DK141554B

DK141554B - Flydende opvaskemiddel.

Info

Publication number: DK141554B
Application number: DK281274AA
Authority: DK
Inventors: Jean Renaud; Jean-Paul Narcy
Original assignee: Colgate Palmolive Co
Priority date: 1973-05-25
Filing date: 1974-05-22
Publication date: 1980-04-21
Also published as: FR2230718B1; DE2424856C3; NL7407090A; DK281274A; SE419098B; GB1469697A; DE2424856B2; US4040989A; DE2424856A1; AU6857674A; CA1022030A; DK141554C; CH588555A5; IT1013237B; FR2230718A1; ZA742739B; BE815515A

Description

(11) FREMLÆGGELSESSKRIFT 141554 DANMARK «<> int.ci.s c 11 d 17/08 t(21) Ansøgning nr. 2812/74 (22) Indleveret den 22. maj 19^4 (23) Løbedag 22. maj 197^ (44) Aneegningen fremlagt og fremlæggelaeaelalftet offentliggjort den 21. apr . 1 98Ο DIREKTORATET FOR . .

PATENT- OG VAREMÆRKEVÆSENET I30) Prioritet begeeret fra den

25. maj 1973a 7519155, PR

(71) COLGATE-PALMOLIVE COMPANY, 500 Park Avenue, New York, New York 10022, US.

(72) Opfinder: Jean Renaud, 5 Rue Claude Monet, 78580 Bougival, FR: Jean-Paul Narcy, 94 Avenue de Veraallies, Paris, PR.

(74) Fuldmægtig under «agens behandling:

Firmaet Chas. Hude.

(54) Flydende opvaskemiddel.

Den foreliggende opfindelse angår flydende opvaskemidler. Nærmere betegnet angår den flydende opvaskemidler, som er egnede til manuel opvask (i modsætning til materialer, der anvendes i automatiske opvaskemaskiner), hvilke midler er fortrinlige rensemidler og udviser ønskede styrede, vedvarende skumningsegenskaber i nærværelse af fedtet snavs.

Skumdannelse ved hjælp af vaskemidler har længe været betragtet som et tegn på renseevne. Med fremkomsten af automatiske tøjvaskemaskiner samt opvaskemaskiner forårsagede for meget skum undertiden dårlig vaskning san følge af mekanisk "tilstopning" i maskinen på grund af, at vaskevæskens skum hindrede effektiv kontakt med alle de materialer 2 141554 eller genstande, som skulle rengøres. På trods af forbrugerens belæring om at acceptere lavtskummende vaskemidler beregnet til brug i automatiske vaskemaskiner og opvaskemaskiner har det imidlertid været generelt accepteret i vaskemiddelindustrien og hos forbrugeren, at højtskummende opvaskeprodukter, som er beregnet -til manuel anvendelse, er at foretrække. Sådanne produkter indebærer imidlertid ulemper, idet de undertiden frembringer et så rigeligt skum, at dette klæber til porcelænet og hindrer personen, som vasker op, i at kunne se, hvorvidt det er rent. Undertiden kræver sådanne for rigelige skum desuden yderligere skylning for at blive fjernet, og hvis en sådan skylning ikke udføres med vand eller vaskemiddel, efterlades der pletter på det opvaskede service. Et særlig besværligt arbejde består i at nedskylle alt i vasken efterladt skiam i afløbet efter opvask. For store skummængder begrænser også kapaciteten af vasken, vandfadet eller opvaskebaljen, hvori porcelænet sættes i blød eller opbevares før rengøring. Hidtil har disse forskellige ulemper været tolereret af forbrugerne, fordi de antoges at være nødvendige resultater, som fulgte med anvendelsen af effektive flydende opvaskemidler, der har vedvarende skumevne og god renseevne under brug.

Man er imidlertid nu nået frem til koncentrerede, flydende opvaskemidler, som er egnede til manuel opvask, som er. i besiddelse af middel til middellave vedvarende skumningsegenskaber, og som på tilfredsstillende måde rengør et stort antal tallerkener, hvilket vaskemiddel er lige så effektivt eller mere effektivt end i handelen gående koncentrerede højtskummende flydende vaskemidler i henseende til renseevne og skumbestandighed. Det har ved vidtgående sammenligningsforsøg vist sig, at forbrugere (husmødre) i afgørende grad foretrækker sådanne materialer og disses skumningsegenskaber fremfor de mest populære af de i handelen gående opvaskemidler, som sælges i .Frankrig.

Det flydende opvaskemiddel ifølge opfindelsen omfatter en blanding af: a) et anionisk tensid, som er et paraffinsulfonat eller et.lineært alkylbenzensulfonat eller en blanding deraf, b) et ikke-ionisk tensid, som er et kondensat af en højere fedtalkohol med en heteroblanding af ethylen- og propylenoxider eller med en lavere alkylether af en alkylphenoxypoly -lavere alkoxy-lavere alkanol eller en blanding deraf, 3 U1554 c) et lavere alkanolamid af en højere alkansyre, og d) vand, idet den samlede mængde af a), b) og c) udgør mindst 35 vægt% af materialet.

Nærmere betegnet indeholder det flydende opvaskemiddel ifølge opfindelsen en anionisk C^gH^Q-paraffinsulfona'b- eller C8"C15 -alkylben-zensulfonat-detergent, en ikke-ionisk detergent og et CQ-C18-fedtayre-alkanolamid samt vand, og opvaskemidlet er ejendommeligt ved, at nævnte anioniske sulfonat eller blanding er til stede i en mængde på 20 til 40 vægt%, at fedtsyrealkanolamidet har 10 til 16 carbonatomer i acylgruppen og 2 til 3 carbonatomer i alkanoldelen og er til stede i en mængde på 1 til 8 vægt%, at den ikke-ioniske detergent er valgt fra gruppen bestående af et kondensat af C^g-C^g-alkanol og en he-teroblanding af ethylenoxid og propylenoxid i et vægtforhold fra 2,5:1 til 4:1, hvilket kondensat har et alkylenoxidindhold på 60 til 85 vægt%, en C2-Cg alkylether af en ethoxyleret Cg-C.^ alkylphenol med 9 til 14 ethenoxygrupper, og blandinger deraf samt er til stede i en mængde på 5 til 30 vægt%, hvor resten er vand eller vand indeholdende indtil 20 vægt% af en solubilisator valgt blandt urinstof, C2-C2-alkohol og C^-C^-alkylsubstituerede benzensulfonathydrotroper og blandinger deraf, idet det totale indhold af sulfoneret detergent, fedtsyrealkanolamid og ikke-ionisk detergent andrager 35 til 55 vægt% af materialet, som udviser et middel eller middel-lavt skumvolumen, som er stabilt i nærværelse af fedtet snavs ved anvendelseskoncentrationer .

Fra beskrivelsen til dansk patentansøgning nr. 1091/71 og dansk fremlæggelsesskrift nr. 131.158 kendes flydende vaskemidler til opvask, som imidlertid ikke indeholder de ikke-ioniske overfladeaktive midler, som indgår i det her omhandlede flydende opvaskemiddel, nemlig en heteroblanding af ethylenoxid og propylenoxid, som i et vægtforhold på 2,5-4:1 er kondenseret med en C^g-C^g-alkanol eller en C2-Cg-alkylether af en Cg-C^g-alkylphenol. Det antages, at det er netop blandingen af en af disse ikke-ionis*ke detergenter med den anioniske sulfonerede detergent, som er ansvarlig for de lavtskummende og i lang tid varende skumningsegenskaber, der adskiller og karakteriserer det cmhandlede opvaskemiddel i forhold til de tidligere kendte opvaskemidler.

141554 4 I den mest foretrukne udførelsesform for opfindelsen er den anioniske detergent natriumparaffinsulfonat med gennemsnitligt ca. 15 carbon= atomer i paraffingruppen eller natrium-lineært alkylbenzensulfonat, i hvilket alkylgruppen gennemsnitligt har ca. 11 carbonatomer, den ikke ioniske detergent er et højere fedtalkohol (12 til 15 carbon= atomer) hetero-ethylenoxid-propylenoxidkondensat, hvori ethylen= oxidrpropylenoxidvægtforholdet er ca. 3 til 1, og alkylenoxidind= holdet er ca. 75%, eller en tertiær butylether af tertiær octyl= phenoxypolyethoxyethanol, hvori polyethoxydelen er på ca. 11,5 ethoxygrupper, alkansyrealkanolamidet er laurin-myristinmonoethanol= amid, og den totale mængde af sådanne bestanddele i materialet andrager fra ca. 40 til 45%·

De i opvaskemidlet ifølge opfindelsen anvendte vandopløselige paraffin= sulfonater er sædvanligvis blandede sekundære alkylsulfonater med fra 10 til 20 carbonatomer pr. molekyle, hvor mindst 80% deraf har enten 12 til 18 carbonatomer pr. molekyle eller 10 til 17 carbon= atomer pr. molekyle. Et foretrukket interval for carbonatomindhold er fra 14 til 17 carbonatomer med et gennemsnitligt carbonatomindhold på ca. 15. Den foretrukne molekylvægt andrager normalt fra 300 til 350.

De beskrevne paraffinsulfonater fremstilles fortrinsvis ved at udsætte et paraffinmateriale svarende til den ovenfor angivne kædelængde for indvirkningen af svovldioxid og oxygen i overensstemmelse med den velkendte sulfoxidationsproces. Produktet opnået ved denne omsætning er en sekundær sulfonsyre, som derpå neutraliseres med en passende base til dannelse af det vandopløselige sekundære alkyl= sulfonat. Lignende egnede sekundære alkylsulfonater kan opnås ved hjælp af andre metoder, f.eks. ved sulfochloreringsteknikken, ved hvilken chlor og svovldioxid omsættes med paraffin i nærværelse af actinisk lys, hvorved de resulterende sulforylchlorider hydrolyseres og neutraliseres til dannelse af de sekundære alkylsulfonater.

Kationen i paraffinsulfonatet og i de andre anioniske sulfonater, som skal beskrives i det følgende, er fortrinsvis et alkalimetal, ammonium eller lavere alkanolamin, selvom jordalkalimetaller, f.eks.

5 141554 magnesium, samt lavere aminer også er anvendelige til dannelse af vandopløselige detergentsalte. De bedste af alkalimetallerne er natrium og kalium, idet natrium er det foretrukne. De lavere alkanol= aminer kan være mono-di- eller trialkanolaminer indeholdende 1 til 3 carbonatomer i alkanolgruppen, og mest hensigtsmæssigt ethanol= aminer, f.eks. triethanolamin og diethanolamin. De tilsvarende aminer kan anvendes i stedet for. De mest foretrukne af paraffinsulfonaterne er natriumparaffinsulfonatet, hvori paraffinen for størstedelens vedkommende (8096 eller mere og fortrinsvis 95% eller mere) har en molekylvægt på ca. 330.

Det lineære alkylbenzensulfonat har 8 til 15 carbonatomer i den lineære alkylgruppe, fortrinsvis 10 til 12 carbonatomer og mest hensigtsmæssigt gennemsnit på ca. 11 carbonatomer. Det mest foretrukne alkylbenzensulfonat er natriumundecylbenzensulfonat, hvor mindst 80% af alkylgruppeme har 10 til 12 carbonatomer. Sådanne forbindelser kan fremstilles ved alkylering af benzen efterfulgt af sulfonering og neutralisation i overensstemmelse med velkendt teknik.

Den ikke —ioniske detergent, som er et kondensat af en højere fedtalkohol med en heteroblanding af ethylen- og propylenoxider, er en detergent, i hvilken den højere fedtalkohol har 10 til 16 carbon= atomer, idet fortrinsvis mindst 80% deraf har 12 til 15 carbonatomer. Forholdet mellem ethylenoxid og propylenoxid andrager fra 2,5il til 4:1, fortrinsvis fra 2,8:1 til 3,3:1 og mest hensigtsmæssigt ca.

3:1, idet det totale indhold af ethylenoxid og propylenoxid (indbefattet den endestillede ethanol- eller propanolgruppe) andrager fra 60 til 85%, fortrinsvis 70 til 80% og mest foretrukket ca. 75% af den ikke-ioniske detergents molekylvægt.

Den lavere alkylether i alkylfenoxypoly-lavere alkoxy-lavere alkanol er en ether, hvori den lavere alkylgruppe og den lavere alkanol har 2 til 6 carbonatomer, den poly-lavere alkoxygruppe er polyethoxy (9 til 14 ethoxygrupper pr. molekyle) og alkylgruppen har 6 til 10 carbonatomer. Fortrinsvis vil den lavere alkylethers lavere alkyl= gruppe i mindst 80% af materialet have 3 til 5 carbonatomer, idet den lavere alkanol er ethanol, det poly-lavere alkoxy er polyethoxy, og alkylgruppen har 7 til 9 carbonatomer. Det er mest foretrukket, at etherens lavere alkylgruppe er en tertiær butylgruppe, at alkyl= 141554 6 gruppen er en tertiær octylgruppe, og at polyethoxygruppen har ca. 11,5 ethoxygrupper.

Det lavere alkanolamid af højere alkansyre benyttes primært for dets skummende og skumstabiliserende virkninger, og det er reaktionsproduktet af en lavere alkanol med 2 til 3 carbonatomer og en alkansyre med 10 til 16 carbonatomer, fortrinsvis hvor 80$ eller mere af den lavere alkanol er ethanol og en lignende mængde af alkansyren har 12 til 14 carbonatomer. Andre lavere alkanoler, som også er anvendelige, er n-propanol og isopropanol. Den foretrukne alkansyre er en blanding af laurin- og myristinsyre, generelt i forhold på 1:2 til 2:1, hvor ca. 50% af hver foretrækkes. Alternativt kan kokosnødde-olie eller hydrogeneret kokosnøddeolie benyttes som kilde for alkan= syrerne. Passende alkansyrealkanolamider indbefatter monoethanolamider, diethanolamider og monoisopropanolamider.

I stedet for en del af alkansyrealkanolamidindholdet i de omhandlede materialer kan der benyttes trialkylaminoxider eller lavere alkoxy= lerede alkansyrealkanolamider. Aminoxiderne er sædvanligvis di-lavere alkyl-højere alkylaminoxider, hvori de lavere alkylgrupper har 1 til 3 carbonatomer, og de højere alkylgrupper indeholder fra 10 til 16, fortrinsvis 12 til 14 carbonatomer. Det alkoxylerede alkansyrealka= nolamid har fra 1 til 10, fortrinsvis 2 til 4 ethoxygrupper i mole= kylet. Alkanolen og fedtsyren er den samme som i de omhandlede alkan= syrealkanolamider. Normalt vil erstatningen af alkanolamid kun andrage 5 til 40 vægt% af de her angivne mængder, selvom alkanolamidet kan erstattes fuldstændigt af aminoxidet, ethoxyleret alkanolamid eller blandinger deraf,idet en sådan fuldstændig erstatning ikke foretrækkes.

Forskellige andre materialer kan også være indbefattet i de omhandlede materialer med henblik på disses ønskelige funktionelle virkninger eller æstetiske virkninger. Til de vigtigere af disse materialer hører materialer, som benyttes til at forøge mildheden af opvaskemidlet overfor hænderne. Af sådanne forbindelser foretrækkes i høj grad de vandopløselige proteiner. I kemisk henseende er sådanne materialer polypeptider med lav molekylvægt, som opnås ved hydro= 7 141554 lyse af proteinmaterlaler, såsom menneskehår og dyrehår, horn, huder, hove og klove, gelatine, collagen og lignende. Et særligt foretrukket vandopløseligt protein fremstilles ved hydrolyse af svineprotein. Under hydrolyse nedbrydes proteinerne gradvis til deres deri indgående polypeptider og syrer ved hjælp af langvarig opvarmning med syrer, f.eks. HgSO^, eller baser, f.eks. NaOH, eller ved behandling med enzymer, f.eks. peptidaser. Under hydrolyse dannes polypeptider med høj molekylvægt først som hydrolyseprodukter, der gradvis omdannes til simplere og simplere peptider, f.eks. tripeptider, di= peptider og endelig til aminosyrer. Polypeptiderne afledt fra pro= teiner er komplekse blandinger, og i praksis vil den gennemsnitlige molekylvægt af hydrolysatet variere fra 120 (aminosyrer) til ca.

20.000. Alle tilfredsstillende hydrolyserede polypeptider karakteriseres ved hjælp af vandopløselighed. I materialer, som indeholder opløseligt protein, foretrækkes det ofte at anvende hydrolyseret collagen med så lav molekylvægt, så at det er fuldstændig opløseligt i vand, er ikke-gelerende (udviser en Bloom værdi på nul) og er ikke-denaturerende cg har en gennemsnitlig molekylvægt under 15.000, fortrinsvis i området ca. 500 til 10.000.

Andre bestanddele i de omhandlede materialer indbefatter urinstof, der normalt benyttes som det tekniske produkt, og Cg-C^ lavere alkohol, fortrinsvis ethanol (kan være denatureret), selvom isopropanol også er anvendeligt. Urinstoffet medvirker til at gøre forskellige komponenter i materialet opløselige og modificerer ofte viskositeten på hensigtsmæssig måde. Den lavere alkohol eller et andet passende benyttet opløsningsmiddel har en fortyndende virkning på materialet og hjælper selvsagt med til at gøre dets bestanddele opløselige.

Selvom opløsningsmidler, indbefattet vand, har tendens til at gøre produkterne til klare væsker, er det undertiden ønskeligt at gøre dem uigennemsigtige eller at give dem et perlemorsagtigt udseende.

Med henblik på sådanne formål kan der benyttes opaliserende midler, f.eks. behensyre, eller et materiale, Som frembringer en perlemors-agtig virkning, såsom en tilnærmelsesvis lige blanding af højere fedtsyreestere af polyethoxyethanol, kokosnøddeolie-fedtsyrealkanol= amid og natriumlaurylethersulfat. Den højere fedtsyre vil sædvanligvis have 10 til 18 carbonatomer, og polyethoxyindholdet vil være 8 141554 på 1 til 20, fortrinsvis 1 til 10 ethoxygrupper. Alkanolamidet vil fortrinsvis være ethanolamid, men kan også være blandet med isopro= panolamid. Yderligere hjælpemiddelkomponenter i de omhandlede materialer indbefatter parfumer, sequestreringsmidler, f.eks. tetrana= triumethylendiamintetracetat og trinatriumnitrilotriacetat, bakteri= cider, f.eks. trichlorcarbanilid, tetrachlorsalicylanilid, hexachloro= fen og chlorbromsalicylanilid, antioxidanter, tykkelsesmidler, f.eks. natriumcarboxymethylcellulose, polyacrylamid, irsk mos, farvestoffer, vanddispergerbare pigmenter, salte, f.eks. natriumsulfat og magnesium^ sulfat som heptahydratet eller vandfrit, natriumchlorid samt yderligere opløsningsmidler.

I den foranstående beskrivelse af materialerne ifølge opfindelsen og de forskellige deri anvendelige hjælpestoffer, samt i kravene, ligger det inden for opfindelsens rammer, selvom individuelle bestanddele er nævnt for forskellige klasser eller typer af komponenter, at blandinger deraf kan benyttes, såsom blandinger af to eller tre anioniske detergenter eller blandinger af de ikke-ioniske detergenter, begge dele eventuelt sammen med andre anioniske og ikke-ioniske detergenter, der er kendt af fagmanden, blandinger af hudbehandlingsmaterialer og blandinger af opløsningsmidler samt andre materialer.

Forholdene mellem de forskellige komponenter er vigtige for opfindelsens udøvelse og for anvendeligheden af materialerne ifølge opfindelsen. Med henblik på opnåelse af de bedste resultater bør de koncentrerede, flydende opvaskemidler indeholde i det mindste i alt 35 vægt% blanding af den anioniske detergent, ikke-ioniske detergent samt alkansyrealkanolamidkomponenter, idet mængden af alkansyrealkanol= amid udregnes med udeladelse af enhver komponent, og som,kan være til stede i blandingen, som frembringer den perlemorsagtige karakter. Indholdet af de'nævnte materialer andrager 35 til 55 vægt% af materialet, hensigtsmæssigt 35 til 50% og mest foretrukket 40 til 45 vægt%. Vægtmængden af paraffinsulfonatkomponenten andrager ca. 20 til 40% af det flydende opvaskemiddel, fortrinsvis 25 til 40% deraf og mest foretrukket, i en bestemt sammensætning, ca. 32%. På lignende måde udgør vægtmængden af det lineære alkylbenzensulfonat også 9 141554 20 til 40¾ af det flydende opvaskemiddel, fortrinsvis 20 til 30% der-af. Kort fortalt andrager mærlgden af benyttet anionisk syntetisk organisk detergent ca. 20 til 40 vægt%, men så lidt som 15% kan benyttes, navnlig hvis den anioniske detergent er lineært alkylbenzensulfonat. Mængden af ikke-ionisk detergent andrager fra 5 til 30 vægt% af produktet, idet 5 til 15 vægt% af det højere fedtalkohol-ethylenoxid-propylenoxidkondensat ofte foretrækkes, og idet 5 til 15 vægt% af den tertiære butylether af tertiær octylpheno^pGlyeti^ foretrakkes i nogle sammensætninger, og 15 til 30 vægt% af sådant materiale foretrækkes i andre. I en bestemt sammensætning af den ovenstående type foretrækkes ca. 9% af dette ikke-ioniske materiale. Vægtforholdet mellem anioniske og ikke-ioniske detergenter i produktet ligger sædvanligvis i området 0,8:1 til 5:1, fortrinsvis fra 0,9:1 til ca. 4:1.

Alkansyrealkanolamidkomponenten udgør generelt fra 1 til 8 vægt# af det flydende opvaskemiddel, fortrinsvis 2 til 5# og mest foretrukket ca. 2-3 vægt#.

Det vandopløselige protein vil normalt udgøre fra 0,5 til 3 vægt#, fortrinsvis ca. 0,8 til 2 vægt#, f.eks. 1 vægt#. Mængden af tilstedeværende opløsningsmidler eller opløsningsfrembringende midler kan variere i vidt omfang og kan bestemmes af personen, som sammensætter materialerne, ved hjælp af konventionelle forsøg. F.eks. kan der benyttes fra 0 til 20 vægt# ethanol eller et andet opløsningsmiddel, f.eks. isopropanol, idet fra 1 til 5 vægt# ethanol er tilfredsstillende. Endvidere kan der benyttes 1 til 8 vægt#, normalt 2 til 8 vægt# og fortrinsvis 4 til 6 vægt# urinstof-solubiliseringsmiddel.

De bedste resultater kan opnås med blandinger af foretrukne mængder ethanol og urinstof. Når magnesiumsulfat-heptahydrat er til stede, vil mængden deraf sædvanligvis andrage fra 1 til 5 vægt#, fortrinsvis ca. 2 vægt#. Anvendelsen af blandinger med perlemorsagtig virkning vil normalt ske i et omfang på ca. 5 til 15 vægt#, idet 6 til 10 vægt# foretrækkes, og ca. 8 vægt# er det mest foretrukne. Andre hjælpestoffer vil generelt være begrænset til 20#, fortrinsvis til 10# og mest foretrukket til 5 vægt#. Mest hensigtsmæssigt vil hvert hjælpestof i alt andrage mindre end 5 vægt# af produktet, og ofte vil de individuelle hjælpestoffer selv være til stede i mængder på mindre end 2 vægt# hver, fortrinsvis mindre end 1# hver og mest foretrukket i mange tilfælde mindre end 0,5#.

141554 10

Resten af materialet vil være et vandigt medium, som fortrinsvis er vand eller vand indeholdende mindre mængder af andre solobilise-rende materialer. Normalt vil det imidlertid være bedre at benytte destilleret eller deioniseret vand. Mængden deraf vil normalt ligge fra 30 til 65 vægt% af det flydende opvaskemiddel, fortrinsvis 40 til 60 vægt%.

1 bestemte foretrukne sammensætninger findes der fra 25 til 40 vægt% af paraffinsulfonatet, 5 til 15 vægt% højere fedtalkohol-alkylenoxidkondensat, 1 til 5 vægt^ laur inmyr i st inmono ethanolamid, 2 til 8 vægt% urinstof, 0,5 til 3 vægt% vandopløseligt protein, 1 til 5 vægt% magnesiumsulfatheptahydrat og 5 til 15 vægt% blanding med perlemorsvirkning som allerede beskrevet; 15 til 30 vægt% na= trium-lineært alkylbenzensulfonat, 15 til 30 vægt% tertiær butyl= ether af tertiær oc ty lphenoxypolyethoxy ethanol, 1 til 5 vægt% laurin= myristinmonoethanolamid, 0,5 til 3 vægt% vandopløseligt protein, 2 til 8 vægt% urinstof og 1 til 3% ethanol; og 25 til 40 vægt% paraf= finsulfonat, 5 til 15 vægt?6 tertiær butyletherforbindelse, 1 til 5 vægt% laurinmyristinmonoethanolamid og 0 til 20 vægt% funktionelle eller æstetisk virkende hjælpestoffer; idet resten i alle tilfælde er vand, fortrinsvis deioniseret.

Visko siteterne af opvaskemidlerne kan yderligere varieres ved tilsætning af tykkelsesmidler, såsom gummier og cellulosederivater. Produktviskositeten og flydeegenskaberne skal være sådan, at produktet kan hældes ud af en flaske og ikke er så tyndt, at det har tendes til at sprøjte eller løbe for let ud, eftersom der sædvanligvis kun skal anvendes små mængder af det flydende opvaskemiddel ved brug deraf. Viskositeter fra 20 til 500 centipoise (Brookfield viskosi= meter) har vist sig anvendelige, idet viskositeter fra 50 til 300 centipoise foretrækkes, og en viskositet på ca. 200 centipoise betragtes som den bedste af de fleste forbrugere, selvom noget lavere viskositeter, f.eks. 100 centipoise, har næsten den samme forbruger= acceptabilitet.

Ved fremstilling af de beskrevne materialer foretrækkes det sædvanligvis at opvarme opvaskemiddelbestanddelene til en noget forøget temperatur, f.eks. 40 til 50°C, og derefter blande dem med vand og 11 141554 valgfrit hele eller en del af ethanolmængden. Derefter tilsættes andre anioniske og ikke-ioniske detergenter, urinstof, amid, protein og andre hjælpestoffer sammen med de mere flygtige materialer, såsom parfumer, idet disse fortrinsvis tilsættes til sidst og efter afkøling af materialet til ca. stuetemperatur. Normalt, når der fremstilles uigennemsigtige eller perlemorsagtige opvaskemidler, vil blandingen med perlemorsagtig virkning også blive tilsat omtrent til sidst ved ca. stuetemperatur. Selv om den beskrevne fremgangsmåde til fremstilling af materialerne foretrækkes, kan forskellige andre kendte metoder også benyttes, afhængigt af det pågældende opvaskemiddel.

Produkterne ifølge opfindelsen viste sig, da de af et panel af fordomsfri og uhildede iagttagere blev testet mod fenfresile i handelen gående flydende opvaskemidler til manuel opvask, at være disse afgørende overlegne i forbrugerpræference. Foruden at have de mest acceptable skumningsegenskaber, såsom et lavt til moderat volumen vedvarende skum, og at rengøre porcelænet godt, viste materialerne sig også at være mildere mod hænderne. Det antages, at de iagttagne ønskede virkninger skyldes de beskrevne særlige sammensætninger, eftersom andre blandinger af ikke-ioniske og anioniske detergenter kan give utilstrækkeligt skum, hurtigt forsvindende skum, dårlig renseevne eller for meget skum. De omhandlede afbalancerede sammensætninger resulterer således i de ønskede rense- og skumningsvirkninger, og selv om skumvolumenet er meget mindre til at begynde med end det som opnås ved anvendelse af i handelen gående flydende opvaskemidler, som indeholder sulfateret ethoxyleret højere fedtalkohol, forsvinder det ikke under anvendelse, når det flydende opvaskemiddel benyttes til at rengøre service med fedtede og fedtagtige aflejringer.

De følgende eksempler illustrerer opfindelsen, men begrænser ikke denne. Med mindre andet er anført, er alle dele vægtdele, og alle temperaturer er angivet i °C, 141554 12

Eksempel 1

En lotion med perlemorsvirkning fremstilles med følgende sammensætning :

Procent * Natrium C-^-C-^ paraffinsulfonat 32 ^12”^15 fedtalkohol kondenseret med en 9 heteroblanding af ethylenoxid og propylen= oxid (tre ethylenoxid: én propylenoxid), så at det lavere alkylenoxid andrager 75 vægt% af den ikke-ioniske detergent

Laur inmyr i st inmono e thanolamid 2

Urinstof (teknisk) 5

MgS04,7 H20 2 ** Opløseligt protein 1 *** Blanding med perlemorsvirkning 8

Natriumethylendiamintetraac e t at= 0,3 sequestreringsmiddel

Parfume = 0,2%; blåt farvestof = 0,01% 0,5

Vand, deioniseret 40,5 * 26% Cl4; 32% C-j^; 25% C-^; og 14% C-^, indeholdende mindre end ialt 10% di- og polysulfonater.

** - lav molekylvægt, enzymhydrolyseret collagenderivat af svine- type, præserveret med en blanding af benzalkoniumchlorid. og methyl- og propylparahydroxybenzosyre med en Bloom værdi på 0.

- ca. 1/3 hver af højere fedtsyreester af polyethoxyethanol, (C1Q-C18 og 1-10 ethoxygrupper) kokosnøddeoliefedtsyrealkanol-amid og natriumlaurylethersulfat.

Detergentkomponenterne i dette materiale blandes ved en temperatur på ca. 45°C efterfulgt af tilsætning af de andre bestanddele, idet parfumen og blandingen med perlemorsagtig virkning tilsættes efter 13 1U1554 køling af resten af blandingen til stuetemperatur. En del af vandet benyttes til dispergering og delvis opløsning af den perlemorsagtige blanding før blanding med resten af sammensætningens komponenter.

Det fremstillede produkt er en tilfredsstillende farvet(blå) perle-morsagtig væske med tiltalende udseende og med en Brook-field visko£= sitet på ca. 200 centipoise ved stuetemperatur. Ved afprøvning mocL. i handelen gående franske flydende opvaskemidler indbefattet "Lux"; "Mir" og "Soleil" under anvendelse af en hættefuld (ca. 5 ml) pr. vaskfuld opvaskevand udviste et panel på 90 forbrugere en udpræget og afgørende præference for det omhandlede materiale. Dette er også til· fældet,når det sammenlignes med et lignende produkt, i hvilket den ikke-ioniske detergent er erstattet af ammonium-højere alkylpoly= ethoxyethersulfat, såsom de kommercielt anvendte i opvaskemidler.

Foruden den generelle overlegenhed af de omhandlede produkter mærker forbrugere navnlig disses mere ønskelige lavere skumningsegenskaber, lette afskyllelighed, gode vaskeevne, ønskværdige viskositet samt mildhed af det flydende opvaskemiddel overfor hænderne. I alle disse henseender viser produktet sig overlegent i forhold til i handelen gående og andre sammenlignelige produkter.

Tilsvarende resultater opnås, når blandingen med perlemorsvirkning, magnesiumsulfat og urinstof udelades. På lignende måde resulterer erstatning af kokosnøddeoliemonoethanolamid eller laurinmyristin-diethanolamid med laur inmyri st inmono ethanolamid i et ønskværdigt produkt. Variationer i mængderne af de anioniske og ikke-ioniske detergenter og af alkanolamidet inden for de mængdeintervaller og procentintervaller, som tidligere er omtalt som værende foretrukne, resulterer i forbedrede produkter med ønsket skumnings- og renseevne.

Eksempel 2

Procent * Natrium-lineært C-, η-0Ί 9 alkylbenzen= 22 sulfonat 11 ** Ikke-ionisk detergent 23

Laurinmyristinmonoethanolamid 3 14 141554

Ethanol, denatureret 2,5

Urinstof 5 #** Opløseligt protein-håndplejemiddel 1 **** Sequestreringsmiddel, parfume, farvestof 0,5

Vand 45,0 * 1% Cg, 15% C10, 50% C1±, 28% og 8% C13 (Petrelab-500) ** Tertiær butylether af tertiær octylfenoxypolyethoxyethanol (11,5 ethoxygrupper) "Lipoproteol-LCO (Rhone-Poulenc) **** Se eksempel 1

Produktet ifølge dette eksempel fremstillespå den ovenfor beskrevne måde med undtagelse af det faktum, at intet middel med perlemorsvirkning i form af magnesiumsulfat anvendes, og der benyttes ethanol.

Ethanolen tilsættes efter køling af produktet til stuetemperatur.

Det resulterende produkt er en stabil, klar væske, som har en visko= sitet på ca. 100 centipoise ved stuetemperatur og et pH på ca. 7 (5-9 er tilfredsstillende).

Ved anvendelse som en flydende opvaskebestanddel på samme måde som i eksempel 1 frembringer produktet ved anvendelse af ca. en hættefuld (fem ml) pr. vaskfuld snavset porcelæn et middel til middellavt skumvolumen og vasker ligesom produktet ifølge det første eksempel mange fedtede og fedtbelagte servicedele, ofte så mange som 20 til 50, før skummet forsvinder. Det afskylles let fra porcelænet og gør ikke dettes overflader uklare fra husmoderens synspunkt. Vasken skylles let ud efter opvask og indeholder derefter kun en ringe mængde eller intet fedtet skum eller belægningsmateriale på vaskens sidevægge. Produktet er mildt mod hænderne, og forbrugerne bemærker dette efter ca. en uges anvendelse til daglig opvask.

Når den ikke-ioniske detergent erstattes med den ifølge eksempel 1 anvendte, opnås et passende produkt, ligesom tilfældet er, når ind- 141554 15 til 50% af laurinmyristinmonoethanolamidet erstattes med laurinmyri= stinisopropanolamid, lauryldimethylaminoxid eller triethoxyleret laurinmyristinmonoethanolamid. Når mængderne af anionisk og ikke-ionisk detergent varieres indenfor intervallet 0,9 til 4, opnås på lignende måde produkter, som også er bedre end de højtskummende, anioniske flydende opvaskemidler. Dette er også tilfældet, når der benyttes C^-C^ alkylsubstituerede benzensulfonathydrotroper, f.eks, 0,5 til 5% natriumbenzensulfonat eller tilsvarende toluen-,cumen-eller xylensulfonater.

Eksempel 5

Procent

Na triunqparaff insulf onat ( bom i eksempel 1) 34

Tertiær butylether af teriær octylfenoxy= polyethoxyethanol (11,5 ethoxygrupper) 9

Laurinmyr ist inmono ethanolamid 2

Vand 55

Ovenstående klare, flydende materialesammensætning fremstilles ved blanding af de forskellige komponenter med vand ved stuetemperatur.

Når produktet afprøves mod en tilsvarende materialesammensætning, i hvilken den ikke-ioniske detergent er erstattet med samme mængde ammonium ^i2~15 døjere fedtalkoholtriethenoxyethersulfat eller det tilsvarende natriumsalt deraf under anvendelse af 0,05% af opvaskemidlet i vand med en hårdhed på 500 p.p.m. som calciumcarbonat, opnås 65 ml skum med forsøgsmaterialet og 150 ml skum med kontrolprøven ved Ross-Miles skumforsøg. Ved vask af små tallerkener, som forinden var forurenet med hydrogeneret btimuldsfrøolie under anvendelse af 0,15% af det flydende opvaskemiddel, vaskes 59 og 55 tallerkener i vand med hårdheden henholdsvis 50 p.p.m. og 300 p.p.m., medens de tilsvarende tal for kontrolprøven er 52 og 58.

Ved en opvaskemiddelkoncentration på 0,075% er de tilsvarende tal henholdsvis 34 og 31 ved 50 p.p.m. og 25 og 31 ved 300 p.p.m.. Antal- J» 141554 16 let af vaskede tallerkener er antallet af tallerkener, som kan vaskes, medens der stadig er skum på overfladen af vaskevandet. Det ses således, at forsøgsmaterialet vasker ca. lige så godt eller bedre end kontfolmaterialeme, selv om det starter med meget mindre skum.

Ved en variation af dette forsøg ændres mængderne af paraffinsulfonat, ikke-ionisk detergent og laurinmyristinmonoethanolamid til 30, 8 og 2%, idet resten af materialet er vand, og tilsvarende forsøg gentages. Med disse giver forsøgsmaterialesammensætningen 25 ml skum sammenlignet med 135 ml skum målt ved Ross-Miles skumforsøget. Ved opvask af små tallerkener ved en koncentration på 0,15% af forsøgsmaterialet opvaskes 53 og 49 servicedele sammenlignet med 47 og 52 ved anvendelse af kontrolmaterialet, hvorimod tallene ved en koncentration på 0,075% er henholdsvis 31 og 28 for begge materialer.

I de ovennævnte materialesammensætninger opnås forskellige viskositetsniveauer ved indstilling af solubiliseringsmiddelindhold i materialerne, så at viskositeterne er 100 og 200 cps. ved 25°C. Tilsyneladende bevirker dette skumning, og de endelige forbrugerpræfe= rencer afhænger ikke af koncentration.

De ovennævnte materialesammensætninger kan modificeres ved erstatning af paraffinsulfonatet med lineært alkylbenzensulfonat og ved erstatning af den ikke-ioniske detergent med det tidligere omtalte kondensat, og de resulterende produkter er anvendelige opvaskemidler med forbedret vedvarende lav skumning, der er velegnede til opvask og foretrækkes af forbrugeren i forhold til konventionelle i handelen gående flydende opvaskeprodukter.

Claims

141554 17 Patentkrav.

1. Flydende opvaskemiddel indeholdende en anionisk C^Q-Cgo-paraffin= sulf onat- eller C -C, ,--alkylbenzensulfonatdetergent, en ikke-ionlsk 8 ^ detergent og et Cg-^g-fedtsyrealkanolamid samt vand, kendetegnet ved, at nævnte anioniske sulfonat eller blanding deraf er til stede i en mængde på 20 til 40 vægt%, at fedtsyrealkanolanidet har 10 til 16 car-bonatoner i acylgruppen og 2-3 carbonataner i alkanoldelen og er til stede i en itsngde på 1 til 8 vægt%, at den iXke-ioniske detergent er valgt fra gruppen bestående af et kondensat af cio“^l6 a^can°l °S en heteroblanding af ethylenoxid og propylenoxid i et vægtforhold fra 2,5:1 til 4:1, hvilket kondensat har et alkylenoxidindhold på 60 til 85 vægt%, en C2-C6 alkylether af en ethoxyleret Cg-C-^Q alkylphenol med 9 til 14 ethenoxygrupper, og blandinger deraf samt er til stede i en mængde på 5 til 30 vægt%, hvor resten er vand eller vand Ι,ητΝτοΜβηάβ indtil 20 vægt% af en solubilisator valgt blandt urinstof, C2-C3-alkchol og C^K^-alkylsub- stituerede benzensulfonathydrotroper og blandinger deraf, idet det totale indhold af sulfoneret detergent, fedtsyrealkanolamid og ikke-ionisk deterges«: andrager 35 til 55 vægt% af materialet, scm ydviser et middel eller middel-lavt skumr volumen, scm er stabilt i nærværelse af fedtet snavs ved anvendelseskoncentratio-ner.

2. Opvaskemiddel ifølge krav 1, kendetegnet ved, at mindst 80% af paraffinsulfonatet har 12 til 18 carbonatomer, at mindst 80% af alkylgruppen i det lineære alkylbenzensulfonat har 10 til 12 carbonatomer, at den anioniske detergent er til stede i form af et salt eller en blanding af salte af alkalimetal, ammoniak, mono= ethanolamin, diethanolamin og triethanolamin, at alkanol-ethylen= oxid-propylenoxldkondensatet har et alkylenoxidindhold på 70 til 80%, at den lavere alkylgruppe i den lavere alkylether af ethoxyleret alkylfenol har 3 til 5 carbonatomer, og alkylgruppen har 7 til 9 carbonatomer, at alkansyren i alkanolamidet har 12 til 14 carbon= atomer, og at indholdet af anionisk detergent, ikke-ionisk detergent og alkanolamid andrager fra 35 til 50 vægt% af materialet.

3. Opvaskemiddel ifølge krav 2, kendetegnet ved, at mindst 80% af paraffinsulfonatet har 14 til 17 carbonatomer, at mindst 80% af alkylgrupperne i det lineære alkylbenzensulfonat har 10 til 12 carbonatomer, at den anioniske detergent er til stede i form af et alkalimetalsalt, og at alkanol-ethylenoxid-propylenoxidkondensa-tet indeholder mindst 80% alkanol med 12 til 15 carbonatomer.