DK143174B - Maskine til afpudsning af langstrakte rodfrugter - Google Patents

Description

/Swl

I w3Sm I

\Ra/ (11) FREMLÆGGELSESSKRIFT 143174 DANMARK isn mt.ci.3 a 23 n 15/ολ «(21) Ansøgning nr. 5213/76 (22) Indleveret den 19* HOV. 1976 (24) Løbedag 19· HOV. 1976 (44) Ansøgningen fremlagt og fremlæggelsesskriftet offentliggjort den 1 3 · jul · 1 9®1

DIREKTORATET FOR

PATENT- OG VAREMÆRKEVÆSENET (3°) prioritet beSaret fra den 20. nov. 1975* 753264, pi (41) Aim. tllg. 21. maj 1977 (71) INMEKTOR KY, Tullikatu 15* 21100 Naantali, FX.

(72) Opfinder: Agne Claes Persson, Kaivokatu 6 B 11, 21100 Naantali, FI. ~ (74) Fuldmægtig under sagens behandling:

Patentagentfirmaet Magnus Jensens Eftf.

(54) Maskine til afpudsning af langstrakte rodfrugter.

Den foreliggende opfindelse angår en maskine til afpudsning af langstrakte rodfrugter og af den i krav l’s indledning angivne art.

Efter sædvanlig maskinel skrælning af langstrakte rodfrugter, eksempelvis gulerødder, har disse stadig en del af topdelen, hvis farve afviger fra resten af frugten. Denne del skæres hort.

Under skrælning og anden industriel håndtering udsættes enderne af en gulerod for et større fladetryk end resten. Håndteringsbeskadigelse forekommer således først og fremmest i enderne. De beskadigede dele skæres bort.

Bortskæringen medfører tab af råmateriale, og værditabet ved det bortskårne materiale stiger, efterhånden som forædlings- 1Λ 31 7 Λ - 2 - processen skrider frem. Minimalt materialetab kan naturligvis kun opnås, når bortskæringen foretages manuelt. Imidlertid vil den forudgående behandling oftest være maskinel, eksempelvis en dampskrælning, som ikke kan udføres manuelt, og hvor maskinkapaciteten afhænger af massen, eksempelvis 3-8 ton/time, medens den manuelle kapacitet afhænger af antallet. Manuel bortskæring er således uhyre personalekrævende, medmindre den forudgående maskinelle behandling foretages med mindsket kapacitet.

Man har naturligvis søgt at udvikle maskiner til den nævnte bortskæring. En kendt maskine forudsætter, at gulerødder er eller burde være koniske, og maskinen bortskærer et stykke af forudbestemt længde fra den tykkere ende af guleroden. Konstruktionen af denne kendte maskine er imidlertid sådan, at den let udsættes for driftsforstyrrelser, og maskinen er nu i praksis uanvendelig, fordi avlerne med henblik på større udbytte producerer gulerødder, der netop ikke må være koniske.

En anden kendt løsning er baseret på en metode, hvor gulerødder bringes ind i en på en vandret aksel roterende tromle med på væggene stråleformet placerede cylindre, i hvis bund en fast kniv udfører bortskæringen. Denne metode forudsætter ret begrænset størreisesvariation af gulerødderne, da disse styres frem til skæreoperationen og støttes under denne af en cylinder, hvis dimensioner er tilpasset en bestemt gulerodsstør-relse.

En tredje kendt løsning baserer sig på en metode, hvor guleroden falder gennem en åbning i væggen på en tromle, som roterer om en vandret akse, ned i et kammer, som bevæger sig med samme hastighed som åbningen. Kammeret bevæger sig under en tværgående børste, således at guleroden forskydes mod den kammerende, hvor bortskæringen finder sted. Også denne metode forudsætter, at de tilførte gulerødder er af nogenlunde ensartet størrelse, fordi åbningerne i tromlevæggen kun må lade én gulerod passere ad gangen. Endvidere vil en maskine efter dette princip blive uantageligt dyr, hvis den skulle have en kapacitet svarende til en forudgående skrællemaskine.

Endelig er det kendt manuelt at placere gulerødder på et rumdelt transportbånd, der bevæger gulerødderne til mekanisk afskæring.

- 3 - 143174

Også her er håndteringskapaciteten altså knyttet til antallet og ikke til massen af gulerødderne.

Disse ulemper undgås ved maskinen ifølge opfindelsen, der er ejendommelig ved det i den kendetegnende del af krav 1 angivne.

Maskinens kapacitet er knyttet til gulerodens størrelse, men er så stor, at kapacitetsvariationer i afhængighed af gule-rodsstørrelser ikke har nogen væsentlig indflydelse.

Sammenlignet med manuelle metoder forårsager maskinen mere afskæringsspild. Men omkring 70% af dette spild skyldes afskæring af topenden, og afskæring af lige lange stykker i begge ender af en gulerod medfører ikke en fordobling af spildet, fordi guleroden er tilspidset mod den anden ende.

Ved at gøre afstanden mellem støttepladerne og de respektive skæreorganer regulerbar kan længden af de afskårne ender justeres.

Opfindelsen skal i det følgende forklares nærmere i forbindelse med tegningen, hvor fig. 1 viser en maskine ifølge opfindelsen set fra oven, fig. 2 i større målestoksforhold et lodret snit gennem en del af maskinen, skematisk, fig. 3 samme men mere detaljeret, og fig. 4 anskueliggør en gulerods placering i skærerenderne.

De produkter 1, som skal behandles, hældes i en tromle 11, der roterer om en lodret akse. Indersiden af tromlen 11 er forsynet med en skruebane 12 med to vindinger. Den roterende tromle søger at medbringe de produkter, som skråner mod den fra skruebanen 12, og ordner dem herved på række, inden de falder ned fra skruebanen. Af tyngdekraften styres produkterne ind i en primær skærerende 3 på tromlen 11, hvor de glider langs en fast støtteplade 7,til de møder et primært skæreorgan 2, som afskærer et stykke af 'ønsket længde svarende til afstanden mellem støttepladen 7 og skæreorganet 2. Umiddelbart efter møder produktet 1 en ledeplade 6, mod hvilken produktet rejser sig, og ved enden af ledepladen kastes produktet mod en sekundær skærerende 5, som står i fast forbindelse med den primære rende - 4 - 143174 3, og presser sig nedad mod en støtteplade 10, hvor et stykke af den anden ende afskæres af et sekundært skæreorgan 4.

Sluttelig falder produktet ned i en bremserende 13. Efter af-bremsning falder produktet ned på eksempelvis et transportbånd.