DK142761B - Elektromedicinsk apparat. - Google Patents

Description

(ίϋ \Ra, (11) FREMLÆ6GELSESSKRIFT 1 ^2761 DANMARK <»'> Int el.· » 61 B 17/39 «(21) Ansøgning nr. 1 302/74 (22) Indleveret den 11 · Π18Γ» 1 974 (24) Løbedeg 11. mar. 1974 (44) Ansøgningen fremlagt og fremlssggelsesskriftet offentliggjort den 1 9 · J ®n» 1 9o1

DIREKTORATET FOR

PATENT- OG VAREMÆRKEVÆSENET (30) b*e*ret den 12. mar. 1973* 340294, U5 (71) WHALEDENT INC., 236 Fifth Avenue, New York, New York, US- (72) Opfinder: Bernard Weissman, 225 East 48th Street, New York, New York, US: Alan Neil Miller, 10 Sundbury Drive, New York, New York, US:

Walter Henry Fredericks, Buckout Road, White Plains, New York, US.

(74) Fuldmægtig under sagens behandling:

Ingeniørfirmaet Hofman-Bang & Bout ard._ (541 Elektromedicinsk apparat.

Den foreliggende opfindelse angår en elektrodeenhed til et elektromedicinsk apparat.

Elektrodemedicinske apparater og instrumenter, der kan anvendes til kirurgiske eller dentale operationer, er kendt. Sådanne apparater har som regel en kilde for højfrekvent spænding, der under manuel styring kan føres til en skærespids, der er anbragt for enden af et håndtag. Sådanne apparater kan anvendes til generelle, medicinske og dentale formål, hvor det er indlysende at navnlig en skærespids med en æg skal kunne drejes for at gennemføre en operation på vanskeligt tilgængelige steder. Ved en første kendt metode til anbringelse af skærespidsen i håndtaget er en sådan drejning mulig. Skærespidsen er fast sammenhængende med 2 142761 en stang, som strækker sig et stykke ind i håndtaget, der for enden er opslidset og har en omløbermøtrik, som ved tilspænding klemmer den opslidsede ende af håndtaget fast omkring stangen efter samme princip som en boremaskines borepatron. Skærespidsen kan da drejes ved først at løsne omløbermøtrikken, dreje stangen og spænde møtrikken til igen. Omløbermøtrikken gør denne operation unødvendig besværlig og endvidere er den sammen-hængende elektrodespids og stang stor og relativ dyr at fremstille, hvilket gør den uegnet som engangselektrodespids. Da hospitaler i stigende grad går over til engangsartikler for at undgå den omstændelige sterilisationsproces er denne kendte teknik dårlig. Fra beskrivelsen til USA patent nr. 5*295*514 kendes en væsentligt simplere elektrodespids, som med nogen rimelighed kunne fremstilles som en engangsspids, men ved den derfra kendte metode til fastgørelse af spidsen kan denne ikke drejes i forhold til håndtaget. Denne ulempe kan ikke afhjælpes ved at dreje håndtaget, da alle håndtag, som nu er i brug, er forsynet med en betjeningsknap, som medfører at håndtaget skal ligge i hånden på en bestemt måde, for at en fri finger let kan påvirke knappen.

Formålet med opfindelsen er at angive en elektrodeenhed til apparat af den omhandlede art, hvor elektrodeenheder er velegnet til fremstilling som engangsartikel og let kan drejes i forhold til håndtaget.

Dette opnås ved den i krav l’s kendetegnende del angivne udformning. For at dreje elektrodespidsen er der ingen dele som skal løsnes, idet friktionskraften mellem de nævnte krumme dele og bøsningen blot skal overvindes. Da elektrodespidsen blot består af en lukket metaltråd og en meget simpel kappe er den meget billig at fremstille og er derfor velegnet som engangsartikel.

Ved hjælp af det i krav 2 angivne næsestykke forbedres mulighederne for at dreje elektrodespidsen, således at denne ikke behøver at blive berørt. Når næsestykket har form som et knæ vil det være en stor fordel, at der kan foretages drejning ved begge næsestykkets ender.

5 142761

Krav 3 angiver hensigtsmæssige enkeltheder ved elektrodeenheden ifølge opfindelsen, medens det ved de i krav 4 angivne foranstaltninger opnås, at forbindelsen mellem elektrodespidstråden og bøsningen ikke påvirkes af en samenklemnlng af den ydre aktive spids.

Opfindelsen vil blive forklaret nærmere ved den følgende beskrivelse af nogle udførelsesformer, idet der henvises til tegningen, hvor: fig. 1 viser et længdesnit gennem en elektrodeenhed ifølge opfindelsen, fig. 2 et snit i større målestok gennem den forreste del af den i fig. 1 viste enhed, med delene trukket fra hverandre, i form af et næsestykke og en elektrodespids adskilt fra håndtaget, fig. 3 et lignende snit gennem en anden udførelsesform med et vinkelbøjet næsestykke, fig. 4 en elektrodespids, set fra oven, fig. 5 et snit efter linien 5-5 i fig. 4, medens fig. 6 viser et snit efter linien b-6 i i fig. 5.

Fig. 1 viser en elektrodeenhed 10 ifølge opfindelsen. Denne har et rørformet hus 12 af plast med en aktiv ende 13» i det følgende også betegnet forende. Ved den modsatte ende findes en transparent rørformet væg eller linse 14, der er forbundet til huset 12 og sammen med dette danner et håndtag.

Ved forenden 13 findes et kontaktelement i form af en kontaktbøsning 20, der fastholdes i huset 12 ved en stift 22.

Et næsestykke 24 af plast, der beskrives nærmere nedenfor, har en bageste cylindrisk del 26, hvis indvendige dimensioner passer til forenden 13 og kontaktstykket 20 til optagelse af disse. Mellem forenden 13 og den cylinariske del 2b kan være indsat en fjeder 28, der skal tjene til at forhøje friktionen mellem de to dele, 4 142761 næsestykket 12 og 24 og forenden 13·

Ved den inderste ende af næsestykket 24 findes en kontaktstift 30, der passer ind i kontaktbøsningen 20.

En ledende bøsning 32 i elektrisk forbindelse med stiften 30 udgør en del af den elektriske forbindelse og strækker sig gennem den forreste del af næsestykket 24 og afsluttes ved dettes yderste ende.

En elektrodespids 33 ifølge opfindelsen består af en i hovedsagal cylindrisk isolerende kappe 34, der passer ind i bøsningen 32. Kappen 34 har to modstående aksiale slidser 35, der omtales nedenfor.

En ledende elastisk tråd 37, fig. 5, er indført i kappen 34 med krumme dele 36, der går ud gennem slidserne 35. En del af tråden 37 strækker sig ud gennem en åben ende af kappen 34 til dannelse af en lukket sløjfe 38, der udgør en skærespids.

Disse dele vil blive beskrevet nedenfor i forbindelse med figurerne 2-6.

Ved den bageste ende af håndtaget 14 findes en åbning, gennem hvilken et koaksialkabel 40 træder ind. Til trækaflastning af kablet 40 findes et krymperør 42, der omslutter og støtter koak-sialkablet. Kablets ledere fører højfrekvent højspænding til enheden 10. Det hertil anvendte elektriske arrangement er af kendt art. En spændingsførende leder 40a i koaksialkablet 40 er forbundet direkte til kontaktbøsningen 20. En afgrening 40b fra den spændingsførende leder er forbundet til den ene side af en glim-lampe 44, hvis ikke viste anden side er koblet kapacitivt til den jordforbundne kappe 40c i koaksialkablet 40. Denne kapacitive kobling begrænser den strøm, der passerer igennem glimlampen 44.

Når lampen lyser, betyder det at spændingen ved spidsen 38 er højere end gennemslagsspændingen for lampen 44 og at der føres højfrekvent højspænding til spidsen 38.

Elektrodeenheden 10 er over kablet 40 forbundet til et elektrome-dicinsk apparat, der frembringer højspænding med høj frekvens.

Ved den forreste ende 13 af huset 12 findes en mikroafbryder 46, som medfører en meget bekvem styring af effekttilførselen til skæ- 5 U2761 respidsen 38. Afbryderen 46 er anbragt således, at den, når enheden holdes på normal måde, vil være ud for operatørens tommelfinger. Operatøren kan således bekvemt og hurtigt slutte og afbryde blot ved at nedtrykke eller slippe afbryderen 46.

Afbryderen 4b er indsat i en åbning mellem to dele 48a og 48b af en blok, der er indført i røret 12.

I fig. 2 er forenden af elektrodeenheden 10 vist med de enkelte dele adskilt, i stilling til sammenkobling. Den forreste ende af huset 12 har en cylindrisk del 49 med lidt mindre diameter end den øvrige del af huset 12. Kontaktelementet 20, der fortrinsvis består af kobber, er anbragt inden i den cylindriske del 49. Kontaktelementet har et cylindrisk fremspring 50 og en gennemgående aksial boring 52, hvis diameter svarer til den udvendige diameter af kontaktstiften 30.

Næsestykket 24 har ved den bageste ende en cylindrisk yderflade 60 og en cylindrisk fordybning 61. Den indvendige diameter i fordybningen 61 svarer til den ydre diameter af delen 49» således at disse to dele passer sammen med prespasning. Disse dele vil dog også som ovenfor omtalt kunne være udført med noget spillerum og med mindst én fjeder 28 ved ydersiden af delen 49. Når delene samles, bliver denne fjeder sammenpresset og virker til at forøge friktionen mellem næsestykket og håndtaget og forhindrer derved, at næsestykket adskilles fra håndtaget under normal anvendelse. .

Den forreste del 62 af næestykket er udvendig konisk med den mindste diameter ved den yderste frie ende. I denne del er indlagt den ledende bøsning 32, der er elektrisk forbundet til kontaktstiften 30. Boringen 52, stiften 30 og bøsningen 32 er koaksi-ale og ligger i flugt med symmetriaksen i huset 12.

Selv om de ovenfor omtalte elementer er beskrevet som cylindriske, vil det være klart, at der også vil kunne anvendes andre tværsnitsformer. Således kan fordybningen 6l og delen 49 være udført med kvadratisk eller rektangulært tværsnit i stedet for cirkulært.

I fig. 2 er endvidere vist elektrodespidsen 33» hvis cylindriske 6 142761 kappe 34 i diameter og længde passer i bøsningen 32, som vist i fig. 1. Kappen 34 har en udvidet elastisk bagende 64, hvis ydre dimensioner er lidt større end diameteren af bøsningen 62. Som vist i fig. 5 er bagenden 64 opslidset ved 80 og kan da som følge af sin elasticitet presses ind i bøsningen 32 og fastholdes ved friktion. Den forreste ende 66 af kappen 34 er indsnævret som vist i fig. 5.

I fig. 3 er vist en ændret udførelsesform foret næsestykke 24’, der i form adskiller sig fra det i fig. 2 viste næsestykke, men i alle andre henseender svarer til dette. I fig. 3 er næsestykket 24' og elektrodespidsen 33 vist sammenkoblet. Den bageste ende af næsestykket er indsat på den forreste ende 49 af håndtaget med den mellemliggende fjeder 28 sammenpresset. Kontaktstiften 30 er indført i boringen 52 i kontaktstykket 20.

Den yderste del 70 af næsestykket 24* er vinkelformet, idet et lige mellemstykke 72 danner en vinkel med en i hovedsagen lige yderste del 74. Mellemstykket 72 indeholder en bøsning 76, og delen 74 en bøsning 78, hvilke to bøsninger 76 og 78 er i indbyrdes elektrisk kontakt. Da bøsningen 76 er forbundet med stiften 30, kan der føres spænding til spidsen 33 gennem bøsningen 78 på lignende måde som foran.

Elektrodespidsen 33, der er vist i enkeltheder i fig. 4-6, har som nævnt en kappe 34, der er i hovedsagen cylindrisk. Denne kappe kan bestå af et passende elastisk plastmateriale. Ved den midterste del har kappen to langsgående slidser 35. Metaltråden 37 er ombøjet med sine to ender 82 indlagt i kappen 34, med de to bøjler 36 springende frem gennem slidserne 35, medens en del af tråden ligger uden for den indsnævrede ende 66 i fonn af en rombeformet sløjfe 38.

De to krumme dele 36 ligger i samme plan. De dele af tråden, der danner overgangen mellem de krumme dele 36 og sløjfen 38, går gradvis over fra planet gennem de krumme dele 36 til et andet plan, der er defineret ved sløjfen 38 og som ligger i hovedsagen vinkelret på det første plan. Denne overgang er afsluttet ved den inderste . side af den indsnævrede ende 66 som vist i fig. 5 og 6.

Den snoede form af tråden 37 vil i forbindelse med den indsnævrede 7 142761 ende 66 forhindre, at tråden glider ud af kappen 34, selv om de krumme dele 36 presses sammen· Dette skyldes, at de divergerende overgangsdele af tråden 37, også når de krumme dele 36 er presset sammen, har større afstand end højden af den indsnævrede ende 66.

Når elektrodespidsen 36 indsættes i bøsningen 32 eller 78, vil de krumme dele 36 og den elastiske ende 64 blive presset indefter svarende til bøsningens diameter. Da både kappen 34 og tråden 37 består af elastisk materiale, vil de sammentrykkede dele 64 og 36 presse udefter imod indersiden af bøsningen. Herved forøges friktionen mellem spidsen 33 og næsestykket 24 eller 24*. De krumme dele 36 vil også give elektrisk kontakt mellem tråden 37 og bøsningen. Herved overføres spændingen til skærespidsen 38.

Det vil af den ovenstående beskrivelse fremgå, at elektrodeenheden ifølge opfindelsen er fri for de foran omtalte ulemper ved de kendte konstruktioner. Anvendelse af en mikroafbryder 46 i den forreste ende af håndtaget letter endvidere styringen af effekt til skærespidsen 38. De beskrevne næsestykker 24 og 241 kan let udtages fra huset 12. Herved opnås udskiftelighed mellem forskelligt udformede næsestykker, således at man i hvert enkelt tilfælde kan udvælge det bedst egnede næsestykke.

En anden fordel er anvendelsen af en ledende bøsning til optagelse af en elektrodespids 33, der kan kasseres efter brugen. Som det vil fremgå af beskrivelsen og tegningen er spidserne 33 simple og billige at fremstille. De kan derfor laves til en så lav pris, at de kan bortkastes, når de har været brugt en gang. Herved undgås behovet for at behandle spidser til desinficering efter tidligere anvendelse. Dette eliminerer naturligvis også muligheden for, at en forkert behandlet skærespids bevirker infektion i en patient under behandling. Det vil således være muligt, at hver elektrodespids 33 er indpakket for sig på steril måde.

Det vil også ses, at der ved opfindelsen muliggøres drejning af næsestykket 24 og 24’ i forhold til huset 12. Når der anvendes et vinkelhøjet næsestykke 24’, lettes orientering af spidsen på simpel og effektiv måde, selv under en operation. Da stiften 30 under sådan relativ drejning vil forblive i kontaktstykket 20, vil der bevares elektrisk kontinuitet, selv om næsestykket drejes

Claims (2)

8 U2761 under spænding. På lignende måde kan elektrodespidsen 33 drejes i forhold til næsestykket. Det vil ses, at der ikke findes låsemidler, der vil forhindre sådan drejning. Det er således muligt at dreje det ved sløjfen 38 definerede plan til enhver ønsket retning blot ved at dreje skærespidsen eller kappen 34 i forhold til næsestykket. Hertil skal der kun anvendes en kraft, der kan overvinde friktionen mellem høsningen og den elastiske ende 64 og mellem bøsningen og de krumme dele 36. Elektrodeenheden 10 ifølge opfindelsen letter således på økonomisk måde bekvem udskiftelighed og indstilling eller orientering af de aktive elementer i enheden. Sådan smidighed findes ikke ved de kendte elektrodeenheder. Patent krav:

1. Elektromedicinsk apparat til via en elektrodeenhed (10) at påføre højfrekvent spænding til væv, der skal behandles, hvilken elektrodeenhed er anbragt for enden af et langstrakt, rørformet håndtag (14, 12), gennem hvilket elektrodeenheden står i forbindelse med en spændingskilde, kendetegnet ved, at elektrodeenheden omfatter en elektrodespids (33) med en langstrakt isolerende cylindrisk kappe (34) til optagelse i en med håndtaget forblindet elektrisk ledende bøsning (32), som er tilsluttet spændingskilden, hvilken kappe har to modstående aksiale slidser (35) og en indsnævret aksial ende (66), og omfatter en elastisk metaltråd (37) med en første del (38), der strækker sig uden for nævnte indsnævrede aksiale ende til dannelse af en ydre aktiv spids, og med en anden del indenfor nævnte kappe, hvilken anden del er forsynet med to adskilte, modstående elastiske krumme dele (36), der passerer gennem kappens slidser (35) og kan presses ind i kappen (34), hvorved indføring af kappen i den nævnte bøsning (32) vil bevirke delvis sammenpresning af de nævnte krumme dele til tilvejebringelse af friktionsindgriben og elektrisk kontakt mellem tråden og bøsningen.

2. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at elektrodeenheden (10) endvidere omfatter et mellem håndtaget og elektrodespidsen anbragt næsestykke (24), hvis mod håndtaget ven-