DK1355018T3 - Glideføringsindretning til et tagvindue med glideføringsindretning - Google Patents

Description

Opfindelsen angår et sving-tagvindue eller sving-klap-tagvindue ifølge krav 1.

Glideføringsindretninger af den indledningsvis nævnte art er kendte. De består af et føringsstykke, som er fastgjort på vinduesrammen af et tagvindue, og som kan flyttes langs med en føringsskinne, der er fastgjort på vinduets karm. Fortrinsvis befinder en glidefø ringsindretning af denne art sig på begge sider af tagvinduet. Glidefø ringsindretningen har til opgave at kontrollere et tagvindues svingbevægelse. Vinduesrammen er fastgjort på karmen ved hjælp af såkaldte føringsstænger. På hver af begge sider af tagvinduet er der tilvejebragt en føringsstang, hvis nedre ender er forbundet svingbevægelige med vinduesrammen, og hvis øvre ender er forbundet svingbevægelige med karmen. I løbet af en åbningsbevægelse kan føringsstængerne svinge i forhold til karmen og gør det muligt at hæve svingakslen, således at en bruger kan finde plads under vinduet, der åbner sig. Endvidere fører glidefø ringsindretningen vinduesrammen ind i en pudsestilling, i hvilken glasydersiden kan pudses inde fra rummet.

De kendte glidefø ringsindretninger har den ulempe, at der - for eksempel afhængigt af tagets hældning og/eller på grund af vindtryk - ikke er mulighed for en mere sikker fastgørelse af den åbnede tagvinduesramme. Dette fører til utilsigtede positionsindstillinger.

Fra EP-A-0874102 kendes et svingramme-tagvindue med en glidefø ringsindretning til hæmning af stillingen af en vinduesramme. Glideføringsindretnin-gen har et basiselement, som kan fastgøres på en karm, og som har en gli-deflade af en glideføringskanal for et føringsstykke, der er fastgjort på vinduesrammen.

Fra US-A-5615522 fremgår et sving-klap-tagvindue, hvis vinduesfløj kan fik-seres i klapstilling ved hjælp af en glidedel, som er ført i en karm og kan fiksere vinduesfløjen i klapposition ved, at den står i forbindelse med vinduesfløjen via en løftearmsmekanisme. Der kan ikke sikres nogen svingstilling ved det nævnte tagvindue.

Opfindelsen har til opgave at afhjælpe de nævnte ulemper.

Denne opgave løses ved hjælp af trækkene i krav 1. Ved hjælp af føringsstykket, der kan fastgøres på vinduesrammen, samt glideføringskanalen, der er tilknyttet karmen, kan et tagvindue, som kan være udformet som sving-og/eller klap-tagvindue, udrustes eller efterudrustes med en glideføringsind-retning uden problemer. Da udførelsesformen ifølge opfindelsen har en klemmepassage, hvis klemmeafstand kan indstilles, kan det sikres, at føringsstykket kun kan bevæges, hvis der påføres en valgfrit stor forskydningskraft langs med glideføringskanalen. Da vinduesrammens stilling fikseres ved hjælp af føringsstykket, der befinder sig i glideføringskanalen, og en selvstændig forskydning af føringsstykket er forhindret ved hjælp af klemmevirk-ningen, resulterer dette i en mere sikker drift, det vil sige, at det tagvindue, der befinder sig i åbnestillingen, er forhindret i en uønsket åbnestilling, der ændrer sig af sig selv. Selv ved vindtryk forbliver den indtagne åbnestilling opretholdt, hvor klemmekraften kan fastlægges individuelt ved vinduesmonteringen ved hjælp af klemmeafstandens indstillelighed. I områder med et øget vindtryk, eksempelvis i kystregioner, kan klemmekraften indstilles til at være højere end i vindstille boligområder.

Ifølge en videreudvikling af opfindelsen er det tilvejebragt, at føringsstykket er udformet elastisk, især egenelastisk, i forhold til klemmevirkningen. Klemme-stykkets elasticitet hhv. egenelasticitet fører til, at føringsstykket kan fastholdes sikkert i glideføringskanalen, men alligevel - ved et tilsvarende kraftforbrug ved betjeningshåndteringen af vinduesrammen - kan forskydes med henblik på eksempelvis at tilvejebringe en anden åbningsstilling eller at lukke vinduet eller at bringe det ind i en pudsestilling.

En anden videreudvikling af opfindelsen tilvejebringer, at indstillingsindretningen er udformet som kileindretning. Ved "kileindretning" forstås en konstruktion, ved hvilken der er tilvejebragt et stationært element og et forskydeligt element, hvor det forskydelige element kan forskydes under udnyttelse af mindst en kileformet skråning i forhold til det stationære element. På grund af kileudformningen fører en forskydning til en afstandsforandring af de to dele. I det foreliggende tilfælde fører det til en ændring i klemmeafstanden af glideføringskanalen, som føringsstykket glider i. Det er muligt, at kun en del har en kileskråning, og den anden del ikke er udformet kileformet. Alligevel er der på grund af den ene kileudformning garanteret en indstillelighed. Alternativt kan det dog også være tilvejebragt, at begge dele har kileskråninger. Også herved er der - i givet fald oven i købet forstærket - ved en forskydning tilvejebragt en afstandsændring.

Ifølge en videreudvikling af opfindelsen er indstillingsindretningen forsynet med en indstillingsindretning. En forskydning kan udføres i definerede trin ved hjælp af indstillingslåsningen. Foretrukket kan der være tilvejebragt en indstillingsmarkeringsskala, som viser, i hvilken indstillingstilstand klemme-passagen befinder sig. Især kan det i tilfældet med tagvinduet kan være tilvejebragt, at indstillingsmarkeringsskalaen har henvisninger til tagets hældning. Ved stejlere tage skal der f.eks. indstilles en kraftigere klemning, hvilket kan uddrages fra indstillingsmarkeringsskalaen, end ved mindre kraftigt hældende tage.

Ifølge en foretrukket udførelsesform foregår fastgørelsen af kileindretningen ved hjælp af mindst en langhul-skrueforbindelse. Til indstilling af klemmepas-sagen er det i så fald kun nødvendigt at løsne skrueforbindelsen så meget, at det er muligt at forskyde kanalelementet i forhold til basiselementet. Hvis den ønskede position er indstillet, strammes skrueforbindelsen, og klemmepas-sagens klemmeafstanden bliver dermed fikseret.

Den første glideflade er foretrukket udformet på oversiden af en basisplade af basiselementet. Over for denne basisplade ligger der i afstand fra denne en monteringsskinne, hvis underside kanalelementet støtter sig imod. Monteringsskinnen er foretrukket forbundet med basiselementet ved hjælp af et forbindelsestykke. Fortrinsvis danner basiselement, forbindelsesstykke og monteringsskinne et åbent U, som føringsstykket rager ind i. Ved hjælp af kanalelementet, som støtter sig imod undersiden af monteringsskinnen, og som kan forskydes i forhold til monteringsskinnen i dennes længderetning og på grund af indstillingsindretningen kan indstilles i klemmeafstanden, kan klemmepassagens bredde indstilles svarende til føringsstykkets ønskede træghed.

Alternativt til den nævnte mulighed for indstilling af kileindretningen i monteringsskinnens længdeudstrækning er det også muligt at placere kilen eller kilerne på en sådan måde, at en forskydning af kanalelementet på tværs af monteringsskinnens længdeudstrækning, især vinkelret på denne, fører til en ændring i klemmeafstanden.

For at lade de samme klemmekræfter indvirke på føringsstykket hen over hele glideføringskanalen forløber den første glideflade parallelt med den anden glideflade. Især kan det være tilvejebragt, at længden af den første glideflade er større end længden af den anden glideflade. Således kan vinduesrammens åbnestillinger opnås, i hvilke føringsstykket ikke ligger inden for klemmepassagen, men uden for klemmepassagen, og vinduesrammen for så vidt frigøres i forhold til karmen. Dette kan være fordelagtigt ved monteringen hhv. demonteringen af vinduesrammen, men kan også være af betydning i takt med en svingning af vinduesrammen til en pudsestilling, da det ved indkøringen af pudsestillingen og også i pudsestillingen er ønskeligt med selve en "løftning" af føringsstykket i forhold til karmen af kinematiske grunde. Således kan et område af den første glideflade, der rager ud over længden af den anden glideflade, udformes bueformet, det vil sige, føringsstykket bevæger sig under den normale åbningsbevægelse langs med den lige klemme-passage og rammer - takt med den fortsatte åbnebevægelse - den stigende bue uden for klemmepassagen for derefter - når pudsestillingen er nået - efter at have passeret det bueformede område at ligge på et højere niveau og til sidst at komme ind i virkeområdet af et fangelement, som sikrer pudsestillingen.

Tegningerne viser opfindelsen ved hjælp af et udførelseseksempel, her viser:

Figur 1 et tagvindue set fra siden med glideføringsindretning, hvor vinduet befinder sig i en lukket stilling,

Figur 2 et billede af vinduet fra figur 1 i en åbnet stilling,

Figur 3 et billede af vinduet fra figur 1 i pudsestilling,

Figur 4 området af vinduets glideføringsindretning i henhold til figur 1,

Figur 5 glideføringsindretningen fra figur 2 vist i detaljer,

Figur 6 glideføringsindretningen fra figur 3 vist i detaljer,

Figur 7 et tværsnit langs med linjen A-A i figur 4,

Figur 8 et perspektivisk billede af glideføringsindretningen og

Figur 9 et billede set fra siden af glideføringsindretningen.

Figur 1 viser et tagvindue 1, som har en vindueskarm 2 og en vinduesramme 3. Karmen er forsynet med et betjeningshåndtag 4.

Tagvinduet 1 er udformet som et rent svingvindue 5, selvom det har føringsstænger 6, som hver især med deres ene ende 7 er fastgjort på karmen 2 ved hjælp af en svingaksel 8, og som hver især med deres anden ende 9 bærer vinduesrammen 3 ved hjælp af en svingaksel 19. Opfindelsen er dog ikke begrænset til svingvinduer af denne type, de kan eksempelvis også anvendes ved klap- og/eller sving-skrå-tagvinduer. I det følgende gås der kun ind på en vertikalbjælkeudformning af tagvinduet I, altså udførelsesformen med hensyn til vertikalbjælkeudformningen af karmen 2, vinduesrammen 3 og føringsstangen 4 samt en glideføringsindretning II, der skal forklares nærmere, da dette er tilstrækkeligt for forståelsen af konstruktionen og arbejdsmåden for den foreliggende opfindelse. I praksis har hver vertikal bjælke af tagvinduet 1 selvfølgelig en tilsvarende udførelsesform med fortrinsvis hver deres glideføringsindretning 11.

Glideføringsindretningen 11 har en glideføringskanal 12, som er anbragt stationært på karmen 2. På vinduesrammen 3 er der anbragt et føringsstykke 13, som - afhængigt af vinduesrammens 3 stilling - er optaget klemmende i glideføringskanalen 12 eller befinder sig uden for glideføringskanalen 12. Hvis der udøves en klemmevirkning på føringsstykket 13 af glideføringskanalen 12, bliver vinduesrammens 3 åbnestilling således sikret i forhold til karmen 2, det vil sige, at en indstilling af vinduesrammen 3 kun er mulig ved at påføre en kraft, som overvinder hæmningen. Som det fremgår af figurerne, befinder glideføringsindretningen 11 sig omtrent i det midterste område af tagvinduets 1 vertikaludstrækning, hvor en del er fastgjort på karmen 2 og en anden del befinder sig på vinduesrammen 3. Sammenligner man figurerne 1 til 3, bliver det tydeligt, at der i takt med en svingbevægelse af vinduesrammen 3 omkring svingakslen 10 foregår en forskydning af føringsstykket 13 i glideføringskanalen 12. Samtidig bliver svingakslen 11 løftet let i glidefø-ringskanalen 12 på grund af understøtningen fra føringsstykket 13. Dette er muligt, fordi hver af føringsstængerne 6 er fastholdt svingbevægelige på karmen 2 ved hjælp af svingakslen 8. Hvis svingbevægelsen af vinduesrammen 3 sker frem til den i fig. 3 viste maksimalstilling, er der opnået en pudsestilling, det vil sige, at ydersiden af vinduesrammens 3 glasrude kan rengøres inde fra rummet. Af figur 3 fremgår det, at føringsstykket 13 i pudsestillingen har forladt glideføringskanalen 12 og er optaget i et fangelement 14, som er forsynet med overgreb, og som fikserer pudsestillingen.

Fig. 4 til 6 tydeliggør føringsstykkets 13 stilling afhængigt af vinduesrammens 3 stilling. Disse figurer vil i det følgende blive uddybet nærmere.

Ifølge figur 4, som viser den lukkede, især låste stilling af vinduesrammen 3, ligger føringsstykket 13 i endeområdet 15 af glideføringskanalen 12, som er udformet lige og forløber parallelt med længdeudstrækningen af karmens 2 vertikalbjælke 16. Svingakslen 10 ligger oven over føringsstykket 13 og er endvidere anbragt nærmere ved karmens 2 nedre horisontalbjælke 17 end føringsstykket 13. I takt med vinduesrammens 3 åbnebevægelse forskydes føringsstykket 13 i retning mod det andet endeområde 18 af glideføringskanalen 12, hvor der på grund af vinduesrammens 3 skråstilling i forhold til karmens 2 plan sker et løft af føringsstangen 6. Hvis - ifølge figur 6 - vinduesrammen 3 svinges endnu længere op, forlader føringsstykket 13 glideføringskanalen 12 og bevæger sig langs med en områdevis bueformet bane 18', som er udformet opstigende og udformes dels af glideføringsindretnin-gen 11 og dels af fangelementet 14. Føringsbanen 19 for føringsstykket 13, der er udformet på fangelementet 14, går efter et let bueformet område over i en stigende lige linje og ender i et krogformet fangområde 20 af fangelementet 14, som optager føringsstykket 13 på en formtilpasset måde og har et holdestykke 21, der fanger føringsstykket 13. Mellem fangområde 20 og endeområde 18 er udformet et monteringshul 22, som gør det muligt at indføre føringsstykket 13 og derfor gør det muligt at montere hhv. demontere vinduesrammen 3.

Figur 7 tydeliggør udformningen af føringsstykket 13. Dette har en bolt 23, der er fastgjort på vinduesrammen 3, på hvilken et i tværsnit kvadratisk føringselement 24 lejres drejeligt omkring boltens akse 25.

Figur 8 og 9 tydeliggør konstruktionen af glideføringsindretningen 11 i forhold til dens glideføringskanal 12 Glideføringsindretningen 11 har et basiselement 26, som har en basisplade 27. Undersiden af basispladen 28 er forsynet med to holdefremspring 29, der ligger i afstand fra hinanden, hvilke stikkes ind i passende optagelseshuller af karmen 2. Ved hjælp af to fastgørelseshuller 30 sker der en skruefastgørelse på karmen 2, det vil sige, at skafterne på tilsvarende fastgørelsesskruer griber ind igennem de to fastgørelseshuller 30, idet fastgørelseshullerne 30 er forsynet med forsænkningsafsnit, som optager skruehovederne. På oversiden 31 af basispladen 26 er der udformet en første glideflade 32, som føringsstykket 13 kan glide på. Endvidere gårder et stykke 34 ud fra et sidekantområde 33 af basispladen 26, hvilket står vinkelret på den første glideflade 32 og i sin længdeudstrækning er kortere end glidefladen 32, således der på begge sider af dette danner sig et udragende område 35 og et udragende område 36 af glidefladen 32. Stykket 34 går over i en monteringsskinne 37, som rager ud på en sådan måde, at den sammen med stykket 34 og basispladen 27 - set i tværsnit - danner et åbent U. Undersiden 38 af monteringsskinnen 37 er udformet på en sådan måde, at den i tilslutning til det udragende område 26 først stiger i en lige linje, det vil sige, at dens afstand fra oversiden 31 af basispladen 27 bliver konstant større frem mod et trin 39, som rager i retning mod oversiden 31 og således gør afstanden til den første glideflade 32 mindre. I tilslutning hertil - i retning mod det udragende område 35 - stiger undersiden 38 af monteringsskinnen 37 igen, hvor stigningsvinklen på begge sider af trinnet 39 er lige store. Mellem trinnet 39 og enden 40 af undersiden 38 befinder der sig en indstillingslåsning 41, som har en fortanding 42 på undersiden 38 af monteringsskinnen 37. Endvidere ligger der mellem indstillingslåsningen 41 og enden 40 en indstillingsmarkeringsskala 43, som på en sidevæg 44 af monteringsskinnen 37 har flere markeringsstreger 45, der ligger i den samme afstand fra hinanden.

Stykket 34 har to gevindboringer 46, der ligger med afstand fra hinanden, i hvilke der er indskruet hver sin sikringsskrue 47. Hver af sikringsskruerne 47 griber ind igennem et langhul 48, som er udformet på et kanalelement 49, som har omtrent den samme længde som stykket 34 og støtter sig med en anlægsflade 50 mod undersiden 38 af monteringsskinnen 37. Udformningen af anlægsfladen 50 er bestemt på en sådan måde, at dens forløb svarer til forløbet af undersiden 38, det vil sige, at der - i figur 9 set fra venstre mod højre - først er tilvejebragt et i lige linje stigende område 51, som går over i et trin 52, og et i lige linje stigende område 53 grænser op til trinnet 52. Mellem trinnet 52 og enden 54 af anlægsfladen 50 er der udformet en modfortanding 55, der samvirker med fortandingen 42, således at fortanding 42 og modfortanding 55 danner indstillingslåsningen 41, således at kanalelementets 49 stilling på monteringsskinnen 37 fikseres. En markeringsstreg 56 på en endeflade 57 af kanalelementet 49 passer til en af markeringsstregerne 45 på monteringsskinnen 37 og viser hermed den relative stilling af kanalelementet 49 i forhold til monteringsskinnen 37.

Endefladen 58, der ligger over for endefladen 57 (figur 8), ligger an mod stykket 34 og tjener som en yderligere understøtning af kanalelementet 49. Undersiden 59 af kanalelementet 49, der ligger over for anlægsfladen 50, danner en anden glideflade 60 for føringsstykket 13, hvor placeringen er bestemt på en sådan måde, at den anden glideflade 60 ved anlæg af underside 38 og anlægsflade 50 forløber parallelt med den første glideflade 32. Følgelig udgør de to glideflader 32 og 60 glideføringskanalen 12.

For at indstille klemmeafstanden 61 af den på denne måde udformede klemmepassage 62 for føringsstykket 13 er det kun nødvendigt at løsne de to sikringsskruer 47 i det omfang, at kanalelementet 49 kan forskydes. Forskydningen sker altid i retning mod glideføringskanalen 12. På grund af de skråt forløbende sektioner af underside 38 og anlægsflade 49 indstiller der sig en formindskning af klemmeafstanden 61, hvis - ifølge figur 9 - kanalelementet 49 forskydes mod venstre. Hvis der sker en forskydning mod højre, forstørres klemmeafstanden 61. og "-"-tegnene, som er knyttet til markeringsstregerne 45, tydeliggør, at en forskydning i retning mod "+"-tegnet fører til, at klemmevirkningen på føringsstykket 13 forstærkes, "-"-tegnet tyde liggør, at en sådan forskydning fører til et mindre klemmetryk af klemmepas-sagen 62 på føringsstykket 13.

Placeringen er nu valgt således, at føringselementet 24 består af et materiale, fortrinsvis et kunststofmateriale, med en vis egenelasticitet, således at det klemmetryk, der genereres af glidefladerne 32 og 60, opfanges, det vil sige, at en forskydning af føringsstykket 13 langs med glideføringskanalen 12 er mulig med et tilsvarende kraftforbrug. Konstruktionsdelene af indretningen vist i figur 8 og 9 består fortrinsvis af metal og har derfor en mindre materialeelasticitet end den for føringsstykket 13. Skråfladerne af underside 38 og anlægsflade 50 fører til en indstillingsindretning 63, som er udformet som kileindretning 64. Ved at forskyde kanalelementet 49 i forhold til monteringsskinnen 37 bliver klemmeafstanden 61 mellem den første glideflade 32 og den anden glideflade 60 indstillet på grund af kilevirkningen, idet indstillingslåsningen 41 muliggør en trinvis indstilling. Hvis den ønskede indstilling af kanalelementet 49 er sket, fastgøres dette ved en fastspænding af sikringsskruerne 47, og den ønskede indstilling bliver dermed fikseret.

Ved hjælp af opfindelsen er det muligt at hæmme den åbnede vinduesramme 3 i forhold til karmen 2, hvilket forhindrer en selvstændig svingning. Føringsstykket 13 bliver i takt med vinduesrammens 3 åbnebevægelse bevæget gennem glideføringskanalen 12, som forløber i lige linje og parallelt med karmens 2 plan. Hvis føringsstykket 13 forlader glideføringskanalen 12 i takt med indtagelsen af en pudsestilling, glider det på et bueformet stigende område 36 og går efterfølgende ind i det ovenfor allerede nævnte fangelement 14, der er fastgjort på karmen 2.

Ved hjælp af opfindelsen er det muligt at hæmme den åbnede vinduesramme 3 i forhold til karmen 2, hvilket forhindrer en selvstændig svingning. Føringsstykket 13 bliver i takt med vinduesrammens 3 åbnebevægelse bevæget gennem glideføringskanalen 12, som forløber i lige linje og parallelt med karmens 2 plan. Hvis føringsstykket 13 forlader glideføringskanalen 12 i takt med indtagelsen af en pudsestilling, glider det på et bueformet stigende område 36 og går efterfølgende ind i det ovenfor allerede nævnte fangelement 14, der er fastgjort på karmen 2.

Claims (15)

1. Sving-tagvindue eller sving-klap-tagvindue, med en glideføringsindretning (11) til hæmning af svingstillingen af tagvinduets vinduesramme (3), med et basiselement (26), som er fastgjort på tagvinduets karm (2), og som har en første glideflade (32) af en glideføringskanal (12) til et føringsstykke (13), der er fastgjort på vinduesrammen (3), kendetegnet ved et kanalelement (49), som er fastholdt på basiselementet (26) ved hjælp af en indstillingsindretning (63), og som har en anden glideflade (60), som sammen med den første glideflade (32) danner en klemmepassage (62) for føringsstykket (13), hvilken kan indstilles i klemmeafstanden (61).

2. Sving-tagvindue eller sving-klap-tagvindue ifølge krav 1, kendetegnet ved, at føringsstykket (13) er udformet elastisk, især egenelastisk, i forhold til klemmevirkningen.

3. Sving-tagvindue eller sving-klap-tagvindue ifølge et af de foregående krav, kendetegnet ved, at indstillingsindretningen (63) er udformet som kileindretning (64).

4. Sving-tagvindue eller sving-klap-tagvindue ifølge et af de foregående krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at indstillingsindretningen (63) har en indstillingslåsning (41).

5. Sving-tagvindue eller sving-klap-tagvindue ifølge et af de foregående krav, kendetegnet ved, at indstillingsindretningen (63) har en indstillingsmarkeringsskala (43).

6. Sving-tagvindue eller sving-klap-tagvindue ifølge krav 3, kendetegnet ved, at fikseringen af kileindretningen (64) foregår ved hjælp af mindst en langhul-/skrueforbindelse (46,47, 48).

7. Sving-tagvindue eller sving-klap-tagvindue ifølge et af de foregående krav, kendetegnet ved, at den første glideflade (32) er udformet på oversiden af en basisplade (27) af basiselementet (26).

8. Sving-tagvindue eller sving-klap-tagvindue ifølge krav 7, kendetegnet ved, at basiselementet (26) har en monteringsskinne (37), som ligger over for basispladen (27) i en afstand, og som kanalelementet (49) støtter sig imod.

9. Sving-tagvindue eller sving-klap-tagvindue ifølge krav 8, kendetegnet ved, at monteringsskinnen (37) og/eller kanalelementet (49) er udformet kileformet.

10. Sving-tagvindue eller sving-klap-tagvindue ifølge krav 9, kendetegnet ved, at kileretningen forløber i glideføringskanalens (12) længdeudstrækning eller på tværs af denne.

11. Sving-tagvindue eller sving-klap-tagvindue ifølge et af de foregående krav, kendetegnet ved, at den første glideflade (32) forløber parallelt med den anden glideflade (60).

12. Sving-tagvindue eller sving-klap-tagvindue ifølge et af de foregående krav, kendetegnet ved, at længden af den første glideflade (32) er større end længden af den anden glideflade (60).

13. Sving-tagvindue eller sving-klap-tagvindue ifølge et af de foregående krav, kendetegnet ved, at et område (35) af den første glideflade (32), der rager ud over længden af den anden glideflade (60), er udformet plant.

14. Sving-tagvindue eller sving-klap-tagvindue ifølge et af de foregående krav, kendetegnet ved, at et yderligere område (36) af den første glideflade (32), der rager ud over længden af den anden glideflade (60), er udformet stigende, især bueformet, især stigende bueformet i forhold til karmens plan.

15. Sving-tagvindue eller sving-klap-tagvindue ifølge et af de foregående krav, kendetegnet ved, at et fangelement (14) for føringsstykket (13) grænser op til det stigende område af den første glideflade (32).