af fermentationstemperaturen udføres ved indstilling af temperaturen af den luft eller væske, som indsprøjtes gennem sprøjtedyserne 66, 66.

Som nævnt i det foregående er den således fermenterede og spaltede bagasse hovedbestanddelen af da: sammensatte foderprodukt. Den således ved fermentation spaltede bagasse afgår successivt gennem udløbsåbningen 64, der kan åbnes og lukkes automatisk, og som findes ved bunden af forsyningstanken 63, og bagassen ledes så til den påfølgende tank ved hjælp af et transportbånd etc. Den i fig. 10 og 11 viste udførelsesform tilvejebringer passende midler til styring af spaltningen af bagassen med gær ved indstilling af behandlingstiden og desuden ved tilførsel af frisk væske fra gærvæsketilførselsåbningen 62.

Grønstængelmassen føres til en knuser 22, som er første trin i grønstænge lbehandlingssystemet B), i hvilken knuser grønstængelmassen knuses, og knust grønstængel indføres så i et omrøringsorgan 24 ved hjælp af et transportbånd 23, som er anbragt under bunden af knusemaskinen 22. I fig. 3 ses det, at grøn- 9 142522 stængelmassen, som er passende omrørt, ledes til toppen af en tørreskakt 52 ved hjælp af en transportør 51, som er anbragt under bunden af omrøringsorganet 24. Efter at grønstænglen er tilpas tørret i denne sigtetransportør med flere tørreskakter bæres den af et transportbånd 53 og indføres ved enden af et knuseorgan 26 af varmblæsttypen ved hjælp af en skruetransportør 25. Snit forfra og fra siden af denne knusemaskine 26 af varmblæsttypen er vist i fig« 6 og 7. En cylinder 55 i denne knusemaskine 26 bæres roterende af et understøttelsesorgan 54, og to sammenpres se lige plader 28 og 28, som hver har en bølget bue 57 er anbragt i midten af bunden af cylinderen 55, idet der er påført en elastisk udadrettet kraft på de nedre dele af de sammenpresselige plader ved hjælp af en sammentrykt fjeder 56, således at de sammenpresselige plader er i kontakt med hinanden på bagsiden. På ydersiden af de konkave buer i de sammenpresse lige plader 28 og 28 er anbragt to knusevalser 29 og 29, som kan glide ovenfra og nedad langs de konkave buer 57 og 57 på de sammenpresselige plader 28 og 28.

Når grønstængelmassen føres kontinuerligt til bagsiden af det cylindriske legeme 55 gennem en skruetransportør 51 anbragt bag den øverste del af det cylindriske legeme 55, så sendes grønstængelmassen langsomt fremad i cylindren 55 ved hjælp af skruepropeller 27, som findes på indersiden af væggen af cylindren 55, og grønstænglen knuses langsomt ved gnidning mellem knusevalserne 29 og de konkave buer 57 i de sammenpresse lige plader 28. Da de sammenpresse lige plader 28 og 28, som er anbragt i midten af bunden af cylindren 55 bagside mod bagside, er påvirket af en udadrettet elastisk kraft ved bunden, knuses grønstængelmassen jævnt på grund af den sammentrykkende kraft mellem de konkave buer 57 i pladerne 28 og knusevalserne 29, og derpå fjernes den således knuste grønstængelmasse kontinuerligt fra cylindren 55 ved hjælp af en skruetransportør 31, som er anbragt forrest i cylindren 55. Under knuseoperationen kan grønstænglen desuden tørres ved blæsning af varm luft gennem cylindren, og så er skruetransportøren 31 forbundet med knusemidler 32 af koldblæsttypen. Opbygningen af det indre af knusemaskine« 32 af koldblæsttypen er næsten den samme som opbygningen af varmblæst-knusemaskinen 26. Grønstængelmassen knuses mere fint i knusemaskinen 32, og ledes så til en oplagrings- og omrøringstank 34 ved hjælp af en skruetransportør 33, og sendes derpå til et afmålingsorgan 36 fra bunden af oplagrings- og omrøringstanken 34 i en forudbestemt mængde ved hjælp af et transportbånd 35 . Til afmålingsorganet ledes lidt efter lidt knust korn fra en beholder 37, en knusemaskine 38 og en oplagrings- og omrøringstank 39, og de fastsatte mængder af knust og tørret grønstængelmasse og knust korn afmåles i afmålingsorganet 36 og ledes til blandetanken, som er første trin i det i det foregående omtalte system C), ved hjælp af et transportbånd 41.

Den fermenterede bagasse, protein og andre næringsstoffer fra tanken 13 og blandingen af knust grønstængel og korn føres til blandetanken 20 i passende 142522 ίο forhold og omrøres tilstrækkeligt i blandetanken 20 til tilvejebringelse af en ikke-tørret blanding til et sammensat foderstof. Den ikke-tørrede blanding føres til styrterenden 43 ved hjælp af et transportbånd 42, som er anbragt under bunden af blandetanken 20, og forarbejdes derfor til et lag med en bestemt bredde og bestemt tykkelse ved hjælp af valsemidler 44, som er forbundet parallelt ved bunden af styrterenden 43.

En udførelsesform for valsemidlerne er illustreret i fig. 12 og 13. To trykvalser 74 og 74 findes i den lederste del af beholderen 73, hvilken beholder har tilløb 60 ved toppen og udløb 72 ved bunden og foran, således at valserne 74 og 74 kan roteres i modsat retning i forhold til hinanden og føre det tilførte materiale nedad. En vibrator er anbragt ved 72 for at sikre ensartet tykkelse af det således nedadførte materiale. Under bunden af beholderen 73 er anbragt det bageste af en larvefodsvalse 75 med en fastsat længde til fjernelse af materiale fra beholderen 73. En larvefodstrasportør 76 til rulning, hvilken transportør har en fastsat længde, er anbragt over den forreste del af larvefodstransportøren 75 parallelt med transportøren 75 med et mellemrum 77, som er en smule mindre end den vertikale højde (H) af udløbet 72 fra beholderen 73.

1 et eksempel på det i fig. 12 og 13 viste system er den vertikale højde (H) af udløbet 72 fra beholderen 73 7mm, og mellemrummet 77 mellem larvefodsrullen 75 og larvefodsrullen 76 5 mm. Tykkelsen deraf kan indstilles. Når den fermenterede blanding behandlet i de i det foregående beskrevne midler indføres i beholderen 73, så tvinges den fermenterede blanding ned på larvefodsvalsen 75 under bunden af beholderen ved hjælp af trykvalseme 74 og 74, som er anbragt i den nederste del af beholderen 73, og blandingen overføres så som et lag med en tykkelse, som er bestemt af højden (H) af udløbet 72 fra beholderen 73 på valsen 75. Det således til valsen 75 overførte lag af den fermenterede blanding sammenpresses i rummet mellem valsen 74 og larvefodstransportøren 77 og føres frem i den retning, som vises med en pil i figuren. Mellemrummet mellem disse valser er mindre end den vertikale højde af udløbet 72, dvs. tykkelsen af laget af blandingen. Blandingen fjernes derpå fra enden af larvefodsvaIsen 75 som et båndformet produkt med en fastsat tykkelse. Den fermenterede blanding, som er et båndformet produkt med en bestemt tykkelse, overføres så kontinuerligt fra enden af larvefodsvalsen 75 til en skruetransportør 79 og til en tørreskakt, hvor materialet går i zigzag gennem tørrekamrene, og efter tørring afskæres i passende længder. Midlerne til tørring af det båndformede produkt er vist i fig.

8 og fig. 14. Som vist i figurerne fastholder netværkstransportører 59 og 59 det båndformede produkt 84 på stykket mellem larvef odsva lseme 75 og 76 og den bageste del af tørregangen 58. Tørremidlerne består af en zigzagformet tørregang 58 med passende varmelegemer 78, 78 tre steder ved den nederste ende