DK2252081T3 - Bineural høreindretning og fremgangsmåde til drivning af en bineural høreindretning med frekvensforvrængning - Google Patents

Description

1

Beskrivelse

Ved høreindretninger, især ved høreapparater, anvendes frekvensforvrængende algoritmer til forskellige formål og på forskellige steder i forbindelse med en signalforarbejdning. For eksempel kendes der fra DE 699 22 940 T2 et høreapparat med en kombination af audiokompression og tilbagekoblingsundertrykning.

Desværre forårsager de frekvensforvrængende algoritmer også tydeligt artefakter, der skal tages hensyn til. En forvrængning ved dybe frekvenser er i reglen ikke mulig, da den menneskelige hørelse i det dybe frekvensområde reagerer meget følsomt. Derfor forvrænges kun de høje frekvenser. Til trods herfor kan der herved forekomme en hørbar ’’forstemthed” ved et nyttesignal.

Betydeligt ubehagelig er overlejringsartefakter, ved hvilke det forvrængede signal og det uforvrængede signal samtidigt registreres, hvilket hører til en tydelig modulation eller svævning eller en ujævnhed ved tonale signaler. Omtrent uundgåeligt er akustiske overlejringer, som forekommer ved tilstrømningen af direkte lyd, f.eks. ved ventilationen. Konstruktionsbetinget kan der imidlertid også forekomme overlejringer ved hjælp af ikke-ideelle split-bånd-filtre. For kun at kunne forvrænge højfrekvente frekvensandele skal disse adskilles fra de lavfrekvente andele. Dertil benyttes der et frekvenssporskifte, også kaldet et split-bånd-filter. Frekvenssporskiftet kan imidlertid ikke gennemføre nogen ideel adskillelse, hvorfor der i området af grænsefrekvensen optræder generende overlejringer.

Afhængig af frekvensforvrængningen opfattes disse overlejringer som amplitudemodulation eller som signalujævnhed. I alle de beskrevne tilfælde er overlejringerne generende, især når det ved et indgangssignal drejer sig om musik eller almindeligvis om tonale signaler.

Fig. 1 viser et blokdiagram over et eksempel på en realisering af en frol/uQnefnn/rcQnnninn i hmraannarat Pt inrlnonnccinnal 1 ΠΓ) Halae \/aH hioaln 2 af et frekvenssporskifte 1 (”split-bånd-filter”) med en på forhånd opgivelig grænsefrekvens GF ("splitfrekvens”) i en lavfrekvent og en højfrekvent signalandel 101, 102. Den højfrekvente signalandel 102 forvrænges derpå i en frekvensforvrænger 2. Det forvrængede udgangssignal 103 tilføres en adderers 3 indgang. Den lavfrekvente signalandel 101 gennemløber et All-Pass-Filter 4, som drejer signalandelens 101 fase på en sådan måde, at der ved en derpå følgende signaladdition i addereren 3 ikke kommer til nogen signaludløsning i området af grænsefrekvensen GF. Den fasedrejede lavfrekvente signalandel 104 tilføres en yderligere indgang til addereren 3. Ved addererens 3 udgang står summen af de to signalandele 103, 104 til rådighed som udgangssignal 105.

Frekvenssporskiftet er ikke ideelt og har ved dets grænsefrekvens GF en endelig frekvensoverlapning. I fig. 2 er der som eksempel vist et frekvenssporskiftes frekvensgang i et høreapparat med grænsefrekvensen GF 1800 Hz. Kurverne K1, K2 viser dæmpningen D i dB i afhængighed af frekvensen F i Hz inden for området 0 til 4000 Hz. Kurven K1 viser en dybpaskarakteristik, og kurven K2 en højpaskarakteristik.

Hvis nu en dybpas K1 -filtreret signalandel ikke forvrænger, og en højpas K2-filtreret signalandel forvrænger, medfører det ved en addition af signalandelene K1, K2 frem for alt i området af grænsefrekvensen GV ikke negligerende overlejringer af begge signalandele, hvilket i et udgangssignal fra høreapparatet opfattes som modulation eller kraftig ujævnhed. Begge virkninger er meget generende og forekommer med hensyn til opfattelsen tydeligere kraftigere end i og for sig frekvensforvrængningen ved en høreapparatbærer.

Kraftigt frekvensforvrængede algoritmer anvendes for det meste ved kraftige høretab, hvorved man må finde sig i artefakter som ikke opfattes af høreskadede. Svage frekvensforvrængende algoritmer indebærer imidlertid også problemer, når de for eksempel anvendes til understøtning af en tilbagekoblingsundertrykning. Da dette skulle være anvendeligt for alle hAi*AonnorothoQrar^ oLoI Hq oo \/i/Ht miilint \/oqtq Hiol^roto Pnr tirlon an\/onrloe 3 derfor fremfor alt en til-/frakoblingslogik, som kobler frekvensforvrængningen til, når tilbagekoblingsartefakterne formodes, og som på ny frakobler frekvensforvrængningen, når der ingen tilbagekobling formodes. Denne logik har derved under alle omstændigheder den ulempe, at en tilbagekoblingsfløjtning først skal detekteres, før algoritmen kobles ind, og denne benytter på ny en vis tid indtil den fulde virkning. Dette forhaler tilbagekoblingsundertrykningen og skjulerfaren forfejlregistreringer.

Fra US 20009/0074197 A1 kendes en fremgangsmåde til indstilling af en frekvensforskydning af et indgangssignal til et høreapparat for at forbedre forståeligheden af et høresignal for en høreapparatbærer.

Fra WO 2005/015952 A1 kendes en fremgangsmåde til drivningen af et høreapparat for at forbedre forståeligheden, ved hvilken højfrekvente signalandeles frekvenser manipuleres.

Fra EP 1 742 509 A1 kendes et høreapparat, ved hvilket et udvalgt frekvensbånd tilføres en synthesizer og forvrænges heri.

Formålet med opfindelsen er at forringe opfattelsen af artefakter ved en anvendelse af frekvensforvrængende algoritmer ved en bineural høreapparatforsyning.

Ifølge opfindelsen opnås dette ved fremgangsmåden til drivningen af en bineural høreindretning ifølge de uafhængige patentkrav 1 og 2 samt den bineurale høreindretning ifølge det uafhængige patentkrav 6.

Opfindelsen angår en fremgangsmåde til drivningen af en bineural høreindretning med mindst et venstre høreapparat og med mindst et højre høreapparat. Fremgangsmåden omfatter trinene: - forskydning af frekvenser i forbindelse med et ved hjælp af det venstre huroannarat nntanot αΙ<Ί ictieL· einnal allar an oinnalanrlal af Hat nntonoHo 4 akustiske signal, og - forskydning af frekvenser i forbindelse med det ved hjælp af det højre høreapparat optagede akustiske signal eller en signalandel af det optagede akustiske signal, - at det venstre og det højre høreapparats frekvensforskydninger har forskellig størrelse og sammen fortegn. - at det venstre og det højre høreapparats frekvensforskydninger er lige store og har forskellige fortegn.

Opfindelsen indebærer den fordel, at den subjektive opfattelse af overlejringsartefakter forringes ved hjælp afen høreapparatbærer.

Derudover kan frekvensforvrængningerne ændres tidsmæssigt. Derved varierer overlejringsartefakterne, hvorved de bliver mindre opfattelige for en høreapparatbærer, og en fyldt tonal skæv beliggenhed undgås. I en yderligere udførelsesform kan det venstre og højre høreapparats frekvensforskydninger kobles bineuralt sammen. Derved sikres en synkronisering. I en videreudvikling kan frekvensen forskydes i et eller flere frekvensdelbånd.

Opfindelsen angår også en bineural høreindretning med mindst et venstre høreapparat og med mindst et højre høreapparat. Denne høreindretning omfatter: - en første frekvensforvrængningsenhed i det venstre høreapparat, og som forvrænger frekvenser i forbindelse med et ved hjælp af det venstre høreapparat optaget akustisk signal eller en signalandel af det optagede akustiske signal, og _ an anHan froh/ancfnm/roDnnninncQnhaH i Hot hrairo hnraannarat enm 5 forvrænger frekvenser i forbindelse med det ved hjælp af det højre høreapparat optagede akustiske signal eller en signalandel af det optagede akustiske signal, - hvorved den første og anden frekvensforvrængningsenhed er indrettet til at gennemføre en frekvensforvrængning på en sådan måde, at det venstre og det højre høreapparats frekvensforskydninger er lige store og har forskellige fortegn, eller - hvorved den første og den anden frekvensforvrængningsenhed er indrettet til at gennemføre en frekvensforskydning på en sådan måde, at det venstre og det højre høreapparats frekvensforskydninger har forskellig størrelse og samme fortegn. I en videreudvikling kan den første og den anden frekvensforvrængningsenheds frekvensforskydninger være tidsmæssige foranderlige. I en videreudvikling kan den første og den anden frekvensforvrængningsenhed være indrettet til at kunne kobles bineuralt sammen. I en yderligere udførelsesform kan frekvensen i en eller flere frekvensdelbånd være forskudt.

Med fordel kan høreindretningen omfatte et første frekvensdelefilter i et venstre høreapparat, som opdeler det optagede akustiske signal i en lavfrekvent og en højfrekvent signalandel, hvis frekvens forskydes, og/eller et andet frekvensdelefilter i det højre høreapparat, som opdeler det optagede akustiske signal i en lavfrekvent og en højfrekvent signalenhed, hvis frekvens forskydes.

Yderligere specielle træk og fordele ved opfindelsen beskrives nærmere nedenfor ved hjælp af flere udførelseseksempler, under henvisning til en skematisk tegning, hvor 6

Hg. 1 viser et blokdiagram over en indretning med frekvensdelefilter ifølge den kendte teknik,

Hg. 2 en afbildning af en frekvensgang i forbindelse med et frekvensdelefilter ifølge den kendte teknik,

Hg. 3 en bineural høreindretning med asymmetrisk frekvensforvrængning, tig. 4 en bineural høreindretning med symmetrisk frekvensforvrængning, tig. 5 en bineural høreindretning med asymmetrisk frekvensforvrængning, og tig. 6 en blokafdækning afen bineural høreindretning.

Fig. 3 viser et eksempel på princippet og virkningsmåden ved opfindelsen. Afbildningen viser hovedet 10 på en høreapparatbærer med et venstre høreapparat 11 og et højre høreapparat 12 til en bineural forsyning. Det venstre høreapparat 11 omfatter en mikrofon 13 og en telefon 14. Det højre høreapparat 12 omfatter en mikrofon 15 og en telefon 16. Fra en lydkilde 17 udsendes et sinusformet lydsignal 18 med frekvensen 1000 Hz. Lydsignalet 18 optages af de to mikrofoner 13 og 15 og omdannes hver i elektriske signaler, bl.a. forstærkes og forvrænges med hensyn til frekvensen, inden signalerne afgives igennem telefonen 14 og 16. Frekvensforvrængningen sker asymmetrisk med 10 Hz frekvensforskydning, det vil sige det venstre høreapparats 11 telefonsignal udgør 1010 Hz, og det højre høreapparats 12 telefonsignal udgør 990 Hz. Høreapparatbæreren opfatter den oprindelige 1000 Hz-tone trods frekvensforskydningen imellem de to frekvensforskydninger, altså på ny på den oprindelige frekvens 1000 Hz.

Hvis altså en frekvensforvrængning ifølge opfindelsen indstilles asymmetrisk, opfattes oprindeligt rene toner ved en frekvens imellem de to forvrængninger, altså på ny på den oprindelige frekvens. Derved skjules lydsignalets tonale

Pn ron oim letnna fnrolrnmmor nanclro \/ict hraroannarathoororon 7 bredere, men ikke forstemt i forhold til den oprindelige frekvens. I denne forbindelse er det vigtigt, at en forvrængning eller en forskydning ikke er for stor, således at høreapparatbærerens hjerne antager den samme oprindelse af lydsignalet 18 for det højre og det venstre øre.

Hvis en frekvensforvrængning for det venstre og det højre øre forsætligt indstilles forskelligt, opfattes det ikke så markant, som hvis forvrængningen var identisk på begge ører. Årsagen til denne virkning er de generende overlejringsartefakter, som på kendt måde åbenbares som signalmodulation og netop opfattes meget tydeligt ved tonale signaler. I fig. 4 er der vist virkningen af en identisk frekvensforskydning for begge en høreapparatbærers ører. Fig. 4 viser en høreapparatbærers hoved 10 med et venstre høreapparat 11 og et højre høreapparat 12 til en bineural forsyning. Det venstre høreapparat 11 omfatter en mikrofon 13 og en telefon 14. Det højre høreapparat 12 omfatter en mikrofon 15 og en telefon 16. Fra en lydkilde 17 udsendes et sinusformet lydsignal 18 med frekvensen 1000 Hz. Dette lydsignal 18 opfattes på vejene 19 fra de to mikrofoner 13 og 15, omdannet hver for sig til elektriske signaler, bl.a. forstærket og forskudt 20 Hz med hensyn til frekvensen, inden signalerne afgives via telefonerne 14 og 16. Derudover opfatter en høreapparatbruger også lydsignalet 18 på direkte veje 20 som såkaldt direkte lyd. Ved hjælp af den direkte lyds overlejring med 1000 Hz og den fra telefonerne 14 og 16 afgivne lyd med 1020 Hz opstår der en svævning med en frekvens på 20 Hz, som af høreapparatbrugeren centreres centralt og opfattes direkte i eget hoved 10. Derved forstærkes opfattelsen afen ved hjælp af frekvensforvrængningen betinget amplitudemodulation.

En asymmetrisk frekvensforvrængning tilvejebringer som vist i fig. 5 afhjælpning. Fig. 5 viser en høreapparatbærers hoved 10 med et venstre høreapparat 11 og et højre høreapparat 12 til en bineural forsyning. Det venstre høreapparat 11 omfatter en mikrofon 13 og en telefon 14. Det højre høreapparat 12 omfatter en mikrofon 15 og en telefon 16. Fra en lydkilde 17

i ιγΙοδπ/Ηδο o in i lofnrmAt IwHoinnal ΊΛ marl frAl/\/AncAn Ί ΠΠΠ I—I-7 I \/Hoinnol^t Λ Q 8 optages på vejene 19 fra de to mikrofoner 13 og 15 og omdannes hver for sig til elektriske signaler, bl.a. bliver de forstærket og forskudt, henholdsvis 25 Hz og 15 Hz, inden signalerne afgives ved hjælp af telefonerne 14 og 16. Derudover opfatter en høreapparatbærer også lydsignalet 18 på direkte veje 20 som såkaldt direkte lyd. Ved hjælp af den direkte lyds overlejring med 1000 Hz og den lyd, der afgives af det venstre høreapparats 11 telefon 14 med 1025 Hz, opstår der en svævning med en frekvens på fra 25Hz, som antydes ved hjælp af skyen ”25Hz modulation” uden for hovedet 10. Ved hjælp af den direkte lyds overlejring med 1000 Hz og den af det højre høreapparats 12 telefon 16 afgivede lyd med 1015 Hz, opstår en svævning med en frekvens på 15 Hz, som ligeledes opfattes af høreapparatbrugeren uden for hovedet 10 - antydet ved hjælp afskyen ”15Hz modulation”. Når altså der til højre og venstre anlægger en forskellig frekvensforvrængning, lokaliserer en høreapparatbærer svævningens kilde/kilder uden for hovedet 10 og tilknytter sig derfor en baggrundsstøj, da der ikke foreligger nogen korrelation imellem det højre og venstre øre. Indstillingen af asymmetriske frekvensforvrængninger er således en meget effektiv og enkel metode til at minimere en frekvensforvrængningsartefakter. I kombination med de med fig. 3 og 5 beskrevne løsninger ifølge opfindelsen kan også frekvensforvrængningen f.eks. anvendes til understøtning af tilbagekob-lingsundertrykningen, foreligger der på kendt måde et forholdsvis stort indstillingsområde til frekvensforvrængningen. Graden af forvrængning kan så vælges ud fra audiologiske synspunkter i reglen således, at overlejringsartefakterne lige netop ikke mere opfattes som ren modulation eller svævning, men snarere som ujævnhed, og at forstemtheden er minimal.

En frekvensforskydning kan varieres og skulle også foregå dynamisk med tiden. På den ene side kan der dermed undgås, at der ved samme toner altid optræder samme artefakter. Hvis en høreapparatbærer efter en bæretid kender de kritiske toner, venter han kun yderligere derpå og er irriteret, hvis han så rent fol/ticl/ r\o n\/ cl/ol λπϊοΗλ ortof ol/torno Πλιί ιΗλ\/λγ hor h/arotoeto \/iot ot \/oH rian 9 asymmetriske frekvensforvrængning ifølge opfindelsen kan en høreapparatbruger få en følelse af en ’’skæv beliggenhed”. Hvis for eksempel tonerne i det venstre øre er meget dybere end dem i det højre øre, kan høreapparatbrugeren få den følelse, at høreapparatet sidder asymmetrisk. Dette undgås, idet frekvensforvrængningen varieres tidsmæssigt, og det højre øre en gang og det venstre øre en gang, er det ved den højre frekvens. Hvis dette sker meget langsomt, så falder ændringerne i frekvensforvrængningen ikke høreapparatbrugeren ind, og der indstiller sig ikke nogen følelse af asymmetri. Hvis den tidsmæssige variation ikke følger noget bestemt mønster, anbringes den af hjernen som kendte svingninger. Også til overlejringsartefakterne er det fordelagtigt, hvis tidsmæssigt det højre øre har en højere modulation, og tidsmæssigt det venstre. Artefakter tolereres lettere, hvis de kun optræde af og til og uden noget registrerbart mønster.

Fig. 6 viser et blokdiagram over en del af en bineural høreindretning ifølge opfindelsen med et venstre og et højre høreapparat 11, 12. Et indgangssignal 100L til det venstre høreapparat 11, deles ved hjælp af et frekvensdelefilter 1L i en lavfrekvent og en højfrekvent signalandel 101L, 102L. Den højfrekvente signalandel 102L forvrænges derpå i en første frekvensforvrængningsenhed 2L. Det forvrængede udgangssignal 103L tilføres en indgang til en adderer 3L. Den lavfrekvente signalandel 101L tilføres en yderligere indgang til addereren 3L. Ved addererens 3Ls udgang står summen af de to signalandele 103L, 101L til rådighed som udgangssignal 105L. Ved hjælp af en frekvensforvrængningsstyreenhed 5L i det venstre høreapparat 11 styres ved hjælp af et styresignal 106L graden eller styrken og arten af den første frekvensforvrængningsenheds 2L frekvensforvrængning.

Analogt gælder det for det højre høreapparat 12. Et indgangssignal 100R til det højre høreapparat 12 deles ved hjælp af et frekvensdelefilter 1R i en lavfrekvent og en højfrekvent signalandel 101R, 102R. Den højfrekvente signalandel 102R forvrænges efterfølgende i en anden frekvensforvrængningsenhed 2R. Det forvrængede udgangssignal 103R tilføres en indgang til en adderer 3R. Den

lox/frol/A/onfo oinnalanrlol ΊΠΊ D filforoo on x/rlorlinoro inrlnonn fil oHHornran QD 10

Ved addererens 3R udgang står summen af de to signalandele 103R, 101R til rådighed som udgangssignal 105R. Ved hjælp af en frekvensforvrængningsstyreenhed 5R i det højre høreapparat 12 styres ved hjælp af et styresignal 106R graden eller styrken og arten af den anden frekvensforvrængningsenheds 2R frekvensforvrængning.

De to frekvensforvrængningsstyreenheder 5L og 5R i de to høreapparater 11 og 12 er koblet trådløst sammen og kan således synkroniseres via et koblingssignal 107, forfor eksempel trods tidsmæssig variation at forblive trods alt strengt asymmetrisk og/eller strengt antisymmetrisk i frekvensforvrængningen.

En tidsmæssig ændring kan med fordel til højre og venstre foregå ligeværdigt, for eksempel lige hurtigt eller med en samme forventningsværdi. Frekvensforvrængningens ændring kan foregå kontinuerligt eller i trin. Den kan ændres bredbåndet eller også blot i delbånd.

Henvisningstalliste 1 Frekvensdelefilter / split-bånd-filter 1L Frekvensdelefilter i venstre høreapparat 11 1R Frekvensdelefilter i højre høreapparat 12 2 Frekvensforvrængninger 2L Første frekvensforvrængningsenhed 2R Anden frekvensforvrængningsenhed 3 Adderer 3L Adderer i venstre høreapparat 11 3R Adderer i højre høreapparat 12 4 All-pass-filter 5L Frekvensforvrængningsstyreenhed i det venstre høreapparat 11 5R Frekvensforvrængningsstyreenhed i det højre høreapparat 12 10 En høreapparatbærers hoved Λ Λ \/QnotrQ hriraonnorot 11 12 Højre høreapparat 13 Det venstre høreapparats 11 mikrofon 14 Det venstre høreapparats 11 telefon 15 Det højre høreapparats 12 mikrofon 16 Det højre høreapparats 12 telefon 17 Lydkilde 18 Lydkildens 17 lydsignal 19 Lydveje til høreapparatet 11,12 20 Lydveje for den direkte lyd 100 Indgangssignal / mikrofonsignal 100L Indgangssignal til det venstre høreapparat 11 100R Indgangssignal til det højre høreapparat 12 101 Lavfrekvent signal 101L Lavfrekvent signal til det venstre høreapparat 11 101R Lavfrekvent signal til det højre høreapparat 12 102 Højfrekvent signal 102L Højfrekvent signal til det venstre høreapparat 11 102R Højfrekvent signal til det højre høreapparat 12 103 Forvrænget signal 103L Forvrænget signal til det venstre høreapparat 11 103R Forvrænget signal til det højre høreapparat 12 104 Fasekompenseret signal 105 Udgangssignal 105L Udgangssignal fra det venstre høreapparat 11 105R Udgangssignal fra det højre høreapparat 12 106L Det venstre høreapparats 11 styresignal 106R Det højre høreapparats 12 styresignal 107 Koblingssignal D Dæmpning F Frekvens GF Grænsefrekvens K1 Frekvensgang dybpas k'O Prol/x/onononn hrur\ao

Claims (11)

1

1. Fremgangsmåde til drivningen af en bineural høreindretning med mindst et venstre høreapparat (11) og mindst et højre høreapparat (12), hvilken fremgangsmåde omfatter følgende trin: - forskydning af frekvenser i forbindelse med det ved hjælp af det venstre høreapparat (11) optagede akustiske signal (100L) eller en signalandel af det optagede akustiske signal (102L), og - forskydning af frekvenser i forbindelse med det ved hjælp af det højre høreapparat (12) optagede akustiske signal (100R) eller en signalandel af det optagede akustiske signal (102R), kendetegnet ved, - at det venstre og det højre høreapparats (11, 12) frekvensforskydninger er lige store og har forskellige fortegn.

2. Fremgangsmåde til drivningen af en bineural høreindretning med mindst et venstre høreapparat (11) og mindst et højre høreapparat (12), hvilken fremgangsmåde omfatter følgende trin: - forskydning af frekvenser i forbindelse med det ved hjælp af det venstre høreapparat (11) optagede akustiske signal (100L) eller en signalandel af det optagede akustiske signal (102L), og - forskydning af frekvenser i forbindelse med det ved hjælp af det højre høreapparat (12) optagede akustiske signal (100R) eller en signalandel af det optagede akustiske signal (102R), kendetegnet ved, - at det venstre og det højre høreapparats (11, 12) frekvensforskydninger har forskellig størrelse og sammen fortegn.

3. Fremgangsmåde ifølge et af de foregående krav, kendetegnet ved, ot fr^l/A/^nefr\rel/A/rlninnorno oonrlrae tiHoinoacoint 2

4. Fremgangsmåde ifølge et af de foregående krav, kendetegnet ved, at det venstre og det højre høreapparats (11, 12) frekvensforskydninger kobles bineuralt sammen.

5. Fremgangsmåde ifølge et af de foregående krav, kendetegnet ved, at frekvenserne forskydes i et eller flere frekvensdelbånd.

6. Bineural høreindretning med mindst et venstre høreapparat (11) og mindst et højre høreapparat (12) omfattende: - en første frekvensforvrængningsenhed (2L) i det venstre høreapparat (11), og som er indrettet til at forvrænge frekvenser i forbindelse med et ved hjælp af det venstre høreapparat optaget akustisk signal (100L) eller en signalandel af det optagede akustiske signal (102L), og - en anden frekvensforvrængningsenhed (2R) i det højre høreapparat (12), som er indrettet til at forvrænge frekvenser i forbindelse med det ved hjælp af det højre høreapparat (12) optagede akustiske signal (100R) eller en signalandel af det optagede akustiske signal (102R), kendetegnet ved, - at den første og anden frekvensforvrængningsenhed (2L, 2R) er indrettet til at gennemføre en frekvensforvrængning på en sådan måde, at det venstre og det højre høreapparats (11, 12) frekvensforskydninger er lige store og har forskellige fortegn, eller - at den første og den anden frekvensforvrængningsenhed (2L, 2R) er indrettet til at gennemføre en frekvensforskydning på en sådan måde, at det venstre og det højre høreapparats (11, 12) frekvensforskydninger har forskellig størrelse og samme fortegn.

7. Høreapparat ifølge krav 6, kendetegnet ved, 3 at frekvensforskydningerne er tidsmæssigt foranderlige.

8. Høreapparat ifølge krav 6 eller 7, kendetegnet ved, at den første og den anden frekvensforvrængningsenhed (2L, 2R) er indrettet til at kunne kobles bineuralt sammen.

9. Høreapparat ifølge et af kravene 6 til 8, kendetegnet ved, at frekvenserne er forskudte i et eller flere frekvensdelbånd.

10.

Høreapparat ifølge et af kravene 6 til 9, kendetegnet ved: - et første delefilter (1L) i det venstre høreapparat (11), og som er indrettet til at opdele det optagede akustiske signal (100L) i en lavfrekvent og en højfrekvent signalandel (101L, 102L), hvis frekvenser skal forskydes, og/eller - et andet delefilter (1R) i det højre høreapparat (12), og som er indrettet til at opdele det optagede akustiske signal (100R) i en lavfrekvent og en højfrekvent signalandel (101R, 102R), hvis frekvenser skal forskydes.