DK141145B - Forbindelsesklemme til afisoleringsfri tilslutning af elektriske ledninger. - Google Patents

Description

(§) (11) FREMLÆGGELSESSKRIFT 1/+1145 DANMARK (Buint.ci.3_H ot r utu «(21) Ansøgning nr. 4286/?0 (22) Indleveret den 20. aug. 1970 (23) Løbedag 20. SUg. 1970 (44) Ansøgningen fremlagt øg fremlæggelseeekrlftet offentliggjort den 21. J an. 1 980

DIREKTORATET FOR

PATENT-OG VAREMÆRKEVÆSENET (30) Prioritet begæret fra den

21. aug. 1969, 1942643a DE

18. feti. 197Ο# 2007487a DE

24. apr. 1970/ 2020103, DE

(71) SIEMENS AKTIENGESELLSCHAFT, Berlin und Muenchen, 8 Muenchen 2, Wittels=

Tj ac herplat z 2, BE.

(72) Opfinder: Walter Breustedt, 815 Holzkirchen, Wilhelm-KLess-StraBse 9, DE: Fritz Leifchelm, 8000 Muenchen 49, Engadiners tr as s e 30, DE: Adolf Adam, 8031 Alling, Hirtenstraese 40, DE.

(74) Fuldmaagtig under sagene behandling:

Internationalt Patent-Bureau._ (54) Forbindeis esklemme til af isoleringsf ri tilslutning af elektriske led= ninger.

Opfindelsen angår en forbindelsesklemme til afisolerings fri tilslutning af elektriske ledninger og med tre tunger, der danner to ved siden af hinanden liggende klemslidser, hvilken klemme består af to oven på hinanden liggende og indbyrdes forbundne plane båndformede dele eller plader.

Kendte tilslutningsklemmer af denne art fremstilles af plant båndformet metal ved hjælp af stansning. Valget af materiale til sådanne klemmer kræver overvejelser såvel med hensyn til materialeegenskaber som med hensyn til tykkelsen,der væsentligt påvirker indspændings forholdene, hvilke overvejelser må føre til et kompromis mellem de forskellige krav, der stilles til en sådan klemme. Således forlanges der eksempelvis dels at materialets fjederegenskaber sikrer en upåklagelig gennemskæring af ledningsisolationen og et rent anlæg mod selve lederen, dels skal den elektriske ledningsevne og overfladeegenskabernes konstans være 2 U1U5 givet i et sådant omfang, at der opnås en upåklagelig og varig god elektrisk forbindelse mellem leder og klemme. Den også for fjederegenskabeme afgørende tykkelse af det anvendte materiale begrænser endelig af fremstillingstekniske grunde klemslidsemes bredde, da den mindst mulige bredde af en udstanset slidse, som det vides, er afhængig af grundmaterialets tykkelse.

Det er derfor formålet med opfindelsen at tilfredsstille disse krav og give anvisning på en klemme af den omhandlede art, der gør de nævnte kompromiser overflødige.

Dette opnås med en klemme, der ifølge opfindelsen er ejendommelig ved, at de yderste tunger er udformet på en første, og den derimellem liggende midtertunge på en anden plade, og at tungerne er således anbragt og udformede, at de områder, der begrænser klemslidserne, ligger i ét plan.

1 denne ifølge opfindelsen udformede klemtte afgrænses klemslidserne altså af forskellige konstruktionsdele, der såvel med hensyn til deres materialeegenskaber som med hensyn til tykkelse kan vælges uafhængigt af hinanden. Klemmen kan herved udformes således, at der på den ene side af en klemslidse findes et materiale med gode fjederegenskaber, medens den anden side dannes af et materiale med god elektrisk ledningsevne. Alt efter de krævede styrkeforhold kan tykkelsen af de dele, der afgrænser klemslidserne, nu vælges frit. Da klemslidserne afgrænses af to indbyrdes uafhængige konstruktionsdele, er nu også slidsbredden helt uafhængig af tykkelsen af det anvendte materiale.

Ved udformningen af klemmen ifølge opfindelsen, hvis dele på enkel måde kan fremstilles ved udstansning og bukning, findes der forskellige muligheder. En udførelsesform er således ifølge opfindelsen ejendommelig ved, at midtertungen er bukket ind i den første plades plan. Derved lader de to yderste tunger sig fremstille på enkel måde ved udstansning af en V- eller U-formet udsparing i den første plade, medens den mellem disse liggende tunge eksempelvis er udformet som en udstanset del på den anden plade, hvilken del kan have en forkrøpning i eller vinkelret på den anden plades længderetning. Det er imidlertid også muligt, at midtertungen er udformet som en tredje båndformet del eller plade, der er forbundet med den anden plade , f.eks. ved svejsning. Ved at lægge disse dele oven på hinanden, vil da den, der skal være midtertunge, komme til at ligge i rummet mellem de to yderste tunger.

Til lettelse for klemmens montage er det hensigtsmæssigt, at midtertungen på en del af længden er indpasset i en af de yderste tunger begrænset udsparing.

Den nævnte indpasning kan ske ved hjælp af vinkelret på klemslidserne liggende ansatse på midtertungen og/eller de yderste tunger.

På grund af, at klemmen ifølge opfindelsen består af to indbyrdes uafhængige plader, er det ud over valget af et egnet materiale også muligt, at den anden plade er i det mindste delvis bredere udformet end den første plade og danner an- 141145 3 slag, der begrænser en udfjedring af tungerne på den første plade. Sådanne anslag kan f.eks. være dannet ved oppresnlnger 1 sidekanterne af den anden plade·

Det har vist sig rigtigt, at dimensionere klemslidserne således, at de kan bruges til ledere med forskellige dimensioner. Herved er der ved indklemning af ledere, hvis diameter ligger i et øverste grænseområde, den risiko, at det ved en for kraftig spredning af slidsen kan forekomme, at lederen glider ud af denne, navnlig når klemmen udsættes for rystelser, som der f.eks. kan forekomme i et på sammentrængt måde opbygget tilslutningsfelt. Noget sådant kan undgås ved, at klemslidserne har en indsnævring mellem de til optagelse af en leder bestemte områder og deres indføringsåbning, hvilke områder udøver en klemvirkning på ledeten. Denne i selve klemslidsen værende indsnævring danner modstand mod en bevægelse af de indklemte ledere i retning mod indføringsåbningen og forhindrer dermed den beskrevne uheldige virkning, hvilket allerede kan opnås med en forholdsvis ringe indsnævring. Indsnævr ingens omfang kan i denne forbinde vælges fuldstændig frit med henblik på den ønskede funktion, da den ikke behøver at være virksom ved gennemskæringen af lederlsolationen. Denne kan eksempelvis finde sted ved klemslidsens indføringsåbning, eventuelt med hjælp af der værende afrivningskanter*

Udformningen af en klemslidse af denne art sker fortrinsvis såledøs, at den nævnte indsnævring er opnået ved formen på de klemslidsafgrænsende tunger. Herved bliver slidsebredden uafhængig af fremstillingsmåder, hvor indsnævringen eventuelt indstilles ved bøjning af tungerne, og til hvilken der så må stilles nøje krav, der forårsager ikke ubetydelige udgifter. For ikke med indsnævringen at hindre indføringen af en leder i den ifølge opfindelsen udformede klemslidse er det hensigtsmæssigt, at slidsen fra indsnævringen ud mod indføringsåbningen igen udvider sig. Så kan en leder uhindret føres gennem indsnævringen og liggende 1 slidsen hen over den. I denne forbindelse er det fordelagtigt, at indsnævringen i relation til slids længden befinder sig i dennes midterområde.

Springvise ændringer i indpresningskraften undgås, når klemslidsen udformes således, at den fra Indsnævringen fortrinsvis gradvis udvider sig hen mod indføringsåbningen, og fra indsnævringen hen til lederens optagelsested igen fortrinsvis udvider sig.

En særlig udførelsesform for klemmen ifølge opfindelsen er ejendommelig ved, at den anden plade er formet således, at den indeholder til klems lidserne hørende og fortrinsvis til lederisolationen afpassede ekstra slidser, det tjener til trækaflastning af en indklemt leder· Disse trækaflastningselidser kan eksempelvis være afgrænset af udsparede ben på den anden plade og ved hjælp af en oppres-ning i den som midtertunge tjenende del og af udsparede ben på den anden plade, eller af en 180° ombukket ende af en som midtertunge tjenende del og af udsparede ben på den anden plade.

Til bestemte anvendelsesformål kræves der på klemmen en optageåbning i form , TAT 145 af et øje for de ledere, der skal tilsluttes, og i hvilket disse før indklemnin-gen i slidsen med henblik på en for-ledningsføring kan føres ind. Klemmen ifølge opfindelsen egner sig specielt til udformning af et sådant øje og er i denne form ejendommelig ved, at den anden plade er udformet bøjleformet på en sådan måde, at den danner et lukket øje, ud fra hvilket klemslidseme er tilgængelige. Den særlige fordel herved fremkommer ved den omstændighed, at det nødvendigvis ved klemmens frie ende liggende Øje under ledningsføringen er udsat for mekaniske påvirkninger, f.eks. ved uagtsom berøring eller ved nødvendig berøring med værktøj, der tjener til at presse lederne ind i slidserne. Det må altså forlanges, at en mekanisk påvirkning af øjet ikke fører til, at klemmens indspændingsforhold ændrer sig. Denne fordring opfylder den beskrevne udførelsesform på særlig fordelagtig måde, da der over øjet ikke kan ske nogen form for belastning af ydertungerne.

Desuden frembyder klemmen ifølge opfindelsen den mulighed, at udforme pladen med øjet i en tykkelse, der gør den ufølsom for mekaniske påvirkninger.

En yderligere væsentlig fordel ved klemmen ifølge opfindelsen kan ses deri, at den forpart, der indeholder øjet, efter ønske kan fjernes, uden at klemmens indspændingsforhold ændrer sig det mindste. Man kan også, såfremt øjet er uønsket på enkel måde fraskille den forpart, der indeholder det, og derpå bruge den ellers uforandrede plade til en klemme, hvor klemslidseme er frit tilgængelige. Hermed bliver fremstillingen og det med denne forbundne lagerhold af dele til klemmer i forskellige udførelsesformer ikke helt ubetydeligt forenklet.

For at få et øje med sådanne dimensioner, at de ikke hindrer indføringen af de ledere, der skal tilsluttes, er en udførelsesform for klemmen ifølge opfindelsen ejendommelig ved,at den anden plade er længere end den første plade.

Tilordningen af lederne til klemslidserne under ledningsføringen kan forenkles, såfremt øjet er opdelt i to adskilte, til hver sin slids hørende områder.

.Dette kan ske ved, at midtertungen udformes med en passende længde. Det kan imidlertid også opnås ved, at den del af øjet, der ligger over for midtertungen, har et mod denne rettet fremspring, der deler øjet i to adskilte områder.

For at sikre lederens indføring i indpresningsrigtig stilling er en udførelsesform ejendommelig ved, at den frie ende af den anden plade er således for-krøppet, at den ligger i planet for den første plade.

Opfindelsen forklares i det følgende nærmere under henvisning til den skematiske tegning, hvor fig. 1 i perspektiv viser en første udførelsesform for en tilslutningsklemme ifølge opfindelsen, fig. 2, 3, 4 andre udførelsesformer for klemmen ifølge opfindelsen, fig. 5 og 6 en femte udførelsesform, og fig. 7, 8 og 9, 10-12 fem andre udførelsesformer.

141145 5

Den i fig. 1 viste elektriske tilslutningskiemme består af to ved stansning fremstillede båndforaede dele 1 og 2, der med deres brede sider ligger an mod hinanden og er indbyrdes forbundet ved punktsvejsuing. Delen 1 har et V-formet indsnit 3, således at to i kanten af klemmen værende tunger 4, der udvendigt afgrænser klemslidser 7, er udformet med ansatser 5. Delen 2 er formet således, at der ved hjælp af et indsnit 8 dannes to flige, af hvilke den ene har to ben 10 og 14, der afgrænser en trækaflastninges lids 12, og den anden har dels et ben 11, der udvendigt afgrænser en trækaflastningsslids 15, dels en tunge 9, der ligger mellem tungerne 4. Tungen 9 er ved hjælp af en forkrøpnittg i området 13 bragt således ind mellem tungerne 4, at slidserne 7 kommer til veje. Ved hjælp af delen 2, der i plan tilstand er bredere end delen 1, og er bragt i den viste form ved sammentrykning, dannes således de to aflastningsslidser 12 og 15, medens den indvendige afgrænsning af klemslidserne 7 udgøres af tungen 9, der rager ind i planet for delen 1. Benene 10 og 11, der udvendigt afgrænser slidserne 12 og 15 har i kanten oppresninger 6, der griber ind am yderkanterne af tungerne 4 og således danner en begrænsning for den ved indklemning af en leder optrædende udfjedring. Ved denne indklemning kan lederen med henblik på en for-ledningsføring, først holdes let indeklemt med lederisolation i den mellem tungerne 4 og 9 værende slids, hvis lysning er lidt mindre end den udvendige diameter af den Isolerede leder. Ved en efterfølgende indtrykning i klemslidseme 7 bliver lederens isolation gennemskåret i begge sider, og der frembringes god kontakt mellem leder og klemme, hvorhos lederen trækaflastet fastholdes i slidserne 12 og 15.

Den i brudstykke viste, over for slidserne liggende ende af de i fig. 1-5 viste udførelsesformer for den omhandlede klemme kan tjene til fastgørelse i en holder af isolationsmateriale, f.eks. en skille- eller klemliste til telefon- og telegrafledninger, eller til forbindelse med en anden leder ved hjælp af et passende udformet indskudsstik eller ved hjælp af lodning eller omsnoning.

Den i fig. 2 viste klemme med to klemslidser består af tre ved stansning fremstillede, båndformede dele 16, 17 og 18, der ligger an med de brede sider mod hinanden samlet ved hjælp af punktsvejsning. Klemslidserne 19 og 20, hvis kanter trænger gennem lederisolationen, dannes af indersiden af ved et U-formet indsnit 21 i delen 16 frembragte tunger 24 og 25, og den mellem disse indlagte, og soa midtertunge tjenende del 18. Klemslids længden er bestemt af på indersiden af tdngeme 24 og 25 tilvejebragte ansatser 26 og 27, der holder delene 16 og 18 i indbyrdes afstand. Her er for det første de områder af delene 16 og 18, der afgrænser slidserne 19 og 20 udformet således, at deres lysning fra en Indsnævring i indskudsretningen udvider sig omtrent svarende til ledertykkelsen. Herved må den leder, der skal bringes ind i den åbne ende af slidsen, trykkes ind med forøget kraft, således at lederisolationen med sikkerhed gennemskæres, og eventuelle oxidlag på lederoverfladen fjernes, og for det andet forløber de klembakker, der afgrænser slidserne, først når lederen er bragt i slutstilling, parallelt med hinanden, 141145 6 således at en udrykning af den fastholdte leder hindres«

Delen 17 har ved klemslidserne liggende U-formede udsparinger 28 og 29, hvis lysning er noget mindre end den udvendige diameter af den isolerede leder, således at denne, når den er klemt ind, holdes trækaflastet. De udvendige ben 23 og 22 på delen 17 har i deres parallelt med udsparingerne 28 og 29 liggende kanter oppresninger 30 og 31, der griber ind om yderkanten af tungerne 24 og 25 og således danner en begrænsning af den ved lederens indklemning optrædende udfjedring.

Den 1 fig. 3 viste udførelsesform med to klemslidser består af to ved standsning og bukning fremstillede dele 32 og 33, der er forbundet med hinanden ved punktsvejsning. På delen 33 er der ved hjælp af en omtrent U-formet udsparing 34 dannet tunger 39 og 40, der udvendigt afgrænser klemslidser 37 og 38. Delen 32 er fremstillet med to plane ben 43 og 44, der udvendigt afgrænser trækaflastningsslidser 35 og 36, medens en som midterben tjenende del 41 er forkrøp-pet i et område 46 og den frie ende er ombukket 180°, således at de i planet for delen 33 liggende klemslidser 37 og 38 og de i planet for delen 32 liggende trækaflastningssLidser 35 og 36 herigennem får deres indvendige begrænsning. Klemslidslængden bestemmes af på tungerne 39 og 40 tilvejebragte ansatser 67 og 66.

I klemmen i fig. 4 er de to ved stansning fremstillede, båndformede dele 47 og 48 også samlet ved hjælp af punktsvejsning. Tunger 49 og 50, der udvendigt afgrænser klemslidser 57 og 58, er udformet ved hjælp af en i hovedsagen ΐΓ-formet udsparing, medens klemslidserne 57 og 58 er indvendigt afgrænset ved hjælp af det i området 55 forkrøppede midterben 51 på delen 48.

Dette midterben har en oppresning 54, der sammen med benene 52 og 53 på delen 48 danner trækaflastningsslidser 59 og 60. I denne udførelsesform holdes bakkerne, der afgrænser klems lidserne i indbyrdes afstand af to ansatser 64 og 65. Indklemningen af en leder kan i denne udførelsesform finde sted ved hjælp af en skyder 61, der omgiver klemmen, når den er sat på denne, og har udsparinger 62 og 63 i området for slidserne 57 og 58 eller 59 og 60. Lysningen i disse udsparinger passer omtrent til en isoleret leders udvendige diameter og overtager styringen af den ved indklemningen. Desuden begrænses udfjedringen af tungerne 49 og 50 af skyderen 61 under indklemning af en leder. Skyderen kan efter denne fjernes igen.

I den i fig. 5 viste udførelsesform er der udformet tunger 78 og 79, der udvendigt afgrænser klemslidser 76 og 77, ved hjælp af en i hovedsagen V-formet udsparing 70 i en båndformet del 69. Den med delen 69 ved punktsvejsning samlede båndformede del 68 er i den frie ende udformet således, at den med en i et område 73 forkrøppet og som midterste tunge tjenende del 80 kommer til at ligge mellem tungerne 78 og 79 og dermed udgør den indvendige begrænsning af slidserne 76 og 77. Ved hjælp af ansatser 75 og 76 holdes tungerne 78 og 79 7 1411Λ 5 i afstand fra delen 80.

Indklemningen af lederne kan 1 denne udførelsesfonn ske ved hjælp af en skyder 81, der omgiver klemmen i området med klemslidserne og har udsparinger 82 og 83, hvis lysning er noget mindre end de udvendige dimensioner af en isoleret leder. Ved omslutningen af de ydre tunger 78 og 79 undgås en for stor udfjedring ved ledernes indklemning, således at der kan anvendes tilstrækkelig stor kraft til gennemtrængning af lederisolationen, medens der på grund af dimensioneringen af udsparingerne 82 og 83 opnås en trækaflastning for lederne.

Delen 78 har desuden to udsparinger 71 og 72, i hvilke skyderen griber ind efter indklemningen. Den kan da i denne stilling forblive samlet med klemmen.

Den i fig. 7 viste udførelsesform, der har en speciel klems lidseudformning, fremstilles af to på hinanden liggende og ved punktsvejsning forbundne båndformede metaldele, af hvilke den ene 91 bærer den midterste tunge 92. På delen 91 ligger den anden del, der bærer de to ydre tunger 93 og 94. Den midterste tunge 92 er bukket ind i planet for tungerne 93 og 94, således at de tre tunger ved klemslidserne ligger i samme plan.

1 dette område findes der to mod klemmens afslutning åbne indsnit 95 og 96, der giver plads for ledere, der senere skal bringes ind i klems lidserne. Lederne kan under arbejdet med en for-ledningsføring anbringes i disse indsnit·

Til disse indsnit slutter sig klemslidser 97 og 98 med indføringsåbninger 107 og 108. Ved overgangen fra indsnittene til klemslidserne er der udformet afrivningskanter 99, 100 og 101, 102. Disse kanter trænger ved indføring i klems lidserne af isolerede ledere ind i isolationen og gennemskærer dem i begge sider, således at de blanke ledere ved den videre indføring kommer ind i klem-slidserne.

De viste klems lidser har indsnævringer 105 og 106 mellem optagelsessteder 103 og 104 for de ledere, der skal sluttes til, og indføringsåbningeme ved de nævnte afrivningskanter. Indsnævringerne 105 og 106 er fremkommet gennem udformningen af de ydre tunger 93 og 94. De af disse dannede slidsafgrænsninger er cirkelbueformede, idet toppunktet af buen befinder sig omtrent i midten.af slidsen. Indtil dette punkt sker der altså, set fra indføringsåbningen, en gradvis indsnævring og derefter en gradvis udvidelse frem til optagelsesstederne 103 og 104.

Disse er dannet i tungerne 93 og 94 ved hjælp af i forhold til de førnævnte modsat forløbende cirkelbuer med mindre diameter, der går over i bunden af klem-slidserne.

Den i fig. 8 og 9 viste klemme er sammensat af to båndformede dele 111 og 112. Den med 111 betegnede del kan eksempelvis bestå af nysølv og dalen 112 af berylliumbronce. Delen 112 er forsynet med en udsparing 115 på en sådan måde, at der i dens frie ende fremkommer to tunger 113 og 114. I den samme ende har delen 111 en åbning 116 med en tunge 117, der med indsnit 118 og 119 8 141146 fortsætter fra åbningen over i delen 111. Tungen 117 er i et område modsat den frie ende forsynet med en forkrøpning på en sådan måde, at den, når delene 111 og 112 lægges sammen, som vist i fig. 9, kommer til at ligge i udsparingen 115 i delen 111 og her kommer til at ligge mellem de på denne del dannede tunger 113 og 114. Ved den nævnte forkrøpning er tungen ført ind i udsparingen 115. Ved hjælp af tungerne 113 og 114 og tungen 117 er der frembragt to klemslidser 120 og 121, der ligger parallelt ved siden af hinanden. Disse klemslidser har på hianden følgende områder med forskellig bredde. Den frie ende af delen 111 har oven over tungerne 113 og 114 på delen 112 endnu en forkrøpning, således at den kant, der afgrænser åbningen 116, for oven ligger i samme plan som delen 112.

De sammenlagte dele Hl og 112 er samlet ved hjælp af en punktsvejsning 123. Som det ses af tegningen har de to dele forskellig tykkelse, idet delen 111 med tungen 117 er tykkere end delen 112 med tungerne 113 og 114. Den fjederkraft, der bevirker indeklemningen i slidserne, frembringes derfor af de ydre tunger 113 og 114, der virker mod den forholdsvis stive tunge 117. Da for-ledningsføringsåbningen eller -øjet står i forbindelse med tungen 117 vil en mekanisk påvirkning af et øje, der på grund af sin beliggenhed i første række kunne udsættes for en sådan, ikke påvirke klemmens indspændingsforhold.

Fig. 10, der viser det i denne sammenhæng aktuelle område af klemmen ifølge fig. 8 og 9 i perspektiv, tydeliggør udformningen af denne ved klemslidserne 120 og 121. De dele 124 og 125, der i siderne afgrænser den åbning i delen 111, der udgør det nævnte for-ledningsføringsøje, og som er indbyrdes forbundet af delen 122 og ligger parallelt med klemslidserne 120 og 121, lader sig med fordel benytte som styr eller anlæg for et værktøj, ved hjælp af hvilket ledere, der skal sluttes til klemmen, kan føres ind. Til det angivne formål egner sig navnlig indersiderne af disse dele.

I fig. 11 ses en klemme, der også er fremstillet af båndformede dele 111 og 112 og kun adskiller sig fra klemmen i fig. 8-10 ved, at delene 124, 125 og 122 er fjernet. Der er således fremkommet en klemme, hvis klemslidser er frit tilgængelige, og hvor det ikke er nødvendigt at føre lederer, der skal tilsluttes gennem det førnævnte øje. Sådanne tilslutningsmuligheder kræves på forskellige anvendelsesområder. Klemslidserne afgrænses som før af de ydre tunger 113 og 114 på delen 111 og midtertungen på delen 112. Udformningen af klemmen ifølge opfindelsen gør den beskrevne adskillelse mulig, uden at manglen af de dele, der dannede det nævnte øje, har nogen indflydelse på klemmens indspændingsforhold.

I den i fig. 12 i brudstykket viste udførelsesform findes igen en båndformet del 112 med ydre tunger 113 og 114. I stedet for delen 111 findes her en båndformet del 126 med en midtertunge 127. Delen 126 adskiller sig fra delen 111 i fig. 8 og 9 i tre henseender. Den er dels bredere og har dels

Claims (10)

1. Forbindelsesklemme til afisoleringsfri tilslutning af elektriske ledninger og med tre tunger, der danner to ved siden af hinanden liggende klemslidser, hvilken klemme består af to oven på hinanden liggende og indbyrdes forbundne plane båndformede dele eller plader, kendetegnet ved, at de yderste tunger er udformet på en første,og den derimellem liggende midtertunge på ett anden plade, og at tungerne er således anbragt og udformede, at de områder, der begrænser klemslidserne, ligger i ét plan.

2. Klemme ifølge krav 1, kendetegnet ved, at midtertungen er bukket ind i den første plades plan.

3. Klemme ifølge krav 1, kendetegnet ved, at midtertungen er udformet som en tredje båndformet del eller plade, dér er forbundet med den anden plade.

4. Klemme ifølge krav 1, kende tegnet ved, at de yderste tunger er dannet ved hjælp af en udsparing i den første plade.

5. Klemme ifølge krav 1 og 4, kendetegnet ved, at midtertungen på en del af længden er indpasset 1 den af de yderste tunger begrænsede udsparing.

6. Klemme ifølge krav 5, kende tegnet ved, at den nævnte Indpasning er sket ved hjælp af vinkelret på klemslidserne liggende ansatse på midtertungen og/eller de yderste tunger.

7. Klemme ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den anden plade består af et andet materiale end den første plade,

8. Klemme ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den anden plade har en anden tykkelse end den første plade.

9. Klemme ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den anden plade er i det mindste delvis bredere udformet end den første plade og danner anslag, der begrænser en udfjedring af tungerne på den første plade.

9 141U5 oppresninger 128 og 129 i yderkanterne ved tungerne 113 og 114. Disse oppress ninger danner anlægsflader til begrænsning af tungernes udfjedring. Endelig er ' i dette udførelseseksempel tungen 127 forsynet med en forpart 131, der deler det førnævnte øje i to adskilte områder med hver sin klemslidse henholdsvis 120 og 121. Forparten 131 står ikke i forbindelse med den del 130, der for oven afgrænser øjet. Denne del kan fjernes ved hehov, uden at klemmens indspændings''* forhold påvirkes. I så fald er det hensigtsmæssigt også at fjerne forparten 131, og det er desuden muligt at fjerne de dele, der indeholder oppresningeme 128 og 129, hvorefter klemmen svarer til den i fig. 11 viste.

10. Klemme ifølge krav 9, kendetegnet ved, at anslagene er dannet ved oppresninger i sidekanterne af den anden plade.